profilbrochuren - Hedensted Maskinfabrik A/S

hedema.dk

profilbrochuren - Hedensted Maskinfabrik A/S

Professionel pladebearbejdning

Alsidig · Fleksibel · Præcis


LASERSKÆRING

REVOLVERSTANSNING

KANTBUKKER

SPÅNTAGNING

SAVE/KLIP/AFGRATNING

SVEJSNING

OVERFLADEBEHANDLING

Den foretrukne underleverandør

Med mange års erfaring, en bred og alsidig maskinpark og ikke mindst en professionel og motiveret organisation er

Hedensted Maskinfabrik et naturligt valg som underleverandør til industrien i alle dens afskygninger.

Vi kombinerer moderne teknologi og gamle håndværkstraditioner med høj produktkvalitet og præcise leverancer til følge. Hvad

enten vi skal producere store eller små serier – prototyper eller gengangere - stiller vi samme krav til os selv: høj og ensartet

kvalitet, præcis levering og professionel dialog med kunden i alle faser af leverancen.

Vi kontrollerer hellere en gang for meget

end en gang for lidt!


Trofaste kunder

Gennem årene har vi opbygget en stor og trofast kreds af kunder og samarbejdspartnere, der benytter sig af vores

kompetencer som leverandør af både halvfabrikata og totalløsninger.

Vores styrke er, at vi kan udføre alle relevante processer under samme tag.

Dansk industri - vores

arbejdsplads

Netop variationen og den afledte fleksibilitet i

produktionen gør, at vores kunder er at finde i

en lang række forskellige brancher. En omfattende

del af vores produktion ender i vindmølleindustrien,

der for os er et strategisk

fokusområde med meget lovende fremtidsperspektiver.

Herudover tæller vores kunder spændende

aktører inden for maskinkonstruktion, detail,

elektronik, transport, automation, smede, m.v.

Årsagen til, at vi kan favne bredt i industrien,

skal findes i vores brede kompetencer og

omfattende maskinpark, hvor vi bearbejder og

fremstiller dele i alle afskygninger af jern,

aluminium og stål – lige fra svært gods til

finmekaniske dele; fra store produktionsserier

til den lille et-styks-ordre.

Vi tager alle opgaver lige alvorligt!

VINDMØLLER

MASKINER/AUTOMATION

ELEKTRONIK

TRANSPORT

INDRETNING


Her udføres alle processer under samme tag

Laserskæring

Vi skærer plader til en lang række forskellige formål på vores tre fuldautomatiske og

ubemandede AMADA-laserskærere. Vi kan håndtere plader med en dimension op til 3000

mm x 1500 mm med en tykkelse på op til 20 mm for almindeligt stål; 15 mm for rustfrit stål

og 12 mm for aluminium.

Revolverstansning

Med fire store revolverstansere kan vi producere store såvel som små serier med kort

leveringstid. Vi producerer med en maksimal trykkraft på 50 ton og med værktøjsdiametre

op til Ø114 mm. Vi håndterer plader med en maksimal dimension på 5000 mm x 1500 mm og

en maksimal tykkelse på henholdsvis almindeligt stål: 6 mm; rustfrit stål: 6 mm og

aluminium: 10 mm.

Kantbukning

Hos Hedensted Maskinfabrik råder vi over syv CNC-styrede kantpressere med en maksimal

bukkekapacitet på op til 220 ton.

Vi kan bukke plader med en længde på op til hele 4200 mm, hvilket gør os i stand til at løse

stort set alle tænkelige opgaver på dette kompetenceområde.

Spåntagning

Hedensted Maskinfabrik opkøbte i 2008 en mindre virksomhed, hvilket bl.a. har udvidet

husets kompetencer, når det gælder spåntagning. Vi råder således også over en CNCdrejebænk

med et maksimalt arbejdsområde på Ø250 x 1000 mm og fire CNC-fræsere med

et arbejdsområde på maksimalt 400 mm x 700 mm og 500 mm højdefrigang.

Save/klip/afgratning

Vores maskinpark muliggør naturligvis også diverse save- og klippeopgaver, ligesom vi har

udvidet vores kapacitet på afgratningsområdet.

Ved hjælp af en stor vibrationsafgrater samt kant- og pladepudsere afgrater vi både egne

emner og emner, vi ikke selv har produceret.

Svejsning

I vores separate 1200 m² store svejseafdeling udføres en lang række forskelligartede

svejseopgaver. Til store serier effektiviseres svejseprocessen ved hjælp af vores svejserobot,

der sikrer et hurtigt og meget ensartet resultat. De mere unikke opgaver løses af vores

erfarne og certificerede svejsere.


Overfladebehandling

I et tæt samarbejde med udvalgte underleverandører udføres den afsluttende

overfladebehandling, hvor dette efterspørges. Hvad enten det gælder maling, galvanisering

eller aluksering m.v., udføres denne operation også inden ordren forlader vores hus.

Professionel

håndtering af dine

emner fra start til slut

Som det fremgår af de forrige afsnit, råder vi over udstyr og kompetencer, som gør os i

stand til at løse en lang række opgaver og operationer fra start til slut.

Vi leverer færdige løsninger og kan efter veludført bearbejdning forestå montagen af flere

delkomponenter.

Vi kan derfor tilbyde at optræde i rollen som totalleverandør, hvor ansvaret for en

kompleks bearbejdningsproces er vores fra start til slut, og hvor du som kunde ikke skal

håndtere de efterspurgte emner, før de er klar til brug.

Vi hjælper også dig, der har en idé, men

mangler en professionel tegning


Mindst ét skridt foran

Hedensted Maskinfabrik er vi bevidste om, at vi først er en interessant

samarbejdspartner, når vi er i stand til løbende at skabe reel merværdi for vores

kunder.

Vi optimerer derfor løbende vores interne processer, så vi altid udadtil formår at

levere en service, som lige er ”et skridt foran”.

Vi er en foretrukken samarbejdspartner fordi:

Vi bidrager med kreativ, konstruktiv og kompetent sparring i

prototypeudviklingen eller i designet af ønskede ”unika”

Vi er i kraft af vores brede kompetenceprofil i stand til at bære de komplekse

ordrer gennem alle relevante produktionsprocesser

Vi tager med samme glæde imod de større ordrer til serieproduktion som de

mindre individuelle ordrer og løsninger – tilpasset kundens skiftende behov

Vi stiller store krav til kvaliteten af vores leverancer

Vi leverer til den rigtige pris!

Din ordre håndteres professionelt

fra start til slut


ALSIDIG

På professionel vis håndterer vi såvel små som store ordre. Vi bearbejder alt fra svært til minutiøst

gods, og vi råder over en maskinpark til alle relevante bearbejdningsprocesser. Denne alsidighed

betyder, at vi kan agere som din faste sparrings- og samarbejdspartner, så du slipper for at håndtere

flere underleverandører end højst nødvendigt. Du sparer tid og kan koncentrere dig endnu mere om dine

egne spidskompetencer.

FLEKSIBEL

I vores hverdag skal mange brikker passe sammen for at tingene går op i en højere enhed. Der skal

være plads til, at disse brikker løbende flyttes rundt for at opfylde dagens skiftende behov. Vi går langt

for at imødekomme dine krav, og du vil hurtigt opleve, at vores ansvarlige medarbejdere lempeligt og

sikkert bærer dine ordrer hele vejen igennem vores fleksible hus.

PRÆCIS

Vi er bevidste om nødvendigheden af præcision og arbejder derfor også løbende med at fastholde og

finjustere den. Såvel den præcision, der kan måles med en skydelære, som den præcision, hvormed vi

afleverer det aftalte produkt til den aftalte tid. Vores interne kvalitetsovervågning sikrer førstnævnte,

mens vi med professionelt produktionsplanlægningsværktøjer sikrer det sidste.

Sammen finder vi løsningen

Med godt 50 motiverede produktionsansatte, en alsidig maskinpark, en

kompetent salgs- og konstruktionsafdeling og en imødekommende stab af

administrative medarbejdere står vi klar til at hjælpe dig med professionelt

underleverandørarbejde af høj kvalitet til aftalt tid.

Seriøs behandling - uhøjtidelig omgangstone

Vi tager imod uforpligtende forespørgsler med samme seriøsitet, som vi tager

imod større ordrer og mindre specialopgaver. Vi hjælper dig med

produktudviklingen, hvis du har ideen, men mangler tegningen. Vi tager ansvaret

for produktionen i alle dens faser eller løfter blot en enkelt operation -afhængigt

af dit konkrete behov.

Din henvendelse er altid velkommen!


Firmaprofil

Hedensted Maskinfabrik blev etableret i

1972 med blot to ansatte. Siden

investeringen i den første revolverstanser i

1984 har pladebearbejdning været en del

af kompetenceprofilen. I dag er det blevet

vores altovervejende speciale.

I løbet af 2007-2008 blev et generationsskifte

gennemført, hvorefter virksomheden

og dens ca. 50 ansatte tegnes og

ledes af administrerende direktør Kim

Kjær Andersen og produktionsdirektør

Jens Poulsen – begge har hidtil fungeret på

ledende poster i huset.

Hedensted Maskinfabrik A/S

Mosetoften 6

8722 Hedensted

T: 75 89 10 42

E: info@hedema.dk

www.hedema.dk

Similar magazines