"Hvor går grænsen?" kan hentes her - Vesthimmerlands Kommune

vesthimmerland.dk

"Hvor går grænsen?" kan hentes her - Vesthimmerlands Kommune

INDHOLDSFORTEGNELSE:

Indholdsfortegnelse:................................................................................................................................................3

1. Indledning / forord..............................................................................................................................................5

2. Hvad kan et overgreb være?...........................................................................................................................7

Seksuelle overgreb begået af Voksne .........................................................................................................7

Børns seksuelle overgreb på børn ...............................................................................................................7

En underretning til de sociale myndigheder..........................................................................................7

3. Børns seksualitet ..................................................................................................................................................9

Seksualitet i dagplejens/institutionens hverdag..................................................................................9

Barnlig seksualitet 7-12 år...............................................................................................................................9

Unge og seksualitet 13-18 år. ......................................................................................................................10

4. Hvad er et seksuelt overgreb? ....................................................................................................................11

Når voksne bearbejder eller overtaler børn og unge til seksuel aktivitet (Grooming).11

Børn og unges brug af chatrum ..................................................................................................................12

5. Hvordan reagerer børn på et overgreb?................................................................................................13

Hvilke risikofaktorer skal man være opmærksom på?..................................................................14

Udsatte børn.........................................................................................................................................................14

Børn med handicap...........................................................................................................................................14

6. Tiden før – sådan forebygges et overgreb............................................................................................16

Forebyggelse i institutionen ........................................................................................................................16

Inspiration til overvejelser i institutionen til samværsformer. ............................................17

Lederens rolle i forebyggelsen....................................................................................................................17

Forebyggelse begynder ved jobsamtalen..............................................................................................18

Forberedelse af jobsamtalen...................................................................................................................18

Som leder skal du ved ansættelsessamtalen være opmærksom på følgende................18

Uddannelsesforløb. ...........................................................................................................................................19

7. Tiden under – sådan behandles en mistanke om et overgreb. ..................................................20

Medarbejderens rolle ......................................................................................................................................20

Når mistanken opstår:.....................................................................................................................................21

3


sådan handler du på din bekymring, mistanke eller viden: ........................................................21

handleplan for medarbejderen ved bekymring eller mistanke.................................................21

Lederens rolle......................................................................................................................................................22

Fagchefens (skole/dagtilbudschef) rolle...............................................................................................22

Hvis mistanken tilsyneladende er uberettiget ...................................................................................24

Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises...............................................................................24

Hvad sker der, hvis du som medarbejder bliver mistænkt for seksuelle overgreb på et

barn eller ung.......................................................................................................................................................25

Hvis mistanken viser sig at være grundløs ..........................................................................................25

Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises...............................................................................25

Politianmeldelse.................................................................................................................................................25

8. Afslutning af sagen............................................................................................................................................26

Hvis sagen bortfalder: .....................................................................................................................................26

Tiden efter – sådan følges op på en mistanke om overgreb........................................................26

Fagchefens opgaver..........................................................................................................................................27

Opsamling og evaluering ...............................................................................................................................27

9. Information...........................................................................................................................................................28

Handlegruppen i Børne- og skoleforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune: .............28

Handlegruppens rolle......................................................................................................................................28

Informationsniveauer......................................................................................................................................28

Personalet i institionen orienteres...........................................................................................................29

Forældre orienteres .........................................................................................................................................29

Links .........................................................................................................................................................................30

Læs mere – Litteratur......................................................................................................................................31

11. Lovgivningen.....................................................................................................................................................32

24. kapitel Forbrydelser mod kønssædeligheden ............................................................................32

12. Arbejdsgruppe..................................................................................................................................................35

4


1. INDLEDNING / FORORD

Der findes flere former for overgreb f.eks. fysik og psykisk vold. Formålet med denne

vejledning er at sikre, at alle kender Børne- og Skoleforvaltningens beredskab ved

seksuelle overgreb, eller når der er mistanke om et seksuelt overgreb mod et barn.

Beredskabet er udviklet i samarbejde med institutionsledere, chefgruppen- og

proceskonsulenterne i Børne- og Skoleforvaltningen.

Beredskabet er dynamisk og vil ligesom denne vejledning blive løbende opdateret.

I denne vejledning får du:

Anvisninger på handlingemuligheder samt kompetence- og kommandoveje

Sikkerhed for at huske det meste og det væsentligste

Fokus på barnet, forældrene og personalet

Råd og vejledning om den nødvendige hjælp til de implicerede parter.

Vejledningen er et redskab, der skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb

og sikre, at enhver medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis et barn bliver

krænket seksuelt i institutionen eller i hjemmet og ikke mindst hvis man som

medarbejder bliver udsat for mistanke.

Udgangspunktet for sager om bekymring eller mistanke om seksuelt overgreb er:

At man foretager en samlet og konkret vurdering

At man følger Børne- og Skoleforvaltningens ledelsesveje og går til sin

nærmeste leder med en bekymring eller mistanke om et seksuelt overgreb

At man sikrer god, skriftlig dokumentation fra starten.

Den primære målgruppe for denne vejledning er Børne- og Skoleforvaltningens

medarbejdere og ledere i såvel institutionerne som i forvaltningen. Institutioner er i

denne sammenhæng alle ansatte under Børne- og Skoleforvaltningen.

Vejledningen omhandler fortrinsvis mistanke mod- og overgreb begået af en ansat i én

af Børne- og Skoleforvaltningens institutioner. Samtidig er det et værktøj til den

professionelle for at se tegn på overgrebet. Seksuelle overgreb begået af forældre eller

andre følger Børne- og Skoleforvaltningens almindelige sagsgang, dvs. underretning til

socialforvaltningen (uden samtykke, når mistanken rettes mod forældrene, se kapitel 2).

5


Vejledningen behandler overgreb begået mod børn og unge i alderen 0-18 år.

Vejledningen tager udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner, i Børne- og

Skoleforvaltningens egne erfaringer samt i SISO’s 1 inspirationskatalog til et skriftligt

kommunalt beredskab. Materialet har fokus på 1) Forebyggelse, 2) Sagsforløbet ved en

mistanke om seksuelle overgreb , 3) Opfølgningen efter at sagen er afklaret.

Vejledningens forudsætninger:

Overgrebet er af seksuel karakter

Den krænkede er et barn eller en ung i alderen 0-18 år

Der er tale om en bekymring eller mistanke, der vedrører en ansat i en

institution under Børne- og Skoleforvaltningen

1 SISO – Videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle overgreb mod børn,

Servicestyrelsen, velfærdsministeriet. www.siso-boern.dk

6


2. HVAD KAN ET OVERGREB VÆRE?

Seksuelle overgreb er mange forskellige ting.

Den mest enkelte definition på et seksuelt overgreb mod et barn er: Alle handlinger eller

situationer, hvor en voksen eller en person over 15 år, udnytter en mindreårig ved at

inddrage det i seksuelle handlinger for at tilgodese egne seksuelle behov. Bemærk, at

børn også kan krænke andre børn seksuelt. Et sådant overgreb er ikke strafbart, men

har stadigt alvorlige konsekvenser for både det barn, det går ud over – og det barn, som

har en seksuelt bekymrende adfærd.

Seksuelle overgreb kan være mange forskellige ting. Barnet kan for eksempel overvære

de voksne se pornofilm eller blive udsat for seksuelt betonede berøringer. Barnet kan

blive tvunget til at berøre andres kønsorganer eller opleve forsøg på samleje.

SEKSUELLE OVERGREB BEGÅET AF VOKSNE

Har du mistanke om overgreb:

Skriv dine observationer ned

Drøft observationerne med din leder

Ring til SISO på 2077 1122 for at få hjælp til at afklare, om der er grundlag for

mistanke om seksuelle overgreb

Hvis det er jeres vurdering, at der er et reelt problem, så SKAL I kontakte de

sociale myndigheder

Overvej om forældrene skal inddrages. Husk: Hvis mistanken er rettet mod

forældrene, så må I ikke inddrage forældrene

Lederen kan drøfte sagen (barnet/familien kan være anonym) med en

pædagogisk konsulent, det tværfaglige team, PPR eller andre fagfolk.

BØRNS SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN

Børn, der krænker børn. Når et barn under 15 år overtræder et andet barn under 15 års

seksuelle grænser, er der tale om, at et barn krænker et andet barn.

Hvis mistanken retter sig mod et andet barn i institutionen:

Pædagogisk indsats i forhold til børnene

Samtale med de involverede børn og deres forældre

Underretning til socialforvaltningen, så der sikres hjælp til begge / alle

involverede børn

Orientering til tilsynsmyndighed

EN UNDERRETNING TIL DE SOCIALE MYNDIGHEDER

Der er ingen formelle krav til hvordan underretningen skal ske. Det kan være skriftligt,

telefonisk, personligt eller via e-mail. Som hovedregel bør en underretning dog være

skriftlig.

Underretningen har følgende formål:

Den skal sikre, at barnet og familien hurtigt får tilbudt hjælp

Den er dokumentation for faktiske forhold

Den er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen

Den er retssikkerhedsgrundlag i forbindelse med trufne beslutninger.

7


Denne tjekliste handler om den skriftlige underretning – og hvilke oplysninger der som

minimum bør fremgå af en underretning. Underretningen indeholder faktuelle

oplysninger om barnet. Tolkninger og holdninger indgår ikke i en

underretning.

En underretning indeholder som minimum:

Barnets navn og cpr.nr.

Øvrige relevante, faktuelle oplysninger om barnets forhold

Baggrund for underretningen

Barnets udvikling generelt: fagligt, socialt, personligt

Samarbejde med forældrene

Barnets egne udsagn, hvis barnet har fortalt om overgreb

Barnets trivsel, mistrivsel, bekymringsadfærd

Andet.

8


3. BØRNS SEKSUALITET

SEKSUALITET I DAGPLEJENS/INSTITUTIONENS HVERDAG

Det er normalt, at nogle børn i 2-5 års alderen begynder at lege doktorlege, undersøger

hinanden og piller ved hinandens kønsdele.

Det er også normalt, at de tager tøjet helt eller delvist af, at de leger ”bolleleg” med tøj

på, viser numser eller kønsorganer frem og er interesserede i forskellene på kønnene.

Nogle børn vil forsøge at putte ting ind i hinanden, men da det kan give rifter eller

infektioner, skal de stoppes og have forklaret, hvorfor de ikke må det.

Børn i børnehavealderen spørger om køn og sex, har erektion af og til og elsker at sige

”frække” ord.

Det ligger derimod uden for normalområdet, hvis barnet er seksuelt indladende, ved for

meget om sex og taler om sex konstant.

Der er også grund til bekymring, hvis barnet tvinger andre børn til at lege seksuelle lege

eller til at tage tøjet af, forsøger at tage på de voksnes bryster og/eller kønsorganer eller

trods forbud bliver ved med at putte ting ind i egne eller andres kønsorganer/ende.

BARNLIG SEKSUALITET 7-12 ÅR.

Som medarbejder på en skole eller i en SFO er det vigtigt at have viden om børns

seksualitet, fordi den viden er en forudsætning for at kunne identificere et overgreb.

Børn er seksuelle væsener, og børns naturlige seksualitet bør understøttes, så de vokser

op som hele mennesker.

Alligevel er barnlig seksualitet blevet et tabu i en tid, da fokus på børn både som ofre og

som potentielle ofre for seksuelle overgreb overskygger betydningen af børns seksuelle

udvikling.

Ifølge udviklingspsykologien er en naturlig seksuel udvikling et vigtigt fundament for et

menneskes psykiske sundhed.

Omkring skolealderen bliver børn ofte meget blufærdige. De begynder at forlange

privathed, når de skal på toilettet eller i bad. De bryder sig ikke om, at forældrene er

nøgne; de synes generelt, at sex er ulækkert og vil hverken høre eller tale om det.

Alligevel er de stadig levende optaget af forplantning, de elsker frække ord, og nogle

børn synes, at det er sjovt eller sejt at ”blotte sig” i leg.

Mange børn i denne alder vil begynde at onanere, enten alene eller sammen med en eller

flere kammerater.

Men det er ikke normalt, at børn i skolealderen onanerer offentligt eller åbenlyst piller

ved deres køn, så andre bliver forlegne. Foretager seksuelle handlinger, der gør ondt på

andre eller forsøger at finde ”nemme” ofre blandt kammeraterne og tvinger dem til

seksuelle aktiviteter, som de ikke bryder sig om.

Det er heller ikke inden for normal adfærd, hvis børn leger seksuelle lege med meget

yngre eller meget ældre kammerater, taler meget om sex eller har et detaljeret kendskab

til f.eks. samlejestillinger.

9


Jo ældre børnene bliver, jo mere opmærksomme bliver de på at holde deres seksuelle

lege hemmelige.

I begyndelsen af skolealderen foretrækker mange børn at udleve deres lege med en

kammerat af samme køn.

UNGE OG SEKSUALITET 13-18 ÅR.

Ca. halvdelen af de unge har haft deres seksuelle debut, når de fylder 16 år, og ca. 80 pct.

har debuteret, når de fylder 18 år.

Blandt de yngste teenagere hører sex ikke nødvendigvis med til at være forelsket. De

kan sagtens være forelskede, uden at de har lyst til andet og mere end at holde i hånd og

kysse.

Medierne har stor indflydelse på unges seksualitet. Populærkulturen, de digitale medier,

reklamer, moden etc. er alle formidlere af et erotisk univers, hvor kroppen er til evig

beskuelse.

Pornografi er også blevet en del af de unges hverdag. Både fordi den er let tilgængelig på

internettet, i tv og i magasiner eller videoer, og fordi almindelige massemedier som

reklamer, modebilleder og musikvideoer benytter sig af påklædning, tegn og attituder

fra pornografiens verden.

Det medvirker bl.a. til, at en del af de unge stiller store krav til deres eget udseende og

seksuelle erfaring og formåen.

10


4. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB?2

I Danmark tolker vi et overgreb, når der er stor forskel i alder og styrke mellem den, der

foretager et overgreb og ofret. Jo større forskel, jo mere vil der være tale om et overgreb.

Derfor er det ligegyldigt, om barnet eller den unge har samtykket inden overgrebet. Et

overgreb kan være af fysisk, psykisk eller seksuel karakter.

Det er i Danmark strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle aktiviteter.

Strafferetsmæssigt er området opdelt i fire forskellige tilgange:

1. Incest (blodskam). Det vil sige samleje med en slægtning i nedadstigende linje

eller samleje mellem bror og søster.

2. Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år. Aldersgrænsen er

18 år, hvis barnet/den unge er betroet en til undervisning eller opdragelse.

3. Blufærdighedskrænkelse, der bl.a. omhandler blotteri, samt besiddelse og/eller

distribution af børnepornografi.

4. Køb af seksuel ydelse fra prostitueret under 18 år.

For at få et fælles grundlag for at observere, lytte og reagere på mistanke om seksuelle

overgreb er det nødvendigt med en fælles forståelse af begrebet og i Børne- og

Skoleforvaltningen har vi valgt C. H. Kempes definition:

”Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som

det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke

kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets

sociale og retslige normer” (Kempe, CH /1978)).

NÅR VOKSNE BEARBEJDER ELLER OVERTALER BØRN OG UNGE TIL

SEKSUEL AKTIVITET (GROOMING)

På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvor krænkeren bearbejder,

overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke til seksuelle

aktiviteter på den voksnes præmisser. En groomingsproces begynder allerede den første

gang, krænkeren får kontakt med det potentielle offer. Krænkeren vil typisk have

kontakt med flere børn på én gang, for på den måde at udvælge de svageste, der er de

letteste at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det

senere vil være muligt – uden fysisk vold eller tvang – at forgribe sig på et barn seksuelt.

Denne groomingsproces får krænkeren til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom

voksen, som både børn og voksne er glade for og føler sig loyale overfor. Grooming

indvirker også på de voksne som ofte bliver vildledt af, at børnene virker meget glade

for den mistænkte.

2 se mere på www.forebygovergreb.dk-værktøjskassen ”Hvad er er seksuelt overgreb?

11


Kathrine Zeuthen skriver i artiklen ”Barnlig seksualitet og seksuelle overgreb”: ”Det

seksuelle overgreb rykker hele tiden ved barnets forsøg på at forstå verden. Det

seksuelle overgreb kan ske, fordi barnet ikke er i stand til at skelne mellem den voksnes

omsorg og det seksuelle overgreb, fordi denne skelnen er noget, barnet lærer af den

voksne. Det vil sige, at barnet ikke kan beskytte sig mod de seksuelle overgreb, da det

endnu ikke ved, hvad det er.” 3

BØRN OG UNGES BRUG AF CHATRUM 4

Det er blevet lettere for voksne med seksuel interesse for børn og unge, at få kontakt

med dem gennem chatrum. En krænker kan ubemærket og anonymt skabe relationer til

børn og unge for efterfølgende at mødes med dem anonymt og misbruge dem seksuelt.

Denne form for grooming kan være svær at identificere, da der ofte er tale om en lang og

skjult proces, hvor krænkeren bearbejder barnet/den unge ved at udvikle fortrolighed

og vise forståelse og empati. Efterhånden går det langsomt over i modydelser, der over

tid udvikler sig til seksuelle krav overfor barnet eller den unge.

3 Seksuelle overgreb mod børn og unge – en antologi om forebyggelse og behandling”

(Kathrine Zeuthen, 2006, www.akf.dk)

4 www.sikkerchat.dk

12


5. HVORDAN REAGERER BØRN PÅ ET OVERGREB?

Børn har forskellige måder at reagere på, når de er udsat for overgreb. Det kan bl.a. være

at vise en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. De kan

også reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. Eller de

kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.

Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd afviger fra, hvad du normalt kan forvente af

et barn i den pågældende alder, så er der grund til at skærpe opmærksomheden på

barnet.

Børn, som har oplevet omsorgssvigt og mistrivsel kan blive indadvendte, stille og isolere

sig. De kan også blive udadvendte, aggressive og styrende.

Herunder kan du se eksempler på et barns reaktioner, når de oplever sociale og

følelsesmæssige vanskeligheder 5:

Barnet virker angst/skræmt

Barnet bliver meget ukoncentreret i sine aktiviteter

Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre børn

Barnet klæber sig til de voksne eller tager afstand fra dem

Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt. f.eks. manglende renlighed eller blå

mærker

Barnet bliver meget indadvendt eller aggressivt

Barnet er ukritisk i sin kontakt

Barnet er ekstremt påvirket af uro i omgivelserne

Barnet udviser hyperaktivitet (urolig), som ikke umiddelbart ser ud til at

stamme fra medicin

Barnet har ufrivillig vandladning eller afføring

Barnet går tilbage til et tidligere udviklingstrin

Barnet vagabonderer og strejfer påfaldende rundt

Barnet sætter ild til ting i sine omgivelser

Barnet stjæler

Barnet har en underlig, påfaldende og negativ adfærd

Barnet får eller har spiseforstyrrelser

5 Eksempler fra bl.a. Familiehjælpecentret, København Ø. - 1999

13


Ovenstående reaktioner betyder ikke i sig selv, at et barn er udsat for overgreb. Men

hvis flere af reaktionerne optræder hos et barn på samme tid, kan det være tegn på, at

noget er galt, og at du skal drøfte dine observationer med en kollega eller din nærmeste

leder.

HVILKE RISIKOFAKTORER SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

UDSATTE BØRN

Især udsatte børn har en særlig risiko for at blive udsat for overgreb. Børn er særligt

udsatte, når de har oplevet:

Opvækst under ustabile familieforhold

Anbringelse uden for hjemmet

Vold i hjemmet

Mobning

Skoleskift, som kan gøre det svært at etablere relationer til andre børn og

voksne

Belastende oplevelser som sygdom og død i familien

Dårlig kontakt til forældrene

Ensomhed

Enkeltvis og isoleret er faktorerne ikke en særlig risiko, men har et barn oplevet flere af

de nævnte forhold, er der en øget risiko for, at barnet vil opleve et overgreb.

Leder og medarbejdere skal derfor særligt følge trivslen hos et sådant barn.

Hvis du har en fornemmelse af, at der er en forandring i barnets adfærd, men uden at du

har en konkret viden, skal din bekymring føre til en observation af barnet over en fastsat

periode. Skriv din observationer ned og drøft sagen med din nærmeste leder og

forældrene.

BØRN MED HANDICAP

Børn med handicap kan være særligt udsatte for overgreb. De kan have et konkret

behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så kan grænserne for det, som andre

vil opleve som intimsfæren, let blive brudt. Det kan være svært at vurdere, om en

berøring sker tilfældigt eller bevidst. Når du omgås børn med handicap, kan det være

14


vanskeligt at tolke og forstå barnets reaktioner. 6 Derfor er det vigtigt at vurdere, om der

er noget i barnets reaktioner, der ikke kan forklares umiddelbart, ved at lytte til barnet

og være opmærksom på ikke verbale signaler.

Det er vigtigt, at børn med handicap lærer at sige fra og sætte grænser. Det gør barnet

mindre sårbart. Børnene skal vide, at det er ok at sige nej, og at det kun skal sige ja til

det, det har lyst til. Det er vigtigt at tale med barnet om, hvad det kan lide og ikke kan

lide. På den måde finder barnet ud af, hvad der er OK, og hvad der ikke er OK.

Vi ved:

At børn med handicap lige så ofte udsættes for seksuelle overgreb, som

børn uden handicap

At børn med handicap ofte udsættes for flere overgreb af den samme

krænker

At mange overgreb ikke anmeldes 7

6 Se mere på www.forebygovergreb.dk

7 Se mere på www.forebygovergreb.dk

15


6. TIDEN FØR – SÅDAN FOREBYGGES ET OVERGREB

Vi forebygger i Børne- og Skoleforvaltningen ved

At sikre dialog og en åben kultur omkring emnet, så medarbejdere og forældre

følger sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker

At have fokus på særlige risikofaktorer

Gennem gode procedurer, når vi ansætter personale

Via et godt beredskab, som altid er klar til brug og er opdateret

Gennem bevidst arbejde med temaet Forebyggelse af overgreb i både

personale- og forældregruppen

Gennem særlig støtte og hjælp til forældrerollen, når der er behov for det

FOREBYGGELSE I INSTITUTIONEN

Den bedste forebyggelse mod overgreb på børn, og det gælder overgreb af enhver art, er

en pædagogisk praksis, hvor der er et fælles værdigrundlag, en pædagogisk målsætning,

en synlig leder og et arbejdsklima, hvor det er naturligt til stadighed at diskutere sin

egen og hinandens måde at gøre tingene på.

Børn har brug for omsorg for at kunne udvikle tillid til sig selv og omverdenen. Det

betyder, at børn har brug for voksne af begge køn, som de kan knytte sig til, og som kan

indleve sig i barnets følelses- og udviklingsbehov. Det betyder bl.a. at børn har brug for

tæt fysisk kontakt til voksne, der rører og tumler med dem. Udgangspunktet for det

tætte samvær mellem barn og voksen er barnets behov – ikke den voksnes. Det betyder,

at du som voksen skal kunne reagere forskelligt i forskellige pædagogiske situationer og

være opmærksom på, at barnets behov ændrer sig med alderen.

Som ansat i en institution skal du være bevidst om forskellige normer og grænser for

samværet. Som ansat er du fagperson- og ikke privat. Det skal afspejles i sprog, kropsligt

udtryk og handling. Du har ansvaret for, at der er tale om en professionel relation, som

bygger på institutionens fælles normer og grænser, disse skal være til debat både i

personalegruppen og i forældrekredsen. Én gang årligt skal de gennemgås og eventuelt

”justeres”.

Relationen voksen-barn adskiller sig fra en lang række andre relationer ved at være

asymmetrisk. Børn og voksne er ligeværdige, men de er ikke lige. Det er altid dig som

voksen, der har ansvaret – også for at sætte grænser i forhold til barnet og forblive

professionel i relationen.

16


Som ansat i en institution skal du blande dig i andres arbejde, hvis en

kollega eksempelvis:

Låser døren til et rum sammen med et barn eller en gruppe af børn

Taler nedladende til et barn

Er kærlig udover almindelig opmærksomhed og omsorg for et barn

Virker truende eller voldsom overfor et barn

INSPIRATION TIL OVERVEJELSER I INSTITUTIONEN TIL SAMVÆRSFORMER.

Hvordan er vi i dagligdagen sammen med børnene?

Har vi altid døren åben eller er det ok at lukke den, når man er sammen med et

barn?

Hvad er etikken omkring legen – hvordan involverer den voksne sig i legen? –

Respekt for grænser barn/barn – voksen/barn.

Går man som pædagog i sauna med børnene?

Er pædagogerne i svømmehallen i vandet sammen med børnene?

Er der altid to voksne i omklædningsrummet?

Hvordan tumler man som voksen med børnene?

Leger man kærestelege med børnene?

Må børnene i børnehaven løbe rundt uden tøj / bukser, når de f.eks. leger med

vand?

Hvilke grænser har vi i forhold til sprog? (Både børn og voksnes sprog).

Hvad er dine grænser for, hvad børnene må gøre ved dig???

o Må de klappe dig bagi, røre ved dit hår etc.???)

LEDERENS ROLLE I FOREBYGGELSEN

Institutionens leder er ansvarlig for, at de pædagogiske grænser og normer og at regler

og holdninger til dem regelmæssigt drøftes på møder, hvor den pædagogiske praksis

også formuleres, evalueres og begrundes. Institutionens retningslinjer skal drøftes, og

medarbejderne skal have klare og synlige rammer for arbejdet. Lederen skal sikre, at

medarbejderne åbnet og trygt kan tale højt om de iagttagelser, de har gjort.

17


FOREBYGGELSE BEGYNDER VED JOBSAMTALEN

Selv om man som leder skærper sin ansættelsespraksis, kan man ikke gardere sig

hundrede procent mod forekomsten af seksuelt misbrug. Det er derfor vigtigt, at lederen

til stadighed er opmærksom på børns tegn og signaler og er parat til at stille skarpt på

personalets praksis.

FORBEREDELSE AF JOBSAMTALEN

Som det første skal du som leder indhente børneattest på den nyansatte.

Det er umuligt at give en entydig personprofil på en krænker, men en seksuel krænker,

er ofte karakteriseret ved en hæmmet følelsesmæssig udvikling og ved at have svært at

fastholde et mål. Det gælder f.eks. i form af hyppige jobskift og boligskift. En krænker

mangler ofte proportionssans, nuanceringsevne og evne til at reorganisere tanker og

følelser ud fra erfaringen. En krænker, vil ofte være upåvirkelig i sine synspunkter 8

SOM LEDER SKAL DU VED ANSÆTTELSESSAMTALEN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ

FØLGENDE

Læg mærke til den måde, ansøgeren svarer på spørgsmål. Det er vigtigere, end hvad

emnet lige er.

Kan ansøgeren være konkret, saglig, reflekterende og sammenhængende i sin

måde at svare på? Eller er der fravær af overvejelser, refleksion, tvivl, skyld,

evnen til at se eget ansvar eller evnen til at forstå andres følelser og motiver?

Bed f.eks. ansøgeren beskrive en vanskelig situation med et barn og vurder

svaret ud fra, er der refleksion over hvordan ansøgeren selv påvirkede

situationen, beskrivelse af tvivl, eller lægges ansvaret på andre (eksempelvis

barnet), er der meget vage eller ”verdensmesteragtige” svar, foragtende eller

nedgørende udtalelser, eller er de spejlinger af det, som ansøgeren tror, du gerne

vil høre som en selvstændig stillingtagen.

Interview ansøgeren grundigt, hvis det er første gang vedkommende arbejder

indenfor det pædagogiske felt.

Bed f.eks. ansøgeren beskrive sig selv og overvej, om beskrivelsen virker

sammenhængende.

Vurder, om der opnås god jævnbyrdig kontakt med ansøgeren.

Interview om personlige relationer og interesser og vurder, om ansøgeren har

gode relationer til andre voksne (f.eks. venskab, parforhold, aktiviteter).

Indhent altid referencer fra tidligere arbejdssted.

8 Fra Niels Peter Rygaards bog: Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser ”Tidlig

frustration”

18


Du skal som leder i ansættelsessamtalen bruge din sunde fornuft og naturlige

dømmekraft til at vurdere helhedsindtrykket af ansøgeren bl.a. ud fra ovenstående

vejledende vurdering.

UDDANNELSESFORLØB.

Uddannelsesforløb i Vesthimmerlands Kommune:

Med SISO som oplægsholdere afholdes en inspirationsaften for alle ansatte i

Børne- og skoleforvaltningens afdelinger. Inspirationsaftenen er obligatorisk for

alle. Der afholdes introaftner målrettet mod ansatte indenfor bestemte

aldersgrupper.

Alle ledere præsenteres for materialet ”Hvor går grænsen?” Procedure i

forbindelse med seksuelle overgreb på ledermøder.

19


7. TIDEN UNDER – SÅDAN BEHANDLES EN MISTANKE OM

ET OVERGREB.

Generelt gælder det for alle medarbejdere, at forældres og andres henvendelser med

bekymringer om overgreb skal skrives ned og viderebringes til nærmeste leder.

MEDARBEJDERENS ROLLE

Hvis du får en henvendelse eller selv har en bekymring eller mistanke om seksuelle

krænkelser af et barn/en ung:

Har du en konkret mistanke om, at et barn har været udsat for en grænseoverskridende

seksuel hændelse, enten ved at barnet eller den unge fortæller dig det, eller du konkret

overværer det seksuelle overgreb, skal du gå til din nærmeste leder hurtigst muligt.

Efterfølgende noteres hændelsen og de videre handlinger i forhold til jeres konkrete

viden.

Enhver henvendelse og ethvert signal om overgreb skal tages alvorligt. Ofte er det

forældre, der kommer til dig med en bekymring om et seksuelt overgreb på deres barn.

Barnet har fortalt om en hændelse i institutionen, eller forældrene har overhørt en

samtale med et andet barn, hvorefter barnet har betroet sig til forældrene.

Bed forældrene om at nedskrive deres samtale med barnet. Gå herefter til din nærmeste

leder med forældrenes bekymring, eventuelt sammen med forældrene.

Når du får en henvendelse fra forældre med en bekymring mod en af dine kollegaer, må

du ikke drøfte det med andre end din leder, før henvendelsen er nærmere belyst.

20


NÅR MISTANKEN OPSTÅR:

SÅDAN HANDLER DU PÅ DIN BEKYMRING, MISTANKE ELLER VIDEN:

Ved bekymring:

Eksempel: En diffus oplevelse af at noget er galt.

Skal du:

Observere barnet og dets omgivelser med henblik på at analysere bekymringen. Skriv

din fornemmelse ned og viderebring den til nærmeste leder.

Ved mistanke:

Eksempel: Stærk mistanke, der bygger på udsagn, eller svær mistanke, der bygger på

tegn og signaler på mistrivsel, eller indirekte udsagn.

Skal du:

Formulere mistanken skriftligt på baggrund af konkrete observationer og kontakte

nærmeste leder. Derudover bør du vurdere barnets beskyttelsesbehov samt drøfte det

videre forløb med din leder.

Ved konkret viden:

Eksempel: Vidners forklaring, fund ved lægeundersøgelse eller tilståelse fra krænker.

Skal du:

Formulere din viden skriftligt. Kontakte din leder, der sørger for at underrette

dagtilbudschefen/skolechefen med det samme

HANDLEPLAN FOR MEDARBEJDEREN VED BEKYMRING ELLER

MISTANKE.

Skynd dig langsomt. Undgå panik.

Drøft din bekymring/mistanke/reaktion med din leder, så der bliver sat ord på, og så

du ikke fortrænger eller skubber det til side. Det er vigtigt ikke at stå alene med en

mistanke.

Skriv notater. Dato, tidspunkt, referat af, hvad der er blevet sagt og observeret. Man

tror, man kan huske, hvad der er blevet set/hørt/snakket om. Men man glemmer.

Desuden kan skriftlige notater være yderst nyttige, hvis sagen udvikler sig frem mod

en decideret retssag.

Fortæller et barn om bekymrende ting, så lyt og bekræft barnet i, at du tager det, som

barnet siger alvorligt. Lad være med at love, at du kan holde det hemmeligt. Du må

aldrig foreslå ting eller stille gentagne spørgsmål, da dette kan blive opfattet, som om

du planter ting hos barnet.

Husk tavshedspligten. Man må ikke oplyse navne på børn, der har været udsat for

grænseoverskridende handlinger, eller børn som har foretaget grænseoverskridende

handlinger, til de øvrige forældre, lige som man ikke må fortælle, hvis en medarbejder

er under mistanke.

21


LEDERENS ROLLE

Hvis du som leder modtager en henvendelse om bekymring for, mistanke eller viden om,

at et barn udsættes for seksuelle overgreb af en ansat, foretager du en vurdering af

oplysningerne.

Lederens handlemuligheder:

Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den skriftlige og mundtlige viden du har

fået:

Hvad er observeret?

Hvornår er det observeret?

Hvor er det observeret?

Hvilke personer er involveret?

Er der tale om en enkelt hændelse eller flere hændelser?

Skriv ned, hvad du har hørt

Vær konkret. Tag kun den viden med, som du ser og er bekymret for. Drøft

altid bekymringen med den nærmeste leder (skoleleder/fagchef)

Hvis I vurderer, at der ikke er grundlag for, at der skal ske mere i sagen, sender I en

skriftlig redegørelse om sagen til fagchefen, og der lægges en kopi i personalemappen.

Hvis I vurderer, at der er behov for hjælp, orienterer I fagchefen, som herefter vil

igangsætte en udredning af mistanken.

FAGCHEFENS (SKOLE/DAGTILBUDSCHEF) ROLLE

Der er to måder, hvorpå en fagchef kan vurdere sagen.

Når det er en tilsyneladende grundløs mistanke

Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises

Selv om en sag vurderes som åbenbar grundløs, kan der være behov for at foretage dele

af proceduren som i de sager, hvor mistanken ikke er åbenbar grundløs.

Når en fagchef modtager en henvendelse fra en leder, kontakter han eller hun sammen

med en proceskonsulent den lokale institution.

Fagchefen kan orientere sig hos lederen om følgende opklarende spørgsmål:

22


Hvornår har hændelsen fundet sted?

Hvordan er hændelsen beskrevet af den eller de personer, der har kontaktet

den lokale leder?

Hvad er barnets alder, og hvordan er dets udvikling, adfærd og samspil med de

andre børn og voksne?

Hvad har lederen foretaget sig hidtil?

Er personalet orienteret?

Er forældregruppen orienteret?

Er bestyrelsen orienteret?

Hvem kender i øvrigt til henvendelsen?

Det er vigtigt at påpege, at ingen sager er ens. Derfor har hver enkelt sag samme

procedure, men sit eget forløb.

Herefter har fagchefen ansvar for følgende

Fagchef, proceskonsulent og stedets leder orienterer efter samråd med politiet

den medarbejder, der er under mistanke.

Inden mødet med den mistænkte aftales centrale spørgsmål, samt hvem der

deltager og deltagernes roller under samtalen.

Medarbejderen får tilbudt bisidder, f.eks. sin faglige organisation. Det

anbefales, at medarbejderen også modtager tilbud om psykologbistand efter

samtalen.

Samtalen afholdes med den mistænkte, og der vurderes, om der er en

bestyrket grund til mistanke, eller om der ikke er.

Fagchef, proceskonsulent og den lokale leder vurderer, om der skal ske

yderligere afklaring i form af samtaler med eksempelvis personalet. Der kan

være behov for at få beskrevet et dagsforløb mellem barnet og den konkrete

voksnes færden f.eks.:

Hvem har set barnet eller været sammen med det eller den voksne i løbet af

dagen?

Hvornår har de været alene i et rum eller på legepladsen?

Med udgangspunkt i spørgsmålene hvem, hvad, hvornår og hvor foretages en udredning

af hændelsesforløbet for alle implicerede.

23


Fagchefen og proceskonsulenten vurderer i samarbejde med den lokale leder samt

eventuelt bestyrelsesformand, om- og eventuelt hvornår – forældre og bestyrelse skal

orienteres.

Fagchefen orienterer og giver forvaltningschefen for Børne- og Skoleforvaltningen en

vurdering af sagen. Herefter laves en redegørelse for det videre forløb ud fra, om der er

tale om en tilsyneladende uberettiget mistanke eller om en mistanke, der ikke med

sikkerhed kan afvises.

Der må maksimalt gå tre dage, fra medarbejderen præsenteres for en mistanke, til der

er truffet beslutning om det videre forløb i sagen.

Da Børne- og Skoleforvaltningen ser det som en erhvervsrisiko ved arbejdet, at ansatte

kan blive mistænkt for seksuelle overgreb på børn, skal lederen af institutionen

indsende en arbejdsskadeanmeldelse på den medarbejder, der mistænkes.

HVIS MISTANKEN TILSYNELADENDE ER UBERETTIGET

Fagchefen orienterer stedets leder og andre implicerede i sagen. Fagchefen har desuden

ansvaret for at sikre en opfølgning i forhold til de involverede: personalet, forældrene og

børnene. Opfølgningen kan ske ved at sparre med lederen, ved at give råd og vejledning

eller holde møder med forældre og personale samt tilbyde psykologhjælp og støtte.

Forældrene skal underskrive et referat af mødet, hvor det blev besluttet at frafalde

anklagen eller mistanken.

Det er selvfølgelig bedst, hvis beslutningen træffes i enighed. Hvis forældrene ikke er

enige i den trufne beslutning, kan de klage efter de sædvanlige procedurer i Børne- og

Skoleforvaltningen.

Forældrene har desuden altid mulighed for at anmelde sagen til politiet

HVIS MISTANKEN IKKE MED SIKKERHED KAN AFVISES

Fagchefen indkalder Børne- og Skoleforvaltningens Handlegruppe 9 efter samråd med

Børne- og Skoleforvaltningens forvaltningschef. Gruppen samles i løbet af en time. I

Handlegruppens møde deltager chefen for Børne- og Skoleforvaltningen, fagchefen for

dagtilbud eller skoler, den relevante faglige organisation, institutionens/skolens leder,

en personalekonsulent fra HR samt proceskonsulenten for det relevante område.

Gruppen gennemgår hændelsen og forløbet.

9 Se kap 8. Handlegruppen

24


HVAD SKER DER, HVIS DU SOM MEDARBEJDER BLIVER MISTÆNKT

FOR SEKSUELLE OVERGREB PÅ ET BARN ELLER UNG

Hvis en medarbejder bliver mistænkt for at overskride et barns grænser og begå

seksuelt overgreb, skal den nærmeste leder vurdere om mistanken er åbenbart

grundløs.

HVIS MISTANKEN VISER SIG AT VÆRE GRUNDLØS

Lederen af institutionen indenfor Børne- og Skoleforvaltningen indkalder

medarbejderen til et møde og orienterer om mistanken og deres vurdering af sagen.

Fagchefen deltager. Der udarbejdes et referat fra mødet. Hvis mistanken mod en

medarbejder, ved en nærmere udredning, viser sig at være grundløs, skal der

iværksættes en proces med henblik på medarbejderens tilbagevenden til

arbejdspladsen. Den øvrige medarbejdergruppe orienteres om henvendelsen.

HVIS MISTANKEN IKKE MED SIKKERHED KAN AFVISES

Fagchefen kontakter forvaltningschefen for Børne- og Skoleforvaltningen, der er

formand for Handlegruppen. I samarbejde vurderes det, om Handlegruppen skal

indkaldes for nærmere udredning af mistanken. Politiets team, der arbejder med

seksuelle overgreb, kontaktes for en forhåndsvurdering af sagen.

Handlegruppen skal samles i løbet af en time. Når Handlegruppen mødes deltager den

lokale leder og fagchefen i mødet

POLITIANMELDELSE

Hvis Handlegruppen i samarbejde med politiet vurderer, at der er grundlag for en

politianmeldelse, overdrages sagen til Politiet. Det aftales i samarbejde med politiet, om

medarbejderen orienteres fra arbejdsstedet om politianmeldelsen.

25


Sagen kan afsluttes ved:

8. AFSLUTNING AF SAGEN

At politidirektøren med baggrund i politiets efterforskning opgiver at rejse

tiltale. Det kan gå op til tre måneder, før en sådan afgørelse foreligger

At forældrene efter undersøgelsen af sagen udtrykkeligt lader anklagen

bortfalde og trækker en eventuel politianmeldelse tilbage

At der rejses tiltale med efterfølgende domsfældelse og personalejuridiske

konsekvenser

Når sagen er afsluttet, iværksættes en procedure, som afhænger af den trufne afgørelse.

HVIS SAGEN BORTFALDER:

Fagchefen inviterer den tidligere mistænkte og dennes leder til møde,

hvor det udtrykkeligt bekræftes, at vedkommende nu ikke mere er

anklaget, og at sagen er afsluttet

Fagchefen indkalder forældrene til barnet og stedets leder til et møde

om barnets fremtid i institutionen, skolen eller klubben

Desuden bør fagchefen sørge for, at der etableres et møde mellem den

tidligere mistænkte medarbejder og forældrene med henblik på

fremtidigt samarbejde

Efter afslutningen af en sag vurderer Børne- og Skoleforvaltningen i samarbejde med

forældrene om der er behov for særlig bistand til forældrene og/eller barnet eller den

unge. Hvis der vurderes at være brug for et videre forløb, udfærdiges en

underretning(se kap. 2) til socialforvaltningen. Her vurderer man, i hvilket omfang den

ønskede psykologhjælp m.v. kan bevilges.

Fagchefen sikrer, at der bliver taget hånd om den tidligere mistænkte medarbejder.

Herunder indgås i samarbejde med medarbejderen aftaler om en kontinuerlig kontakt i

én periode efter sagens afslutning.

TIDEN EFTER – SÅDAN FØLGES OP PÅ EN MISTANKE OM OVERGREB.

Når en sag er blevet behandlet og afgjort, er det vigtigt at sikre en opfølgning i forhold til

de involverede børn, forældre og personale. I Børne- og Skoleforvaltningen er denne

langsigtede indsats fagchefens ansvar. Desuden skal forløbet altid evalueres for at opnå

den bedst mulige forebyggelse.

26


Opfølgning i forhold til de involverede.

FAGCHEFENS OPGAVER

Når der er indgivet politianmeldelse i en sag, følger den politiets procedure herfor. Når

sagen er afsluttet hos politiet, skal fagchefen fortsat have opmærksomheden rettet mod

de involverede. Målet er nu at komme videre.

Fagchefen har ansvar for at udarbejde handleplan og strategi for opfølgende forløb for

personalet ved

At etablere fora, hvor personalet sikres information om sagen. Dette bl.a. for at

personalet kan yde den rette omsorg for børnene.

At orientere personalet om sagens gang

At iværksætte fornøden dialog og bearbejdning

At skabe mulighed for, at sagens problemstillinger og forløb kan drøftes i

tværfaglige grupper

At sikre supervision af personalet

Fagchefen skal følge op over for den konkrete forældregruppe ved f.eks.

At holde forældremøde med mundtlig orientering

At sende orienteringsskrivelser ud efter behov

At tilbyde råd og vejledning fra bl.a. PPR

At fortælle om mulighed for støtte efter ”Lov om Social Service”

OPSAMLING OG EVALUERING

Handlegruppen sikrer, at såvel processen som den konkrete hændelse evalueres. Dette

sker bl.a. ved, at de involverede får mulighed for at kommentere forløbet, samt en

konkret intern opsamling af erfaringerne.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra processen vurderer Handlegruppen, om det skal

give anledning til at ændre i denne vejledning.

27


9. INFORMATION

HANDLEGRUPPEN I BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN I

VESTHIMMERLANDS KOMMUNE:

Chef for Børne- og skoleforvaltningen Tlf. 9966 7201

Områdechef - dagtilbud - skole

Leder af konsulentgruppen

Konsulentgruppen

FTR

DLF

Tlf. 9966 7203

Tlf. 9966 7254

Tlf. 9966 7204

Tlf. 9966 7225

Tlf. 9862 5001

Nærmeste leder I børnehaven/ skolen

HR Personalekonsulent

Proceskonsulent som tovholder/sekretær Tlf. 9966 7204 eller

Tlf. 9966 7248

Aalborg Politi Tlf. 9630 1448

HANDLEGRUPPENS ROLLE

På det første møde i gruppen aftales følgende:

Sagens særlige karakter belyses

Hvem har ansvaret for kommunikationen til de centrale og decentrale led

Hvilke opgaver skal udføres. Procesplan, referater, tidslinjer og kontakt til

øvrige instanser

Afklaring af roller i gruppen. Den lokale leders opgaver afhænger eksempelvis

af involvering i institutionen og sagen

Henvendelse til politiet for vejledning

INFORMATIONSNIVEAUER

Når en mistanke ikke afvises som åbenbar grundløs, skal alle berørte parter i

institutionen have en orientering. Fagchefen skal sikre, at alle implicerede forældre

bliver informeret.

Fagchefen skal også orientere om, at der er rettet en mistanke mod personalet for at

have begået overgreb mod et barn, at sagen er ved at blive undersøgt, og at Børne- og

Skoleforvaltningen og politiet er inddraget

Henvender sig

til politiet for

forhåndsvurdering

af sagen

28


Alle berørte parter som personale og forældre skal have en orientering 10 om:

At der er en hændelse, en mistanke eller en viden

At der er foretaget en politianmeldelse

Hvordan Børne- og Skoleforvaltningen er/vil håndtere sagen

Muligheder for støtte og rådgivning til de involverede

PERSONALET I INSTITIONEN ORIENTERES

Fagchefen sikrer, at alle orienteres om, at personalet har personlig tavshedspligt. Sagen

kan ikke diskuteres med nogen udenfor personalegruppen

FORÆLDRE ORIENTERES

Efter aftale med politiet skal forældre og eventuelt forældre på steder, hvor

den mistænkte tidligere har være ansat orienteres. Dette overvejes i samråd

med handlegruppen. Fagchefen deltager altid i orienteringen et forældremøde

og har fokus på følgende:

Den konkrete mistanke (under hensynstagen til tavshedspligten)

At Børne- og skoleforvaltningens ansvar og opgaver i denne typer sager tages

meget alvorligt.

Orientering om tavshedspligten og hvad det betyder for forældrenes viden

Erfaringer med forældres eventuelle utryghed ved at sende deres børn i

institutioner samt bekymringer for børnenes og de unges reaktioner

At forældrene kan henvende sig til stedets leder eller fagchefen hvis de har

konkrete klager og/eller observationer

Forvaltningen orienteres internt

Mediekommunikationen forberedes

10 Af offentlighedsloven §27, der omhandler offentligt ansattes tavshedspligt, fremgår

det, at der ikke må udleveres fortrolige oplysninger til private (dvs. bl.a. forældre)

29


LINKS

-Seksuelle overgreb mod børn i en daginstitution

-Seksuelle overgreb og fysisk / psykisk vold. Inspirationskatalog til udarbejdelse af et

skriftligt kommunalt beredskab.

Kan hentes på www.sisi-boern.dk

-Forebyggelse af seksuelle overgreb. En værktøjskasse for professionelle, der

arbejder med børn med handicap.

-Hvad er et seksuelt overgreb?

Kan hentes på www.forebygovergreb.dk

Hvordan takler du seksuelle overgreb?

På www.retsinformation.dk kan hentes følgende lovstof på området:

-LBK nr. 1365 af 07/12/2007

-Bekendtgørelse af forvaltningsloven

-Tavshedspligt

-Straffeloven LBK nr. 1260 af 23. oktober 2007

-Hvornår skal signalerne tages alvorligt

-Reager i tide

-Eksempler på underretninger

-Barnets reform

Kan hentes på Ankestyrelsens hjemmeside www.ast-tagsignalernealvorligt.dk

-Seksuelle overgreb mod børn og unge – en antologi om forebyggelse og handling

Kan hentes på www.akf.dk/udgivelser(2006/pdf/seksuelle_overgreb_mod_boern.pdf/

-Hvad er et seksuelt overgreb?

Kan læses på www.loftsloret.dk

-Handleplan for sager om seksuelle overgreb i daginstitutioner

-Når mistanken opstår – om handlemuligheder i overgrebssager

www.bupl.dk

Danmarks Lærerforenings publikationer om overgreb mod børn

www.dlf.org

Projekt Janus

Tilbyder rådgivning af professionelle og ambulant behandling til drenge og piger i

alderen 12-18 år med seksuelt krænkende adfærd.

www.projekt-janus.dk

SISO

Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn har oprettet en

telefonlinje, hvor alle der arbejder med børn og unge, kan få konsulentbistand i sager

om seksuelle overgreb.

30


Tlf. 2077 1120

www.siso-boern.dk

www.servicestyrelsen.dk

LÆS MERE – LITTERATUR

Aarhus Kommune:

-Respekt for grænser – vejledning

-Respekt for grænser – 0-6 år

-Respekt for grænser – 7-12 år

-Respekt for grænser – 13-18 år

31


Straffeloven kap. 24

11. LOVGIVNINGEN.

24. KAPITEL FORBRYDELSER MOD KØNSSÆDELIGHEDEN

§ 216. Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold,

straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles

hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at

modsætte sig handlingen.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en

særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende

omstændigheder.

§ 217. Den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260,

end vold eller trussel om vold, straffes med fængsel indtil 4 år.

§ 218. Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale

retardering skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende,

straffes med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person,

der befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til

at modsætte sig handlingen, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre

forholdet er omfattet af § 216.

§ 219. Den, der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem,

børne- eller ungdomshjem, hospital for sindslidende, institution for

personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og

som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen, straffes med

fængsel indtil 4 år.

§ 220. Den, som ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller

økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden for ægteskab med den

pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er

begået over for en person under 21 år, med fængsel indtil 3 år.

§ 222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med

fængsel indtil 8 år.

Stk. 2. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden skaffet

sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til

fængsel indtil 12 år.

Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, skal det

indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet

sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

32


§ 223. Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den

skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den

pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4

år.

Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på

alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til

samleje.

§ 223 a. Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har

samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil

2 år.

§ 224. Bestemmelserne i §§ 216-223 a finder tilsvarende anvendelse

med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.

§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222-223 a finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme

køn.

§ 226. Har i de tilfælde, hvor efter foranstående bestemmelser

gerningens strafbarhed afhænger af den krænkede persons fra det

normale afvigende åndelige eller legemlige tilstand eller af personens

alder, gerningsmanden handlet uden kendskab til pågældendes tilstand

eller alder, og handlingen af denne grund ikke kan tilregnes ham som

forsætlig, bliver, hvis han dog har handlet uagtsomt, en forholdsmæssig

mindre straf at anvende.

§ 230. Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af en

person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde at

udbrede materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under

særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt

skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv

udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet

alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere systematisk

eller organiseret karakter. § 226 finder tilsvarende anvendelse.

§ 232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver

offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

§ 233. Den, som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig

levevis til skue på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller

vække offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

§ 234. Den, som sælger utugtige billeder eller genstande til en person

under 16 år, straffes med bøde.

§ 235. Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige

visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende

33


omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for

fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig

skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller

organiseret karakter.

Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet

eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med

utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller

lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1

år.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder

af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit

samtykke til besiddelsen.

§ 235 a. Den, der rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller som

udnytter, at en person under 18 år deltager i en forestilling med utugtig

optræden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særlig

skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særlig

skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv

udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet

alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk

eller organiseret karakter.

Stk. 2. Den, der som tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk. 1

med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år.

34


12. ARBEJDSGRUPPE

Arbejdsgruppen til udarbejdelse af dette materiale har været:

Lone Kragelund, leder af SFO’en Kvisten på Aalestrup Skole, Jan Høst,

leder af SFO’en Vulkanen på Østermarkskolen, Per Birch, leder af LBO’en

Børnehuset på Gedsted Skole, Birte Kjeldsen, leder af LBO’en Myren på

Overlade Skole og Lene Juel Petersen, Proceskonsulent i Børne- og

Skoleforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune.

35

More magazines by this user
Similar magazines