Morten Nygaard fik 5.000 kr., fordi han blev - Bispebjerg Hospital

bispebjerghospital.dk

Morten Nygaard fik 5.000 kr., fordi han blev - Bispebjerg Hospital

Morten Nygaard fi k 5.000 kr., fordi han blev udtrukket som vinder blandt de malere,

der havde returneret et spørgeskema fra Bispebjerg Hospital.

JEG GØR

DET GERNE IGEN

-TAK FORDI DU UDFYLDTE spørgeskemaet

og sendte skemaet ind, lød det fra

Thomas Heilskov-Hansen der overrakte

maler-svend Morten Nygaard en papcheck

5.000 kr.

- Selvtak, det vil jeg jo nok også gøre en

anden gang, svarede Morten med et lunt

smil – vel vidende at hans bankkonto

allerede var vokset med 5.000 kr.

Thomas var udtrukket som den heldige

vinder blandt de 5000 malere, der havde

udfyldt det sprørgeskema, de havde fået

tilsendt. Og selv om Thomas havde havde

skrevet til deltagerne i undersøgelsen,

at det kunne tage en halv times tid at

besvare spørgeskemaet, husker Morten

det som klarede han alle 24 sider på en

ti minutters tid. Og det til trods for, at

Morten har lidt svært ved at læse. –Min

kæreste læste nogle af spørgsmålene

op, hvis jeg ikke lige kunne forstå

dem, fortæller Morten. Det er ikke ren

afkrydsning, når man for eksempel skal

vurdere og uddele mellem 1 og 5 point.

Vinduesrenovering

Morten arbejder i Malerfi rmaet Stockholm,

og skal sammen med sine fi re

kolleger male vinduerne . Kronværksbygningen

på Kronborg. Sådan et job strækker

sig over fl ere måneder og kræver lidt

logistik:

Først mærker snedkeren samtlige

372 vinduesrammer. Beslagene bliver

afmonteret, og glarmesteren piller

løst glas ud og gemmer det. Derefter

bliver vinduerne renset af uden kemiske

hjælpemidler og slebet helt ned - så rammerne

står fuldstændigt rene. Derefter reparerer

snedkeren rammerne, hvorefter

de ankommer på malerværkstedet, hvor

rammerne bliver grundet med linolie

22 M ALEREN

og tørrer fi re-fem dage under uv-lys, for

derefter at blive slebet, kittet og malet

første gang. Efter et par dages tørring,

bliver vinduerne monteret med nye

beslag, glarmesteren monterer glas og så

bliver rammerne malet anden gang.

Og i det lille værksted er der indført

arbejdsdeling. Mester kitter og Morten

maler så de historiske vinduer bliver bevaret

og Slots og Ejendomsstyrelsen kan

spare på varmeregningen.

HER & NU RESULTATER

Thomas Heilskov-Hansen er oprindelig uddannet

fysioterapeut. Siden har han afsluttet en uddannelse

på Københavns Universitet og arbejder nu i et phdforløb

Bispebjerg Hospital.

Med den baggrund kan man kalde sig: Cand.scient.

san. Ph.d. Research Fellow.

Malere er tilfredse med deres fag, men de har ikke valgt job for livet. 46 procent af

bygningsmalerne regner ikke med at være malere om ti år.

Det 24 siders spørgeskema stiller en række almene spørgsmål om fag, fi rma og arbejdssituation,

der har affødt en række interessante svar. Thomas afstår fra offi cielle udmeldinger,

fordi der er tale om midlertidige data, der kan være fejlbehæftede. Indtil tallene offi cielt

er renset, kan man ikke videnskabeligt udlede noget af svarene.

Men et hurtigt kig i tal-materialet viser en tendens til, at malerne er glade for deres fag og

deres arbejdsplads, men oplever, at arbejdet som malersvend på sigt er for hårdt.

Af undersøgelsens tal fremgår det, at 58 procent af malersvendene ’i høj grad’ og ’i nogen

grad’ er tilfredse med måden fi rmaet ledes på, mens under tre procent af svendene

er utilfredse.

Et fl ertal af malerne - 54 procent - oplever, at deres arbejdsindsats bliver værdsat i

tilstrækkelig grad.

68 procent af malerne er ’tilfredse’, ’ret tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med deres

arbejde.

Til gengæld svarer over halvdelen af malerne, at deres daglige arbejde ’ofte’ eller ’af og

til’ er stressende på en ubehagelig måde. Og når svendene bliver spurgt, hvorvidt de

forestiller sig, at de stadig er malere om ti år, svarer næsten halvdelen eller 46 procent:

’nej’.

Af de 3249, der har svaret på spørgsmålet regner de 850 med, at de er gået på pension

eller efterløn indenfor en tiårs periode, mens 1049 eller 20 procent oplever, at arbejdet

som bygningsmaler er for hårdt, og de forventer at have fundet andet arbejdet om ti år.


SMERTE-JAGTEN

I SKULDER OG ARM

Svarene fra spørgeskema-undersøgelsen sender nu

Sharm-projektet ind i fase to.

FOR AT FINDE FREM til, hvordan det er

muligt at mindske, lindre eller forebygge

smerter i malernes skuldre og arme, sendte

Bispebjerg Hospital i foråret tæt ved

9½ tusinde spørgeskemaer ud til danske

malersvende. Med undersøgelsen søgte

Sharm-projektet samtidig svar på, hvorfor

fl ere kvinder end mænd anmelder arbejdsskader

i skulder, arme og hænder.

Næsten 5.000 malere har nu returneret

skemaerne, som derefter er blevet

indscannet, så Thomas Heilskov-Hansen

nu kan afl æse malernes ubearbejdede

indsendte svar.

-Tidligere stillede man krav om svarprocenter

på over 60, men nu til dags

er vi tilfreds, når vi får over halvdelen

af skemaerne retur – og vi nåede op på

en svarprocent på 53 procent, fortæller

Thomas.

Fisketur

Svarene på forskernes overordnede

spørgsmål, må vi imidlertid vente på, indtil

alle data er blevet tjekket, bearbejdet

og analyseret, og det regner Thomas først

med at have på plads midt i 2012.

I de kommende måneder vil kraftige

computere kværne data fra spørgeskemaerne

og sammenholde dem med

data fra målingerne i virkelighedens

verden, Danmarks Statistik, Landspatientregistret

og sygesikringsregistret.

Og det er sammenstilling af data, der

Morten Nygaard vandt 5.000 kr. – Rykkeren fra

Sharm krydsede Mortens svar.

SHARM (SHoulder/ARM)- projektet

er fi nansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Baggrunden for

undersøgelsen bygger på iagttagelser

på Arbejdsmedicinsk klinik Slagelse,

hvor overlæge Rolf Petersen udfra

statistikkerne kunne påvise, at

kvindelige malere anmeldte skader

i arm, skulder og håndled to til tre

gange så hyppigt som mænd.

er så omfattende, at det ville have været

en uoverkommelig øvelse for bare 15 år

siden.

Men så omfatter undersøgelsen også et

element af fi sketur på et datahav, hvor

man ser, hvad der hopper på krogen, og

tilfældig viser sig, når man sammenstiller

de mange data og ser dem i kombination,

siger Thomas.

Armbøjning

Parallelt med spørgeskemaundersøgelsen

bliver 25 mandlige- og 25 kvindelige

malere udstyret med måleudstyr, der kan

dokumentere det typiske belastningsmønster

i forhold til ti udvalgte arbejdsopgaver.

Malerne får påmonteret måleudstyret,

der består af et gonio-meter, - en elektrisk

vinkelmåler, der registrerer udslag

over håndleddet og et inklino-meter, der

fungerer som et tredimensionelt vaterpas,

der placeres på malerens overarme,

pande og nakke.

Målingerne foretages over en hel

arbejdsdag og registrerer, hvor meget

maleren kigger op, hvor hyppigt maleren

bevæger hænder og arme, hvor store bevægelsesudslagene

er - samt bevægelsens

hastighed.

Foreløbig har forskningsgruppen været

i kontakt med 13 malere og er nu ved at

tage kontakt til de følgende 37 ’forsøgskaniner’.

M ALEREN 23

More magazines by this user
Similar magazines