S-faktor evalueringsrapporten Struer Kommune

wss.struer.dk

S-faktor evalueringsrapporten Struer Kommune

Evalueringsrapport

Projekt S-faktor

Udarbejdet af: Kirstine Gade,

Henriette Haase Fischer & Dalia Clausen

Side 1 af 48

2012


Indholdsfortegnelse

1. Resumé .................................................................................................... 4

2. Baggrund for projektet ............................................................................ 6

3. Projektets overordnede mål ..................................................................... 7

4. Beskrivelse af indsats .............................................................................. 8

4.1 Målgruppen ............................................................................................ 8

4.2 Organisering og projektledelse ................................................................. 9

4.3 Sundhedspædagogisk metode og rammer for indsatsen .............................. 9

4.3.1 Fysisk aktivitet ................................................................................ 10

4.3.2 Gruppemøder ................................................................................. 11

4.3.3 Familiearrangementer ...................................................................... 11

4.3.4 Tilbud om individuelle samtaler ......................................................... 11

4.3.5 Opfølgningsmøder ........................................................................... 11

5 Ændringer i indsatsen ............................................................................ 13

5.1 Målgruppen .......................................................................................... 13

5.2 Metoden og inddragelse af Små Skridt ..................................................... 13

5.3 Valg af undervisningsmetode.................................................................. 16

5.4 Opfølgningsmøder ................................................................................. 16

6 Metode og materiale .............................................................................. 17

6.1 BMI og taljemål .................................................................................... 17

6.2 Konditionstest ...................................................................................... 17

6.3 Spørgeskemaundersøgelse ..................................................................... 19

7 Resultater .............................................................................................. 21

7.1 BMI ..................................................................................................... 22

7.2 Taljemål .............................................................................................. 24

7.3 Konditionstest ...................................................................................... 26

7.4 Spørgeskemaundersøgelsen ................................................................... 26

7.4.1 Helbred og sundhed ......................................................................... 26

7.4.2 Trivsel og sociale kompetencer ......................................................... 27

7.4.3 Motion ........................................................................................... 29

7.4.4 Madvaner ....................................................................................... 32

7.4.5 Handlekraft og evne til at sige fra...................................................... 33

Side 2 af 48


8 Ekstern evaluering af hold 3 .................................................................. 35

8.1 Livsglæde ............................................................................................ 35

8.2 Mestringsevnen .................................................................................... 36

8.3 Diskussion af ekstern evaluering ............................................................. 37

9 Overvejelser og læringspunkter ............................................................. 39

9.1 Målgruppe og metodevalg ...................................................................... 39

9.2 Undervisningsmetoden .......................................................................... 40

9.3 Vejning og måling ................................................................................. 40

9.4 Motionsdelen ........................................................................................ 41

9.5 Madaftener .......................................................................................... 42

9.6 Opfølgningsmøder ................................................................................. 42

9.7 Familiens rolle og opbakning .................................................................. 43

9.8 Det sociale aspekt ................................................................................. 44

10 Forankring ............................................................................................. 45

11 Konklusion ............................................................................................. 46

Referencer ................................................................................................... 48

Bilag 1 og bilag 2 er vedlagt rapporten

Side 3 af 48


1. Resumé

Formålet med projekt S-faktor var at udvikle en sundhedsfremmende og

forebyggende indsats til overvægtige børn og unge fra udsatte familier med

udgangspunkt i Læring og Mestring som metode. Visionen var at udvikle et koncept,

hvor deltagerne kunne lære at mestre deres vægtproblematikker og ændre livsstil –

også på lang sigt, uafhængig af forældrenes sundhedsadfærd og opbakning.

Ud fra både den interne og eksterne evaluering, kan det konkluderes, at formålet med

projektet er opnået. I alt 40 børn og unge i alderen 11 – 17 år har deltaget i projektet.

10 deltagere faldt fra i løbet af de første 20 uger, yderligere 4 faldt fra i

opfølgningsperioden. Enkelte elementer i projektets udformning har ændret sig under

det 3-årige projektforløb, men denne fleksibilitet har også været med til at sikre, at

projektets deltagere har fået mest muligt ud af forløbet og at projektets mål er blevet

opnået. Projektperioden har været meget lærerigt og den opnåede viden kan med

fordel bruges i lignende projekter.

Konklusionen på metodevalget i forhold til en indsats som denne er, at Lærings og

Mestringskonceptet ikke kan benyttes alene til et projekt for overvægtige børn, idet

det kræver en høj grad af refleksion – specielt hos de yngste af målgruppen. Læring

og Mestringsmetoden indeholder en høj grad af fleksibilitet, deltagerinvolvering og

erfaringsudveksling, og ved at give deltagerne indflydelse på undervisningsindhold og

undervisningsform øges deltagernes ejerskab, motivation og engagement.

Inddragelsen af små skridt metoden har virket rigtig godt til en intervention som

denne, idet arbejdet med egne vaner blev begribeligt og håndterbart for deltagerne.

Ligeledes virkede det motiverende på deltagerne og hjalp dem med at fastholde deres

ugentlige mål.

Resultaterne fra taljemål og vejninger har vist, at hovedparten af deltagerne har tabt

sig i talje og opnået større eller mindre vægttab under det intensive forløb. Deltagerne

har også opnået mange helbredsmæssige og adfærdsmæssige ændringer under S-

faktor. Flere deltagere oplever deres helbred som godt eller meget godt og oplever

færre symptomer som hoved- eller mavesmerter efter afsluttet forløb på S-faktor.

Deltagerne er generelt blevet mere glade, selvsikre og fungerer bedre socialt.

Side 4 af 48


Projektets overordnede mål havde ikke kun fokus på at lære de unge at leve sundere

men også på at fastholde den sunde livsstil på længere sigt. Evalueringsresultaterne

viser, at deltagerne virkelig har rykket sig i løbet af det intensive forløb. Derudover,

har hovedparten formået at fastholde deres sundere livsstil et år efter forløbets

afslutning. Især i forhold til motions- og ernæringsdelen er der sket mange positive

udviklinger. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at S-faktor deltagerne

er blevet bedre til at dyrke motion og spise sundt. Hovedparten af deltagere er

begyndt at dyrke et form for sport og er generelt mere fysisk aktive end i starten af

projektet. Deltagerne erkender også, at de er blevet bedre til at spise regelmæssigt,

samt spise sundere. Efter afsluttet forløb på S-faktor har de fleste kunnet begrænse

indtaget af sukkerholdige mad- og drikkevarer til weekender eller til særlige

lejligheder.

Projektets mål var også at støtte målgruppen i at styrke deres mestringsevne og

handlekompetence som skulle være udgangspunkt i deres vaneændring og vægttab.

Ud fra både den eksterne og interne evaluering er det svært at fastlægge, hvad var

grunden til at børnene har opnået de resultater, som de har opnået under projektets

løbetid. Resultaterne kan både afspejle deltagernes bedre handlekraft og

mestringsevne, men kan også være blot mere disciplineret overholdelse af ”regler”.

Det er dog mindre sandsynligt, at fastholdelse af de nye vaner et år efter afsluttet

aktiv forløb alene skyldes ren disciplin.

Side 5 af 48


2. Baggrund for projektet

Indenfor de seneste år er forekomsten af overvægt steget markant blandt børn og

unge i den danske befolkning (1,2,3,4,5). Årsagen til overvægt og fedme blandt børn

er multifaktoriel og påvirkes af forskellige livsstilsrelaterede, samfundsrelaterede,

genetiske og sociale faktorer. På nuværende tidspunkt berører overvægt omkring

10 % af de danske børn og heraf er 4 % egentlig fede. Undersøgelser viser desuden,

at overvægtige børn har en tendens til at lade overvægten følge dem livet igennem,

hvilket kan føre til livsstilssygdomme.

Der er både i danske og udenlandske undersøgelser påvist en sammenhæng mellem

socialgruppe og overvægt og fedme. Børn fra socialgrupper med lavt

uddannelsesniveau og lav indkomst har således større risiko for at blive overvægtige

end børn fra højere sociale lag.

I Struer Kommunes sundhedspolitik 2007 – 2011 var børn og unge vægtet højt, idet

vi ved, at sundheden grundlægges i barneårene og udvikles gennem hele livet. På

samme tid fokuserede sundhedspolitikken også på de borgere, der har det

sundhedsmæssigt dårligst, idet vi ved, at sundhed ikke er ligeligt fordelt blandt

dagens borgere. Dette faldt godt i tråd med SATS-puljen vedrørende kommunens plan

mod overvægtige børn og unge, hvilket medførte, at SundhedscenterStruer

udfærdigede og efterfølgende fik godkendt en ansøgning.

I udarbejdelsen af projektansøgningen blev SundhedscenterStruer inspireret af det

norske koncept til patientuddannelser kaldet Læring og Mestringsforløb til mennesker

med kroniske lidelser, som SundhedscenterStruer har haft gode erfaringer med på de

gennemførte patientforløb. Læring og Mestring er et koncept, der bl.a. støtter

deltagerne i at mestre deres liv og den situation, de befinder sig i. I

SundhedscenterStruer fandt vi det derfor interessant, at afprøve hvorvidt Læring og

Mestring kan benyttes som metode i forhold til en indsats rettet mod overvægtige

børn og unge med fokus på udsatte familier.

Side 6 af 48


3. Projektets overordnede mål

Det overordnede mål med projektet var blandt andet at etablere og forankre en

struktureret sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats målrettet overvægtige børn

og unge fra udsatte familier, der var både organisatorisk og økonomisk fornuftig.

Derudover var det et mål at øge livsglæden hos den enkelte deltager samt støtte og

motivere deltagerne til at vælge en sundere livsstil og fastholde denne. Dette blev

forsøgt opnået ved fx at støtte målgruppen i at styrke deres mestringsevne og

handlekompetence, at hjælpe dem til at opnå et vægttab og støtte dem til at få

styrket deres sociale relationer. Følgende mål for projektet blev opsat:

1. Gennemføre en struktureret sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats

målrettet overvægtige børn og unge fra udsatte familier

2. Afprøve og evaluere en indsats med udgangspunkt i Læring og Mestring som

metode

3. Få indsigt i og erfaring med indsatser rettet mod overvægtige børn og unge

med særlig fokus på udsatte familier

4. Udarbejde en organisering af en specifik sundhedsfremmende og forebyggende

indsats i forhold til overvægtige børn og unge fra udsatte familier, der dels

viser en effekt i forhold til de opstillede mål i projektet, dels er organisatorisk

og økonomisk fornuftig således, at der er stor sandsynlighed for, at den kan

forankres i kommunen efter projektets afslutning. Organiseringen skal både

indeholde elementer af samarbejde på tværs af kommunale aktører

vedrørende identificering, rekruttering, motivation, forløb og udslusning.

5. Øge livsglæden hos den enkelte deltager samt støtte og motivere deltagerne til

at vælge en sundere livsstil og fastholde den sunde livsstil.

Delmålene var:

At støtte målgruppen i at styrke deres mestringsevne og handlekompetence

At bidrage til at målgruppen skaber sig en meningsfuld dagligdag

At deltagerne opnår et vægttab

At medvirke til at målgruppen får styrket deres sociale relationer

Side 7 af 48


4. Beskrivelse af indsats

Følgende indeholder en beskrivelse af den udvalgte målgruppe samt de forskellige

elementer i indsatsen.

4.1 Målgruppen

Målgruppen for indsatsen var overvægtige børn og unge fra 5. – 10. klassetrin.

Eftersom indsatsen blev bygget på Læring og Mestring som metode, var det en

præmis, at deltagerne var i stand til lære at mestre deres liv. Målgruppen skulle

således være i stand til at træffe egne beslutninger og holde fast i disse. De skulle

kunne reflektere over egen situation og være handlekraftige i forhold til at foretage og

mestre ændringer i deres egen livssituation. Afgrænsningen af hvilke alderstrin den

pågældende indsats skulle tilbydes til, blev begrundet med, at børn under 5.

klassetrin blev vurderet til ikke at være egnet til denne form for intervention (læring

og mestring) bl.a. på grund af kravet om refleksion. Derudover overgår børn fra og

med 5. klassetrin til en større frihedsgrad, med risiko for uhensigtsmæssige mad og

motionsvaner, eftersom tilbud om kommunal pasning i Struer Kommune ophører. Det

er derfor et godt tidspunkt at præge børnenes sundhedsvaner og mestringsevner. Der

var dog en klar bevidsthed om, at der skulle stilles forskellige krav afhængig af

deltagernes alder og modenhed.

Der blev nedsat følgende krav for deltagelse i projekt S-faktor:

Målgruppen skulle være børn og unge fra 5. – 10. klassetrin

Målgruppen skulle være fra udsatte familier, men da der ikke ligger en fast

afklaring af, hvad der skal til for at defineres som udsat, har det været op til de

implicerede medarbejdere og samarbejdsparter at vurdere, om det pågældende

barn/den unge tilhørte en udsat gruppe.

Målgruppen skulle enten have en begyndende overvægt eller være moderat til

svært overvægtige. Dvs. at målgruppen var børn og unge, der enten havde et

Side 8 af 48


BMI over grænsen for overvægt og svær overvægt, eller som lå mere end to

standarder over normalkurverne.

4.2 Organisering og projektledelse

Ledelsen af projektet blev varetaget af en projektkoordinator ansat i

SundhedscenterStruer, hvis primære opgave var at udarbejde projektbeskrivelse,

være ansvarlig for gennemførelse af projektet ud fra projektets mål og delmål samt

dokumentere og evaluere projektet. Derudover har projektkoordinator også haft en

rolle i rekruttering af deltagere, afholdelse af afklarende samtaler samt planlægning

og afholdelse af de konkrete kursusforløb.

Forløbets øvrige undervisere har bestået af ansatte i SundhedscenterStruer samt

eksterne undervisere, der primært har været inddraget i forbindelse med

træningsdelen.

Ved indsatsens start blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter

fra projektets samarbejdsparter herunder skolesundhedsplejersker, praktiserende

læger, tandplejen, ungdomsskolen, folkeskolen m.m. Arbejdsgruppens primære

opgave var at yde faglig sparring til projektkoordinator og andre involverede parter i

projektet samt formidle informationer om indsatsen til relevante kolleger i de

respektives organisation/virke. Konkret har arbejdsgruppen haft til opgave, i

fællesskab med projektkoordinator, at udarbejde retningslinjer for, hvordan projektets

målgruppe skulle afgrænses, identificeres og rekrutteres til indsatsen, ligesom de har

haft en vigtig rolle i forhold til selve identificeringen og rekrutteringen af målgruppen.

Arbejdsgruppen har været indkaldt 1-2 gange årligt i løbet af den treårige

projektperiode.

4.3 Sundhedspædagogisk metode og rammer for indsatsen

Indsatsen blev fra start tilrettelagt ud fra Læring og Mestringsprincipperne. Læring og

Mestring er oprindelig udviklet til patientuddannelser, men i Norge bliver den ligeledes

benyttet til andre målgrupper herunder psykiatri og arbejdsløse.

Side 9 af 48


Metoden skiller sig ud fra andre kursusforløb på flere områder. Dels tilrettelægges og

gennemføres forløbet af både en fagperson og en person (15-20 år) med egne

erfaringer indenfor vægttab. Dels er der en høj grad af fleksibilitet, hvormed

deltagerne har stor indflydelse på indholdet i undervisningen og undervisningsformen,

ligesom rammerne kan ændres efter deltagernes ønsker. Formålet hermed er at

inddrage og involvere deltagerne i deres egen læringsproces samt øge chancerne for,

at deltagerne føler sig motiverede for kurset og oplever undervisningen som relevant.

I indsatsen har der primært været fokus på de overvægtige børn og unge, idet det var

dem, der skulle lære at mestre deres eget liv, stille krav til deres omgivelser og tage

de rigtige valg i forhold til at leve et sundt liv.

I løbet af den 3 årige projektperiode var planen at igangsætte 5 hold med 6-12

deltagere på hvert hold. Holdene skulle primært være blandede, med mindre

kønsopdelte hold var ønsket fx i forhold til etniske minoriteter. Hvert hold skulle være

tilknyttet projektet over en periode på 1½ år. I indsatsen indgik først en afklarende

samtale med deltagerne samt deres forældre, derefter et kursusforløb på 20 uger med

opfølgning efter 3,6 og 12 mdr.

De enkelte elementer i det 20 ugers kursusforløb blev beskrevet som følgende:

4.3.1 Fysisk aktivitet

Den fysiske træning lå 2 gange om ugen med en varighed på 1 time. Målet med

træningen var, at målgruppen fik mulighed for at prøve kræfter med forskellige

idrætsgrene og på denne måde fik interesse for og lyst til at dyrke motion. Derudover

var målet også, at målgruppen skulle opnå en viden om, hvordan fysisk aktivitet

kunne integreres i hverdagen. Motionsdelen blev varetaget af en fysioterapeut og

foregik primært i private træningslokaler. Under den fysiske træning var der fokus på

kredsløbstræning og styrketræning tilpasset børn og unge. For at introducere

målgruppen til det lokale foreningsliv, blev der desuden indgået aftaler med

forskellige idrætsforeninger og private idrætsaktører. I forbindelse med den fysiske

aktivitet blev deltagerne desuden testes i konditesten ”Watt-max” henholdsvis i

starten, midtvejs og som afslutning på det 20 ugers intensive forløb.

Side 10 af 48


4.3.2 Gruppemøder

Gruppemøderne foregik én gang om ugen i 1½ time. Målet med gruppemøderne var,

at give deltagerne den nødvendige viden (læring) om sund livsstil samt give dem

redskaber til at mestre deres liv (mestring). Dette blev blandt andet gjort ved, at

deltagerne, gennem samtale omkring forskellige emner, hjalp sig selv og hinanden

med at finde løsninger på de problemer, der optog dem i forhold til deres overvægt.

Derudover blev der inddraget praktiske øvelser for at synliggøre forskellige emner og

problemstillinger, ligesom der indgik madlavning og indkøb i gruppemøderne.

Gruppemøderne blev varetaget af en ernæringsvejleder (projektkoordinator) samt en

sygeplejerske/pædagog, der begge har gennemført Lærings- og

Mestringsuddannelsen.

4.3.3 Familiearrangementer

3 gange under hvert kursusforløb blev målgruppens familier inviteret til et fælles

familiearrangement. Familiearrangementerne havde til formål at klæde forældrene

bedre på i forhold til at støtte deres børn. Derudover havde familiearrangementerne til

formål at styrke familiernes sociale relationer og fællesskab, give familierne mulighed

for at udveksle erfaringer og tilføre dem viden om kost, motion m.m.

4.3.4 Tilbud om individuelle samtaler

Udover gruppeforløb, motion og familiearrangementerne fik målgruppen og deres

familier også tilbud om individuelle samtaler, hvis de havde behov for yderligere

vejledning. Der var dog ingen familier eller deltagere, der benyttede sig af dette tilbud.

4.3.5 Opfølgningsmøder

Efter kursusforløbets 20 uger blev deltagerne indkaldt til opfølgningsmøder

henholdsvis 3, 6 og 12 måneder efter kursusafslutningen. Opfølgningsmøderne blev

indledt med en runde, hvor deltagerne hver især kunne fortælle, hvad der var sket

Side 11 af 48


siden sidst, og efterfølgende blev de vejet og målt enkeltvist i et tilstødende lokale.

Forinden hver opfølgningsmøde modtog deltagerne en påmindelse om mødet pr. sms.

Alt i alt blev indsatsen illustreret som følgende:

Læring og Mestringsforløb for

overvægtige børn og unge

fra udsatte familier

Psykosocial støtte

Træning

Ernæring

Inddragelse af familien

Den kommunale

sundhedstjeneste

Individuelt

Individuelle samtaler

ved særlige behov

Vedligeholdelse/

Opfølgning

Figur 1: Oversigt over kursusforløb

Individuel rådgivning

ved særlig behov

Individuelle samtaler

ved særlige behov

Grønnedalsprojektet

Side 12 af 48

Afklarende samtale

med nøgleperson

Handleplan

til forløb i

Læring og mestring

Udslusning

Praktiserende læger

& Skoletandplejen

Fysisk træning

2 x ugentlig i 20 uger

Skolerne i Struer/

Ungdomsskolen

Holdundervisning

Dialogbaserede samtaler om

selvvalgte emner

Kostvejledning, madlavning m.m.

Familiearrangementer

Motivationsgrupper


5 Ændringer i indsatsen

Allerede efter det første hold erfarede vi, at det var nødvendigt at lave justeringer i

indsatsen, såfremt vi ville opfylde projektets mål og delmål. Følgende ændringer blev

derfor vedtaget og gennemført i løbet af den treårige projektperiode.

5.1 Målgruppen

Børn fra udsatte familier kæmper ofte med andre problemstillinger end vægten, og

det blev derfor hurtigt synligt, at det var en svaghed, hvis alle børnene på holdet kom

fra udsatte og ressourcesvage familier. Deres øvrige problemer overskyggede langt

deres vægtproblemer, ligesom svære psykiske problemer ofte sås som en

grundlæggende årsag til deres overvægt. Deres motivation for og tro på at ændre

livsstil var meget lille, og deltagerne manglede ressourcer i forhold til at lave konkrete

ændringer. Ligeledes var det svært at rekruttere den sårbare gruppe af børn.

Denne erfaring gjorde, at vi ændrede projektets målgruppe og åbnede kurset op for

alle overvægtige børn, der kunne have interesse. Denne ændring resulterede I, at

holdet blev et blandet hold med børn fra forskellige socialklasser, ligesom holdenes

størrelse voksede.

5.2 Metoden og inddragelse af Små Skridt

For at kunne praktisere Læring og Mestring som metode krævedes det, at målgruppen

i høj grad var i stand til at træffe egne beslutninger og holde fast i disse. De skulle

ligeledes kunne reflektere over egen situation og være handlekraftige i forhold til at

foretage og mestre ændringer i deres egen livssituation. I løbet af projektperioden

blev det klart for os, at de yngste deltagere (5.-6. klasse) ikke levede op til disse krav.

De yngste deltagere havde således meget svært ved at arbejde målrettet med sig selv

og reflektere over konsekvenserne af deres livsstil.

Der blev dog fortsat holdt fast i elementer fra Læring og Mestringsmetoden, da

deltagerinvolveringen virkede efter hensigten. Deltagerne har gennem hele

projektperioden haft stor indflydelse på indholdet i undervisningen, rammerne samt

Side 13 af 48


undervisningsformen. De er således blevet involveret i deres egen læringsproces og

har haft indflydelse på de konkrete aktiviteter i indsatsen.

I Læring og Mestringsmetoden indgår som tidligere nævnt en erfaren person med

egne erfaringer indenfor vægttab. Den erfarne persons primære funktion var at

bidrage med egne erfaringer og dermed forstå, opmuntre og støtte deltagerne til at

ændre vaner. En hypotese var fra start, at deltageren ved at spejle sig i ”den erfarne

person” kunne opnå en øget grad af refleksion over egne handlinger og dermed have

bedre mulighed for at ændre disse i en hensigtsmæssig retning.

Tidligt i forløbet erfarede vi dog, at det var svært at rekruttere en erfaren person til et

projekt som S-faktor, da det krævede, at den erfarne person havde kompetencerne

og modenheden til at agere erfaren person. Udfaldet blev således, at rollen som

erfaren person blev varetaget af en tidligere S-faktor deltager. Alt i alt, fungerede

elementet med den erfarne person ikke efter hensigten af følgende årsager:

1) Det lykkedes ikke at etablere et nært fagligt samarbejde mellem de ansvarlige i S-

faktor og den erfarne person. Således var rollerne og funktionerne sjældent klarlagt i

konkrete detaljer inden møderne.

2) ”Den erfarne person” var selv midt i en vægttabsproces og havde ikke reflekterede

og eksplicitte erfaringer over sit eget vægttab. Således var vedkommendes evne som

erfaren person begrænset. Ligeledes var den erfarne persons personlighed af en

sådan art, at hun havde svært ved at bringe sine erfaringer på banen i de ønskede

situationer.

3) Deltagerne havde ikke forstået den erfarne persons rolle og så således

vedkommende som en del af gruppen frem for en person, de kunne spørge til råds om

konkrete problemstillinger.

I takt med at rekrutteringen af en kompetent erfaren person voldte problemer,

ligesom deltagernes udbytte ikke var helt som ønsket, valgte vi til slut i

projektforløbet at udelade den erfarne person helt.

Side 14 af 48


Som følge af, at Læring og Mestringsmetoden var svær at praktisere i forhold til de

yngste deltagere, begyndte vi at tage elementer af Små Skridt metoden ind i

undervisningen. I begyndelsen (hold 3) blev konceptet anvendt mere frit, men

løbende blev der lagt mere og mere vægt på, at gøre metoden Små Skridt mere

synlig og anvendelig for deltagerne, idet vi erfarede, at behovet for at arbejde konkret

og visuelt var stort.

På hold 4 indførte vi således en tidslinje, der repræsenterede forløbets tyve uger samt

de tolv opfølgningsmøder. Deltagerne fik til opgave at klippe små fødder ud i farvet

karton, hvorpå de, med hjælp fra de ansvarlige, skulle skrive små, konkrete skridt,

som de ville arbejde med. Fødderne blev sat op på tidslinjen, og til hvert gruppemøde

blev der fulgt op på, hvorvidt deltagerne havde overholdt deres små skridt, ligesom

deltagerne havde mulighed for at revidere deres skridt eller lave nye (se billede 1).

Billede 1. Tidslinje med deltagernes små skridt

På denne måde blev deltagernes målsætninger mere konkrete og visuelle, ligesom de

blev fastholdt i deres ændringer uge for uge. Ligeledes virkede det motiverende for

deltagerne, at de visuelt kunne flytte deres fod en uge frem, hver gang de havde

overholdt deres lille skridt.

Side 15 af 48


Metoden med de Små Skridt blev også anvendt i forhold til familiearrangementerne,

hvor hele familien blev inddraget i forhold til at lave ændringer i familiens vaner.

5.3 Valg af undervisningsmetode

Som illustreret på figur 1 skulle gruppeforløbene primært bestå af dialogbaseret

undervisning i tråd med metoden Læring og Mestring. Vi oplevede dog, at målgruppen

og specielt drengene havde et stort behov for en mere praktisk tilgang til

undervisningen. Tavleundervisning og skriftlige refleksions-opgaver virkede ofte

demotiverende på målgruppen, idet det mindede dem for meget om den undervisning

de kendte fra skolen. Undervisningen blev således af mere praktisk karakter

undervejs i forløbene.

5.4 Opfølgningsmøder

Oprindeligt var opfølgningsmøderne planlagt til at ligge efter 3, 6 og 12 måneder.

Allerede efter det første hold gav målgruppen dog udtryk for, at de havde behov for at

mødes oftere, hvis de skulle fastholdes i projektet. Opfølgningsmøderne blev således

lagt en gang om måneden i stedet for, ligesom deltagerne fik påmindelser pr. sms

dagen før møderne.

Side 16 af 48


6 Metode og materiale

6.1 BMI og taljemål

Alle deltagere blev vejet og målt (højde og talje) henholdsvis før kursusstart, efter det

intensive kursusforløb, ved 3 mdr. opfølgning, ved 6 mdr. opfølgning og ved 12 mdr.

opfølgning.

Alle data blev indtastet i et Excel regneark og eksporteret til SPSS statistikprogram

version 18.0. Her blev data renset for indtastningsfejl og logiske fejl. Hver person har

fået et identifikationsnummer, så analyserne er blevet anonymiseret for

undersøgelsen.

I alt 40 deltagere er blevet målt og vejet. Heraf er 10 frafaldet projektet under den

intensive periode, hvorved de er blevet ekskluderet fra analyserne. Desuden er

deltagerne fra hold 1 ekskluderet, dels fordi de var pilothold og deres indsats var

væsentlig forskellig fra de resterende hold, dels fordi de ikke var en del af den

kvalitative evaluering, og der således kun er data på deres BMI og taljemål. Det

resulterer i et samlet datamateriale på 26 deltagere.

Der er foretaget en række deskriptive analyser samt analyser af forskelle og

sammenhænge, hvor det var muligt (grundet det lille deltagerantal), og hvor der var

en hypotese om mulige sammenhænge eller forskelle.

6.2 Konditionstest

Projektets tilknyttede fysioterapeut, som stod for træningsdelen, gennemførte en

konditionstest (Watt-max test) i forbindelse med det intensive forløb. Watt-max

testen blev benyttet under træningsdelen som et motiverende element, og som

måleredskab i forhold til at se forandringer i deltagernes maximale iltoptagelse og

kondital. Testen er udviklet af Lars Bo Andersen fra Institut for Idræt på Københavns

Institut og bruges til at teste den maksimale iltoptagelse og kondital, som er direkte

indikatorer for den fysiske form udholdenhedsmæssigt. Testen er således effektiv til at

Side 17 af 48


måle udholdenhed og udvikling i udholdenhed over tid. Deltagerne blev testet ved

kursusstart, midtvejs og ved slutningen af de 20 ugers kursusforløb. Testen blev

gennemført på en ergometercykel, der kunne vise belastningen i watt.

Testen blev gennemført på følgende måde:

1. Deltagerne kørte først 5 min på 100 watt (kvinder 70 watt)

2. Herefter blev belastningen øget med 35 watt hvert anden minut, indtil

belastningen ikke længere kunne holdes

3. Slutbelastningen (antal watt) samt antal sekunder der blev kørt på denne blev

noteret

4. Resultaterne blev sat ind i følgende formel for at udregne den maximale

iltoptagelse: VO2max = 0,16 + (slutbelastning i watt) x kørt tid fra start til slut

5. VO2max værdien blev sat ind i følgende formel for at udregne konditallet:

konditallet = (VO2max x 1000)/vægt i kg

6. Konditallet blev efterfølgende sammenlignet med nedenstående tabel, der tog

højde for alder og køn

Billede 2: Tabel til udregning af kondital for mænd

Side 18 af 48


Billede 3: Tabel til udregning af kondital for kvinder

6.3 Spørgeskemaundersøgelse

For at belyse hvorvidt deltagerne opnåede større trivsel og bedre mestringsevne

gennem deltagelse i projekt S-faktor, blev der til projektet udarbejdet et spørgeskema,

som deltagerne på hold 2 – 5 udfyldte anonymt hhv. før kursusstart, efter den

intensive periode og ved 12 mdr. opfølgning (1½ år efter kursusstart).

Til udarbejdelse af spørgeskemaet er folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder

taget i brug og anbefalingerne hertil er blevet efterfulgt (6). For at finde frem til

relevante parametre til spørgeskemaet blev det første hold i projektet udvalgt som

pilothold. Både projektleder og projektkoordinator deltog i undervisningen og

indsamlede herigennem erfaringer og inspiration til udarbejdelse af spørgeskemaet.

På baggrund af pilotperioden blev der udarbejdet et spørgeskema efter principper for

konstruktion af spørgeskemaer (6,7,8). I spørgeskemaet indgår der dels spørgsmål af

faktuel karakter, herunder alder, køn og søskende samt spørgsmål omkring sundhed,

helbred, motion, måltider, sundhedsvaner og mestringsevner. Spørgeskemaet kan ses

i sin fulde længde i bilag 1.

Hold 1 blev desuden udsat for en pilottest af det første udkast til spørgeskemaet, hvor

de blev bedt om at udfylde det til et afsluttende gruppemøde. Herefter gennemgik

medarbejderne spørgsmålene en for en og spurgte deltagerne ind til, hvad de forstod

Side 19 af 48


ved spørgsmålet, om der var nogen tvivl om noget eller om det var irrelevant mv.

Efter pilottesten blev spørgeskemaet redigeret både sprogligt og layoutmæssigt.

I alt 32 deltagere udfyldte det første spørgeskema før kursusstart. Grundet frafald og

afbud har kun 23 udfyldt et spørgeskema ved kursets afslutning. Endelig er der kun 8,

der har udfyldt et skema efter 12 mdr., blandt andet som følge af, at kun 3 af de 4

hold i undersøgelsen har haft en 12 mdr. opfølgning på nuværende tidspunkt.

De returnerede spørgeskemaer blev indtastet i et Excel regneark. De indtastede data

blev overført til det statistiske program SPSS (version 18.0). Her blev data renset og

gennemgået blandt andet i forhold til indtastningsfejl og logiske fejl.

Eftersom datamaterialet kun er på 32 personer, har det ikke været muligt at lave

stratificerede analyser. Alle resultater skal ses som vejledende og som tendenser, da

de alle er in-signifikante grundet den lave respondentrate.

Side 20 af 48


7 Resultater

I løbet af projektperioden har i alt 40 børn og unge været tilknyttet projektet inklusiv

hold 1 som ikke er medtaget i datamaterialet. Heraf var 22 piger og 18 drenge. Ud af

disse er 10 børn/unge faldet fra i løbet af kursets første 20 uger. Ydermere er 4

børn/unge faldet fra i opfølgningsperioden. Samlet set har der således været et frafald

på 35 %. 7 deltagere er stoppet efter eget ønske pga. manglende motivation. 2

deltagere er blevet stoppet af projektets undervisere pga. upassende adfærd, 2

deltagere er stoppet pga. fysisk eller psykisk sygdom og de resterende 3 deltagere er

stoppet af ukendte årsager.

Af de 30 deltagere, som gennemførte den intensive periode, var de 48 % drenge og

52 % piger. Der var en overrepræsentation af yngre deltagere, hvor 67,5 % var 11 –

13 år ved kursets start. De resterende fordeler sig som vist nedenfor i tabel 1. Som

det ses af tabellen var det svært at rekruttere deltagere fra 9. og 10. klassetrin

(svarende til 15, 16 og 17-årige).

Alder i år Antal Procent

11 6 15

12 8 20

13 13 32,5

14 7 17,5

15 1 2,5

16 4 10

17 1 2,5

Tabel 1: Aldersfordeling ved kursusstart

Størstedelen af deltagerne boede ved kursets start sammen med deres mor og far

(72 %). De resterende deltagere boede enten sammen med deres mor eller far

(22 %), i plejefamilie (3 %) eller i aflastningsfamilie (3 %). 10 % var ved kursets

Side 21 af 48


start enebørn, mens hovedparten (61 %) havde 1 eller 2 søskende. De resterende

29 % havde henholdsvis 3, 4 eller 5 søskende.

7.1 BMI

Et af projektets delmål var, at hjælpe deltagerne til at mindske deres BMI. Analyser af

vejning og højdemåling under forløbet viser, at en mere en halvdelen af deltagerne

opnåede et fald eller en fastholdelse af deres BMI under det intensive forløb (65,2 %).

Udviklingen i BMI kan ses af figur 2, hvor ændringen i BMI er illustreret for hver

deltager.

Figur 2: Ændring i deltagernes BMI under det intensive forløb fordelt på hver enkelt deltager

Eftersom deltagerne har trænet hårdt i 20 uger under det intensive forløb, vil der

være en vis usikkerhed i resultaterne omkring BMI. Nogle af deltagerne har nemlig

ændret i deres muskelmasse i positiv retning og har, som følge heraf, taget lidt på i

vægt. Hvis det antages at deltagere, der har taget på i BMI med op til 0,5 point, hører

Side 22 af 48


med til gruppen af deltagere, der har opnået et positivt resultat på trods af en mindre

stigning i BMI, ser resultaterne helt anderledes ud. Så er der nemlig samlet set

91,3 % af deltagerne, som har opnået det tilsigtede resultat under det intensive forløb

(se tabel 2).

Desværre, viser resultaterne, at det ikke er alle, der er i stand til at fastholde eller

fortsætte et positivt resultat efter det intensive forløb. Ved 3 mdr. opfølgningen er det

blot 43,8 %, der fastholder (BMI < + 0,5) eller mindsker deres BMI. Til gengæld ser

det ud til, at de deltagere der ikke dropper ud af projektet, men fortsat kommer til

opfølgningsmøderne og vejningerne, i høj grad formår at fastholde en sundere livsstil.

Resultaterne viser nemlig at der ved 6 mdr. opfølgning er 72,7 % (8 deltagere) og

ved 12 mdr. opfølgning er 87,5 % (7 deltagere), som fastholder (BMI < + 0,5) eller

mindsker deres BMI.

BMI og taljemål

Andel der har

mindsket eller

fastholdt deres BMI*

Andel der har mindsket

eller fastholdt deres

taljemål

Side 23 af 48

Andel der har

opnået det ønskede

resultat **

Under det intensive

forløb

Fra det intensive forløb

65,2 % 95,7 % 91,3 %

til 3 mdr. opfølgning

Fra 3 mdr. opfølgning

37,5 % 62,5 % 43,8 %

til 6 mdr. opfølgning 45,5 % 90,9 % 72,7 %

Fra 6 mdr. opfølgning

til 12 mdr. opfølgning 50,0 % 62,5 % 87,5 %

Tabel 2: Resultater vedr. BMI og taljemål. *Deltagere der enten har mindskes eller fastholdt deres BMI.

**Deltagere der enten har mindskes, fastholdt eller øget deres BMI med maksimalt 0,5 point samt tabt sig i

taljemål.

Analyser vedrørende kønsforskelle viser, at en større andel af drengene end pigerne

opnår de ønskede resultater (se tabel 3). Særligt efter det intensive forløb ser det ud

til, at drengene har været bedre til at fastholde de ændrede sundhedsvaner og

eventuelt tilegne sig nye. Hvorvidt det skyldes opnåede mestringsevner eller større

opbakning fra familien til fastholdelse af en sundere livsstil vides ikke. Men

resultaterne viser en så markant forskel trods det lille datamateriale, at det er værd at

bemærke.


Kønsforskelle

Andel af drengene, der har

mindsket eller fastholdt

deres BMI (op til + 0,5 point)

Side 24 af 48

Andel af pigerne, der har

mindsket eller fastholdt deres

BMI (op til + 0,5 point)

Under det intensive forløb 90,9 91,7

Fra det intensive forløb til

3 mdr. opfølgning 71,4 22,2

Fra 3 mdr. opfølgning til 6

mdr. opfølgning 80 66,7

Fra 6 mdr. opfølgning til 12

mdr. opfølgning 100 75

Tabel 3: Resultater vedr. BMI ændring og kønsforskelle.

7.2 Taljemål

Under forløbet fik deltagerne også målt deres talje. Taljemål er et vigtigt mål, fordi

der er tæt sammenhæng mellem taljemål og risiko for livsstilssygdomme. Livvidde er

også et bedre mål for tab af fedt end vægt og BMI, idet vægt og BMI ikke tager højde

for ændringer i kropssammensætningen.

Figur 3. Ændring i deltagernes taljemål under det intensive forløb fordelt på hver enkelt

deltager.


Ændringen i taljemål under det intensive forløb er illustreret i figur 3. Resultaterne

viser, at 95,7 % af deltagerne formåede at fastholde eller mindske deres taljemål.

Denne udvikling var også gældende ved 12 måneders opfølgningen.

I forhold til en mulig kønsforskel viser analyserne, at der ikke er de samme markante

resultater som ved ændringer i BMI mellem de to køn. Drengene taber sig lidt mere

end pigerne i taljemål når man ser på den gennemsnitlige ændring, men forskellen er

ikke så stor når man ser på andelen af hhv. drenge og piger som mindsker eller

fastholder deres taljemål (se tabel 4).

Kønsforskelle

Andel af drengene, der har

mindsket eller fastholdt deres

taljemål

Side 25 af 48

Andel af pigerne, der har

mindsket eller fastholdt

deres taljemål

Under det intensive forløb 100 % 91,7 %

Fra det intensive forløb til 3

mdr. opfølgning 71,4 % 55,6 %

Fra 3 mdr. opfølgning til 6

mdr. opfølgning 80,0 % 100 %

Fra 6 mdr. opfølgning til 12

mdr. opfølgning 75,0 % 50,0 %

Tabel 4. Resultater vedr. ændring i taljemål og kønsforskel.

Analyserne viser desuden en tendens til, at de ældste deltagere (14-17 årige)

mindsker deres BMI og taljemål mere end deltagerne i aldersgruppen 11-13 år, både

under og efter det intensive forløb. Det kan antages, at alder kan have en betydning

for hvorvidt det er muligt at forbedre mestringsevne og handlekompetence. Det var i

hvert fald undervisernes erfaring at de yngste deltagere ikke i samme grad selv var i

stand til at reflektere og integrere de nye vaner på egen hånd, og at de samtidig var

mere afhængige af forældrenes opbakning. Således viser resultaterne også, at de

ældste deltagere var bedst til at tilslutte sig en sundere livsstil, ligesom det var en

klar oplevelse fra undervisernes side, at de ældste deltagere var bedst til at reflektere

over deres situation.


7.3 Konditionstest

Stort set alle deltagere opnåede et øget kondital i løbet af de 20 uger, og der var en

markant øgning af konditallet blandt deltagere, der trænede udover de obligatoriske 2

timer om ugen. Samtidig kunne man se en markant øgning af konditallet blandt

deltagere, som samtidig opnåede et vægttab.

Forskellige grunde kan være medvirkende til, at konditallet er øget, som det blev

registreret i ”watt - max testen”:

1. At der faktisk var opnået en øget iltoptagelse – det vil sige at de har opnået en

bedre kondition

2. At deltagerne havde opnået et vægttab. Ved et vægttab vil man kunne se et

øget kondital, da man måler på optaget ilt pr. kilo kropsvægt

3. At smertetærsklen og/eller motivationen øges fra første til anden test, hvormed

de tør give sig mere

Desværre er alle resultater bortkommet grundet en udskiftning i datasystem hos

Klinik for Fysioterapi, hvor alle resultater var indtastet. Det er derfor ikke muligt at

angive præcis, hvilke resultater deltagerne opnåede.

7.4 Spørgeskemaundersøgelsen

7.4.1 Helbred og sundhed

Det er kendt, at overvægt kan have negativ indvirkning på befolkningens fysiske og

psykiske helbred. Dermed kan man antage, at de unge under forløbet ikke kun har

taget den sundere livsstil til sig og tabt sig, men samtidig også har opnået øget

helbred og velbefindende. Der blev derfor evalueret på de unges egen oplevelse af

deres generelle velbefindende, trivsel samt helbred i løbet af hele S-faktor forløbet.

Som det fremstår af resultaterne, har deltagerne fået tydeligt bedre helbred efter

afsluttet forløb. I starten af projektet var der 62,5 % af deltagerne som synes, at de

havde et virkelig godt eller godt helbred. Sidst i projektet oplevede hele 85 % af

deltagerne, at deres helbred var virkelig godt eller godt. Ved 12 måneders opfølgning

svarede 75 % af deltagerne, at de stadigvæk oplevede deres helbred som godt eller

Side 26 af 48


virkelig godt. Ud fra dette, kan det konkluderes, at S-faktor har været med til at

forbedre deltagernes selvvurderede helbred. Derudover ses det, at de fleste deltagere

har formået at velholde de opnåede resultater på længere sigt.

Figur 4. Andel af deltagere som slet ikke har haft ondt i hoved eller mave inden for den sidste

måned

Det er også dokumenteret, at motion og aktiv livsstil fører til færre smerter og bedre

kropslig (og psykisk) velvære. Det kan resultaterne fra S-faktor kun bekræfte, når

det handler om symptomer som forskelligartede smerter. Deltagerne i S-faktor

oplevede tydeligt en reduktion i graden af symptomer såsom hovedpine og ondt i

maven gennem forløbet. Dette kan ses af figur 4.

7.4.2 Trivsel og sociale kompetencer

Som nævnt før, viser resultaterne, at deltagerne har fået mange helbredsmæssige

gevinster ved at deltage i projektet – her iblandt også øget livsglæde. Af figur 5, kan

det ses, at deltagerne er blevet gladere efter afsluttet forløb på S-faktor. I starten af

Side 27 af 48


projektet svarede 62,5 % af deltagerne, at de slet ikke havde været kede af det inden

for den sidste måned. Ved slutningen af det intensive forløb var der hele 80 % som

slet ikke havde været kede af det.

Figur 5. Andel af deltagere, som indenfor den sidste måned slet ikke har været ked af det.

Når det handler om trivsel, ser vi også en positiv udvikling blandt de unge.

Deltagernes trivsel og energi er tydeligt højere i slutningen af den intensive periode

og ved 12 måneders opfølgning end i starten af forløbet. Flere føler sig også gladere,

efter de har været med i S-faktor (se tabel 5).

Resultaterne viser også, at de unge har øget deres sociale kompetencer under forløbet.

Efter afsluttet forløb mener hovedparten af deltagerne, at de ikke kun blev bedre til at

tale om problemer men også, at de har nemmere ved at finde venner. Som følge af

dette er der også tydeligt færre, som føler sig ensomme. Der ses til gengæld en

tendens til, at effekten aftager efter det intensive forløb. Ved 12 måneders opfølgning,

er der desværre igen en større andel af deltagerne, som føler sig ensomme. Det er

Side 28 af 48


dog stadig hovedparten af deltagerene, der fungerer bedre socialt end i starten af

forløbet på S-faktor (se tabel 5).

Kursus start

Side 29 af 48

20 uger efter

kursusstart

12 måneders

opfølgning

(1,5 år efter

kursusstart)

Godt/virkelig godt helbred 62,5 % 85 % 75 %

Energi (score fra 0 til 10) 6,31 7,22 7

Trivsel (score fra 0 til 10) 7,34 7,55 7,38

Taler om problemer

(score fra 0-10)

5,75 6,91 8,13

Glad person (score fra 0 til 10) 7,87 8,43 8,5

Meget let /let ved at få venner 77,4 % 91,3 % 87,5 %

Føler sig ofte /af og til ensom 31,3 % 13,6 % 37,5 %

Tabel 5: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen vedr. helbred og trivsel.

7.4.3 Motion

Det er svært at ændre vaner, og det tager tid at tage en sundere livsstil til sig. Et

projekt som S-faktor er kun en isbryder, som giver det første skub, og kan hjælpe de

unge i gang med en sundere livsstil. Det er klart, at det er nemmest at komme i gang,

når man er flere om det samme, kan støtte hinanden og få professionel hjælp. Det

sværeste arbejde venter efter forløbets afslutning, hvor deltagerne selv står overfor at

vedligeholde vanerne i hverdagen. Projektets overordnede mål havde ikke kun fokus

på at lære de unge at leve sundere men også på at fastholde den sunde livsstil på

længere sigt. Evalueringsresultaterne viser, at deltagerne virkelig har rykket sig i

løbet af det intensive forløb. Derudover, har hovedparten formået at fastholde deres

sundere livsstil 12 måneder efter forløbets afslutning. Især på motions- og

ernæringsdelen er der sket mange positive udviklinger.


Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at S-faktor deltagerne blev bedre til

at dyrke motion. Resultaterne kan ses af tabel 6. I starten af projektet var det

56,3 % af deltagerne, der dyrkede en form for sport i hverdagen. Ved 12 måneders

opfølgningen var det steget til 87,5 %. Det betyder, at flere af deltagerne begyndte at

dyrke motion efter det intensive forløb. Ligeledes er tidsforbruget, i forhold til hvor

meget man bevæger sig, også steget. Som det fremgår af resultaterne, var der, i

starten af projektet, 37,3 % af deltagerne, der brugte 3-4 timer om ugen eller mere

på sport. Til 12 måneders opfølgningen brugte 62,5 % af respondenter 3-4 timer eller

mere om ugen på motion. Andelen af deltagere, som brugte 3-4 timer eller mere

ugentlig på almindelig bevægelse som gåture, cykle til skole m.m. er ligeledes steget

markant (se tabel 6).

Kursus

start

Side 30 af 48

20 uger efter

kursusstart

12 måneders

opfølgning

(1,5 år efter

kursusstart)

Dyrker sport 56,3 % 52,4 % 87,5 %

Sport timer 3-4 t./uge

eller mere

Alm. bevægelse 3-4

t./uge eller mere

Viden om bevægelse

(1 til 10)

37,3 % 50 % 62,5 %

56,3 % 66,7 % 75 %

9,06 9,22 9,88

Kondition (1 til 10) 4,6 6,7 5,9

Tabel 6. Ændring i motionsvaner fra start til slut

Det at deltagerne er mere fysisk aktive i deres hverdagen er med til at forbedre deres

kondition. Det ses bl.a. i deres egen vurdering af deres kondition, som de kunne score

fra 0-10, hvor 0 er lavest og 10 højest. Dette resultat hænger godt sammen med

resultaterne af Watt-max testen som netop påviste, at deltagerne øgede deres

kondition gennem det intensive forløb.


Det er synligt, at deltagerne allerede i starten af projektet oplevede, at de havde

meget viden om, hvorfor det er godt at bevæge sig og dyrke motion men havde svært

ved at omsætte det til praksis. Evalueringens resultater viser, at de unge ikke kun har

fået endnu mere viden om fordele ved aktiv livsstil, men det ser også ud til, at de har

lært at omsætte denne viden til praksis. Resultaterne viser nemlig, at en stor andel af

deltagerne havde en meget stillesiddende hverdag i starten af projektet se figur 6.

60,7 % af deltagerne angiver, at de brugte 3 timer eller mere ved fjernsynet eller

computeren om dagen. Efter det intensive forløb er TV- og computerforbruget faldet

markant. 36,4 % af deltagere angiver, at de bruger 3 timer eller mere ved TV eller

computer hver dag. Desværre er TV- og computerforbruget igen stigende til den 12

måneders opfølgning.

Figur 6. Andel af deltagere der bruger 3 timer daglig eller mere ved TV eller computer

Side 31 af 48


7.4.4 Madvaner

Motion og madvaner går hånd i hånd, når det handler om en sund livsstil. Når det

handler om madvaner, er resultaterne også rigtig gode. De mest tydelige resultater

præsenteres i tabel 7. Det kan ses, at deltagerne er begyndt at spise flere grøntsager

efter det intensive forløb. Samtidig har de sat mængden af frugt ned, hvilket er

fornuftigt, eftersom frugt indeholder relativt meget frugtsukker i forhold til grøntsager,

der også har et højere indhold af fibre.

Når vi kigger på deltagernes forbrug af sodavand og søde sager, kan det tydelig ses,

at deltagerne har taget imod læringen og fået en sundere livsstil på dette område. De

er blevet meget bedre til at begrænse deres forbrug af sukkerholdige mad- og

drikkevarer i hverdagen. Som det ses i tabel 7, er andelen af deltagere, der alene

spiser eller drikker sukkerholdige produkter i weekender eller til særlige lejligheder,

steget fra hhv. 77,4 % og 72,4 % til 90 %. Ved 12 måneders opfølgningen er andelen,

der kun drikker sodavand i weekender og ved særlige lejligheder, steget til 100 %.

Kursus start

Side 32 af 48

20 uger efter

kursusstart

12 måneders

opfølgning

(1,5 år efter

kursusstart)

Frugt 3 stk.< /dag 24,1 % 18,1 % 12,5 %

Grønsager 3 stk.< /dag 40,7 % 72,2 % 62,5 %

Sodavand kun weekend og

særlige lejligheder

Slik, is, kage weekend og

særlige lejligheder

72,4 % 90 % 100 %

77,4 % 90 % 75 %

Hovedmåltider 3/dag 62,5 % 78,3 % 87,5 %

Mellemmåltider 2 og < 46,7 % 66,7 % 71,5 %

Morgenmad hver dag 71,9 % 78,3 % 100 %

Tabel 7. Ændring i kostvaner under hhv. det intensive forløb og ved 12 måneders opfølgning


Det er vigtigt at få tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider om dagen for at holde

kroppens forbrænding i gang samt opretholde en normal vægt. Overvægt hænger ofte

sammen med uregulære måltider, hvor man glemmer at spise regelmæssige

hovedmåltider og mellemmåltider. Det kan resultere i, at man enten spiser for meget

sidst på dagen eller spiser noget usundt, når sulten for alvor melder sig. Dermed er

det vigtigt at spise regelmæssige, mindre måltider hele dagen igennem.

Evalueringens resultater viser, at deltagerne har fået flere regulære måltider efter det

intensive forløb på S-faktor. For eksempel, ses det ved opfølgningen 12 måneder efter

afsluttet forløb, at alle deltagerne spiser morgenmad hver dag (se tabel 7).

Deltagerne blev også meget bedre til at spise mellemmåltider og 3 hovedmåltider om

dagen. Hvor der i starten af projektet kun var 46,7 % af deltagerne som spiste de

anbefalede mellemmåltider, er der i slutningen af projektet hele 66,7 % som spiser

mellemmåltider. Desuden ses det her, at deltagerne har fastholdt denne ændring ved

opfølgningen efter et år. I starten af projektet var der mange deltagere, som spiste

for mange eller for få hovedmåltider. Efter forløbet var de fleste begyndt at få

hovedmåltider 3 gange om dagen (hhv. 78,3 % i slutningen af det intensive forløb og

87,5 % ved 12 måneders opfølgning).

7.4.5 Handlekraft og evne til at sige fra

Projektets hovedmål var at styrke deltagernes mestringsevne og handlekompetence.

Selv om Læring og Mestringskonceptet ikke var helt egnet til deltagernes alder, på

grund af deres manglende evne at reflektere over deres beslutninger og handlinger,

viser det sig faktisk, at de blev bedre til at handle aktivt.

Som det fremgår af figur 7, var der i starten af projektet 34,4 %, der oplevede, at de

altid fik gjort noget ved problemerne, selv om det var svært. I slutningen af projektet

var 39,1 % af deltagerne gode til at agere på problemer. Det kan ses, at deres

handlekraft kun bliver stærkere med tiden. Til 12 måneders opfølgningen, oplevede

hele 62,5 % af deltagerne således, at deres handlekraft var blevet bedre.

Ud fra resultaterne vurderes det desuden, at deltagerne blev meget bedre til at sige

fra. Især drenge har rykket sig meget på dette punkt. Hvor det i starten af projektet

Side 33 af 48


kun var 16,2 % af drengene, der havde nemt med at sige fra, var det efter kurset

36,4 %.

Figur 7. Udvikling i deltagernes handlekraft under projektet og 12 måneder efter.

Side 34 af 48


8 Ekstern evaluering af hold 3

Som et led i projektets egen evaluering blev der udarbejdet en ekstern evaluering af

læge, antropolog og Ph.d. Anders Lindelof. Formålet med den eksterne evaluering var

udelukkende at belyse S-faktors effekt på deltagernes livsglæde og mestringsevne i

forhold til at håndtere en sundere livsstil, idet projektets overordnede mål bl.a. tog

udgangspunkt i netop disse to elementer.

Det empiriske materiale bag den eksterne evaluering er opnået gennem

deltagerobservation af de forskellige elementer i S-faktors herunder motionsdelen,

gruppemøderne, forældrearrangementer og madaftener på hold 3 (som startede

august 2010 og sluttede december 2011). Ligeledes er der indsamlet data gennem

strukturerede interviews og mere uformelle samtaler med både deltagere og forældre

i relation til ovenstående elementer. Slutteligt er der blevet udleveret korte

spørgeskemaer til deltagerne.

Den eksterne evaluering er vedlagt som bilag 2 og nedenfor ses en sammenfatning af

evalueringens resultater i forhold til S-faktors effekt på deltagernes livsglæde og

mestringsevne.

8.1 Livsglæde

Hvorvidt deltagerne øgede deres livsglæde er svært såvel at definere som at svare på.

Resultatet af datamaterialet fra den eksterne evaluering er umiddelbart, at alle

deltagere fik en god oplevelse, alle glædede sig til møderne og alle nød at være

sammen med de andre deltagere og projektets ansatte.

Når deltagerne blev spurgt om det bedste ved S-faktor, var det motionsdelen samt

sammenholdet med de andre deltagere, de nævnte. Særligt sidstnævnte blev

bekræftet af deres forældre. Deltagerne nød hinandens selskab og nød at være

sammen med jævnaldrende med samme problematik. Det, deltagerne nød, var

primært det sociale, det vil sige at være del af en gruppe, som havde det sjovt og

kunne tale om alt muligt bl.a. deres vægt og de problematikker, der var forbundet

Side 35 af 48


med denne. En stor kvalitet ved S-faktor var derfor, at der blev opstillet rammer der

muliggjorde et socialt sammenhold. En væsentlig faktor for at dette kunne lade sig

gøre, og det fungerede, var den prioriterede deltagerinvolvering.

Den overordnede vurdering er derfor, at S-faktor formåede at gøre dagligdagen mere

positiv og glædesfyldt under den intensive del af forløbet, samt styrkede deltagernes

sociale kompetencer og selvtillid. Den længerevarende effekt af den øgede livsglæde

er dog svær at udtale sig om ud fra de data den eksterne evaluering er baseret på.

8.2 Mestringsevnen

Mestringsevne er defineret som deltagernes evne til, på baggrund af deres hverdag

eller livssituation, at træffe refleksive valg, der på sigt vil føre til ændringer i livsstil.

Målet med Lærings- og Mestringsprincipperne er derfor blandt andet, at deltagerne

skal øge deres evne til at reflektere over deres egen livssituation og dermed træffe

mere hensigtsmæssige valg.

Resultatet af den eksterne evaluering viser dog, at tilgangen kun i ringe grad

formåede at øge deltagernes refleksioner omkring deres overvægt og muligheden for

at tilegne sig permanente, sundere vaner. Således var det kun ganske få deltagere,

der formåede at reflektere over deres livssituation og på den baggrund for eksempel

iværksætte et ”lille skridt”, der kunne føre til sundere vaner.

Kun de færreste deltagere, opnåede en større forståelse af, hvordan de kunne

omsætte den teoretiske viden til praktiske handlinger og opnå resultater, dvs. tabe sig.

Gennem projektet blev deltagerne ved med at mene, at vægttab handler om ”at tage

sig sammen”. På trods af, at mange deltagere gav udtryk for, at de havde iværksat

nogle sundere ”små skridt”, eksempelvis skiftet saft ud med vand, yoghurt ud med

cornflakes, var dette snarere udtryk for regelbundet adfærd frem for bevidst og

selvvalgt handling. Med dette menes, at nogle deltagere var i stand til at

implementere reglerne gældende for vægttab, men de opnåede ikke at gøre reglerne

meningsfyldte ud over som middel til vægttab.

Side 36 af 48


”Mestring” er netop kendetegnet ved, at man ikke handler på baggrund af regler men

på baggrund af en indre styret helhedsforståelse, der implicit følger reglerne.

Deltagerne opnåede aldrig en sådan helhedsforståelse men forblev styret af eksterne

regler. Konklusionen er derfor at anvendelsen af Lærings- og Mestringsprincipperne

ikke gav deltagerne evnen til at mestre veje, der kunne føre til en sundere livsstil.

Anvendelsen af Lærings- og Mestringsprincipperne er dog brugbare i andre

sammenhænge. På trods af, at Lærings- og Mestringsprincipperne ikke syntes at

påvirke deltagernes refleksive evner og dermed mestringsevne, gav tilgangen og den

øgede grad af deltagerinvolvering, målgruppen et frirum til at tale i, og det øgede i

høj grad deres livsglæde i de måneder, det intensive forløb varede. Endvidere var

principperne med til, at deltagerne gjorde sig erfaringer, der måske har potentiale til

at påvirke deres vaner på senere tidspunkt. Af positive erfaringer deltagerne gjorde

sig var blandt andet, at de erfarede at motion kan være sjov og helt ordinær

bevægelse. Desuden erfarede de, at de selv kan organisere sig og gå i gang med

motion. De erfarede også, at almindelig mad kan være sundt, og at de selv kan såvel

købe som tilbedere denne. Sammenfattende har deltagerne derfor oplevet at den

sunde livsstil er forenelig med et helt almindeligt liv og således ikke nødvendigvis

relateret til fitnesscentre og en diæt udelukkende bestående af grøntsager.

8.3 Diskussion af ekstern evaluering

Den interne og eksterne evaluering viser på flere områder divergerende resultater,

blandt andet i forhold til fastholdelse af ændrede mad- og motionsvaner. Her viser

den interne evaluering at en stor andel af deltagerne også på lang sigt ændrer deres

sundhedsvaner i positiv retning. Uoverensstemmelsen kan skyldes, at evaluator ikke

har indsamlet data for mere end 6 mdr. efter endt forløb og derfor ikke har

resultaterne på lang sigt, men kun har fået indblik i deltagernes hverdag kort efter det

intensive forløb er afsluttet. Desuden er evaluators datamateriale ikke repræsentativ

for alle hold og aldersgrupper. Til gengæld er den metodiske tilgang forskellig i den

interne og eksterne evaluering og hvilken metode, der er mest valid kan diskuteres. I

et anonymt spørgeskema kan det tænkes, at deltagerne har svaret det de vidste, de

Side 37 af 48


urde svare, hvorimod et interview lettere kan stille uddybende spørgsmål og i visse

tilfælde afsløre sandheden af de enkelte svar.

Side 38 af 48


9 Overvejelser og læringspunkter

S-faktor har fra start været tænkt som et forsøgsprojekt og en mulighed for at

afprøve og gennemføre en struktureret sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats

målrettet overvægtige børn og unge fra udsatte familier med udgangspunkt i Læring

og Mestring som metode. Undervejs i projektperioden opstod der mange overvejelser

omkring projektets udformning og relevante parameter der kan have betydning for

indsatsens effekt. Nedenstående indeholder en uddybning af de vigtigste overvejelser

og læringspunkter til det videre arbejde med udvikling og implementering af en

indsats målrettet overvægtige børn og unge.

9.1 Målgruppe og metodevalg

Indsatsens primære metode var som nævnt Læring og Mestring. Formålet var derfor

at støtte deltagerne til at øge deres mestringsevner. Dette gøres blandt andet gennem

brug af forskellige sundhedspædagogiske metoder og tiltag, hvor deltagerne gennem

øvelser opnår en større tro på egen handlekraft og oplever at have kontrol over

bestemte situationer. Men for konkret at kunne øge mestringsevnen, kræver det en

vis modenhed i forhold til at kunne reflektere over eget liv og adfærd. Hvis denne ikke

er til stede vil effekten primært være i form af efterlevede spilleregler og ikke

omsætning af viden.

Erfaringerne viste, at størstedelen af de yngste børn på holdet ikke var modne nok til

at kunne reflektere over den tillærte viden og omsætte denne til yderligere handling.

Evalueringens resultater understøtter dette, da de viser, at det var de ældste

deltagere, der opnåede størst succes i forhold til et vægttab både på kort og lang sigt

– muligvis fordi de bedre har kunnet reflektere og drage paralleller mellem læring og

handling. Ligeledes var motivationen hos de yngre deltagere ikke så høj, som blandt

de ældre deltagere. Dette kan hænge sammen med at de yngste deltageres

modenhed og parathed til at tabe sig var mindre end de ældre deltageres. I fremtidige

projekter er det derfor vigtigt, at tage højde for aldersproblematikkerne og på den

måde tilpasse valg af metode til den konkrete målgruppe.

Side 39 af 48


Lærings og Mestringskonceptet kan være brugbart på rigtig mange måder, men i

forhold til de yngste børn var det primært enkelte elementer af metoden, der

fungerede i praksis. Blandt andet fungerede deltagerinvolvering og

erfaringsudveksling efter hensigten både i forhold til madaftenerne, gruppemøderne

og motionen. I forlængelse af dette kan Små Skridt metoden med fordel inddrages, da

metoden kan gøre tilgangen til læring mere visuel og konkret. Dog skal de

projektansvarlige være meget opmærksomme på, at hjælpe deltagerne med at

tilpasse deres mål og gøre deres små skridt meget realistiske og håndgribelige.

Redskabet med tidslinjen og de små udklippede fødder havde en rigtig god effekt, da

visualiseringen hjalp deltagerne med at fastholde deres mål og ligeledes videreudvikle

de små skridt i løbet af det intensive forløb og opfølgningsperioden.

9.2 Undervisningsmetoden

Som tidligere nævnt var deltagerne glade for den praktiske undervisning samt den

deltagerbaserede undervisning, hvor de selv kom frem til emner, der blev diskuteret i

plenum. De kedede sig under den mere skolebaserede og teoretiske undervisning og

man kunne således, med fordel, have gjort den teoretiske viden mere praktisk og

håndgribeligt for deltagerne og specielt for drengene. Dette kunne fx være sket ved

at have besøgt en lokal burgerbar og gennemgået deres menu, fået en rundvisning i

deres køkken, bestilt det sundeste og det mest usunde og sammenlignet produkterne.

Dette ville måske have givet deltagerne nogle værktøjer til at vælge det sundere, når

de besøgte et sådant sted efterfølgende. Man kunne også have gået en tur med

deltagerne og besøge kiosker, bagere og hvad de ellers møder i deres dagligdag og

hjulpet deltagerne til at sige fra til det usunde og i stedet vælge det sundere. Den

praktiske tilgang vil gøre den sunde mad praktisk og dermed mere nærværende.

Ligeledes vil deltagerne få konkrete værktøjer til eksempelvis at håndtere gruppepres,

trøstespisning, afmagt over deres egen situation og manglende evne til at tabe sig.

9.3 Vejning og måling

Allerede fra kursusstart har der fra undervisernes side været fokus på, at forløbet ikke

skulle ses som en slankekur men som en ændring af livsstil og vaner. Vægten og

Side 40 af 48


taljemålet har således ikke været det primære fokus men er blot blevet anvendt som

monitoreringsværktøj. Vejedataene var derfor ikke et offentligt anliggende og blev

således heller ikke berørt som emne i den øvrige undervisning. Deltagerne har dog,

særligt gennem den intensive fase, været meget opsatte på at blive vejet og målt og

er gået meget op i deres vægtændring. Man kunne derfor med fordel have inddraget

vejningen, som en del af gruppemøderne og inddraget de refleksioner, den enkelte

deltager havde gjort sig op til vejningen. En måde at hjælpe dem til at reflektere over

et manglende vægttab kunne netop være at konfrontere dem med, at vægten siger,

de ikke har levet så sundt som de selv mener. En åben diskussion om dette vil måske

gøre vejningen til et kollektivt aspekt og samtidig øge forståelsen af deres aktuelle

livsstil.

I kommende projekter bør vejning og ikke mindst diskussion omkring emnet

medtages i større omfang, men det bør også overvejes hvilken procedure, der skal

følges, hvis barnet ved gentagne vejninger bliver ved med at tage på. Dette både for

at klarlægge barnets oplevelse af og forståelse for vejningen og det manglende

vægttab og men også for at undgå, at vejningen bliver en ubehagelig oplevelse for

barnet.

9.4 Motionsdelen

I forhold til motionsdelen beskriver den eksterne evaluering, at deltagerne var mest

tiltrukket af den deltagerstyrede motion, der indeholdt komponenter af leg, mens den

hårdere motion ikke fangede deltagernes interesse. Interessen for den hårde motion

kunne måske være stimuleret, hvis man havde vendt problematikken med deltagerne

og havde talt om det dalende engagement. Samtidig kunne man måske have fået

deltagerne til at reflektere over, hvorfor de mistede interessen og dermed anspore

dem til at undgå lignende fælder i hverdagslivet samt fundet mulige løsninger på at

overkomme problematikken. En sådan tilgang ville også falde ind under Lærings- og

Mestringsprincipperne, der netop forsøger, at øge graden af refleksion over egen

praksis. Ud over en verbal tilgang kunne man, hvis muligt, have været mere praktiske

og for eksempel fået besøg af en lokal ”sportsstjerne” eller besøgt den lokale

bokseklub for at give deltagerne nogle rollemodeller, der netop beherskede den

hårdere motion. Endvidere var en mulighed at gøre den hårde motion sjovere og mere

Side 41 af 48


social og dermed forsøge, at få den gejst forbundet med sport og leg overført til den

hårde motion.

9.5 Madaftener

Generelt fungerede madaftenerne godt, og deltagerne fik en god oplevelse ved at

deltage i disse. For at tage hensyn til deltagernes udvikling i løbet af de 3 madaftener,

kunne man med fordel have intensiveret programmet gennem de tre gange,

eksempelvis ved at lave forret, hovedret og dessert eller ved at øge sværhedsgraden

af retterne. Ud over at øge sværhedsgraden af maden ville det også øge

smagsoplevelsen. Ligeledes kunne der gøres mere ud af spisesituationen, eksempelvis

ved at dække et flot bord, instruere i og arbejde med almindelig bordskik samt

lignende tiltag, der kunne optimere måltidet. At arbejde med selve spisesituationen

bygger på den hypotese, at man kan påvirke deltagerne til at forstå, at mad i en sund

sammenhæng er mere end øget indtag af frugt og grønt samt begrænset indtag af

kalorier og sukker. Dette kunne måske stimulere til at deltagerne blev mere

reflekterende omkring deres madvaner og dermed mindre regelbundne. Andre ting

man kunne gøre til madaftenerne er at invitere en kok, der kunne motivere og

inspirere deltagerne til at synes at madlavning er sjovt og spændende. Man kunne

også invitere forældrene til mad som de unge deltagere havde lavet. Således er der

mange ting, man kan gøre for at fokusere på (sund) mad som et socialt fænomen og

dermed bidrage til, at mad i en vægttabssammenhæng er mere end kalorier og

grøntsager.

9.6 Opfølgningsmøder

Generelt for opfølgningsmøderne var, at deltagerne gradvist mistede interessen for

møderne, hvilket afspejlede sig i et faldende fremmøde. Deltagernes udsagn har

været, at S-faktor er blevet glemt og nedprioriteret til fordel for fritidsaktiviteter, klub,

venner m.m. Derudover har det ikke virket motiverende for deltagerne blot at komme

op og blive vejet og målt samt få fulgt op på konkrete mål.

Side 42 af 48


Ved forankring af indsatsen bør det således diskuteres hvorvidt en eventuel

opfølgningsperiode kan tilrettelægges bedst muligt for at fastholde deltagerne.

Såfremt en opfølgningsperiode skal være på gruppebasis kan der med fordel lægges

konkrete aktiviteter ind, valgt af deltagerne selv, som trækplaster for deltagelse. Det

kunne fx være udflugter til svømmehal, introduktion til en ny sportsgren, madlavning

eller andre aktiviteter. På denne måde ville deltagerinvolveringen også blive inddraget

i opfølgningsmøderne, og deltagerne ville få en form for ejerskab, idet de selv havde

været med til at planlægge aktiviteten. Alternativt kan opfølgningen være mere

individuel, således at møderne aftales fra gang til gang med hver enkelt deltager og

deres familier for at tage hensyn til målgruppens andre aktiviteter og gøremål. En

mere individuel opfølgning vil give større mulighed for at motivere og støtte den

enkelte i processen, men det vil dog også betyde, at det sociale aspekt, som

deltagerne har været meget motiveret af, kommer til at mangle. Uanset hvad, vil

både et intensiveret opfølgningsforløb på gruppebasis og et individuelt tilrettelagt

opfølgningsforløb kræve flere personale- og økonomiske ressourcer end det

oprindelige projekt.

9.7 Familiens rolle og opbakning

Projekt S-faktor har primært været et projekt målrettet børnene/de unge, mens

forældrene har været involveret i et mindre omfang. Erfaringerne fra samtlige hold

viser dog, at børnenes resultater afhænger meget af familiens opbakning, da særligt

de mindre børn ikke formåede at reflektere og omsætte viden til handling. Det er

således nødvendigt at inddrage familien mere, da familiens vaner afspejler sig i

børnene.

Kendetegnende for mange af forældrene har været, at de primært har set barnets

vægttab, som hans eller hendes eget ansvar, og der er ingen tvivl om, at den unges

evne til at håndtere et vægttab kunne være blevet styrket, hvis der overfor

forældrene havde været mere fokus på, at barnets vægttab var et familiært ansvar,

og at de ”Små Skridt” i særdeleshed var forældrenes ansvar. Dette kunne være gjort

ved i højere grad at i tale sætte forældrene som rollemodeller og dermed eksplicitere

deres ansvar i deres barns vægttab. Specielt de yngre deltagere havde svært ved at

opnå vægttab, muligvis fordi de var mere afhængige af forældrenes opbakning og

Side 43 af 48


medansvar. Det samme gjorde sig gældende hos nogle af de større deltagere, men ud

fra ovenstående resultater kan man netop se, at de større deltagere i højere grad

formåede at opnå et vægttab – måske fordi de bedre kunne reflektere og omsætte

viden på egen hånd (Mestring). Under alle omstændigheder bør en indsats målrettet

overvægtige børn og unge i højere grad inddrage familie, da deres vaner i høj grad

præges af rammerne i hjemmet og forældrenes vaner.

9.8 Det sociale aspekt

Opbygningen af kurset har givet børnene et godt socialt sammenhold, idet de

oplevede det som givende at være sammen med ligeværdige. Forløbet har således

været med til at styrke deltagernes selvværd og selvtillid samt styrket deres sociale

relationer. Deltagerne fik også øget deres sociale kompetencer og blev bedre til at

danne netværk samt tale om deres problemer. I et fremtidigt projekt målrettet

overvægtige børn og unge bør det sociale aspekt således også sættes i fokus.

Side 44 af 48


10 Forankring

Allerede ved projektansøgningen blev forankringsmulighederne tænkt ind. Således

blev vilkår og rammer for indsatsen begrænset i forhold til henholdsvis økonomi,

personalemæssige ressourcer og faglige kompetencer. Hermed blev sandsynligheden

for en efterfølgende forankring af indsatsen gjort realistisk fra starten af.

De positive resultater og erfaringer – sammen med et fornuftigt budget og rimelige

vilkår, har medført at en målrettet indsats for overvægtige børn og unge videreføres

fra 2012. Der er endda bevilget ekstra midler i 2012 til at videreudvikle på konceptet i

samarbejde med den kommunale sundhedsplejerske. Erfaringerne fra projekt S-faktor

viser nemlig, at der er behov for en tættere kontakt og en mere aktiv involvering i

indsatsen fra sundhedsplejerskernes side, eftersom de har den daglige kontakt til

målgruppen og derfor lettere vil kunne identificere og rekruttere relevante deltagere.

Derudover har de langt bedre muligheder for fortsat at støtte målgruppen i deres

ændrede sundhedsvaner samt lave opfølgning over længere tid.

Ydermere er det første af 6 politiske fokuspunkter i Struer Kommunes Sundhedspolitik

for 2012 – 2015 blevet ”Forebyggelse tidligt i livet”. Det betyder at Struer Kommune

de kommende år vil arbejde for:

”at der fastholdes og udvikles sunde rammer og gode rollemodeller bredt i

kommunens institutioner, for at sikre god trivsel og godt helbred blandt børn og

unge”

”at der bliver større fokus på tidlig opsporing af helbreds- og

sundhedsrelaterede problemer hos børn og unge” og

”at der iværksættes målrettede indsatser med sundhedsfremme og

forebyggelse for familier med børn, som har særlig risiko for dårlig sundhed og

helbred”

Særligt det sidste punkt giver mulighed for at fortsætte arbejdet med overvægtige

børn, unge og deres familier.

Side 45 af 48


11 Konklusion

Det lykkedes gennem det 3-årige projekt at udvikle og implementere en

sundhedsfremmende og forebyggende indsats til overvægtige børn og unge fra

udsatte familier med udgangspunkt i Læring og Mestring som metode. For at tilpasse

indsatsen bedst muligt til målgruppen, blev enkelte elementer af konceptet ændret

under den 3-årige projektperiode, som følge af de erfaringer, der blev gjort undervejs.

Blandt andet viste det sig, at flere af de yngste børn på holdene var mindre egnet til

en intervention primært baseret på Læring og Mestring, idet de ikke alle var lige gode

til at reflektere over deres egen situation og omsætte viden til handling. Derfor blev

konceptet ”Små skridt” inddraget i projektet, hvilket fungerede rigtig godt, blandt

andet fordi undervisningen herved blev mere konkret og håndterbar samt praktisk

orienteret.

Resultaterne fra den interne evaluering viser, at projektet på flere områder har opnået

sine mål (grundet et lille datamateriale er ingen af resultaterne dog signifikante). Det

gælder ikke alene oplevelsen af færre symptomer (hovedpine og mavepine), samt et

forbedret selvvurderet helbred, men i høj grad også oplevelsen af en markant øget

energi, glæde og trivsel. Deltagerne rapporterer desuden i det anonyme spørgeskema,

at det er blevet meget nemmere at få venner, og langt færre oplever at de ofte er

ensomme eller kede af det ved afslutningen af det 20 ugers intensive kursusforløb.

Samtidig ses også en markant stigning i andelen af deltagere, som taler om deres

problemer og oplever en øget handlekraft både efter endt kursusforløb og ved 12 mdr.

opfølgning.

Deltagernes sundhedsadfærd ændres også markant under kursusforløbet, og for fleres

vedkommende ses den ændrede adfærd stadig et år efter endt forløb. Fx stiger

andelen af deltagere, som fast dyrker motion. De forbedrer desuden deres kondition

og øger antallet af timer de bruger på både daglig bevægelse og decideret motion pr.

uge. Endelig ses et stort fald i antallet af timer, som bruges på computer og tv, dog

med størst effekt under det intensive forløb. I forhold til madvaner ses en stigning i

andelen af deltagere, som dagligt spiser morgenmad, spiser de anbefalede antal

hoved- og mellemmåltider samt indtager flere grøntsager, også ved 12. mdr.

Side 46 af 48


opfølgningen. Derudover mestrer en markant andel af deltagerne at ændre vaner ift.

indtag af sodavand, slik, is mv. til kun weekender eller særlige lejligheder. Desværre

fastholdes denne adfærdsændring ikke for alle ved 12. mdr. opfølgningen.

I forhold til projektets delmål omkring vægttab er der ligeledes fundet flere positive

resultater både på den korte og den lange bane. Under det intensive forløb opnår

95,7 % af deltagerne at tabe eller fastholde deres taljemål og 91,3 % mindsker eller

fastholder deres BMI. Ved 6 mdr. opfølgningen gælder dette for hhv. 90,9 % og

72,7 % af deltagerne, og ved 12 mdr. opfølgningen fastholder eller mindsker 62,5 %

deres taljemål mens 87,5 % mindsker eller fastholder deres BMI.

Analyser viser en tendens til, at drengene i højere grad end pigerne formår at

mindske deres taljemål både under og efter det intensive forløb. Derudover viser der

sig en tendens til, at de ældste deltagere i højere grad end de yngste deltagere

formår at mindske eller fastholde deres BMI og taljemål.

Den eksterne evaluering understøtter på flere områder den interne evaluerings

resultater. Særligt den øgede livsglæde og trivsel blandt deltagerne genfindes i det

kvalitative materiale. Læring og Mestring som metode til en indsats målrettet

overvægtige børn og unge blev desuden underlagt evaluators analyser. Evaluator

vurderer, at flere elementer af konceptet er meget velegnet til målgruppen, fx den

høje grad af deltagerinvolvering og fleksibiliteten. Til gengæld er vurderingen

vedrørende den ønskede effekt på deltagernes mestringsevner mere tvivlsom.

Evaluator vurderer, at deltagerne primært tilegner sig ny viden, men at de har svært

ved at reflektere og omsætte denne til en håndtering af andre ikke tillærte

sundhedsvaner.

Samlet set er det lykkedes projekt S-faktor at opfylde alle hovedmålene, og en

fortsættelse af en målrettet indsats i Struer Kommune er opnået. Ikke alle delmål er

opfyldt og der vil i 2012 blive arbejdet på at videreudvikle og kvalificere den

sundhedsfremmende og forebyggende indsats for overvægtige børn og unge i Struer.

Side 47 af 48


Referencer

1 HBSC (Healt Behavior in School-aged Children). WHO, Statens Institut for

Folkesundhed.

2 SST 2010. Temarapport om børn og overvægt. ISBN 978-87-7104-076-0.

3 Motions- og ernæringsrådet: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge –

oplæg til strategi. København, 2007.

4 Sundhedsstyrelsens kampagne ”En lettere barndom”, 2009.

5 Pearson et al, 2005. Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn

i perioden 1947-2003. Ugeskr Læger 2005;167(02):187.

6 Koch L. & Vallgårda S. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København:

Munksgaard Danmark, 2.udgave, 2003.

7 Boolsen M. W. Fra spørgeskema til statistisk analyse. København: C.A. Reitzels

Forlag, 2004.

8 Fayers P.M. & Machin D. Quality of Life – Assessment, Analysis and Interpretation.

New York: John Wiley & Sons, LTD, 2000.

Side 48 af 48

More magazines by this user
Similar magazines