Det klassiske valg: ’Vogngrøn’ på port og vinduer i
Strandgade i København. En god løsning, men behøver
hele gaden se sådan ud? Måske vælger vi de afdæmpede
løsninger i angsten for det iøjnefaldende.
Sæt
kulør
på din
dør
Træd nærmere. Danmarks hoveddøre
mangler farver. Tidligere tider har nydt
godt af døre i grøn, gul, blå, rød og brun,
så hvorfor er det, vi er bange for at bruge
farverne og fantasien? Opfordring og
gode råd til et opgør med monotonien.
Af Maja Svane og Birgitte L. Jensen
Hvilken farve skal hoveddøren have? Spørgsmålet
har holdt husejere og boligforeningers
bestyrelsesformænd vågne om natten gennem
generationer og skabt krig på kniven mellem
naboer, ægtefæller og arkitekter. Når det handler
om farver, har alle en mening. For farver er
sjove og nemme at forholde sig til. Synes de fleste.
Alligevel er Danmarks indgangsdøre ofte
både ensfarvede og ensformige – hvide på landet
og mørkegrønne i byen. Gabende kedsommelige
kontraster til tidligere tiders muntre og
inspirerende farveskala. Men sådan behøver det
ikke at være.
Hvor kedeligt kan det blive…
For det er langt fra lige meget, hvilken farve
man vælger til hoveddøren, som ofte er placeret
lige dér på huset, hvor øjet søger hen: ”Hej,
det er hér, du skal ind!“ Den smukke, iøjnefaldende
hoveddør byder velkommen, hvad enten
den er helt enkel eller udført med kunstfærdige
detaljer, udskæringer, fyldinger… og ja, farver.
Hoveddøren er prikken over i’et. Husets visitkort.
Og derfor har mennesker gennem århundreder
eksperimenteret med at gøre deres indgangsparti
flottere, sjovere og mere fornemt
end naboens. Tidligere lyste byens døre op i et
væld af forskellige kulører: Blå, grå, citrongul,
brændt umbra og blodrød, som man i dag kan
opleve ved at se på gamle malerier. Fornemme
folk brugte farver og kunstfærdige bemalinger
til at vise, at de var med på moden og havde
penge på kistebunden. Blå var sværest og dyrest
at fremstille og derfor finest. Farvepigmentet
kom nemlig fra pulveriserede halvædelsten.
På landet var det som regel den lokale maler,
der fremstillede farverne og malede dørene, og
man hentede gerne sin inspiration i byen, hvor
’de fine’ boede.
I dag er de mange kulører på vej væk fra
både land og by. Københavnerne ynder at male
deres hoveddøre og porte med højglansmaling i
den særlige vogngrønne farve, som kom frem i
1809, og i dag dominerer hele gader. For eksempel
Strandgade på Christianshavn, som helt
sikkert har haft langt flere kulører før i tiden.
Uden for hovedstaden er husejernes yndlingsfarve
hvid, hvad enten der er tale om døren på
det gamle bondehus, parcelhuset eller Bedre
Byggeskik. Variationen er væk og gadebilledet
blevet monotont.
Tøsedrengenes farve
Arkitekt Bente Lange, som er forfatter til bogen
„Københavns Farver“, siger, at det er en udbredt
misforståelse, at den mørkegrønne farve er så
6 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 7
En blank, dyb brun, der omtrent ligner overtrækschokolade.
gammel som byen selv. Ja, faktisk kunne man
først fremstille den i 1800-årene, da man fik
kromgul som blandet med pariserblå giver en
smuk, mørk grøn farve, der fint passede til
drømmen om at få træporten til at ligne en antik
bronzeport - snedkerarbejdets forbillede.
”Man ser den mørkegrønne farve på døre og
porte overalt i Danmarks byer. Man kunne næsten
kalde den ubeslutsomhedens farve eller
tøsedrengenes farve. Det sikre, men kedelige
valg,” siger Bente Lange. ”Farven er fin, men der
er så mange andre muligheder: Dyb mørkeblå,
næsten sort, mørk blommefarve fremstillet af
pigmentet dodenkop, som er glødet okker. En
fyrig, italiensk rød liver op i gadebilledet og en
frisk zinkgrøn af zinkgul og pariserblå giver et
Man ser den mørkegrønne farve på døre og porte overalt
i Danmarks byer. Man kunne næsten kalde den
ubeslutsomhedens farve eller tøsedrengenes farve. Det sikre,
men kedelige valg,
pift til det gule hus. En blank, dyb brun farve,
der ligner overtrækschokolade, får forbipasserende
til at slikke sig om munden. En citrongul
eller okkergul dør ser glad ud. Grå er en spændende
farve, hvis den er blandet af to kulører,
ligesom billedkunstnere gør,” fortsætter Bente
Lange og tilføjer, at ordentlige folk før i tiden,
vaskede deres gadedøre og porte i petroleum
om foråret. Så fik de glans igen.
”Der er noget smukt over et flot stykke malerarbejde,
der ældes med skønhed. Håndfedtet
fra de mange hænder, der skubber døren op giver
en silkeglans omkring håndtaget. En gammel,
velholdt maleroverflade er smukkere end
en nymalet,” siger Bente Lange. Hendes egen
hoveddør er grøn. ”Men jeg skal have malet den
om.”
Vis mig din hoveddør
Hoveddørens farve har ikke blot betydning for
det enkelte hus, men for hele gaden og byen.
Ser man ud i verden, har nogle byer som Amsterdam
og London opdyrket en hoveddørskultur
med hylende blanke døre i dybe, klare farver.
Er bygningskulturen harmonisk og
homogen, kan dørenes farver skabe variation
og blive identitetsmarkører - for os selv og det
kvarter, vi bor i. Indgangen repræsenterer os
udadtil og fortæller noget om menneskene bag
facaden. Man kan iscenesætte og ’brande’ sig
selv, som også Bygningskultur Danmarks præsident,
Birthe Iuel siger. Hendes Bedre Byggeskik-hus
på Sydsjælland har netop fået en
auberginefarvet hoveddør:
”Jeg ville have en fræk, dristig og poetisk hoveddør.
Da jeg spurgte restaureringsarkitekt
Bue Beck, sagde han, at jeg skulle male den i min
yndlingsfarve, som er citrongul, fordi det aldrig
ville tage mere end to timer at male den om
igen. Men jeg valgte aubergine, fordi farven
passer til det røde tegltag,” siger Birthe Iuel.
Også Sten Valling, der rådgiver om farvesætning
og er indehaver af forretningen Byens Farve
på Esplanaden i København, lægger vægt på hoveddøren,
som noget individuelt, hvor man kan
vise sin personlighed og tilføre liv til gaden:
”Hoveddøren er udtryk for noget personligt,
og derfor bruger de fleste gerne penge på at
købe et fint navneskilt eller husnummer, et
smukt dørhåndtag, en særlig lampe og den helt
rigtige brevsprække. Vi bør lægge samme omhu
i at finde en farve, der passer. Og det gælder,
Havnegade i København. Skønheden taler for
sig selv.
hvad enten man vil holde sig til husets oprindelige
stil eller bevidst bryde med den. Udfordringen
skal angribes metodisk:
”Man må altid starte med at overveje, hvad
det er for en dør, man har. Er den dekorativ eller
enkel? Hvilken helhed skal den passe sammen
med? Hvilken farve har vinduerne? Hvilken stilart
er huset bygget i? Og hvilke farver var
gængse, da huset blevet bygget? Og så er det
en god idé at afdække de forskellige malingslag
og undersøge, hvilke farver døren har haft gen-
nem tiden. Er døren nyere end huset, kan man
markere forskellen med en farve, der bevidst
bryder med arkitekturen,” råder Sten Valling,
hvis egen hoveddør også er grøn.
Tilbage til det oprindelige
”For nogle år siden var jeg som arkitekt ude for
at måle en port op i Københavns indre by. Da vi
fjernede de yderste lag af skilte og plader, åbenbarede
den oprindelige port sig med smukt forarbejdede
fyldinger og malet i den dybeste,
Gode råd før du går i gang
Inden man beslutter sig for en farve til døren,
anbefaler Sten Valling fra butikken
Byens farve, at man overvejer:
Hvordan er døren udformet – er den enkel
eller dekorativ?
Er døren ’beskyttet’ mod vejr og vind ved
at være trukket lidt tilbage? I byen og på de
store gårde har man ofte beskyttede døre,
som man typisk behandler ved at spartle og
lakere med højglanslak.
Er døren ’ubeskyttet’ ved at være i plan
med huset? Enkle huse og husmandssteder
har ofte ubeskyttede døre, som bør behandles
med linoliemaling – eventuelt forstærket
med tonkinlak.
Hvilke farver har døren haft før? Hvilken
farve har døren haft oprindeligt? Er døren
ikke original, kan bruddet mellem nyt og
gammelt markeres af farvevalget.
Hvilke farver var gængse, da huset blev
bygget, og hvilke farver passer til hustypen?
Hvilke farver har vinduer, facade og tag?
Husk, at døren gerne må være mørkere end
vinduerne.
Og så til sidst: Brug en god pensel! Rullede
eller sprøjtemalede døre hører ikke til i gamle
huse.
Er du i tvivl, kan du besøge Byens Farve med
et billede af dør og facade.
www.byensfarve.dk
8 Bygningskultur Danmark Bygningskultur Danmark 9
Da vi fjernede de
yderste lag af skilte og
plader, åbenbarede den
oprindelige port sig
med smukt forarbejdede
fyldinger og malet i den
dybeste, varme brune farve
– samme nuance som en
plade chokolade med højt
kakaoindhold.
Dristig turkis i Wildersgade på Christianshavn.
Rigtigt eller forkert? Måske behøver man ikke
være bange for det iøjnefaldende.
10 Bygningskultur Danmark
Det, vi går forbi, har en effekt på os. Også
selvom vi ikke lægger mærke til det.
varme brune farve – samme nuance som en
plade chokolade med højt kakaoindhold. Porten
blev restaureret og fremstår i dag i denne farve,”
siger Maja Svane, restaureringsarkitekt i
Bygningskultur Danmark.
Men sådan behøver man måske ikke gøre
hver gang. Når det handler om at bestemme
farven på indgangsdøren, kan man nemlig i
højere grad bryde med mantraet om at sætte
huset i stand ud fra dets oprindelige idé. I løbet
af dørens livstid kan den faktisk have haft en
smukkere farve end den originale. Afdækker
man de forskellige malingslag, vil man ofte opdage
en rigdom af forskellige kulører og lade sig
inspirere. Har døren engang været rød, kan den
måske blive det igen?
Vigtigst er det, at det valg, man træffer, er
bevidst, og at man gemmer de gamle lag af
maling for eftertiden. Men der er også tale om
en balance, som konservator Lars Vester Jakobsen
understreger:
”Jeg er ikke fremmed for, at man kan prøve
noget andet, men man skal passe på, man ikke
går i den anden grøft. For eksempel hvis man
skal farvesætte en gammel empiredør. Udtrykket
kan let blive for spraglet som et fastelavnsris.”
Til gengæld går man sjældent galt i byen ved
at benytte sig af den jordfarveskala, som har
præget farverne på landet og i byen gennem
århundreder, som passer til materialer og murværk
og breder sig over et stort spektrum. Fra
sort, over i violet, brun, brændt umbra, blodrød,
terrakotta, gul og videre over mod hvid i den
modsatte ende.
Lars Vester Jakobsen pointerer, at man bedst
bestemmer hoveddørens farve ved at sætte sig
ind i, hvordan både den og huset oprindeligt har
set ud. Det handler om viden:
”Det kan godt være, man synes, det er kedeligt,
men det er der ikke noget at gøre ved,” siger
han med smil i stemmen over telefonen fra
Rønde. Hans egen hoveddør i rødstenshuset fra
1970erne er blyhvid, der er tonet grå.
Det ikke så sikre valg
Men på langt de fleste døre har den trivielle
konservatisme fået overtaget. Den husejer, der
maler døren hvid, forestiller sig måske, at effekten
bliver neutral, lys og venlig, men i virkeligheden
kommer den ofte til at virke fersk og fad.
Og i byen har der vist aldrig været så mange
vogngrønne porte og døre som nu. Pænt javist,
men også lidt for pænt!
Maja Svane: ”Måske har vi tilbøjelighed til at
vælge ’den sikre løsning’, fordi vi tror resultatet
dermed holder længere. Inden for bevaringsområdet
bliver det til afdæmpede løsninger, der
ikke træder nogen over tæerne. I angsten for
det iøjnefaldende, toner vi ned. Som arkitekt
gør jeg det selv, men jeg kommer også til at
kede mig og savne farverne som udtryk for
glæde og begejstring i restaureringerne. At
vælge de dristige og usædvanlige kulører, kræver
viden og evnen til at ’se’ farver. Men det
kræver også mod. Tænk, hvis man turde vælge
en blodrød eller citrongul dør. Hvis man turde
være ’dem med den citrongule dør’.
Min egen hoveddør? Den er grå!”
Hvad med din
hoveddør?
Kontakt Bygningskultur Danmarks
Bygningsrådgivning, hvis du er i tvivl om,
hvordan du skal farvesætte din dør, dine
vinduer eller facade. Bygningsrådgivningen
yder service til alle hustyper - ikke mindst
fredede og bevaringsværdige bygninger.
Vi kombinerer specialviden om traditionelle
materialer og teknikker med moderne muligheder.
Gratis telefonrådgivning hver
torsdag fra kl. 13-16.
www.bygningskultur.dk/bygningsrådgivning
Linoliemaling & Træolie
Som i gamle dage
I over 100 år har vi fremstillet linolieprodukter, maling og træolie baseret på de ædleste bestanddele,
udviklet som dengang en istandsættelse skulle holde en hel generation.
Derfor er vi også den foretrukkende leverandør til slotte og herregårde – og til folk med gode
huse og kompromisløs holdning til håndværk og kvalitet.
Når det ikke kan blive godt nok
Skovgaard & Frydensberg producerer linoliemalinger, træolier, kunstnerfarver
og specialprodukter som Skoletavlelak, Magnetmaling og Mono-cote.
Hertil kommer agenturer på produkter til møbelpleje/renovering samt bejdser af meget høj klasse.
Læs meget mere om Skovgaard & Frydensberg på www.skovfryd.dk
Ring og få anvist nærmeste forhandler… Tlf. 3675 3222
Change language