S-faktor evalueringsrapporten Struer Kommune

Evalueringsrapport
Projekt S-faktor
Udarbejdet af: Kirstine Gade,
Henriette Haase Fischer & Dalia Clausen
Side 1 af 48
2012

Indholdsfortegnelse
1. Resumé .................................................................................................... 4
2. Baggrund for projektet ............................................................................ 6
3. Projektets overordnede mål ..................................................................... 7
4. Beskrivelse af indsats .............................................................................. 8
4.1 Målgruppen ............................................................................................ 8
4.2 Organisering og projektledelse ................................................................. 9
4.3 Sundhedspædagogisk metode og rammer for indsatsen .............................. 9
4.3.1 Fysisk aktivitet ................................................................................ 10
4.3.2 Gruppemøder ................................................................................. 11
4.3.3 Familiearrangementer ...................................................................... 11
4.3.4 Tilbud om individuelle samtaler ......................................................... 11
4.3.5 Opfølgningsmøder ........................................................................... 11
5 Ændringer i indsatsen ............................................................................ 13
5.1 Målgruppen .......................................................................................... 13
5.2 Metoden og inddragelse af Små Skridt ..................................................... 13
5.3 Valg af undervisningsmetode.................................................................. 16
5.4 Opfølgningsmøder ................................................................................. 16
6 Metode og materiale .............................................................................. 17
6.1 BMI og taljemål .................................................................................... 17
6.2 Konditionstest ...................................................................................... 17
6.3 Spørgeskemaundersøgelse ..................................................................... 19
7 Resultater .............................................................................................. 21
7.1 BMI ..................................................................................................... 22
7.2 Taljemål .............................................................................................. 24
7.3 Konditionstest ...................................................................................... 26
7.4 Spørgeskemaundersøgelsen ................................................................... 26
7.4.1 Helbred og sundhed ......................................................................... 26
7.4.2 Trivsel og sociale kompetencer ......................................................... 27
7.4.3 Motion ........................................................................................... 29
7.4.4 Madvaner ....................................................................................... 32
7.4.5 Handlekraft og evne til at sige fra...................................................... 33
Side 2 af 48

8 Ekstern evaluering af hold 3 .................................................................. 35
8.1 Livsglæde ............................................................................................ 35
8.2 Mestringsevnen .................................................................................... 36
8.3 Diskussion af ekstern evaluering ............................................................. 37
9 Overvejelser og læringspunkter ............................................................. 39
9.1 Målgruppe og metodevalg ...................................................................... 39
9.2 Undervisningsmetoden .......................................................................... 40
9.3 Vejning og måling ................................................................................. 40
9.4 Motionsdelen ........................................................................................ 41
9.5 Madaftener .......................................................................................... 42
9.6 Opfølgningsmøder ................................................................................. 42
9.7 Familiens rolle og opbakning .................................................................. 43
9.8 Det sociale aspekt ................................................................................. 44
10 Forankring ............................................................................................. 45
11 Konklusion ............................................................................................. 46
Referencer ................................................................................................... 48
Bilag 1 og bilag 2 er vedlagt rapporten
Side 3 af 48

1. Resumé
Formålet med projekt S-faktor var at udvikle en sundhedsfremmende og
forebyggende indsats til overvægtige børn og unge fra udsatte familier med
udgangspunkt i Læring og Mestring som metode. Visionen var at udvikle et koncept,
hvor deltagerne kunne lære at mestre deres vægtproblematikker og ændre livsstil –
også på lang sigt, uafhængig af forældrenes sundhedsadfærd og opbakning.
Ud fra både den interne og eksterne evaluering, kan det konkluderes, at formålet med
projektet er opnået. I alt 40 børn og unge i alderen 11 – 17 år har deltaget i projektet.
10 deltagere faldt fra i løbet af de første 20 uger, yderligere 4 faldt fra i
opfølgningsperioden. Enkelte elementer i projektets udformning har ændret sig under
det 3-årige projektforløb, men denne fleksibilitet har også været med til at sikre, at
projektets deltagere har fået mest muligt ud af forløbet og at projektets mål er blevet
opnået. Projektperioden har været meget lærerigt og den opnåede viden kan med
fordel bruges i lignende projekter.
Konklusionen på metodevalget i forhold til en indsats som denne er, at Lærings og
Mestringskonceptet ikke kan benyttes alene til et projekt for overvægtige børn, idet
det kræver en høj grad af refleksion – specielt hos de yngste af målgruppen. Læring
og Mestringsmetoden indeholder en høj grad af fleksibilitet, deltagerinvolvering og
erfaringsudveksling, og ved at give deltagerne indflydelse på undervisningsindhold og
undervisningsform øges deltagernes ejerskab, motivation og engagement.
Inddragelsen af små skridt metoden har virket rigtig godt til en intervention som
denne, idet arbejdet med egne vaner blev begribeligt og håndterbart for deltagerne.
Ligeledes virkede det motiverende på deltagerne og hjalp dem med at fastholde deres
ugentlige mål.
Resultaterne fra taljemål og vejninger har vist, at hovedparten af deltagerne har tabt
sig i talje og opnået større eller mindre vægttab under det intensive forløb. Deltagerne
har også opnået mange helbredsmæssige og adfærdsmæssige ændringer under S-
faktor. Flere deltagere oplever deres helbred som godt eller meget godt og oplever
færre symptomer som hoved- eller mavesmerter efter afsluttet forløb på S-faktor.
Deltagerne er generelt blevet mere glade, selvsikre og fungerer bedre socialt.
Side 4 af 48

Projektets overordnede mål havde ikke kun fokus på at lære de unge at leve sundere
men også på at fastholde den sunde livsstil på længere sigt. Evalueringsresultaterne
viser, at deltagerne virkelig har rykket sig i løbet af det intensive forløb. Derudover,
har hovedparten formået at fastholde deres sundere livsstil et år efter forløbets
afslutning. Især i forhold til motions- og ernæringsdelen er der sket mange positive
udviklinger. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at S-faktor deltagerne
er blevet bedre til at dyrke motion og spise sundt. Hovedparten af deltagere er
begyndt at dyrke et form for sport og er generelt mere fysisk aktive end i starten af
projektet. Deltagerne erkender også, at de er blevet bedre til at spise regelmæssigt,
samt spise sundere. Efter afsluttet forløb på S-faktor har de fleste kunnet begrænse
indtaget af sukkerholdige mad- og drikkevarer til weekender eller til særlige
lejligheder.
Projektets mål var også at støtte målgruppen i at styrke deres mestringsevne og
handlekompetence som skulle være udgangspunkt i deres vaneændring og vægttab.
Ud fra både den eksterne og interne evaluering er det svært at fastlægge, hvad var
grunden til at børnene har opnået de resultater, som de har opnået under projektets
løbetid. Resultaterne kan både afspejle deltagernes bedre handlekraft og
mestringsevne, men kan også være blot mere disciplineret overholdelse af ”regler”.
Det er dog mindre sandsynligt, at fastholdelse af de nye vaner et år efter afsluttet
aktiv forløb alene skyldes ren disciplin.
Side 5 af 48

2. Baggrund for projektet
Indenfor de seneste år er forekomsten af overvægt steget markant blandt børn og
unge i den danske befolkning (1,2,3,4,5). Årsagen til overvægt og fedme blandt børn
er multifaktoriel og påvirkes af forskellige livsstilsrelaterede, samfundsrelaterede,
genetiske og sociale faktorer. På nuværende tidspunkt berører overvægt omkring
10 % af de danske børn og heraf er 4 % egentlig fede. Undersøgelser viser desuden,
at overvægtige børn har en tendens til at lade overvægten følge dem livet igennem,
hvilket kan føre til livsstilssygdomme.
Der er både i danske og udenlandske undersøgelser påvist en sammenhæng mellem
socialgruppe og overvægt og fedme. Børn fra socialgrupper med lavt
uddannelsesniveau og lav indkomst har således større risiko for at blive overvægtige
end børn fra højere sociale lag.
I Struer Kommunes sundhedspolitik 2007 – 2011 var børn og unge vægtet højt, idet
vi ved, at sundheden grundlægges i barneårene og udvikles gennem hele livet. På
samme tid fokuserede sundhedspolitikken også på de borgere, der har det
sundhedsmæssigt dårligst, idet vi ved, at sundhed ikke er ligeligt fordelt blandt
dagens borgere. Dette faldt godt i tråd med SATS-puljen vedrørende kommunens plan
mod overvægtige børn og unge, hvilket medførte, at SundhedscenterStruer
udfærdigede og efterfølgende fik godkendt en ansøgning.
I udarbejdelsen af projektansøgningen blev SundhedscenterStruer inspireret af det
norske koncept til patientuddannelser kaldet Læring og Mestringsforløb til mennesker
med kroniske lidelser, som SundhedscenterStruer har haft gode erfaringer med på de
gennemførte patientforløb. Læring og Mestring er et koncept, der bl.a. støtter
deltagerne i at mestre deres liv og den situation, de befinder sig i. I
SundhedscenterStruer fandt vi det derfor interessant, at afprøve hvorvidt Læring og
Mestring kan benyttes som metode i forhold til en indsats rettet mod overvægtige
børn og unge med fokus på udsatte familier.
Side 6 af 48

3. Projektets overordnede mål
Det overordnede mål med projektet var blandt andet at etablere og forankre en
struktureret sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats målrettet overvægtige børn
og unge fra udsatte familier, der var både organisatorisk og økonomisk fornuftig.
Derudover var det et mål at øge livsglæden hos den enkelte deltager samt støtte og
motivere deltagerne til at vælge en sundere livsstil og fastholde denne. Dette blev
forsøgt opnået ved fx at støtte målgruppen i at styrke deres mestringsevne og
handlekompetence, at hjælpe dem til at opnå et vægttab og støtte dem til at få
styrket deres sociale relationer. Følgende mål for projektet blev opsat:
1. Gennemføre en struktureret sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats
målrettet overvægtige børn og unge fra udsatte familier
2. Afprøve og evaluere en indsats med udgangspunkt i Læring og Mestring som
metode
3. Få indsigt i og erfaring med indsatser rettet mod overvægtige børn og unge
med særlig fokus på udsatte familier
4. Udarbejde en organisering af en specifik sundhedsfremmende og forebyggende
indsats i forhold til overvægtige børn og unge fra udsatte familier, der dels
viser en effekt i forhold til de opstillede mål i projektet, dels er organisatorisk
og økonomisk fornuftig således, at der er stor sandsynlighed for, at den kan
forankres i kommunen efter projektets afslutning. Organiseringen skal både
indeholde elementer af samarbejde på tværs af kommunale aktører
vedrørende identificering, rekruttering, motivation, forløb og udslusning.
5. Øge livsglæden hos den enkelte deltager samt støtte og motivere deltagerne til
at vælge en sundere livsstil og fastholde den sunde livsstil.
Delmålene var:
At støtte målgruppen i at styrke deres mestringsevne og handlekompetence
At bidrage til at målgruppen skaber sig en meningsfuld dagligdag
At deltagerne opnår et vægttab
At medvirke til at målgruppen får styrket deres sociale relationer
Side 7 af 48

4. Beskrivelse af indsats
Følgende indeholder en beskrivelse af den udvalgte målgruppe samt de forskellige
elementer i indsatsen.
4.1 Målgruppen
Målgruppen for indsatsen var overvægtige børn og unge fra 5. – 10. klassetrin.
Eftersom indsatsen blev bygget på Læring og Mestring som metode, var det en
præmis, at deltagerne var i stand til lære at mestre deres liv. Målgruppen skulle
således være i stand til at træffe egne beslutninger og holde fast i disse. De skulle
kunne reflektere over egen situation og være handlekraftige i forhold til at foretage og
mestre ændringer i deres egen livssituation. Afgrænsningen af hvilke alderstrin den
pågældende indsats skulle tilbydes til, blev begrundet med, at børn under 5.
klassetrin blev vurderet til ikke at være egnet til denne form for intervention (læring
og mestring) bl.a. på grund af kravet om refleksion. Derudover overgår børn fra og
med 5. klassetrin til en større frihedsgrad, med risiko for uhensigtsmæssige mad og
motionsvaner, eftersom tilbud om kommunal pasning i Struer Kommune ophører. Det
er derfor et godt tidspunkt at præge børnenes sundhedsvaner og mestringsevner. Der
var dog en klar bevidsthed om, at der skulle stilles forskellige krav afhængig af
deltagernes alder og modenhed.
Der blev nedsat følgende krav for deltagelse i projekt S-faktor:
Målgruppen skulle være børn og unge fra 5. – 10. klassetrin
Målgruppen skulle være fra udsatte familier, men da der ikke ligger en fast
afklaring af, hvad der skal til for at defineres som udsat, har det været op til de
implicerede medarbejdere og samarbejdsparter at vurdere, om det pågældende
barn/den unge tilhørte en udsat gruppe.
Målgruppen skulle enten have en begyndende overvægt eller være moderat til
svært overvægtige. Dvs. at målgruppen var børn og unge, der enten havde et
Side 8 af 48

BMI over grænsen for overvægt og svær overvægt, eller som lå mere end to
standarder over normalkurverne.
4.2 Organisering og projektledelse
Ledelsen af projektet blev varetaget af en projektkoordinator ansat i
SundhedscenterStruer, hvis primære opgave var at udarbejde projektbeskrivelse,
være ansvarlig for gennemførelse af projektet ud fra projektets mål og delmål samt
dokumentere og evaluere projektet. Derudover har projektkoordinator også haft en
rolle i rekruttering af deltagere, afholdelse af afklarende samtaler samt planlægning
og afholdelse af de konkrete kursusforløb.
Forløbets øvrige undervisere har bestået af ansatte i SundhedscenterStruer samt
eksterne undervisere, der primært har været inddraget i forbindelse med
træningsdelen.
Ved indsatsens start blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter
fra projektets samarbejdsparter herunder skolesundhedsplejersker, praktiserende
læger, tandplejen, ungdomsskolen, folkeskolen m.m. Arbejdsgruppens primære
opgave var at yde faglig sparring til projektkoordinator og andre involverede parter i
projektet samt formidle informationer om indsatsen til relevante kolleger i de
respektives organisation/virke. Konkret har arbejdsgruppen haft til opgave, i
fællesskab med projektkoordinator, at udarbejde retningslinjer for, hvordan projektets
målgruppe skulle afgrænses, identificeres og rekrutteres til indsatsen, ligesom de har
haft en vigtig rolle i forhold til selve identificeringen og rekrutteringen af målgruppen.
Arbejdsgruppen har været indkaldt 1-2 gange årligt i løbet af den treårige
projektperiode.
4.3 Sundhedspædagogisk metode og rammer for indsatsen
Indsatsen blev fra start tilrettelagt ud fra Læring og Mestringsprincipperne. Læring og
Mestring er oprindelig udviklet til patientuddannelser, men i Norge bliver den ligeledes
benyttet til andre målgrupper herunder psykiatri og arbejdsløse.
Side 9 af 48

Metoden skiller sig ud fra andre kursusforløb på flere områder. Dels tilrettelægges og
gennemføres forløbet af både en fagperson og en person (15-20 år) med egne
erfaringer indenfor vægttab. Dels er der en høj grad af fleksibilitet, hvormed
deltagerne har stor indflydelse på indholdet i undervisningen og undervisningsformen,
ligesom rammerne kan ændres efter deltagernes ønsker. Formålet hermed er at
inddrage og involvere deltagerne i deres egen læringsproces samt øge chancerne for,
at deltagerne føler sig motiverede for kurset og oplever undervisningen som relevant.
I indsatsen har der primært været fokus på de overvægtige børn og unge, idet det var
dem, der skulle lære at mestre deres eget liv, stille krav til deres omgivelser og tage
de rigtige valg i forhold til at leve et sundt liv.
I løbet af den 3 årige projektperiode var planen at igangsætte 5 hold med 6-12
deltagere på hvert hold. Holdene skulle primært være blandede, med mindre
kønsopdelte hold var ønsket fx i forhold til etniske minoriteter. Hvert hold skulle være
tilknyttet projektet over en periode på 1½ år. I indsatsen indgik først en afklarende
samtale med deltagerne samt deres forældre, derefter et kursusforløb på 20 uger med
opfølgning efter 3,6 og 12 mdr.
De enkelte elementer i det 20 ugers kursusforløb blev beskrevet som følgende:
4.3.1 Fysisk aktivitet
Den fysiske træning lå 2 gange om ugen med en varighed på 1 time. Målet med
træningen var, at målgruppen fik mulighed for at prøve kræfter med forskellige
idrætsgrene og på denne måde fik interesse for og lyst til at dyrke motion. Derudover
var målet også, at målgruppen skulle opnå en viden om, hvordan fysisk aktivitet
kunne integreres i hverdagen. Motionsdelen blev varetaget af en fysioterapeut og
foregik primært i private træningslokaler. Under den fysiske træning var der fokus på
kredsløbstræning og styrketræning tilpasset børn og unge. For at introducere
målgruppen til det lokale foreningsliv, blev der desuden indgået aftaler med
forskellige idrætsforeninger og private idrætsaktører. I forbindelse med den fysiske
aktivitet blev deltagerne desuden testes i konditesten ”Watt-max” henholdsvis i
starten, midtvejs og som afslutning på det 20 ugers intensive forløb.
Side 10 af 48

4.3.2 Gruppemøder
Gruppemøderne foregik én gang om ugen i 1½ time. Målet med gruppemøderne var,
at give deltagerne den nødvendige viden (læring) om sund livsstil samt give dem
redskaber til at mestre deres liv (mestring). Dette blev blandt andet gjort ved, at
deltagerne, gennem samtale omkring forskellige emner, hjalp sig selv og hinanden
med at finde løsninger på de problemer, der optog dem i forhold til deres overvægt.
Derudover blev der inddraget praktiske øvelser for at synliggøre forskellige emner og
problemstillinger, ligesom der indgik madlavning og indkøb i gruppemøderne.
Gruppemøderne blev varetaget af en ernæringsvejleder (projektkoordinator) samt en
sygeplejerske/pædagog, der begge har gennemført Lærings- og
Mestringsuddannelsen.
4.3.3 Familiearrangementer
3 gange under hvert kursusforløb blev målgruppens familier inviteret til et fælles
familiearrangement. Familiearrangementerne havde til formål at klæde forældrene
bedre på i forhold til at støtte deres børn. Derudover havde familiearrangementerne til
formål at styrke familiernes sociale relationer og fællesskab, give familierne mulighed
for at udveksle erfaringer og tilføre dem viden om kost, motion m.m.
4.3.4 Tilbud om individuelle samtaler
Udover gruppeforløb, motion og familiearrangementerne fik målgruppen og deres
familier også tilbud om individuelle samtaler, hvis de havde behov for yderligere
vejledning. Der var dog ingen familier eller deltagere, der benyttede sig af dette tilbud.
4.3.5 Opfølgningsmøder
Efter kursusforløbets 20 uger blev deltagerne indkaldt til opfølgningsmøder
henholdsvis 3, 6 og 12 måneder efter kursusafslutningen. Opfølgningsmøderne blev
indledt med en runde, hvor deltagerne hver især kunne fortælle, hvad der var sket
Side 11 af 48

siden sidst, og efterfølgende blev de vejet og målt enkeltvist i et tilstødende lokale.
Forinden hver opfølgningsmøde modtog deltagerne en påmindelse om mødet pr. sms.
Alt i alt blev indsatsen illustreret som følgende:
Læring og Mestringsforløb for
overvægtige børn og unge
fra udsatte familier
Psykosocial støtte
Træning
Ernæring
Inddragelse af familien
Den kommunale
sundhedstjeneste
Individuelt
Individuelle samtaler
ved særlige behov
Vedligeholdelse/
Opfølgning
Figur 1: Oversigt over kursusforløb
Individuel rådgivning
ved særlig behov
Individuelle samtaler
ved særlige behov
Grønnedalsprojektet
Side 12 af 48
Afklarende samtale
med nøgleperson
Handleplan
til forløb i
Læring og mestring
Udslusning
Praktiserende læger
& Skoletandplejen
Fysisk træning
2 x ugentlig i 20 uger
Skolerne i Struer/
Ungdomsskolen
Holdundervisning
Dialogbaserede samtaler om
selvvalgte emner
Kostvejledning, madlavning m.m.
Familiearrangementer
Motivationsgrupper

5 Ændringer i indsatsen
Allerede efter det første hold erfarede vi, at det var nødvendigt at lave justeringer i
indsatsen, såfremt vi ville opfylde projektets mål og delmål. Følgende ændringer blev
derfor vedtaget og gennemført i løbet af den treårige projektperiode.
5.1 Målgruppen
Børn fra udsatte familier kæmper ofte med andre problemstillinger end vægten, og
det blev derfor hurtigt synligt, at det var en svaghed, hvis alle børnene på holdet kom
fra udsatte og ressourcesvage familier. Deres øvrige problemer overskyggede langt
deres vægtproblemer, ligesom svære psykiske problemer ofte sås som en
grundlæggende årsag til deres overvægt. Deres motivation for og tro på at ændre
livsstil var meget lille, og deltagerne manglede ressourcer i forhold til at lave konkrete
ændringer. Ligeledes var det svært at rekruttere den sårbare gruppe af børn.
Denne erfaring gjorde, at vi ændrede projektets målgruppe og åbnede kurset op for
alle overvægtige børn, der kunne have interesse. Denne ændring resulterede I, at
holdet blev et blandet hold med børn fra forskellige socialklasser, ligesom holdenes
størrelse voksede.
5.2 Metoden og inddragelse af Små Skridt
For at kunne praktisere Læring og Mestring som metode krævedes det, at målgruppen
i høj grad var i stand til at træffe egne beslutninger og holde fast i disse. De skulle
ligeledes kunne reflektere over egen situation og være handlekraftige i forhold til at
foretage og mestre ændringer i deres egen livssituation. I løbet af projektperioden
blev det klart for os, at de yngste deltagere (5.-6. klasse) ikke levede op til disse krav.
De yngste deltagere havde således meget svært ved at arbejde målrettet med sig selv
og reflektere over konsekvenserne af deres livsstil.
Der blev dog fortsat holdt fast i elementer fra Læring og Mestringsmetoden, da
deltagerinvolveringen virkede efter hensigten. Deltagerne har gennem hele
projektperioden haft stor indflydelse på indholdet i undervisningen, rammerne samt
Side 13 af 48

undervisningsformen. De er således blevet involveret i deres egen læringsproces og
har haft indflydelse på de konkrete aktiviteter i indsatsen.
I Læring og Mestringsmetoden indgår som tidligere nævnt en erfaren person med
egne erfaringer indenfor vægttab. Den erfarne persons primære funktion var at
bidrage med egne erfaringer og dermed forstå, opmuntre og støtte deltagerne til at
ændre vaner. En hypotese var fra start, at deltageren ved at spejle sig i ”den erfarne
person” kunne opnå en øget grad af refleksion over egne handlinger og dermed have
bedre mulighed for at ændre disse i en hensigtsmæssig retning.
Tidligt i forløbet erfarede vi dog, at det var svært at rekruttere en erfaren person til et
projekt som S-faktor, da det krævede, at den erfarne person havde kompetencerne
og modenheden til at agere erfaren person. Udfaldet blev således, at rollen som
erfaren person blev varetaget af en tidligere S-faktor deltager. Alt i alt, fungerede
elementet med den erfarne person ikke efter hensigten af følgende årsager:
1) Det lykkedes ikke at etablere et nært fagligt samarbejde mellem de ansvarlige i S-
faktor og den erfarne person. Således var rollerne og funktionerne sjældent klarlagt i
konkrete detaljer inden møderne.
2) ”Den erfarne person” var selv midt i en vægttabsproces og havde ikke reflekterede
og eksplicitte erfaringer over sit eget vægttab. Således var vedkommendes evne som
erfaren person begrænset. Ligeledes var den erfarne persons personlighed af en
sådan art, at hun havde svært ved at bringe sine erfaringer på banen i de ønskede
situationer.
3) Deltagerne havde ikke forstået den erfarne persons rolle og så således
vedkommende som en del af gruppen frem for en person, de kunne spørge til råds om
konkrete problemstillinger.
I takt med at rekrutteringen af en kompetent erfaren person voldte problemer,
ligesom deltagernes udbytte ikke var helt som ønsket, valgte vi til slut i
projektforløbet at udelade den erfarne person helt.
Side 14 af 48

Som følge af, at Læring og Mestringsmetoden var svær at praktisere i forhold til de
yngste deltagere, begyndte vi at tage elementer af Små Skridt metoden ind i
undervisningen. I begyndelsen (hold 3) blev konceptet anvendt mere frit, men
løbende blev der lagt mere og mere vægt på, at gøre metoden Små Skridt mere
synlig og anvendelig for deltagerne, idet vi erfarede, at behovet for at arbejde konkret
og visuelt var stort.
På hold 4 indførte vi således en tidslinje, der repræsenterede forløbets tyve uger samt
de tolv opfølgningsmøder. Deltagerne fik til opgave at klippe små fødder ud i farvet
karton, hvorpå de, med hjælp fra de ansvarlige, skulle skrive små, konkrete skridt,
som de ville arbejde med. Fødderne blev sat op på tidslinjen, og til hvert gruppemøde
blev der fulgt op på, hvorvidt deltagerne havde overholdt deres små skridt, ligesom
deltagerne havde mulighed for at revidere deres skridt eller lave nye (se billede 1).
Billede 1. Tidslinje med deltagernes små skridt
På denne måde blev deltagernes målsætninger mere konkrete og visuelle, ligesom de
blev fastholdt i deres ændringer uge for uge. Ligeledes virkede det motiverende for
deltagerne, at de visuelt kunne flytte deres fod en uge frem, hver gang de havde
overholdt deres lille skridt.
Side 15 af 48

Metoden med de Små Skridt blev også anvendt i forhold til familiearrangementerne,
hvor hele familien blev inddraget i forhold til at lave ændringer i familiens vaner.
5.3 Valg af undervisningsmetode
Som illustreret på figur 1 skulle gruppeforløbene primært bestå af dialogbaseret
undervisning i tråd med metoden Læring og Mestring. Vi oplevede dog, at målgruppen
og specielt drengene havde et stort behov for en mere praktisk tilgang til
undervisningen. Tavleundervisning og skriftlige refleksions-opgaver virkede ofte
demotiverende på målgruppen, idet det mindede dem for meget om den undervisning
de kendte fra skolen. Undervisningen blev således af mere praktisk karakter
undervejs i forløbene.
5.4 Opfølgningsmøder
Oprindeligt var opfølgningsmøderne planlagt til at ligge efter 3, 6 og 12 måneder.
Allerede efter det første hold gav målgruppen dog udtryk for, at de havde behov for at
mødes oftere, hvis de skulle fastholdes i projektet. Opfølgningsmøderne blev således
lagt en gang om måneden i stedet for, ligesom deltagerne fik påmindelser pr. sms
dagen før møderne.
Side 16 af 48

6 Metode og materiale
6.1 BMI og taljemål
Alle deltagere blev vejet og målt (højde og talje) henholdsvis før kursusstart, efter det
intensive kursusforløb, ved 3 mdr. opfølgning, ved 6 mdr. opfølgning og ved 12 mdr.
opfølgning.
Alle data blev indtastet i et Excel regneark og eksporteret til SPSS statistikprogram
version 18.0. Her blev data renset for indtastningsfejl og logiske fejl. Hver person har
fået et identifikationsnummer, så analyserne er blevet anonymiseret for
undersøgelsen.
I alt 40 deltagere er blevet målt og vejet. Heraf er 10 frafaldet projektet under den
intensive periode, hvorved de er blevet ekskluderet fra analyserne. Desuden er
deltagerne fra hold 1 ekskluderet, dels fordi de var pilothold og deres indsats var
væsentlig forskellig fra de resterende hold, dels fordi de ikke var en del af den
kvalitative evaluering, og der således kun er data på deres BMI og taljemål. Det
resulterer i et samlet datamateriale på 26 deltagere.
Der er foretaget en række deskriptive analyser samt analyser af forskelle og
sammenhænge, hvor det var muligt (grundet det lille deltagerantal), og hvor der var
en hypotese om mulige sammenhænge eller forskelle.
6.2 Konditionstest
Projektets tilknyttede fysioterapeut, som stod for træningsdelen, gennemførte en
konditionstest (Watt-max test) i forbindelse med det intensive forløb. Watt-max
testen blev benyttet under træningsdelen som et motiverende element, og som
måleredskab i forhold til at se forandringer i deltagernes maximale iltoptagelse og
kondital. Testen er udviklet af Lars Bo Andersen fra Institut for Idræt på Københavns
Institut og bruges til at teste den maksimale iltoptagelse og kondital, som er direkte
indikatorer for den fysiske form udholdenhedsmæssigt. Testen er således effektiv til at
Side 17 af 48

måle udholdenhed og udvikling i udholdenhed over tid. Deltagerne blev testet ved
kursusstart, midtvejs og ved slutningen af de 20 ugers kursusforløb. Testen blev
gennemført på en ergometercykel, der kunne vise belastningen i watt.
Testen blev gennemført på følgende måde:
1. Deltagerne kørte først 5 min på 100 watt (kvinder 70 watt)
2. Herefter blev belastningen øget med 35 watt hvert anden minut, indtil
belastningen ikke længere kunne holdes
3. Slutbelastningen (antal watt) samt antal sekunder der blev kørt på denne blev
noteret
4. Resultaterne blev sat ind i følgende formel for at udregne den maximale
iltoptagelse: VO2max = 0,16 + (slutbelastning i watt) x kørt tid fra start til slut
5. VO2max værdien blev sat ind i følgende formel for at udregne konditallet:
konditallet = (VO2max x 1000)/vægt i kg
6. Konditallet blev efterfølgende sammenlignet med nedenstående tabel, der tog
højde for alder og køn
Billede 2: Tabel til udregning af kondital for mænd
Side 18 af 48

Billede 3: Tabel til udregning af kondital for kvinder
6.3 Spørgeskemaundersøgelse
For at belyse hvorvidt deltagerne opnåede større trivsel og bedre mestringsevne
gennem deltagelse i projekt S-faktor, blev der til projektet udarbejdet et spørgeskema,
som deltagerne på hold 2 – 5 udfyldte anonymt hhv. før kursusstart, efter den
intensive periode og ved 12 mdr. opfølgning (1½ år efter kursusstart).
Til udarbejdelse af spørgeskemaet er folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder
taget i brug og anbefalingerne hertil er blevet efterfulgt (6). For at finde frem til
relevante parametre til spørgeskemaet blev det første hold i projektet udvalgt som
pilothold. Både projektleder og projektkoordinator deltog i undervisningen og
indsamlede herigennem erfaringer og inspiration til udarbejdelse af spørgeskemaet.
På baggrund af pilotperioden blev der udarbejdet et spørgeskema efter principper for
konstruktion af spørgeskemaer (6,7,8). I spørgeskemaet indgår der dels spørgsmål af
faktuel karakter, herunder alder, køn og søskende samt spørgsmål omkring sundhed,
helbred, motion, måltider, sundhedsvaner og mestringsevner. Spørgeskemaet kan ses
i sin fulde længde i bilag 1.
Hold 1 blev desuden udsat for en pilottest af det første udkast til spørgeskemaet, hvor
de blev bedt om at udfylde det til et afsluttende gruppemøde. Herefter gennemgik
medarbejderne spørgsmålene en for en og spurgte deltagerne ind til, hvad de forstod
Side 19 af 48

ved spørgsmålet, om der var nogen tvivl om noget eller om det var irrelevant mv.
Efter pilottesten blev spørgeskemaet redigeret både sprogligt og layoutmæssigt.
I alt 32 deltagere udfyldte det første spørgeskema før kursusstart. Grundet frafald og
afbud har kun 23 udfyldt et spørgeskema ved kursets afslutning. Endelig er der kun 8,
der har udfyldt et skema efter 12 mdr., blandt andet som følge af, at kun 3 af de 4
hold i undersøgelsen har haft en 12 mdr. opfølgning på nuværende tidspunkt.
De returnerede spørgeskemaer blev indtastet i et Excel regneark. De indtastede data
blev overført til det statistiske program SPSS (version 18.0). Her blev data renset og
gennemgået blandt andet i forhold til indtastningsfejl og logiske fejl.
Eftersom datamaterialet kun er på 32 personer, har det ikke været muligt at lave
stratificerede analyser. Alle resultater skal ses som vejledende og som tendenser, da
de alle er in-signifikante grundet den lave respondentrate.
Side 20 af 48

7 Resultater
I løbet af projektperioden har i alt 40 børn og unge været tilknyttet projektet inklusiv
hold 1 som ikke er medtaget i datamaterialet. Heraf var 22 piger og 18 drenge. Ud af
disse er 10 børn/unge faldet fra i løbet af kursets første 20 uger. Ydermere er 4
børn/unge faldet fra i opfølgningsperioden. Samlet set har der således været et frafald
på 35 %. 7 deltagere er stoppet efter eget ønske pga. manglende motivation. 2
deltagere er blevet stoppet af projektets undervisere pga. upassende adfærd, 2
deltagere er stoppet pga. fysisk eller psykisk sygdom og de resterende 3 deltagere er
stoppet af ukendte årsager.
Af de 30 deltagere, som gennemførte den intensive periode, var de 48 % drenge og
52 % piger. Der var en overrepræsentation af yngre deltagere, hvor 67,5 % var 11 –
13 år ved kursets start. De resterende fordeler sig som vist nedenfor i tabel 1. Som
det ses af tabellen var det svært at rekruttere deltagere fra 9. og 10. klassetrin
(svarende til 15, 16 og 17-årige).
Alder i år Antal Procent
11 6 15
12 8 20
13 13 32,5
14 7 17,5
15 1 2,5
16 4 10
17 1 2,5
Tabel 1: Aldersfordeling ved kursusstart
Størstedelen af deltagerne boede ved kursets start sammen med deres mor og far
(72 %). De resterende deltagere boede enten sammen med deres mor eller far
(22 %), i plejefamilie (3 %) eller i aflastningsfamilie (3 %). 10 % var ved kursets
Side 21 af 48

start enebørn, mens hovedparten (61 %) havde 1 eller 2 søskende. De resterende
29 % havde henholdsvis 3, 4 eller 5 søskende.
7.1 BMI
Et af projektets delmål var, at hjælpe deltagerne til at mindske deres BMI. Analyser af
vejning og højdemåling under forløbet viser, at en mere en halvdelen af deltagerne
opnåede et fald eller en fastholdelse af deres BMI under det intensive forløb (65,2 %).
Udviklingen i BMI kan ses af figur 2, hvor ændringen i BMI er illustreret for hver
deltager.
Figur 2: Ændring i deltagernes BMI under det intensive forløb fordelt på hver enkelt deltager
Eftersom deltagerne har trænet hårdt i 20 uger under det intensive forløb, vil der
være en vis usikkerhed i resultaterne omkring BMI. Nogle af deltagerne har nemlig
ændret i deres muskelmasse i positiv retning og har, som følge heraf, taget lidt på i
vægt. Hvis det antages at deltagere, der har taget på i BMI med op til 0,5 point, hører
Side 22 af 48

med til gruppen af deltagere, der har opnået et positivt resultat på trods af en mindre
stigning i BMI, ser resultaterne helt anderledes ud. Så er der nemlig samlet set
91,3 % af deltagerne, som har opnået det tilsigtede resultat under det intensive forløb
(se tabel 2).
Desværre, viser resultaterne, at det ikke er alle, der er i stand til at fastholde eller
fortsætte et positivt resultat efter det intensive forløb. Ved 3 mdr. opfølgningen er det
blot 43,8 %, der fastholder (BMI < + 0,5) eller mindsker deres BMI. Til gengæld ser
det ud til, at de deltagere der ikke dropper ud af projektet, men fortsat kommer til
opfølgningsmøderne og vejningerne, i høj grad formår at fastholde en sundere livsstil.
Resultaterne viser nemlig at der ved 6 mdr. opfølgning er 72,7 % (8 deltagere) og
ved 12 mdr. opfølgning er 87,5 % (7 deltagere), som fastholder (BMI < + 0,5) eller
mindsker deres BMI.
BMI og taljemål
Andel der har
mindsket eller
fastholdt deres BMI*
Andel der har mindsket
eller fastholdt deres
taljemål
Side 23 af 48
Andel der har
opnået det ønskede
resultat **
Under det intensive
forløb
Fra det intensive forløb
65,2 % 95,7 % 91,3 %
til 3 mdr. opfølgning
Fra 3 mdr. opfølgning
37,5 % 62,5 % 43,8 %
til 6 mdr. opfølgning 45,5 % 90,9 % 72,7 %
Fra 6 mdr. opfølgning
til 12 mdr. opfølgning 50,0 % 62,5 % 87,5 %
Tabel 2: Resultater vedr. BMI og taljemål. *Deltagere der enten har mindskes eller fastholdt deres BMI.
**Deltagere der enten har mindskes, fastholdt eller øget deres BMI med maksimalt 0,5 point samt tabt sig i
taljemål.
Analyser vedrørende kønsforskelle viser, at en større andel af drengene end pigerne
opnår de ønskede resultater (se tabel 3). Særligt efter det intensive forløb ser det ud
til, at drengene har været bedre til at fastholde de ændrede sundhedsvaner og
eventuelt tilegne sig nye. Hvorvidt det skyldes opnåede mestringsevner eller større
opbakning fra familien til fastholdelse af en sundere livsstil vides ikke. Men
resultaterne viser en så markant forskel trods det lille datamateriale, at det er værd at
bemærke.

Kønsforskelle
Andel af drengene, der har
mindsket eller fastholdt
deres BMI (op til + 0,5 point)
Side 24 af 48
Andel af pigerne, der har
mindsket eller fastholdt deres
BMI (op til + 0,5 point)
Under det intensive forløb 90,9 91,7
Fra det intensive forløb til
3 mdr. opfølgning 71,4 22,2
Fra 3 mdr. opfølgning til 6
mdr. opfølgning 80 66,7
Fra 6 mdr. opfølgning til 12
mdr. opfølgning 100 75
Tabel 3: Resultater vedr. BMI ændring og kønsforskelle.
7.2 Taljemål
Under forløbet fik deltagerne også målt deres talje. Taljemål er et vigtigt mål, fordi
der er tæt sammenhæng mellem taljemål og risiko for livsstilssygdomme. Livvidde er
også et bedre mål for tab af fedt end vægt og BMI, idet vægt og BMI ikke tager højde
for ændringer i kropssammensætningen.
Figur 3. Ændring i deltagernes taljemål under det intensive forløb fordelt på hver enkelt
deltager.

Ændringen i taljemål under det intensive forløb er illustreret i figur 3. Resultaterne
viser, at 95,7 % af deltagerne formåede at fastholde eller mindske deres taljemål.
Denne udvikling var også gældende ved 12 måneders opfølgningen.
I forhold til en mulig kønsforskel viser analyserne, at der ikke er de samme markante
resultater som ved ændringer i BMI mellem de to køn. Drengene taber sig lidt mere
end pigerne i taljemål når man ser på den gennemsnitlige ændring, men forskellen er
ikke så stor når man ser på andelen af hhv. drenge og piger som mindsker eller
fastholder deres taljemål (se tabel 4).
Kønsforskelle
Andel af drengene, der har
mindsket eller fastholdt deres
taljemål
Side 25 af 48
Andel af pigerne, der har
mindsket eller fastholdt
deres taljemål
Under det intensive forløb 100 % 91,7 %
Fra det intensive forløb til 3
mdr. opfølgning 71,4 % 55,6 %
Fra 3 mdr. opfølgning til 6
mdr. opfølgning 80,0 % 100 %
Fra 6 mdr. opfølgning til 12
mdr. opfølgning 75,0 % 50,0 %
Tabel 4. Resultater vedr. ændring i taljemål og kønsforskel.
Analyserne viser desuden en tendens til, at de ældste deltagere (14-17 årige)
mindsker deres BMI og taljemål mere end deltagerne i aldersgruppen 11-13 år, både
under og efter det intensive forløb. Det kan antages, at alder kan have en betydning
for hvorvidt det er muligt at forbedre mestringsevne og handlekompetence. Det var i
hvert fald undervisernes erfaring at de yngste deltagere ikke i samme grad selv var i
stand til at reflektere og integrere de nye vaner på egen hånd, og at de samtidig var
mere afhængige af forældrenes opbakning. Således viser resultaterne også, at de
ældste deltagere var bedst til at tilslutte sig en sundere livsstil, ligesom det var en
klar oplevelse fra undervisernes side, at de ældste deltagere var bedst til at reflektere
over deres situation.

7.3 Konditionstest
Stort set alle deltagere opnåede et øget kondital i løbet af de 20 uger, og der var en
markant øgning af konditallet blandt deltagere, der trænede udover de obligatoriske 2
timer om ugen. Samtidig kunne man se en markant øgning af konditallet blandt
deltagere, som samtidig opnåede et vægttab.
Forskellige grunde kan være medvirkende til, at konditallet er øget, som det blev
registreret i ”watt - max testen”:
1. At der faktisk var opnået en øget iltoptagelse – det vil sige at de har opnået en
bedre kondition
2. At deltagerne havde opnået et vægttab. Ved et vægttab vil man kunne se et
øget kondital, da man måler på optaget ilt pr. kilo kropsvægt
3. At smertetærsklen og/eller motivationen øges fra første til anden test, hvormed
de tør give sig mere
Desværre er alle resultater bortkommet grundet en udskiftning i datasystem hos
Klinik for Fysioterapi, hvor alle resultater var indtastet. Det er derfor ikke muligt at
angive præcis, hvilke resultater deltagerne opnåede.
7.4 Spørgeskemaundersøgelsen
7.4.1 Helbred og sundhed
Det er kendt, at overvægt kan have negativ indvirkning på befolkningens fysiske og
psykiske helbred. Dermed kan man antage, at de unge under forløbet ikke kun har
taget den sundere livsstil til sig og tabt sig, men samtidig også har opnået øget
helbred og velbefindende. Der blev derfor evalueret på de unges egen oplevelse af
deres generelle velbefindende, trivsel samt helbred i løbet af hele S-faktor forløbet.
Som det fremstår af resultaterne, har deltagerne fået tydeligt bedre helbred efter
afsluttet forløb. I starten af projektet var der 62,5 % af deltagerne som synes, at de
havde et virkelig godt eller godt helbred. Sidst i projektet oplevede hele 85 % af
deltagerne, at deres helbred var virkelig godt eller godt. Ved 12 måneders opfølgning
svarede 75 % af deltagerne, at de stadigvæk oplevede deres helbred som godt eller
Side 26 af 48

virkelig godt. Ud fra dette, kan det konkluderes, at S-faktor har været med til at
forbedre deltagernes selvvurderede helbred. Derudover ses det, at de fleste deltagere
har formået at velholde de opnåede resultater på længere sigt.
Figur 4. Andel af deltagere som slet ikke har haft ondt i hoved eller mave inden for den sidste
måned
Det er også dokumenteret, at motion og aktiv livsstil fører til færre smerter og bedre
kropslig (og psykisk) velvære. Det kan resultaterne fra S-faktor kun bekræfte, når
det handler om symptomer som forskelligartede smerter. Deltagerne i S-faktor
oplevede tydeligt en reduktion i graden af symptomer såsom hovedpine og ondt i
maven gennem forløbet. Dette kan ses af figur 4.
7.4.2 Trivsel og sociale kompetencer
Som nævnt før, viser resultaterne, at deltagerne har fået mange helbredsmæssige
gevinster ved at deltage i projektet – her iblandt også øget livsglæde. Af figur 5, kan
det ses, at deltagerne er blevet gladere efter afsluttet forløb på S-faktor. I starten af
Side 27 af 48

projektet svarede 62,5 % af deltagerne, at de slet ikke havde været kede af det inden
for den sidste måned. Ved slutningen af det intensive forløb var der hele 80 % som
slet ikke havde været kede af det.
Figur 5. Andel af deltagere, som indenfor den sidste måned slet ikke har været ked af det.
Når det handler om trivsel, ser vi også en positiv udvikling blandt de unge.
Deltagernes trivsel og energi er tydeligt højere i slutningen af den intensive periode
og ved 12 måneders opfølgning end i starten af forløbet. Flere føler sig også gladere,
efter de har været med i S-faktor (se tabel 5).
Resultaterne viser også, at de unge har øget deres sociale kompetencer under forløbet.
Efter afsluttet forløb mener hovedparten af deltagerne, at de ikke kun blev bedre til at
tale om problemer men også, at de har nemmere ved at finde venner. Som følge af
dette er der også tydeligt færre, som føler sig ensomme. Der ses til gengæld en
tendens til, at effekten aftager efter det intensive forløb. Ved 12 måneders opfølgning,
er der desværre igen en større andel af deltagerne, som føler sig ensomme. Det er
Side 28 af 48

dog stadig hovedparten af deltagerene, der fungerer bedre socialt end i starten af
forløbet på S-faktor (se tabel 5).
Kursus start
Side 29 af 48
20 uger efter
kursusstart
12 måneders
opfølgning
(1,5 år efter
kursusstart)
Godt/virkelig godt helbred 62,5 % 85 % 75 %
Energi (score fra 0 til 10) 6,31 7,22 7
Trivsel (score fra 0 til 10) 7,34 7,55 7,38
Taler om problemer
(score fra 0-10)
5,75 6,91 8,13
Glad person (score fra 0 til 10) 7,87 8,43 8,5
Meget let /let ved at få venner 77,4 % 91,3 % 87,5 %
Føler sig ofte /af og til ensom 31,3 % 13,6 % 37,5 %
Tabel 5: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen vedr. helbred og trivsel.
7.4.3 Motion
Det er svært at ændre vaner, og det tager tid at tage en sundere livsstil til sig. Et
projekt som S-faktor er kun en isbryder, som giver det første skub, og kan hjælpe de
unge i gang med en sundere livsstil. Det er klart, at det er nemmest at komme i gang,
når man er flere om det samme, kan støtte hinanden og få professionel hjælp. Det
sværeste arbejde venter efter forløbets afslutning, hvor deltagerne selv står overfor at
vedligeholde vanerne i hverdagen. Projektets overordnede mål havde ikke kun fokus
på at lære de unge at leve sundere men også på at fastholde den sunde livsstil på
længere sigt. Evalueringsresultaterne viser, at deltagerne virkelig har rykket sig i
løbet af det intensive forløb. Derudover, har hovedparten formået at fastholde deres
sundere livsstil 12 måneder efter forløbets afslutning. Især på motions- og
ernæringsdelen er der sket mange positive udviklinger.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at S-faktor deltagerne blev bedre til
at dyrke motion. Resultaterne kan ses af tabel 6. I starten af projektet var det
56,3 % af deltagerne, der dyrkede en form for sport i hverdagen. Ved 12 måneders
opfølgningen var det steget til 87,5 %. Det betyder, at flere af deltagerne begyndte at
dyrke motion efter det intensive forløb. Ligeledes er tidsforbruget, i forhold til hvor
meget man bevæger sig, også steget. Som det fremgår af resultaterne, var der, i
starten af projektet, 37,3 % af deltagerne, der brugte 3-4 timer om ugen eller mere
på sport. Til 12 måneders opfølgningen brugte 62,5 % af respondenter 3-4 timer eller
mere om ugen på motion. Andelen af deltagere, som brugte 3-4 timer eller mere
ugentlig på almindelig bevægelse som gåture, cykle til skole m.m. er ligeledes steget
markant (se tabel 6).
Kursus
start
Side 30 af 48
20 uger efter
kursusstart
12 måneders
opfølgning
(1,5 år efter
kursusstart)
Dyrker sport 56,3 % 52,4 % 87,5 %
Sport timer 3-4 t./uge
eller mere
Alm. bevægelse 3-4
t./uge eller mere
Viden om bevægelse
(1 til 10)
37,3 % 50 % 62,5 %
56,3 % 66,7 % 75 %
9,06 9,22 9,88
Kondition (1 til 10) 4,6 6,7 5,9
Tabel 6. Ændring i motionsvaner fra start til slut
Det at deltagerne er mere fysisk aktive i deres hverdagen er med til at forbedre deres
kondition. Det ses bl.a. i deres egen vurdering af deres kondition, som de kunne score
fra 0-10, hvor 0 er lavest og 10 højest. Dette resultat hænger godt sammen med
resultaterne af Watt-max testen som netop påviste, at deltagerne øgede deres
kondition gennem det intensive forløb.

Det er synligt, at deltagerne allerede i starten af projektet oplevede, at de havde
meget viden om, hvorfor det er godt at bevæge sig og dyrke motion men havde svært
ved at omsætte det til praksis. Evalueringens resultater viser, at de unge ikke kun har
fået endnu mere viden om fordele ved aktiv livsstil, men det ser også ud til, at de har
lært at omsætte denne viden til praksis. Resultaterne viser nemlig, at en stor andel af
deltagerne havde en meget stillesiddende hverdag i starten af projektet se figur 6.
60,7 % af deltagerne angiver, at de brugte 3 timer eller mere ved fjernsynet eller
computeren om dagen. Efter det intensive forløb er TV- og computerforbruget faldet
markant. 36,4 % af deltagere angiver, at de bruger 3 timer eller mere ved TV eller
computer hver dag. Desværre er TV- og computerforbruget igen stigende til den 12
måneders opfølgning.
Figur 6. Andel af deltagere der bruger 3 timer daglig eller mere ved TV eller computer
Side 31 af 48

7.4.4 Madvaner
Motion og madvaner går hånd i hånd, når det handler om en sund livsstil. Når det
handler om madvaner, er resultaterne også rigtig gode. De mest tydelige resultater
præsenteres i tabel 7. Det kan ses, at deltagerne er begyndt at spise flere grøntsager
efter det intensive forløb. Samtidig har de sat mængden af frugt ned, hvilket er
fornuftigt, eftersom frugt indeholder relativt meget frugtsukker i forhold til grøntsager,
der også har et højere indhold af fibre.
Når vi kigger på deltagernes forbrug af sodavand og søde sager, kan det tydelig ses,
at deltagerne har taget imod læringen og fået en sundere livsstil på dette område. De
er blevet meget bedre til at begrænse deres forbrug af sukkerholdige mad- og
drikkevarer i hverdagen. Som det ses i tabel 7, er andelen af deltagere, der alene
spiser eller drikker sukkerholdige produkter i weekender eller til særlige lejligheder,
steget fra hhv. 77,4 % og 72,4 % til 90 %. Ved 12 måneders opfølgningen er andelen,
der kun drikker sodavand i weekender og ved særlige lejligheder, steget til 100 %.
Kursus start
Side 32 af 48
20 uger efter
kursusstart
12 måneders
opfølgning
(1,5 år efter
kursusstart)
Frugt 3 stk.< /dag 24,1 % 18,1 % 12,5 %
Grønsager 3 stk.< /dag 40,7 % 72,2 % 62,5 %
Sodavand kun weekend og
særlige lejligheder
Slik, is, kage weekend og
særlige lejligheder
72,4 % 90 % 100 %
77,4 % 90 % 75 %
Hovedmåltider 3/dag 62,5 % 78,3 % 87,5 %
Mellemmåltider 2 og < 46,7 % 66,7 % 71,5 %
Morgenmad hver dag 71,9 % 78,3 % 100 %
Tabel 7. Ændring i kostvaner under hhv. det intensive forløb og ved 12 måneders opfølgning

Det er vigtigt at få tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider om dagen for at holde
kroppens forbrænding i gang samt opretholde en normal vægt. Overvægt hænger ofte
sammen med uregulære måltider, hvor man glemmer at spise regelmæssige
hovedmåltider og mellemmåltider. Det kan resultere i, at man enten spiser for meget
sidst på dagen eller spiser noget usundt, når sulten for alvor melder sig. Dermed er
det vigtigt at spise regelmæssige, mindre måltider hele dagen igennem.
Evalueringens resultater viser, at deltagerne har fået flere regulære måltider efter det
intensive forløb på S-faktor. For eksempel, ses det ved opfølgningen 12 måneder efter
afsluttet forløb, at alle deltagerne spiser morgenmad hver dag (se tabel 7).
Deltagerne blev også meget bedre til at spise mellemmåltider og 3 hovedmåltider om
dagen. Hvor der i starten af projektet kun var 46,7 % af deltagerne som spiste de
anbefalede mellemmåltider, er der i slutningen af projektet hele 66,7 % som spiser
mellemmåltider. Desuden ses det her, at deltagerne har fastholdt denne ændring ved
opfølgningen efter et år. I starten af projektet var der mange deltagere, som spiste
for mange eller for få hovedmåltider. Efter forløbet var de fleste begyndt at få
hovedmåltider 3 gange om dagen (hhv. 78,3 % i slutningen af det intensive forløb og
87,5 % ved 12 måneders opfølgning).
7.4.5 Handlekraft og evne til at sige fra
Projektets hovedmål var at styrke deltagernes mestringsevne og handlekompetence.
Selv om Læring og Mestringskonceptet ikke var helt egnet til deltagernes alder, på
grund af deres manglende evne at reflektere over deres beslutninger og handlinger,
viser det sig faktisk, at de blev bedre til at handle aktivt.
Som det fremgår af figur 7, var der i starten af projektet 34,4 %, der oplevede, at de
altid fik gjort noget ved problemerne, selv om det var svært. I slutningen af projektet
var 39,1 % af deltagerne gode til at agere på problemer. Det kan ses, at deres
handlekraft kun bliver stærkere med tiden. Til 12 måneders opfølgningen, oplevede
hele 62,5 % af deltagerne således, at deres handlekraft var blevet bedre.
Ud fra resultaterne vurderes det desuden, at deltagerne blev meget bedre til at sige
fra. Især drenge har rykket sig meget på dette punkt. Hvor det i starten af projektet
Side 33 af 48

kun var 16,2 % af drengene, der havde nemt med at sige fra, var det efter kurset
36,4 %.
Figur 7. Udvikling i deltagernes handlekraft under projektet og 12 måneder efter.
Side 34 af 48

8 Ekstern evaluering af hold 3
Som et led i projektets egen evaluering blev der udarbejdet en ekstern evaluering af
læge, antropolog og Ph.d. Anders Lindelof. Formålet med den eksterne evaluering var
udelukkende at belyse S-faktors effekt på deltagernes livsglæde og mestringsevne i
forhold til at håndtere en sundere livsstil, idet projektets overordnede mål bl.a. tog
udgangspunkt i netop disse to elementer.
Det empiriske materiale bag den eksterne evaluering er opnået gennem
deltagerobservation af de forskellige elementer i S-faktors herunder motionsdelen,
gruppemøderne, forældrearrangementer og madaftener på hold 3 (som startede
august 2010 og sluttede december 2011). Ligeledes er der indsamlet data gennem
strukturerede interviews og mere uformelle samtaler med både deltagere og forældre
i relation til ovenstående elementer. Slutteligt er der blevet udleveret korte
spørgeskemaer til deltagerne.
Den eksterne evaluering er vedlagt som bilag 2 og nedenfor ses en sammenfatning af
evalueringens resultater i forhold til S-faktors effekt på deltagernes livsglæde og
mestringsevne.
8.1 Livsglæde
Hvorvidt deltagerne øgede deres livsglæde er svært såvel at definere som at svare på.
Resultatet af datamaterialet fra den eksterne evaluering er umiddelbart, at alle
deltagere fik en god oplevelse, alle glædede sig til møderne og alle nød at være
sammen med de andre deltagere og projektets ansatte.
Når deltagerne blev spurgt om det bedste ved S-faktor, var det motionsdelen samt
sammenholdet med de andre deltagere, de nævnte. Særligt sidstnævnte blev
bekræftet af deres forældre. Deltagerne nød hinandens selskab og nød at være
sammen med jævnaldrende med samme problematik. Det, deltagerne nød, var
primært det sociale, det vil sige at være del af en gruppe, som havde det sjovt og
kunne tale om alt muligt bl.a. deres vægt og de problematikker, der var forbundet
Side 35 af 48

med denne. En stor kvalitet ved S-faktor var derfor, at der blev opstillet rammer der
muliggjorde et socialt sammenhold. En væsentlig faktor for at dette kunne lade sig
gøre, og det fungerede, var den prioriterede deltagerinvolvering.
Den overordnede vurdering er derfor, at S-faktor formåede at gøre dagligdagen mere
positiv og glædesfyldt under den intensive del af forløbet, samt styrkede deltagernes
sociale kompetencer og selvtillid. Den længerevarende effekt af den øgede livsglæde
er dog svær at udtale sig om ud fra de data den eksterne evaluering er baseret på.
8.2 Mestringsevnen
Mestringsevne er defineret som deltagernes evne til, på baggrund af deres hverdag
eller livssituation, at træffe refleksive valg, der på sigt vil føre til ændringer i livsstil.
Målet med Lærings- og Mestringsprincipperne er derfor blandt andet, at deltagerne
skal øge deres evne til at reflektere over deres egen livssituation og dermed træffe
mere hensigtsmæssige valg.
Resultatet af den eksterne evaluering viser dog, at tilgangen kun i ringe grad
formåede at øge deltagernes refleksioner omkring deres overvægt og muligheden for
at tilegne sig permanente, sundere vaner. Således var det kun ganske få deltagere,
der formåede at reflektere over deres livssituation og på den baggrund for eksempel
iværksætte et ”lille skridt”, der kunne føre til sundere vaner.
Kun de færreste deltagere, opnåede en større forståelse af, hvordan de kunne
omsætte den teoretiske viden til praktiske handlinger og opnå resultater, dvs. tabe sig.
Gennem projektet blev deltagerne ved med at mene, at vægttab handler om ”at tage
sig sammen”. På trods af, at mange deltagere gav udtryk for, at de havde iværksat
nogle sundere ”små skridt”, eksempelvis skiftet saft ud med vand, yoghurt ud med
cornflakes, var dette snarere udtryk for regelbundet adfærd frem for bevidst og
selvvalgt handling. Med dette menes, at nogle deltagere var i stand til at
implementere reglerne gældende for vægttab, men de opnåede ikke at gøre reglerne
meningsfyldte ud over som middel til vægttab.
Side 36 af 48

”Mestring” er netop kendetegnet ved, at man ikke handler på baggrund af regler men
på baggrund af en indre styret helhedsforståelse, der implicit følger reglerne.
Deltagerne opnåede aldrig en sådan helhedsforståelse men forblev styret af eksterne
regler. Konklusionen er derfor at anvendelsen af Lærings- og Mestringsprincipperne
ikke gav deltagerne evnen til at mestre veje, der kunne føre til en sundere livsstil.
Anvendelsen af Lærings- og Mestringsprincipperne er dog brugbare i andre
sammenhænge. På trods af, at Lærings- og Mestringsprincipperne ikke syntes at
påvirke deltagernes refleksive evner og dermed mestringsevne, gav tilgangen og den
øgede grad af deltagerinvolvering, målgruppen et frirum til at tale i, og det øgede i
høj grad deres livsglæde i de måneder, det intensive forløb varede. Endvidere var
principperne med til, at deltagerne gjorde sig erfaringer, der måske har potentiale til
at påvirke deres vaner på senere tidspunkt. Af positive erfaringer deltagerne gjorde
sig var blandt andet, at de erfarede at motion kan være sjov og helt ordinær
bevægelse. Desuden erfarede de, at de selv kan organisere sig og gå i gang med
motion. De erfarede også, at almindelig mad kan være sundt, og at de selv kan såvel
købe som tilbedere denne. Sammenfattende har deltagerne derfor oplevet at den
sunde livsstil er forenelig med et helt almindeligt liv og således ikke nødvendigvis
relateret til fitnesscentre og en diæt udelukkende bestående af grøntsager.
8.3 Diskussion af ekstern evaluering
Den interne og eksterne evaluering viser på flere områder divergerende resultater,
blandt andet i forhold til fastholdelse af ændrede mad- og motionsvaner. Her viser
den interne evaluering at en stor andel af deltagerne også på lang sigt ændrer deres
sundhedsvaner i positiv retning. Uoverensstemmelsen kan skyldes, at evaluator ikke
har indsamlet data for mere end 6 mdr. efter endt forløb og derfor ikke har
resultaterne på lang sigt, men kun har fået indblik i deltagernes hverdag kort efter det
intensive forløb er afsluttet. Desuden er evaluators datamateriale ikke repræsentativ
for alle hold og aldersgrupper. Til gengæld er den metodiske tilgang forskellig i den
interne og eksterne evaluering og hvilken metode, der er mest valid kan diskuteres. I
et anonymt spørgeskema kan det tænkes, at deltagerne har svaret det de vidste, de
Side 37 af 48

urde svare, hvorimod et interview lettere kan stille uddybende spørgsmål og i visse
tilfælde afsløre sandheden af de enkelte svar.
Side 38 af 48

9 Overvejelser og læringspunkter
S-faktor har fra start været tænkt som et forsøgsprojekt og en mulighed for at
afprøve og gennemføre en struktureret sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats
målrettet overvægtige børn og unge fra udsatte familier med udgangspunkt i Læring
og Mestring som metode. Undervejs i projektperioden opstod der mange overvejelser
omkring projektets udformning og relevante parameter der kan have betydning for
indsatsens effekt. Nedenstående indeholder en uddybning af de vigtigste overvejelser
og læringspunkter til det videre arbejde med udvikling og implementering af en
indsats målrettet overvægtige børn og unge.
9.1 Målgruppe og metodevalg
Indsatsens primære metode var som nævnt Læring og Mestring. Formålet var derfor
at støtte deltagerne til at øge deres mestringsevner. Dette gøres blandt andet gennem
brug af forskellige sundhedspædagogiske metoder og tiltag, hvor deltagerne gennem
øvelser opnår en større tro på egen handlekraft og oplever at have kontrol over
bestemte situationer. Men for konkret at kunne øge mestringsevnen, kræver det en
vis modenhed i forhold til at kunne reflektere over eget liv og adfærd. Hvis denne ikke
er til stede vil effekten primært være i form af efterlevede spilleregler og ikke
omsætning af viden.
Erfaringerne viste, at størstedelen af de yngste børn på holdet ikke var modne nok til
at kunne reflektere over den tillærte viden og omsætte denne til yderligere handling.
Evalueringens resultater understøtter dette, da de viser, at det var de ældste
deltagere, der opnåede størst succes i forhold til et vægttab både på kort og lang sigt
– muligvis fordi de bedre har kunnet reflektere og drage paralleller mellem læring og
handling. Ligeledes var motivationen hos de yngre deltagere ikke så høj, som blandt
de ældre deltagere. Dette kan hænge sammen med at de yngste deltageres
modenhed og parathed til at tabe sig var mindre end de ældre deltageres. I fremtidige
projekter er det derfor vigtigt, at tage højde for aldersproblematikkerne og på den
måde tilpasse valg af metode til den konkrete målgruppe.
Side 39 af 48

Lærings og Mestringskonceptet kan være brugbart på rigtig mange måder, men i
forhold til de yngste børn var det primært enkelte elementer af metoden, der
fungerede i praksis. Blandt andet fungerede deltagerinvolvering og
erfaringsudveksling efter hensigten både i forhold til madaftenerne, gruppemøderne
og motionen. I forlængelse af dette kan Små Skridt metoden med fordel inddrages, da
metoden kan gøre tilgangen til læring mere visuel og konkret. Dog skal de
projektansvarlige være meget opmærksomme på, at hjælpe deltagerne med at
tilpasse deres mål og gøre deres små skridt meget realistiske og håndgribelige.
Redskabet med tidslinjen og de små udklippede fødder havde en rigtig god effekt, da
visualiseringen hjalp deltagerne med at fastholde deres mål og ligeledes videreudvikle
de små skridt i løbet af det intensive forløb og opfølgningsperioden.
9.2 Undervisningsmetoden
Som tidligere nævnt var deltagerne glade for den praktiske undervisning samt den
deltagerbaserede undervisning, hvor de selv kom frem til emner, der blev diskuteret i
plenum. De kedede sig under den mere skolebaserede og teoretiske undervisning og
man kunne således, med fordel, have gjort den teoretiske viden mere praktisk og
håndgribeligt for deltagerne og specielt for drengene. Dette kunne fx være sket ved
at have besøgt en lokal burgerbar og gennemgået deres menu, fået en rundvisning i
deres køkken, bestilt det sundeste og det mest usunde og sammenlignet produkterne.
Dette ville måske have givet deltagerne nogle værktøjer til at vælge det sundere, når
de besøgte et sådant sted efterfølgende. Man kunne også have gået en tur med
deltagerne og besøge kiosker, bagere og hvad de ellers møder i deres dagligdag og
hjulpet deltagerne til at sige fra til det usunde og i stedet vælge det sundere. Den
praktiske tilgang vil gøre den sunde mad praktisk og dermed mere nærværende.
Ligeledes vil deltagerne få konkrete værktøjer til eksempelvis at håndtere gruppepres,
trøstespisning, afmagt over deres egen situation og manglende evne til at tabe sig.
9.3 Vejning og måling
Allerede fra kursusstart har der fra undervisernes side været fokus på, at forløbet ikke
skulle ses som en slankekur men som en ændring af livsstil og vaner. Vægten og
Side 40 af 48

taljemålet har således ikke været det primære fokus men er blot blevet anvendt som
monitoreringsværktøj. Vejedataene var derfor ikke et offentligt anliggende og blev
således heller ikke berørt som emne i den øvrige undervisning. Deltagerne har dog,
særligt gennem den intensive fase, været meget opsatte på at blive vejet og målt og
er gået meget op i deres vægtændring. Man kunne derfor med fordel have inddraget
vejningen, som en del af gruppemøderne og inddraget de refleksioner, den enkelte
deltager havde gjort sig op til vejningen. En måde at hjælpe dem til at reflektere over
et manglende vægttab kunne netop være at konfrontere dem med, at vægten siger,
de ikke har levet så sundt som de selv mener. En åben diskussion om dette vil måske
gøre vejningen til et kollektivt aspekt og samtidig øge forståelsen af deres aktuelle
livsstil.
I kommende projekter bør vejning og ikke mindst diskussion omkring emnet
medtages i større omfang, men det bør også overvejes hvilken procedure, der skal
følges, hvis barnet ved gentagne vejninger bliver ved med at tage på. Dette både for
at klarlægge barnets oplevelse af og forståelse for vejningen og det manglende
vægttab og men også for at undgå, at vejningen bliver en ubehagelig oplevelse for
barnet.
9.4 Motionsdelen
I forhold til motionsdelen beskriver den eksterne evaluering, at deltagerne var mest
tiltrukket af den deltagerstyrede motion, der indeholdt komponenter af leg, mens den
hårdere motion ikke fangede deltagernes interesse. Interessen for den hårde motion
kunne måske være stimuleret, hvis man havde vendt problematikken med deltagerne
og havde talt om det dalende engagement. Samtidig kunne man måske have fået
deltagerne til at reflektere over, hvorfor de mistede interessen og dermed anspore
dem til at undgå lignende fælder i hverdagslivet samt fundet mulige løsninger på at
overkomme problematikken. En sådan tilgang ville også falde ind under Lærings- og
Mestringsprincipperne, der netop forsøger, at øge graden af refleksion over egen
praksis. Ud over en verbal tilgang kunne man, hvis muligt, have været mere praktiske
og for eksempel fået besøg af en lokal ”sportsstjerne” eller besøgt den lokale
bokseklub for at give deltagerne nogle rollemodeller, der netop beherskede den
hårdere motion. Endvidere var en mulighed at gøre den hårde motion sjovere og mere
Side 41 af 48

social og dermed forsøge, at få den gejst forbundet med sport og leg overført til den
hårde motion.
9.5 Madaftener
Generelt fungerede madaftenerne godt, og deltagerne fik en god oplevelse ved at
deltage i disse. For at tage hensyn til deltagernes udvikling i løbet af de 3 madaftener,
kunne man med fordel have intensiveret programmet gennem de tre gange,
eksempelvis ved at lave forret, hovedret og dessert eller ved at øge sværhedsgraden
af retterne. Ud over at øge sværhedsgraden af maden ville det også øge
smagsoplevelsen. Ligeledes kunne der gøres mere ud af spisesituationen, eksempelvis
ved at dække et flot bord, instruere i og arbejde med almindelig bordskik samt
lignende tiltag, der kunne optimere måltidet. At arbejde med selve spisesituationen
bygger på den hypotese, at man kan påvirke deltagerne til at forstå, at mad i en sund
sammenhæng er mere end øget indtag af frugt og grønt samt begrænset indtag af
kalorier og sukker. Dette kunne måske stimulere til at deltagerne blev mere
reflekterende omkring deres madvaner og dermed mindre regelbundne. Andre ting
man kunne gøre til madaftenerne er at invitere en kok, der kunne motivere og
inspirere deltagerne til at synes at madlavning er sjovt og spændende. Man kunne
også invitere forældrene til mad som de unge deltagere havde lavet. Således er der
mange ting, man kan gøre for at fokusere på (sund) mad som et socialt fænomen og
dermed bidrage til, at mad i en vægttabssammenhæng er mere end kalorier og
grøntsager.
9.6 Opfølgningsmøder
Generelt for opfølgningsmøderne var, at deltagerne gradvist mistede interessen for
møderne, hvilket afspejlede sig i et faldende fremmøde. Deltagernes udsagn har
været, at S-faktor er blevet glemt og nedprioriteret til fordel for fritidsaktiviteter, klub,
venner m.m. Derudover har det ikke virket motiverende for deltagerne blot at komme
op og blive vejet og målt samt få fulgt op på konkrete mål.
Side 42 af 48

Ved forankring af indsatsen bør det således diskuteres hvorvidt en eventuel
opfølgningsperiode kan tilrettelægges bedst muligt for at fastholde deltagerne.
Såfremt en opfølgningsperiode skal være på gruppebasis kan der med fordel lægges
konkrete aktiviteter ind, valgt af deltagerne selv, som trækplaster for deltagelse. Det
kunne fx være udflugter til svømmehal, introduktion til en ny sportsgren, madlavning
eller andre aktiviteter. På denne måde ville deltagerinvolveringen også blive inddraget
i opfølgningsmøderne, og deltagerne ville få en form for ejerskab, idet de selv havde
været med til at planlægge aktiviteten. Alternativt kan opfølgningen være mere
individuel, således at møderne aftales fra gang til gang med hver enkelt deltager og
deres familier for at tage hensyn til målgruppens andre aktiviteter og gøremål. En
mere individuel opfølgning vil give større mulighed for at motivere og støtte den
enkelte i processen, men det vil dog også betyde, at det sociale aspekt, som
deltagerne har været meget motiveret af, kommer til at mangle. Uanset hvad, vil
både et intensiveret opfølgningsforløb på gruppebasis og et individuelt tilrettelagt
opfølgningsforløb kræve flere personale- og økonomiske ressourcer end det
oprindelige projekt.
9.7 Familiens rolle og opbakning
Projekt S-faktor har primært været et projekt målrettet børnene/de unge, mens
forældrene har været involveret i et mindre omfang. Erfaringerne fra samtlige hold
viser dog, at børnenes resultater afhænger meget af familiens opbakning, da særligt
de mindre børn ikke formåede at reflektere og omsætte viden til handling. Det er
således nødvendigt at inddrage familien mere, da familiens vaner afspejler sig i
børnene.
Kendetegnende for mange af forældrene har været, at de primært har set barnets
vægttab, som hans eller hendes eget ansvar, og der er ingen tvivl om, at den unges
evne til at håndtere et vægttab kunne være blevet styrket, hvis der overfor
forældrene havde været mere fokus på, at barnets vægttab var et familiært ansvar,
og at de ”Små Skridt” i særdeleshed var forældrenes ansvar. Dette kunne være gjort
ved i højere grad at i tale sætte forældrene som rollemodeller og dermed eksplicitere
deres ansvar i deres barns vægttab. Specielt de yngre deltagere havde svært ved at
opnå vægttab, muligvis fordi de var mere afhængige af forældrenes opbakning og
Side 43 af 48

medansvar. Det samme gjorde sig gældende hos nogle af de større deltagere, men ud
fra ovenstående resultater kan man netop se, at de større deltagere i højere grad
formåede at opnå et vægttab – måske fordi de bedre kunne reflektere og omsætte
viden på egen hånd (Mestring). Under alle omstændigheder bør en indsats målrettet
overvægtige børn og unge i højere grad inddrage familie, da deres vaner i høj grad
præges af rammerne i hjemmet og forældrenes vaner.
9.8 Det sociale aspekt
Opbygningen af kurset har givet børnene et godt socialt sammenhold, idet de
oplevede det som givende at være sammen med ligeværdige. Forløbet har således
været med til at styrke deltagernes selvværd og selvtillid samt styrket deres sociale
relationer. Deltagerne fik også øget deres sociale kompetencer og blev bedre til at
danne netværk samt tale om deres problemer. I et fremtidigt projekt målrettet
overvægtige børn og unge bør det sociale aspekt således også sættes i fokus.
Side 44 af 48

10 Forankring
Allerede ved projektansøgningen blev forankringsmulighederne tænkt ind. Således
blev vilkår og rammer for indsatsen begrænset i forhold til henholdsvis økonomi,
personalemæssige ressourcer og faglige kompetencer. Hermed blev sandsynligheden
for en efterfølgende forankring af indsatsen gjort realistisk fra starten af.
De positive resultater og erfaringer – sammen med et fornuftigt budget og rimelige
vilkår, har medført at en målrettet indsats for overvægtige børn og unge videreføres
fra 2012. Der er endda bevilget ekstra midler i 2012 til at videreudvikle på konceptet i
samarbejde med den kommunale sundhedsplejerske. Erfaringerne fra projekt S-faktor
viser nemlig, at der er behov for en tættere kontakt og en mere aktiv involvering i
indsatsen fra sundhedsplejerskernes side, eftersom de har den daglige kontakt til
målgruppen og derfor lettere vil kunne identificere og rekruttere relevante deltagere.
Derudover har de langt bedre muligheder for fortsat at støtte målgruppen i deres
ændrede sundhedsvaner samt lave opfølgning over længere tid.
Ydermere er det første af 6 politiske fokuspunkter i Struer Kommunes Sundhedspolitik
for 2012 – 2015 blevet ”Forebyggelse tidligt i livet”. Det betyder at Struer Kommune
de kommende år vil arbejde for:
”at der fastholdes og udvikles sunde rammer og gode rollemodeller bredt i
kommunens institutioner, for at sikre god trivsel og godt helbred blandt børn og
unge”
”at der bliver større fokus på tidlig opsporing af helbreds- og
sundhedsrelaterede problemer hos børn og unge” og
”at der iværksættes målrettede indsatser med sundhedsfremme og
forebyggelse for familier med børn, som har særlig risiko for dårlig sundhed og
helbred”
Særligt det sidste punkt giver mulighed for at fortsætte arbejdet med overvægtige
børn, unge og deres familier.
Side 45 af 48

11 Konklusion
Det lykkedes gennem det 3-årige projekt at udvikle og implementere en
sundhedsfremmende og forebyggende indsats til overvægtige børn og unge fra
udsatte familier med udgangspunkt i Læring og Mestring som metode. For at tilpasse
indsatsen bedst muligt til målgruppen, blev enkelte elementer af konceptet ændret
under den 3-årige projektperiode, som følge af de erfaringer, der blev gjort undervejs.
Blandt andet viste det sig, at flere af de yngste børn på holdene var mindre egnet til
en intervention primært baseret på Læring og Mestring, idet de ikke alle var lige gode
til at reflektere over deres egen situation og omsætte viden til handling. Derfor blev
konceptet ”Små skridt” inddraget i projektet, hvilket fungerede rigtig godt, blandt
andet fordi undervisningen herved blev mere konkret og håndterbar samt praktisk
orienteret.
Resultaterne fra den interne evaluering viser, at projektet på flere områder har opnået
sine mål (grundet et lille datamateriale er ingen af resultaterne dog signifikante). Det
gælder ikke alene oplevelsen af færre symptomer (hovedpine og mavepine), samt et
forbedret selvvurderet helbred, men i høj grad også oplevelsen af en markant øget
energi, glæde og trivsel. Deltagerne rapporterer desuden i det anonyme spørgeskema,
at det er blevet meget nemmere at få venner, og langt færre oplever at de ofte er
ensomme eller kede af det ved afslutningen af det 20 ugers intensive kursusforløb.
Samtidig ses også en markant stigning i andelen af deltagere, som taler om deres
problemer og oplever en øget handlekraft både efter endt kursusforløb og ved 12 mdr.
opfølgning.
Deltagernes sundhedsadfærd ændres også markant under kursusforløbet, og for fleres
vedkommende ses den ændrede adfærd stadig et år efter endt forløb. Fx stiger
andelen af deltagere, som fast dyrker motion. De forbedrer desuden deres kondition
og øger antallet af timer de bruger på både daglig bevægelse og decideret motion pr.
uge. Endelig ses et stort fald i antallet af timer, som bruges på computer og tv, dog
med størst effekt under det intensive forløb. I forhold til madvaner ses en stigning i
andelen af deltagere, som dagligt spiser morgenmad, spiser de anbefalede antal
hoved- og mellemmåltider samt indtager flere grøntsager, også ved 12. mdr.
Side 46 af 48

opfølgningen. Derudover mestrer en markant andel af deltagerne at ændre vaner ift.
indtag af sodavand, slik, is mv. til kun weekender eller særlige lejligheder. Desværre
fastholdes denne adfærdsændring ikke for alle ved 12. mdr. opfølgningen.
I forhold til projektets delmål omkring vægttab er der ligeledes fundet flere positive
resultater både på den korte og den lange bane. Under det intensive forløb opnår
95,7 % af deltagerne at tabe eller fastholde deres taljemål og 91,3 % mindsker eller
fastholder deres BMI. Ved 6 mdr. opfølgningen gælder dette for hhv. 90,9 % og
72,7 % af deltagerne, og ved 12 mdr. opfølgningen fastholder eller mindsker 62,5 %
deres taljemål mens 87,5 % mindsker eller fastholder deres BMI.
Analyser viser en tendens til, at drengene i højere grad end pigerne formår at
mindske deres taljemål både under og efter det intensive forløb. Derudover viser der
sig en tendens til, at de ældste deltagere i højere grad end de yngste deltagere
formår at mindske eller fastholde deres BMI og taljemål.
Den eksterne evaluering understøtter på flere områder den interne evaluerings
resultater. Særligt den øgede livsglæde og trivsel blandt deltagerne genfindes i det
kvalitative materiale. Læring og Mestring som metode til en indsats målrettet
overvægtige børn og unge blev desuden underlagt evaluators analyser. Evaluator
vurderer, at flere elementer af konceptet er meget velegnet til målgruppen, fx den
høje grad af deltagerinvolvering og fleksibiliteten. Til gengæld er vurderingen
vedrørende den ønskede effekt på deltagernes mestringsevner mere tvivlsom.
Evaluator vurderer, at deltagerne primært tilegner sig ny viden, men at de har svært
ved at reflektere og omsætte denne til en håndtering af andre ikke tillærte
sundhedsvaner.
Samlet set er det lykkedes projekt S-faktor at opfylde alle hovedmålene, og en
fortsættelse af en målrettet indsats i Struer Kommune er opnået. Ikke alle delmål er
opfyldt og der vil i 2012 blive arbejdet på at videreudvikle og kvalificere den
sundhedsfremmende og forebyggende indsats for overvægtige børn og unge i Struer.
Side 47 af 48

Referencer
1 HBSC (Healt Behavior in School-aged Children). WHO, Statens Institut for
Folkesundhed.
2 SST 2010. Temarapport om børn og overvægt. ISBN 978-87-7104-076-0.
3 Motions- og ernæringsrådet: Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge –
oplæg til strategi. København, 2007.
4 Sundhedsstyrelsens kampagne ”En lettere barndom”, 2009.
5 Pearson et al, 2005. Stigning i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn
i perioden 1947-2003. Ugeskr Læger 2005;167(02):187.
6 Koch L. & Vallgårda S. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København:
Munksgaard Danmark, 2.udgave, 2003.
7 Boolsen M. W. Fra spørgeskema til statistisk analyse. København: C.A. Reitzels
Forlag, 2004.
8 Fayers P.M. & Machin D. Quality of Life – Assessment, Analysis and Interpretation.
New York: John Wiley & Sons, LTD, 2000.
Side 48 af 48