29.09.2013 Views

Høringsbidrag samlet for nr 161 - Faxe Kommune

Høringsbidrag samlet for nr 161 - Faxe Kommune

Høringsbidrag samlet for nr 161 - Faxe Kommune

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Hørings bidrag til Forslag til Natura 2000 handleplan<br />

Nr. <strong>161</strong> Søer ved Bregentved og Gisselfeld<br />

Neden<strong>for</strong> er de 9 høringsbidrag indsat <strong>for</strong>tløbende – undtagen bidrag <strong>nr</strong> 5 som er vedhæftet særskilt:<br />

1. Gisselfeld Gods ved Kim Lundby på vegne af Jens Risom<br />

2. Danmarks Naturfrednings<strong>for</strong>ening v. Asger Søgaard Jørgensen<br />

3. Naturstyrelsen v. Lasse Werling<br />

4. Bregentved Gods ved Anders Dolmer<br />

5. Friluftsrådet v. Erik Trøjgaard - kreds Østsjælland<br />

6. Landbo<strong>for</strong>eningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug<br />

7. Dansk Ornitologisk Forening – Kreds Storstrøm ved He<strong>nr</strong>ik Wejdling på vegne af Michael Thelander<br />

8. Stenbjerg Ejendomme A/S på vegne af Rosendal Gods<br />

9. Holmegaard Mose Komiteen ved Jesper Pedersen<br />

1) Gisselfeld Kloster<br />

1


2) DN<br />

Natura 2000-Handleplan: <strong>161</strong> søer ved Bregentved og Gisselfeld<br />

Natura 2000-område <strong>nr</strong> <strong>161</strong>.<br />

Habitatområde H142<br />

Fuglebeskyttelsesområde F101<br />

Bemærkninger til Handleplan fra <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />

4


Efter DN-<strong>Faxe</strong>s opfattelse lever Nature 2000-handleplanen <strong>for</strong> dette storslåede område ikke op til<br />

lovgivningens krav til handleplaner.<br />

Der er i de bemærkninger, der blev fremsendt i <strong>for</strong>beredelsesfasen af handleplanen redegjort nærmere<br />

<strong>for</strong> dette.<br />

Som det fremgår af handleplanen, skal der ifølge lovgivningen fastsættes hvilke <strong>for</strong>valtningstiltag,<br />

som handleplan myndigheden vil tage i brug <strong>for</strong> at <strong>for</strong>bedre eller fastholde en gunstig bevaringstilstand<br />

og handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Det er ikke tilfældet<br />

med tiltagene i den udsendte handleplan.<br />

DN-<strong>Faxe</strong> er enig i at de største trusler mod områdets naturværdier i <strong>for</strong>m af næringsstofbelastning<br />

af søerne og vandstandsændringer.<br />

Vi kan tilslutte os målsætningen bemærkninger om at sikre god vandkvalitet i søerne generelt, samt<br />

stabilt vandstand i Nielstrup Sø.<br />

Med hensyn til <strong>for</strong>styrrelser, så er adgangsmulighederne til søerne generelt meget begrænsede og<br />

kun ved Ulse Sø synes aktiviteter i <strong>for</strong>m af speedbådssejlads, vandscootere og jagt at give væsentlige<br />

<strong>for</strong>styrrelser.<br />

Høringen offentliggøres på FAXE <strong>Kommune</strong>s hjemmeside således:<br />

”Særlige naturområder er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura<br />

2000 områder. Udpegningen er sket <strong>for</strong> at beskytte dyre- og plantearter samt naturtyper, der er truet<br />

i EU. I disse områder skal kommunens administration være særlig restriktiv <strong>for</strong> at sikre, at der ikke<br />

sker en <strong>for</strong>ringelse af vilkårene <strong>for</strong> de planter, dyr eller naturtyper, som er grundlaget <strong>for</strong> udpegningerne.”<br />

Der er ikke i den fremlagte plan noget der indikerer at kommunen vil leve op til kravet om ”særlig<br />

restriktiv” administration.<br />

DN-<strong>Faxe</strong> mener, de <strong>for</strong>ventede <strong>for</strong>valtningstiltag er helt utilstrækkelige til at nå handleplanens mål<br />

DN-<strong>Faxe</strong> mener, det er helt nødvendigt med en hurtig indsats <strong>for</strong> at standse kvalitets<strong>for</strong>ringelsen af<br />

vandkvaliteten især i Ulse Sø, hvor der <strong>for</strong>ekommer massiv udsætning og fodring af ænder og muligvis<br />

fisk. Ulse sø havde indtil <strong>for</strong> få år siden undervandsvegetation til 4 meters dybde. Det er ikke<br />

længere tilfældet.<br />

Vandudskiftningen i Ulse Sø er ringe. For at standse yderligere <strong>for</strong>ringelse af tilstanden er det nødvendigt<br />

med et øjeblikkelig stop <strong>for</strong> udsætning og fodring af ænder.<br />

Handleplanen er på dette punkt meget lidt konkret idet der blot står at man vil søge at nedbringe<br />

fodring ved fiskeri og jagt <strong>for</strong> at modvirke eutrofiering.<br />

Vi er enige I at en <strong>for</strong>bedret spildevandshåndtering vil kunne bidrage til at <strong>for</strong>bedre vandkvaliteten i<br />

Sø Torup Sø og Nielstrup Søs vedkommende.<br />

De planlagte indsatser <strong>for</strong> at sikre velegnede levesteder <strong>for</strong> arter er igen meget lidt konkrete idet<br />

man kun vil ”arbejde mod” at gennemføre tiltagene.<br />

DN-<strong>Faxe</strong> mener, at der skal sikres stabil vandstand i Nielstrup Sø.<br />

5


Der skal sikres effektiv bekæmpelse af mink omkring søerne og der skal sikres arealer med ekstensiv<br />

drift ned mod søerne ved afgræsning eller udlægning af udyrkede og sprøjtefri randzoner.<br />

Med hensyn til sikring mod <strong>for</strong>styrrelser fra støj, jagt fiskeri og øvrig færdsel, så er de generelle<br />

adgangsmuligheder til søerne meget begrænsede <strong>for</strong> publikum. Der er der<strong>for</strong> ikke behov <strong>for</strong> yderligere<br />

begrænsninger i at færdes til fods ved søerne.<br />

Der er ikke adgang <strong>for</strong> publikum til Nielstrup Sø og adgangen til Ejlemade Sø er blevet voldsomt<br />

indskrænket i de seneste år. For Ejlemade Sø er de væsentligste <strong>for</strong>styrrelser i <strong>for</strong>bindelse med jagt.<br />

Der er kun adgang til Sø Torup Sø i meget begrænset omfang ved badepladsen og ved bådpladsen.<br />

Adgangen til Ulse Sø er i de seneste år blevet beskåret voldsomt ved fjernelse og blokering af stier.<br />

Ved Ulse Sø synes kun <strong>for</strong>styrrelser i <strong>for</strong>m af Speedbåds- og vandscotersejlads, jagt og fiskeri at<br />

giver <strong>for</strong>styrrelser, der kan virke hæmmende på fuglelivet.<br />

For DN – <strong>Faxe</strong><br />

Asger Søgaard Jørgensen<br />

Humlevænget 45<br />

4690 Haslev<br />

3) NST<br />

Til <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> har sendt <strong>for</strong>slag til Natura 2000-handleplan <strong>for</strong> område <strong>nr</strong>. <strong>161</strong> Søer ved Bregentved<br />

og Gisselfeld i høring med høringsfrist den 31.august 2012.<br />

I medfør af miljømålslovens § 46 e kan miljøministeren til varetagelse af statslige interesser eller<br />

opfyldelse af internationale <strong>for</strong>pligtelser fremsætte indsigelse mod et <strong>for</strong>slag til handleplan inden<br />

udløbet af høringsfristen. Miljøministeren har delegeret indsigelseskompetencen til Naturstyrelsen.<br />

For god ordens skyld kan Naturstyrelsen oplyse,<br />

at Naturstyrelsen hverken fremsætter indsigelse eller har væsentlige bemærkninger<br />

til handleplan<strong>for</strong>slaget .<br />

pva.<br />

Søren Hald<br />

Kontorchef<br />

Med venlig hilsen<br />

Lasse Werling<br />

Biolog<br />

Aarhus Natur<br />

Dir tlf.: (+45) 72 54 38 40<br />

Mobil: (+45) 29 16 39 02<br />

lawer@nst.dk<br />

6


4) Bregentved Gods<br />

Vi har modtaget <strong>Faxe</strong> kommunes <strong>for</strong>lag til Natura 2000-handleplan <strong>for</strong> ”Søer ved Bregentved og Gisselfeld”<br />

<strong>nr</strong>. <strong>161</strong>, som vi har følgende indsigelser/bemærkninger til:<br />

Indledningsvis vil vi gerne påpege igen, at fundamentet <strong>for</strong> kommunes Natura 2000-handle plan<br />

ikke er brugbart og valid, idet Naturstyrelsens Natura 2000 plan er ukorrekt, uvidenskabelig og<br />

uhæderlig på en lang række punkter. Disse <strong>for</strong>hold har vi ved høringssvar til Naturstyrelsen den<br />

17. februar 2011 påpeget, uden at Naturstyrelsen på noget felt har imødekommet disse <strong>for</strong>hold<br />

og påpegninger. Vi har blandt andet dokumenteret, at næringsstofindholdet i Ulse sø er blevet<br />

betydeligt mindre i programperioden baseret på Naturstyrelsens egne tal – ikke desto mindre<br />

konkludere Naturstyrelsen, at belastningen er øget i programperioden. Der er ikke udført valide<br />

fugletællinger, og alligevel konkluderes blandt andet at rørhøgen er i tilbagegang. På vores areal<br />

har vi haft de samme antal ynglende par som til<strong>for</strong>n, men alligevel konkludere Naturstyrelsen på<br />

baggrund af tilbagegangen i rørskoven, at arten er i tilbagegang.<br />

Når fundamentet <strong>for</strong> handleplaner ikke er korrekt, så vil handleplanerne heller aldrig kunne blive<br />

det.<br />

<strong>Kommune</strong>s oplæg til handleplan frem til 2015 er på baggrund af ovenstående ukorrekt, men vi<br />

anerkender, at kommunen ikke kan skrive andet, da den skal holde sig inden<strong>for</strong> rammerne af<br />

Natura 2000 planen, som notorisk er ukorrekt og prætentiøs. På den baggrund har vi følgende<br />

indsigelser:<br />

1. Vi er uenige i præmissen om, at rørskoven er i tilbagegang på grund af skiftende vandstand.<br />

Rørskoven er i tilbagegang på grund af mindre tilgængeligt kvælstof i vandet. Der<strong>for</strong> mener<br />

vi ikke, at fastholdelse af vandstand som virkemiddel har nogen betydning <strong>for</strong> rørskoven og<br />

der som nu alene er tale om små og langsomme vandstandsskift.<br />

2. Trusler mod områdets naturværdier! Der beskrives at næringsstofbelastningen er en trussel<br />

mod sønaturtypen ”Kransnålalgesø” og miljømålene endnu ikke er opnået. Vi ønsker de<br />

konkrete miljømål anført, så der ikke fremstår som et udefineret tal/mål. Som tidligere<br />

nævnt i høringssvar til Naturstyrelsen, så er fos<strong>for</strong>indholdet i Ulse sø faldet til en tredjedel<br />

på 17år, kvælstofindholdet udviser en klar faldende tendens og klorofylindholdet er i perioden<br />

halveret - dette baseret alene på Naturstyrelsens egne tal, som dog udviser en stor mangel<br />

på videnskabelig validitet og der<strong>for</strong> alene kan betragtes som retningsgivende. I Handleplanen<br />

nævnes, at næringsstofbelastningen indebærer en øget mængde plankton og <strong>for</strong>ringet<br />

sigtdybde. Naturstyrelsens egne tal viser halvering af klorofyl (planteplankton) og der har<br />

ikke været lavet sigteanalyser, hvoraf det er umuligt at <strong>for</strong>tage ovennævnte konklusioner.<br />

3. Vi kan ikke acceptere, at der under generelle retningslinjer anføres, at reduktion af kvælstofdeposition<br />

fra luften reguleres via administration af husdyrbekendtgørelsen. <strong>Kommune</strong>n må<br />

<strong>for</strong>tælle konkret, hvad denne <strong>for</strong>valtningspraksis vil medføre, ikke kun <strong>for</strong> animalsk produktion<br />

i Natura 2000 området, men i særdeleshed også <strong>for</strong> produktioner uden<strong>for</strong> området.<br />

Hvilke krav vil der stilles udover normtallene <strong>for</strong> kvælstof emission fra stalde mv. Konsekvensanalyse<br />

af ændret praksis bør i øvrigt <strong>for</strong>etages og vurderes politisk, da den kan få stor<br />

betydning <strong>for</strong> etablering af ikke kun landbrugsvirksomheder, men også andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> erhverv<br />

i nærområdet.<br />

4. Det anføres som generel retningslinje, at øvrig tilførsel af næringsstoffer til søerne reduceres,<br />

herunder fra dræning og fodring. På hvilken baggrund, og med hvilken dokumentation<br />

7


anføres denne retningslinje, når næringsstofmængderne i både Ulse og Ejlademade sø har<br />

været faldende de sidste 17 år? Vi godkender ikke præmissen <strong>for</strong> handleplanens retningslinjer<br />

på dette punkt, og går først positivt ind i tiltag herom, såfremt det dokumenteres at der<br />

vil være en effekt, som med rimelighed står mål med omkostningerne (proportionalitetsprincippet).<br />

5. Konkrete retningslinjer: ”konstaterede <strong>for</strong>ekomster af habitatstyper, som ikke er omfattet af<br />

lovgivningen sikres mod ødelæggelse” – hvad tænkes der konkret på i handleplanen med<br />

denne brede beskrivelse? Hvordan kan en konkret retningslinje være så ukonkret, at ingen<br />

ved, hvad det reelt betyder, og hvilke konsekvenser at denne måtte få?<br />

6. Sikring af mindst mulig <strong>for</strong>styrrelse, som f.eks jagt, fiskeri, sejlads og færdsel til fods mv. Vi<br />

ser ikke umiddelbart rimelighed, proportionalitet og dokumenteret effekt i <strong>for</strong>hold til ønsket<br />

om <strong>for</strong>mindsket <strong>for</strong>styrrelse i vores områder i <strong>for</strong>hold til habitatsarterne, idet vi med nuværende<br />

”<strong>for</strong>styrrelsesniveau” kan konstatere, at habitatsarterne er god og stabil positiv udvikling.<br />

Som tidligere nævnt findes der ingen dokumentation <strong>for</strong> ved professionelle fugletællinger,<br />

at antallet af habitatsarter i vores område har været faldende i perioden, hvor området<br />

har været udpeget, hvoraf påstanden om behov <strong>for</strong> sikring og <strong>for</strong>bedring af habitatet i <strong>for</strong>hold<br />

til nuværende <strong>for</strong>styrrelses-niveau er udokumenteret. Tværtimod er vores oplevelse at<br />

habitatsarterne opleves i stigende eller på konstant niveau.<br />

7. Udvidelse af arealer med ekstensiv drift omkring søerne som virkemiddel er udokumenteret,<br />

idet der som nævnt har været faldende niveau af næringsstoffer i søerne og at der ikke på<br />

noget tidspunkt har været undersøgt endsige dokumenteret at der skulle være rester af planteværn<br />

i nær- og/eller vandmiljøet.<br />

8. Prioritering af den <strong>for</strong>ventede <strong>for</strong>valtningsindsats: ”Indsatsen i 1. planperiode skal standse<br />

tilbagegangen <strong>for</strong> naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget” – igen er denne såkaldte tilbagegang<br />

udokumenteret og prætentiøs. Tværtimod er det som tidligere nævnt og i øvrigt<br />

dokumenteret med Naturstyrelsens egne, men sparsomme og uvidenskabelige tal, at det<br />

modsatte er tilfældet. Vi kan på den baggrund ikke anerkende de ønskede indsatsområder<br />

og sigtelinjer! Generelt er indsatsområder i øvrigt alt <strong>for</strong> bredt beskrevet, og skal, såfremt de<br />

ønskes anført være konkrete og specifikke!<br />

9. Principielt – prioritering:<br />

- Det glæder os at projekterne skal baseres på frivillighed og inddragelse af lodsejere, og vil<br />

naturligvis fastholde dette udsagn både gældende <strong>for</strong> 1. planperiode og de efterfølgende.<br />

- Vi er yderst tilfredse med, at kommunen i sin <strong>for</strong>valtning af 1. planperiode vil arbejde <strong>for</strong><br />

et ordentlig datagrundlag <strong>for</strong> den fremtidige planlægning og <strong>for</strong>valtning. Som tidligere<br />

beskrevet i indsigelse til Natura 2000 planen og i denne indsigelse, så er konklusioner og<br />

ønsker <strong>for</strong> tiltag og <strong>for</strong>valtning baseret på urigtige og yderst mangelfulde datagrundlag,<br />

som er mistolket på det groveste. Vi vil med glæde arbejde <strong>for</strong> at der tilvejebringes et<br />

videnskabeligt validt materiale til at vurdere effekterne af indsatserne i Natura 2000<br />

handleplanen, samt at målene bliver fastsatte til målbare og kontrollerbare størrelser, og<br />

ikke som nu subjektive og ukonkrete mål og midler.<br />

- Handleplanernes indsatser vil blive set i sammenhæng med myndighedernes øvrige <strong>for</strong>valtningsopgaver<br />

– hvad menes der egentlig med det?<br />

- Synergi med andre indsatser – vi er helt enige om, at der bør være proportionalitet, således<br />

at der ikke kun opnås bedst mulig synergi med andre planer såsom vandplanen,<br />

fredninger, sikring af biodiversitet, klimaplaner, friluftsliv mv., men også med erhvervsinteresser<br />

og samfundsmæssige økonomiske interesser. Vi er enige i, at skatteborgernes<br />

penge skal bruges mest muligt effektiv, så man får mest <strong>for</strong> pengene, dog vil vi gerne<br />

pointere, at det sammen bør gælde <strong>for</strong> lodsejeren, som aldrig må lide et økonomisk tab<br />

ved nogle af de tiltag, som der måtte ønskes igangsat i denne sammenhæng.<br />

8


10. Forventet effekt – vi er ikke enige i præmissen om, at mindre tilførsel af næringsstoffer fra<br />

tilløb, overfladeafstrømning, atmosfærisk nedfald og fodring vil have nogen effekt på Natura<br />

2000 området. Det er udokumenteret og ukorrekt. Igen må vi anføre, at der mangler måltal<br />

og klar strategi.<br />

11. Tiltag uden <strong>for</strong> habitatsområdet, der har til <strong>for</strong>mål at reducere belastningen af næringsstoffer<br />

i søerne – hvad tænkes der på – hvad er det <strong>for</strong> en ny <strong>for</strong>valtningspraksis <strong>for</strong> naboområder<br />

som der tænkes på. Udsagnet bør gøres konkret, så lodsejere og naboer ved, hvad dette<br />

uspecificerede udsagn kan komme til at betyde. Hvor stort et naboområde påtænkes involveret<br />

i denne nye restriktive praksis?<br />

I <strong>for</strong>bindelse med denne høring vil vi gerne takke kommunen <strong>for</strong> initiativet til mødet mellem kommunen,<br />

Naturstyrelsen og de primære lodsejere den 1. maj 2012.<br />

Ved den lejlighed bekræftede Naturstyrelsen, at deres datagrundlag var spinkelt og deres konklusioner<br />

var subjektive og mangelfulde. Forklaringen var, at Naturstyrelsens medarbejdere ikke havde haft nok<br />

tid til at gennemgå historiske data godt nok, samtidig med at der ikke havde været tid og midler nok til<br />

en ordentlig dataindsamling før udarbejdningen af Natura 2000 planen. Ligeledes var den gamle data fra<br />

amterne ikke særligt anvendelige og der havde været anvendt <strong>for</strong>skellige målemetoder. Der var accept<br />

fra Naturstyrelsen af, at Natura 2000 planen <strong>for</strong> vores område ikke var grundig og videnskabelig nok i<br />

<strong>for</strong>hold til det ønskværdige. Naturstyrelsen beklagede også, at der ikke havde været ressourcer nok til at<br />

læse høringssvar og konsekvensrette i <strong>for</strong>hold hertil.<br />

Desværre fremgik dette ikke af referatet fra kommunen fra mødet!<br />

Vores konklusion er, at Natura 2000 handleplanen er baseret på urigtige og udokumenterede påstande<br />

og konsekvensvurderinger. Der har ikke været vurderet proportionalitet i <strong>for</strong>hold til andre interesser, og<br />

der er ikke fastsat strategi og konkrete mål <strong>for</strong> den ønskede indsats <strong>for</strong> de konkrete områder.<br />

Da kommunen er sat til at administrere Natura 2000 planen ved udarbejdelse af handleplaner, så vil de<br />

naturligvis også blive ukorrekte, ukonkrete og uden proportionalitet.<br />

Dette skal vi beklage på det yderste, da det desværre er kommunen og heraf skatteborgerne, som kommer<br />

til at betale <strong>for</strong> de direkte omkostninger hertil – udover de <strong>for</strong>ventelige store tab, som lodsejerne<br />

må påregne.<br />

Vi vil gerne fastslå, at vi meget gerne går positivt ind i gennemførsel af ethvert tiltag som med dokumenteret<br />

effekt vil give den ønskede virkning, så længe at der er proportionalitet og at der gives fuld<br />

erstatning <strong>for</strong> alle tab, som vi måtte lide på både kort og længere sigt.<br />

Vi anbefaler, at kommunen anvender de nødvendige ressourcer til at skabe et ordentligt videnskabeligt<br />

materiale <strong>for</strong> Natura 2000 områdets udvikling på alle målefelter, således at <strong>for</strong>bedringer/<strong>for</strong>ringelser<br />

kan vurderes korrekt og på et videnskabeligt grundlag. Vi finder også at det er vigtigt, at fastslå områdets<br />

tilstand på alle målepunkter, da området oprindeligt blev udlagt som Natura 2000 område, således<br />

at man har mulighed <strong>for</strong> at fastslå den positive udvikling igennem årene, samt at der fastsættes målbare<br />

og konkrete mål <strong>for</strong>, hvornår indsatsmålene måtte være opnået.<br />

Det er også vigtigt, at søerne bliver prioriteret i <strong>for</strong>hold til, hvilken indsats der har 1. prioritet. Man kan<br />

ikke som eksempel med den ene hånd kræve, at tilførslen af kvælstof skal nedbringes (Habitat <strong>for</strong> f.eks<br />

kransnålealger) – og med den anden hånd kræve, at rørskoven skal udvides (habitat <strong>for</strong> rørhøgen). Det<br />

vil være en biologisk umulighed! Handleplanen må heraf afspejle de nødvendige prioriteringer og indsatsområderne<br />

må målrettes disse.<br />

9


Generelt betragtes og beskrives hele Natura 2000 området under et, og handleplanens tiltag beskrives<br />

bredt over den samlede lokalitet, vel vidende at der er betydelig <strong>for</strong>skel på de <strong>for</strong>skellige søer og nærområder<br />

og deres brug, og dermed de tiltag som måtte kunne være relevante heraf. Handleplanen ønskes<br />

heraf mere specifik – og meget gerne på lokalitetsniveau og/eller lodsejerniveau.<br />

Med håb og ønske <strong>for</strong>, at ovennævnte bemærkninger vil blive implementeret i handleplanen, ser vi frem<br />

til et godt og udviklende samarbejde!<br />

Med venlig hilsen<br />

Anders Dolmer<br />

Gods<strong>for</strong>valter<br />

Bregentved<br />

Koldinghus Allé 1<br />

4690 Haslev<br />

Tlf. kontor 56 31 20 19<br />

Tlf. direkte 56 30 31 06<br />

Mobil 61 62 20 22<br />

Email ad@bregentved.dk<br />

10


5) Friluftsrådet<br />

Til <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

1. august 2012<br />

Friluftsrådets høringssvar vedrørende <strong>for</strong>slag til Natura 2000-handleplan 2010-2015 <strong>for</strong> område <strong>nr</strong>. <strong>161</strong> –<br />

Søer ved Bregentved og Gisselfelt<br />

Friluftsrådet har med stor interesse læst "Forslag til Natura 2000-handleplan 2010-2015 <strong>for</strong> område <strong>nr</strong>. <strong>161</strong><br />

– Bregentved og Gisseltelt. På den baggrund har vi nedenstående bemærkninger til plan<strong>for</strong>slaget.<br />

Områdets naturværdier<br />

Det fantastiske kulturlandskab mellem Bregentved og Gisselfeld godser præges af de fire store søer Ulse Sø,<br />

Torup Sø, Ejlemade Sø og Nielstrup Sø samt et antal mindre opstemmede søer i de to godshaver.<br />

Det varierede godslandskab med landbrugsland, skovbrug og høj naturværdi, gør det til et meget besøgt<br />

område <strong>for</strong> turister og <strong>for</strong>skellige grupper natursøgende gæster. Området er desuden en af Sjællands bedste<br />

ynglelokaliteter og rasteområde <strong>for</strong> vandfugle.<br />

Mulighed <strong>for</strong> friluftsliv<br />

For at fastholde og <strong>for</strong>bedre naturkvaliteten er det positiv, at målsætningen <strong>for</strong> områdets søer er, at de<br />

sikres en god vandkvalitet med udbredt undervandsvegetation, således at der også skabes et godt leve-sted<br />

<strong>for</strong> fuglene. Dvs. at tilførslen af næringsstoffer til søerne skal reduceres, bl.a. ved at vandstanden i Nielstrup<br />

sø sikres et stabilt niveau, således at rørskoven igen kan etablere sig og dermed give ynglemu-ligheder <strong>for</strong><br />

rørhøgen og vandfuglene. Fuglelivet omkring søerne er vigtigt <strong>for</strong> gæsternes rekreative op-levelse i området.<br />

Friluftsrådet kan tilslutte sig, at det kan være nødvendigt med en indsats <strong>for</strong> at regulere <strong>for</strong>styrrelsen i området<br />

og sikre tilstrækkelig u<strong>for</strong>styrrede levesteder <strong>for</strong> grågås, troldand og rørhøg.<br />

Friluftsrådet finder det dog meget vigtigt, at en indsats mod <strong>for</strong>styrrelser baseres på en <strong>for</strong>udgående undersøgelse.<br />

På den måde sikres det, at eventuelle færdselsbegrænsninger får den ønskede effekt uden at<br />

blive mere omfattende end højst nødvendigt. Ydermere ønsker vi at adgangsregulering søges løst gennem<br />

en fleksibel planlægning, fx ved ændring af sti<strong>for</strong>løb, der kanaliserer færdslen uden om sår-bare yngleområder.<br />

Det er Friluftsrådets holdning, at eventuelle adgangsreguleringer altid bør ledsages af god in<strong>for</strong>mation.<br />

Forskning viser, at befolkningen er mere positivt stemt over <strong>for</strong> adgangsbegrænsninger, hvis de kan <strong>for</strong>-stå<br />

begrundelsen (Friluftslivets effekter på naturen, www.friluftseffekter.dk, Videnblad 21, Skov & Land-skab).<br />

Afgræsning bliver nævnt som et muligt tiltag på arealerne ned til søerne. Hvis det ikke virker <strong>for</strong>styrren-de<br />

på fugle og dyreliv, bør tilgængeligheden også her opretholdes og sikres ved at etablere stenter, klap-låger,<br />

kvægriste eller lignende.<br />

Side 2 J:\WORD\Sager\Natura 2000\2012 Handleplaner\Høringssvar\Kreds 17 Østsjælland\(rettet)Høringssvar til<br />

Natura 2000 <strong>nr</strong> <strong>161</strong> <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>.docx<br />

11


Friluftsrådet vil op<strong>for</strong>dre kommunen til at iværksætte en natur<strong>for</strong>midling, så befolkningen <strong>for</strong>står begrundelserne<br />

<strong>for</strong> adgangsbegrænsning. Der kan evt. opsættes fugletårn, så fuglene kan observeres på afstand<br />

uden at blive <strong>for</strong>styrret og på den måde både glæde fugle og friluftsliv.<br />

Friluftsrådet finder det glædeligt, at <strong>Faxe</strong> kommune prioriteter synergieffekter med andre indsatser bl.a. i<br />

<strong>for</strong>hold til friluftsliv. På den måde tilgodeses flere interesser og flere ud<strong>for</strong>dringer løses samtidigt.<br />

Friluftsrådet ønsker at følge arbejdet med Natura 2000-handleplanen tæt, og vi stiller os gerne til rå-dighed<br />

<strong>for</strong> en <strong>for</strong>sat dialog. Vi vedlægger et eksemplar af Videnblad 21 til uddybning af vores synspunk-ter vedrørende<br />

de <strong>for</strong>eslåede virkemidler.<br />

Med venlig hilsen<br />

Erik Trøigaard<br />

Kreds<strong>for</strong>mand<br />

Friluftsrådet Østsjælland<br />

6) Gefion og Sjællandske Familielandbrug<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

Frederiksgade 9<br />

4690 Haslev<br />

Horingssvar-natura@faxekommune.dk<br />

Sorø den 31. august 2012<br />

Høringssvar til Natura2000plan <strong>for</strong> <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

Landbo<strong>for</strong>eningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug vil i nedenstående komme med nogle<br />

overordnede bemærkninger til kommunens indsats i Natura2000 områder.<br />

Indledningsvis skal det bemærkes, at <strong>for</strong> mange lodsejere er begrebet Natura2000 en til tider<br />

diffus størrelse, og det kan være vanskeligt vurdere at konsekvenserne. Det er også tilfældet<br />

her, hvor Natura2000 planen er meget overordnet, og selv på nuværende tidspunkt er det ikke<br />

muligt <strong>for</strong> lodsejerne at danne sig det fulde overblik over, hvilke konsekvenser planen har <strong>for</strong><br />

bedriften. Det er meget utilfredsstillende, at planerne er meget overordnede, men har enkelte<br />

konkrete indsatser, men uden at omfang, ud<strong>for</strong>mning og placering af indsatsen ikke fremgår.<br />

Forskellige fagtermer kan vanskeliggøre dialogen<br />

Vi har ved andre lejligheder bemærket, at der i <strong>for</strong>bindelse med naturtiltag på landbrugsbedrifter<br />

anvendes begrebet ”polygoner”. Når lodsejeren får præsenteret et kortmateriale med polygoner<br />

er det de samme signaturer mm. på kortet, som anvendes på markblokkort. Men der er<br />

ikke overensstemmelse mellem den fysiske afgrænsning på polygonerne og markblokke. Det<br />

er lodsejerne ikke opmærksom på, og det kan få meget store konsekvenser, hvis myndighederne<br />

ikke tydeligt gør opmærksom på det i dialogen med lodsejerne.<br />

Det er stærkt uhensigtsmæssigt, at lodsejeren i <strong>for</strong>hold til dialogen med Naturstyrelsen skal<br />

<strong>for</strong>holde sig til en type afgræsninger (polygoner) og en anden type i <strong>for</strong>hold til kommunens<br />

<strong>for</strong>valtning (markblokke). Det skaber en helt unødig tvivl og <strong>for</strong>virring. Det er dybt bekymrede,<br />

at kombinationen af polygoninddelinger og manglende <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> konsekvenser ved overskridelse<br />

af krydsoverensstemmelseskravene kan få meget store økonomiske konsekvenser <strong>for</strong><br />

bedrifterne <strong>for</strong>di de ikke kan overholde de aftaler, der evt. indgås.<br />

Manglende indblik i andre planer<br />

12


Formålet med Natura2000 planen er, at sikre den økologiske sammenhæng i Natura 2000 områderne<br />

gennem hensigtsmæssig drift og hydrologi, lav næringsstofbelastning samt gode etablerings-<br />

og spredningsmuligheder <strong>for</strong> arterne. Men planen indeholder ikke nogen beskrivelse<br />

af, hvad de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner vil komme til at indeholde. For den private<br />

lodsejer er det der<strong>for</strong> ikke muligt at <strong>for</strong>holde sig til, om planen kan opfylde målsætningen<br />

<strong>for</strong> den økologiske sammenhængskraft. Det er urimeligt, at private lodsejerne ikke kan se de<br />

samlede tiltag og vurdere, hvordan de harmonerer i <strong>for</strong>hold til målsætningen.<br />

Finansieringen rummer alvorlige faldgruber<br />

Det er på ingen måde realistisk, at indsatserne i Natura2000 områderne skal finansieres via<br />

landdistriktsordningerne – og det er også meget uhensigtsmæssigt.<br />

Hjemtager lodsejerne midler fra landdistriktsordningen skal de opfylde de <strong>for</strong>pligtigelser, der<br />

følger med. Men da der er tale om tiltag i områder, hvor de naturlige processer er dynamiske,<br />

kan det betyde, at lodsejerne ikke kan opfylde <strong>for</strong>pligtigelserne i <strong>for</strong>hold til landdistriktsmidlerne<br />

og altså risikerer at få en krydsoverensstemmelse på ejendomme. De økonomiske konsekvenser<br />

heraf kan være rigtig store.<br />

Det er Gefions klare holdning og stærke op<strong>for</strong>dring, at da det er <strong>for</strong>valtningsenhederne, der i<br />

sidste ende styrer udviklingen på arealerne, skal det fulde ansvar i <strong>for</strong>hold til midler der hjemtages<br />

under Landdistriktsprogrammet retligt placeres hos den udøvende myndighed.<br />

Der skal laves konsekvensberegninger – ikke kun vurderinger<br />

Ved vandstandshævninger skal der laves konsekvensberegninger Beregningerne skal <strong>for</strong>etages<br />

af uvildige organisationer og efter modeller, der også tager højde <strong>for</strong> tiltagenes effekt ikke blot<br />

på de direkte omfattede arealer, men også på omgivende arealer, men også på dræn. Det er<br />

et krav, at der <strong>for</strong> hvert projekt <strong>for</strong>eligger dokumentation <strong>for</strong> indsatsernes påvirkning.<br />

Husdyrbrug kan komme i klemme<br />

Ved indsatser i områder med husdyrbrug skal kommunen sikre, at udvidelsen af potentielle<br />

ammoniakfølsomme habitats naturtyper ikke får betydning <strong>for</strong> fremtidige husdyrudvidelser<br />

eller revurderinger.<br />

Tålegrænser <strong>for</strong> husdyrbrug<br />

I plan<strong>for</strong>slaget anvendes hyppigt det laveste niveau i de intervaller <strong>for</strong> tålegrænser der er opstillet.<br />

Tålegrænserne er i Danmark beskrevet i intervaller <strong>for</strong> de afgrænsede plantesamfund,<br />

hvor de laveste intervaller indikerer de mest følsomme lokaliteter og de højeste intervaller de<br />

mindst følsomme lokaliteter. Hvis en naturtype har intervallet 10 – 20 er det der<strong>for</strong> kun de<br />

mest følsomme lokaliteter, der har en tålegrænse på 10 kg N/ha/år, og der vil være nogle af<br />

lokaliteterne der har en følsomhed på 20 kg N/ha/år. Det er der<strong>for</strong> metodisk <strong>for</strong>kert at angive<br />

at tålegrænsen er overskredet, blot <strong>for</strong>di den laveste værdi i intervallet er overskredet.<br />

Når naturtypens laveste tålegrænse er overskredet, er det muligt at prognosen er ugunstig,<br />

men der er også en stor sandsynlighed <strong>for</strong> at tålegrænsen ikke er overskredet, da baggrundsbelastningen<br />

typisk ligger midt i intervallerne <strong>for</strong> naturtypernes tålegrænse. I tilfælde hvor<br />

laveste tålegrænse er overskredet, men hvor højeste tålegrænse ikke er overskredet, vil prognosen<br />

der<strong>for</strong> være ukendt, da det ikke med rimelig sikkerhed har været muligt at fastslå at<br />

tålegrænsen er overskredet.<br />

Der<strong>for</strong> bør alle konklusioner der er afhængige af tålegrænser revurderes, så det gøres klart,<br />

hvordan man er nået frem til tålegrænsen i den aktuelle situation.<br />

Afgræsning af arealer rummer et dilemma<br />

Vi gør desuden opmærksom på, at der en direkte konflikt mellem de vurderede trusler vedr.<br />

uhensigtsmæssig næringsstofpåvirkning af naturtyperne og indsatserne hvor afgræsning skal<br />

13


fremmes. Det er lokalt allerede i dag svært at opnå optimalt græsningstryk med de dyr der er<br />

til rådighed i mange af områderne. Yderligere reducering af husdyrholdenes udviklingsmuligheder<br />

betyder, at der fremadrettet vil være færre dyr, hvilket vil påvirke de arealer der allerede<br />

afgræsses negativt.<br />

Dialog med lodsejerne skal prioriteres højt<br />

Afslutningsvis skal vi understrege vigtigheden af, at der føres en tæt dialog med hver enkelt<br />

berørt lodsejer, hvor alle problemstillinger og konsekvenser af handleplanerne belyses og aftaler<br />

således træffes på et fuldt oplyst grundlag.<br />

Med venlig hilsen<br />

Torben Hansen Peter Christensen<br />

Fmd. <strong>for</strong> Gefion Fmd. <strong>for</strong> Sjællandske Familie<br />

landbrug<br />

7) DOF<br />

Til <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

31- august 2012<br />

MT/hw<br />

Høring over udkast til handleplan <strong>for</strong> Natura 2000-område <strong>nr</strong>. <strong>161</strong>, Søer ved Bregentved og Gisselfeld<br />

Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdelingen <strong>for</strong> Storstrøm har med stor interesse læst udkastet til<br />

handleplan. Foreningen ser meget frem til, at der sættes handling bag løfterne om at stoppe tilbagegangen<br />

<strong>for</strong> den danske biodiversitet, og vende den til fremgang. Der<strong>for</strong> er det afgørende, at der nu sættes<br />

effektivt ind med målrettet naturpleje og naturgenopretning. Det gælder i særlig grad i Natura 2000områderne,<br />

men også generelt i den danske natur og det danske landskab. For ikke-statsejede områder<br />

har kommunen her et ganske særligt ansvar sammen med lodsejerne.<br />

Handleplanerne <strong>for</strong> de enkelte Natura 2000-områder er meget vigtige <strong>for</strong>valtningsinstrumenter, og vi vil<br />

der<strong>for</strong> gerne gøre opmærksom på nogle alvorlige svagheder i planudkastet, der gennemgås neden<strong>for</strong>.<br />

DOF ser meget gerne, at handleplanerne bliver så konkrete og målrettede som muligt. Her har vi med<br />

bekymring noterest os, at mange hensigtserklæringer er bredt og upræcist <strong>for</strong>muleret, hvilket vi meget<br />

vil op<strong>for</strong>dre til, at der bliver strammet op på.<br />

Sammenfatning af den statslige Natura 2000-plan<br />

DOF-Storstrøm er enig i sammenfatningen af den statslige Natura 2000-plan <strong>for</strong> området f.s.v.a. fokus<br />

på den svingende vandstand i Nielstrup Sø som værende et af de vigtigste problemer i området (sammen<br />

med næringsstofbelastningen af søerne generelt), men under ’vigtigste naturværdier’ er i denne sammenhæng<br />

udeladt en meget central oplysning fra Natura 2000-planen, nemlig at… ”Nielstrup Sø er ligeledes<br />

i sin tid udlagt som naturvidenskabeligt referenceområde pga. de på den tid meget store og varierende<br />

bestande af ynglende og rastende vandfugle.” Sætningen bør efter DOF-Storstrøms opfattelse<br />

medtages i sin helhed, da den understreger behovet <strong>for</strong> netop at sætte ind over<strong>for</strong> de kritiske <strong>for</strong>hold på<br />

denne lokalitet.<br />

Hertil kommer, at prædation fra mink, som er anført som en trussel i Natura 2000-planen, helt er udeladt<br />

i sammenfatningen. DOF-Storstrøm har herudover tidligere gjort opmærksom på en række <strong>for</strong>styrrel-<br />

14


sesmæssige trusler, som burde adresseres i handleplanen, og som gengives neden<strong>for</strong> under ’Forventede<br />

metoder og <strong>for</strong>valtningstiltag’.<br />

Endvidere ses hverken sammenfatningen eller handleplanen i sin helhed nogetsteds at gengive de helt<br />

konkrete målsætninger i Natura 2000-planen om at tilstanden og det samlede areal af levesteder <strong>for</strong> rørhøg<br />

som ynglefugl skal stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder<br />

<strong>for</strong> arten i området, ligesom det ej heller gengives, at tilstanden og det samlede areal af<br />

levestederne <strong>for</strong> følgende trækfugle stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med potentielle<br />

og egnede raste- og fourageringssteder til bestande i størrelsen 2000 grågæs og 6000 troldænder.<br />

Hertil kommer, at ud over den eneste ynglende bilag I-art (Rørhøgen), der er på udpegningsgrundlaget,<br />

gjorde DOF-Storstrøm i f.m. den statslige høring af Natura 2000-planen <strong>for</strong> området tillige opmærksom<br />

på, at bilag I-arten Fjordterne også havde en yngle<strong>for</strong>ekomst ved Nielstrup Sø, inden denne spoleredes,<br />

og den var fast ynglefugl så længe der stadig var måge-øer tilbage i søen. Handleplanen bør efter lokalafdelingens<br />

opfattelse også tilstræbe at begunstige denne art.<br />

Hertil kommer, som DOF-Storstrøm ligeledes i f.m. høringen af Natura 2000-planen gjorde opmærksom<br />

på, at Havørne (bilag-I-art) fra nabo-området fouragerer almindeligt i området, og bl.a. har udvist stor<br />

interesse <strong>for</strong> Ejlemade-området, hvor<strong>for</strong> denne art også burde begunstiges af handleplanen. Der skønnes<br />

således at være bærekapacitet <strong>for</strong> et ynglepar mere i regionen.<br />

.<br />

For det omhandlede område pegede DOF-Storstrøm endvidere på <strong>for</strong>ekomsterne af de to rødlistede arter,<br />

Atlingand og Hvinand, som bør begunstiges gennem planen og driften af området.<br />

Atlinganden var – ligesom Fjordternen – knyttet til Nielstrup Sø, mens Hvinanden <strong>for</strong>ekommer i flere<br />

søer i området og udgør kernen i en spirende, Sydsjællandsk bestand (ellers kun regelmæssigt udbredt i<br />

Nordsjælland og med få sandsynlige ynglepar i Tystrup-Bavelse).<br />

Mål <strong>for</strong> planperioden<br />

Lokalafdelingen bemærker sig, at kommunen har valgt at følge Natura 2000-planens noget uambitiøse<br />

indsatsniveau hvad angår de konkrete retningslinjer, herunder at handleplanen ikke påregner en indsats i<br />

planperioden til sikring af sammenkædning af små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder,<br />

eller en indsats over<strong>for</strong> naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare <strong>for</strong> at blive alvorligt <strong>for</strong>ringet<br />

i 1. planperiode (sådan som naturtyperne i og omkring Nielstrup Sø ellers notorisk er det).<br />

Forventede metoder og <strong>for</strong>valtningstiltag<br />

DOF-Storstrøm har noteret sig, at mange af de <strong>for</strong>eslåede metoder og <strong>for</strong>valtningstiltag bygger på frivillighed.<br />

Det kan være et glimrende udgangspunkt, men der savnes i mange tilfælde konkrete bud på,<br />

hvad kommunen vil stille op, hvis de nødvendige tiltag ikke kan gennemføres ad frivillighedens vej. Vil<br />

kommunen udstede påbud, rejse fredningssag eller tilsvarende? Dette må præciseres i den endelige<br />

handleplan.<br />

Hvad angår <strong>for</strong>valtningstiltag i <strong>for</strong>hold til naturtyper bemærker lokalafdelingen sig, at reduktion af næringsbelastningen<br />

af Sø Torup og Ulse Sø skal ske ved regulering efter vandplanen, som lokalafdelingen<br />

dog på dette punkt finder alt <strong>for</strong> generel. Det skal der<strong>for</strong> indstilles, at der opstilles præcise mål og virkemidler<br />

<strong>for</strong> indsatsen, herunder mål <strong>for</strong>, at kransnålalgerne som minimum får samme udbredelse som<br />

tidligere.<br />

Lokalafdelingen kan tilslutte sig, at ét af virkemidlerne er ophør af fodring ved fiskeri og jagt, og her<br />

skal disse kilder til eutrofiering ikke blot – som handleplanen anfører – ’søges nedbragt’. De skal bringes<br />

til ophør.<br />

Hvad angår spørgsmålet om sikring af mindst mulig <strong>for</strong>styrrelse, oplistede DOF-<br />

Storstrøm i sine bemærkninger til udkastet til Natura 2000-planen en række trusler i<br />

<strong>for</strong>m af <strong>for</strong>styrrelse, som handleplanen bør adressere specifikt, således: Forstyrrelse,<br />

jagt og fiskeri (karpefiskeri, intensiv jagt på svømmefugle)<br />

Jagt på udpegningsarterne Grågås og Troldand<br />

15


Forstyrrelse, fiskeri fra båd, Søtorup<br />

Lavtgående helikopterflyvning, Søtorup (led i rekreative aktiviteter omkring Gisselfeld)<br />

Rekreativ belastning – kanosejlads, Søtorup (dagudlejninger af kanoer)<br />

Hertil kan nu føjes udøvelse af vandskisport med speedbåd på Ulse Sø – en åbenbart tilbagevendende<br />

aktivitet, som lokalafdelingen først er blevet opmærksom efter udfærdigelse af kommentarerne til udkastet<br />

til Natura 2000-planen, men som bør imødegås i handleplanen, eftersom aktiviteten efter det oplyste<br />

ikke er ulovlig efter gældende lovgivning, men ikke desto mindre u<strong>for</strong>enelig med beskyttelseshensynene<br />

i det udpegede naturbeskyttelsesområde.<br />

DOF-Storstrøm skal således anmode om, at handleplanen eksplicit kommer til at indeholde følgende<br />

metoder og <strong>for</strong>valtningstiltag til imødegåelse af <strong>for</strong>styrrelse:<br />

keri på områdets søer<br />

Derudover kan lokalafdelingen tilslutte sig, at der gennemføres effektiv minkbekæmpelse og at der sker<br />

udvidelse af arealer med ekstensiv drift ned mod søerne ved afgræsning eller udlægning af udyrkede<br />

eller sprøjtefri randzoner (også ud over de pr. 01.09.12 lovbefalede 10-meters randzoner).<br />

Hvad angår prioriteringen af den <strong>for</strong>ventede <strong>for</strong>valtningsindsats, bemærker lokalafdelingen sig, at <strong>Faxe</strong><br />

<strong>Kommune</strong> prioriterer ”fremkommelighed i projekterne og dermed frivillighed og inddragelse i <strong>for</strong>hold<br />

til lodsejere” øverst, hvilket kan være et godt og sundt princip, men når det kommer til spørgsmålet om<br />

redning af Nielstrup Sø som fuglelokalitet, herunder som yngleplads <strong>for</strong> udpegningsarten Rørhøg, må<br />

dette efter lokalafdelingens opfattelse have førsteprioritet – uanset lodsejers eventulle indstilling. Som<br />

anført finder lokalafdelingen, at påbudsbestemmelserne efter Naturbeskyttelseslovens § 19 d og e her<br />

om nødvendigt må tages i anvendelse <strong>for</strong> at sikre den ønskede vandstand i søen.<br />

Dette vil efter lokalafdelingens opfattelse tillige være i overensstemmelse med den statslige prioritering<br />

i 1. planperiode, hvor sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter har 1.-prioritet.<br />

Derudover kan lokalafdelingen tilslutte sig kommunens prioritering af indsatsen, herunder tidlig, opsøgende<br />

indsats, hvor <strong>for</strong>øgelse af det potentielle yngleområde <strong>for</strong> Rørhøg dog bør have førsteprioritet<br />

(hvis det skal <strong>for</strong>stås som genetablering af rørsumpen i Nielstrup Sø).<br />

Forventet effekt<br />

Lokalafdelingen kan som udgangspunkt tilslutte sig de <strong>for</strong>ventede effekter ved gennemførelse af de<br />

anførte aktiviteter, herunder ikke mindst hvis den af lokalafdelingen anbefalede handleplan <strong>for</strong> tilbageregulering<br />

af vandstanden i Nielstrup Sø iværksættes, og at sikringen af vandstanden i denne som de<br />

øvrige søer understøttes af fastsættelse af vandstandskoter.<br />

Hvad angår de <strong>for</strong>ventede effekter af reduceret <strong>for</strong>styrrelse finder lokalafdelingen dog de beskrevne<br />

initiativer alt <strong>for</strong> upræcise til at kunne sige noget om, hvorvidt de vil bidrage til en <strong>samlet</strong> <strong>for</strong>bedring af<br />

fuglenes levesteder i såvel yngle- som rastperioden. Men såfremt de af lokalafdelingen <strong>for</strong>eslåede reguleringer<br />

af <strong>for</strong>styrrelse bringes i anvendelse, vil de utvivlsomt have den ønskede effekt.<br />

Afrunding<br />

Udmøntningen af handleplanen er naturligvis betinget af samarbejde med lodsejere og interesseorganisationer,<br />

og dette arbejde deltager DOF meget gerne i, fx i brugerråd <strong>for</strong> de enkelte Natura 2000-områder. Desuden<br />

står DOF naturligvis meget gerne til rådighed med yderligere oplysninger og uddybning af ovenstående.<br />

Med venlig hilsen<br />

DOF-Storstrøm<br />

Michael Thelander<br />

<strong>for</strong>mand<br />

16


Løjtoftevej 175<br />

4900 Nakskov<br />

Tlf.: 54 92 83 46<br />

e-mail: m.thelander@post.tele.dk<br />

8) Stenbjerg Ejendomme A/S<br />

Fra: Christian Duch [cjd@rosendalgods.dk]<br />

Til: Fællespostkasse - Natur & Miljø [natur@faxekommune.dk]<br />

Kopi: Margit Bruhn [mb@jebsen.dk];Rasmus Larsen [rla@skovdyrkerne.dk]<br />

Dato: 28-08-2012 15:54<br />

Vedrørende:<br />

Kommentarer -Stenbjerg Ejendomme A/S - til Vandhandleplan og Natura<br />

2000 handleplaner i <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

Vedhæftninger:<br />

28082012 Høringssvar til Miljøministeriet,Naturstyrelsen ad vand-og<br />

naturplaner,dateret 05.april 2012.pdf<br />

Stenbjerg Ejendomme A/S<br />

Søndergade 20<br />

6200 Aabe<strong>nr</strong>aa<br />

Tlf.: 73 68 00 12 Den 28.august 2012<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>,<br />

Frederiksgade 9<br />

4690 Haslev.<br />

Ref.: <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>s <strong>for</strong>slag til Vandhandleplan 2012-2015 af 11.juni 2012,<br />

Natura 2000 handleplaner 2012-2015, <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> af 08 juni 2012.<br />

Ejendomsselskabet har via <strong>Kommune</strong>ns hjemmeside gennemgået planer jf. ref.<br />

som en opfølgning på afgivet høringssvar dateret 05.april 2011<br />

Ad Miljøministeriets, Naturstyrelsen <strong>for</strong>slag til Vand - og natura 2000 planer.<br />

Se vedhæftet høringssvar.<br />

Da E-sel <strong>for</strong>tsat finder at det er vanskeligt at tilvejebringe et <strong>samlet</strong> overblik<br />

over sammenhængen mellem planernes <strong>for</strong>skellige elementer og do <strong>for</strong> de nu af<br />

<strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> udarbejdede handleplaner på området opretholdes hermed tekst og <strong>for</strong>behold,<br />

som tidligere tilsendt Miljøministeriet (se vedhæftet mail af 05.april 2012)<br />

til tillige at omfatte de af <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong> udfærdigede vandhandleplaner og Natura 2000 handleplaner.<br />

Med venlig hilsen / Best regards<br />

Christian Duch, drift & vedligehold<br />

P.v.a.e<br />

Stenbjerg Ejendomme A/S<br />

Torvegade 29<br />

DK - 4640 <strong>Faxe</strong><br />

E-mail: cjd@rosendalgods.dk<br />

Mob.: (+45) 21 22 03 40<br />

Vedhæftet:<br />

17


9)<br />

Til <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong><br />

Søtorup d.31. august 2012<br />

Kommentar til <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>s såkaldte handleplan vedr. EU-fugleområdet E101, ”Søer ved Gisselfeld<br />

og Bregentved”.<br />

I høringsfasen <strong>for</strong> de længe ventede natur- og vandplaner udarbejdede vi en skrivelse vedr. E101, der kan<br />

læse på vores hjemmeside www.holmegaardmose.dk i kapitlet ”Nabonaturområder”. Denne 1½ år gamle<br />

skrivelse bedes haves i erindring, når nedenstående kommentar til <strong>Faxe</strong> <strong>Kommune</strong>s <strong>for</strong>slag til naturhandleplanen<br />

<strong>for</strong> E101 læses.<br />

Handleplanens mål skal være gennemført ved udgangen af 2015, om 3 år, hedder det i kommunes udkast.<br />

Vi håber at man vil overholde denne deadline – planerne er i <strong>for</strong>vejen alt <strong>for</strong> mange år <strong>for</strong>sinket.<br />

Handleplanens generelle retningslinier advicerer reduktion af næringsstof<strong>for</strong>ureningen af områdets vandmiljø.<br />

F.eks. skal tilførslen af næringsstof fra dræn reduceres. Det lyder helt rigtigt, synes vi, men der mangler<br />

en klar præcisering af hvor stor denne reduktion skal være.<br />

Vi mener, at vandmiljøet i E101 har vist sig særligt sårbart over<strong>for</strong> det konventionelt industrilandbrug godserne<br />

driver rundt om søerne med et meget stort <strong>for</strong>brug af kunstgødning og pesticider. Der<strong>for</strong> skal driften<br />

omlægges til økologisk, bæredygtig drift. Siden 1980’erne har de engang meget klarvandede Ulse Sø og<br />

Søtorup Sø haft alvorlige eutrofierings-problemer. I sommerhalvåret i år har sidstnævnte eksempelvis været<br />

grøn som var der hældt grøn maling i søen i længere perioder. I Ulse Sø, hvor der førhen rastede flere<br />

tusind troldænder (ligesom i Søtorup Sø) i vinterhalvåret, har der været bundvendinger, med dramatiske<br />

biologiske konsekvenser. Troldand, der oprindeligt var en af E101’s særligt beskyttelseskrævende EUfuglearter,<br />

<strong>for</strong>eslås nu fjernet fra listen, <strong>for</strong>di <strong>for</strong>tidens store <strong>for</strong>ekomst har været væk i mange år. Men<br />

hvad hvis troldænderne er <strong>for</strong>svundet på grund af industrilandbrugets overgødskning- og <strong>for</strong>urening? Vi er<br />

med andre ord uenig i at fjerne troldand som udpegningsart. Først når søernes skadede vandmiljø er genoprettet<br />

bør troldands status vurderes.<br />

Der gælder en særlig <strong>for</strong>ureningssituation <strong>for</strong> de fuglerige søer i E101. På grund af store <strong>for</strong>ekomster af<br />

vandfugle tilføres vandmiljøet ekstraordinært store fosfatmængder, hvorved tilførsel af kvælstof bliver et<br />

langt alvorligere problem her sammenlignet med andre søer, hvor fugle<strong>for</strong>ekomster og fosfattilførslen er<br />

meget mindre. I Ulse Sø og Søtorup Sø sover eksempelvis tusindvis af måger fra august til maj, ca.9 måneder<br />

af året. Op til 30.000 sovende måger er optalt, og deres aflevering af fugleklatter er en væsentligt –<br />

overset – fosfatkilde som myndighederne er nød til at tage med i betragtning, når man fastlægger en fremtidig<br />

biologisk bæredygtig <strong>for</strong>valtning. Vi mener der<strong>for</strong>, at brug af brug af kunstgødning skal <strong>for</strong>bydes i<br />

E101.<br />

Al fodring af (skyde)ænder bør <strong>for</strong>bydes. I dag <strong>for</strong>egår det i stor stil i Ejlemade Sø og Ulse Sø. 4. juli optaltes<br />

ca.600 udsatte skydeænder i førstnævnte sø. Det er med andre ord ikke nok blot at få ”<strong>for</strong>dring ved fiskeri<br />

og jagt nedbragt” som det hedder i handleplansudkastet. En handleplan må være anderledes præcis og<br />

konkret.<br />

Handleplanen taler om sikring af en stabil vandstand. Det synes vi lyder helt rigtigt. Vi <strong>for</strong>eslår, at der i alle<br />

søer fastsættes en laveste kote <strong>for</strong> vandstandsændringer skabt som følge af menneskelige indgreb. Naturens<br />

vandstandsdynamik bør der ikke laves regler <strong>for</strong>.<br />

Vi finder det rigtigt - som det <strong>for</strong>eslås i handleplansudkastet, at få begrænset <strong>for</strong>styrrelserne i området. Her<br />

skal vi gøre opmærksom på familien Moltkes mangeårige brug af Ulse Sø som sit eget, private ”vandland”,<br />

hvor grevefamilien <strong>for</strong>nøjer sig med at sejle i speedbåd og stå på vandski med kolossale store <strong>for</strong> fuglelivet<br />

til følge.<br />

19


Helikopteroverflyvninger er et andet, voksende <strong>for</strong>styrrelses-problem. Der er p.t. næsten dagligt <strong>for</strong>styrrende<br />

overflyvninger. Bl.a. af Tryg’s lægehelikoptere. Men også en del andre slags. For tre dage siden sås en<br />

militærgrøn helikopter overflyve Søtorup Sø, hvor den lettede flere tusind måger samt ca.300 grågås i marken<br />

nord <strong>for</strong> søen.<br />

Jagt er årsag til endnu alvorligere <strong>for</strong>styrrelser end helikopter - og overflyvning med små privatfly. Jagtudøvelsen<br />

er meget voldsom først og fremmest i Ejlemade Sø og skovområdet nord <strong>for</strong> Ulse Sø. Fra 1. september<br />

og året ud er jagten meget voldsomt, med jagt hver anden dag, visse dage med affyring af over tusind<br />

skud pr. dag.<br />

I efteråret 2009 var et havørnepar lige ved at bygge rede i en stor gran nord <strong>for</strong> Ulse Sø, men opgav det<br />

efter al sandsynlighed pga. <strong>for</strong>styrrelser fra jagt.<br />

Havørn, Fiskeørn og Rød Glente er tre EU-fuglearter, der står på spring til at etablere sig i E101 og vi mener,<br />

at der bør gøres en konkret indsats <strong>for</strong> at hjælpe disse tre arter til at etablere sig. Indgreb mod <strong>for</strong>styrrelser<br />

er her helt centralt redskab til at <strong>for</strong>doble antallet af EU-udpegningsarter og opgradere områdets værdi<br />

som internationalt fuglebeskyttelsesområde.<br />

Rørhøg, en af E101s tre udpegningsarter, <strong>for</strong>styrres af kommerciel lystfiskeri i Søtorup Sø. Flere år er ynglepar<br />

bortjaget af lystfiskere, der <strong>for</strong>styrrer en lang række fugle, og ikke bare rørhøgen. Vi <strong>for</strong>slår et <strong>for</strong>bud<br />

mod fiskeri, eller begrænsninger i sejlads, <strong>for</strong> eksempel indgreb over<strong>for</strong> fiskeri lige op og ned ad rørskoven,<br />

hvor rørhøg og andre vandfugle yngler.<br />

Åbent vands svømmere, hedder de vist, begyndte at svømme i Søtorup Sø <strong>for</strong> nogle år siden. I et par år har<br />

svømmeriet være reduceret, men denne sommer er det atter blevet en ugentlig begivenhed igen. Svømmerne<br />

<strong>for</strong>styrrer fuglene, når de svømmer søen rundt, både langs rørskoven og tværs over søen, og bør<br />

der<strong>for</strong> indstilles.<br />

Opsætning af fugletårne og in<strong>for</strong>mationsplancher bør indgå i handleplanen. Oplysningen af folk og fremme<br />

af fine naturoplevelser <strong>for</strong> befolkningen (incl. ungdommen) er en åbenbar måde at sikre interesse <strong>for</strong> og<br />

beskyttelse af området i det daglige. Samtidig er det god reklame <strong>for</strong> lokalområde og jordejerne, hvis grønne<br />

profil styrkes. Konkret skal vi <strong>for</strong>eslå opsætning af et fugletårn på toppen af Kolindhus Allé med udsigt<br />

over både Ejlemade Sø og Ulse Sø. Samt et tårn syd <strong>for</strong> Nielstrup Sø. Evt. laves mindre Ppladser/vigepladser<br />

og gode in<strong>for</strong>mationstavler begge steder.<br />

Nielstrupsøen og de meget alvorlige <strong>for</strong>valtningsproblemer her igennem de sidste ca. 15 år er et kapitel <strong>for</strong><br />

sig selv som vi allerede har skrevet meget om på vores hjemmeside. Vi skal op<strong>for</strong>dre til at man læser dét vi<br />

har offentliggjort dér, og <strong>for</strong>venter så i øvrigt mere offentlighed og debat om Nielstrup Sø i den nærmeste<br />

fremtid. Vi <strong>for</strong>venter, at det bliver nødvendigt at drøfte denne specielle sag flere gange, bl.a. <strong>for</strong> at få fundet<br />

den bedste løsning <strong>for</strong> naturen her. Der<strong>for</strong> gemmer vi vore mere specifikke <strong>for</strong>slag til bæredygtig <strong>for</strong>valtning<br />

af Nielstrup Sø og anmoder kommunen om at holde os tæt inddraget i den del af det arbejde, der<br />

<strong>for</strong>egår i kommunalt regi.<br />

Til sidst: Handleplanens prioritering af frivillighed og inddragelse af lodsejere er god, så længe man også<br />

anvender den nødvendige magt i de tilfælde hvor lodsejerinteresserne er <strong>for</strong> naturskadelige og/eller i strid<br />

med loven samt bredere, positive samfundsinteresser. Eller sagt på en anden måde: Med de miljøskadelige<br />

<strong>for</strong>valtningsproblemer jordejerne uanfægtet har påført naturværdierne i E101 i årevis er det håbløst naivt i<br />

<strong>for</strong> høj grad at basere handleplanerne på ”frivillighed og inddragelse af lodsejerne”. Der skal (også) andre<br />

boller på suppen hvis man ægte ønsker at <strong>for</strong>bedre livsvilkårene <strong>for</strong> natur- og fugleliv i E101, ”Søerne ved<br />

Bregentved og Gisselfeld.”<br />

Venlig hilsen<br />

HOLMEGAARD MOSE KOMITEEN<br />

v. Jesper Petersen<br />

Søtorupvej 5<br />

4690 Haslev<br />

Tfl.5632 6470<br />

20

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!