Træd nærmere. Danmarks hoveddøre mangler farver. Tidligere tider ...

Det klassiske valg: ’Vogngrøn’ på port og vinduer i

Strandgade i København. En god løsning, men behøver

hele gaden se sådan ud? Måske vælger vi de afdæmpede

løsninger i angsten for det iøjnefaldende.

Sæt

kulør

på din

dør

Træd nærmere. Danmarks hoveddøre

mangler farver. Tidligere tider har nydt

godt af døre i grøn, gul, blå, rød og brun,

så hvorfor er det, vi er bange for at bruge

farverne og fantasien? Opfordring og

gode råd til et opgør med monotonien.

Af Maja Svane og Birgitte L. Jensen

Hvilken farve skal hoveddøren have? Spørgsmålet

har holdt husejere og boligforeningers

bestyrelsesformænd vågne om natten gennem

generationer og skabt krig på kniven mellem

naboer, ægtefæller og arkitekter. Når det handler

om farver, har alle en mening. For farver er

sjove og nemme at forholde sig til. Synes de fleste.

Alligevel er Danmarks indgangsdøre ofte

både ensfarvede og ensformige – hvide på landet

og mørkegrønne i byen. Gabende kedsommelige

kontraster til tidligere tiders muntre og

inspirerende farveskala. Men sådan behøver det

ikke at være.

Hvor kedeligt kan det blive…

For det er langt fra lige meget, hvilken farve

man vælger til hoveddøren, som ofte er placeret

lige dér på huset, hvor øjet søger hen: ”Hej,

det er hér, du skal ind!“ Den smukke, iøjnefaldende

hoveddør byder velkommen, hvad enten

den er helt enkel eller udført med kunstfærdige

detaljer, udskæringer, fyldinger… og ja, farver.

Hoveddøren er prikken over i’et. Husets visitkort.

Og derfor har mennesker gennem århundreder

eksperimenteret med at gøre deres indgangsparti

flottere, sjovere og mere fornemt

end naboens. Tidligere lyste byens døre op i et

væld af forskellige kulører: Blå, grå, citrongul,

brændt umbra og blodrød, som man i dag kan

opleve ved at se på gamle malerier. Fornemme

folk brugte farver og kunstfærdige bemalinger

til at vise, at de var med på moden og havde

penge på kistebunden. Blå var sværest og dyrest

at fremstille og derfor finest. Farvepigmentet

kom nemlig fra pulveriserede halvædelsten.

På landet var det som regel den lokale maler,

der fremstillede farverne og malede dørene, og

man hentede gerne sin inspiration i byen, hvor

’de fine’ boede.

I dag er de mange kulører på vej væk fra

både land og by. Københavnerne ynder at male

deres hoveddøre og porte med højglansmaling i

den særlige vogngrønne farve, som kom frem i

1809, og i dag dominerer hele gader. For eksempel

Strandgade på Christianshavn, som helt

sikkert har haft langt flere kulører før i tiden.

Uden for hovedstaden er husejernes yndlingsfarve

hvid, hvad enten der er tale om døren på

det gamle bondehus, parcelhuset eller Bedre

Byggeskik. Variationen er væk og gadebilledet

blevet monotont.

Tøsedrengenes farve

Arkitekt Bente Lange, som er forfatter til bogen

„Københavns Farver“, siger, at det er en udbredt

misforståelse, at den mørkegrønne farve er så

6 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 7

---

En blank, dyb brun, der omtrent ligner overtrækschokolade.

gammel som byen selv. Ja, faktisk kunne man

først fremstille den i 1800-årene, da man fik

kromgul som blandet med pariserblå giver en

smuk, mørk grøn farve, der fint passede til

drømmen om at få træporten til at ligne en antik

bronzeport - snedkerarbejdets forbillede.

”Man ser den mørkegrønne farve på døre og

porte overalt i Danmarks byer. Man kunne næsten

kalde den ubeslutsomhedens farve eller

tøsedrengenes farve. Det sikre, men kedelige

valg,” siger Bente Lange. ”Farven er fin, men der

er så mange andre muligheder: Dyb mørkeblå,

næsten sort, mørk blommefarve fremstillet af

pigmentet dodenkop, som er glødet okker. En

fyrig, italiensk rød liver op i gadebilledet og en

frisk zinkgrøn af zinkgul og pariserblå giver et

Man ser den mørkegrønne farve på døre og porte overalt

i Danmarks byer. Man kunne næsten kalde den

ubeslutsomhedens farve eller tøsedrengenes farve. Det sikre,

men kedelige valg,

pift til det gule hus. En blank, dyb brun farve,

der ligner overtrækschokolade, får forbipasserende

til at slikke sig om munden. En citrongul

eller okkergul dør ser glad ud. Grå er en spændende

farve, hvis den er blandet af to kulører,

ligesom billedkunstnere gør,” fortsætter Bente

Lange og tilføjer, at ordentlige folk før i tiden,

vaskede deres gadedøre og porte i petroleum

om foråret. Så fik de glans igen.

”Der er noget smukt over et flot stykke malerarbejde,

der ældes med skønhed. Håndfedtet

fra de mange hænder, der skubber døren op giver

en silkeglans omkring håndtaget. En gammel,

velholdt maleroverflade er smukkere end

en nymalet,” siger Bente Lange. Hendes egen

hoveddør er grøn. ”Men jeg skal have malet den

om.”

Vis mig din hoveddør

Hoveddørens farve har ikke blot betydning for

det enkelte hus, men for hele gaden og byen.

Ser man ud i verden, har nogle byer som Amsterdam

og London opdyrket en hoveddørskultur

med hylende blanke døre i dybe, klare farver.

Er bygningskulturen harmonisk og

homogen, kan dørenes farver skabe variation

og blive identitetsmarkører - for os selv og det

kvarter, vi bor i. Indgangen repræsenterer os

udadtil og fortæller noget om menneskene bag

facaden. Man kan iscenesætte og ’brande’ sig

selv, som også Bygningskultur Danmarks præsident,

Birthe Iuel siger. Hendes Bedre Byggeskik-hus

på Sydsjælland har netop fået en

auberginefarvet hoveddør:

”Jeg ville have en fræk, dristig og poetisk hoveddør.

Da jeg spurgte restaureringsarkitekt

Bue Beck, sagde han, at jeg skulle male den i min

yndlingsfarve, som er citrongul, fordi det aldrig

ville tage mere end to timer at male den om

igen. Men jeg valgte aubergine, fordi farven

passer til det røde tegltag,” siger Birthe Iuel.

Også Sten Valling, der rådgiver om farvesætning

og er indehaver af forretningen Byens Farve

på Esplanaden i København, lægger vægt på hoveddøren,

som noget individuelt, hvor man kan

vise sin personlighed og tilføre liv til gaden:

”Hoveddøren er udtryk for noget personligt,

og derfor bruger de fleste gerne penge på at

købe et fint navneskilt eller husnummer, et

smukt dørhåndtag, en særlig lampe og den helt

rigtige brevsprække. Vi bør lægge samme omhu

i at finde en farve, der passer. Og det gælder,

Havnegade i København. Skønheden taler for

sig selv.

hvad enten man vil holde sig til husets oprindelige

stil eller bevidst bryde med den. Udfordringen

skal angribes metodisk:

”Man må altid starte med at overveje, hvad

det er for en dør, man har. Er den dekorativ eller

enkel? Hvilken helhed skal den passe sammen

med? Hvilken farve har vinduerne? Hvilken stilart

er huset bygget i? Og hvilke farver var

gængse, da huset blevet bygget? Og så er det

en god idé at afdække de forskellige malingslag

og undersøge, hvilke farver døren har haft gen-

nem tiden. Er døren nyere end huset, kan man

markere forskellen med en farve, der bevidst

bryder med arkitekturen,” råder Sten Valling,

hvis egen hoveddør også er grøn.

Tilbage til det oprindelige

”For nogle år siden var jeg som arkitekt ude for

at måle en port op i Københavns indre by. Da vi

fjernede de yderste lag af skilte og plader, åbenbarede

den oprindelige port sig med smukt forarbejdede

fyldinger og malet i den dybeste,

Gode råd før du går i gang

Inden man beslutter sig for en farve til døren,

anbefaler Sten Valling fra butikken

Byens farve, at man overvejer:

Hvordan er døren udformet – er den enkel

eller dekorativ?

Er døren ’beskyttet’ mod vejr og vind ved

at være trukket lidt tilbage? I byen og på de

store gårde har man ofte beskyttede døre,

som man typisk behandler ved at spartle og

lakere med højglanslak.

Er døren ’ubeskyttet’ ved at være i plan

med huset? Enkle huse og husmandssteder

har ofte ubeskyttede døre, som bør behandles

med linoliemaling – eventuelt forstærket

med tonkinlak.

Hvilke farver har døren haft før? Hvilken

farve har døren haft oprindeligt? Er døren

ikke original, kan bruddet mellem nyt og

gammelt markeres af farvevalget.

Hvilke farver var gængse, da huset blev

bygget, og hvilke farver passer til hustypen?

Hvilke farver har vinduer, facade og tag?

Husk, at døren gerne må være mørkere end

vinduerne.

Og så til sidst: Brug en god pensel! Rullede

eller sprøjtemalede døre hører ikke til i gamle

huse.

Er du i tvivl, kan du besøge Byens Farve med

et billede af dør og facade.

www.byensfarve.dk

8 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 9

---

Da vi fjernede de

yderste lag af skilte og

plader, åbenbarede den

oprindelige port sig

med smukt forarbejdede

fyldinger og malet i den

dybeste, varme brune farve

– samme nuance som en

plade chokolade med højt

kakaoindhold.

Dristig turkis i Wildersgade på Christianshavn.

Rigtigt eller forkert? Måske behøver man ikke

være bange for det iøjnefaldende.

10 Bygningskultur Danmark

Det, vi går forbi, har en effekt på os. Også

selvom vi ikke lægger mærke til det.

varme brune farve – samme nuance som en

plade chokolade med højt kakaoindhold. Porten

blev restaureret og fremstår i dag i denne farve,”

siger Maja Svane, restaureringsarkitekt i

Bygningskultur Danmark.

Men sådan behøver man måske ikke gøre

hver gang. Når det handler om at bestemme

farven på indgangsdøren, kan man nemlig i

højere grad bryde med mantraet om at sætte

huset i stand ud fra dets oprindelige idé. I løbet

af dørens livstid kan den faktisk have haft en

smukkere farve end den originale. Afdækker

man de forskellige malingslag, vil man ofte opdage

en rigdom af forskellige kulører og lade sig

inspirere. Har døren engang været rød, kan den

måske blive det igen?

Vigtigst er det, at det valg, man træffer, er

bevidst, og at man gemmer de gamle lag af

maling for eftertiden. Men der er også tale om

en balance, som konservator Lars Vester Jakobsen

understreger:

”Jeg er ikke fremmed for, at man kan prøve

noget andet, men man skal passe på, man ikke

går i den anden grøft. For eksempel hvis man

skal farvesætte en gammel empiredør. Udtrykket

kan let blive for spraglet som et fastelavnsris.”

Til gengæld går man sjældent galt i byen ved

at benytte sig af den jordfarveskala, som har

præget farverne på landet og i byen gennem

århundreder, som passer til materialer og murværk

og breder sig over et stort spektrum. Fra

sort, over i violet, brun, brændt umbra, blodrød,

terrakotta, gul og videre over mod hvid i den

modsatte ende.

Lars Vester Jakobsen pointerer, at man bedst

bestemmer hoveddørens farve ved at sætte sig

ind i, hvordan både den og huset oprindeligt har

set ud. Det handler om viden:

”Det kan godt være, man synes, det er kedeligt,

men det er der ikke noget at gøre ved,” siger

han med smil i stemmen over telefonen fra

Rønde. Hans egen hoveddør i rødstenshuset fra

1970erne er blyhvid, der er tonet grå.

Det ikke så sikre valg

Men på langt de fleste døre har den trivielle

konservatisme fået overtaget. Den husejer, der

maler døren hvid, forestiller sig måske, at effekten

bliver neutral, lys og venlig, men i virkeligheden

kommer den ofte til at virke fersk og fad.

Og i byen har der vist aldrig været så mange

vogngrønne porte og døre som nu. Pænt javist,

men også lidt for pænt!

Maja Svane: ”Måske har vi tilbøjelighed til at

vælge ’den sikre løsning’, fordi vi tror resultatet

dermed holder længere. Inden for bevaringsområdet

bliver det til afdæmpede løsninger, der

ikke træder nogen over tæerne. I angsten for

det iøjnefaldende, toner vi ned. Som arkitekt

gør jeg det selv, men jeg kommer også til at

kede mig og savne farverne som udtryk for

glæde og begejstring i restaureringerne. At

vælge de dristige og usædvanlige kulører, kræver

viden og evnen til at ’se’ farver. Men det

kræver også mod. Tænk, hvis man turde vælge

en blodrød eller citrongul dør. Hvis man turde

være ’dem med den citrongule dør’.

Min egen hoveddør? Den er grå!”

Hvad med din

hoveddør?

Kontakt Bygningskultur Danmarks

Bygningsrådgivning, hvis du er i tvivl om,

hvordan du skal farvesætte din dør, dine

vinduer eller facade. Bygningsrådgivningen

yder service til alle hustyper - ikke mindst

fredede og bevaringsværdige bygninger.

Vi kombinerer specialviden om traditionelle

materialer og teknikker med moderne muligheder.

Gratis telefonrådgivning hver

torsdag fra kl. 13-16.

www.bygningskultur.dk/bygningsrådgivning

Linoliemaling & Træolie

Som i gamle dage

I over 100 år har vi fremstillet linolieprodukter, maling og træolie baseret på de ædleste bestanddele,

udviklet som dengang en istandsættelse skulle holde en hel generation.

Derfor er vi også den foretrukkende leverandør til slotte og herregårde – og til folk med gode

huse og kompromisløs holdning til håndværk og kvalitet.

Når det ikke kan blive godt nok

Skovgaard & Frydensberg producerer linoliemalinger, træolier, kunstnerfarver

og specialprodukter som Skoletavlelak, Magnetmaling og Mono-cote.

Hertil kommer agenturer på produkter til møbelpleje/renovering samt bejdser af meget høj klasse.

Læs meget mere om Skovgaard & Frydensberg på www.skovfryd.dk

Ring og få anvist nærmeste forhandler… Tlf. 3675 3222