Storkjær Sø og de ukendte pionerer i Ørum Sogn - Det tabte land

dettabteland.dk

Storkjær Sø og de ukendte pionerer i Ørum Sogn - Det tabte land

Storkjær og de ukendte pionerer i Ørum Sogn

Næsten glemt og godt gemt af vejen i

det vestlige hjørne af Sydthy ligger et

af de første store afvandingsarbejder,

som blev udført af danske bønder.

I årene 1815‑1836 gravede 37 lods‑

ejere i Ørum Sogn en kilometerlang

kanal fra Storkjær sydpå til Flade

, hvorefter den ca. 165 hektar store

sø kunne udtørres.

Et knokkelarbejde har det været.

Kanalen gik gennem sandklitter, og

det løse sand truede ustandseligt med

at ville skride, så kanalen måtte afsti‑

ves med nedrammede pæle og flet‑

værk af grene. På sine steder har den

været op til seks alen (3,8 m) bred og

hele 10 alen (6,3 m) dyb.

Gårdejer Erik Ravnsmed (1778‑

1863) i Ørum var ildsjælen i projek‑

tet. Han beskrives som en farverig

skikkelse, der deltog som dygtig og

modig sømand i de dansk‑engelske

krige. Stor og kraftig og ikke så lidt

af en hård negl skal han have været.

Hans far gav ham det skudsmål, at

han var »så hård som et metal, ikke engang

en diamant kunne bide på«. I 40 år

var han også strandfoged, og endnu

da han var fyldt 75 år gik han dagligt

ud til havet, en strækning på 1,6 km

hver vej.

Ravnsmed havde hørt de gamle for‑

tælle om de gode enge, der engang

havde været, hvor søen nu bredte sig.

Egnens bønder var imidlertid ikke

meget for at gå med i et projekt, men

Ravnsmed fik dem overtalt. I 1815

kunne bønderne ansøge kongen om

bevilling til at tørlægge den store sø.

Den fik de 37 lodsejere, der havde

slået sig sammen om projektet. Be‑

tingelserne var dog, at det ikke måtte

koste rede penge.

Man ville selv grave den lange grøft,

og det indvundne land skulle så for‑

deles mellem de, der havde slidt med

skovl og spade, og alt efter hvor stor

en indsats, hver især havde ydet. Ef‑

ter sigende gav den fordelingsnøgle

anledning til mange stridigheder, da

jordfordelingen blev gennemført i

1836. Nogle gårdejere blev beskyldt

for at tilegne sig mere jord, end de

kunne tilkomme. Dog var der og

bønder, der ikke satte synderlig pris

det nye land. De solgte straks deres

part for nogle flasker brændevin.

Grøftegravningen var stort set til‑

endebragt i 1828, jordfordelingen

gennemført i 1836, og allerede i 1842

blev der avlet mere end 300 læs hø i

kæret. De første år måtte man dog

på fjæl, når høet skulle bjærges; el‑

Storkjær

Fladvandet hedesø på ca. 165

hektar, nord for Ørum i

Sydthy. Grænser op til statens

klit arealer mod vest.

Et af de første større afvandingsarbejder,

der blev gennemført

af lokale bønder. Tørlagt

efter kongelig bevilling i

1815. Er stadig i omdrift, men

mest med græs. De centrale

dele er forsumpede.

Videnskabernes Selskabs kort

fra 1795 viser, at der har været

en fugleholm i sydenden af

søen.

Det store kort er fra 1979.

Thisted Kommune.

Koordinater: 6298226, 458708.

lers ville man synke ned i den dyndede

tørvejord.

Sandflugten skabte den store sø

Ifølge overleveringerne var Storkjær

en frugtbar eng i Middelalderen, hvor

dele af arealet blev dyrket, men fra det

14. århundrede begyndte sandflugten

at bane sig vej ind over agerjorden i

Thy. Udløbet fra Storkjær til Flade

blev tilstoppet med flyvesand, og den

frodige eng ændrede sig til et sumpet

Storkjær og de ukendte pionerer i ørum Sogn © kjeLd HAnSen DET TABTE LAND • NORDJYLLAND

1


2

Storkjær anes kun som en svag sænkning i landskabet, med en smule fugtig eng og lidt kær i de lavestliggende dele. Nærmeste nabo mod vest er den

udstrakte klithede mellem Lodbjerg og Hvidbjerg plantager.

kær for til sidst at ende som en sø.

I 1739 blev der afholdt synsfor‑

retning på den i dag forsvundne her‑

regård Rotbøl, hvorunder Storkjær

hørte. Om engarealet hed det: »derover

er nu en stor sø med sand ganske befyldt;

denne sø er tilvokset formedelst en bæk,

kaldet Korsbæk, hvor vandet har haft sin

udgang af bemeldte Storkjær i Fladesøen

og nu af sandflugt tilstoppet, så at vandet

desårsag trænger sig op over eng, kær og

hede, som derved ligger«.

Efter udtørringen i 1836 og hun‑

drede år frem blev der høstet hø,

græsset med kreaturer og heste og

gravet tørv under verdenskrigene i

Storkjær . I 1930’erne blev engene

drænet og taget ind i omdrift.

Udenfor nationalparken

I dag trænger Storkjær til nydræning,

fordi engene har sat sig.

Lidt byg dyrkes på de mest tørre

parceller, men ellers bruges arealerne

til wraphø, græssende ammekøer og

DET TABTE LAND • NORDJYLLAND © kjeLd HAnSen

braklægning. Den centrale del er la‑

vestliggende og fremtræder som sur

eng med knopsiv og lidt pilekrat. Her

yngler der bekkasiner og viber, og der

ses råvildt, harer og agerhøns. Af og

til kommer et omstrejfende krondyr

på besøg – og så går der jævnligt trane

på markerne omkring Storkjær. Flere

tranepar ruger længere ude mod vest

og nord på de store klitheder, der ejes

af staten.

Naturgruppen, der skulle frem‑

sætte visioner for den første danske

nationalpark i Thy og herunder bl.a.

pege på mulige projekter til naturgen‑

opretning, foreslog i sin rapport fra

2007, at man hævede vandstanden i

Storkjær‑området. Det skulle ske ved

at genslynge afløbskanalen, så der

ville genopstå en større sø, omgivet

af fugtige enge og kær.

Formålet skulle være at øge områ‑

dets biodiversitet med flere fugle, dyr

og planter samt nedbringe forurenin‑

gen med okker og næringsstoffer fra

landbruget. Med et hævet vandspejl i

kote 5,0 DNN ville der opstå en lav‑

vandet sø på ca. 100 hektar.

Hvis man samtidig sørgede for at

anlægge et par fugleholme ude i søen,

kan der næppe herske tvivl om, at der

straks ville opstå et rigt fugleliv. Tidli‑

gere var store kolonier af hættemåger

og terner et særkende for Thy, bl.a. i

Ove nogle få kilometer nordøst for

Storkjær.

Imidlertid blev det ikke til noget

med denne fremtidsvision. Modstan‑

den fra landbruget var for stor. Græn‑

sen til Nationalpark Thy blev trukket

ved statens arealer lige vest for den

udtørrede Storkjær .

kilder

A. Kr.: Storkjær i Ørum og dens Afvanding. Thisted

Amtsavis, 26.8.1936.

Forfatterens besøg på stedet, 27.4. 2007. Interview

med gårdejer Ulrik Olesen, Svindborgvej, Bedsted.

Sortfeldt, S.C.: Om Flyvesandets Ødelæggelser i

Thy. Historisk Årbog for Thisted amt 1920.

Storkjær og de ukendte pionerer i ørum Sogn

More magazines by this user
Similar magazines