Underviser i salg og kommunikation - Skanderborg-Odder Center for ...

soh.dk

Underviser i salg og kommunikation - Skanderborg-Odder Center for ...

Underviser i salg og kommunikation

Brænder du for salg og kommunikation og er du en stærk formidler, der formår at undervise, så det skaber

læring og udvikling hos medarbejdere, så har vi måske jobbet til dig.

Vi søger en underviser til at varetage kurser indenfor salg og kommunikation. Her er målet ofte, gennem

kommunikation, at skabe en adfærdsændring fra en reaktiv adfærd til en proaktiv, opsøgende og

værdiskabende salgsadfærd.

Vi forventer at du:

Har relevant erhvervserfaring inden for salg.

Har en teoretisk indsigt i salgets grundlæggende elementer.

Har undervisningserfaring. Enten som decideret underviser eller som salgscoach.

Er energisk og har karisma, så du kan brænde igennem og skabe læring og motivation på alle

undervisningsforløb, du får ansvaret for.

Kan kommunikere til alle medarbejdertyper fra ”manden på gulvet” til mellemlederen, samt vores

eksterne samarbejdspartnere.

Er selvstændig og kan tilrettelægge undervisningsforløb.

Hos EDUCTOR får du en arbejdsplads, hvor vi, ud over salg, også beskæftiger os med kommunikation,

konflikthåndtering, teamudvikling, ledelse m.m. Dermed ligger der muligheder for dig, til også at bidrage på

disse forløb i forhold til dine kompetencer.

Vi tilbyder et job hvor du:

Får hele Danmark som din arbejdsplads.

Kommer ind i et dynamisk team, hvor vi hjælper og udvikler hinanden til at yde en ekstraordinær

indsats hver gang vi underviser.

Får fleksible arbejdstider.

Får mulighed for at præge jobbets indhold.

Sådan søger du jobbet:

Send en side af dig samt et CV til: the@eductor.dk. Kun elektroniske ansøgninger vil komme i betragtning.

Ansøgningsfristen er den 17. september 2010 kl. 12.00. Vi forventer at holde jobsamtaler uge 38 og 39.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Ansættelsesforhold, herunder løn, aftales i henhold til gældende overenskomst med HL. Der er tale om en

tidsbegrænset projektstilling på fuld tid. Du bliver ansat på Skanderborg Odder Center for Uddannelse og

får base på EDUCTORs kontorer på Kielberghus i Skanderborg.


ER EDUCTOR NOGET FOR DIG

Ønsker du yderligere oplysninger om EDUCTOR og stillingen som underviser, kan du kontakte

Uddannelsesleder Thomas Hey: the@eductor.dk / 20 98 33 85

Personlig henvendelse på Kielbergus frabedes.

EDUCTOR er en uddannelsesdivision med fokus på voksen- og efteruddannelse. Vi har en bred vifte af

uddannelsesaktiviteter og medvirker hver dag til at kompetenceløfte mennesker i både den offentlige og

private sektor overalt i landet. Vi brænder for at udvikle efteruddannelsesområdet i Danmark gennem vores

tilgang til og viden om uddannelse. EDUCTOR er en selvejende institution under Skanderborg Odder Center

for Uddannelse og har afdelinger i Skanderborg, Odder og Århus.

Læs mere om os på www.eductor.dk

More magazines by this user
Similar magazines