RJUKAN TORG
RJUKAN TORG
RJUKAN TORG
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
nordlys*<br />
Konkurrencen<br />
omkring /<br />
<strong>RJUKAN</strong><br />
<strong>TORG</strong><br />
PROJEKTET - nordlys* | konkurrence 08. 03. 2013 | 1
nordlys*<br />
BYEN, VANDET OG LYSET:<br />
Rjukan er i dag et produkt af industri historien på stedet<br />
og af stedets ressourcer.<br />
Rjukans helt særlige karakter og identitet – som betyder at området i dag er på UNE-<br />
SCOs tentativliste - er skabt i sammenfletningen af landskabets ressourcer og vandkraftens<br />
udvikling af industrihistorien.<br />
Det er ikke bare selve byens historie, men hele Norges moderne historie der her samles,<br />
i koblingen mellem natur og kultur. Det er også historien om hvordan mennesker klogt<br />
kan samarbejde med naturen og skabe større rigdom for alle. Rjukan er grundlagt langs<br />
Måna elven, i bunden af den dybe dal hvor vandets kræfter udnyttes bedst, og stedets<br />
”gratis” energikilde har gennem 100 år været resoourcen for en stabil industriproduktion<br />
og dermed rammen om mange menneskers liv og hverdag.<br />
Vi ser derfor at ikke bare solen skal frem på pladsen, men også vandet.<br />
Når Solspeilet bringer sollyset ned på Torget foreslår vi samtidig at vandet, som er hele<br />
grundlaget for byens opståen - tæt på Rjukanfossen udspring og i skyggen fra Gaustatoppen<br />
- bliver gjort synligt i byens rum.<br />
2 | PROJEKTET - nordlys* | konkurrence 08. 03. 2013
PROJEKTET - nordlys* | konkurrence 08. 03. 2013 | 3
Byen og torvet<br />
Torvet er idag rammet ind af bygningerne langs Sam Eydes<br />
gade mod nord, og biblioteket/rådhuset og turistkontoret<br />
mod øst og vest. Mod syd afsluttes torvet naturligt af det<br />
faldende terræn ned mod Måna elven, accentueret med placeringen<br />
af statuen af Sam Eyde. Byens rum og skala minder<br />
om et klassisk byrum fra Italien, og antyder et ønske om<br />
at være det.<br />
Måna elven adskiller byen. Ikke som synligt vand i byen, men<br />
som en markant barriere, hvor vandet styres af en stærk<br />
strøm. Byens primære funktioner er samlet på den ene side<br />
af fossen og industrien på den anden – med udsigten til hinanden.<br />
Vi ser nogle muligheder for Rjukan, hvor historien via vandet<br />
bringes op på pladsen, så rummet, lyset og vandet, forenes<br />
i en funklende plads, hvor byens borgere kan nyde Rjukans<br />
aktiviteter og hvor turister vil opleve både lyset og Rjukans<br />
særlige sjæl.<br />
6 | PROJEKTET - nordlys* | konkurrence 08. 03. 2013<br />
Torget/<br />
natur>
Plan 1:500<br />
Skala studie/ fodbold & basket<br />
Norsk kvarts<br />
Vand og ophold<br />
Lys granitbelægning, Operaen<br />
Eksempel på kørespor i pladsbelægning<br />
Polerede sten i belægning<br />
PROJEKTET - nordlys* | konkurrence 08. 03. 2013 | 7
Plan 1:200<br />
8 | PROJEKTET - nordlys* | konkurrence 08. 03. 2013
Projektets idé<br />
/Det flydende bygulv<br />
/Den lysende plads af kvarts<br />
/Vandet<br />
Vores projekt består af tre lag: Et ’flydende’ bygulv, vandet og<br />
en lysende plads af kvarts.<br />
/Det flydende by-gulv:<br />
Dette lag er byens nye gulv, som en flydende form glider ud<br />
fra pladsen og op i byen. Herved skabes en kontakt i mellem<br />
byen og pladsen, og man vil fornemme pladsens energi allerede<br />
når man bliver ’fanget ind’ af det flydende gulv, som<br />
samtidig tilpasser sig eksisterende forhold, indgange og trapper<br />
etc.<br />
Det flydende gulv er visuelt baggrunden for den egentlige<br />
plads.<br />
/Den lysende plads af lys granit, gneis og kvarts:<br />
Byens nye plads, som igennem hele året vil fange lyset og<br />
som kvartskrystallet opfanger det og reflektere det ud i rummet<br />
omkring sig.<br />
Pladsens form er inspireret af krystallet og dennes særlige<br />
geometri, hvor både lange og små krystaller vokser ud inde i<br />
mørket, og først får liv, når krystallet fanges af lyset.<br />
Kvartsen tænkes brugt helt konkret som en del af belægningen.<br />
Vi tænker at små polerede stykker lægges ind i belægningen<br />
hvor solspejlet rammer. Når lyset fanger kvartsen, funkler<br />
disse og skaber et stjernedrys hen over torvet.<br />
/Vandet:<br />
Vandet er redskabet der får lyset til at funkle som den rigtige<br />
kvarts. Heliostatens lys vil blive opfanget og forstærket i vandets<br />
spejl. Her vil heliostatens ’statiske’ lys, bringes til live<br />
igennem vandets naturlige bevægelser.<br />
Vandet glider på tværs igennem byen lige som torvet ligger på<br />
tværs i Rjukans strukturer.<br />
Vandet ledes henover fladerne og vil både glide af sted i<br />
smalle kanaler og danne stille spejlende flader som en tynd<br />
film af vand.<br />
Vi foreslår at en del af den overskudsvarme der opstår fra<br />
vandkraften, kan bruges til at opvarme området omkring torvet,<br />
sådan at der ikke skal ryddes sne i det område, eller saltes<br />
om vinteren. Herved vil vandet også om vinteren kunne<br />
løbe hen over pladsen og opfange og reflektere lyset, ligesom<br />
belægningen vil kunne fange Solspeilets lys i årets mørkeste<br />
måneder.<br />
Den grønne natur kommer i fremtiden tættere ind på pladsen,<br />
som en indrammende beplantning omkring og på den 3000<br />
m2 store plads. Sammen med biblioteket og rådhuset, vil beplantningen<br />
rumligt definere Torget og gøre pladsens skala<br />
menneskelig.<br />
Centrum Rjukan er har en fast belægning hvor resten af byen<br />
takket være sin særlige karakter af haveby opleves meget<br />
grøn. Den ny træplantning på Torget vil give det grønne og<br />
naturen lov at manifestere sig i byens centrum. Træernes<br />
blødhed og menneskelige skala vil supplerer belægningens<br />
krystallinske karakter, og lyden af vinden i bladene og farverne<br />
fra årstidens skiften, vil – trods den tætte kontakt til Sam<br />
Eydes Gate - skabe en fredfyldt stemning på byens centrale<br />
torv.<br />
PROJEKTET - nordlys* | konkurrence 08. 03. 2013 | 9
Torvets brug<br />
Torvet vil være i brug hen over hele året. Årstidernes foranderlighed,<br />
vil afspejles på torvet, der i takt med at klimaet<br />
og lyset ændrer sig, vil pulsere imellem mange mulige funktioner:<br />
Lysfesten i marts – hvor solen kommer tilbage: spejlet slukkes,<br />
og torvet indtages af 3000 mennesker<br />
Torvedage: Handlende med boder stiller op på torvet. Vandet<br />
ledes her i den smalle kanal på torvet, sådan at en større<br />
del af torvets gulv bliver til torv<br />
Hverdagen: Torvet lyser op både sommer og vinter, vandets<br />
rislen over kvartsfladerne skaber liv i byen og reflektere lyset.<br />
Man mødes omkring vandspejlet eller på bænkene under<br />
træerne.<br />
Byfesten: Parasoller opstilles i de faste huller, og der opstår<br />
et livligt flor af mennesker på pladsen<br />
Efterår: Solspejlet tændes. Byens indbyggere står i en krans<br />
omkring torvet, og klapper når lyset igen rammer pladsen<br />
Vinter: Solspeilet er tændt og heiliostatens lys funkler i<br />
pladsens kvarts-stjerner. Skøjtebanen er åbnet ved foden af<br />
pladsen<br />
Trafikken<br />
Vi tænker at hvor Sam Eydes gate løber henover Torgets<br />
’flydende gulv’ som vi foreslår skal spænde ud på Tværs af<br />
gaden. Samtidig foreslår vi at vejforløbets geometri ”knækkes”<br />
omkring Torget. På denne måde vil trafikken her skulle<br />
sænke farten og bilisterne dermed færdes på samme præmisser<br />
som fodgængere i et ’shared space’. I belægningen<br />
vil der være et spor, som bilerne skal følge, i lav hastighed<br />
og under hensyntagen til forgængerne.<br />
10 | PROJEKTET - nordlys* | konkurrence 08. 03. 2013<br />
Leg og ophold<br />
Byarena - zone<br />
Vandspejl<br />
Skøjtebane<br />
Vandkanal<br />
Markedsboder<br />
Bænke og ophold<br />
Belysning<br />
Snit 1 : 200<br />
Snit 1 : 50