(Myretuen og Åkanden færdige læreplaner 2012)

1
Børnehaverne
Myretuen og Åkanden

Indholdsfortegnelse
Præsentation af Myretuen og Åkanden 3
Metode til beskrivelse af pædagogisk læreplan 5
Læreplanstemaer - overordnet 6
Læreplanstema - barnets personlig udvikling 8
Læreplanstema - krop og bevægelse 9
Læreplanstema – sociale kompetencer 10
Læreplanstema – kulturelle udtryksform og værdier 11
Læreplanstema - natur og natur fænomener 12
Læreplanstema - sprog 13
Læreplanstema – børn med særlige behov 14
Læreplanstema – overgange mellemdagpleje - og børnehave – skole 15
Læreplanstema - it og digitalisering i børnehaverne 16
Tiltag i forhold til de politiske målsætninger 17
2

Myretuen og Åkanden
3
Myretuen og Åkanden en enhed – med fælles ledelse.
I begge børnehaver arbejdes der funktionsopdelt – med respekt for begge husets kulturer og traditioner.
Samarbejdet mellem husene, bygger på udveksling af ideer, fælles kurser med mulighed for sparring,
fælles indkøb, udveksling af materialer, redskaber samt legetøj.
Børnehaverne har årligt 4 fælles personalemøder, samt pædagogiske dage
Beskrivelse af Myretuen
Myretuen er en børnehave normeret til 64 børn i alderen 3 til 6 år.
I 2006 blev børnehaven udvidet til at kunne rumme 75 børn. børnetallet veksler imellem 60 og 75
børn.
Myretuen ligger i en mindre landsby.
I lokalområdet er der skov, en lille sø – samt en lokal legeplads.
Børnene i Myretuen kommer fra de omkringliggende småbyer.
De indendørs rum er indrettet, således at de forskellige lærerplanstemaer er tilgodeset.
Udendørsarealerne er en velfungerende del af hverdagen. Der er plads til at køre på cykel, lave
bål, klatre i træer, lege i sandkassen, finde larver i blomsterne, grave huller og meget mere.
Beskrivelse af Åkanden
Åkanden er en børnehave normeret til 40 børn i alderen 3 – 6 år.
Åkanden ligger i et parcelhuskvarter.
I lokalområdet er der gode muligheder for ture ud af huset – her er en lille skov, Karup å, åbne
marker mm.
Børnene i Åkanden kommer hovedsagelig fra Vridsted og Fly.
Åkandens er indrettet funktionsopdelt med div. værksteder
Legepladsen er dejlig stor, der er rig mulighed for at grave i sandkassen, cykle og køre gokart, lave
bål, slappe af i hængekøjen, gyng og mange andre sjove ting.
Myretuen og Åkanden er en arbejdsplads med både pædagoger og medhjælper - altså en fin blanding
af unge og lidt ældre medarbejder.
Personalet arbejder i en dagligdag som er struktureret - med plads til spontanitet!
Vore fysiske rammer indbyder til en bred vifte af pædagogiske aktiviteter, alle rum både inde og
ude bliver udnyttet i det pædagogiske arbejde. Planlægning og stor fleksibilitet fra vore medarbejdere,
gør at alle børn kommer omkring hele spektret i vores læringsmiljø.
Hos os er alt muligt, f.eks. hører staffelier til ude - lige såvel som inde.

4
Vi er i den heldige situation at Viborg bibliotek har stillet et mini bibliotek til rådighed i begge børnehaver
– et tiltag som både børn og forældre er meget glade for.
Forældresamarbejdet.
Vores samarbejde med forældrene beror på gensidig kommunikation – her er intet for småt til en
konstruktiv dialog mellem forældre og medarbejder.
Vore forældre er aktive, bakker op om b.la. vore arrangementer – og er en stor hjælp når der
”trommes” sammen til arbejdsdage i børnehaverne.
Vi har månedlige forældrekaffedage, hvor også forældrerådet er repræsenteret.
Vore forældre er altid velkommen i børnehaverne – ofte ser vi det når der holdes fødselsdage.
Tværfagligt samarbejde.
Vi samarbejder med ressourcekorpset i de tilfælde hvor vi har støtte på enkelte børn. Tale / hørekonsulenten
- samt psykologen kommer kontinuerlig i børnehaverne.
Fysioterapeuten integreres når der er brug for det - ligesom vi trækker på andre eksterne samarbejdspartner.
Vi arbejder tværfagligt i fokusgrupperne ca. 6 gange årligt. Sundhedsplejersken kommer 2 gange
årligt, i forbindelse med forældrekaffedage.
Vores arbejdsform, læringsmiljø – og læringsforståelse.
Pædagogerne har ”ansvar” for en gruppe børn, som de er kontaktvoksen for. Pædagogerne har
derved tæt kontakt til det enkelt barn, er opmærksom på barns trivsel – samt udvikling.
Vi har mange arbejdsrum i begge børnehaver, hvilket giver stor mulighed for at arbejde i mindre
grupper. Der er ture ud af huset 1 – 2 gange ugentligt, hvilket giver arbejdsro til de grupper som er
hjemme.
Engagement, fordybelse er et must – ligesom kommunikation er et vigtigt redskab.
Venskaber og sociale relationer er vigtigt for at barnet kan begå sig i fællesskaber med andre. Vores
opgave er at støtte – og guide barnet, samt at være den gode rollemodel.
Det skal være både lærerigt – og sjovt at gå i børnehave.
Glade medarbejder – giver glade børn. Når de voksne griner – klukker børnene!
Myretuen
Harald Kiddes Vej 26
Kjeldbjerg
7800 Skive
Tlf. 87 87 12 80
Institutions leder:
Jette Bregendahl
Jb1@viborg.dk
Åkanden
Pilkærvej 71
Vridsted
7800 Skive
Tlf. 87 87 16 35
Afdelingsleder:
Marianne Mourier
mmm@viborg.dk

Sammenhæng
5
Metode til beskrivelse af Pædagogisk Læreplan i Myretuen & Åkanden
Læreplanen er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling
i institutionen.
Evaluering og beskrivelse af læreplanen er udarbejdet på personalemøderne - og efterfølgende
sammenskrevet af ledelsen. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning,
refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis, med udvikling for øje.
Til grund for evaluering med ECERS ligger dokumentation i form af praksisfortællinger.
ECERS er gennemarbejdet på en pædagogisk lørdag - alt i alt en meget lærerig dag med engagerede
og optaget medarbejder.
I børnehaverne har vi indarbejdet vores læreplan i en systemisk model – en SMTTE - model.
SMTTE-modellen er bygget op på den måde, at der er 5 faktorer, som er indbyrdes afhængig af
hinanden, hvis man ændrer på en af disse faktorer, påvirker det de andre faktorer.
Vi har i SMTTE modellen tilføjet et I for It. Dette fordi vi gerne vil give børnene mulighed for kendskab
- og læring til digitale medier. Til dette har vi indkøbt IPad til børnene.
Evaluering
Tiltag Tegn
Pædagogerne har med udgangspunkt i vores tidligere læreplan og materialet fra ECERS udarbejdet
målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder,
Barnets alsidige personlige udvikling
Social kompetence
Sprog
Krop og bevægelse
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
Børn med særligt behov
Overgange
It
Vi har fokus på et enkelt tema i en periode, eller i forbindelse med vore årlige projekter. I praksis
ser vi barnets udvikling i en helhed.
Vi er blevet fortrolige med at anvende de systemiske modeller. Øvelsen bliver den systematiserede
indsamling af dokumentation, som skal ligge til grund for analysen af vores pædagogiske praksis
og hvilken læring der finder sted – lige som vi skal blive bedre til at ”offentliggøre” vore modeller
i praksis.
Mål
It

Barnets personlige udvikling - afholdt
og værdsat individ, selvværd, følelser,
selvtillid ved at mestre osv.
6
Natur og naturfænomener -
eksperimenterende, respekt og
kendskab til naturen, dyr og
naturfænomener. Aktiviteter på alle
årstider og i alt slags vejr. Miljø - logisk
tænkning og kendte kategorier som
vægt, form og antal.
krop og bevægelse - behersker og
praktiserer fin og grob motoriske
bevægelser. Sundhed, ernæringsamt
kendskab til dagtilbuddets og
lokalområdets fysiske muligheder.

Sociale kompetancer - handler om at
kunne indgå posetiv med andre
mennesker i venskaber, grupper og
kulture i forskellige situationer. Disse
tilegnes af børn i samspil med hinanden
og voksne.
Kulturelle udtryksformer og værdier -
kendskab og værdier, udnyttelse og
brug af sanser via musik, tegning,
teater. Mødet med andre
udtryksformer giver børn kendskab til,
at menneskers sprog, vaner og
levevilkår kan være forskellige.
7
Sprog - et varieret sprog og evnen til at
bruge det i forskellige situationer.
Udtale, kendskab til skriftsprog,
kropssprog og billedsprog og hvad det
kan bruges til - samt rim og remser.
It og digitale medier - kendskab og
tilegnelse f.eksvia IPad som et
pædagogisk redskab, i både læring
og leg. Nysgerrighed, undren og
reflektion sammen med voksne.

Barnets alsidige personlige udvikling
Læringsmål Barnet udvikler selvværd og selvstændighed – er tryg ved at kunne
træffe egne valg, kende sine muligheder og begrænsninger.
8
Barnet lærer at mærke, mestre og udfordre sig selv.
Barnet knytter venskaber og oplever sig selv som en værdifuld medspiller
og føler sig inkluderet i fællesskabet.
Tegn på læring Man ved hvad man vil/kan og det man vil/kan - er godt nok….
Barnet kan sige til og fra: jeg vil/vil ikke være med, jeg er mæt, jeg tør
godt.
Tiltag
Barnet løser opgaver og viser gå på mod.
At barnet har venner og føler sig set og hørt/forstået af de andre børn
og voksne.
Barnet byder selv ind og deltager.
At de voksne er anerkendende og giver barnet aldersvarende udfordringer/opgaver
Er opmærksom på hvad der motivere barnet, barnet bliver set og lyttet
til.
At dagligdagen er fyldt med udfordringer og aktiviteter.
At de voksne er lydhøre og skaber rammer, hvor der er plads til leg og
venskaber.
Få rutiner skaber helhed i hverdagen. Barnet har mulighed for at deltage
- efter eget valg i nogle sammenhæng.
Evaluering På personalemøder, onsdagsmøder - og i forbindelse med forældresamtalerne.
Metoden er løbende indsamling af dokumentation, daglige iagttagelser,
dialog med barnet ud fra skema i forhold til børnemiljø – samt indsamling
af praksisfortællinger.
Pædagogerne laver opfølgning på læreplanstemaet med ECERS.

Krop og bevægelse
9
Læringsmål Barnet skal lære egen krop at kende, samt opleve glæden ved bevægelse
og motorik - i et inspirerende miljø, der til gode ser krop og bevægelse.
Barnet får erfaring i at bruge sine sanser og kropssprog.
Barnet bliver bevidst om fysiks sundhed, velvære og hygiejne.
Tegn på læring At barnet er fysisk aktiv mens det er i børnehaven. Cykler, klatre,
hopper, leger med perler, lego - mm
Tiltag
At de kan aflæse andres adfærd. Udfordrer deres sanser. f.eks. at de
leger med mudder, tør smage på bålmaden, danser til musikken, leger
sanglege og spiller teater.
At barnet ved hvad der er sundt/usundt for kroppen. At børnene husker
hinanden på at de skal vaske hænder, barnet tager tøjet på/ af
efter vejret, tager vand når de er tørstige.
At miljøet er i orden, der er remedier og god legeplads - aktive og engagerede
voksne, der viser vejen.
Et miljø der stimulerer alle sanser. Bål mad, blomster, køkkenhaven,
hængekøjer, mudderhuller, og teaterrum.
Børnehaverne har indført nul sukker i forbindelse med morgenmand
og fødselsdage. Wellnes tiltag, sundt/usundt, OL, ugentlige gåture -
samt anskaffet vandfontæne på legepladserne.
Evaluering På personalemøder, onsdagsmøder - og i forbindelse med forældresamtalerne.
Metoden er løbende indsamling af dokumentation, daglige iagttagelser,
dialog med barnet ud fra skema i forhold til børnemiljø – samt
indsamling af praksisfortællinger.
Pædagogerne laver opfølgning på læreplanstemaet med ECERS.

Sociale kompetencer
Læringsmål
Tegn på læring
Tiltag
Evaluering
10
Barnet får kendskab til sociale spilleregler.
Barnet kan indgå i gode legerelationer og drager omsorg for andre.
Barnet kan samarbejde, løse opgaver/konflikter - og indgå i fællesskaber.
At barnet ved hvordan man begår sig socialt - forstå at spørge: ”må
jeg være med”, venter - og bryder ikke ind i andres samtaler.
At barnet kan fordybe sig i legen.
At barnet kan hente en voksen når det har brug for det, er i stand til
at udvise empati, respekterer andres grænser.
At barnet kan samarbejde, f.eks. ved borddækning, deles om ynglings
ting.
At de voksne er gode rollemodeller. ”Den gode tone i huset”.
Der er plads til fordybelse i legen, at de voksne er nærværende og ser
barnet/konflikten.
Sammensætter børnegrupperne efter bevidste overvejelser.
At skabe et miljø, hvor de voksne guider og vejleder.
På personalemøder, onsdagsmøder - og i forbindelse med forældresamtalerne.
Metoden er løbende indsamling af dokumentation, daglige iagttagelser,
dialog med barnet – samt indsamling af praksisfortællinger.
Pædagogerne laver opfølgning på læreplanstemaet med ECERS.

Kulturelle udtryksformer og værdier
Læringsmål
Tegn på læring
Tiltag
Evaluering
11
Barnet får den spontane glæde ved musik, teater og værkstedsaktiviteter
i et æstetisk miljø.
Barnet udvikler kreativitet og fantasi.
Barnet udviser nysgerrighed og tilegner sig viden og forståelse for
egen og andres kultur og traditioner.
Børnene synger i hverdagen - og optræder spontant med teater.
Når barnet selv skaber rammerne for aktiviteter, samt videreudvikler
på det tillærte.
Udvikler nye ideer, videre udvikler, bruger deres fantasi - og anvender
tingene - samt rummene på nye måder.
Kigger bøger, opsøger viden hos de voksne - spørger ind til andre
normer og kulturer.
Børnehaven tager i teater 3 gange årligt, personalet spiller ofte
teater for børnene, synger hver dag (planlagt)
De voksne er rollemodeller, skøre, skægge, inspirerende, engagerede
og nærværende.
Børnehaverne har bøger, IPad og andre materialer til rådighed.
På personalemøder, onsdagsmøder - og i forbindelse med forældresamtalerne.
Metoden er løbende indsamling af dokumentation, daglige iagttagelser,
dialog med barnet ud fra skema i forhold til børnemiljø –
samt indsamling af praksisfortællinger.
Pædagogerne laver opfølgning på læreplanstemaet med ECERS.

Natur og naturfænomener
Læringsmål
Tegn på læring
Tiltag
Evaluering
12
Barnet får erfaring og viden om natur og naturfænomener.
Barnet viser glæde og respekt når det færdes i naturen.
Barnet har forståelse for de fire elementer, jord, vand, ild og luft.
Gå på opdagelse, indsamle f.eks. biller, kende årstiderne, vande
blomster - samt børnene viser glæde ved at komme ud i naturen
og på legepladsen
Når børnene fortæller, eller spørger - er ræven der endnu.
Når billerne lukkes ud ved lukketid, så de ikke dør i løbet af natten.
Børnene udforsker jorden, finder regneorme - fodre hønsene med
dem. Kan hjælpe til når der skal laves bål - komme med forslag til
hvad bålet kan anvendes til!
De voksne opmuntrer, udforsker børnenes viden og nysgerrighed
f.eks. via opslagsbøger og IPad.
Arbejde i køkkenhaven, tage på ture - opleve årets gang i naturen,
samt udfordre legepladsen i alt slags vejr.
Vi er de gode rollemodeller, skaber muligheder for færden i naturen,
rammer for legen - samt læring med de 4 elementer.
På personalemøder, onsdagsmøder - og i forbindelse med projekter.
Metoden er løbende indsamling af dokumentation, daglige iagttagelser,
dialog med barnet – samt indsamling af praksisfortællinger.
Pædagogerne laver opfølgning på læreplanstemaet med ECERS.

Sprog
Læringsmål
Tegn på læring
Tiltag
Evaluering
13
Barnet kan indgå i dialog om hverdagsting, oplevelser og konflikter
– bruge sproget hensigtsmæssigt i forskellige situationer.
Barnet udvikler sprogforståelse og lærer at udtrykke sig gennem
talesprog, skriftsprog, kropssprog, billedsprog.
Barnet leger og pjatter med sproget.
Børnene opsøger dialogen, tager initiativ til kommunikation og
fortælling.
Børnene bruger sproget, kan f. eks. sige til og fra - samt anvende
kropssproget.
Børnene viser interesse for at skrive sit navn og andre sætninger -
samt finder ordkort. Vil meget gerne anvende IPAD
Børnene kender - og anvender rim og remser, digter egne rim -
samt synger fjollesange.
De voksne indbyder til dialog, sang, højtlæsning, teater og musik.
De voksne leger og pjatter med sproget i hverdagen - samt i dialogen
med børnene.
Indkøb af IPAD
Tegnematerialer m.m. er altid i børnehøjde, ligesom ”skolebøgerne”
er tilgængelig.
Der udføres ”sprog arbejde” - samt anvendes sprogkufferter til
b.la. dialogisklæsning.
Pædagogerne er de autentiske rollemodeller, lyttende - samt
spørgende og sjove.
På personalemøder, onsdagsmøder - og i forbindelse med forældresamtalerne.
Pædagogerne arbejder løbende med TRAS og sprogscreenings
materiale.
Ved sprogfokusmøder ca. 6 gange årligt.
Metoden er løbende indsamling af dokumentation, daglige iagttagelser,
kommunikation med barnet – samt indsamling af praksisfortællinger.
Pædagogerne laver opfølgning på læreplanstemaet med ECERS

Børn med særlige behov
Læringsmål
Tegn på læring
Tiltag
Evaluering
14
Vi giver disse børn bedst mulige vilkår og skabe et godt samarbejde
med forældrene.
Vi støtter op om barnet og familien gennem samtaler, handleplaner
og evt. i samarbejde med andre instanser.
Vi vægter åbenhed og ærlighed – ”fejer ikke tingene” ind under
gulvtæppet”
Børnene trives, forældrene søger råd og vejledning. De er trygge
ved personalet - og er lydhør for vore anvisninger.
Vi har opnået et konstruktivt samarbejde med familien - samt eksterne
samarbejdspartner.
Forældrene søger dialogen med os, udviser ærlighed - og er åben
for anvisninger og hjælp.
Møder barnet og dets familie i situationen. Vi er bevidste om at
være omstillingsparate og er rummelige over for børnene og deres
familier.
Vi indbyder til forældresamtaler, udviser faglighed, får sparring fra
fokusgrupperne - samt andre samarbejdspartner.
Barnet hjælpes via tværfagligt team – PPR, familieafdelingen m.fl.
Ved gensidig sparring på personalemøder, ved ledersparring, på
fokusgruppemøderne (her anvendes LP modellen hvor barnets kompetencer
fremhæves).
Observationer, daglige iagttagelser, dialog med barnet - samt ved
forældresamtaler.
Pædagogerne laver opfølgning på læreplanstemaet med ECERS.

Overgange mellem dagpleje – børnehave - skole
Læringsmål
Tegn på læring
Tiltag
Evaluering
15
At sikre de bedst mulige betingelser ved overgangen mellem dagpleje
og børnehave, samt fra børnehave til skole.
Børnene fra dagplejen føler sig ”hjemme” - finder selv ud af at lege
med større børn - ofte søskende.
Dagplejerne byder ind med tiltag, tager initiativ.
Kommende skolebørn leger på kryds og tværs når de mødes - f.
eks på ture sammen, eller ved skolebesøgene.
Dagplejen kommer kontinuerlig i børnehaverne. Der indbydes til
samvær i f.eks. forsamlingshuset og i skoven.
Børnehaverne inviterer til f.eks. deltagelse i generalprøverne til
projekt afslutning.
Skolebørnene forbereder sig på skolestarten. ved at arbejde
struktureret med ”skolematerialer”, fælles ture til konservator,
112 dag m.m.
Besøg på skolen, SFO – en rigtig skoledag og ved arrangementer.
Der arbejdes på at de bliver en homogen gruppe.
På personalemøder, onsdagsmøder - og i forbindelse med 3 mdr.
samtaler med forældrene.
Evalueringsskema fra dagplejen.
Metoden er løbende indsamling af dokumentation, daglige iagttagelser,
kommunikation med barnet – samt indsamling af praksisfortællinger.
Pædagogerne laver opfølgning på læreplanstemaet med ECERS
Sker ved årligt møde med dagplejen og skolen.

It og digitalisering i børnehaven
Læringsmål
Tegn på læring
Tiltag
Evaluering
16
Barnet tilegner sig - og får kendskab til den digitale verden.
Barnet får mulighed for at udfordre kreative og fantasifulde kompetencer
ved brug af f. eks. IPad
Barnet bruger aktivt den viden som tilegnes ved bruge af digitale
redskaber. Beder om IPaden – finder selv læringsspil, henter viden
f.eks. om de dyr som er bragt med hjem fra søen m.m.
Barnet viser andre hvordan IPaden bruges
I planlægning af pædagogiske aktiviteter tænkes It ind som en naturlig
del.
Børnene skal have adgang til digitale midler
Indkøb af flere IPad
Lave en It politik for anvendelsen af digitale redskaber.
På personalemøder, sparring med kolleger.
Daglige iagttagelser, kommunikation med barnet – samt indsamling
af praksisfortællinger, til at dokumenterer den læring der finder
sted.
Pædagogerne laver opfølgning på læreplanstemaet med ECERS.

Tiltag i forhold til politiske målsætninger
Politiske målsætninger
for dagtilbud
Børn udvikler sig
både fysisk, intellektuelt
og socialt
Børn trives i en
tryg og genkendelig
hverdag
17
Institutionens arbejde med de politiske målsætninger
- Hvordan gør vi?
Vi arbejder med små børnegrupper, vi har fokus
på det hele menneske – med barneperspektivet
for øjet.
Barnet kan deltage i børnefællesskabet med de
forudsætninger barnet har.
Vi har medarbejder med mange forskellige kompetencer,
fysiske rammer der indbyder til aktiviteter
– altså er der rig mulighed for at komme
omkring læreplanstemaerne i det daglige arbejde.
Vore legepladser inspirerer til leg og forskellige
udfordringer.
Vi arbejder b.la. med temaer. I år ”det vilde Western”
og ”Afrika”: Hvordan er det at leve, spise,
hvordan var påklædningen, hvilke våben osv. - i
det pågældende land /tid.
Vi arbejder ud fra en fast struktur og er målrettet
ud fra det enkelte barns kompetencer. Der er
mulighed for deltagelse i aktiviteter og børnefællesskabet.
Det er altid vores ”åbnepædagog” som børn og
forældre møder i køkken / alrum om morgen. Beskeder
afleveres og børnene får en god start, bliver
mødt et godmorgen m.m. Vores ”lukkepædagog”
er i køkken / alrum fra midt eftermiddag -
således at beskederne og et farvel gives ved afhentning.
Børn fra dagplejen kommer kontinuerlig i børnehaverne.
Både dette og den nye ordning med
gæsteflyver, er med til at skabe en helhed i barnets
liv.
Vi har fælles aktiviteter og traditioner med dagplejen.
F. eks laver vi altid Skt. Hans heksen og
motionsløb sammen.
Evaluering
Dokumentation:
Vi dokumenterer via
ECERS, TRAS, SPROGTEST,
observationer og praksisfortællinger.
Dokumentationen har fokus
på børnene i deres leg
og i relationer - samt ved
aktiviteter.
Vi kommer omkring forældrene.
Små ”historier” og
oplevelser videregives
dagligt til forældrene. Vi
har infotavle, folder, pjecer
m.m. – forældrene kan
finde praktiske oplysninger.
Årligt er der møde mellem
dagplejen og børnehaven.
Her evalueres og snakkes
fremtid, aktiviteter m.m.
Ved samtaler med forældrene
og ved overgang
dagpleje/børnehave/skole.

Børn bliver anerkendt
og indgår i
ligeværdige fællesskaber
Børn bliver medinddraget
i en
dagligdag, hvor
mangfoldighed og
forskellighed respekteres
Forældre tager
ansvar for, at
barnet er en del
af sociale fællesskaber
Børn bliver fortrolige
med andre
kulturer
18
Ved overgang børnehave/ skole er der ligeledes
fast struktur for gensidigt besøg. De kommende
skolebørn besøger børnehaveklassen 2 sammenhænge
dage, der er pædagoger med fra børnehaverne.
Besøget er veltilrettelagt, en rigtig god
stemning. Vores indtryk er at det gør børnene
trygge og klar til skolestart. En dag i SFO er også
planlagt.
Vore pædagoger og medhjælper er anerkendende,
de støtte og guider det enkelte barn – ligesom
de er de gode rollemodeller.
Vi arbejder målrettet med at alle børn har legerelationer,
venskaber er et must. Derfor er der altid
mulighed for at lege på tværs – samt spise sammen
med bedstevennen netop i dag!
Børnene inddrages i mange af de daglige opgaver,
som, borddækning, oprydning, vande køkkenhave
- de opmuntres til at hjælpe og lærer af
hinanden. Ofte hjælper de større børn f.eks. med
at tage de mindste op af middagssøvnen – ligesom
de er gerne hjælper de små med tøjet i gaderoben.
Alle vil gerne have et ansvar – børn
vokser med opgaverne!
Vi opfordrer forældrene til at lave legeaftaler på
tværs af børnegruppen.
Forældrerådet arrangerer - sammen med personalet
- arbejdsdage i børnehaverne, forældre deltager
i socialt samvær i forbindelse med månedlige
kaffedage. Forældrene er aktive og der er altid
stor tilslutning til arrangementerne.
For at introducere børnene i andre kulture, handler
vore årlige projekter ofte om andre kulture. Vi
anvender b.la. bøger, forskellige effekter (vore
forældre bidrager gerne med disse) vi bruger
IPad, digitale foto m.m.
Pt. har vi ingen børn med forskellige etnisk baggrund,
men få 2 sprogene.
Evalueringen:
Pædagogmøder, personalemøder,
dialog om det
enkelte barns trivsel og
udvikling
ECERS evaluering af praksis.

Politiske målsætninger
for
de tværgående
indsatser.
Tværgående:
Børn og unge
mødes med anerkendelse
og
er aktive i sunde
fællesskaber
Dialog og samarbejde
er en
naturlig del af
arbejdet med
børn og unge
Alle børn og unge
tilbydes relevante
indsatser
og tilbud i
nærmiljøet
Der er helhed
og sammenhæng
i børn og
unges liv
19
Institutionens arbejde med de politiske målsætninger
- Hvordan gør vi?
Vi er ansvarlige for børnenes trivsel og at de får
en god og indholdsrig opvækst.
Vi støtter barnet og familien ud fra de kompetencer
og ressourcer som både barnet og familien
har.
Vores udgangspunkt er at alle børn skal have den
bedst mulig støtte - uanset deres vilkår.
Det er vigtigt at barnet deltager i fællesskaber og
netværker, og altid føler sig inkluderet. Børn er
forskellige - og behandles individuelt.
Dialog er omdrejningspunkt for et godt samarbejde
om vores børn i børnehaverne. Et fællesansvar
medvirker til at barnet får bedst mulighed
for trivsel og udvikling.
I det tværfaglige samarbejde søger vi råd og vejledning,
hos de mange eksterne samarbejdspartnere.
Et tværfagligt syn på barnet hjælper, når der ønskes
hjælp til de udfordringer vi måtte have i dagligdagen.
Vi modtager rådgivning fra vores tværfaglige samarbejdspartere,
relevante partner inddrages
når det er hensigtsmæssigt i forhold til løsninger
af det enkelte barns problemstilling. Dette så vi
kan lave en målrettet indsats ud fra barnets behov.
Indsatsen indgår i tilrettelagte aktiviteter for
børnegruppen.
Ved særlige behov visiteres barnet til et speciel
tilbud – f.eks. sprogskole, eller der søges ekstra
ressourcer til barnet i børnehaven – ofte fra ressource
korpset.
På baggrund af ovenstående anvendes den tværfaglige
model.
Evaluering
Evaluering ved den tværfaglige
indsats:
Ved bekymring inddrager
vi forældrene, anvender
forskellige observationer,
redskaber som LP model,
TRAS og sprogscreening,
dialogark med spørgsmål
fra BMV – samt praksisfortællinger
Evaluering sker ud fra dokumentation,
når vi sparrer
på personalemøderne,
fokus møder.
Dialog med forældre og
sparring fra tværfaglige
samarbejdsparter.

Børn, unge og
voksne har gode
relationer
20
Vores samarbejde dagpleje/ børnehave/skole er
formaliseret, ud fra gensidige aftaler.
Det tværfaglige samarbejde bidrager til at løse de
udfordringer, som kan opstå i og omkring det enkelte
barn og dennes familie – trivsel og udvikling
understøttes derved.
Pædagoger og forældrene har et dagligt samarbejde
omkring barnet. Forældrene giver sig tid,
og pædagoger, børn og forældre har et nærværende
samarbejde, hvor der udvises interesse for
hele barnets liv.
Pædagogerne har fokus på barnets og familiens
ressourcer. Forældrene er aktive medspillere i
samarbejdet omkring deres barn.
Decentrale mål Institutionens arbejde med egne mål og
indsatser
Overgange og
sunde børnefællesskaber
udvikling af samarbejdet
børnehave/skole
-at børnene er
skoleparate
-at skolen er
parat til at modtage
børnene
De ældste børn udfordres med ”lektiebog” og
opgaver som passer til deres alder. De lærer at
håndterer både bogstaver, tal, mål m.m.
Ture ud af huset som bygger på fælleskaber og
ansvarlighed for kammeraterne.
Vi har særligt fokus på at alle er deltagende i
børnefællesskaber.
Børnene skal ikke nødvendigvis gå på den samme
skole, derfor er det nødvendigt at samarbejde
med de 2 – 3 skoler børnene skal til.
Besøg - og legedage inviteres vi altid til, hvilket
gør både børn og forældre trygge ved kommende
skolestart.
Vi arbejder målrettet sammen med skolerne, og
er glade for vores samarbejde, på kryds og
tværs.
2 pædagog fra børnehaven deltager altid ved
skolebesøgene.
ECERS evaluering af praksis
på personalemøder,
sparring fra eksterne samarbejder
- samt ledersparring.
Evaluering
Forældresamtaler
Observationer af børnenes
samvær, leg og hvorledes
de takler ansvar
f.eks. i forhold til opgaver.
ECERS, praksisfortællinger.
Tilbagemelding fra skole/evalueringsmøde

Sprog indsats:
Børn med særlige
behov i forhold til
sprog støttes ved
en særlig fokuseret
indsats i institutionen
Institutionen har
sprogpædagoger,
som udvikler vores
indsats i forhold
til barnets
sproglige udvikling
21
Vi har fokuseret indsats i forhold til sprog.
Konkret er der børn som modtager en fokuseret
sprogindsats. Det kan være fra tale/hørekonsulenten
- eller en pædagog i huset.
Vi har fokus på at udvikle vores sprogindsats i
institutionen.
1 pædagog deltager i et netværk for sprogpædagoger.
2 pædagoger har været på sprogpakken, der arbejdes
på at implementerer denne viden.
Rundt omkring i huset hænger rim og remser
plakater, som udskiftes jævnligt - børnene er
rigtig skrappe til disse.
Dialogisk læsning anvendes, fremadrettet skal
flere medarbejdere blive beder til at bruge dette.
Vi er meget bevidste om brugen af sproget, det
at kunne kommunikere og tilegne nyt - samt
bruge sproget nuanceret, pædagogerne er her
de bevidste rollemodeller.
Observationer, deltagelse
i sproglige aktiviteter og
udvikling.
TRAS
Vi modtager sparring fra
tale/hørekonsulent på
sprogfokusmøderne om
det fremadrettet forbyggende
arbejde med børnene.Tale/hørekonsulenten
giver
ligeledes tilbagemelding
på undervisningen.