Klynger i Region Sjælland

regionsjaelland.dk

Klynger i Region Sjælland

Klynger i Region Sjælland

Bilag 2: Pilotstudie B:

Klyngepotentialet i miljø-/energiområdet i

Region Sjælland

Udarbejdet af Oxford Research A/S

for det midlertidige vækstforum i Region Sjælland

Februar 2006


Indhold

1.1 Indledning..........................................................................................................5

1.2 Energi og Miljø – et overbliksbillede.............................................................5

1.2.1 Brancheinddeling og definition ...........................................................6

1.2.2 Specialisering samt lokalisering af virksomhederne på kort............7

1.2.2.1 Generel lokalisering....................................................................8

1.2.2.2 Lokaliseringen af de større virksomheder...............................8

1.2.2.3 De mest repræsenterede brancher..........................................10

1.2.2.4 De nye virksomheder ...............................................................11

1.3 Miljø & energi som klynge - Erhvervssamarbejde, netværk og F&Uaktiviteter..........................................................................................................14

1.3.1 En klynge der er svær at branchedefinere........................................15

1.3.2 SWOT - beskrivelse ............................................................................15

1.4 Potentielle mikroklynger og fokusområder.................................................17

1.4.1 Bioethanol.............................................................................................18

1.4.2 Symbiosen og globaliseringsperspektiver.........................................20

1.4.3 Alternativ energi på Lolland...............................................................24

1.4.4 Tiltrækning af kemisk industri mv. ...................................................25

3


1.1 Indledning

Erhvervsområdet for energi og miljø adskiller sig i modsætning til erhvervsområdet

for byggeanlægsbranchen ved at være omgivet af stor bevågenhed og interesse bl.a.

fra det offentliges side. Med andre ord er det et område, der aktivt er interesse for at

satse på. Dette bekræfter vores interview i Region Sjælland, da det fremgår af disse, at

en aktiv satsning på området for energi og miljø står øverst på flere erhvervsfremmeaktører

og politikeres ønskeliste over erhvervsudvikling i regionen.

Erhvervsområdet har indenfor den seneste årrække gennemgået en markant omvæltning.

Området har siden 1990´erne været præget af bl.a. liberaliseringen af et antal

miljøaktiviteter, i særdeleshed indenfor varmeforsyning, affalds-, vand- og spildevandssektoren.

Derudover har den alternative energi oplevet en fremgang bl.a. som

følge af teknologiske fremskridt og faldende produktionsomkostninger, hvilket Vestas

er det bedst kendte eksempel på. Endelig kan det fremhæves, at drivkræfterne i

energisektoren har ændret sig. Der ses en tendens til at tænke forureningsbekæmpende

og forureningsforebyggende. Miljøforbedringer ses således af virksomheder, som

en mulighed for at tjene penge frem for en nødvendig udgiftspost.

På baggrund af nærværende analyse foretaget i Region Sjælland er det muligt overordnet

at pege på, at klyngen for energi og miljø har følgende karakteristika:

• Har en relativt begrænset volumen, hvad angår antallet af virksomheder

• Den traditionelle branchestatistik indfanger ikke klyngers volumen, hvorfor der

suppleres med kvalitative metoder

• Stor bevågenhed og offentlig interesse

• Allerede mange etablerede og formaliserede netværks- og klyngeaktiviteter

• Er præget af en forskningsdreven innovation

Ovenstående karakteristik vil løbende blive uddybet i nedenstående afsnit.

I afsnit 1.2 gives et overbliksbillede af erhvervsområdet for energi og miljø i Region

Sjælland ved at sætte fokus på karakteristika som; brancheinddeling, lokalisering

og størrelse.

I afsnit 1.3 belyses de potentielle klyngekarakteristika, der præger erhvervsområdet

energi/miljø. Samtidig opstilles en overordnet SWOT-model for at strukturere

perspektiverne i erhvervsområdet.

I afsnit 1.4 vendes blikket mod de potentielle mikroklynger og fokusområder, der

giver et indblik i både de udfordringer og trusler, branchen står overfor, samt hvilke

muligheder og styrker der fremadrettet vil kunne påvirke branchen. Under de enkelte

fokusområder skitseres de strategier, der anvendelsesorienteret og fremadrettet vil

kunne bidrage til en positiv udvikling af klyngen for energi/miljø i Region Sjælland.

1.2 Energi og Miljø – et overbliksbillede

I dette afsnit vil vi skabe et overbliksbillede over energi- og miljøområdet baseret på

traditionelle brancheinddelinger. Formålet er at give Region Sjælland en geografisk

forståelse for områdets udbredelse i den nye geografi. Hvor ligger virksomheder? Ses

der tendenser til stærke lokale koncentrationer og specialiseringer – eller er der derimod

tale om et erhverv, der ligger nogenlunde jævnt fordelt rundt i regionen.

5


1.2.1 Brancheinddeling og definition

Erhvervsområdet ’Energi og Miljø’ er et bredt defineret område, da ’miljø’ og ’energi’

indgår bredt i mange brancher. ’Energi & Miljø’ består af to relativt forskellige områder

nemlig energi og miljø, hvor fællesnævneren først og fremmest er de miljøhensyn,

som tages i energiproduktionen. Et andet fællestræk er den store betydning, som

offentlig regulering har for erhvervene. Et yderligere kendetegn er desuden, at specielt

energidelen har gennemgået markante omstillinger i de seneste år, hvor markedet

gradvist er blevet liberaliseret.

Energidelen omfatter hele værdikæden fra udvinding af olie og gas i Nordsøen over

kraft/varmeproduktion til transmission og distribution samt produktion af f.eks.

turbiner, kedler, vindmøller mv., som udgør produktionsapparatet i energisektorer.

Miljødelen omfatter bl.a. produktion af miljøudstyr, spildevand- og rensningsanlæg.

I indkredsningen af klyngen anlægges der et bredt fokus på virksomheder, der:

• Indvinder og leverer energi og vandressourcer

• Håndterer og behandler spildprodukter

• Fremstiller og leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Følgende branche/NACE-koder 1 er benyttet til at indkredse virksomhederne i klyngen

’Energi & Miljø’:

6

Tabel 1.1: Statistisk indkredsning af klyngen energi & miljø

NACE Beskrivelse

11 Udvinding af råolie og naturgas

23.00.00 Mineralolieindustri

29.21 + 29.23 Fremstilling af ovne og fyringsaggregater, fremstilling af køle, fryse, ventilation og

klimaanlæg

31.10.40 Fremstilling af vindmøller og dele hertil

37 Genbrug af affaldsprodukter

40 El, gas- og varmeforsyning

73.10.00 Forskning og udvikling inden for naturvidenskab og teknik

74.30.30 Miljøtekniske målinger og analyser

90 Kloak, renovationsvæsen og renholdelse

Kilde: Oxford Research. 2006

På baggrund af ovenstående branchekoder har det været muligt at identificere 502

virksomheder, der har én eller flere ansatte i Region Sjælland, der arbejder indenfor

klyngen Energi & Miljø. Til sammenligning er der på landsplan omkring 2.913 virksomheder,

der arbejder i relation til energi og miljø.

1 NACE: Nomenclature generale des Activiés économique dans les Communautes Européennes. Ved en EU-forordning i 1990

blev det besluttet, at EU´s medlemslande fra 1. januar 1993 skulle benytte en fælles branchenomenklatur. Denne er den danske

DB/93–branchestruktur bygget op omkring. Branchestrukturen er inddelt i fire standardgrupperinger, der afspejler et

stigende detaljeringsniveau. Den 1-cifrede kode er mindst detaljeret, mens den 6-cifrede kode er mest detaljeret. Kodestrukturen

knytter sig til koderne i DB93 og angiver, hvor i DB93 man befinder sig.


Som vi beskrev i metodeafsnittet – (jf. strategirapporten) er brugen af den statistiske

indkredsning behæftet med en del problemer. Den traditionelle brancheinddeling

åbner eksempelvis ikke op for muligheden for udtømmende at indfange virksomheder

i Kalundborgs Industrielle Symbiose. Dette skyldes, at virksomhederne kategoriseres

som produktions- eller industrivirksomheder, selvom de ligeledes aktivt arbejder

med genanvendelse af deres affaldsprodukter. Dette medfører, at den statistiske

brancheinddeling ikke kan stå alene, men må suppleres af en kvalitativ afdækning for

at give et fuldgyldigt billede af klyngen/ erhvervsområdet.

1.2.2 Specialisering samt lokalisering af virksomhederne på kort

Nedenstående tabel 1.2 viser specialiseringsgraderne for energi-/miljøområdet på

baggrund af erhvervsredegørelsen for 2003. (Det skal understreges, at dette er data

fra Vestsjælland/Storstrøm og altså ikke indeholder data fra Roskilde at.) Det fremgår

her, at beskæftigelsen inden for Storstrøms og Vestsjællands amter procentvis

ligner landsgennemsnittet, mens eksempelvis Jylland/Fyn har procentvis flere ansatte

inden for dette ressourceområde.

Tabel 1.2 Beskæftigelse fordelt på ressourceområder

Ressourceområder Vestsjælland Storstrøm

%

Region Hovedstaden,

antal %

Jylland og Fyn

Antal %

Hele landet

Antal %

Fødevarer 28.000 19% 33.200 8% 132.300 18% 195.800 14%

Møbler/beklædning 4.800 3% 12.000 3% 44.600 6% 62.000 5%

Turisme 3.200 2% 12.500 4% 16.100 2% 32.400 2%

Bygge/bolig 40.400 28% 95.300 21% 186.300 25% 324.500 24%

IT/Kommunikation 11.700 8% 89.500 19% 70.200 9% 172.000 13%

Transport 16.500 11% 38.900 8% 88.100 12% 151.600 11%

Energi/Miljø 3.700 3% 6.300 1% 30.100 4% 40.300 3%

Medico/ Sundhed 9.100 6% 29.500 6% 20.300 3% 59.100 4%

Øvrige 29.900 20% 145.400 31% 161.200 21% 338.400 24%

I alt 147.300 100% 462.600 100% 749.200 100% 1.376.100 100%

Kilde: Erhvervsredegørelse for Vestsjælland-Storstrøm Erhvervssamarbejdet, Maj 2003

Overordnet tyder det derfor på, at det regionale klyngepotentiale, hvis det overhovedet

findes, skal findes i strategiske mikroklynger eller mere lokale koncentrationer og

initiativer.

De følgende kort er udarbejdet på baggrund af data fra KOB og kan bruges til at

identificere, om der skulle være mere lokale tendenser eller nicher af speciel relevans

for Region Sjælland.

Afsnit 1.2.2.1 viser således den generelle lokalisering af energi/miljø virksomheder

i Region Sjælland

Afsnit 1.2.2.2 retter fokus specielt mod de større virksomheder

Afsnit 1.2.2.3 viser lokaliseringen af de mest udbredte underbrancher

Afsnit 1.2.2.4 viser lokaliseringen af de nye virksomheder

7


1.2.2.1 Generel lokalisering

Kort 1.1. viser den generelle lokalisering af miljø- og energivirksomheder i Region

Sjælland.

Det fremgår, at der findes umiddelbare lokale koncentrationer, men at erhvervsområdet

generelt er jævnt fordelt. Tendenser til koncentrationer ses omkring den sydlige

del af Lolland, nær Holeby samt Køge/Roskilde. At en større del af virksomhederne

samles i området omkring Køge og Roskilde afspejler en generelt tendens til, at den

største erhvervsaktivitet findes i HT-delen af regionen.

Det efterfølgende kort 1.2 nuancerer billedet af virksomhedernes lokalisering ved at

inddele virksomhederne efter antal ansatte.

1.2.2.2 Lokaliseringen af de større virksomheder

Af nedenstående kort fremgår det, at størstedelen af regionens virksomheder indenfor

energi og miljø har under 20 ansatte. 79% af virksomhederne i branchen har under

20 ansatte, mens den resterende del har over 20 ansatte og op til 599 ansatte.

8

Kort 1.1: Generel lokalisering af miljø/energi virksomheder i Region Sjælland

KOB virksomheder med 1 eller flere ansatte febr. 2006

Kilde: Data fra KOB, februar 2006


Kortet illustrerer desuden, hvor de større virksomheder i regionen er placeret. Der

ses en tendens til, at de større virksomheder med over 200 ansatte er lokaliseret omkring

Køge/Roskilde samt Kalundborg. Medtages virksomheder med 100-199 ansatte

ses en yderligere lokaliseringstendens omkring Næstved. Kort 1.3 viser udelukken-

Kort 1.2: Lokalisering af virksomheder efter størrelse

Kilde:

(2)

de de større virksomheder, hvilket giver et tydeligere billede.

Kort 1.3 illustrerer, at virksomheder med over 20 ansatte typisk er lokaliseret omkring

Roskilde/Køge samt Kalundborg og til dels for virksomheder i mellemstørrelsen

omkring Næstved.

Den største virksomhed inden for energi/miljø er i særklasse Forskningscenter Risø.

De øvrige 12 virksomheder med mere end 100 ansatte (Ifølge KOB feb. 2006) er

listet nedenfor:

Miljøteam A/S; Slagteriernes Forskningsinstitut; Entreprenør Teknik Køge; Danmarks

Jordbrugsforskning; Danmarks Fødevareforskning; SEAS-NVE A.M.B.A;

Asnæsværket/Energi2, York Novenco ApS; Danmarks Miljøundersøgelser; Statoil

Raffinaderiet, Vestas Blades A/S; Seas Energi AmbA; Forskningscenter Risø.

På baggrund af ovenstående kort og identificeringen af de største virksomheder er

det muligt at pege på to overordnede lokaliseringstendenser:

• En tendens til industrilokalisering på Kalundborgegnen

• En tendens til forskningslokalisering omkring Roskilde

9


1.2.2.3 De mest repræsenterede brancher

Nedenstående kort viser en oversigt over hvilke brancher, der er mest repræsenterede

i regionen. Det fremgår, at de fleste brancher er fordelt ud over regionen. Brancher

10

Kort 1.3: Oversigt over virksomheder med over 20 ansatte

(2)

Kort 1.4 Inddeling af virksomheder efter branche med over 10 virksomheder

Kilde:


som vand- og varmeforsyning er ikke overraskende spredt bredt ud over hele regionen.

1.2.2.4 De nye virksomheder

I forhold til vurderingen af det klyngestrategiske potentiale er det specielt interessant,

hvordan status er på de nye virksomheder inden for energi/miljø i Region Sjælland.

Som det fremgår af tabel 1.3 nedenfor, er der, når man betragter antallet af virksomheder

inden for energi/miljø, relativt flere i Region Sjælland end i resten landet.

Det fremgår ligeledes, at andelen af nye virksomheder blandt energi-

/miljøvirksomheder er mindre i Region Sjælland end i resten af landet.

Tabel 1.3: Region Sjælland hele landet ift. Antal miljø/energi virksomheder

Region Sjælland Hele landet

Antal virksomheder total >1 ansat 23.740 175.090

Antal virksomheder i Energi/miljø 502 2.913

Procent i energi miljø 2,1 % 1,7 %

Antal energi(/miljø >2000 73 536

% af alle energi/miljø 14,5 % 18,4 %

Antal energi >2002 41 296

% af alle energi/miljø 8,1 % 10,2 %

Kilde: KOB Februar 2006

I de følgende kort placeres de 71 miljø-/energivirksomheder, der er etableret fra

2000 og fremefter kartografisk 2 .

Kort 1.4: virksomheder etableret efter år 2000

2 Af tekniske årsager kan ikke alle KOB’s virksomheder placeret på kortet, hvilket forklarer forskellen fra de 73 virksomheder i

tabellen til de 71 i kortet.

11


Som det fremgår af ovenstående kort er de 71 virksomheder, der er etableret i perioden

mellem år 2000-2005, spredt over hele regionen. De nye virksomheder udgør en

andel på 14,5%. Den største vækst har fundet sted i perioden fra 2001-2002, hvorimod

væksten af nye virksomheder i regionen indenfor energi og miljø fra 2004 og

frem er aftaget.

Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at pointere, at den benyttede metode ikke

indfanger alle virksomheder i branchen, som tidligere beskrevet. Dette betyder f.eks.,

at eventuelle virksomheder, der har etableret sig på Lolland-Falster som underleverandører

til Vestas, ikke fremgår af kortet, da de kategoriseres som industri-

/produktionsvirksomheder.

Kort 1.5 og kort 1.6 udvider og nuancerer billedet af de nye virksomheder i relation

til virksomhedernes størrelse, samt hvilke brancher de nye virksomheder tilhører.

12

Kort 1.5: De nyetablerede virksomheder fordelt efter størrelse

Kilde:


Kort 1.6: De nyetablerede virksomheder fordelt på brancher

Størstedelen af de nyetablerede virksomheder har mellem 2-4 ansatte og arbejder

indenfor indsamling af affald og opsamling og behandling af spildevand. De større

nyetablerede virksomheder er lokaliseret omkring Slagelse/Korsør samt Roskilde.

13


1.3 Miljø & energi som klynge - Erhvervssamarbejde, netværk og

F&U-aktiviteter

En ting er den rent branchemæssige tendens til specialisering og lokale koncentrationer,

som er vist i ovenstående afsnit. Som oplæg til en klyngestrategi er det dog

mindst lige så vigtigt at analysere og vurdere de reelle samspilsrelationer – eksisterende

såvel som potentielle inden for erhvervsområdet. Inden for energi/miljø erhvervsområdet

er der her en række markante tendenser, der skal fremhæves.

• Der er identificeret mange fælles udfordringer på tværs af virksomheder

• Der er identificeret adskillige netværk og mikroklynger under opbygning, der kan

arbejdes videre med. Der er i relation til klyngen igangsat en masse uafhængige

aktiviteter i relation til at styrke klyngen. Der kan nævnes ’Wind-Power-

Akademiet’, Forskerpark Lolland, Symbiosenetværket og Industri og Miljøparken

i Nakskov. Disse aktiviteter er primært centreret omkring to lokaliseringer henholdsvis;

Vest- og Sydsjælland.

• Der findes centrale forskningsmæssige aktører, der kunne blive et vigtigt omdrejningspunkt.

RISØ og RUC er centrale FoU institutioner i regionen – institutioner

som dog kun i mindre omfang bliver inddraget i de eksisterende mikroklynger

i dag.

14

Klyngeprofil for Energi & Miljø

F&U aktiviteter

• RISØ, RUC, CAT

• CEUS

• SYD-TEK

• EUC, herunder handelsog

tekniske skoler

• VUC, AMU,

Branchenetværk

• ERFA- grupper

• Brancheorganisationer

• Andre formelle samarbejdsnetværk

• Uformelle samarbejdsrelationer

Kilde: Oxford Research, 2005

Virksomheder

Ca. 166 virksomheder

med over 10 ansatte

Store virksomheder

inden for klyngen:

Vestas Windpower,

Nakskov

Asnæs Værftet

Energi2

Statoil- Raffinaderiet

Erhvervssamarbejde

• Wind Power Academy

• Grønt Center

• Den industrielle symbiose

• Center for Energi – og

miljøkompetence

• Nakskov industri og miljøpark

Andre aktører

• TIC Storstrøms hverscenter

• Vækstforum Sjælland

• Div. Kommuner

• Div. Erhvervsråd

• Faglige organisationer


Miljø-/energiområdet vurderes derfor generelt i lyset af den globale udfordring som

et utroligt spændende og perspektivrigt område for Region Sjælland. Dette kan synes

lidt paradoksalt i lyset af, at området ikke umiddelbart ringer en klokke, når man bruger

de traditionelle statistiske analyser. Dette umiddelbare og meget lærerige paradoks

forklares i nedenstående afsnit.

1.3.1 En klynge der er svær at branchedefinere

Vores kvalitative ”snowball-metode” har i meget høj grad bekræftet, at miljø-

/energiområdet kun i meget ringe omfang bliver dækket ind ved analyser, der gør

brug af det gængse NACE-kodesystem. Specielt når der skal afdækkes klyngestrategiske

perspektiver, viser vores kvalitative analyse, at brancheanalyser har meget begrænset

værdi. jf. følgende eksempler:

• Vestas tilstedeværelse på Lolland med over 500 medarbejdere indikerer en vækst

og et potentiale i miljøvenlig energi, som vil stå frem ved brug af statistiske brancheanalyser.

Der skal ikke herske tvivl om, at Vestas har en enorm regional betydning

– men reelt er der meget få klyngestrategiske elementer at slå på i den

forbindelse. Vestas på Lolland producerer vinger – en relativt simpel proces,

hvor kernekompetencerne er håndtering af komposit og styring af maskiner. Der

er således ikke relationer til andre miljø-/energirelaterede emner. Skulle Vestas

bruges i regional klyngesammenhæng, vil det således være i en maskinkompetenceopbygning

eller plast/kompositklynge.

• Danisco og Novozymes sidder på store dele af det globale enzymmarked. Enzymer

er et centralt element i forhold til at producere ethanol – et produkt som

EU og USA sætter stor lid til kan reducere afhængigheden af olie i fremtiden.

Region Sjælland har således to globale nøglespillere inden for et meget vigtigt

hjørne af fremtidens vedvarende energikilder – men det er spillere, som ikke vil

fremgå som miljø/energi virksomheder i gængse brancheanalyser.

• Symbiosen i Kalundborg er først og fremmest et bottom-up genanvendelsesprojekt

– og som sådan et skoleeksempel på en succesfuld miljø/energi mikroklynge.

Men klyngen indeholder gipspladeproducenter, enzymproducenter og biovirksomheder,

der ikke traditionelt ville blive opfattet som en del af miljø-

/energiområdet.

Processen med at skabe Ethanol indebærer enten udvinding af sukker fra stivelsesprodukter

eller enzymbearbejdning af sukker fra eksempelvis sukkerroer. Sukkerrør

er i øvrigt et væsentligt element i, at Brasilien har taget den globale førerposition i

forhold til ethanolproduktion. Den store landbrugsproduktion og især sukkerroeproduktion

og erfaring i Region Sjælland er således væsentlige parametre i forhold til en

fremtidig strategi inden for grøn energi. Men det er samtidig parametre, som ikke vil

fremgå af gængse brancheanalyser.

1.3.2 SWOT - beskrivelse

Følgende SWOT skema opsummerer de overordnede analyseresultater fra energi/miljøområdet

15


Miljø & Energi – generel SWOT-analyse

STYRKER

Gode lokaliseringsforhold uden for de store byer

Markante internationale virksomheder i Regionen

– specielt relateret til Bioethanol og enzymer

Markante mikroklynger

FoU institutioner er allerede til stede i regionen

Flere lokale netværk og klyngeinitiativer allerede

i gang

Politisk fokus i kommunerne

MULIGHEDER

Et område med store globale vækstperspektiver

Kobling mellem forskellige mikroklynger kan

skabe den nødvendige volumen

Der findes muligheder i at lave mere synergi og

symbiose

Efterspørgslen kan påvirkes politisk –

Opstart af Bioethnaolfabrikker vil virke som

forskningslokomotiver.

16

SVAGHEDER

De store virksomheder har hovedkvarter andre

steder

Dårlig erhvervspolitisk integration af de store

virksomheder

Få iværksættere

Få højtuddannede generelt

Dårlig kobling mellem mikroklyngerne

Dårlig udnyttelse af FoU institutionerne

TRUSLER

Andre regioner i DK satser på tilsvarende strategier

Andre lande er i øjeblikket foran Danmark på

Bioethanolområdet – også andre regioner i Danmark

er længere fremme


1.4 Potentielle mikroklynger og fokusområder

I vores gennemgang af miljø-/energiområdet i Region Sjælland har vi identificeret

fire mikroklynger eller fokusområder med videre potentiale:

• Bioethanol – det handler om at udnytte Region Sjællands unikke fordele i forhold

til at blive en væsentlig spiller på et marked, der vil vokse voldsomt over de

næste år.

• Symbiosen og globaliseringsperspektiver – det handler om at udnytte det

unikke symbioseprojekt i Kalundborg og ikke mindst den voldsomme internationale

interesse i en større regionaludviklingsmæssig sammenhæng.

• Alternativ energi på Lolland – Det handler om at støtte den politiske vilje og

de lokale ildsjæle i deres iver efter at bygge videre på Vestas-solstrålehistorien.

• Tiltrækning af tungere industri og kemisk industri – Det handler om at udnytte

den geografiske beliggenhed i nærheden af storbyerne København, Århus

og på sigt Berlin.

I dette afsnit vil vi skitsere perspektiverne i de fire mikroklynger individuelt. Som det

fremgår, er der dog væsentlige overlap og synergi mellem de forskellige mikroklynger.

Fællesnævneren mellem de fire mikroklynger ligger i følgende:

Fælles muligheder for at udnytte unikke danske styrkepositioner internationalt –

men det kræver koordinerede ressourcer.

Unikke styrker relateret til bioethanol og symbiosen – men en fælles opfattelse af

at det kræver regionale muskler at realisere styrkerne.

Tværgående interesse i at skabe langt bedre koblinger til de regionale FoU aktører

som RISØ, RUC(TekSam) og Øresund Science Region

Store regionale imagemæssige perspektiver i et samlet klyngeinitiativ med volumen.

Bred opbakning til at få etableret et stærkt regionalt klyngeinitiativ, der kan medvirke

til at realisere det regionale potentiale.

I det efterfølgende vil vi derfor lægge op til en samlet miljø/energi klyngestrategi på

makroniveau. Denne samlede klyngestrategi foldes yderligere ud i strategirapporten.

17


1.4.1 Bioethanol

Bioethanol

Bioethanol vil i fremtiden blive et væsentligt supplement til benzin. Ethanol er grundlæggende sprit

– som kan produceres ved at behandle sukkerstoffer i en kemisk proces. Sukker kan enten komme

fra sukkerroer eller sukkerrør – men derudover kan sukker også udvindes fra stivelse i eksempelvis

hvede.

Ethanolproduktion kan derfor opfattes som videnintensivt landbrug – men giver grundlæggende

landbrugsrelaterede varer højere værdi ved at omdanne dem til ethanol.

Danmark har endnu ikke en produktion af ethanol i gang – men mange steder barsles der med at få

etableret pilotproduktionsanlæg.

Region Sjælland har med et tidligt forsøg i den gamle sukkerfabrik i Gørlev (tilbage i 60’erne) samt

Daniscos gamle spritfabrikker en vis historisk ekspertise relateret til ethanolproduktion

Oplysninger fra interview samt diverse avisartikler

I Region Sjælland findes to eksisterende mikroklynger relateret til bioethanol. Begge

mikroklynger handler om at skabe grundlag for en potentiel opstart af produktionsanlæg

– klyngerne er således på et meget tidligt stadie.

• I Kalundborg er der bl.a. som følge af Symbiosen opstået et projektsamarbejde,

der involverer Statoil, DLG, Rambøll og Novozymes. Det er et ekstremt stærkt

team, fordi det både involverer aftagere (Statoil) – Råvareproducenter (DLG) og

tekniske enzymspecialister (Novozymes) Derudover påtænkes også at inddrage

Asnæsværket som en mulig ”host” for et pilotfabriksanlæg.

• Med omdrejningspunkt omkring Danisco og Grønt Center på Lolland barsles

der med et tilsvarende projekt på Lolland. Også det projekt har nogle unikke

fordele – Danisco’s køb af Genencore sikrer relationer til den nyeste forskning

på området – og adgangen til sukkerråvarerne er en yderligere regional styrkeposition.

Derudover kan der potentielt ligge nogle meget store muligheder i de eksisterende

sukkerfabriksanlæg.

Oxford Research vurderer, at Region Sjælland har unikke fordele i forhold til at få

etableret to pilotproduktionsprojekter til produktion af bioethanol. Der ligger en unik

mulighed for her at skabe en videnintensiv, langsigtet beskæftigelse i regionen – og

samtidig vil en sådan produktion kunne bevare den regionale volumen i landbrugsproduktion.

Der er virksomheder, som er klar til at investere

Man har gode produktionsarealer og potentielle eksisterende produktionsfaciliteter,

der kan bruges

Man har stor erfaring med sukkerroer og spritproduktion – og landbrugsproduktion

i øvrigt

Med Danisco’s og Novozymes tilstedeværelse er man førende på verdensmarkedet

på enzymområdet, der er centralt i ethanolprocessen. Risø er yderligere en

spiller af international kaliber.

18


Det globale marked for bioetahnol forventes at vokse kraftigt i de kommende år

– med den rigtige strategi kan Region Sjælland få store andele i dette voksende globale

marked.

Bioethanol på verdensmarkedet – store vækstperspektiver

Kilde: Sønderjysk Landboforening 2005

Produktion af bioethanol er forskningstungt

og kan man få etableret pilotproduktionsprojekter,

vil det naturligt

medføre markant videnoverførsel

til Region Sjælland.

Regionens erfaring med symbioseprocesser

og affaldsbearbejdning kan

på sigt medføre yderligere regionsspecifikke

fordele i forhold til bioethanol.

Man har i regionen førende forskere

på området (RISØ), og både RISØ og

RUC (TEK-SAM) vil være oplagte regionale

forskningspartnere. Derudover

er der ikke langt til DTU og landbohøjskolen,

som også er meget stærke

på området.

Novozymes, Risø og Danisco – 3 førende

globale aktører

Novozymes og Risø har længe været blandt de

førende inden for forskning og enzymproduktion

relateret til bl.a. Bioethanol.

Danisco overtog i 2005 den amerikanske virksomhed

Genencor, som også hører til de verdensførende

i forhold til enzymproduktion til

bioethanolproduktion. Netop Genencor og

Novozymes har for nylig været involveret i et

meget stort amerikansk forksningsprojekt, der

havde til formål at reducere omkostninger til

enzymer, der kan nedbryde biomasseprodukter

til ethanolproduktion

Divers interview samt deskresearch

Selvom region Sjælland vurderes at have relative fordele i forhold til bioethanol, skal

det understreges, at disse fordele ikke udnyttes, som tingene er i dag. Tværtimod er

en mængde andre regioner i ind- og udland allerede i gang med at etablere produktionsanlæg

hvilket betyder, at der skal handles hurtigt, hvis Region Sjælland skal udnytte

sine fordele. Jf. bl.a. tekstboks på følgende side.

19


Store perspektiver – men andre er også på banen

I Sønderjylland arbejder man ligeledes med et bioethanolprojekt på tegnebrættet. Her er tanken

også, at man kan satse på eksport indtil, det danske hjemmemarked kommer i gang. Man har her

fået lavet en række beregninger af de potentielle økonomiske virkninger hos Institut for Miljø- og

Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet. Resultaterne, der kan illustrere perspektivet for mulige

sjællandske projekter, var følgende: (Baseret på en investering på ca. 600 mio. dkk)

I Etableringsfasen: Ca. 567 arbejdspladser

Ca. 306. mio. kr. i Bruttoværditilvækst

Ca. 24 mio. i skattebetalinger

I Driftsfasen: Ca. 250 arbejdspladser

Ca. 165,7 mio. kr. i Bruttoværditilvækst

Ca. 80 mio. i årlige skatteindtægter

Kilde: Sønderjysk Landboforening 2005

1.4.2 Symbiosen og globaliseringsperspektiver

Symbiosesamarbejdet i Kalundborg er det mest afgørende kort i troen på, at Region

Sjælland har nogle unikke muligheder ved at fokusere på en energi-/miljøklynge.

Symbiosen i Kalundborg

Symbiosesamarbejdet mellem virksomhederne i Kalundborg går mange år tilbage. Omkring 1961

igangsættes forskellige samarbejdsaktiviteter mellem virksomhederne. Dette omhandler fra starten

ressourceudnyttelse både på energi- og miljøsiden. Fra starten er der fokus på vand. På egnen er

vand en mangelvare – både grundvand samt ferskvand, der hentes fra den nærliggende Tissø. Derfor

mødes man og diskuterer, hvordan man samlet set kan udnytte og genbruge vandet på den

bedste måde. Energiprojekterne opstår i kølvandet på, at Asnæsværket etablerer fjernvarme. Virksomhederne

går sammen med henblik på at udnytte den overskudsvarme, som produktionen fører

med sig. I 1982 udvides netværket fra de eksisterende tre virksomheder (Asnæsværket, Statoil og

Gyproc) til også at omfatte Novo og Novozymes. Siden hen kommer Soilrem og Noveren med.

Det samme gælder Kalundborg Kommune, der også indsluses som partner. I 1995 blev det vedtaget

at formalisere samarbejdet, hvorfor der blev nedsat et center, der stod for at koordinere aktiviteter,

henvendelser og informationer.

Den drivende kraft i symbiosen har været økonomi og virksomhedernes ideer og initiativer. Der

har været fokus på, hvordan man som virksomhed har kunnet opnå besparelser af energi- og miljømæssig

karakter. Det har været en afgørende faktor, at alle de igangsatte projekter har været

økonomisk rentable og outcome har været en økonomisk gevinst. En sidegevinst har været de tætte

relationer, der har udviklet sig mellem virksomhederne.

www.symbiosis.dk + diverse interview.

Det er blevet diskuteret, om Symbiosen er et klyngeprojekt – men i henhold til Oxfords

klyngedefinition i strategirapporten er det tydeligt, at vi her har et stærkt og tæt

virksomhedssamarbejde, som kan betegnes som en mikroklynge med betydelig volumen.

Andre ”succesfulde clusterinitiativer” i Danmark som eksempelvis Alucluster

i Sønderjylland har ikke større volumen end Symbiosen – tværtimod.

20


Symbiosen er et 100 pct. bottom-up projekt – startet og drevet af innovative virksomheder.

Symbiosen er et meget stærkt og innovativt bottom-up projekt mellem stærke virksomheder

inden for forskellige brancher. Et erhvervspolitisk udviklingsprojekt må

naturligvis forholde sig til, at der er tale om et velfungerende samarbejde, som de

eksisterende virksomheder er meget tilfredse med.

Ud fra en regional erhvervspolitisk sammenhæng kan der være store fordele i at bygge

videre på dette projekt – men det er altså primært de eksisterende aktører, der skal

kunne se en fordel ved at videreudvikle

projektet.

En helt afgørende forudsætning for at

kunne udnytte symbiosen i en regional

erhvervspolitisk sammenhæng er naturligvis,

at de eksisterende virksomheder

er med på vognen. Det kræver, at et

eventuelt klyngesekretariat tager nogle

grundige overvejelser omkring, hvilke

fælles interesser de meget forskellige

symbiosevirksomheder kunne have. Et

eksempel kunne være målrettede kompetenceudviklingsinitiativer

– meget

gerne EU-støttede. Der skal med andre

ord skabes en fornuftig gulerod, der

kan overtale Symbiosevirksomheder til

at gå ind i et større regionalt udviklingsprojekt

– en ”EUprojektansøgnings-støvsuger”

kunne

være et meget kontant eksempel.

Der er muligheder i symbiosen – men ikke som selvstændig klynge!

Ud fra et klyngeperspektiv er det meget afgørende, at virksomhederne i Symbiosen er

vidt forskellige på mange områder. Tidligere forsøg på at skabe yderligere klyngesynergi

i forhold til eksempelvis kompetenceudviklingsinitiativer er netop strandet på

denne forhindring.

På samme måde er det oplagt, at samlokaliseringen af elværk, en gipspladeproducent

og en enzymfabrik ikke kan tiltrække og opfostre nye virksomheder på samme måde

som eksempelvis tekstilklyngen omkring Herning/Ikast eller Aluminiumsklyngen i

Sønderjylland. Symbiosen er med andre ord ikke en kompetenceklynge i traditionel

forstand – og erhvervspolitisk vil det derfor også være en fejl at satse på symbiosen

som et selvstændigt klyngeprojekt.

Mulighederne relateret til Symbiosen er mange – men kan med fordel grupperes inden

for følgende hovedkategorier:

• Globaliseringsperspektiver

• Videreudvikling af selve symbiosen og symbioseafledte idéer

• Tripple-down effekter fra Symbiosen - supply chain mapping

• FoU tiltrækning som følge af Symbioseinteressen

Forretningsforståelse er nøglen til mobilisering

Oxford Research har gennem et flerårigt projekt

i Viborg Amt forsket i, hvad der kræves, hvis

man vil mobilisere virksomheder til regionale

klyngeorienterede udviklingsaktiviteter.

Nøgleord er i den forbindelse timing og forretningsforståelse.

Virksomhederne skal have noget

ud af at deltage – og det kræver relativ god branchespecifik

forretningsforståelse at kunne argumentere

for dette på den rigtige måde.

Skal Symbiosevirksomheder mobiliseres til yderligere

regionalt udviklingsarbejde, kræver det

således en grundlæggende viden om de meget

forskellige virksomhedstyper, der indgår i Symbiosen.

Kompetenceklyngeprojektet, Viborg Amt 2005

21


A) Globaliseringsperspektiverne

Kalundborg har med Symbioseprojektet tiltrukket markant interesse fra bl.a. Kina.

Venskabsbyen Tianjin med næsten 10 mio. indbyggere er et resultat af denne satsning.

Som følge af den traditionelle satsning på miljø i Danmark kan vi generelt forvente

en stærkt stigende eksport på dette område i fremtiden. Og med Symbiosen har

Kalundborg og Region Sjælland en betydelig komparativ fordel i forhold til at erobre

dette marked.

Eksportmuligheder inden for energi / miljø - Især Kina er spændende !

Eksporten af danske produkter og knowhow inden for miljø- og energiområdet er ifølge et aktuelt

estimat fra miljøstyrelsen mere end fordoblet fra 15-17 mia. kr. i 1996 til 35-40 mia. kr. i 2006.

Ifølge Miljøministeren har Kina sat mere end 1.000 mia. kr. af til investeringer i miljø- og energieffektiv

teknologi over de næste 15 år.

Børsen 31. januar 2006

Kina indførte den 1. januar 2006 en ny energilov, hvor 15 milliarder kroner afsættes over 5 år til

alternative energiprojekter. Affaldsafbrænding er et af prioritetsområderne og et affaldsforbrændingskraftværk

er ved at blive bygget i Shaoxing i Østkina. Yderligere skal vindenergikapaciteten

30-dobles over de næste 15 år, ligesom 28 elektricitetsværker baseret på biobrændsel er på tegnebrættet

- og to er under opførelse

Dr.dk 13. januar. 2006

Pointen er, at denne mulighed ikke bliver udnyttet, som tingene står i dag. Symbiose

virksomheder er jo netop ikke internationale konsulenter – det er producerende virksomheder,

der sparer ressourcer ved at arbejde tæt sammen. Dette tætte samspil kan

der i sig selv komme meget ud af, (Bioethanolprojektet er eksempelvis i høj grad

gjort muligt pga. det tætte samspil mellem virksomhederne), men der kan gøres meget

mere.

Det bør eksempelvis være en konkret målsætning for Region Sjælland, at der om 5-7

år skal være en internationalt orienteret konsulentvirksomhed med 50-150 ansatte i

tilknytning til Symbiosen. Det kræver ambitioner – og det kræver kreativ erhvervspolitik,

hvor man gentænker samspillet mellem det offentlige og det private. Zealand

Care kunne være et eksempel, man kan læne sig op af. I første omgang kræver det, at

man har ambitionen og troen på at det kan lade sig gøre.

B) Videreudvikling af Symbiosen og symbioseafledte idéer

Symbiosen har, som den er i dag, ikke som sådan interesse i eksempelvis at vokse

eller ændre sig. Den er opstået ud fra en tanke om at spare ressourcer – og det fungerer

aldeles udmærket.

Ud fra et regionalt erhvervspolitisk perspektiv kan der dog være store interesser, og

også muligheder i at udvide Symbiosen. Kan der eksempelvis kobles affaldsbearbejdning

til? Eller kan der tilkobles spildevandsleverandører?

Der har allerede været arbejdet med muligheden for at afdække, om Symbiosen i sig

selv kan trække nye virksomheder til – og dette kan der sagtens arbejdes mere ambitiøst

på.

22


Eksemplerne fra Playford (forhåbentlig) 3 viser, at man ved at satse aggressivt på international

tiltrækning har nogle muligheder. Bare én større virksomheder her vil jo

betyde utrolig meget rent vækstmæssigt – men endnu vigtigere er den imagemæssige

signal værdi, det vil kunne sende omkring hele Green Power cluster idéen.

Men samtidig kan det også være en mulighed at koble andre af regionens eksisterende

virksomheder til Symbiosen. Symbiosevirksomhederne har stor gavn af helt tæt

samlokalisering – men det kan sagtens tænkes, at nye tilknyttede virksomheder ikke

nødvendigvis behøver at lokalisere sig i Kalundborg. Det korte af det lange er, at

Region Sjælland er et udtryk for en ny geografi, som giver nye muligheder i forhold

til symbiosen. Her ligger muligheder, som ikke er afdækket endnu.

C) Tripple-down fra Symbiosen og supply chain mapping.

Symbiosen består af virksomheder af en størrelse, der adskiller sig meget markant fra

den generelle erhvervsstruktur på Sjælland og i Danmark.

I en regional erhvervspolitisk sammenhæng ligger der en spændende udfordring i at

få koblet de mindre virksomheder og de potentielle iværksættervirksomheder tættere

til de store i Symbiosen.

Et første skridt kunne være at få lavet en detaljeret supply chain kortlægning af disse

store virksomheder – og i øvrigt også af andre af regionens store virksomheder. Ved

man nok om, i hvor høj grad det regionale udbud af underleverandører støtter de

store virksomheder?

Supply Chain analyser i Playford, Australien

I City of Playford, der ligger i Australien, har erhvervsudviklingsaktiviteterne og strategierne taget

udgangspunkt i metoden ”Supply Chain Management”, der er en metode til at styrke grundlaget

for erhvervsudvikling. Med brug af metode er det muligt at kortlægge virksomhederne, underleverandørerne

og deres kunder samtidig. Dermed skabes et overblik over, hvilke formelle og uformelle

netværk, der eksisterer og hvilke koblinger der betinger virksomhedernes eksistens og udvikling.

Dette overblik giver erhvervsfremmeaktørerne nye redskaber at arbejde med. City of Playford har

kortlagt et stort antal virksomheder, der benytter samme underleverandør, hvilket har kunnet benyttes

strategisk, offensivt og målrettet. I dag har en større underleverandør til elektronikbranchen

’Hirotec’ slået sig ned i regionen

Internationale casestudier til inspiration for Region Sjælland, Oxford Research, 2006

Men derudover kunne man også arbejde mere målrettet på at koble iværksætterinitiativer

til de store i Symbiosen. Eksempelvis i forbindelse med nye vækstvirksomheder

inden for eksport af miljøteknologi og knowhow.

D) FoU tiltrækning i forbindelse med Symbiosen – Tripple-helix katalysator

Symbiosen har meget stor interesse i den internationale forskningsverden. Symbiosen

får en mængde henvendelser omkring mulighederne for at samarbejde i en række vidt

3 Se: ”Internationale casestudier til inspiration for Region Sjælland”, Oxford Research, 2006. Offentliggøres på Regions Sjællands

hjemmeside i marts 2006

23


forskellige internationale projekter – men ofte er denne interesse ikke direkte anvendelig

for Symbiosevirksomhederne.

For en region som Sjælland har denne FoU interesse derimod anderledes stor betydning.

Spørgsmålet er, hvordan det bedst kan udnyttes? Som tingene er i dag, er flowet

mellem eksempelvis TekSam og Symbiosen hovedsagligt begrænset til de mange studieprojekter,

der har brugt Symbiosen som Case. Region Sjælland kunne sagtens få

meget mere ud af dette. Internationale masteruddannelser vil have en stor interesse i

at have sommerstipendiater og praktikophold i et videncenter tilknyttet Symbiosen.

Det vil kræve et tættere samspil med RUC – hvilket både RUC og Symbiosen kunne

få stor gavn af. Men det kræver, at der prioriteres ressourcer til at få processen sat i

gang. Internationale anerkendte gæsteforelæsere – Ph.D studerende fra Danmark og

Udlandet, udvekslingsstuderende fra Kina etc. etc. kunne alt samme medvirke til at

skabe en større videntung base i Kalundborg – måske en forløber for et egentligt

”industrial college” med fokus på den tunge industri og miljøområdet.

Det er oplagt, at et sådant videncenter ville kunne facilitere koblinger i forhold til de

mange projekthenvendelser, der kommer til Symbiosen, og derved komme til at fungere

som en tripple-helix katalysator på regionalt niveau.

1.4.3 Alternativ energi på Lolland

Vestas tilstedeværelse i Nakskov har skabt en voldsom lokal ændring. Fra at være en

industriregion i tilbagegang præget af fortidens industrier er ånden nu ændret i retning

af at være en region i fremtiden præget af fremtidens miljøerhverv.

Der er derfor en stor politisk vilje og et stigende antal lokale ildsjæle, der tror på visionen

om et Lolland domineret af udviklingsorienteret alternativ energiproduktion.

Nakskov Kommune er politisk fyrtårn på det vedvarende energiområde, og der satses

på flere forskellige projekter fordelt rundt på Lolland:

24

• Windpower Academy, Rudbjerg

• Bølge og tidevand, Ravnsborg

• LA21 og Brint, Nakskov

• Derudover findes der i relation til Danisco og Grønt Center spirende planer

inden for bioethnaolområdet

På Lolland har man identificeret følgende lokaliseringsmæssige fordele, der argumenterer

for, hvorfor en sådan satsning på vedvarende energi måske vil have mulighed

for succes på Lolland:

Lolland er ikke tilsluttet den nationale naturgasforsyning – derfor unikke

testmuligheder

Lolland har allerede betydelig erfaring inden for biomasse, biogas og vindenergi

Lolland har de fysiske rammer til bl.a. at gennemføre fuldskala testprojekter

Hurtig og fleksibel sagsbehandling fra de kommunale myndigheder

Den politiske vilje er til stede i relation til at gennemføre forsøgsprojekter

Lolland har erfaringer med ’triple helix’ konstellationer, hvor såvel private

som offentlige aktører indgår sammen med relevante forskningsinstitutioner.


Reelt viser vores overbliksanalyser, at når man taler private virksomheder, er der tale

om meget lille aktivitet ud over Vestas – og de aktiviteter, der er forbundet med Vestas

lokalisering på Lolland. De aktiviteter, der er knyttet til Vestas har reelt ikke meget

med andre former for alternativ energi at gøre, da vingeproduktionen på Vestas

handler om bearbejdning af komposit i stor skala. Synergien til andre alternative

energikilder og lokale underleverandører er i den forbindelse fraværende.

Potentialet består i fremadrettet at udnytte og styrke de fordele og positive rammebetingelser,

denne del af regionen besidder, hvilket bl.a. kan komme den alternative

energi til gode.

Ved at satse på, at Lolland bliver det operationelle område for en mangfoldig udvikling

af vedvarende energiteknologier, vil der kunne opnås forskellige fordele. For det

første vil det skaffe flere arbejdspladser til den sydlige del af regionen, derudover vil

denne del af regionen kunne fremvise et mere intelligent energiforbrug, hvis energikilderne

knyttes til husstande og virksomheder.

Offentlig regulering som hæmsko?

For regionalt at udnytte og støtte op om disse potentialer i fuld skala kan det anbefales,

at der sættes fokus på betydningen af den offentlige regulerings betydning for at

udvikle et effektiv område for alternativ energi på Lolland. En stor satsning kan blive

besværliggjort, hvis den offentlige regulering ikke er indrettet på at høste fordelene

ved at satse på de alternative energikilder.

Oprettelse af lokale uddannelser indenfor energisektoren

I forhold til den udvikling, der satses på indenfor energi og miljø, ses der et udviklingspotentiale

i at knytte faguddannelser til de forskellige energiområder. Som eksempel

er der i regionen spirende tanker blandt erhvervsfremmeaktører om, at EUC-

Lolland skal tage patent på at udvikle en ny uddannelse indenfor ’brint’, når dette

etableres i regionen.

Dette kunne være et strategisk udspil i forhold til at fastholde en kompetence i regionen

ved at samle nogle uddannelsesaktiviteter i relation til energisektoren.

1.4.4 Tiltrækning af kemisk industri mv.

Et tværgående fokusområde handler om

tiltrækning af kemisk industri mv. fra de

store omkringliggende byer. Det handler

i høj grad om at få skabt en koordineret

og fokuseret planlægning i Region Sjælland.

Alle byer skal ikke nødvendigvis have

kontorbyggerier og luksusboliger langs

havneanlæggene. Hvis alle går den vej

risikerer vi at stå med en række ”færøske

fiskefabrikker” på et eller andet tidspunkt.

I dele af Region Sjælland kan man

med fordel fortsætte sin specialisering

inden for miljørigtig tungere industri og

Midt-Vest: Fælles planstrategi

Landsdelcenter Midt-Vest har gennem de sidste

par år arbejdet med en fælles planstrategi for

Holstebro, Struer, Herning og Ikast. En koordineret

arbejdsdeling ses her som en forudsætning

for den fælles fremtidige vækst – i tæt kobling til

områdets fælles regionale innovationsstrategi.

I nogle områder skal industrien prioriteres – i

andre skal turismen eller serviceøkonomien

prioriteres – men fokuseret arbejdsdeling er af

fælles interesse.

http://www.landsdelscenter.dk

25


kemisk industri – og tiltrækning af eksempelvis kemisk industri til Kalundborg kan

således ses som en måde at forstærke mulighederne for at specialisere sig i miljøteknologi

og genanvendelse.

Og samtidig skal man på Sjælland være meget opmærksom på tendenserne i København,

Århus, Odense, Berlin mv. Her vil man i stigende grad gerne af med eksempelvis

den kemiske industri.

Det er selvfølgelig ikke vækstforum, der skal gå ind og planlægge Region Sjællands

erhvervsarealer – men vækstforum kunne stå for at facilitere en arbejdsdelingsproces,

der vil være til hele regionens fordel.

Derudover er det vigtigt, at der skabes gode samarbejdsrelationer til kommuner som

Hvidovre, Randers mv. – hvor man bevidst arbejder på at omdanne traditionelle erhvervsarealer

til boliger og kreative erhverv. På Sjælland har man pladsen og de gode

havneadgange mv. – samtidig med at man er centralt placeret mellem de store byer –

det kan udnyttes bedre med strategiske samarbejdsrelationer til andre byer

26

More magazines by this user
Similar magazines