RØDE MORD INDLEDNING 4 KRIMINALLITTERATURGENREN 6 ...

I halvfemserne gør et par kvinder fra fortiden kriminallitterært comeback. I 1990 udsen-
der Maj Sjöwall sammen med hollænderen Thomas Roos kriminalromanen Kvinnan som
liknade Greta Garbo, der sammenblander Sjöwall og Wahlöös politiroman med den psyko-
logiske krimi. Kerstin Ekman, der ikke har skrevet kriminalromaner siden tresserne, skriver
i 1993 den (post)moderne kriminalroman Händelser vid vatten, der placerer sig imellem
den almindelige skønlitterære roman og kriminalromanen.
I den mere traditionelle svenske stil begynder Helene Tursten en politiserie om kriminalbetjenten
Irene Huus fra Göteborg, og Liza Marklund, der har en fortid som journalist,
påbegynder sin serie om stjernereporteren Annika Bengtson. Begge serier opnår temmelig
høje salgstal i slutningen af halvfemserne.
To forfattere, der fylder lidt mindre salgsmæssigt i denne periode, er pseudonymet Arne
Dahl (pseudonymet dækker over Kierkegaard-forsker Jan Arnald) og Håkan Nesser. Begge
skriver politiserier i tråd med den svenske tradition, men måden, de anvender genren
på, er medvirkende til, at den efterhånden typiske svenske kriminalroman ændrer karakter.
Dahl skriver politiromaner, der har udgangspunkt i bredere politikollektiver, der fungerer
som egentlige kollektiver, hvor alle personer trækker deres del af handlingen. Nesser fornyer
derimod den svenske kriminalroman ved ganske enkelt at trække Sverige ud af romanen,
så at fokus skifter fra den direkte samfundskritik til en fokus på menneskelige konflikter.
Stilistisk og samfundsbeskrivende analyse
Mit mål med de følgende afsnit er ved hjælp af en analyse at nærme mig en bestemmelse
af, hvordan de tre serier forholder sig til dels kriminalromangenren, og hvordan de passer
ind i den svenske krimitradition.
For at nå det mål vil jeg i første omgang kigge nærmere på én roman fra hver serie. De tre
romaner, jeg har udvalgt, er repræsentative for serierne, i det omfang, at de hver især anvender
nogle typiske stilistiske træk og virkemidler, der er gennemgående for de respektive
serier. I første omgang vil analysen primært fokusere på to stilistiske aspekter i romanerne,
nemlig brugen af skiftende synsvinkler og brud i romanernes kronologi. Disse to
aspekter er betydende for, hvordan læseren opfatter romanen, og samtidig kan de bruges
33