Nr. 3 - Oktober 2008 - Johannes Jørgensen Selskabet

More documents

Recommendations

Info

EU ROPAEREN JOHAN NES JARCENSEN 'lF HENRIK DENMAN ( Redigeret uddrag af fbr-edrag holdt ved sommenrodel den 14. sept. i folbindclse med Colden Days 2008) Man kan med en vis ret sige, at Johannes Jsrgensen i en lang inrkke havde en dirlig presse i Danmark. Han var godt stof - og ofte forsidestof - i sarntidens aviser, ikke mindst nir han var centrum for mere saftige og kontroversielle journalistiske historier. Hans konversion tii katolicismen dannede grobund for rnange angreb pi ham, og det hele blev krydret med angreb for eksempel i forbindelse med hans meget omtalte skilsrnisse. Billedet af den kendte danske kulturpersonlighed sorr skydeskive for bAde andre kulturpersonligheders og journalisters angrebslyst endrede sig imidlertid i mellemkrigsirene og resulterede efter den anden verdenskrig i en totalt forandret situation: En hyldest i pressen og fra store dele af det danske kulturliv. Johannes Jorgeuseu positiou i dansk presse endrede karakter i 1920'erne og 1930'erne, og han tonede i samspil med pressen frern sorn den danske europ&er, der i de to omskiftelige og urolige irtier blev presenteret som politisk iagttager og fortolker af de politiske begivenheder og strornninger. Som foredragsholder og bladkorrespondent levede han et omflakkende liv pA relser i Europa, og ved sensomfiIeren 1913 besluttede han, tilskyndet af Mogens Ballin, at leve uden for Danrnark, fiernt fra sin familie. Efter syv 6rs arbejde i Siena og Assisi og rejser i Frankrig og Belgien vendte Johames Jorgensen i 10 1920 hiern til Danmark pi et kort besog, som han derefter gentog nesten hvert ir. Han boede fast i Assisi i Arene 1915- 39, og sent i sit liv slog han sig ned i bamdorrshjemmet i Svendborg i 1953. Flere forskere har dvrelet ved Johannes Jorgensens udhndighed. En vinkel pi hans rejseliv er, at der er et element af flugt i hans valg - ikke blot flugt fra en besvarligt og i virkeligheden uoverskueligt okonornisk og farniliernessig tilverelse i Danrnark, men ogsi sty.ret af "en ubestemt modstand mod hele den samfundsmrssige ensretning og den alment nordeuropriskprotestantiske kultur- og erindringsloshed", som Erik Skyurn-Nielsen har pApeget. Han taler om en "inderlig personlig lede ved hjenlig livsfonn og mentalitet, der driver den enkelte ud til et mode med kulturer, hvor han eller hun ganske vist stadig er fremrned, men bedre kan forsone sig rned frernrnedheden sorr alrnent vilk6r": "Historien forn Johannes Jorgensen udlandsophold] handler siledes orn en stor indre uro, orrr de objektive betingelser i Danrnark for en bestemt indsform og orn at tage personlig konsekvens af en fslelse af bide frernrnedhed her og diffus tilknyning uden for Danmark," mener Erik Sklum-Nielsen. I lsbet afde ir. han boede i Italien. skabte han sig en position som dansk kulturgesandt, men han var ogsi en politisk iagttager og en ivrig journalist og kronikor, der fik sine indleg trykt i s6-
vel danske som intemationale dagblade. Hans Bslling skriver et sted: "Han blev frem for nogen anden dansk Skribent Europreer - da vil Danmark vere frerdigt. Det vil vrere Finis," lod hans vurdering. og vel at Han mente, at det vil f[ alvorlige falger, hvis landet blev afrustet, sA len- mrrke ikke blot af Viden om andre ge andre havde noget at angribe os med: Landes Historie og aktuelle politiske "Hvis vi virkelig skulde v€ere saa van- Forhold, men gennem en Hjertets Indfsvittigt bindegale at afurebne, maa vi lelsesevne og en Intuition, der gjorde vrere forberedt paa Folgerne, og de bli- den franske Borger, den italienske Bonver ikke behagelige." de, den britiske Skribent og den sydty- I et senere interview i Nqtionaltiske Prrest til hans Landsmrnd i den dende fta 1929 uddybede han sin hold- europriske Helhed, Mennesker han ning til at opretholde et dansk forsvar. forstod og holdt af. Kun Preusseren var ham hele hans Liv fremmed - ikke den Han fortalte, at man uden for landets grenser generelt ikke lagde mrerke til enkelte Preusser, men Preusseren soln Danmark, og at de store lande ikke be- Type, Preusseren af forst Bismarcks, kymrede sig om, hvad vi foretog os. senere af Hitlers Observans. Men Natio- Men noget havde de dog lagt marke til nalisme og Racehovmod var hans hu- i udlandet, nemlig nedrustningsplanermane og katolske Natur dybt imod, ja ne: "... de Mennesker, der har talt med forhadt." mig om dette Sporgsmaal, og hvis Me- Johannes Jorgensen gav en rrekke ning jeg har haft Lejlighed til at se paa interviews i de danske aviser i Tryk, betragter os med en mild og 1920'erne og 1930'erne. I artiklerne uforstaaende Hovedrysten." forklarede og fortolker han en rekke I et interview i Berlingske Tidende tidsaktuelle ermer, han blev konfronte- i 1926 blev Johannes Jorgensen bedt ret rned af journalisten, men iser om at fort€lle om italienemes opbak- sporgsrnAl af politisk karakter, som ogsi ning til Mussolini, der kort forinden var var det, der havdejournalisternes storste interesse - foruden sporgsmil om, hvor- blevet udsat for et attentat. Han advarede mod at tro, at der kun var tale om dan Jorgensens liv formede sig i udlan- fascister og en frygt for Mussolini, for det. der var tale om en ubetinget tilslutning: Et af de store sporgsmil i mellem- For den gode fascist er lydigheden det krigsirene var for eller imod en storre vesentlige. Den ubetingede lydighed eller rnindre afrustning i Danmark. Jo- havde gjort det muligt for Mussolini at hannes Jorgensen sagde til avisen Ks- skabe orden i Italien, hvor strejker blev benhqtn i 1924, at han i sine tanker be- forbudt, togene afgik precist og der var skeftigede sig meget med planeme om orden i alt. Journalisten spurgte, om en afrustning af Danmark: "Hvis det Johannes Jorgensen troede, at menne- skulde gaa saa galt, at Danmark afrustesker bliver lykkelige ved at fole den de, og hvis der udviklede sig en ny store magt over sig: Krig, og det ligger jo ikke udenfor det "Ja, jeg tror det egentlig. Husk, at mulige, saa kan jeg ikke sige andet, end Mussolinis Regimente i Italien er ble- 11
Page 1 and 2: NYHEDSBREV Johannes Jorgensen Selsk
Page 3 and 4: EN DANSK DICTER I EKSIL dF STIGHoLS
Page 5 and 6: hjemmesides BLOG havde skrevet en a
Page 7 and 8: slags bevrtgelse, "^om .fra slutnin
Page 9: Moleren Juis Nielsen og Joltunnes J

Nr. 3 - Oktober 2008 - Johannes Jørgensen Selskabet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?