Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter

Titel Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte 

patienter 

Søgeord Hoved søgeord: Respiration og cirkulation 

Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur 

Arbejdsgruppe Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende 

Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. 

Annette de Thurah 

Kontaktperson: Annette de Thurah, annthu@rm.dk, 

Tlf. 89494223 

Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter 

intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er 

kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets 

Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for 

Kliniske Retningslinjer. 

(www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) 

Dato Godkendt dato: 10.december 2010 

Revisions dato: 10.maj 2013 

Ophørs dato: 10.december 2013 

Bedømt af Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for 

kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske 

Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og 

eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er 

beskrevet på: 

www.kliniskeretningslinjer.dk 

Målgruppe Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod ansatte i 

sygehusverdenen, særligt læger og sygeplejersker, men også 

andre faggrupper inden for hospitalsverdenen, der foretager 

temperaturmåling på voksne sygehuspatienter. 

Resumé Her følger et kort resumé af baggrund, formål, 

anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt 

som Bilag 1. 

Resumé 

Baggrund 

Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle 

kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter 

og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af noninvasive 

målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller 

aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle 

kropskernetemperaturen, og der er således behov for at 

vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på 

udarbejdelse anbefalinger med anvisninger for god klinisk 

Afdeling for Sygeplejevidenskab • Høegh-Guldbergs Gade 6a • 8000 Aarhus C • Tlf: 8942 4855 mobil 

2639 7839 

1

Resumé 

Formål 

Resumé 

Anbefalinger 

Resumé 

Indikatorer 

praksis vedrørende non-invasive temperatur-målemetoder. 

Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år). 

At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab 

der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte 

hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at 

måle kropskernetemperaturen. 

· Rektal temperaturmåling er den non-invasive 

temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist 

afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling 

ikke er mulig, anbefales oral 

temperaturmåling (1-7). C (III) 

· På grund af for stor spredning af resultatet ved 

gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil 

termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III) 

Indikatorer og standarder (%) 

Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor 

kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt 

med enten elektronisk rektal – eller oralt termometer. 

Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor 

kropstemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt 

med enten elektronisk rektal – eller oralttermometer. 

Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende 

temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20) 

Baggrund Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for 

sundhed og sygdom, og temperaturmåling er en basal 

observation i daglig klinisk praksis (1;2). Kroppens 

kernetemperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer 

ændringer i blodets temperatur (2). På denne måde reguleres 

temperaturen i de vitale organer til mellem 36-38°C (1). Feber 

defineres som en kropskernetemperatur > 38° C eller som to 

konsekutive temperaturstigninger målt til 38.3°C (2;3). 

Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, 

og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende 

acceptable (4). 

Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt i arterie 

pulmonalis (AP). Endvidere har invasive målinger i såvel 

oesophagus som i blæren vist god korrelation med 

temperaturmåling i AP (1;3). 

Imidlertid er invasiv temperaturmåling kun mulig hos 

intensive patienter, og almindeligvis måles temperaturen 


2639 7839 

2

derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oralrektal- 

eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at 

afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for, 

at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik 

på udarbejdelse af anbefalinger med anvisninger for god 

klinisk praksis vedrørende non-invasive 

temperaturmålemetoder. 

Patientgruppe 

Voksne indlagte patienter (19+ år). 

Definition af begreber 

Rektaltemperatur (R) Den normale temperatur i rectum ligger 

mellem 34,4-37,8 °C og er ofte få tiendedele grader over 

kropskernetemperaturen (3). Ligeledes er det velkendt, at 

temperaturen i rectum har en forsinket respons i forhold til 

kernetemperaturen (op til 20 min.) (1). I forbindelse med 

shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der 

være et forsinket respons i forhold til den reelle 

kropskernetemperatur (1). I litteraturen har R været mistænkt 

for at forårsage spredning af patogene tarmbakterier, som 

f.eks Clostridium Difficile (CD) (3). Et systematisk review 

vedr. forekomsten af CD viser imidlertid, at høj alder (+65), 

ophold på intensiv afdeling, samt langvarig brug af antibiotika 

er de alvorligste risikofaktorer for spredning af denne bakterie 

(5). Undersøgelsen fremhæver således ikke i sig selv R som 

en risikofaktor, men det er oplagt, at anvendelsen af R kræver 

overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at undgå 

kontaminering. R anses for at afspejle kroppens 

kernetemperatur og opfattes af mange som værende guld 

standarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder. 

Oraltemperatur (O) afspejler temperaturen i hypotalamus, 

fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer 

temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det 

temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod (1). O 

ligger gennemsnitlig 0,5°C lavere end kropskernetemperaturen 

(1). O anses i almindelighed for at være en sikker og bekvem 

temperaturmålemetode, i de tilfælde hvor patienten er i stand 

til at samarbejde (3;6), idet præcisionen af målingen er 

afhængig af forhold vedrørende termometrets placering, samt 

føde- og væskeindtag. 

Øretemperatur (Ø) måler temperaturen fra den infrarøde 

stråling, der afgives fra ørets trommehinde (1;3). Den basale 

ide med at måle temperaturen i øret er, at temperaturen i 


2639 7839 

3

trommehinden og det temperaturregulerende center, 

hypothalamus, begge forsynes med blod fra såvel arteria 

carotis interna og externa (1;3;6). Imidlertid er Ø en 

omdiskuteret temperaturmålingsmetode, blandt andet fordi 

man mistænker, at termometret måler temperaturen i selve 

øregangen og ikke strålingsvarmen fra trommehinden (1;3). 

Aksiltemperatur (Ax) måler temperaturen i huden (1). Stedet 

er let tilgængeligt, men anses for at være det mest upræcise 

sted for måling af non-invasiv temperatur. I Danmark 

anvendes Ax således kun på få børneafdelinger (7;8) 

Patientperspektiv 

Den ideelle temperaturmålingsmetode skal helst kunne 

afspejle kropskernetemperaturen på en måde, der er både 

sikker og bekvem for patienterne. Særligt i den amerikanske 

litteratur fremhæves R målingen ofte som værende ubehagelig 

for patienterne(3). Udsagnene er imidlertid udokumenterede, 

idet ingen studier reelt har belyst patienternes oplevelse af at 

få målt temperaturen rektalt. 

Da målgruppen for denne kliniske retningslinje er voksne 

syghusindlagte patienter, er fokus naturligt rettet mod 

målingens nøjagtighed. 

Formål At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab 

der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte 

hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at 

måle kropskernetemperaturen. 

Metode Fokuseret spørgsmål 

Hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab afspejler 

akkurat (med en høj grad af pålidelighed) og præcist (med en 

lille spredning af resultatet) voksne (19+ år) hospitalsindlagte 

patienters kropskernetemperatur. 

Litteratursøgning 

Den primære litteratursøgning omfatter perioden 1. januar 

1990 – 31.maj 2002. Søgningen er gentaget i januar 2006 for 

perioden 1. juni 2002 – 31.december 2005 og atter gentaget i 

forbindelse seneste opdatering i juni 2010 for perioden 

1.januar 2006 til 1. maj 2010. 

Der er søgt litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline), 

EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek. Dk 


2639 7839 

4

(Artikelbasen) – dansk, NORART – norsk, SveMed+ - nordisk 

medicin, Web of Science, Guideline.gov/index.asp. Ved 

opdateringen 2010 har der ligeledes været søgt efter 

evidensbaserede kliniske retningslinjer i Trip database. 

I litteratursøgningen har følgende søgeord været anvendt: 

Body temperature, kombineret med thermometers og 

methods. I The Cochrane Library, PubMed og Cinahl har disse 

været anvendt som MESH-ord. Der er søgt på artikler på 

engelsk, tysk, norsk, svensk og dansk. Følgende Limits har 

været anvendt: Human og all adult+19 years. 

Udvælgelse af litteratur 

In- og eksklusionskriterier 

Som materiale til denne undersøgelse er anvendt publicerede 

undersøgelser omhandlende målemetoder til bestemmelse af 

kropstemperatur hos voksne indlagte patienter. Non-invasiv R 

måling (såvel elektronisk som kviksølv) samt invasive 

målinger (AP, oesophagus- og blære målinger) er anvendt 

som referencestandard. 

Artikler som beskriver ikke relevante målemetoder for 

klinikken, diskussions artikler, samt artikler der ikke anvender 

en reference standard er ekskluderet. Kun studier der som 

minimum anvender Limits of Agreement, som beskrevet af 

Bland and Altman(9;10), inkluderes. Således er studier, der 

alene anvender korrelationsanalyser ekskluderet. 

Litteraturen er uafhængigt vurderet af AdT og HVT og 

udvælgelsen af artikler er sket på baggrund af det fokuserede 

spørgsmål og de opstillede in- og eksklusionskriterier. 

Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved 

hjælp af Tjekliste for Diagnostiske tests udarbejdet af 

Sekretariatet for Referencestandard, Sundhedsstyrelsen (11). 

Ved tvivl/uenighed i forhold til tolkningerne er denne 

diskuteret, artiklen atter gennemgået, og enighed er opnået. 

I forbindelse med den første litteratursøgning (1990-2002) 

blev der i alt fundet 310 artikler. Af disse blev 93 artikler 

fundet relevante. Efter gennemlæsning inkluderedes 15 

artikler i den endelige litteraturgennemgang (12-26). Ved 

anden opdatering (2002-2006) fandtes 440 abstrakts, hvoraf 

18 blev fundet relevante og i alt 2 artikler inkluderedes i den 

endelige undersøgelse (27;28). Ved tredje og sidste 

opdatering (2006-2010) fandtes 436 artikler, hvoraf 26 

fandtes relevante og i alt 4 studier indgik i undersøgelsen (29- 

32). 


2639 7839 

5

Litteratur 

gennemgang 

Øretermometre 

Blandt de 21 studier konkluderer kun to uforbeholdent at Ø er 

anvendeligt i daglig praksis (20;33) (III). Det ene af studierne 

baserer dog anbefalingen på et meget sparsomt 

patientmateriale (19 patienter) (20) (III). 

I fire studier indgik beregning af sensitivitet og specificitet og 

prædiktive værdier i analysen af Ø’s pålidelighed 

(12;14;15;32) (III). I disse studier blev rektal måling anvendt 

som referencestandard. Undersøgelserne antyder, at 

pålideligheden af Ø’s svækkes ved temperatur over 38 ◦ C 

(12;14) (III). Resultaterne fremgår af Tabel 1. 

Tabel 1 Øremåling sammenlignet med rektal måling 

Som det fremgår, fandtes Ø kun at kunne identificere mellem 

30-64 % af de patienter, der havde feber målt rektalt. 

Specificiteten i studierne var gennemgående høj, hvilket 

betyder at kun en lille andel af de patienter, der fik 

identificeret feber ved øremåling, ikke havde feber, når 

temperaturen blev målt rektalt. I to af studierne kunne 

beregnes henholdsvis positive og negative prædiktive værdier 

til mellem 53-100 %. Det vil sige, at i det ene studie kunne 

man stole 100 % på, at Ø kunne prædiktere feber målt rektal 

og i det andet studie, var sandsynligheden omkring 50 %. 

Tolv studier konkluderede, at Ø ikke burde anvendes, hvis et 

præcist mål var ønsket, på grund af for stor variation i 

målingen (16-19;21;24;25;29-32) (III). 

Oral termometre 

I flere sammenligninger af temperaturmålemetoder indgik 

orale målemetoder, der fandtes mere præcis end måling med 

Ø, når AP var referencestandard (24;25;31) (III). Rektal 

målinger indgik ikke i nogen af disse studier. I et blindet 


2639 7839 

6

studie, hvor rektal kviksølvstermometer anvendtes som 

referencestandard, fandt Jensen et al, at den rektale 

elektroniske måling var mere præcis end både oral, axil og 

øremålinger (23) (IIb). 

Axil termometre 

Fem undersøgelser inddrog Ax i sammenligningerne 

(13;23;27;28;31) (III) (22) (IIb). Alle undersøgelser fandt en 

stor spredning på resultatet ved gentagne målinger og kunne 

ikke anbefale Ax. 

Konklusion 

Alle de inkluderede studier var tværsnitsstudier. Studierne var 

karakteriseret ved at være små (n=15-200) og ved at 

inkludere relativt få personer med feber. Mangelfuld blinding 

af operatører og mangelfuld beskrivelse af hvordan 

målingerne var gennemført (herunder angivelse af tid mellem 

målingerne) bidrog til en vis grad af usikkerhed på 

resultaterne. 

Alligevel peger resultaterne i den samme retning, hvilket 

betyder, at hvad angår såvel præcisionen som 

reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen noninvasiv 

temperatur målemetode, der overgår R. 

Anbefalingen af brug af O i flere undersøgelser skal ses i lyset 

af, at sammenligninger med R ikke indgår i disse studier. 

Således konkluderes, at kropskernetemperaturen mest 

præcist måles non-invasivt med R, efterfulgt af O. Ø og Ax bør 

ikke anvendes. 

Valg af temperaturmålingsredskab må derfor baseres på en 

konkret klinisk afvejning af fordele og ulemper ved anvendelse 

af hhv. R eller O termometre. 

Anbefalinger · Rektal temperaturmåling er den non-invasive 

temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist 

afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektaltemperaturmåling 

ikke er mulig, anbefales oral 

temperaturmåling(22-25;28;31;32). C (III) 

· På grund af for stor spredning af resultatet ved 

gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil 

termometre ikke anbefales (12;15-20;26;27;29-32) C 

(III) 

Monitorering Indikator: Hos voksne indlagte patienter, hvor 

kropskernetemperaturen måles non-invasivt, skal denne være 

målt med enten et elektronisk rektal – eller oralt termometer. 

Standard: Hos 95% af de voksne indlagte patienter, hvor 

kropskernetemperaturen måles non-invasivt skal denne være 

målt med enten elektronisk rektal – eller oraltermometer. 


2639 7839 

7

Referencer 



(1) Mackowiak P. Fever: Basic mechanisms and management. 

Phiadelpia: Lippincott Publishers; 1999. 

(2) Hooper VD, Andrews JO. Accuracy of noninvasive core temperature 

measurement in acutely ill adults: the state of the science. Biol Res 

Nurs 2006 Jul;8(1):24-34. 

(3) O'Grady NP, Barie PS, Bartlett JG, Bleck T, Carroll K, Kalil AC, et al. 

Guidelines for evaluation of new fever in critically ill adult patients: 

2008 update from the American College of Critical Care Medicine and 

the Infectious Diseases Society of America. Crit Care Med 2008 

Apr;36(4):1330-49. 

(4) Sund-Levander M, Forsberg C, Wahren LK. Normal oral, rectal, 

tympanic and axillary body temperature in adult men and women: a 

systematic literature review. Scand J Caring Sci 2002 

Jun;16(2):122-8. 

(5) Barbut F, Petit JC. Epidemiology of Clostridium difficile-associated 

infections. Clin Microbiol Infect 2001 Aug;7(8):405-10. 

(6) Sund-Levander M, Grodzinsky E. Time for a change to assess and 

evaluate body temperature in clinical practice. Int J Nurs Pract 2009 

Aug;15(4):241-9. 

(7) Smith R, Woldike PM, Linneberg A. [Methods of first-choice for 

clinical temperature measurement in Danish hospital wards]. Ugeskr 

Laeger 2008 May 26;170(22):1930-3. 

(8) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. 

Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11):938-9. 

(9) Bland JM, Altman GG. Measuring agreement in method comparison 

studies. Statistical Methods in Medical Research 1999 Jun;8(2):135- 

60. 

(10) Bland JM, Altman DG. Statistical-Methods for Assessing Agreement 

Between 2 Methods of Clinical Measurement. Lancet 1986 Feb 

8;1(8476):307-10. 

(11) Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af 

referenceprogrammer SfR 2002. . 

(12) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear 

thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 

Jan;23(1):100-5. 

(13) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and 

other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 

Jan;3(1):40-54. 

(14) Smitz S, Giagoultsis T, Dewe W, Albert A. Comparison of rectal and 


2639 7839 

8

infrared ear temperatures in older hospital inpatients. Journal of the 

American Geriatrics Society 2000 Jan;48(1):63-6. 

(15) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk 

termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. 

Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7. 

(16) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a 

department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2):168-71. 

(17) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison 

of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. 

Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4):158-66. 

(18) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care 

Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6):818-23. 

(19) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic 

and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 

Mar;56(2):82-4. 

(20) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic 

Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core 

Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 

Nov;7(4):165-9. 

(21) Rotello LC, Crawford L, Terndrup TE. Comparison of infrared ear 

thermometer derived and equilibrated rectal temperatures in 

estimating pulmonary artery temperatures. Crit Care Med 1996 

Sep;24(9):1501-6. 

(22) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, 

Glavind K. The superiority of rectal thermometry to oral 

thermometry with regard to accuracy. J Adv Nurs 1994 

Oct;20(4):660-5. 

(23) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital 

Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With 

Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of 

Surgery 2000;166:848-51. 

(24) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, 

et al. Temperature measurement in critically ill adults: a comparison 

of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4):254-61. 

(25) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature 

measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of 

pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 

1999 Oct;27(10):2188-93. 

(26) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, 

and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical 

Care Medicine 1993 Oct;21(10):1528-34. 

(27) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a 

comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 


2639 7839 

9

Bilag 

Redaktionel 

uafhængighed 

2004 Oct;6(2):117-25. 

(28) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, 

Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care 

patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, 

axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core 

method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3):414-8. 

(29) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature 

measurement: comparison of non-invasive methods used in adult 

critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5):632-9. 

(30) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et 

al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the 

critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care 

Med 2007 Jan;35(1):155-64. 

(31) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. 

Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in 

adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5):485- 

96. 

(32) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an 

adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study 

shows big temperature discrepancies of ear temperature 

measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19):1479-82. 

(33) Klein D, Mitchell C, Corn A, Monroe M. A comparison of pulmonary 

artery, rectal, and tympanic membrane temperature measurement 

in the ICU. Heart and Lung 1993;22(3):435-41. 

Bilag 1: Resume 

Bilag 2: Litteratur oversigt 

Bilag 3: Monitoreringsredskab 

Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og 

den bidragydende organisations synspunkter eller interesser, 

har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. 

Interessekonflikt Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i 

forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. 

Arbejdsgruppen, der udarbejdede 1. udgave af retningslinjen i 2003, bestod desuden af: Forskningssygeplejerske Doris 

Christensen, Neurologisk Afdeling F, Klinisk Sygeplejespecialist Birtha Hansen, Medicinsk Afdeling M, Klinisk 

sygeplejespecialist, Leanne Langhorn, Neurokirurgisk Afdeling GS, Århus Universiteshospital, Århus Sygehus, samt 

Klinisk sygeplejespecialist, Pia Winstrup Nielsen, Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus 

Den oprindelige udgave fra 2003 blev eksternt bedømt af: Johannes Gaub, Cheflæge, Vejle Sygehus, Bjarne S Thomsen, 

ledende overlæge, Afdeling U, Århus Universitetshospital, samt overlæge dr. med Anders Tøttrup, Afdeling P, Århus 

Universitetshospital. 


2639 7839 

10

RESUME 

Titel 

Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter 

Arbejdsgruppe 

Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende 

Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. 

Annette de Thurah 

Godkendt af Godkendt af Center for 

Kliniske retningslinjer, den 

10.12.10 

Baggrund 

Formål 

Anbefalinger 

Dato for revision: 

10.05.13 

Ophørs dato: 

10.12.13 

Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle 

kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og 

almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non-invasive 

målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle 

disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der 

er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på 

området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med anvisninger 

for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperaturmålemetoder. 

Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år). 

At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør 

anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte 

hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle 

kropskernetemperaturen. 

· Rektal temperaturmåling er den non-invasive 

temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler 

kropskernetemperaturen. Hvor rektal-temperaturmåling ikke 

er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III) 

· På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne 

målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke 

anbefales (4;5;8-19). C (III) 

Bilag 1 

Afdeling for Sygeplejevidenskab • Høegh-Guldbergs Gade 6a • 8000 Aarhus C • Tlf: 8942 4855 mobil 2639 

7839 

11

Monitorering Indikatorer og standarder (%) 

Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor kropstemperaturen 

måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk 

rektal – eller oralt termometer. 

Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor 

kropstemperaturen måles non-invasivt, skal denne være målt med 

enten elektronisk rektal – eller oralttermometer. 



Referencer Referenceliste for anbefalingerne 

(1) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind 

K. The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to 

accuracy. J Adv Nurs 1994 Oct;20(4):660-5. 

(2) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, 

Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal 

Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166:848-51. 

(3) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, 

et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of 

urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus 

pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3):414-8. 

(4) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy 

and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive 

care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5):485-96. 

(5) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate 

alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big 

temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. 

Lakartidningen 2007 May 9;104(19):1479-82. 

(6) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al. 

Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic 

and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4):254-61. 

(7) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in 

critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, 

tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10):2188-93. 

(8) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear 

thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1):100-5. 

(9) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri 

sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk 


7839 

12

Lægeforening 2000;120(1):15-7. 

(10) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a 

department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2):168-71. 

(11) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of 

thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2):117- 

25. 

(12) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature 

measurement: comparison of non-invasive methods used in adult critical 

care. J Clin Nurs 2005 May;14(5):632-9. 

(13) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. 

Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A 

clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1):155- 

64. 

(14) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other 

temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1):40-54. 

(15) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of 

Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied 

Nursing Research 1998 Nov;11(4):158-66. 

(16) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. 

Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6):818-23. 

(17) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and 

rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 

Mar;56(2):82-4. 

(18) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer 

Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. 

Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4):165-9. 

(19) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and 

Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 

1993 Oct;21(10):1528-34. 

(20) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr 

Laeger 2008 Mar 10;170(11):938-9. 

Link Link til en mere omfattende udgave af den kliniske retningslinje 


7839 

13

Forfatter, år, 

land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion 

Stavem 

1997,Norge 

(1) Ø 

(12) 

1 med PA 2 

(2) Ø med R(m) 3 

(1) 16 patienter 

(2) 103 patienter 

(1) AP 

(2) R(m) 

Ingen blinding 

OBS behandlings- 

Referencemål: AP 

R(e): MD:-0,16° C, SD+/-0,5° C 

Ø kan ikke 

bruges hos 

paradoks# Ø(hø): MD:0,45° C, SD+/- 0,58° C kritisk syge 

Ø(ve): MD:0,46° C, SD+/- 0,49° C patienter. 

Erickson 

1994, USA 

(13) 

Smitz 

2000 USA 

(14) 

Valle 

2000, Norge 

(15) 

(1) Ø med AP 

(1) Ø med R(m) 

(2) Vurdere Ø’s evne 

til at diagnosticere 

feber 

1) Ø med R(m) 

2) Ø og R(e) 4 med R 

(m) 

Referencemål: R(m) 

Ø(hø): MD:0,07° C, SD+/-0,41° C 

Ø(ve): MD:0,07° C, SD+/- 0,40° C 

50 patienter AP Ingen blinding 

Ø med R(m): Cut punkt 38,0° C 

Sensitivitet 58 %, Specificitet. 94 % 

Ø: (1) MD: -0,10° C, SD +/- 0,48° C, 

(2) MD: 0,1° C, SD+/- 0,49° C (3) 

MD:0,48° C, SD+/- 0.52° C 

O: MD:-0,20° C, SD+/-0,59° C 

Ax: MD: -0,67° C, SD+/-0,62° C 

50 patienter R(m) Ingen blinding 

Opgørelse i to 

perioder: 

1) N=95 

2) N=96 

MD: 0,50° C, SD+/-0,37° C 

Cut punkt 37,6° C: sensitivitet: 50 %. 

Specificiteten ikke angivet. 

R (m) Ingen blinding Tp < 38 ° C: 

Ø: Median diff: -0,5° C, (95% CI: - 

0,07;-0,04° C) 

Tp > 38 ° C: Median diff: 1,4 ° C 

(95% CI -1,9; -0,9° C) 

Ingen forskel mellem R(e) og R(m) 

Ø med R(m): Cut punkt >38° C: 

sensitivitet 30,3 % 

Ø har en 

moderat høj 

variation 

mellem 

patienter. Ø 

målt hos den 

samme patient 

er relativt stabilt 

og kan bruges 

til at følge 

temp. trend. 

Ø er en valid 

metode til 

måling af temp. 

hos ældre. 

Sensitiviteten 

kun beregnet 

blandt 14 ptt. 

Med temp. > 

37.6° C 

Uacceptable 

forskelle 

mellem Ø og 

R(m). 

Ø=Tympanic ear thermometer AP=Arterie pulmonalis kateter R(m)= Rectal mercury R(e)= Rectal electronic O=Oral thermometer Ax=Axil thermometer 

B= Blærekateter med termoføler, Ingv=ingvinal temperatur # Behandlingsparadoks= Usikkert om anden måling blev foretaget før behandling blev iværksat MD= Mean 

difference SD+/- = Standarddeviation LOA=Limits of Agreement 

Specificitet: Testens evne til at finde de, som ikke har feber (i %), Sensitivitet: Testens evne til at finde, de som har feber (i%) 

Bilag 2 

Evidens niveau, 

styrke 

C (III) 

C (III) 

C (III) 

C (III)



land Sammenligning Studiepopulation Referencemål Mulige bias Resultater Konklusion styrke 

Weiss Ø med O 

1998, USA 

(17) 

5 og AP 23 personers (1) O 

Ingen blinding Ø(ve): MD: -0,35° F, SD+/- 2,53°F Temperatur måling C (III) 

temperaturmåling (2) AP OBS behandlings- Ø(hø):MD: -0,25° F, SD+/- 2,23° F er observatør 

på 4 patienter 

paradoks# 

afhængigt, og der er 

stor variation mellem 

målingerne. 

Nierman Ø med AP 15 patienter AP Ingen blinding Ø: MD:-0,38° C, SD+/- 0,42° C Ø måler konstant C (III) 

1991, USA 

0,3-0,4 ° C højere 

(18) 

end AP 

Christensen 

2002, 

Danmark (19) 

White 

1994, USA 

(20) 

Gimbel 

1996, 

Danmark 

(16) 

Rotello 

1996, USA 

(21) 

Ø med R(m) 95 patienter R(m) Ingen blinding 

OBS behandlingsparadoks# 

Ø med AP 19 patienter AP Ingen blinding 

Ø med R (m) 155 patienter R(m) Ingen blinding 

Ø: MD: 0,7° C > R(m) & 

Ø: MD: 0,8° C < R(m) 

Måleinstrument 1 

Ø(hø): MD:- 0,32° C, SD+/-0,61° C 

Ø(ve): MD:- 0,17° C, SD+/-0,55 ° C 

Måleinstrument 2 

Ø(hø): MD:- 0,36° C, SD+/-0,35° C 

Ø(ve): MD: -0,18° C, SD+/-0,32° C 

Ikke perfekt 

overensstemmelse 

mellem Ø og R(m) 

Ø er et validt 

måleinstrument men 

der er stor forskel 

mellem hø. og ve. 

Øre 

Ø: 0,39 SD+/- 0,43 Ø kan anvendes ved 

screening 

Ø og R(e) 21 patienter AP Ingen blinding Ø (1) MD:0,16° C, SD+/-0,46° C 

Ø (2) MD:0,07° C, SD+/-0,38° C 

Ø (3) MD:-0,22° C, SD+/- 0,47°C 

R: MD:0,29° C, SD+/-0,21° C 

Større bias på R end 

på Ø, men den 

kliniske variation 

størst på Ø. Mindre 

variation hos febrile 

end hos afebrile ptt. 





Bilag 2 

C (III) 

C (III) 

C (III) 

C(III)




Jensen R(e), Ø, A og O 200 patienter R(m) Ingen blinding R: MD: -0,05° C, SD+/- 0,12° C R(e) mest præcis C(III) 

2000, Danmark 

Ax: MD: 0,62° C, SD+/- 0,49° C 

(23) 

O: MD: 0,53° C, SD+/- 0,53° C 

Ø(1): MD:0,54° C,SD+/- 0,41° C 

Ø(2): MD:0,29° C, SD+/-0,51° C 

Ø(3): MD:0,19° C, SD+/-0,45° C 

Giuliano O og Ø med AP 102 intuberede AP Ingen blinding O: MD:-0,15° C, SD+/- 0,36° C Anbefaler O når AP C(III) 

1999 USA (24) 


Ø (1): MD -0,11° C, SD+/-0,57° C ikke er mulig. 

Ø (2): MD:-0,52° C, SD+/-0,53° C Størst variation ved 

måling med Ø. 

Giuliano O med Ø 72 patienter AP Ingen blinding O: MD: 0,04° C, SD+/- 0,5° C Anbefaler O, hvor C(III) 

2000, USA (25) 

Ø(1) : MD: 0,00° C, SD+/- 0,67° C AP ikke er mulig 

Ø(2) : MD–0,14° C, SD+/- 0,64° C hos kritisk syge 

O giver mindre 

variation end Ø. 

Jensen O og R(e) med R 1) N= 184 

R (m) O (1): Sensitivitet: 47%, 

O uacceptabel til B(IIb) 

1994. DK (22) (m) 

2) N=91 

Specificitet: 93%, PV-pos: 60%, daglig brug. R(e) 

PV-neg: 89% 

acceptabel til 

O (2): Sensitivitet: 59%, 

Specificitet: 93%, PV-pos: 83%, 

PV-neg: 79% 

R(e): Sensitivitet: 91 %, 

Specificitet: 98%, PV-pos: 97%, 

PV-neg: 95% 

daglig brug. 

Erickson Ø, O, Ax , med AP 38 AP Tidsangivelse Ø:MD: 0,07° C, SD+/- 0,41° C Ø større variation C(III) 

1993 USA (26) 

kun for O og Ax O:MD: 0,05° C, SD+/-0,26° C end O 

Ax:MD:-0,68° C, SD+/- 0,57° C Ax uacceptabel 

Lefrant (28) R (e), Ax, med AP 42 intensive AP R(e):MD:-0,07° C, SD+/- 0,40° C Rektaltemperatur C(III) 

2003, Frankrig 


Ax:MD:0,27° C, SD+/- 0,45° C er mere præcis end 

ax temperatur 





Bilag 2




Smith (27) 

2004, USA 

O og Ax målt 

med 2 typer 

termometre med 

35 voksne 

intensive patienter 

postoperativt efter 

AP 

Ingen blinding Såvel Ax som O 

Ax (1) :MD:-0,72° C, SD+/- 0,30° C måler korrelerer godt 

Ax (2): MD-0,46° C, SD+/- 0,16 ° C med AP, men der er 

C(III) 

AP 

hjertekirurgi. 

O: MD: -0,62° C, SD+/- 0,34° C stor variation i 

målingerne. 

Farnell (29) Ø og Ax med AP 25 intensive AP Ingen blinding Ax: MD: 0,2° C, SD+/- 0,7° C. Begge metoder er C(III) 

2005, UK 


95 % LOA. -0,5-0,9 ° C 

forbundet med 

Ø: MD: 0,0° C, SD+/- 1,2° C. usikkerhed og fortsat 

95 % LOA: -1,2-1,2° C 

brug i klinisk praksis 

kan ikke forsvares 

Moran 2007, 

Aust (30) 

Lawson 2007, 

USA (31) 

Duberg 2007, S 

(32) 

Ø med AP, B 

B med AP’ 

Ax med AP, Ø 

110 intensive 


O, Ø, Ax med AP 60 intensive 


Ø med R(e) 100 infektionsmedicinske 


AP Ingen blinding AP/Ø: MD: 0,36° C , SD+/- 0,47° C 

95% LOA: -0,56-1,27 ° C 

AP/B: MD:-0,05° C, SD+/- 0,33° C 

95% LOA: -0,69-0,59° C 

AP/Ax: MD: 0,3° C, SD+/- 0,37° C 

95% LOA: -0,42-1,0° C 

B/Ø: MD: 0,32° C, SD+/- 0,56° C 

95% LOA: -0,76-1,40° C 

Ø/Ax: MD: -0,1° C, SD+/- 0,55° C 

95% LOA: -1,2-0,98° C 

AP Ingen blinding O: MD: 0,09°C, SD+/- 0,43° C 95% 

LOA: -0,75-0,93 

Ø: MD:-0,36°C, SD+/- 0,56° C 

95% LOA: -1,46-0,74 

Ax: MD: 0,23° C, SD+/- 0,44°C 

95% LOA:-0,64-1,12 

R(e) Ingen blinding 

Ø: MD-0,07° C, SD+/- 0,54° C 

Cut punkt 37,6° C: Sensitivitet: 

64%, Specificitet: 74% 

Ø er ikke en valid 

måling i daglig klinisk 

praksis 

Ø det mest upræcise 

måleredskab 

efterfulgt af Ax. 

O findes mest validt 

og reliabelt 

Ter ikke et 

acceptabelt alternativ 

til R, når der ønskes 

et præcist mål. 





Bilag 2 

C(III) 

C(III) 

C(III)

Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske 

hospitalsafdelinger 

1. Hvor mange sengepladser har jeres afdeling?_____________________ 

2. Hvilket speciale har jeres afdeling? 

Intern medicin Pædiatri Abdominalkirurgi Ortopæd kirurgi 

3. Hvilken målemetode er førstevalg ved temperaturmåling på jeres 

afdeling? 

Aksiltermometer Mundtermometer Øretermometer 

Rektaltermometer 

4. Kender du årsagen til, at afdelingen har valgt den ovenfor anførte 

målemetode som førstevalg? Ja Nej 

Hvis ja, hvad er årsagen? Sæt gerne flere krydser 

Metoden er billig Metoden er miljøvenlig Metoden er patientvenlig 

Metoden er tidsbesparende Metoden er præcis og nøjagtig 

Metoden er nem at bruge for personalet Metoden er hygiejnisk 

5. Er der situationer, hvor I anvender en anden temperaturmålemetode end 

jeres førstevalgsmetode? Ja Nej 

Hvis ja, hvilken metode? Sæt gerne flere krydser 

Aksiltermometer Mundtermometer Øretermometer 

Rektaltermometer 

6. Bliver der rutinemæssigt foretaget daglig temperaturmåling på alle 

patienter på jeres afdeling? Ja Nej 

7. Er temperaturmåling lige så vigtig som blodtryks- og pulsmåling i den 


7839 

18

kliniske hverdag på jeres afdeling? 

Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad 

Nej, slet ikke 

Kilde: Wøldike M, et al: Metodevalg ved klinisk temperaturmåling på danske hospitalsafdelinger. 

Ugeskrift for Læger 170/22 


7839 

19

Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?