Beh. 12/3 - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Beh. 12/3 - Inatsisartut

5. mødedag, onsdag den 12. marts 2008.

Dagsordens punkt 10.

Forslag til forespørgselsdebat om hvilke initiativer Landsstyret agter at igangsætte for at

afhjælpe den massive lærermangel parallelt med den allerede eksisterende læreruddannelse.

(Siumuts Landsstingsmedlemmer)

(1. behandling)

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og

Emilie Olsen, Atassut.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

På vegne af forslagsstillerne er det Ole Thorleifsen, Siumut der skal fremlægge forslaget.

Ole Thorleifsen, Siumut.

Lærermanglen i Grønland er et stort problem, og dette problem forsinker også Atuarfitsialak’s

udvikling.

Der er mange ufaglærte undervisere - kaldet timelærere i børneskolen. Mange af disse har arbejdet i

skolevæsenet i mange år og har endda været med på kurser under Atuarfitsialak. Disse mennesker

har stor erfaring i skolearbejdet og det er nødvendigt at give dem mulighed for at blive uddannede

som lærere, idet de som sagt har stor erfaring og deres arbejde på skolerne er værd at værne om.

Siumut mener, at det ikke burde være stopklods for folk fra bygderne at starte læreruddannelse fordi

de ikke kan det danske sprog, at der skal gøres noget ved det. Det er muligt på lærerseminariet at

specialisere sig i et eller flere fag, man specielt er interesseret/har anlæg for, og der er flere områder,

hvor det danske sprog ikke er en nødvendighed.

1


På de danske lærerseminarier er der mulighed for merit uddannelse. For eksempel er der

kompensation for to-årig læreruddannelse for folk med andre uddannelser inden for børneområdet,

såsom anden kompetencegivende uddannelse eller erfaringer inden for børneområdet. Dette er ikke

muligt her i Grønland, selvom lærermanglen er stor.

Siumut mener, at det er værd at undersøge om man kan give en kortere læreruddannelse for

timelærere med lang erfaring, folk med andet pædagogisk uddannelse samt socialpædagoger. På

denne måde giver man folk med undervisningserfaring eller folk med anden uddannelse, der ønsker

videreudvikle sig en mulighed for kortere læreruddannelse.

Hvis vi ønsker flere uddannede lærere, kan vi ikke komme uden om boligmanglen på

uddannelsesstederne. På nuværende tidspunkt, bliver en del af Qorsussuaq-skolen brugt af

lærerstuderende, idet Grønlands Seminarium mangler steder at bo for de studerende. Ved

kommunalreformen tager kommunerne ansvaret fuldt ud for skolerne, derved får den nye

kommune mulighed for at kunne bruge hele Qorsussuaq som børneskole. Hvis det sker, hvor vil

man så placere de mange lærerstuderende? Det har også været meningen, at Seminariet overtager

det gamle sygehus. Men de sidste meldinger lyder på, at GU overtager det – hvad bliver resultatet

der?

Til sidst mener Siumut at man tager IMAK, Seminariet og selvfølgelig Landstingets udvalg med i

videreudviklingen af fjernundervisning, decentralundervisning og merit uddannelserne.

Til allersidst skal vi i Siumut gøre klart, at vi støtter Landsstyrets forskellige tiltag – lige som vi

med spænding venter på resultatet af det hurtigtarbejdende udvalg.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var på vegne af forslagsstillerne Ole Thorleifsen, Siumut.

Nu er det Landsstyremedlemmet for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke.

Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Indledningsvis vil Landsstyret takke forslagsstilleren, som peger på problematikken omkring

2


lærersituationen i folkeskolen.

Udviklingen i lærerdækningen fra 2006/2007 til 2007/2008 ser således ud:

2006-07 2007-08

Ansatte:

Normering

Forskolelærere/lærere

Timelærere

%-dækning

med

uddannede %-ændring

Ansatte:

%-ændring

fra 2000-01

til 2006-07 Normering

Forskolelærere/lærere

Timelærere

%-dækning

med

uddannede %-ændr

Byer 1039 715 226 68,8 -1,7 -1,0 1001 756 178 75,5 6,7

Bygder 259 121 146 46,7 3,8 6,1 258 132 136 51,2 4,4

TOTAL 1298 836 372 64,4 -0,5 0,6 1259 888 314 70,5 6,1

Desværre skal tallene tages med et vist forbehold, idet nogle indberetninger fra enkelte kommuner

mangler at blive bekræftet, dog uden at det vil ændre på tendenserne.

Elevtalsprognoserne viser et generelt fald i elevtallet, således at det nuværende elevtal på 10.448 vil

falde til 8.987 i 2009 og i 2015 være faldet til 8.161, hvilket igen vil have indflydelse på

lærerbehovet.

Som en forsøgsordning optog Ilinniarfissuaq 12 studerende til et forkursus, således at de efter

forskellige prøver kan komme ind på den decentrale læreruddannelse. Disse studerende havde

typisk en forudgående erhvervsuddannelse, havde erfaring som timelærer og havde gode

anbefalinger fra kommunen.

3


Af de 12 fortsatte 6 på den decentrale uddannelse, men er nu reduceret til 5 studerende.

Et skøn over mulige ansøgere til den type forkursus giver anledning til at tro, at der er mellem 80 og

100 potentielle ansøgere, hvorfor Ilinniarfissuaq agter at tilbyde muligheden igen til næste

ansøgningsrunde for decentrale studerende i 2009.

Der er nu ialt 164 studerende (centrale og decentrale) på Ilinniarfissuaq, hvor der i august 2007 blev

optaget 67 på den centrale og 17 på den decentrale uddannelse og som nævnt 12 på forkursus til den

decentrale uddannelse. På nuværende tidspunkt er der 135 centrale studerende i gang.

Samtidig er det planen, at det 1-årige adgangskursus, som har været afprøvet i Nuuk fortsætter og

bliver fra 2008 tilbudt af alle 3 GU-skoler, til hvilket formål der er afsat midler på finansloven for

2008 og de kommende år. Mange af disse studerende søger ind på Ilinniarfissuaq, og vil

skønsmæssigt kunne give op til 50 flere ansøgere inden for de nærmeste år.

Inerisaavik har i 2004 haft 98 timelærere på kursus i forskellige fagområder, og tilbyder igen til

næste år, specielle kurser for timelærere.

Arbejdsgruppen, hvor IMAK, KANUKOKA, Inerisaavik, Ilinniarfissuaq og KIIIN er repræsenteret

fortsætter sit arbejde for at sikre en opfølgning af anbefalingerne, idet det er vigtigt for Landsstyret,

at dette arbejde sker i et samarbejde med alle relevante parter, og at kvaliteten af læreruddannelsen

ikke bliver forringet.

Landsstyret takker for disse relevante og vigtige spørgsmål og ser frem til en konstruktiv debat i

salen.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke at han kom med

sådan besvarelse til forespørgselsdebatforslaget.

4


Nu er det partiernes ordførere. Først Doris Jakobsen, Siumut. Efterfølgende Johan Lund Olsen, Inuit

Ataqatigiit.

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Lærermanglen i Grønland er et stort problem, og dette problem forsinker også Atuarfitsialak’s

udvikling.

Der er mange ufaglærte undervisere - kaldet timelærere i børneskolen. Mange af disse har arbejdet i

skolevæsenet i mange år og har endda været med på kurser under Atuarfitsialak. Disse mennesker

har stor erfaring i skolearbejdet og det er nødvendigt at give dem mulighed for at blive uddannede

som lærere, idet de som sagt har stor erfaring og deres arbejde på skolerne er værd at værne om.

Siumut mener, at det ikke burde være stopklods for folk fra bygderne at starte læreruddannelse fordi

de ikke kan det danske sprog, at der skal gøres noget ved det. Det er muligt på lærerseminariet at

specialisere sig i et eller flere fag, man specielt er interesseret/har anlæg for, og der er flere områder,

hvor det danske sprog ikke er en nødvendighed.

På de danske lærerseminarier er der mulighed for merit uddannelse. For eksempel er der

kompensation for to-årig læreruddannelse for folk med andre uddannelser inden for børneområdet,

såsom anden kompetencegivende uddannelse eller erfaringer inden for børneområdet. Dette er ikke

muligt her i Grønland, selvom lærermanglen er stor.

Siumut mener, at det er værd at undersøge om man kan give en kortere læreruddannelse for

timelærere med lang erfaring, folk med andet pædagogisk uddannelse samt socialpædagoger. På

denne måde giver man folk med undervisningserfaring eller folk med anden uddannelse, der ønsker

videreudvikle sig en mulighed for kortere læreruddannelse.

Hvis vi ønsker flere uddannede lærere, kan vi ikke komme uden om boligmanglen på

5


uddannelsesstederne. På nuværende tidspunkt, bliver en del af Qorsussuaq-skolen brugt af

lærerstuderende, idet Grønlands Seminarium mangler steder at bo for de studerende. Ved

kommunalreformen tager kommunerne ansvaret fuldt ud for skolerne, derved får den nye

kommune mulighed for at kunne bruge hele Qorsussuaq som børneskole. Hvis det sker, hvor vil

man så placere de mange lærerstuderende? Det har også været meningen, at Seminariet overtager

det gamle sygehus. Men de sidste meldinger lyder på, at GU overtager det – hvad bliver resultatet

der?

Til sidst mener Siumut at man tager IMAK, Seminariet og selvfølgelig Landstingets udvalg med i

videreudviklingen af fjernundervisning, decentralundervisning og merit uddannelserne.

Til allersidst skal vi i Siumut gøre klart, at vi støtter Landsstyrets forskellige tiltag – lige som vi

med spænding venter på resultatet af det hurtigtarbejdende udvalg.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Doris Jakobsen, Siumut. Nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende Lene

Knüppel, Demokraterne.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Det er af stor vigtighed at vi i den grønlandske folkeskole har tilstrækkeligt med uddannede

folkeskolelærere, og derfor mener Inuit Ataqatigiit at vi til stadighed bør drøfte de tiltag og

initiativer som sættes i værk for at bekæmpe lærermangelen. I byerne, men i særdeleshed i bygderne

har vi gennem mange år haft et stort problem med lærer-mangelen og målsætningen er derfor også

ganske klart den, at vi skal sørge for at skaffe tilstrækkeligt med uddannede lærerkræfter til såvel

byerne som bygderne.

Gennem dette forslag til forespørgselsdebat efterlyses en særlig indsats og tiltag på området. Inuit

Ataqatigiit er naturligvis principielt enig heri, og vi bakker derfor også op om den række af

initiativer som allerede er igangsat for at få flere til at uddanne sig til folkeskolelærere. Eftersom

Landsstyremedlemmet allerede har redegjort for initiativerne skal disse ikke gentages her, men vi

vil gerne give udtryk for at vi tor på, at der kan opnås mere gennem en fortsat udvikling af

lærerrollen og undervisningen samt gennem en mere fleksibel organisering af undervisningen.

6


Inuit Ataqatigiit er af den overbevisning at vi i et hastigere tempo kan gøre kål på lærermangelen,

når fokus i højere grad kan flyttes til den arbejdstid som læreren bruger i skolen set i forhold den

rene undervisningsforpligtelse og den hermed forbundne forberedelsestid. Den i dag gældende

arbejdstidsaftale for folkeskolens lærere er imid-lertid en hindring, idet al for meget tid går til andre

opgaver end til selve undervisningen – eksempelvis til opsyn af eleverne i frikvartererne og til andre

gøremål.

Hvorfor kan man ikke lade timelærere samt forældre som har mulighed herfor, stå for det-te

frikvarteropsyn samt andre opgaver som knytter sig til fritidsaktiviteter i folkeskolen ?

I henhold til gældende folkeskoleforordning skal eleverne bl.a. opnå indsigt og færdigheder

indenfor følgende fagområder: håndværk og design, eksempelvis gennem sløjd og sytimerne,

madlavning, kunst, idræt samt musik, sang m.m.

Det er Inuit Ataqatigiit’s opfattelse at vi hvad angår sådanne fagområder i for høj grad er bundet op

på uddannede lærerkræfter og at det er nødvendigt med nytænkning. Det bør da være muligt at gøre

mere brug af andre med særlige kvalifikationer og få dem ind i den konkrete undervisning på

skolen. Det kan være uddannede indenfor kunst, vore ældre, tømrere, musikere samt andre.

Dette er muliggjort i Island og kører den dag i dag uden at kvaliteten af under-visningsforpligtelsen

har lidt skade. Når dette er muligt bør det vel også kunne lade sig gøre her til lands.

Det bør ligeledes tages med i overvejelserne at se nærmere på mulighederne indenfor e-learning og

de erfaringer man har draget af fjernundervisning i Uumannaq. Dette gælder også hvad angår

foreholdererhvervets erfaringer fra Sydgrønland for også af den vej at gøre noget ved

lærermangelen. Desuden skal der gøres noget ved lærerboliger i bygder og yderdistrikter, som nu

ikke længere er øremærkede.

Med disse bemærkninger ønsker vi også at vi får en nyttig og brugbar drøftelse af disse ting.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

7


Det var Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Lene Knüppel, Demokraterne. Efterfølgende

Kristian Jeremiassen, Atassut.

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

Demokraterne vil gerne være med til, at Landstinget foretager sig noget for at afhjælpe den store

lærermangel i folkeskolen.

Demokraterne vil ikke være med til at slække på adgangskravene til den decentrale læreruddannelse

sådan Siumuts landstingsmedlemmer foreslår.

Det er særdeles vigtigt, at vi ikke går på kompromis med de uddannede læreres færdigheder og

kvaliteten i uddannelsen. Det modsatte vil i sidste ende gå ud over børnenes færdigheder eller

mangel på samme efter endt skolegang.

Lærerfagforeningen, IMAK er kommet med et forslag om, at sproglærere kan hentes fra andre lande

som for eksempel USA, Canada og Tyskland. Denne idé kan Demokraterne klart bakke op om.

Demokraterne ønsker også andre alternativer til grønlandske uddannede lærere i en erkendelse af, at

vi på kort sigt ikke får det nødvendige antal lærere, som de grønlandske skoler har brug for.

Dette kunne eksempelvis være lærere i de kreative fag. Hvorfor bruge en seminarieuddannet lærer

til at undervise i sløjd, når denne undervisning kunne varetages af en tømrer eller en anden person

med en håndværksmæssig baggrund? Der kunne også være tale om kunstnere, der underviste i

formning, husgerning og håndarbejde. Det eneste krav skulle være et kort kursus i pædagogik.

Jeg skal heller ikke undlade at fremhæve Demokraternes forslag om fjernundervisning til at få skabt

en mere effektiv og mindre personalekrævende undervisning. Dette ville specielt afhjælpe

situationen i bygder og yderdistrikter.

8


Man kunne i den forbindelse også forestille sig, at vi i samarbejde med de lande, som vi allerede har

gode kontakter til, såsom USA og specielt Hawaii, etablerede sprogundervisning direkte ved hjælp

af en veltilrettelagt fjernundervisning.

Demokraterne mener ligeledes, at der skal etableres en personalepolitik, der tager klart sigte på

fastholdelse af eksisterende lærere. Alt for mange lærere arbejder med alt muligt andet end deres

lærergerning.

I en rapport fra hverdagen i folkeskolen om undervisernes og inspektørernes psykiske arbejdsmiljø,

trivsel og samarbejde fra 2000 fremgår det, at nogle lærere, der oplever konflikter, peger på

følgende elementer:

• Ledelsesstil.

• For stort arbejdspres og stress i lange perioder.

• Forskellige holdninger til pædagogik og elever.

Fire ud af 10 fandt deres arbejde for noget eller meget psykisk belastende.

Demokraterne ser gerne, at Landsstyret arbejder mere for, at ledere i folkeskolen bliver klædt bedre

på til at udfylde deres roller ved at udbygge lederuddannelserne. Ved at få nogle gode ledere vil

chancen for at fastholde lærere i lærergerningen naturligvis øges. Man må i forbindelse med

udnævnelser huske på, at en dygtig faglærer ikke nødvendigvis er en dygtig leder.

Samme undersøgelse viser, at vold eller trusler herom fra elevernes side ikke er et ubetydeligt

arbejdsmiljøproblem. Demokraterne finder det her vigtigt, at man får sat sig det mål, at der sker en

højnelse af disciplinen i folkeskolen, så det bliver muligt for læreren at undervise så optimalt som

overhovedet muligt. Kan det være rigtigt, at to eller flere urolige elever skal være bremseklods for,

at resten af klassen får den undervisning, som de er mødt op for at modtage? Det mener

9


Demokraterne ikke. Derfor ser Demokraterne gerne, at lærerne gives de værktøjer, der skal til for, at

de kan sætte sig i respekt og opretholde god ro og orden i timerne. Dette kan eksempelvis ske ved,

at lærerne får lov til at bortvise de elever, som vedvarende forhindrer læreren i at undervise.

Nu vil nogle sikkert sige, at de pågældende forstyrrende elever blot ønsker opmærksomhed, da de

sikkert har nogle dybereliggende problemer. Det kan da godt være, men en skolelærer skal ikke

være samtalepædagog, ej heller bruge tiden på at agere dørmand i hver eneste time.

Demokraterne så derfor gerne, at man fra Hjemmestyrets side afsætter flere ressourcer til

skolepædagoger, så de forstyrrende elever kan få styr på deres liv og dermed hjælpe læreren til at få

styr på undervisningen.

Hvis Landsstyret ikke har ideer til, hvordan dette kan skabes, så vil Demokraterne gerne foreslå, at

der hurtigst muligt nedsættes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal komme med

løsningsforslag til dette problem, så vi allerede i skoleåret 2007/2008 kan give lærerne flere

redskaber til at højne undervisningens kvalitet gennem en højnelse af disciplinen.

I føromtalte rapport påvises det også, at der er en klar sammenhæng mellem de enkelte læreres

sygedagsantal og det negative arbejdsmiljø.

Ved at få sat fokus på ledelsesstil og disciplin er det Demokraternes opfattelse, at antallet af

sygedage mærkbart ville kunne nedsættes, og dermed ville brugen af de eksisterende lærere øges.

Demokraterne mener også, at grønlandskundervisningen på seminariet bør opdeles i et A og et B

niveau. Flere hjemmehørende grønlændere, der behersker sproget dårligt, vil med undervisning på

B niveau gives bedre mulighed for at få et fagligt og eksamensmæssigt løft, hvorved flere vil have

mod på uddannelsen. Disse er jo et godt alternativ til lærere importeret udefra.

Der bør også sættes fokus på timelærerne og deres forhold. Som det er i dag er disse ansat for et år

af gangen uden sikkerhed i deres ansættelse.

10


Man kunne tilbyde nogle kompetencegivende kurser for denne gruppe. Dette kunne medføre fastere

rammer for de ansatte og skulle naturligvis også give en bedre løn.

Det ville igen betyde en større stabilitet i undervisningen, ligesom disse vil indgå som et godt

supplement til den uddannede lærergruppe.

Her til sidst vil Demokraterne gerne benytte lejligheden til at sætte fokus på de alt for få lærere, som

fungerer som eksamenslærere. For at lette deres arbejdspres, så bør Hjemmestyret gøre en ekstra

indsats for, at flere af de nuværende lærere kommer til at fungere som eksamenslærere. Lægges

presset altid på de samme, så risikerer man, at de slides op, og stopper tidligere med deres

lærergerning. Dette vil Demokraterne for alt i verden gerne undgå.

Demokraterne ønsker landstinget en god debat.

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Det var Lene Knüppel, Demokraterne. Nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut. Efterfølgende

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Kristian Jeremiassen, Atassut.

En i enhver henseende stærk, veluddannet befolkning, der er i stand til at klare sig selv, er den

befolkning der skal lægge grund til Grønlands selvstyre. Men forudsætningerne for at befolkningen

er rustet som førnævnt er at børnene har de bedste rammer i forbindelse med deres udvikling, her

især på folkeskoleområdet.

Derfor kan vi fra ATASSUT godt forstå at forslagsstillerne til nærværende forespørgselsdebat

herigennem efterlyser muligheder for at bekæmpe problemet med manglende uddannede lærere i

folkeskolen, for vi må alle sammen interessere os for at børnene er sikret de bedste rammer i

forbindelse med deres opvækst, herunder også mens de går på folkeskolen.

11


Det er desværre en kendsgerning at lærermanglen på folkeskolen er meget alvorlig problem som vi

kontinuerligt må være opmærksomme på og arbejde for at minimere problemet. Landsstyret

dokumenterer på ny med de seneste tal for hvor stort lærermangelen er et problem i det grønlandske

samfund.

Vi mener fra ATASSUT, at vi alle sammen må være opmærksom enhver middel der kan bruges til at

minimere problemet. Selvom vi fra ATASSUT fuldt ud har respekt for at rammerne for løn og

ansættelsesvilkår bliver fastsat efter forhandlinger, vil vi dog fra ATASSUT opfordre til at der bliver

iværksat undersøgelse om trivsel blandt lærere i folkeskolen, herunder bør lærernes livsvilkår

undersøges om de er tilstrækkelige, især når det gælder lærernes boligvilkår samt

pasningsmuligheder for børnefamilierne m.m.

For det er ikke nok at være opmærksomme på tal men vi mener også i ATASSUT at man også være

opmærksomme på spørgsmål omkring arbejdspladsens kvalitet. Folkeskolen skal være en attraktiv

arbejdsplads som lærerne glæder sig til at komme til, vi er i ATASSUT sikre på at jo mere lærerne

signalerer tryghed og trivsel på arbejde, jo mere vil det give flere lyst til at tage læreruddannelse.

Vi er fra ATASSUT ligeledes sikre på at udviklingen af de gode erfaringer med decentral

læreruddannelse samt jo flere studerende Ilinniarfissuaq bliver i stand til at optage på én gang, jo

bedre grundlag er der for optimisme for at det kan lykkes at bekæmpe problemet.

Det forhold at Landsstyret har planer om at påbegynde undersøgelse af timelærernes

uddannelsesniveau samt muligheder for videreuddannelse, vurderer vi fra ATASSUT som værende

en god initiativ, vi skal derudover fra ATASSUT opfordre til at der også igangsættes undersøgelse af

muligheder for at de faste vikarer, der gerne vil have mulighed for at tage læreruddannelse.

Slutteligt skal vi fra ATASSUT takke Landsstyret for det meget klare og fyldestgørende redegørelse

under behandlingen af nærværende forslag, og det er vores helhedsopfattelse at de mange og gode

12


initiativer vil give gode resultater. Men det er samtidigt vort håb at de opfordringer vi her

fremkommer med vil blive taget med i betragtning i det videre arbejde. Det var hvad vi fra

ATASSUT havde at bidrage med til nærværende forslag.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Det var Kristian Jeremiassen, Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Landstingsmedlem Ruth Heilmann’s forslag til

forespørgselsdebat ved sidste forårssamling, der i grundlaget er lignende til vores forslag således:

Indledningsvis vil vi sige samt gøre Landsstyret opmærksom på, at vi ikke synes Landsstyrets

besvarelse 12. April 2007 er tilstrækkelige, idet der må være sket ændringer i forhold siden da.

Idet besvarelser på Landsstyrets forskellige planlægninger nu må regnes for tilgængelige, som det i

øvrigt ses i Landsstyrets besvarelse tidligt på foråret sidste år.

Som Landsstyret bl.a. skrev i deres besvarelse:

”KIIIP har anmodet samtlige kommuner om deres planer for skolestrukturen”

“Den 16. december 2006 nedsatte Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA en arbejdsgruppe,

som har til opgave at afdække lærermanglen”. “Denne arbejdsgruppe skal fremlægge sit arbejde i

juni 2007.”

”Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat’s (socialrådgiveruddannelsens) bygning bliver

overtaget af Ilinniarfissuaq i november ved ISI’s flytning til Ilimmarfik.”.

13


“Arbejdsgruppen er i gang med at undersøge uddannelsesniveauet hos alle timelærere for herefter at

komme med forslag til, hvordan der kan tilrettelægges opgraderingsforløb,”.

” Med henblik på at udnytte fjernundervisningsteknologien bedst muligt og ikke mindst for at

undersøge mulighederne for at støtte bygder og yderdistrikter er KIIIP i gang med at undersøge

både de rent tekniske muligheder”.

Som sagt er der nu næsten gået et år siden Landsstyret gav Landstinget disse besvarelser.

”KANUKOKA har i samarbejde med Økonomidirektoratets Overenskomstafdeling indledt et

udredningsarbejde, der på sigt kan munde i ud anbefalinger til nedbringelse af omkostninger

forbundet med vakantindkvartering og bohaveflytning. Dette arbejde påregnes at være færdigt i

juni-måned 2007.”

Hvorfor Kattusseqatigiit Parti ikke er tilfreds med Landsstyrets besvarelse til debatoplægget. Idet

besvarelsen er forældet ifølge besvarelserne foroven samt oplyste Landsstyret allerede dengang at

ovennævnte og kørende sager skulle være færdigbehandlet allerede i dag.

Kattusseqatigiit Parti kræver derfor en redegørelse af ovennævnte sager, igangsat af Landsstyret.

Med disse bemærkninger støtter vi forslaget.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Nu er det Ole Thorleifsen, Siumut på vegne af

forslagsstillerne.

Ole Thorleifsen, Siumut.

Tak.

14


Fra Siumut med hensyn til vort forespørgselsdebatforslag og den blev støttet af samtlige partier, vil

jeg gerne sige tak for de udmeldinger det afstedkom.

Vi ønsker allesammen, at folkeskoleelever med hensyn til fremtiden har den bedst mulige

uddannelse, det er vi alle sammen interesseret i og det kan man også fornemme af Landstingets

ordførerindlæg.

Med hensyn til Landsstyrets svarnotat, så er der en meget stor massiv lærermangel, og man vil lave

nogle initiativer til at løse den, men jeg har lagt mærke til følgende: at dem der bliver optaget på

læreruddannelse, Seminariet og Ilinniarfissuaq og uden at skade kvaliteten, og man finder det

vigtigt at fortsætte bestræbelserne. Men jeg finder det meget vanskeligt at acceptere følgende: fordi

Landsstyret i deres svarnotat ikke kom så meget ind på de mangeårige timelærere, som evt. har

undervist i op til 10 år, at de også får en mulighed, således at de kan komme med i udannede lærere.

Det er på baggrund deraf, at vi fra Siumut ønsker, at man også overvejer at timelærerne også i

fremtiden får mulighed for videreuddannelse, om de ikke kan få bevis som uddannede

folkeskolelærere.

Til Siumuts ordførerindlæg vil jeg sige mange tak, også fordi den gav mig stor støtte. Og vi vil

gerne sige, at den meget uddannelse der blev nævnt, således at timelærere også får mulighed for at

uddanne sig som lærere. Som f.eks. pædagoger og andre får mulighed for at videreuddanne sig til

læreruddannelse, fordi det er der man efterlyser disse muligheder.

På nuværende tidspunkt så er vi vidende om med hensyn til fjernundervisning, decentral uddannelse

på læreruddannelsen, den har været til gavn i stort omfang og i henhold til erfaringer, så er disse

lærere meget velfungerende og hengivne til deres arbejde, at gennemføre hvervet som lærer.

Her vil jeg gøre opmærksom på, at udmeldingerne især fra Demokraternes side, at man har

problemer med problembørn i folkeskolen, det er vi alle sammen vidende om, og man må komme

15


hen og se på, at med hensyn til den ???-undersøgelse, har man meget gode forventninger til, således

at man bruger dette til folkeskoleundervisningen. Og det giver også gode forhåbninger til, at man i

fremtiden også udnytter dette i forbindelse med læreruddannelsen.

Jeg vil lige gentage følgende: at man har en mulighed til at læreruddannelsen kan blive tilrettelagt

anderledes, fordi det bør være sådan, at en lærer er en, der kan undervise i alle fag, og som kan

gennemføre eksamen. Jeg mener, at i forbindelse med løsning af læreruddannelsen, at man også må

fokusere på en anderledes ordning. Og man må også udnytte de forskellige problemer, der dukker

op og lære af dem. At med hensyn til folkeskolelærere, at de kun kan undervise til yngste klasser, vi

skal også have nogle lærere til at kunne give eksamen i den ældste klassetrin.

Det er altså disse løsningsmodeller, som man må give mulighed for at udnytte, og dermed får lyst til

at komme over lærermangel problematikken.

Mange tak for jeres indlæg her i debatten. Jeg siger også mange tak til, at jeg kunne komme med

mine egne meninger.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Det var på vegne af forslagsstillerne Ole Thorleifsen, Siumut. Den næste er Landsstyremedlem for

Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke for Tommy Marø.

Tommy Marø, Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke.

Ja tak.

Først til forslagsstillerne og på vegne af dem Ole Thorleifsen og hans fremlæggelse, så vil jeg på

vegne af Landsstyret sige tak til partiernes ordførerindlæg, også fordi de gav nogle forskellige input.

Og jeg er også overbevist om, at den arbejdsgruppe der blev dannet i slutningen af 2006 og i starten

af 2007 ser på det videre arbejde de skal udføre og få det vurderet.

Jeg skal også få præciseret af hensyn til lyttere udefra, at med hensyn til det at gøre det attraktivt, og

16


i forbindelse med at jeg har det i tankerne, det var altså det generelle krav til uddannelsen er at man

på centraluddannelsen her i Seminariet Nuuk, så gennemfører man læreruddannelsen der, og et af

kravene er, når man skal blive lærer, at man i GU, HHX eller HTX har gennemført disse

uddannelser.

Og med hensyn til decentral uddannelse, så er det grundlæggende GU eller 1 års GU-ophold, der

kan give adgang til videreuddannelse. Og det er så med 1 års forkursus at komme ind på

læreruddannelsen, det er det, der bliver tilbudt. Det er altså de almindelige krav til

læreruddannelsen. Og med hensyn til decentral uddannelse som lærer, så kræves der, at man

grundlæggende har ikke erhvervsuddannelse, og at man i det første ½ år kan gennemføre et

forkursus, og det er det, hvor vi i samarbejde med Ilinniarfissuaq vil få revurderet i 2009.

Og for ikke så lang tid siden den arbejdsgruppe som Landsstyret har oprettet, hvor IMAK,

Kanukoka, Inerisaavik, Ilinniarfissuaq og K?? er repræsenteret, så har vi følgende målsætninger for

at sikre opfølgningen, for i kunne nok høre i formiddag, at i bygderne hersker der også meget stor

og massiv lærermangel. Og man er opmærksom på de forhold, og derfor vil jeg gerne opfordre

overfor arbejdsgruppen at få undersøgt, hvilken eksakt grund der er på lærermangel i Bygderne,

også fordi hos den viden vi fik, så er det også helt sikkert, at de boligtilbud vi giver ikke altid er

optimale. Derfor vil vi gerne få afklaret, i hvor stort problemet er på landsplan.

Med hensyn til børnepasningsproblemer de studerende har i Seminariet, også for der er nogle, der

blot afbryder deres uddannelse i utide. Og så på baggrund af at de har et eller to små børn, og

dermed har problemer med pasningsmuligheder, og det er på baggrund deraf, at de har været

nødsaget til at stoppe deres uddannelse i utide. Og derfor med hensyn til at få løst

pasningsproblematikken, ønsker vi også skal være med i den vurdering der skal ske i

arbejdsgruppen.

I de seneste flere år har man i Landstinget ved at bruge denne talerstol haft debatter omkring

fjernundervisning, og det har vi også fået gennemført. Og i arbejdsgruppen ønsker jeg også, at man

snarest muligt får vurderet med fjernundervisning som man har gennemført som forsøg i

Uummannaqfjorden, og at det så kan blive spredt til resten af landet til at få løst lærermangelen, så

de snarest muligt kan komme med initiativer og lave noget afklaringsarbejde. Her også i samarbejde

17


med Inerisaavik.

En af de ting man skal få afklaret i forbindelse med fjernundervisning er, at man ved at udnytte

fjernundervisning får nogle værktøjer, uanset om der er tale om bygder eller byer, at man har vigtigt

udstyr samt at man forhandler omkring prisen for at sende billeder og lyde, således at man kan sikre

de billigste priser. Det vil sige med hensyn til fjernundervisning er Landsstyret meget interesseret i

ligesom Demokraterne har nævnt dette i deres ordførerindlæg, at få det præciseret.

Derudover skal jeg også sige, at de allerede eksisterende lærere og de initiativer man har for at

bibeholde dem, det er også noget, som arbejdsgruppen skal være med til at få vurderet. Det vil sige

optagelse af uddannede lærere, at den kan gennemføres på bedst mulig måde, og det er den hensigt

vi har, således at vi bl.a. kan få tiltrukket lærere fra Udlandet udenfor Danmark, ligesom Inuit

Ataqatigiits ordførerindlæg har nævnt, at man kan bruge de Nordiske lande eller Amerika og andre

lande til at få nogle lærere. Og her er det vigtigt at med hensyn til tilkaldte lærere udefra, at disse får

et forkursus, som man tidligere har gennemført og som nu er stillet i bero, at man iværksætter det

igen. Og det er det vi gerne vil få undersøgt, således at de der kommer udefra med hensyn til

Atuarfitsialak og den undervisningsmodel man bruger, skal de først blive vant til. Også fordi vi

plejer at høre og er vidende om, at lærere udefra, når de kommer til Grønland, så er deres viden

meget lille omkring de grønlandske forhold, og derfor tager de af sted fra Grønland efter kun at

have opholdt sig i kortere tid på baggrund af ikke forberedt forkursus. Og det er på baggrund deraf,

at den grønlandske kultur og større viden omkring Samfundshistorien inden man tager til Grønland,

det er ved at tage kursus i disse. Dermed kan man opnå, at lærerne kan være her i Grønland i

længere perioder.

Og Landsstyret finder det vigtigt, at man til stadighed får forbedret læreruddannelsen, fordi

Seminariets initiativer med at få forbedret læreruddannelsen kan gøre det mere attraktivt for dem,

der vil tage en læreruddannelse fra de unge og dygtige, og det er det mål vi har sat.

Endelig er det meget vigtigt, at det allerede eksisterende får muligheder for videreuddannelse,

således at Landstinget og Landsstyrets meget store målsætninger ved at bruge Atuarfitsialak kan nås

på en hurtigere måde. Og Landsstyret vil komme med et arbejde til arbejdsgruppen, at man får

undersøgt, hvordan man bedst muligt får udnyttet de allerede eksisterende lærere. For ligesom nogle

18


lærere har peget på, at uddannede lærere har mange andre forskellige gøremål udenfor

undervisningen, ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på denne problematik.

Og derfor må vi også finde ud af, hvordan man ved en større tilrettelæggelse kan få udnyttet de

uddannede lærere i undervisningen på en bedre måde.

Siumuts ordfører Doris Jakobsen kom ind på, at man internt i uddannelsen her i Grønland, evt. kan

få formindsket læreruddannelsen ved at bruge merituddannelsen her. Hun kom bl.a. ind på at man

indenfor en 2-årig periode kan uddanne sig som lærer, og det er en mulighed man har i Danmark.

Her fra Landsstyret kan vi orientere om, at når man er færdiguddannet som Barchelor eller

Kandidat, så kan man ved at bruge et år, få en videreuddannelse via Seminariet og blive ??, og det

er så den mulighed man har, og denne mulighed for udnyttes af nogle, der har færdiggjort ...

... for at opleve til en lærer, og det er så den mulighed man har. Og denne mulighed kan udnyttes af

nogen der er færdiggjort som bachelorer og ved at udnytte at tage bare 1-årig læreruddannelse, så

kan man få et bevis som lærer. Og jeg håber så på at denne mulighed vil blive udnyttet af flere

efterfølgende.

Men til partiordførere og deres interessante indlæg siger jeg tak. Og jeg skal også præcisere, at

arbejdsgruppen som allerede har udført meget stort, omfattende arbejde, det har man også lagt

mærke til fra partiernes side. Og at de får nogle værktøjer den kan udnytte i det videre arbejde, det

er helt sikkert. Det er alle disse de kan få vurderet.

Og jeg håber så på, at Anthon Frederiksen, på vegne af Kattusseqatigiit partiiat, at Landsstyrets

nuværende initiativer, at han også på nuværende tidspunkt har fået større kendskab til dem. Og jeg

har også tiltro til, at udvalgsmedlemmer som deltager på vegne af mange partier, så deltager

Kattusseqatigiit partiiat jo ikke i disse udvalg. Og det er også derfor den ikke får fyldestgørende

oplysninger.

Men de oplysninger vi fra vores direktorat fra Landsstyreområdet, og med hensyn til vores store

initiativer på at få formindsket lærermanglen, så har man også denne mulighed. Hvis man ønsker

19


yderligere oplysninger, så kan man altid henvende sig til Landsstyremedlemmet.

Men jeg siger tak for, at jeg kan deltage i debatten. Og jeg håber også på, at hvis I har noget på

hjertet, så kan jeg også afgive noget, uden at skjule noget, og udnytte en senere mulighed. Og jeg

siger tak for den debat det har afstedkommet.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Det var Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Næste taler bliver

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat. Efterfølgende Doris Jakobsen, Siumut. Værs'go.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiats ordfører.

Tak. Landsstyremedlemmet har ved sin besvarelse sagt, at Kattusseqatigiit partiiat ikke er

repræsenteret i udvalget, og derfor måske mangler de nødvendige oplysninger. Ja derfor, i denne

sag, og det der kom frem her, så finder vi det lidt misforståeligt, idet vi sidste forår har fremsat

lignende forslag overfor Landsstyret.

Og de besvarelser vi fik dengang, i forhold til den nuværende besvarelse, og hvis man kigger det

nærmere efter, hvor Landsstyremedlemmet sagde blandt andet i sit indlæg, at der kan være små

ændringer i talmaterialet. Det vi ikke fik at vide fyldestgørende, det er, og med henvisning til

besvarelse fra *** og til nuværende besvarelse, det der bliver sagt fra Landsstyret, at man den 16.

december i 2006 har Landsstyret nedsat en arbejdsgruppe, i samarbejde med KAKUKOKA, hvor de

så skal fremlægge i juni 2007.

I forbindelse med fremlæggelsen der kom ikke noget rigtigt frem under sidste besvarelse, det finder

vi lidt uforståeligt. Og nu er der jo gået snart et år, fra 2006 til 2007, med hensyn til den generelle

lærersituation her i Grønland.

Og fordi den nuværende besvarelse er anderledes, i forhold til den forrige besvarelse, idet vi i fjor

fik besked fra Landsstyret, at der er 674 faglærte lærere, altså i skoleåret 2006, hvor timelærerne var

380. Du nuværende tal som blev fremsat, hvis vi kigger på det, så er der, med hensyn til fordelingen

af lærerne for byer og bygder, og med hensyn til timelærerne, så er en hel del ændringer, med

hensyn til talmaterialet. Der blev ellers sagt, at der var 677 lærere, nu er tallet på 836 og 372

20


timelærere. Det er ikke den store forskel, men resultatet, altså det totale resultat, altså i forbindelse

med udgangen af skoleåret 2006/2007, så var der 1.154 lærere. Nu er tallet på 1.298, og så kan man

selv se forskellen, den ændring der er sket på få måneder. Hvis man kigger på det, så er forskellen

ret stor, især med henvisning til lærersituationen og problematikken herom.

Det er en del statistik, derfor med hensyn til arbejdsgruppen i december 2006, hvor de så har

færdiggjort deres arbejde i juni 2007, så er vi meget interesserede i at få at vide det eksakte resultat.

Så er det så Landsstyremedlemmet, i sin nuværende besvarelse, at arbejdsgruppen fra IMAK,

KAKUKOKA, Innerisaavik, Ilinniarfissuaq, KIIN er repræsenteret i arbejdsgruppen. Det er at man

har opstartet et opfølgningsarbejde. Hvilken relation har denne sammensætning, i forhold til

tidligere arbejdsgruppe. Eller hvis der kommer nye forslaget fra Landstinget, nedsætter man så bare

en arbejdsgruppe, når der er fremkommet et forslag?

Den 12. april 2007 så har Landsstyret fremkommet med, med hensyn til de igangværende sager der

er dateret den 6. marts, det kom man ikke nærmere ind på. Derfor er alle disse ting, som kan give

misforståelser, og er interessante at få afdækket.

Hvis vi ser på Landsstyrets besvarelse af 6. marts, at lærerne, altså antallet af lærerne, og hvis man

kigger på antallet af lærerne fra 2006 til 2007, i skoleåret fra 2007 til 2008 i skoleåret, hvad angår

det totale antal, så er tallet reduceret fra 1.298 til 1.259. Vi havde ellers regnet med at dette tal ville

være stigende, eftersom de er flere der bliver uddannet som lærere. Det er derfor meget ønskeligt at

disse tal bliver nærmere redegjort for.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat. Næste taler bliver Doris Jakobsen,

Siumut. Værs'go.

Doris Jakobsen, Siumuts ordfører.

Tak. Når man er under læreruddannelse, så er det meget nemt at sige hvilke ting der skal forbedres.

Jeg startede i 2000, efter en 3-årig GU-uddannelse. Ja, hvis man har også gennemført en

erhvevsuddannelse, det var kravene dengang.

21


Jeg mener, at man har også ligesom effektiviseret, således at efter en 1-årig GU-forberedende

uddannelse, så kan man komme ind på læreruddannelsen. Men hvis vi skal forøge antallet af

lærerne, og det er så min egen mening, at man så kan tænke sig at man give en adgangsprøve byvis,

altså for hver by, således at, uden at tage hensyn til om man har gennemgået en GU-uddannelse, og

hvis man altså kan opfylde kravene, så kan man også derved forøge antallet af dem der vil tage en

uddannelse som lærer.

Med hensyn til fjernundervisning, som blev nævnt fra Landsstyret, og at man vil optimere

værktøjerne, det er jeg taknemlig for. Men det har vi snakket om i flere år, uden at gøre noget

yderligere. Jeg håber så, at det kan realiseres at beboerne i yderdistrikterne og bygderne og byerne,

så kan blive optaget på denne uddannelse, blandt andet dem der har børn.

Jeg synes for det første, som et eksempel lærer, så er der flere partier der har været inde på at

uddannede lærere ligesom ikke kan bruges til bifag til såsom sløjd, madlavning med mere. Det er

jeg meget enig i. For eksempel da jeg var i praktik i ASK for ikke så længe siden, da der var en

emneugen, så var der så kunstnere som blev tilkaldt som gæstelærere, hvor vi kan fortælle om at det

ligesom havde et kreativt fag med frugter med mere. Ja, hvis der havde været andre lærere, så havde

de måske brugt sløjd. Derfor synes jeg at man skal udnytte bedre de grønlandske kunstnere, og

således optimere uddannelsen herigennem.

Med hensyn til tilkaldelse af lærere fra USA, Canada og Island, det er også meget relevant at skulle

kunne udnytte, også fordi vi mangler engelsklærere. Det er i høj grad tilfældet.

Demokraterne har været inde på at sproget, at man så kan opdele sproget i niveauerne A, B og C.

Det er jeg ikke enig i, blandt andet fordi de sagde, at med hensyn til sprogkundskaberne, så er det

ligesom om at for at kunne opnå bedre karakterer. I denne forbindelse skal jeg understrege, at man i

den nye ***reform er det blevet en rettighed at man så bare kan vælge sprog i forbindelse med

prøverne. For eksempel jeg selv har bare valgt et sprog jeg vil bruge i forbindelse med prøven, altså

uden at bruge sprogbarrieren.

Derudover så er det ligesom om at Landsstyremedlemmet ikke er enig med merituddannelsen. Jeg

22


synes, at det har været en misforståelse. Altså jeg har sagt, at den der har taget en

bacheloruddannelse, som så kan opkvalificeres på Ilinniarfissuaq i ét. For eksempel dem der går til

musikundervisning og så pædagoguddannelserne, eller andre som har erfaringer som har relevans til

undervisningen i børneskolen, som så kan tage sådan en merituddannelse.

Og det er så mit håb, at det vi har spurgt om fra Siumut, med hensyn til pladsmanglen i

Ilinniarfissuaq, at Landsstyret så eventuelt fremsender en skriftlig besvarelse.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Doris Jakobsen, Siumut. Derefter er det Ole Thorleifsen, Siumut. Derefter

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører.

Det er med hensyn til lærere og læreruddannelsen, og de bemærkninger der faldt, kan være gavnlige

for læreruddannelse, det er det der blev fremlagt her. Men man må lige præcisere fra Siumut, at

hvor grundlaget er, med hensyn til at få fremlæggelsen af forslaget, det finder jeg nødvendigt.

Det er derfor jeg er her på talerstolen. Det er fordi vi fra Siumut ønsker at man udover

læreruddannelse, så kan man eventuelt også få lavet nogle uddannelser af timelærere, uanset om det

er rent grønlandssprogede, således at de kan blive uddannet til pædagoger og lignende, således at de

kan få bevis som lærere. Fordi de arbejder alligevel som lærere, altså timelærerne. Det vil være godt

at man ved en videreuddannelse af disse, at de så kan få bevis, at I nu har bevis som lærere. Så kan

jeg også blive betragtet som lærer.

Det kan også være gavnligt i samfundet, fordi disse timelærere dem har man overset i mange år. Og

det er så de vilkår som timelærerne har med, det har man også diskutteret. Det er også derfor at

målsætningen, så ønsker jeg at Landsstyret nøje overvejer dette. Fordi det er en god mulighed, at

dem der allerede har arbejdet, at de gives en mulighed til videreuddannelse.

Og det blev også sagt, at man i seminariet kan man have en eksamen på grønlandsk, og man kan

også gennemføre uddannelsen på grønlandsk i seminariet. Og dermed kan man også få udnyttet

mulighederne bedre, og dermed få formindsket lærermanglen. Tak.

23


Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og det var så Ole Thorleifsen, Siumut. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur,

Uddannelse, Forskning og Kirke. Værs'go. Efterfølgende Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tommy Marø, Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse , Kultur og Kirke, Siumut.

Ja, tak. Først til Kattusseqatigiit partiiats ordfører. Selvfølgelig at han nævner forskelligheder i de

tal han nævnte. Selvfølgelig skal jeg ikke gætte på direkte hvilke tal man her taler om, fordi han

kom til en meget stor forskel.

Men jeg skal gerne udtale, at de tal vi afgiver fra vores landsstyreområde, det er noget vi i

samarbejde med KANUKOKA får disse tal, og det er det vi plejer at afgive. Fordi det er dem der

står for driften af folkeskolen i det daglige, og sørger for ansættelser og lignende, således at man

med hensyn til lærersituationen og brug af timelærerne i Grønland, at man direkte hos de enkelte

kommuner, så bliver det jo gennemført dér. Og dermed, med hensyn til oplysninger vi plejer at

efterlyse, det er noget vi får i samarbejde med KANUKOKA. Og det er så mere korrekte tal vi får.

Og jeg er heller ikke glad for at de ord man bruger, at det først er når der er fremsat forslag, at man

får nedsat en arbejdsgruppe. Det er jeg ikke så glad for. Jeg mener, at hvis vi skal have gensidig

respekt med hinanden, så skal man så vidt muligt undgå sådan nogle kedelige sprogbrug. Men det er

så essensen af det som vi diskutterer her, det er lærermanglen. Og vores debat om at børnene får

bedst mulige uddannelser i fremtiden, det er det. Vi har ikke nedsat en arbejdsgruppe først efter der

er blevet stillet forslag.

Arbejdsgruppen den blev oprettet i december 2006, også fordi vi dengang var vidende om at

lærermanglen i Grønland, så må vi og skal have lavet nogle initiativer, for at komme op over dette

problem. Og i denne arbejdsgruppe, efter den har arbejdet i over 1 år, og det er så stadet af arbejdet,

efter den så er det lidt nyere opgaver de skal udføre i forbindelse med det videre arbejde, så er det jo

det videre forløb af arbejdsgruppen som vi har fundet vigtigt i vores landsstyreområde.

Derfor, at man i det videre arbejde, med hensyn til andre opgaver, med hensyn til lærermanglen

eller lærernes daglige vilkår, at få det afklaret. Det er på baggrund deraf at vi har ønsket at

24


arbejdsgruppen skal fortsætte sit virke.

Og ikke mindst med hensyn til at fjernundervisning kan blive til en mulighed på landsbasis, og de

muligheder de skal afklares. Men jeg håber på, at hvis man er usikker med hensyn til de tal, så kan

man fra Kattusseqatigiit partiiat, og hvis vi har fremsat noget usikkert omkring disse tal, så mener

jeg at disse kan løses meget let via vores direktorat, og uden at bruge denne talerstol til disse tal.

Og endelig, med hensyn til Siumuts ordfører Doris Jakobsen, og så det som hun kom ind på, nemlig

at man har mangel på uddannelsesboliger. Og i den forbindelse så kan jeg måske gøre opmærksom

på at Landsstyret vil sige, at man vil få udbygget Ilimmarfik, og at man overvejer etape 2, og at man

allerede er begyndt at snakke om den.

Også fordi vi er vidende om, at man i det daglige, med hensyn til huset i seminariet, at den ikke

længere er egnet til antal studerende. Og vi bør også kunne tilbyde bedre kollegiepladser, end der er

tilfældet i dag. Derfor er vi opmærksomme på det forhold, og er begyndt at overveje at igangsætte

store initiativer, i stedet for at man lejer forskellige lokaler, og kommer ud over denne

lappeløsningsmodel, med hensyn til at komme ud over lærermanglen, således at de kommer til at

høre under Ilimmarfik. Jeg siger, at det er det vi helst vil se.

Og måske eventuelt afslutningsvis så kan jeg udtale, at Landsstyret har initiativer om at GUområdet

bliver overtaget fuldt ud fra Grønland, og at den bliver tilpasset til grønlandske forhold. Og

det er meget vigtigt, fordi den på nuværende tidspunkt hører under Undervisningsministeriet.

Og dette vil medføre, at de der bliver færdige, og har gennemført folkeskolen, så vil der være flere

der kan blive taget op til som studerende på GU. Og det kan man få sikret, således at GU i

fremtiden vil få andre lokalemuligheder end at bo hos GU. Og derfor kan man sige, at udbygningen

af Ilimmarfik det er noget der er af hastende karakter.

Men derimod så siger jeg tak for de faldne bemærkninger. Og med hensyn til at man vil få løst

problemet omkring lærermanglen, den går hen imod den positive retning. Og som sagt, så er der

flere der skal ud fra folkeskolen, det er så en dobbeltårgang som er på omkring 2.000. og de lærere

vi plejer at udnytte i 11. klassen, kan derimod gå over til andre steder hvor vi har lærermangel, og

25


give en lettelse på lærermanglen. Og derfor at vi går hen imod positiv retning, ved at få overvundet

lærermangelproblematikken, det er jeg sikker på.

Men med hensyn til lærermangel på fremmedsprogområdet, og med hensyn til lærermangel på

fysik, det er nået dertil. Og det er så arbejdsgruppen der skal arbejde videre med at få løst det.

Jeg siger tak til samtlige partiordførere.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og den næste er

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Og som den sidste, så er et Anthon Frederiksen,

Kattusseqatigiit partiiat der har markeret sig.

Denne debat af denne forespørgselsdebat, det er langvarig. Det er så Anthon Frederiksen der sætter

punktum.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Jeg vil ikke gøre det langt. Det jeg vil sige det er, det er ærgerligt at børneskolelærerne og deres

arbejdsmiljø og deres arbejdsvilkår, at man ikke kom nærmere ind på det. Det var ellers det jeg ville

have sagt i første omgang.

Men her kom det allerede frem. Vi er allerede bekendt med at vi i dag, så er det så forskellige aftaler

der er gældende for lærerne. Altså at en stor del af hans tid i børneskolen bliver brugt til timer

udenfor selve undervisningen. For eksempel har vi sagt, at lærerne bruges som tilsynsførende under

frikvartererne, og det lærerbøger der bruges i forskellige fag, for eksempel i fysik, så er det så en af

lærerne som skal føre tilsyn med disse bøger, hvor vedkommende så bruger en hel del tid på det, i

stedet for at bruge det til undervisning. Det er det vi finder det lidt ærgerligt, fordi der ikke er nogen

der kom nærmere ind på det.

Derfor vil vi opfordre til overfor Landsstyret eller departementet, at de også skal tage det med i

betragtning. Også fordi vi mener, at den tid der skal bruges i børneskolen eller folkeskolen, hvis vi

kigger nærmere på det, så havde vi ellers ikke haft lærermangel i dag. Det er bare et eksempel.

26


Derfor mener vi, at man ligesom skal effektivisere undervisningen, og at man er mere opmærksom

på disse forhold. Hvis vi kan gøre det, så kan vi ligesom komme over den lærermangel som vi ellers

er meget fokuseret på. Det vil være meget interessant at få afklaret, at den tid der bruges i

børneskolen af lærerne, om vi så særskilt kan behandle den tid. Det er vores inderlige ønske, at vi

bruger en tid på det.

Og det vi har sagt i vores indlæg, og Demokraterne også har fremsat en anbefaling om, at man i

forskellige fag, for eksempel i kunst, formning og sløjd og lignende, så er det så faglærte lærere

man bruger i disse timer. Hvis vi ellers kan lave om på den form for en undervisning, ja for

eksempel at bruge kunstnerne, de ældre og musikere med mere, som har særlige kvalifikationer,

hvis vi kan få dem ind i børneskolen, så kan vi ligesom omlægge faglærte læreres undervisning til

deres eget fag. Og så er det så det børnene også får mere udbytte, når de skal komme ud af

børneskolen.

Med disse anbefalinger håber vi, at vi ligesom fokuserer mere på den problematik vi har nævnt.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

partiiat for en kort bemærkning, da det er tredje gang.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiats ordfører.

Ja, med hensyn til seneste ordfører, ham støtter vi fuldt ud fra Kattusseqatigiit partiiat, også fordi vi

tidligere har fremlagt dette ved at bruge denne talerstol, som for eksempel at idrætsudøvere kan

blive brugt som gymnastiklærere, og præster som man tidligere har udnyttet i stort omfang, dem

kan man ellers udnytte i religionsundervisningen i folkeskolen.

Det er så de tal som Landsstyremedlemmet sagde, at de bliver fremlagt ved at bruge denne talerstol.

Og det bliver også videregivet til Landstinget. Og det er også heller ikke mærkeligt, at man kan

vende tilbage til disse tal ved at bruge denne talerstol. For forskellen den er, at i henhold til ...

... Landstinget og det er også heller ikke mærkeligt, at man kan vende tilbage til disse tal ved at

27


uge denne talerstol. For forskellen det er, at i henhold til de tal og de tal man har sidste, så var der

39 færre lærere og siden selvom vi har læremangel, så bør Landsstyret gøre noget ved disse tal i

samarbejde med KANUKOKA.

Vi må også ønske en mere korrekt oplysning af tal overfor Landstinget. Og det som Siumuts

ordfører har nævnt. Og det er så med hensyn til Siumuts ordfører, hvor man kan få op til 70 pladser

i og med at socialrådgiveruddannelsen bliver flyttet til Ilimmarfik, og hvilket resultat de har fået.

Det er meget interessant at få at vide, og hvis dem der ville synes at læreuddannelsen ville bliver

bedre, så kan man også komme ind på de forhold.

Det kan være, at uden at få udbygget Ilimmarfik i morgen, så kan man ellers få udnyttet disse 70

pladser, som allerede er blevet overflødige, fordi de skulle allerede have flyttet i november disse

socialrådgivere, dem der er på uddannelse som socialrådgiver.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Og det var så Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat, og den næste der har bedt om ordet,

det er landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse forskning og kirke, vær så god.

Tommy Marø, Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Siumut.

Jeg vil lige sige, at man ikke skal forledes til at tro her, at vi afgiver ukorrekte tal og oplysninger.

Men vi sagde meget klart, at vi får disse talmateriale i samarbejde med KANUKOKA og

kommunerne. Og derfor i løbet at den tid og på baggrund af, at lærerne flytter og der er nogen

lærere der ophøre med uddannelsen. Det er det, der giver ustabile tal.

Men med hensyn til de tal som du finder er mærkeligt, så har jeg allerede sagt, at det kan vi få

undersøgt i vores direktorat og så kan du få oplysning på et senere tidspunkt.

Og endelig med hensyn til Johan Lund Olsen, det som har sagt, har jeg lige fået undersøgt, at med

hensyn til de almindelige timer der bliver brugt til undervisning. Og med hensyn til at børnene får

28


forskellig undervisning i forskellige fag til sløjd og gymnastik og lignende, det er også noget, som

vi har fundet som interessante og derfor har videregivet dem til behandling i det videre arbejde som

arbejdsgruppen skal udfører, og det er også helt sikkert at arbejdsgruppen ville vende tilbage til det,

når de er færdige med deres opgaver. Også fordi det blev nævnt af flere partier.

Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut.

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Og det var så

Siumuts landstingsgruppes forslag til forespørgselsdebat og det er også en meget indgående og

langvarig, hvor Landsstyret aktivt gav forskellige input, og Landstingets meninger blev

tilkendegivet vil Landsstyret udnytte i sit videre arbejde. Og vi håber så på, at den lærerproblem

man har, den ville kunne blive løst ved en kort tid og Landsstyret har også påpeget forskellige ting i

det videre arbejde, de skal udfører.

Og dermed er behandlingen af punkt 10 færdig og vi går så videre til næste punkt.

29

More magazines by this user
Similar magazines