Troense - Kulturarv Svendborg

Troense
Tema, tid og fortælling
Troense er en velbevaret skipperby, etableret i løbet af 1700‐tallet.
Byen fortæller en righoldig historie der sammenfatter så forskellige elementer som frugtavl, skibsfart,
skibsbygning og uddannelse. Alt sammen i en enestående velbevaret ramme med charmerende bymiljøer
og bjergtagende udsigter over Thurøsund mod Thurø.
Bærende bevaringsværdier og sårbarhed
De bærende bevaringsværdier omfatter den ældre bebyggelse på Strandgade, Grønnegade, Troense
Strandvej, Lodsvej samt den indre del af Slotsalléen. Velbevarede skure og udhuse er omfattet af de
bærende bevaringsværdier. Dertil de ubebyggede baghaver med abildgårde i hele byen, og særligt langs
Grønnegade. Slotsalléens allétræer er ligeledes bærende. Endelig er Jacobsens plads med tilhørende
bebyggelse omfattet.
Store dele af bebyggelsen fremstår velholdt og velbevaret. Bebyggelsen er sårbar overfor overdreven
romantisering, men dette er ikke umiddelbart en tendens. Jacobsens Plads har akut behov for
genopbygning, hvis bevaringsværdierne her skal sikres. De mange abildgårde overalt i byen er sårbare
overfor omlægning af haver ‐ nogle steder er haverne omlagt til åbne parker, og denne tendens kan brede
sig. Andre steder er truslen snarere tilgroning og forvildning. Endelig er baghaverne nogel steder blevaet
udstykket til ny bebyggelse.
Beskrivelse af området
Troense ligger på en næsten vinkelret pynt, på den østlige del af Tåsinge ud mod Thurøsund. Byen er
opbygget langs et vejforløb, der rettelig er et kryds mellem den nordvest‐sydøstvendte
Slotsallé/strandgade, og den nord/sydvendte Troense Strandvej/Grønnegade. Men aldrig så snart er man
gået ud af Troens Strandvej før den møder kysten og brat knækker langs vandet mod øst, for at følge kysten
‐ og ende tilbage i Slotsalléen via Lodsvej.
Den oprindelige bebyggelse var koncentreret langs Strandgade, Grønnegade og Troense Strandvej. Dette
oprindelige bymiljø opleves strækt endnu, domineret af de mange velbevarede længehuse, oftest i
bindingsværk, men også indimellem fuldmurede, teglhængte huse. Særligt i Grønnegade fremstår dette
miljø unikt og velbevaret. På Troense Strandvej er store strækninger karakteriseret ved at kun den ene side
er bebygget, mens husene har små lodder med haver og skure ned mod vandet.

Bymiljø i Grønnegade, med skolebygningens tårn i baggrunden (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej
ligger på landsiden (tv).
Byens centrum er ved havnen, hvor kroen og den fine skolebygning fra 1790 ‐ opført "til nyttig kundskabs
udbredelse" ‐ sammen med enkelte andre mere repræsentative bygninger er samlet.
"Centrum" med hotellet og skolen i baggrunden.
De ældste dele af byen med randbebyggelse mod vejen er som nævnt særdeles velbevarede, med kun få
nyere bygninger imellem. Kun i byens udkanter ses nyere bygningstyper. Langs Badstuen således en fin
bebyggelse i Bedre Byggeskik ‐ og et par statslånshuse fra 1950´erne. Hertil er der kommet nyere
bebyggelse til "i anden række" bag husene på Troense Strandvej og til dels Slotsalléen. Disse huse markerer
sig ikke meget i bybilledet ‐ men er opført delvis på bekostning af de æbleplantager, som ellers præger de
karakteristiske, samlle grunde som stadig ses strække sig bagud fra bebyggelsen langs Grønnegade. Nogle

steder er dele af frugttræerne bevaret, også hvor der er opført nyere huse, og binder på den måde den nye
bebyggelse sammen med stedets særegne historie.
Række af Bedre Byggeskik på Badstuen (tv). Æbletræer bag hus på Grønnegade (th).
Bebyggelsen langs den ydre del af slotsalléen rummer også Bedre Byggeskik, blandet med enkelte nyere
huse. Bymiljøet her fremstår generelt mindre harmonisk end i resten af byen. En større almennyttig
bebyggelse på Eghavevej adskiller sig fuldstændigt fra den resterende bebyggelse.
Et særligt område er "Jacobsens Plads", en opfyldt halvø ud mod sundet, hvor resterne af et gammelt
skibsværft med moler, bedding, hal og skure ses. Områdets anlæg og bygninger er desværre i meget ringe
stand, og dele i direkte fare for at styret sammen.
Værftsbygning på Jacobsens Plads (tv). Skibsbro og bedding er også faldefærdige (th).
Naturgrundlag og landskab
Troense ligger på et fladt plateau øst for Bregninge Morænebakke. Bakken rejser sig tydeligt vest og nord
for byen og fra syd strækker en bakkekam sig ind i området. Fra syd strækker et lavtliggende vådområde sig
ind i den østlige del af området.
Ved ankomst fra nord og vest er det tydeligt, hvordan terrænet falder fra morænebakken til det
lavereliggende plateau. Mod syd er sammenhængen til de åbne hovedgårdsmarker ved Valdemarsslot

mere jævn, med Slotsalléen som et markant landskabstræk, der fortsætter ind i Troense. Ved kysten er der
gennem hele byen en lav kystskrænt, så byens huse ligger hævet med udsigt over vandet.
I øvrigt præges byen mange steder, særligt omkring Grønnegade, af den omfattende frugtdyrkning der har
og til dels stadig finder sted. Næsten alle haver er fyldt med velvoksne, gamle æbletræer. Nogle steder
forvildet og tilgroet med andre buske og træer, andre steder fint holdte plantager eller abildgårde.
Nedkørsel til Troense fra Eskær (tv). Morænebakken rejser sig vest for byen (th).
Bebyggelsen ligger hævet på den lave kystskrænt (tv). Store og små abildgårde ses overalt i byen (th).
Kulturhistorie
Arkitektur og byggeskik
Troense rummer en stor koncentration af fredede og bevaringsværdige bygninger. Særligt er det
bemærkelsesværdigt, at de opridnelige dele af byen er bevaret med meget få nyopførte bygninger.
Den altdominerende bygningstype er længehuset, der ligger langs med vejen, ofte bag en lille forhave,
afgrænset mod vejen af en lav hæk. Disse huse findes i mange afskygninger. Ofte i bindingsværk, og

stråtækt, men også af og til med tegltag. Taget kan være med eller uden halvvalm. Flere steder er stråtag
forsynet med en enkelt række vingetegl som afslutning mod facaden. Dette træk er typisk for byggeskikken
blandt de lidt mere velhavende.
Ind imellem ses også en række fuldmurede huse. De ældste er i udgangspunktet klassiske i formen, men
uden stilens strenge geometri. Således er indgangsdøren tit placeret skævt i forhold til midten ‐ et træk der
stammer fra tidligere tiders indretinng af stueplanen. Senere ses historicistiske stilarter. Et par næsten ens
huse i Grønnegade tiltrækker sig i den sammenhæng opmærksomheden med deres ens detaljering og
flødefarvede facade med gavle i blank mur. Et charmerende træk er de mange originale hoveddøre. Ofte
ses skilte med husets navn over døren.
Typiske Troense‐huse.
Fuldmurede huse i endnu ikke fuldt udviklet klassicistisk stil. Den taktfaste facaderytme og kraftige
opskalkning er karakteristiske ‐ men hoveddøren sidder ikke i midten som den burde.

To næsten ens historicistiske huse i Grønnegade
Skolen fra 1790 skiller sig ud med sit lille klokketårn (tv). Den store midtstillede frontkvist giver bygningen
her et mere repræsentativt tilsnit (th).
Bislag og vindfang er almindelige tilføjelser til længehusene.

Eksempler på velbevarede hoveddøre
Bebyggelsen adskiller sig fra landsbybebyggelse ved at der ikke er stalde og andre produktionsbygninger,
men alene mindre skure og udhuse. Disse er til gengæld i høj grad med til at sætte deres præg på miljøet,
særligt ned mod vandet, hvor en kombination af lyst‐ og redskabsskure er almindelige.
Grejskur ved lodshuset (tv). Langs kysten har mange skure lysthuskarakter (th).

Skure og udhuse sætter også præg på bybilledet inde i landet
Den nyere bebyggelse ligger enten "i anden række", eller i udkanten af byen. Her findes til gengæld fine
eksempler på især Bedre Byggeskik, men også 1950´ernes muremesterhuse i funktionel tradition og
indimellem mere ydmyge statslånshuse.
To eksempler på Bedre Byggeskik
Statslånshuse på Badstuen (tv). Murermesterhuse i i anden række bag Slotsalléen.