1. En økonomi der virker - Radikale Venstre

Økonomi der virker
– Forslag til fi nanslov
for 2011
Tag ansvar

Indhold
1. En økonomi der virker 3
2. Vi lytter. Også til økonomer 5
2
2.1 Økonomien skal genopbygges – den radikale
Genopbygningsplan2020 5
2.2 Styr på økonomien 6
2.2.1 Styr på underskud og statsgæld 6
2.2.2 Reformer og Skat Der Virker 8
2.3 Vækst der virker – Danmark skal leve af viden og innovation 11
2.3.1 Danmarks første nationale innovationsstrategi 13
2.3.2 Flere investeringer i viden 14
2.3.3 Bedre økonomiske forhold for iværksættere 15
2.4 En styrket indsats for de svageste 15
3. Vi tror. Også på lærerne. 17
4. Vi stoler. Også på udlændinge. 19
5. Andre forslag til forbedringer af fi nansloven 22
5.1 Flere penge til vores skole 23
5.2 Forbedringer for udlændinge 23
5.3 Flere penge til forskning og uddannelse 23
5.4 Flere penge til de sårbare og udsatte grupper 23
5.5 Afskaffelse af fattigdomsydelser 24
5.6 En handlingsplan for afskaffelse af ghettoer 24
5.7 Flere penge til kommunerne 24
5.8 Mere sundhed for pengene 24
5.9 Økologiplan og Danmark i Grønt 25
5.10 Global ramme til klimainitiativer 26
5.11 Vejen til en grøn trafi k 26
5.12 Mere gang i kulturlivet
5.13 Styrkelse af uafhængige rådgivere og nedsættelse
27
af Irak-kommission 27
5.14 Forskellige budgetforbedringer på fi nansloven 28
5.15 Bidrag fra Genopbygningsplanen 28
6. Økonomisk overblik og alt det med småt 29

1. En økonomi der virker
Radikale Venstre lytter. Vi lytter til de familier, som er bekymrede over
arbejdsløsheden og prognoserne for udviklingen på boligmarkedet. Vi lytter
til de virksomheder, som synes det er svært at få hjulene til at rulle igen,
selvom regeringen siger, at krisen er ved at være overstået. Vi lytter til de
mange mennesker, som har svært ved at gennemskue det politiske slagsmål
om planer, men som har fornemmelsen af, at der ikke er styr på økonomien.
Vi lytter. Også til økonomer. Vi tager det alvorligt, når vismændene konstaterer,
at udviklingen i økonomien på lidt længere sigt er så alvorlig, at
”den forbyder sig selv”. At der simpelthen skal gøres noget nu og her, hvis
den økonomiske politik skal betragtes som ”troværdig”. Vi lytter til de
økonomer, der siger at økonomien ikke kan reddes med besparelser, ”nulvækst”
eller ved at sætte skatten op. Vi lytter til de økonomer, der fraråder
at skære i bevillingerne til forskning og uddannelse, fordi det simpelthen
hæmmer innovationen og væksten på længere sigt.
Efter næste valg bliver det et nyt fl ertals vigtigste opgave at rydde op i
økonomien, og genskabe tilliden til, at der igen føres en ansvarlig økonomisk
politik.
For Radikale Venstre er der ingen tabuer i oprydningsarbejdet. Vi vil gennemføre
reformer af efterløn, skat og beskæftigelsesindsats, selvom det kan
være upopulært. For vi ved, at det virker. Vi har ingen problemer med at
lempe adgangen for udenlandsk arbejdskraft, for vi stoler på at udlændinge
kan være en ressource for Danmark. Vi har ingen problemer med at sætte
krævende mål for genopbygningsarbejdet, fordi vi ved at det er nødvendigt,
for at undgå, at regningen skubbes videre til kommende generationer.
Vi ønsker en økonomi, der virker.
Det radikale udspil til fi nanslov for 2011 bygger på en omfattende Genopbygningsplan2020
for dansk økonomi, som vi har udviklet med udgangspunkt
i løsninger, vi ved virker. Den er et alternativ til den såkaldte ”Genopretningsaftale”
som VKO har vedtaget, men som trods navnet skaber nye
problemer, fordi den øger skatten, skærer i forskningsbevillingerne og ikke
får bugt med de offentlige underskud på lidt længere sigt.
Vores Genopbygningsplan fjerner underskuddene på de offentlige fi nanser
gennem reformer, frem for regeringens kombination af skatteforhøjelser
og nedskæringer. Den skaber et økonomisk råderum, som kan investeres i
uddannelse, forskning og sociale forbedringer. Alt det kan du læse mere om
i de følgende kapitler.
Med vores Genopbygningsplan kan vi skabe så gode økonomiske forbedringer,
at vi kan afvise følgende elementer i regeringens forslag til fi nanslov
for 2011:
• Besparelser på forskning og uddannelse – 3,4 mia. kr.
• Besparelser på u landsbistanden – 1,4 mia. kr.
• Øgede skatter på arbejde – 6,6 mia. kr.
• Besparelser på børnecheck – 1,0 mia. kr.
• Andre nedskæringer – 4,2 mia. kr.
3

Til gengæld skaber vi
• Ekstra 4,5 mia. kr. i 2011 til bedre skole, en styrket social indsats og et
bedre miljø
• Et overskud på de offentlige budgetter i 2020
• Et økonomisk råderum, der markant øger forskningsbevillingerne frem
mod 2020
• Et vækst- og innovationsprogram, der styrker erhvervslivet og skaber
vækst og nye arbejdspladser
Kort sagt – en økonomi, der virker.
God læselyst!
Den radikale folketingsgruppe
4

2. Vi lytter. Også til økonomer
2.1 Økonomien skal genopbygges – den radikale
Genopbygningsplan2020
Der er brug for at genopbygge økonomien efter et årtis forsømmelser,
hvor reformerne er udeblevet og økonomien har fået lov at sejle. Nu truer
enorme statsunderskud og statsgælden vokser. Samtidig taber virksomhederne
pusten. Produktiviteten er faldende og konkurrencekraften er svækket.
Der mangler svar på hvad Danmark skal leve af i fremtiden, hvor konkurrencen
på viden og produktivitet fra andre lande bliver skarpere.
Det bliver en ny regerings vigtigste opgave at rydde op efter de sidste ti
års forsømmelser. Radikale Venstre har en række løsningsforslag, som vi har
samlet i en Genopbygningsplan2020, med tre store mål:
For det første vil vi med reformer af bl.a. efterlønnen, beskæftigelsesindsatsen
og skatten fjerne de underskud som både Finansministeriet, vismænd
m.fl . forudser i fremtiden. Det skal hindre statsgælden i at eksplodere.
Regningen skal ud af børneværelset. Underskud skal vendes til overskud så
vi kan investere i skoler, uddannelser og forskning.
Radikale Venstre ønsker et forpligtende mål om, at de enorme underskud er
væk i 2020 og at statsgælden er halveret.
For det andet ønsker vi, at der tages et politisk ansvar for at få gang i den
økonomiske vækst igen. Med Radikale Venstres reformer bliver der råd til
investeringer i uddannelse og forskning og en national innovationsstrategi
med innovationsprogrammer, der aktivt udnytter Danmarks potentiale og
forbereder os på fremtidens konkurrence på innovation.
Radikale Venstre ønsker et forpligtende mål om, at den økonomiske vækst
skal øges med ekstra 1 pct. årligt som følge af reformer og væksttiltag.
For det tredje skal det sikres, at alle i samfundet får del i væksten og
gevinsterne fra reformerne. Derfor vil Radikale Venstre sikre penge til en
helhedsindsats for hjemløse, voldsramte, psykisk syge og andre, som ikke fi k
del i skattelettelserne, velfærdsforbedringerne og beskæftigelsesfremgangen
under opsvinget.
Radikale Venstre ønsker, at der sættes konkrete mål for hvordan indsatsen
for de svage og udsatte grupper virker i 2015 og at der skaffes mindst 4
mia. kr. til indsatsen.
I det følgende gennemgås hver af de tre store målsætninger, som Radikale
Venstre opstiller i det økonomiske oprydningsarbejde: 1) styr på økonomien,
2) ny og moderne vækst og 3) en styrket indsats for de sårbare og
udsatte grupper.
5

2.2. 2.2 Styr på på økonomien
2.2.1 Styr på underskud og statsgæld
2.2.1. Styr på underskud og statsgæld
Statskassen er truet af gigantiske underskud, og det skal der rettes op på i
en fart. Ellers løber statsgælden løbsk og de påløbne renteudgifter vil tårne
sig op.
Figur 1 viser, hvordan de offentlige underskud vokser frem mod 2020. Den
nederste kurve viser, hvordan Finansministeriet skønner udviklingen. I 2015
forventes et offentligt underskud på 31 mia. kr. og i 2020 et underskud på
over 50 mia. kr. Det er endda det optimistiske skøn – vismændene skønner
at underskuddene bliver endnu større.
Virkningen af regeringens såkaldte Genopretningsplan ses også i fi guren.
Selvom besparelserne i den skulle virke efter hensigten – hvad mange
økonomer betvivler – så vil den medføre voksende underskud efter 2015
og så langt øjet rækker. Genopretningsplanen forbedrer ikke økonomien på
længere sigt.
Den øverste kurve i fi guren viser, hvordan Radikale Venstres reformer virker.
Selv når udgifterne til de radikale forslag om fl ere penge til skolen, den
sociale indsats og forskning m.m. er trukket fra, så vil reformprogrammet
vende de truende underskud til overskud.
Radikale Venstre vil have genindført det mål om nedbringelse af statsgælden,
som regeringen afskaffede i 2007, da den lancerede sin økono-
6
Strukturel saldo, pct. af BNP
2
1
0
-1
-2
-3
-4
Figur 1. De offentlige underskud skal fjernes
Sådan virker den radikale Genopbygningsplan
Skøn på virkningen af regeringens
"Genopretningsaftale"
Sådan vil det går med de offentlige budgetter, hvis der ikke gennemføres forbedringer
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Strukturel saldo, pct. af BNP
2
Kilde: KP2009, DREAM og egne beregninger
1
0
-1
-2
-3
-4

g g
Offentlig ØMU-gæld i pct.
af BNP
100
80
60
40
20
0
miske 2015-plan. SR-regeringen arbejdede hårdt i 90’erne på at få nedbragt
statsgælden gennem omfattende reformer og en stram styring af de
offentlige udgifter. De forbedringer er regeringen på vej til at sætte over
styr.
Væksten i statsgælden betyder større renteudgifter, og dem skal børnene
betale, hvis vi ikke nu får styr på økonomien. Men allerede nu er de stigende
renteudgifter et problem. Næste år vil renteudgifterne alene vokse med 9
mia. kr. i forhold til niveauet i 2008.
Figur 2 viser udviklingen i statsgælden og konsekvensen af det radikale mål
om en halvering af gælden i 2020.
Figur 2. Statsgælden skal halveres
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2.2.2 Reformer og Skat Der Virker
Radikale Venstres målsætning
Kilde: ØR august 2010 og DS
7

2.2.2 Reformer og Skat Der Virker
Radikale Venstre fremlægger et omfattende reformprogram, som skal få
styr på økonomi og statsgæld.
Tabel 1 viser de samlede økonomiske gevinster fra forslagene, med virkning
frem mod 2020 af de radikale reformer og udspillet ”Skat Der Virker”.
2.2.2.1 Gradvis afskaffelse af efterlønnen
Radikale Venstre foreslår, at alderen for tilbagetrækning til efterløn gradvist
forhøjes med ½ år hvert år over en 10-årig periode. Efterlønsordningen er
dyr og den vigtigste årsag til den markante, frivillige tilbagetrækning blandt
fuldt arbejdsmarkedsparate 60-64-årige. Ordningen indebærer, at store
grupper af beskæftigede seniorer får en høj kompensation, når de trækker
sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.
2.2.2.2 Forkortelse af dagpengeperioden
Radikale Venstre ønsker at fastholde de nye regler om maksimalt 2 år på
dagpenge. Det har vi tidligere foreslået og det medfører forbedringer på
4,5 mia. kr. fordi beskæftigelsen vil stige.
2.2.2.3 En håndholdt beskæftigelsesindsats
Ledige skal tilbydes en håndholdt beskæftigelsesindsats, hvor jobkonsulenten
i samarbejde med den ledige får frihed til at tilrettelægge indsatsen.
Kravet er bare, at indsatsen skal sættes i gang hurtigst muligt, og at den ledige
skal have relevante aktiveringstilbud langt tidligere end i dag. Forslaget
baserer sig på resultaterne af det forsøg, som Arbejdsmarkedsstyrelsen
har gennemført, og som vismændene har regnet på. Forsøget viste, at de
ledige kommer langt hurtigere i arbejde, hvis de får tilbud om ugentlige
vejledningssamtaler og et aktiveringstilbud allerede efter 4 måneders
ledighed.
8
Tabel 1. Provenuet fra Radikale Venstres reformer
Mia. kr. 2011 2013 2015 2020 Varigt
1. Afvikling af efterlønnen over 10 år 0 4,5 10,4 27,2 17
2. Forkortelse af dagpengeperioden til 2 år mm. 0 1,7 4,3 4,3 4,3
3. Håndholdt beskæftigelsesindsats 1,5 3,0 3,0 3,0
4. Udenlandsk rekruttering 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
5. Skat Der Virker 0 2,0 2,0 2,0 2,0
6. Reform af førtidspension og fl eksjobsordning 0 0 0 0 0,8
7. Hurtigere igennem uddannelserne 0 1,0 1,0 1,0 1,0
8. Oprydning i erhvervsstøtteordninger 0,8 2,0 4,0 5,0 5,0
9. Effektiviseringer og regelforenklinger 0,5 2,0 2,0 2,0 2,0
10. Reduktion i aldersbetingede ydelser 0 2,0 4,0 5,0 5,0
11. Bedre ligning i skat 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
12. Fremrykning af forårspakken 0,8 2,3 0 0 0
13. Udskydelse af topskattelettelser 1,7 1,9 0 0 0
Forbedringer i alt 5,3 22,4 32,2 51,0 41,5

2.2.2.4 Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
Radikale Venstre vil vi gøre det lettere at få arbejds- og opholdstilladelse for
personer, der allerede har et job. Radikale Venstre vil således give arbejds-
og opholdstilladelse til personer, der har et job hvor lønnen er på mindst
250.000 kr. (som kan justeres efter konjunkturerne).
Den radikale rekrutteringsreform rummer bl.a. en ny model for forskerskat,
samt en lang række elementer der skal lette rekrutteringen og sikre at de
internationale medarbejdere bliver længere her i landet.
2.2.2.5 Skat Der Virker
Radikale Venstre har med ”Skat Der Virker” fremlagt et udspil til ændringer i
skatten, som øger arbejdsudbuddet. Det opnås bl.a. ved at forhøje grænsen
for, hvornår man betaler topskat med 50.000 kr. Hermed vil næsten hver
femte lærer og hver tiende sygeplejerske slippe for at betale topskat. I alt
355.000 personer vil få incitament til at arbejde lidt mere eller forblive på
arbejdsmarkedet.
Radikale Venstre foreslår endvidere, at beskæftigelsesfradraget øges.
Dermed får alle, også personer med lave indkomster, noget ud af at være i
arbejde.
Herudover vil Radikale Venstre forbedre vilkårene for personer, som er på
kanten af arbejdsmarkedet, med målrettede bonusinitiativer, der kan bringe
dem i beskæftigelse.
Det positive bidrag kommer fra et øget arbejdsudbud på 8-10.000 personer.
Reformen er fuldt fi nansieret.
2.2.2.6 Reform af førtidspension og fl eksjobordning
Radikale Venstre ønsker, at der bliver gennemført en reform af førtidspension
og fl eksjobordningen. Da reglerne blev vedtaget i 2001 var målet at
fastholde udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Det er ikke sket. Tværtimod.
Radikale Venstre foreslår, at tilskuddet til fl eksjobordningen omlægges efter
den model, som Arbejdsmarkedskommissionen har foreslået. Den sikrer, at
det altid kan betale sig at øge sin arbejdstid og at de mest udsatte fl eksjobbere
får det største løntilskud. Samtidig medfører den besparelser på de
offentlige fi nanser på ca. 200 mio. kr. årligt og får 1.500 fl ere i arbejde.
Førtidspensionen skal også reformeres. I dag er det en endestation, og derfor
er det dybt bekymrende, at hver tiende nye førtidspensionist er under
30 år. Vi foreslår, at der indføres en ny ydelse - rehabiliteringsydelsen - der
ydes i en midlertidig periode. Personer på rehabiliteringsydelse skal være i
behandling med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Er der ved
ydelsens udløb stadig et arbejdsmarkedsperspektiv, forlænges perioden.
Ellers tilkendes en permanent førtidspension. I særligt oplagte tilfælde skal
der fortsat kunne tilkendes permanent førtidspension med det samme.
2.2.2.7 Hurtigere igennem uddannelserne
Radikale Venstre har, som forligspart i Velfærds- og globaliseringsaftalen,
medansvar for målsætningen om at 95 pct. af alle unge får en ungdomsuddannelse
og 50 pct. en videregående uddannelse. Store dele af de løbende
udmøntninger af globaliseringspuljen er afsat til at fremme dette mål.
Herunder både tiltag for bedre vejledning, for at fastholde unge i uddannelse
og for at understøtte, at unge hurtigere gennemfører en uddannelse.
9

Det sidste har en direkte effekt på samfundsøkonomien, fordi unge der gennemfører
hurtigere, også indtræder hurtigere på arbejdsmarkedet.
Radikale Venstre vurderer, bl.a. på baggrund af succesfulde forsøg på visse
uddannelsesinstitutioner, at der fortsat er et betragteligt potentiale for
at unge kommer hurtigere igennem uddannelse. Vi vil ikke medvirke til at
forringe SU’en, men foreslår i stedet, at potentialet realiseres gennem en
bred vifte at tiltag, som kan tilskynde motiverede unge til at påbegynde og
gennemføre deres uddannelse hurtigere.
Radikale Venstre er således parate til at:
• sikre bedre mulighed for sommerkurser til unge som ønsker at gennem-
føre deres studier hurtigere end normeret. Tilsvarende skal der være
bedre mulighed for at indhente det forsømte, når en studerende
er blevet forsinket på studierne, uanset om forsinkelsen skyldes arbejde,
graviditet eller en dumpet eksamen eller andet.
• skabe fl ere årlige optag. Flere studieretninger har allerede indført optag
på studierne fl ere gange årligt. Denne mulighed bør være til stede på
fl ere studieretninger.
• indføre studiestartslån, så studerende ikke skal arbejde ekstra for at
fi nansiere deres studiestart med de ekstra udgifter, som studiestart med
fører.
• udbetale 10 SU-klip til studerende som gennemfører et studie på normeret
tid eller hurtigere. Såfremt den studerende har studiegæld bruges
bonussen til at nedbringe denne.
• indføre uddannelsesforløb med mødepligt, til studerende, som måtte
ønske det.
• afskaffe værnepligten, så unge ikke forsinkes unødigt i deres studiestart
pga. tvungen militærtjeneste.
• Gøre det muligt for gymnasielever at følge enkelte fag på universitets-
niveau – på universitetet – hvis de har evnerne og lysten til det. Disse
fag skal så kunne overføres, når de engang optages på universitetet på
det relevante studie.
• Give muligheder for kommunale forsøg med bedre overgang fra folke-
skole til ungdomsuddannelse med henblik på at fl ere gennemfører en
ungdomsuddannelse.
2.2.2.8 Oprydning i erhvervsstøtteordningerne
Radikale Venstre vil investere målrettet i virksomhedernes evne til at udvikle
innovative løsninger, så væksten kan komme i gang igen. Vi afsætter 2,5
mia. kr. til formålet, jf. kapitel 2.3.
De nuværende erhvervsstøtteordninger er spredt på alt for mange formål
– og ingen har overblik over hvad der virker. Der bliver i dag anvendt ca.
25 mia. kr. på forskellige erhvervsstøtteordninger. De fordeler sig med ca.
12 mia. kr. til direkte støtteordninger og med ca. 13 mia. kr. hvor udvalgte
brancher opnår lempelser gennem skatten.
Radikale Venstre vil sanere erhvervsstøtten og give samtlige eksisterende
og fremtidige ordninger en solnedgangsklausul, så det løbende bliver overvejet
om de skal fortsætte. Evalueringerne skal være offentlige. I 2015 skal
niveauet for erhvervsstøtte være reduceret med 5 mia. kr.
2.2.2.9 Effektiviseringer og regelforenklinger
Radikale Venstre vil forenkle og effektivisere overalt i den offentlige sektor.
Det skal ske gennem øget digitalisering, reduktion i statens anvendelse af
10

eksterne konsulenter, takstreform af det private sygehusvæsen og gennemførelse
af en ægte tillidsreform, hvor der luges ud i overfl ødige regler og
dokumentationskrav.
2.2.2.10 Opgør med aldersbetingede ydelser
Radikale Venstre vil gøre op med et af de helt store tabuer i det danske
velfærdssystem. Mange overførsler ydes på baggrund af en dåbsattest, hvor
en alder på 65 år automatisk udløser mimrekort, nedsat licens og adgang
til billig hjemmeservice.
Radikale Venstre vil afskaffe ordninger, der favoriserer ældre, der er i stand
til at klare sig selv. Vi vil bl.a. indføre en brugerbetaling på den praktiske
hjemmehjælp for de rigeste ældre, afskaffe muligheden for billige lån ved
at indefryse ejendomsværdiskatten og ændre skævheden i boligsikringen.
2.2.2.11 Bedre ligning i Skat
Radikale Venstre ønsker at øge indsatsen i restanceafdelingen i Skat,
således at det offentlige kan inddrive én mia.kr. ekstra i 2011 og frem. Rigsrevisionen
har i en nylig offentliggjort beretning kritiseret den nuværende
indsats og konstateret, at det nuværende restanceniveau på 67 mia. kr. er
historisk højt.
Radikale Venstre foreslår derfor, at der ansattes ca. 600 fl ere ansatte til
restanceområdet. Det skaber en mere effektiv ligning og bedre inddrivelse
af skattegæld. Regeringens strategi med at skære ned på antallet af skattemedarbejdere
har slået fejl.
2.2.2.12 Fremrykning af fi nansieringselementer i Forårspakken
Radikale Venstre vil rette op på den markante underfi nansiering i regeringens
skattereform frem mod 2015. I Forårspakken reduceres værdien af
rentefradraget fra 33 ½ pct. til 25 ½ pct. i gennemsnit. Det skal foregå
med en årlig nedsættelse på 1 procent point over 8 år. Radikale Venstre vil
indfase stramningerne hurtigere, således at rentefradraget og ligningsmæssige
fradrag i stedet nedtrappes årligt med 2 pct. point fra 2011 over 4 år.
Det giver en forbedring på 3 mia. kr. i 2015 og er i tråd med det oprindelige
forslag fra skattekommissionen.
2.2.2.13 Udskydelse af topskattelettelserne
Radikale Venstre er imod den ekstra skat på arbejde, som regeringen har
indført i sin ”Genopretningsaftale”, fordi vi ikke støtter, at beskatte sig ud af
krisen. Vi støtter dog beslutningen om en midlertidig udskydelse af skattereformens
ekstra lettelser i topskatten med 3 år.
2.3 Vækst der virker – Danmark skal leve af viden og
innovation
Danmark skal løftes ud af den truende lavvækstfælde, så vi kan sikre fremtidens
velstand og velfærd.
Det kræver først og fremmest et svar på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.
Regeringen har ikke formået at formulere dette svar.
Svaret blæser i vinden i øjeblikket. Samtidig kan det konstateres, at alle
prognoser tyder på et markant fald i den danske produktivitet og vækst.
11

Faktisk er Danmark blandt de lande i vesten med de ringeste vækstudsigter.
Det betyder, at det bliver svært at skabe nye jobs og at folk vil opleve et
fald i velstanden.
Mange af de knap 200.000 arbejdspladser som blev tabt under krisen
vender således aldrig tilbage. Håbet om at de tabte arbejdspladser automatisk
vil blive erstattet af nye jobs inden for viden og udvikling, bliver
ikke indfriet. Derfor skal det skal være slut med regeringens skåltaler uden
handling. Der skal vises handlekraft og tages politiske initiativer.
Radikale Venstre vil besvare spørgsmålet om fremtidens vækst med innovation
og viden.
Derfor fremlægger vi et omfattende innovations- og vidensudspil, der sammen
med vores reformforslag skal løfte Danmarks vækst en ekstra procent
om året. Uden en offensiv innovationspolitik vil Danmark ikke kunne skabe
vækst og bevare velfærden.
Programmet omfatter Danmarks første nationale innovationsstrategi,
investeringer i forskning og uddannelse og bedre økonomiske forhold for
iværksættere.
Tabel 2 og 3 viser fi nansieringen af de foreslåede initiativer.
12
2.3 Vækst der virker – Danmark skal leve af viden og innovation
Luxembourg
Korea
Czech Republic
Greece
Spain
Australia
Finland
Ireland
Poland
Canada
Netherlands
Switzerland
Germany
Japan
Portugal
Figur 3: Den gennemsnitlig årlig BNP-vækst forventes meget
beskedent, jfv. OECD, 2011-2017
Total OECD
0 1 2 3 4 5 6
Kilde: OECD Economic Outlook no. 85
Procent

Tabel 2. Udgifterne til Radikale Venstres vækst- og innovationsprogram
Mia. kr. 2011 2012 2013 2014 2015
Innovationsprogrammer 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5
Ekstrabevillinger til forskning og uddannelse 0 0 1,0 2,0 3,0
Afskaffelse af iværksætterskat mm 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Mere risikovillig kapital 5,0 0 0 0 0
Forbedringer i alt 8,0 3,0 4,0 5,0 6,0
Tabel 3. Udgifterne til Radikale Venstres vækst- og innovationsprogram
Mia. kr. 2011 2012 2013 2014 2015
Finansiering af væksttiltag i Skat Der Virker 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0
Anvendelse af provenu fra reformer 0 0 1,0 2,0 3,0
Overskud i bankpakke II 5,0 0 0 0 0
Forbedringer i alt 8,0 3,0 4,0 5,0 6,0
2.3.1 Danmarks første nationale innovationsstrategi
Det skal kortlægges, hvor Danmark har klynger med verdensklasseviden,
kompetencer og virksomheder. Den viden er et helt fundamentalt grundlag
for at kunne føre en moderne erhvervspolitik, som kobler globale udfordringer
med danske spidskompetencer.
Radikale Venstre vil oprette en National Innovationsenhed med egen
bestyrelse og medarbejdere, som skal designe en helt ny type tværgående
innovationsprogrammer og fungere som fælles paraply for de mange
forskellige innovationsprogrammer, der eksisterer i dag. Redskaberne er
midler til investering i produktudvikling og markedsmodning, strategisk
anvendelse af offentlige indkøb, klog innovationsfremmende regulering og
servicedesign.
Parallelt med strategien skal den intelligente offentlige efterspørgsel
fremmes ved at offentlige virksomheder gennemfører innovationsudbud af
afgrænsede og konkrete udviklingsopgaver til små og mellemstore virksomheder.
Innovationsagenter skal bistå virksomhederne med at udforme
de rigtige udbud og sikre de gode aftaler. Der skal kunne ydes kompensation
til innovationsansøgninger, der ikke vinder den udbudte opgave.
Globale innovationsalliancer bliver i fremtiden en forudsætning for at udvikle
nye løsninger og produkter. Det er vigtigt, at danske og udenlandske
virksomheder og forskningsinstitutioner har gode muligheder for at fi nde
internationale partnere med specifi k viden og kompetencer. Ikke mindst
på de nye vækstmarkeder. Derfor vil Radikale Venstre oprette innovationscentre
i Brasilien, Rusland og Indien, ligesom Danmark allerede i dag har et
innovationscenter i Kina.
13

Radikale Venstre vil afsætte 2,5 mia. kr. årligt til innovationsstrategien.
Pengene er fi nansieret gennem fl ere grønne afgifter i erhvervslivet i det
radikale skatteudspil Skat Der Virker. De ekstra afgifter tilskynder virksomheder
til at tænke i nye energieffektive løsninger, hvilket i sig selv er en
væsentlig driver for innovation.
2.3.2 Flere investeringer i viden
Radikale Venstre vil investere i bedre uddannelser og mere forskning. Vi er
imod regeringens nedskæringer af forskningsmidlerne i den såkaldte Globaliseringspulje,
samt besparelser på uddannelsesområdet.
Globaliseringspuljen blev etableret i 2006 i forbindelse med Velfærdsaftalen.
Puljen blev tilført 10 mia. kr. årligt, fi nansieret af de forventede
gevinster fra aftalens reformer af bl.a. efterlønnen.
Regeringen har annonceret, at den vil skære puljen ned med 1,3 mia. kr. i
2013 og 1 mia. kr. årligt fra 2014.
Radikale Venstre vil gå den modsatte vej. Med anvendelsen af provenuet fra
vores omfattende reformer vil vi tilføre universiteter og uddannelsessteder
ekstra 1 mia. kr. hvert år til forskning og uddannelse.
Pengene fi nansierer Radikale Venstre gennem reformerne, beskrevet i afsnit
2.1.
Der er stor forskel på om man gennemfører regeringens eller Radikale Venstres
strategi for forskning. De økonomiske konsekvenser er vist i fi gur 4.
Radikale Venstre ønsker endvidere, at puljen strømlines, så der ikke anvendes
penge til at lukke huller i skrøbelige fi nanslovsforslag.
14
Årlig bevilling (mia. kr.)
20
18
16
14
12
10
8
Figur 4: Nedskæringer eller flere penge til
uddannelse og forskning?
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Regeringens forslag Radikale Venstres forslag
2.3.3 Bedre økonomiske forhold for iværksættere

4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
2.3.3 Bedre økonomiske forhold for iværksættere
Regeringens iværksætterskat skræmmer milliarder af private venturekapital
ud af markedet for et beskedent skatteprovenu. Denne unikke danske skat
vil Radikale Venstre afvikle. Endvidere er der behov for en ny forskerskattemodel,
som er bedre egnet til at holde på højt kvalifi ceret udenlandsk arbejdskraft.
Det Radikale Venstre foreslår en ny model med gradvis stigende
skat.
Endelig skal forholdene for iværksættere forbedres. Der er blandt andet
brug for mere risikovillig kapital. Radikale Venstre vil anvende overskuddet
fra Bankpakke II til dette. Overskuddet fra bankpakken er endnu ikke opgjort,
men vil forventeligt være mindst 5 mia. kr.
2.4 En styrket indsats for de svageste
Mennesker med psykisk sygdom, udsatte børn og familier, der lever med
misbrug er afgørende grunde til, at Radikale Venstre vil genoprette økonomien.
Uden økonomisk genopretning, er det ren utopi at tro, at de udsatte
borgere kan få den hjælp, de har behov for.
Behovet for en social genopretningsplan er desværre aktualiseret af, at VKregeringen
ikke brugte de gode år, til at tage hånd om de udsatte borgere,
men i stedet koncentrerede sig om middelklassen. To fi gurer illustrerer hvor
store sociale problemer en ny regering skal tage hånd om. Figur 5 viser
hvordan antallet af borgere, der sættes på gaden, er mere end fordoblet på
mindre end 10 år. Og fi gur 6 hvordan et stigende antal borgere, ikke behandles,
men overlades til sig selv, med en psykisk diagnose og en førtidspension
som plaster på såret.
Figur 5: Antallet af personer,
Figur
der
5:
sættes
Udsættelser
ud af deres bolig
Kilde: Domstolsstyrelsen 2010
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Kilde: Domstolsstyrelsen 2010
15

En ny regering skal prioritere pengene på dem, der har mest brug for dem.
Derfor har Radikale Venstre udviklet en social 2015-plan, der opstiller
langsigtede mål for, hvordan indsatsen for udsatte og sårbare borgere skal
udvikle sig. Præcis som de fl este synes, det er helt naturligt at arbejde med
faste og langsigtede målsætninger for økonomien.
Gennemføres Radikale Venstres 2015-plan vil vi i 2015 have nået disse skelsættende
mål for udsatte borgere:
• alle børn skal gennemføre en folkeskoleuddannelse
• antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt unge skal halveres
• psykisk udviklingshæmmede skal have mulighed for at deltage i sam-
fundet på lige fod med alle andre
• psykisk syge borgere skal have hjælp, præcis som borgere med en fysisk
lidelse får det
• antallet af personer, der modtager førtidspension skal reduceres med 1.500
• Tilbagefaldet til kriminalitet skal halveres.
Radikale Venstre har indsatsplaner, der skal sikre at vi når målene for de
udsatte børn, for de unge, for de udviklingshæmmede, for voksne med
psykiske lidelser, for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og for de,
der begår kriminalitet. For at nå målene skal der sættes penge bag ordene.
Derfor har Radikale Venstre valgt at prioritere indsatsen for de udsatte
borgere også i 2011, selvom satspuljen er tom.
Årets næsten tomme satspulje betyder derfor ikke, at de udsatte borgere
ender som taberne på Radikale Venstres fi nanslovsforslag. Gennem vores
reformpolitik sikrer vi nemlig, at indsatsen for de udsatte borgere fi nansieres
af sikre reformpenge. For de udsatte borgere skal kunne stole på, at
pengene er der. Hvert år.
16
0,55
0,5
0,45
0,4
0,35
0,3
Figur 6: Andelen af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Kilde: Ankestyrelsen og Danmarks Statistik

3. Vi tror. Også på lærerne.
Radikale Venstre ønsker at investere i en folkeskole, der er for alle. Den skal
være Danmarks fælles kulturinstitution, hvor børn skal lære meget mere
end at regne og skrive.
Derfor skal der være råd til en bedre folkeskole. Også i en krisetid. Og derfor
afsætter Radikale Venstre 1,5 mia. kr. til forbedringer af den danske folkeskole.
Tillid til lærere – tid til undervisning
Dygtige lærere er den vigtigste forudsætning for vores børns uddannelse.
Radikale Venstre tror på vores lærere og på den faglighed, de besidder.
Derfor vil vi give dem den frihed, som deres opgave kræver, og vi vil satse
massivt på efteruddannelse, som et alternativ til kontrol og bureaukrati.
Der går alt for meget tid og resurser fra undervisningen med kvalitetsrapporter,
elevplaner, og senere vil de nationale test skulle lægges oveni.
Radikale Venstre foreslår, at kravene om at udarbejde elevplaner og
kvalitetsrapporter afskaffes. Og så vil vi give lærerne frihed til selv at
beslutte, hvornår der skal undervises i hvad, og foreslår derfor, at der kun
fastlægges trinmål efter 5/6. klasse og efter 9/10. klasse.
• Radikale Venstre vil sikre, at lærere kun underviser i fag, de er uddannet
i. Vi vil stille krav om, at alle lærere i løbet af maksimalt 5 år skal have
linjefagsniveau i de fag, de underviser i.
• Radikale Venstre vil fjerne det bureaukrati, der hindrer lærere i at efter-
uddanne sig.
• Radikale Venstre vil stille krav om, at alle skoleledere får en diplomud-
dannelse i ledelse inden for de første 5 år som leder.
• Radikale Venstre vil sikre, at alle lærere, som møder to-sprogede elever
i folkeskolen kender de pædagogiske greb, der skal til, når man under
viser tosprogede elever.
Lokaler som giver lyst til at lære
Radikale Venstre sætter penge af til at modernisere faglokalerne i løbet af
fem år, så lokalerne er up to date, og giver eleverne lyst til at lege og lære.
Og så skal der skabes ude- og indemiljøer, der giver eleverne lyst til at bevæge
sig i løbet af dagen. Undersøgelser har vist, at eleverne klarer sig op til
30 pct. bedre, når indeklimaet er i orden.
”Vores skole” har egen identitet
Radikale Venstre ønsker at den enkelte skole får frihed til at tilrettelægge
sit arbejde og udvikle et værdisæt, som tager udgangspunkt i sit eget
elevgrundlag, egne lærere og hvem de er. Forskning viser at undervisningen
er mest effektiv, når den tager udgangspunkt i de konkrete børn og unge
som skal undervises.
Endnu bedre forskning
Radikale Venstre vil gøre forskning til en del af læreruddannelsen. Vi foreslår
et tættere samarbejde mellem universiteter, professionshøjskoler og de
enkelte skoler. Og vi vil have fl ere nationale videncentre. Professionshøjskolerne
skal udvikle praksisforskning i samarbejde med DPU og andre universiteter.
Alle børn skal med!
17

Radikale Venstre vil sikre, at rammerne er til stede for at børn kan møde
børn, som kommer fra familier og baggrunde, som adskiller sig fra deres
egne.
Radikale Venstre vil knytte socialrådgivere, psykologer og sundhedsplejersker
til skolerne. Lærere i den rummelige folkeskole har brug for rådgivning
og opbakning når de står overfor elever med store udfordringer.
På alle skoler er der børn, der går rundt med meget alvorlige problemer,
uden at nogen opdager det. 11.000 børn har så store vanskeligheder i
folkeskolen, at de modtager vidtgående specialundervisning. Derfor er det
altafgørende, at de børn, der har behov for specielle tilbud, får adgang til
tilbuddet hurtigst muligt.
Medborgerskab på skemaet
Børnene skal lære, at alle børn i klassen er ligeværdige, og at de er borgere
i et demokrati, hvor man løser konfl ikter uden at slå og mobbe. Vi foreslår
at medborgerskab kommer på skoleskemaet som et egentligt fag fra 5.
klasse.
Fremtiden er digital
Alle børn skal kunne mestre at læse og skrive og gebærde sig på en computer
og på internettet. De grønne tavler skal på pension og erstattes af
elektroniske tavler.
Radikale Venstre vil afsætte midler til, at skolerne kan tilbyde trådløst netværk,
så eleverne kan koble sig på skolens systemer. Samtidig skal skolen
stadig kunne tilbyde computere, der virker, til de elever, der ikke har deres
egen med. Og det skal sikres, at skolernes IT kommer til at virke, så investeringerne
ikke som i dag ender i printere, der ikke virker, og i netværk, der
aldrig kommer op at køre.
Et sundt måltid mad
Radikale Venstre har en vision om en skole, hvor måltidet danner rammen
om fællesskab blandt eleverne. Eleverne skal skiftes til at hjælpe med at
lave maden sammen med kantinepersonalet, der har ansvar for indkøb,
tilberedning og regnskab. Radikale Venstre vil derfor afsætte midler til
etablering af skolekøkkener i forbindelse med renoveringer af skoler. Forældrene
fi nansierer selv maden, men der gives fripladser på samme måde som
i dagpasningen.
18

4. Vi stoler. Også på udlændinge.
Udlændinge skaber værdi for Danmark. Så enkelt kan det siges. Og med
den rigtige integrationsindsats og rekrutteringsstrategi kunne fl ere indvandrere
og efterkommere blive en del af løsningen på de store økonomiske
udfordringer.
Derfor har Radikale Venstre fremlagt en værdig og fremadrettet udlændingepolitik.
Hovedbudskabet er, at vi stoler på udlændinge. Vi har tillid
til, at udlændinge kan tilføre det danske arbejdsmarked en nødvendig
saltvandsindsprøjtning, hvis vi er parate med den rigtige indsats. Vi stoler
på, at de rejser til det kolde nord for at leve sammen med deres familier
og ikke for at hæve kontanthjælp. Og vi tror på, at asylansøgerne kommer
her for at søge om beskyttelse fra krig og forfølgelse - ikke for at udnytte
velfærdssamfundet.
Mange af forslagene i Radikale Venstres udlændingepolitik kan gennemføres
uden at afsætte så meget som en krone på fi nansloven, for som
hovedregel koster det ikke ekstra at behandle mennesker ordentligt. Men
vi har afsat ½ mia. kr. årligt til at gennemføre de dele af vores udlændingepolitik,
der kræver ekstra fi nansiering. Pengene skal sikre, at vi bliver bedre
til at tiltrække og fastholde international arbejdskraft, at vi får sat fart på
integrationen, og at svage udlændingegrupper, herunder asylansøgerne får
en ordentlig behandling.
International arbejdskraft skal rekrutteres og fastholdes
Vi føler os ikke overbeviste om, at den dygtigste internationale specialist
altid kommer fra København. Og dygtige udenlandske eksperter er derfor
ekstremt værdifulde for danske virksomheder, der ønsker at konkurrere på
det internationale marked. Derfor kan vi hjælpe virksomhederne til at blive
endnu mere produktive og innovative, hvis vi hjælper dem med at tiltrække
og fastholde international arbejdskraft.
På udspillet til fi nanslov for 2011, afsætter Radikale Venstre bl.a. midler til
at hjælpe virksomhederne med at opsøge veluddannede udlændinge via de
danske ambassader og globale jobpatruljer. Derfor skal Danmark også blive
langt bedre til at tilbyde internationale medarbejdere gode vilkår for dem
selv og deres familie. Og vi afsætter bl.a. penge til at etablere fl ere internationale
skoler, så nye udenlandske medarbejdere kan være sikre på at få
deres børn i skole fra allerførste dag. Ligesom vi med årets fi nanslov lægger
op til at udarbejde en velkomstpakke med information til alle udlændinge,
der kommer hertil for at arbejde.
Men vi skal ikke bare tiltrække udlændinge til landet, vi skal også holde på
dem når de først er kommet. Derfor reserverer vi penge til at undersøge,
hvorfor så mange udlændinge forlader Danmark igen efter al for kort tid.
Målet er at fi nde ud af præcis hvad Danmark kan gøre for at blive bedre til
at holde på de internationale eksperter.
Integrationen skal styrkes under krisen
Den økonomiske krise risikerer at ende som en kæp i hjulet på integrationen.
De nyeste tal viser, at arbejdsløsheden for indvandrere og efterkommere
ligger højere end den gør for andre danskere i den erhvervsaktive
alder. Derfor er der behov for at kunne sætte ekstra tryk på integrationsindsatsen
netop nu. For meget vil være nået hvis vi bare kunne halvere forskel-
19

len i erhvervsfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere på den ene
side og danskere på den anden. Derfor skal vi både have gang i indsatsen
for de nytilkomne, indsatsen i skolen og på uddannelsesstederne, og den
der foregår ude på arbejdspladserne.
På fi nansloven for 2011 har Radikale Venstre bl.a. sat penge af til at tage
hånd om de børn, der er på vej til at droppe ud af folkeskolen, før de for
alvor er kommet i gang. Derfor har vi reserveret penge til at sende kommunens
socialrådgivere ud på skolerne, så indsatsen kan ske med det samme.
Og vi har afsat penge til at tilbyde alle fl ygtningebørn i skolealderen en
psykologisk screening. Vi ved nemlig at mange fl ygtningebørn og forældre
har oplevet traumer og vold, som kan være svære at komme sig over alene.
Derfor skal vi blive langt bedre til at identifi cere de børn, der har problemerne
så de kan hjælpes inden de falder ud af skolen.
En anden gruppe indvandrere, der har behov for en særlig indsats er kvinder,
der kommer hertil fordi de ønsker at bo sammen med deres ægtefælle.
Mange af dem kommer aldrig rigtig i gang på arbejdsmarkedet og med
danskundervisningen, fordi børn og barsler sætter en midlertidig stopper
for integrationsindsatsen. Står det til Radikale Venstre skal de kvinder have
langt bedre muligheder fremover. Derfor afsætter vi bl.a. penge til det vi
kalder barselsdansk, hvor danskundervisningen tilpasses de unge mødres
dagsrytme, så kvinderne kan komme i gang med det samme.
Endelig skal vi være bedre til at dyrke den iværksætterkultur, som mange
indvandrere har med hjemmefra. Egen virksomhed kan være en god vej ind
på arbejdsmarkedet. Indvandrere uden en permanent opholdstilladelse har
imidlertid svært ved at låne penge til at starte egen virksomhed i banken,
og derfor foreslår Radikale Venstre, at der afsættes en lånepulje med midler
til nye iværksættere uden permanent opholdstilladelse.
Hånden under de udsatte udlændinge
Der er stor forskel på de udlændinge, der kommer til Danmark. Og nogle af
dem har et behov for, at vi strækker os lidt længere for at sikre, at de får de
samme muligheder som alle andre.
For asylansøgere betyder det bl.a., at vi skal gøre vores yderste for, at de
får en fair behandling af deres asylsag, og derfor vil vi lade asylansøgere
få prøvet deres sag ved en uafhængig domstol. De skal kunne være helt
sikre på at der er truffet en fair og upartisk afgørelse i deres sag, hvis de
ender med at få et afslag. Og så skal de behandles ordentligt mens de er
her. Derfor afsætter Radikale Venstre bl.a. penge til at give alle asylbørn en
retsgaranti på at de kan få tilbud om psykologhjælp. Fordi de oplevelser et
asylbarn har med sig kan være svære for barnet at håndtere alene, og kan
udvikle sig til alvorlige psykiske lidelser.
Og så vil vi sikre at de udsatte udlændinge, der er her som minimum kan
kommunikere med både lægen, socialrådgiveren og læreren. Står det til
Radikale Venstre skal asylansøgere derfor undervises i dansk fra dag 1, så
fl ygtninge får bedre muligheder for at begå sig i samfundet på et tidligere
tidspunkt. Vi afviser regeringens besparelser på tolkebistand, vi vil genindføre
retten til tolkning i sundhedsvæsenet, og vi vil etablere en offentlig
fi nansieret tolkeuddannelse. Professionel tolkning skaber nemlig større
forståelse og dermed bedre integration.
20

Udlændingeservice af gavn – ikke blot af navn
Udlændingeservice er mange udlændinges første møde med Danmark. Og
derfor skal Udlændingeservice afspejle at vi stoler på udlændinge. Deres
fornemste opgave er at sikre, at de rettigheder, danske statsborgere har -
både efter de danske love og efter EU-reglerne - respekteres. Derfor er det
vigtigt, at Udlændingeservice både sagsbehandler og vejleder effektivt,
korrekt og venligt. Udlændingeservice er imidlertid med jævne mellemrum
genstand for stor kritik for sin sagsbehandling og lever ikke op til egne
servicemål, når det gælder sagsbehandlingstid. Radikale Venstre vil derfor
omprioritere de midler, der de senere år er afsat til ekstrakontrol med
borgere, der bruger deres ret til familiesammenføring efter EU-reglerne og i
stedet satse på bedre vejledning og rådgivning.
21

5. Andre forslag til forbedringer
af fi nansloven
Radikale Venstre fremlægger en række konkrete forslag inden for skole, uddannelse,
klima, miljø og trafi k som er fi nansieret af vores reformprogram.
Tabel 4 viser forslagene, og hvordan de er fi nansieret af Genopbygningsplanen.
22
Tabel 4. De radikale forslag til fi nansloven for 2011
Mio. kr. 2011 2012 2013
1. Vores skole 1.000 1.200 1.500
2. Forslag til forbedringer for udlændinge 500 500 500
3. Flere penge til forskning og uddannelse 1.000
4. Flere penge til sårbare og udsatte 1.008 1.600 2.300
5. Afskaffelse af fattigdomsydelser 800 800 800
5. Flere penge til kommunerne 400 400 400
6. Mere sundhed for pengene 2.000 2.000 2.000
7. Økologiplan og Danmark i grønt 500 500 500
8. Global ramme til klima initiativer 400 400 400
9. Flere penge til kultur og medier 50 50 50
10. Mere uafhængig rådgivning 50 50 50
11. Mere og bedre kollektiv trafi k 500 1.200 1.700
12. Flere forbedringer i 2012 og 2013 0 1.700 3.800
I alt 7.208 10.400 15.000
Tabel 5. Radikal fi nansiering
Mio. kr. 2011 2012 2013
1. Bidrag fra Genopbygningplanen 4.500 7.000 11.000
2. Anvendelse af reserven på fi nansloven 1.500 1.500 1.600
3. Anvendelse af satspuljens midler 308 300 300
4. Bidrag fra Vejen Til Grøn Biltrafi k 500 1.200 1.700
5. Øvrige forbedringer på fi nansloven 400 400 400
I alt 7.208 10.400 15.000

5.1 Flere penge til vores skole
Radikale Venstre vil investere 1 mia. kr. ekstra i folkeskolen i 2011 og 2 mia.
kr. i 2013, jf. kapitel 3.2.
5.2 Forbedringer for udlændinge
Radikale Venstre afsætter 1 mia. kr. til initiativer, der skal gøre det lettere at
være udlænding i Danmark, jf. kapitel 3.1.
5.3 Flere penge til forskning og uddannelse
Radikale Venstre vil som beskrevet i afsnit 2.3. afsætte ekstra milliarder til
forskning og uddannelse fra 2013.
Også for 2011 er Radikale Venstre med at investere i mere forskning,
når ekstra 1,1 mia. kr. i den nuværende Globaliseringspulje skal fordeles.
Radikale Venstre vil her særligt prioritere en forøgelse af basismidlerne. I
praksis er basismidlerne i stigende omfang blevet brugt til at medfi nansiere
ph.d.-uddannelserne, og det betyder at basismidlerne mindskes. Radikale
Venstre vil øge basismidlerne, så universiteterne kan yde forskningsbaserede
uddannelser på det højeste akademiske niveau. I første omgang er
målet at nå til en andel af basismidler på 60 procent.
Som ligeværdig prioritet satser Radikale Venstre på midler til praksisforskning
i regi af professionshøjskolerne og anden relevant uddannelsesforskning
gerne gemmen øgede midler til De Frie Forskningsråd.
5.4 Flere penge til de sårbare og udsatte grupper
Radikale Venstre afsætter i 2011 1 mia. kr. til udsatte borgere. Pengene skal
sikre forbedringer for alle udsatte grupper, herunder psykisk syge, kriminelle
og udsatte børn. Vi foreslår følgende udmøntning.
Handlingsplan for bedre psykiatri
En del af pengene skal fi nansiere Radikale Venstres psykiatrihandlingsplan,
der består af fem konkrete og praktiske forslag, der skal gøre livet lettere
for mennesker med psykisk sygdom. Handlingsplanen sikrer bl.a., at alle
depressionsramte danskere kan få tilskud til psykologhjælp, hvis deres
praktiserende læge skønner, det er nødvendigt. Vi vil m.a.o. afskaffe den nuværende
aldersgrænse på 37 år for offentligt tilskud til psykologbehandling.
Herudover afsætter vi bl.a. penge til motion på psykiatriske hospitaler.
Gennemførelse af Radikale Venstres sociale 2015-plan
og andre nødvendige initiativer
Vi afsætter desuden penge til at realisere en række projekter for udsatte
borgere. Vi vil bl.a. afsætte midler til at give alle asylbørn et retskrav på
psykologbistand og til at gennemføre initiativer fra vores sociale 2015-plan,
der opstiller faste mål for udsatte borgere. I 2011 vil vi bl.a. give udsatte
borgere det man kunne kalde en social lods, der skal sikre sammenhæng
mellem de mange forskellige indsatser, de møder i kommunerne. Og vi sæt-
23

ter penge af til at sikre, at der kan gennemføres en handlingsplan, der skal
forebygge at kriminelle begår ny kriminalitet.
Sikre succeser videreføres
En række satspuljeprojekter udløber i år. Det gælder bl.a. initiativerne mod
menneskehandel, den storstilede handlingsplan ”Fælles Ansvar II” som
dækker over en række projekter henvendt til alkoholikere, sindslidende og
prostituerede og den store psykiatriaftale, som fi nansierer en del af den
psykiatriske indsats i regionerne. Radikale Venstre mener, at de projekter,
der er gode erfaringer med, skal videreføres, også selv om satspuljen er
halvtom. Derfor har vi på årets fi nanslov afsat de nødvendige midler til, at
vi kan undgå at lukke projekter, der har afgørende betydning for udsatte
grupper.
5.5 Afskaffelse af fattigdomsydelser
Endelig vil vi afskaffe fattigdomsydelserne: starthjælpen, kontanthjælpsloftet
og 450-timersreglen. De betyder nemlig, at mennesker i
Danmark bliver fattige. Så fattige, at deres levevilkår ikke kan sammenlignes
med resten af befolkningens. Det skaffer kun ganske få i arbejde at
svinge denne økonomiske pisk, som fattigdomsydelserne er et udtryk for. Til
gengæld skubber det mennesker ud i fattigdom. Det er uværdigt, og der er
mange børn.
Afskaffelse af disse fattigdomsydelser koster 800 mio. kr. årligt. De penge er
Radikale Venstre parat til at skaffe gennem reformer.
5.6 En handlingsplan for afskaffelse af ghettoer
Radikale Venstre ønsker en samlet handlingsplan, der skal sikre, at der i
2015 ikke er boligområder, hvor mere end 50 pct. af de voksne beboere er
arbejdsledige. Det kræver en bredspektret indsats i form af helhedsplaner
for alle udsatte boligområder. Øget adgang til fi nansiering af renovering.
Støtte til boligsocialt arbejde. Og bedre samarbejde på tværs ad myndigshedsgrænser.
5.7 Flere penge til kommunerne
Radikale Venstre vil ligesom regeringen give kommunerne ekstra 400 mio.
kr. i 2011. Beløbet blev bevilget som kompensation til kommunerne, fordi
regeringen kludrede i den obligatoriske madordning for alle børnehaver.
Radikale Venstre vil modsat regeringen ikke blande sig i hvad pengene
anvendes til.
5.8 Mere sundhed for pengene
Sundhedsvæsenet står overfor store udfordringer i de kommende år. Dels
fordi vi heldigvis har fået en lang række nye behandlingsformer, dels fordi
der er en historisk mangel på personale. Mange praktiserende læger går på
pension, og erstattes ikke af nye yngre læger. Mange patienter får for sent
24

den rigtige diagnose. De medicinske patienter, de kritisk syge og de psykiatriske
patienter lades alt for ofte i stikken i sundhedsvæsenet.
Radikale Venstre vil ligesom regeringen afsætte 2 mia. kr. ekstra til sygehuse
og sygesikring. Men Radikale Venstre vil prioritere diagnosticeringen og
de mest syge patienter først og vi vil styrke forebyggelsen af sygdomme. Regeringens
iver efter at udstede urealistiske garantier til alle patientgrupper,
skygger for løsningen af grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet, der
endnu ligger uløste hen.
Prioritere at de mest syge kommer hurtigt til
Radikale Venstre ønsker at gøre op med den nuværende udvidede ventelistegaranti.
Den betyder, at man bliver behandlet inden for 1 måned
efter at man har fået en diagnose – ellers har man krav på behandling på et
dyrt privathospital efter eget ønske. 1 måned kan være tåleligt for nogle,
men et spørgsmål om liv og død for andre. Radikale Venstre foreslår, at de
mest kritiske sygdomme behandles først, og at harmløse sygdomme behandles
bagefter. Desuden vil vi gøre op med det frie valg af privathospital
på de offentliges regning. Regioner og sygehuse skal have lov til at udvælge
de bedste og billigste hospitaler. Det giver en sund konkurrence og billigere
takster. Vi skal frem for alt sikre, at alle så hurtigt, som det er muligt, får en
diagnose og en plan for behandling.
Tandlidelser er også alvorlige sygdomme
Der er alene historiske årsager til, at patienter med alvorlige tandlidelser
selv skal betale for behandling. Det ønsker Radikale Venstre som en begyndelse
at prioritere, så patienter med alvorlige tandlidelser økonomisk
sidestilles med patienter med andre alvorlige sygdomme. Radikale Venstre
har fremlagt konkret forslag hertil.
Forebyggelse så vi kan leve længere
Radikale Venstre vil ikke acceptere, at godt halvdelen af sundhedsbudgettet
går til at behandle sygdomme, som kan forebygges. Derfor har vi fremlagt
et forebyggelsesudspil, som vil revolutionerer den danske forebyggelsesindsats
gennem et opgør med tabuer og vanetænkning samt en lang række
fremadrettede initiativer, der særligt fokuserer på fremtidens patienter –
børnene.
Radikale vil for det første sætte fokus på motion og ernæring i skolerne gennem
sunde madordninger, mindst en times daglig motion for børn via et
samarbejde mellem skoler og fritidsordningerne, obligatorisk cykelprøve for
3. klasses elever, fripladser i idrætsforeninger for socialt udsatte børn samt
vandposter på alle skoler. Derudover ønsker vi at indføre fem obligatoriske
sundhedstjek gennem barndommen, der følges op af særlig indsats ved
mistanke om dårlig trivsel og for lavt/højt BMI-tal.
5.9 Økologiplan og Danmark i Grønt
Radikale Venstre ønsker en vidtgående omlægning af det danske landbrug,
så det i højere grad gavner natur, miljø og klima.
Radikale Venstre har fremlagt en økologiplan, der gør landbruget til spydspids
for en ægte grøn vækst. Planen sikrer, at det økologiske landbrugsareal
udgør mindst 20 pct. i 2020, og at naturen udgør 30 pct. af Dan-
25

marks samlede areal. Desuden har vi som mål, at landbrugets drivhusgasudledning
halveres. Samtidig skal udviklingen af grøn teknologi forstærkes
markant.
Det kræver målrettede initiativer, herunder øget omlægningsstøtte til
økologiske landmænd, øgede midler til forskning i nye miljøteknologier,
naturgenopretning, skærpede miljøkrav og øgede miljøafgifter.
Radikale Venstre anviser fi nansiering på i alt 16 mia. kr. over 10 år til at
realisere visionen om en grøn teknologi og økologiske fødevarer, samt
sikring en mangfoldig natur, et rent miljø og et klima i balance. Finansieringen
tilvejebringes gennem EU’s landdistriktsmidler og penge, vi afsætter på
fi nansloven.
Et rent miljø er forudsætningen for vores sundhed og velfærd. Selvom Danmark
har ry for at være en miljøduks, så er vi et af de lande, der forurener
mest per indbygger. Danmark ligger som nr. 32 ud af 163 på et miljøindeks
lavet af forskere fra Yale og Columbia Universiteter. Hermed placerer Danmark
sig på niveau med lande som Peru, El Salvador og Ecuador.
Radikale Venstre ønsker, at Danmark igen skal være et grønt foregangsland.
Alle skal trygt kunne drikke vandet fra hanerne, indånde luften og færdes i
naturen uden frygt for skadelige stoffer. Det kræver bedre kontrol med kemikalier,
beskyttelse af drikkevand og en øget indsats mod jordforurening.
For at sikre fremtidige generationer rent drikkevand uden pesticider,
foreslår Radikale Venstre at indføre 300 meter sprøjtefri zoner omkring
vandboringer. Forslaget er som udgangspunkt udgiftsneutralt, men i
tilfælde af ekspropriering anvendes EU’s landdistriktsmidler.
5.10 Global ramme til klimainitiativer
Radikale Venstre afviser regeringens besparelser på udviklingsbistanden.
Vi fi nansierer med vores Genopbygningsplan afvisningen af besparelserne.
Men vi vil mere end blot bremse besparelser.
Med Forsvarsforliget fra juni 2009 fi k Radikale Venstre gennemført sit
forslag om en global ramme til at styrke og udbygge statens samlede evne
til stabilisering, genopbygning og kapacitetsopbygning i konfl iktområder.
Det vil sige en samtænkning af den danske indsats på det militære og det
diplomatiske område samt udviklingsbistanden. Radikale Venstre ønsker at
udvide den globale ramme med fl ere midler og fl ere aktiviteter, så rammen
kan bidrage til at løse en række globale udfordringer. Det drejer sig bl.a. om
klima og miljø, fred og stabilitet og fremme af demokrati og retssamfund.
Målet er, at der årligt skal være 0,5 pct. af BNI til rådighed inden for rammen.
Radikale Venstre vil indfase den Globale Ramme med 400 mio. kroner
årligt.
5.11 Vejen til en grøn trafi k
Trafi kken udgør Danmarks største klimaudfordring. Den står for omkring
en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, og trafi kmængderne
26

forventes ifølge Infrastrukturkommissionen at øges med yderligere 70 pct.
frem mod 2030. Det haster med at reformere trafi kken, hvis udviklingen
skal vendes og Danmark skal efterleve EU’s klimakrav.
Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafi k i Danmark. Vi har fremlagt et
udspil til omlægning af bilafgifterne i Danmark ”Vej til en Grøn Biltrafi k”,
så energieffektive biler bliver billigere, mens det bliver dyrt at køre i benzinslugende
biler – med mindre man ikke har bus eller tog som alternativt
transportmiddel. Udspillet indebærer, at ejerafgiften afskaffes og at registreringsafgiften
nedsættes for de klimavenlige biler. De CO2-neutrale
biler, herunder elbiler, skal foreløbigt fritages helt for registreringsafgift. Til
gengæld indføres en kørselsafgift på 50 øre/km for nye biler, så det bliver
dyrere at køre i bilen. Når den unødige kørsel forsvinder, falder CO2-udledningen.
Et vigtigt element i den radikale trafi kpolitik er styrkelsen af den kollektive
trafi k. Og vi anviser konkret fi nansiering til hvordan der kan bliver fl ere
og billigere tog og busser. Omlægningen af afgifterne i ”Vejen til en Grøn
Biltrafi k” frigør ca. 1,7 mia. kr. årligt til en bedre og billigere kollektiv trafi k.
Målet er, at den kollektive trafi k bliver tilgængelig overalt i landet og at
hovedtogstrækninger bliver elektrifi ceret.
5.12 Mere gang i kulturlivet
Regeringen skærer i kulturlivets pulsåre med udhuling af økonomien på
teaterområdet og de rytmiske spillesteder. Radikale Venstre er imod nedskæringerne
og vil i stedet styrke oplevelsesøkonomien med nye vækstinitiativer.
Vi vil afsætte penge til nye kulturinitiativer i hele landet og foreslår,
at der oprettes en national scene for den rytmiske musik.
Der er desuden brug for at understøtte det nyskabende og eksperimenterende
kunstliv med politisk armslængde. Der sker gennem styrkelse af de frie
midler til fordeling fra Kunstrådet og Kunstfonden.
5.13 Styrkelse af uafhængige rådgivere
Radikale Venstre ønsker at styrke den uafhængige rådgivning og viden. Vi
foreslår ekstrabevillinger til Det Økonomiske Råd (vismændene) og Forbrugerrådgivningen.
Vi ønsker også et uafhængigt tjek af, hvad der egentlig skete, da beslutningsgrundlaget
for Irak-krigen blev udarbejdet. Regeringen valgte i 2003
at gå i krig i Irak uden at have et bredt fl ertal i Folketinget bag sig. Og uden
et enigt Sikkerhedsråd i FN. Det var en stor beslutning med store konsekvenser.
Vi ved nu, at der i Irak ikke fandtes de masseødelæggelsesvåben,
som var begrundelsen for krigen. Vi gik altså i krig på en løgn. Det har ført
til undersøgelser og høringer i fl ere af de lande, vi var i koalition med. Men
ikke i Danmark. Radikale Venstre ønsker at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission,
der kan klarlægge processen bag beslutningen om
krigsdeltagelsen. Vi vil vide, hvad der gik galt. Så vi kan lære af fejlen.
27

5.14 Forskellige budgetforbedringer på fi nansloven
Radikale Venstre foreslår en række tiltag, der skaber økonomiske forbedringer
på fi nansloven for 2011 på i alt 400 mio. kr.:
• Flere fartkontroller og stærekasser, som samtidig øger trafi ksikkerheden
• Nedlæggelse af forskellige råd og nævn som f.eks. Copenhagen Consen-
sus Center og Center for Koldkrigsforskning
• Afskaffelse af centrale test og obligatoriske kvalitetsrapporter i skolerne
og nedlæggelse af Styrelsen for grundskolen
5.15 Bidrag fra Genopbygningsplanen
Radikale Venstres reformer skaber forbedringer i økonomien, fordi efterlønnen
afskaffes, beskæftigelsesindsatsen styrkes og fl ere kommer i job. Tabel
1 viser hvordan den radikale plan både giver råd til at afdrage på statsgælden
og samtidig afsætte penge til forbedringer på fi nansloven.
I den økonomiske 2015-plan var der oprindeligt budgetteret med 5 mia. kr.,
10 mia. kr. og 13,5 mia. kr. til ekstra offentligt forbrug i hhv. 2011, 2012 og
2013.
Hvor regeringen fjerner hele denne vækst – den såkaldte ”nul-vækst” – reducerer
Radikale Venstre alene væksten med 0,5 mia. kr. i 2011 og 2,5 mia.
kr. i 2013.
Det skaber både plads til et fornuftigt økonomisk råderum på 4,5 mia. kr.
i 2011, stigende til 11 mia. kr. i 2013, samt reduktion af det offentlige
underskud med 24,9 mia. kr. i 2013.
28
Tabel 6.
Mia. kr. 2011 2012 2013
1. Provenu fra reformerne af efterløn, beskæftigelse
m.m., jf tabel 1 5,3 12,9 22,4
2. Reduktion i oprindeligt forudsat offentlig forbrug
i 2015-planen 0,5 3,0 2,5
3. = 1 + 2. Konsolidering/budgetforbedring 5,8 15,9 24,9
4. 2015-planens oprindeligt forudsatte vækst i offentligt
forbrug 5,0 10,0 13,5
4 - 2. = I alt offentligt forbrug, radikal fi nanslov 4,5 7,0 11,0

Nøgletal:
2011 2012 2013
Forbedring af offentlig budgetsaldo, % af BNP 0,3 0,9 1,5
2011-2014 2015-2017 2018-2020
Årlig gennemsnitlig vækst i offentligt forbrug, % 0,6 0,8 1,0
Samlet virkning på saldo og holdbarhed af Radikale Venstres reformer:
6. Økonomisk overblik
Mia. kr. (2010 niveau) 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Varigt (HBI)
Gradvis afvikling af efterløn 0 1,8 4,5 7 10,4 13 16 19 22 27,2 17
Fastholdelse af dagpengereform 0 0,3 1,7 3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3
Håndholdt beskæftigelsesindsats 0 0,5 1,5 3 3 3 3 3 3 3 3
Udenlandsk rekruttering 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Skat Der Virker 0 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2
Reform af førtidspension og fleksjobsordning 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0,8
Hurtigere igennem uddannelserne 0 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
Bidrag fra Radikale Venstres reformer i alt 0,5 5,1 11,2 16,5 21,2 23,8 26,8 29,8 32,8 38,0 28,5
Reduktion i erhvervsstøtteordninger 0,8 1,5 2 3 4 5 5 5 5 5 5
Effektiviseringer og regelforenklinger 0,5 1 2 3 4 5 5 5 5 5 5
Reduktion i aldersbetingede ydelser 0 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2
Fremrykning af Forårspakken 0,8 1,5 2,3 3 0 0 0 0 0 0 0
Udskydelse af topskattelettelser 1,7 1,8 1,9 0 0 0 0 0 0 0 0
Bedre ligning i SKAT 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
Bidrag fra andre forbedringer 4,8 7,8 11,2 12,0 11,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0 13,0
RV forbedringer i alt 5,3 12,9 22,4 28,5 32,2 36,8 39,8 42,8 45,8 51,0 41,5
29

30
Nøgletal for saldoforbedringer:
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Regeringens konvergensprogram2009:
Regeringens konvergensprogram2009:
Forventet strukturelt underskud, pct. af BNP -1,3 -1,6 -1,4 -1,6 -1,8 -2,2 -2,3 -2,5 -2,7 -3,0
Forventet strukturelt underskud, mia. kr. -23,4 -28,8 -25,2 -28,8 -32,4 -39,6 -41,4 -45,0 -48,6 -54,0
Radikal genopbygningsplan:
Radikal genopbygningsplan:
Nettoforbedringer, mia. kr. 5,8 15,9 24,9 30,2 32,2 36,3 40,3 43,3 46,3 51,5
Nettoforbedringer, pct. af BNP 0,3 0,9 1,4 1,7 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,9
Værdi af renteforbedringer, pct. af BNP 0,1 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,6
Strukturel saldo Genopbygningsplan, pct af
Strukturel saldo Genopbygningsplan, pct af
BNP -1,0 -0,7 0,1 0,2 0,2 0,1 0,3 0,4 0,4 0,5
BNP -1,0 -0,7 0,0 0,2 0,2 0,1 0,3 0,4 0,4 0,5
Beregning af råderum i Radikal venstres finanslovsudspil 2011:
Mia. kr. 2011 2012 2013
Bidrag fra reformer 5,3 12,9 22,4
Konvergensprogrammets forudsætninger
om vækst i offentligt forbrug 5 10 13,5
Til forbrug og konsolidering i alt 10,3 22,9 35,9
Anvendelse til forbedring af budgetsaldo 5,8 15,9 24,9
Øget offentligt forbrug 4,5 7,0 11,0
Forbrug og konsolidering i alt 10,3 22,9 35,9
29

Radikale Venstres folketingsgruppe, september 2010
31

Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K
T 33 37 47 47 radikale.dk radikale@radikale.dk