Juni 2007 - Gentofte Kommunelærerforening

kreds19.dk

Juni 2007 - Gentofte Kommunelærerforening

gkl Gentofte Kommunelærerforening

NR. 2 • juni • 2007 • DLF KREDS 19

Indbydelse til 100 års jubilæumsfest

Generalforsamlingen

Ændringer i den kommunale arbejdstidsaftale

THI KompetenceCenter gør en forskel


INDHOLD

100 års jubilæum i Gentofte

Kommunelærerforening 3

Livlig debat og mange

nye ansigter 4-5

Kredsstyrelsen 5

Formandens mundtlige

beretning 6-8

Resolutioner 9

Beslutningsreferat 10

Ændringer i den kommunale

arbejdstidsaftale 11

Folkeskolen har overhalet

erhvervslivet 12

THI KompetenceCenter

gør en forskel 13-14

Selvstyrende team 14-15

Pensionistnyt 15-17

Tillidsrepræsentanter 18

Forsidebillede:

Jeppe og Villads

Fotograf: Kredsstyrelsen

Medlemsblad for:

gkl

Gentofte Kommunelærerforening

Hellerupvej 44

2900 Hellerup

Tlf: 3962 1544

e-mail: 019@dlf.org

www.kreds19.dk

Giro: 4065 719

OK 08

Formand - Helle Munch Nielsen

Nu er tiden kommet, hvor vi skal til at tage stilling til hvilke krav, der skal opstilles til overenskomstforhandlingerne

i 2008.

Det er uden tvivl vanskelige forhandlinger, der er i vente. Kommunerne er hårdt presset af

skattestoppet, et skattestop, der ikke har forhindret Folketinget i at lægge flere og flere opgaver

over i kommunalt regi.

Som oplæg til en ny arbejdstidsaftale har Kommunernes Landsforening (KL) i samarbejde

med Finansministeriet og Undervisningsministeriet udarbejdet flere delrapporter om lærernes

arbejdstid. Der er på intet tidspunkt lagt skjul på, at disse rapporter skal bruges i et forsøg

på at presse endnu mere undervisning ud af lærerne.

Langt de fleste medlemmer i DLF er ansat i folkeskolen, men i GKL har vi en stor gruppe

lærere, der beskæftiger sig med voksenundervisning eller er ansat på det statslige område

(privatskoleområdet). Der er dog stor overensstemmelse mellem de krav Hovedstyrelsen

foreslår opstillet på de 3 områder.

Hovedstyrelsens foreløbige forslag til krav til OK 08:

• Forbedret reallønsudvikling til alle

• Reguleringsordningen videreføres og forbedres

• (For statens område: lønniveauet for lærere forhøjes generelt til samme niveau

som lønniveauet for lærere i den kommunale folkeskole)

• Begyndelseslønnen forhøjes

• Et centralt lønløft efter længere tids ansættelse (fx efter 12 eller flere år)

• En centralt aftalt arbejdstidsaftale som bygger på lærernes m.fl. professionsansvar

samt et tydeligt ledelsesrum

• Medvirken til at afdække behovet for lærernes m.fl. efteruddannelse

• Aftale om ret til efteruddannelse

• Et centralt aftalt tillæg for gennemført efteruddannelse

• Løntillæg for ny funktion som faglige vejledere, der som resursepersoner skal

medvirke til at fastholde og udvikle de forskellige faglige miljøer på skolerne

• Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning af

lærere m.fl.

• Vilkår som understøtter nyuddannedes overgang til lærerarbejde

• Midler til seniorrettigheder

• Pensionsprocenten for overenskomstansatte forhøjes

• Reguleringssatsen for den pensionsgivende løn på statens område forhøjes

for at sikre pensionen samme udvikling som lønnen

Disse krav skal debatteres på medlemsmøder på de enkelte skoler inden sommerferien.

Kredsen skal senest 20. august 2007 melde tilbage til foreningen med kommentarer til forslagene

og med eventuelt yderligere krav, som vi ønsker fremsat.

Mange af de opstillede krav vil uden tvivl umiddelbart finde genklang på samtlige skoler og

institutioner, mens andre - så som løntillæg til faglige vejledere og ret til efterud-

dannelse - kan give anledning til interessante debatter.

Det er Hovedstyrelsen, der på baggrund af kredsenes tilbagemeldinger beslutter, hvilke krav

der skal forelægges kongressen, som har den endelige beslutningskompetence til foreningens

krav til OK 08. Kongressen finder sted den 11. - 14. september 2007 i

København.

Ved du, hvornår der er medlemsmøde på din skole? Spørg din tillidsmand!


100 års jubilæum i

Gentofte Kommunelærerforening

Fredag d. 21. september 2007

kl. 17.30 - 03.00 i Kildeskovshallen

17.30 - 18.30 Ankomst, garderobe og velkomstdrink

18.30 Forret

19.00 Festtale ved Anders Bondo Christensen

19.00 Buffet

20.30 Anders Lund Madsen underholder

21.30 Kaffe og kage

22.00 Dodo and The Dodos

23.30 Diskotek og DI

01.00 Natmad

02.30 Baren lukker

03.00 Godnat

Vin, øl og vand udskænkes i begrænsede mængder under middagen. Herudover kan

der købes øl, vand og spiritus.

For skolerne sker tilmelding ved betaling af kr. 50,- til tillidsrepræsentanten senest

onsdag d. 13. juni.

For øvrige medlemmer sker tilmelding på kredskontoret senest d. 27. juni.

Vi håber, at mange møder op, så vi kan få et brag af en fest.

Anders Bondo Anders Lund Madsen Dodo & The Dodos

www.kreds19.dk 3


Livlig debat og mange nye

ansigter til generalforsamlingen

Af: Kredsstyrelsesmedlem Karen Raahauge (TJ)

De store temaer på dette års generalforsamling blev elevplaner,

brugerundersøgelsen som Gentofte Kommune

havde iværksat i efteråret 2006 og foreningens gode økonomiske

situation især efter salget af ejendommen Ulvshale.

Der var mange nye ansigter blandt andet fra THI

KompetenceCenter og flere yngre lærere var også mødt

op og deltog aktivt i debatten - og der var sågar behov

for at sætte flere stole ind i på lærerværelset på Maglegårdsskolen.

Foreningen fik desuden et nyt kredsstyrelsesmedlem

Annelise Herløv Lund fra Tjørnegårdsskolen, og der blev

valgt en ny næstformand, Jeppe Dehli Jensen, fra Ordrup

skole.

Debatten kom i gang

En resolution er en forsamlings fælles beslutning vedtaget

ved afstemning. Ved at lave en resolution kan man som

forening markere sine synspunkter. Kredsstyrelsen fremlagde

2 forslag til resolutioner om elevplaner og brugerundersøgelsen.

Der var en lang debat om de konsekvenser, arbejdet med

elevplaner kan få for teamsamarbejdet og lærernes mulighed

for at forberede undervisningen. En boykot af elevplanerne

blev ikke diskuteret, men konklusionen til politikerne

var klar. De skal droppe den udvidede model af

elevplanerne, hvor elevernes alsidige personlige udvikling

også skal beskrives.

Brugerundersøgelsen har sat fokus på, hvilke ting der

påvirker lærernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 4

punkter blev besluttet skulle med i resolutionen.

• Tiden til det enkelte barn.

• Balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde

• Undervisningsområdernes størrelse i forhold til

elevtallet

• Rengøring

På generalforsamlingen satte lærere ord på forskellige

skolers problemstillinger, men overordnet er disse 4

områder gennem brugerundersøgelsen påvist at være

problemer i større eller mindre grad på alle skoler.

Mange deltog i debatten, og holdningerne var flere. Efter

omskrivninger af begge forslag blev resolutionerne vedtaget

af forsamlingen.

4 www.kreds19.dk

Salg af Ulvshale giver muligheder… men hvilke?

Den tidligere koloni Ulvshale er blevet solgt for 6,5 millioner

kroner. På generalforsamlingen stod det ikke klart -

og det gør det heller ikke i skrivende stund - hvor mange

penge der reelt tilføres foreningen, da det endnu ikke

er afklaret, hvor mange penge skattevæsenet skal have.

Derudover har feriekolonierne et tilgodehavende i ejendommen

på ca. 3 millioner, som naturligvis skal tilbagebetales.

Ulvshale har gennem de sidste år fungeret som kursusejendom

for Gentofte Kommunelærerforening, men

den har i mange år oparbejdet gæld frem for at kunne

løbe rundt. På en ekstraordinær generalforsamling i juni

2006 blev det besluttet at sælge ejendommen.

Pengene giver dog nogle muligheder, som generalforsamlingen

skulle tage beslutning om. Ulvshales gæld skal ud af

verden, men det vil stadig give et overskud til foreningen.

Kredsstyrelsen fremlagde et forslag om, at 310.000 bruges

på vores 100 års jubilæumsfest den 21. september. Foreningen

har igennem de sidste 3 år sparet 90.000 kroner

op, så det giver os mulighed for en noget større fest med

en udgiftsramme på 400.000 kr.

Endvidere blev det foreslået, at der fra 2008 hvert år på

den ordinære generalforsamling udloddes 5 rejselegater á

5.000 kr. blandt de fremmødte medlemmer. Denne praksis

er der flere foreninger, der benytter sig af, og det er

kredsstyrelsens håb, at dette kan være med til at trække

flere medlemmer til generalforsamlingerne.

Den resterende del af pengene foreslog kredsstyrelsen

investeret i sikre værdipapirer, så den årlige generalfor-


samling fremover kan være med til at bestemme, hvad

renteindtægten skal bruges til. Forsamlingen stillede opklarende

spørgsmål til forslaget, og så besluttede man at

vente med at tage endelig stilling til forslaget, til forsamlingen

havde fået fremlagt foreningens regnskab og budgetforslag.

Hvad med den blomstrende økonomi?

Foreningens regnskab og forslag til budget blev også debatteret.

GKL har en god økonomi og i øjeblikket vokser

vores formue, især når pengene fra Ulvshale kommer. I år

blev der taget hul på debatten vedrørende økonomi, og

den vil igen være aktuel til næste generalforsamling, hvor

man har det endelige overblik over foreningens formue.

Det er kredsstyrelsen holdning, at foreningen ikke skal

være en pengetank. På trods af dette stillede kredsstyrelsen

forslag om, at kontingentet skulle fastholdes.

Men hvorfor ikke lave en kontingentnedsættelse når vores

økonomi er så god? Jo, for hvis en nedsættelse virkelig

skulle kunne mærkes, ville foreningens overskud i løbet af

kort tid være blevet spist op, og kontingentet vil så atter

stige.

Formandens løn blev hævet til løntrin 50, som er det

gennemsnitlige løntrin for skoleledere, da forsamlingen

mente, at det er vigtigt, at vores formand er på lønniveau

med dem, man møder i forhandlingssituationer. Supple-

anterne for tillidsrepræsentanterne fik hævet deres frikøb

til 25 timer. På denne måde ønskede forsamlingen at

sende det signal ud til skolerne om, at det er vigtigt, at

suppleanterne får tid til at være sparringpartnere med tillidsrepræsentanterne.

Det står naturligvis skolerne frit

for at give flere timer til suppleanterne ude på skolerne.

Regnskabet blev godkendt af forsamlingen, og dirigenten

vendte derefter tilbage til en afstemning om brug af pengene

fra salget af Ulvshale. Kredsstyrelsens forslag blev

vedtaget. Kort efter afstemningen var der flere medlemmer,

der gav udtryk for, at det pludselig havde gået meget

hurtigt. De bad derfor kredsstyrelsen om at tænke på, at

medlemmerne sikkert ville blive glade for, hvis alle

400.000 kroner afsat til festen ikke blev brugt.

Ny næstformand og nyt kredsstyrelsesmedlem

Kredsstyrelsesmedlem Lise Albrectsen valgte at træde ud

af kredsstyrelsen på dette års generalforsamling. Da der i

år ikke var valg til kredsstyrelsen, blev det kredsstyrelsens

1. suppleant, Annelise Herløv Lund, der tiltrådte. Kredsstyrelsens

næstformand Louise Nørholm valgte at blive

menigt kredsstyrelsesmedlem, og det betød, at der blandt

kredsstyrelsens medlemmer skulle vælges en ny næstformand.

Jeppe Dehli Jensen stillede op til posten og blev

valgt af forsamlingen.

Afslutningsvis var der buffet, og debatten om

festen til 400.000 fortsatte ude ved bordene.

GKL pr. juni 2007 Kredsstyrelsen

Formand: Helle Munch Nielsen (GKL),

Næstformand: Jeppe Dehli Jensen (OR)

Øvrige: Niels Jørgen Engel (MA), Karen Raahauge (TJ), Louise Nørholm (BA), Pia Dorte Rasmussen (THI),

Emil Hemmingsen (MA), Annelise Herløv Lund (TJ)

Suppleander: 1.Helle Oldorf (SG), 2.Martin Frank Nielsen (GE), 3.Karen Stavnstrup, (MA)

Kongresdelegerede i DLF: 1. Helle Munch Nielsen, 2. Niels Jørgen Engel, 3. Louise Nørholm

Suppleanter: 1. Karen Raahauge, 2. Emil Hemmingsen

Politisk kasserer: Niels Jørgen Engel

Sekretær: Emil Hemmingsen

Bladkoordinator: Karen Raahauge

Pædagogisk udvalg: Karen Raahauge F,Annelise Herløv Lund F, Louise Nørholm, Pia Dorte Rasmussen, Emil Hemmingsen

Aktivitetsudvalg: Louise Nørholm F, Jeppe Dehli Jensen, Karen Raahauge

Økonomiudvalg: Formanden, Politisk kasserer, Emil Hemmingsen

Koloniudvalg: Formanden, Kolonikassereren, Jeppe Dehli Jensen,Valgt kolonirepræsentant

Fagligt Udvalg: Niels Jørgen Engel F, Helle Munch Nielsen, Annelise Herløv Lund, Jeppe Dehli Jensen, Emil Hemmingsen

Hjemmeside udvalg: Emil Hemmingsen, Jeppe Dehli Jensen

Midlertidigt Jubilæumsfestudvalg: Pia Dorte Rasmussen, Karen Raahauge, Jeppe Dehli Jensen

www.kreds19.dk 5


Formandens

Mundtlige Beretning

Indledning:

Min mundtlige beretning bliver kortere og kortere år for år

- hvilket I muligvis er en hel del, der vil sætte pris på!

Centrale forhold:

OK 08

Vi ser nu resultaterne af de første overenskomstforhandlinger

på det private arbejdsmarked.

Ikke overraskende indeholder overenskomstforliget på

industriens område både fritvalgsordninger og kompetenceudvikling

(længe leve NEW SPEAK - tidligere hed

det efter- og videreuddannelse). Dette er temaer, som vi

allerede har debatteret i Gentofte, men som vi med sikkerhed

vil blive præcenteret for flere gange endnu i løbet af

kravopstillingen til Overenskomsten i 2008.

Ved OK-forhandlingerne i 2005 lykkedes det vore forhandlere

at få sparket "Ny Løn" til hjørnespark. Det var

et godt og dygtigt arbejde - selv om vi helst så, at "Ny

Løn" i stedet var afgået ved døden. Efterhånden er selv de

fagforeninger, der tidligere var meget positive over for begrebet

"Ny Løn", blevet mere og mere kritiske. Hvad er

grunden til det? Den er ganske enkelt at "Ny Løn" er ikke

foreneligt med et objektivt og gennemskueligt lønsystem.

Forhandlingerne ved den kommende overenskomst bliver

uden tvivl meget vanskelige, og derfor er det vigtigt, at vi

kan give vore forhandlere et klart mandat. Hvilket mandat,

det så bliver, er noget vi skal afgøre ved en medlemsdebat

om overenskomstkravene i løbet af foråret.

Men det er jo ikke alene vores lønforhold, der skal afgøres

ved OK08 - også arbejdstidsaftale skal genforhandles.

Da Ballerup Kommune opsagde arbejdstidsaftalen med

Ballerup Lærerforening, sad Kommunernes Landsforening

med ved bordet fra start, hvilket absolut ikke er almindeligt.

Der var åbenbart så vigtigt for KL, at Ballerup Kommune

fik knægtet Ballerup Lærerforening, at man ønskede

at sætte det store skyts ind fra start.

Det blev en hård og sej tid - alt, bortset fra den individuelle

tid blev sat på mødeplanen. Men det var ikke blot

tiden - men også lærerne, der var seje, og der er nu indgået

forlig. Et forlig, der ikke blev det knæfald, som KL

6 www.kreds19.dk

havde ønsket.

Men konflikten i Ballerup, sammenholdt med de analyser

af lærernes arbejdstid som KL i samarbejde med centraladministrationen

har fået udarbejdet, peger på, at det ikke

er lette forhandlinger, der er i vente.

Lokale Forhold:

Elevplaner

Vores undervisningsminister er kendt for de hurtige

løsninger - hvilket vi endnu en gang har oplevet. De første

elevplaner skal udarbejdes allerede i dette skoleår - på

trods af at både Danmarks Lærerforening og formanden

for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen,

har frarådet dette.

I sidste års beretning forudsagde jeg, at ændringerne i folkeskoleloven

kunne få vidtgående konsekvenser for den

daglige undervisning for eleverne og for vilkårene for

lærere og børnehaveklasseledere og andre ansatte i skolevæsenet.

Dette kom desværre til at holde stik!

Hvad er resultatet blevet? Stor utilfredshed og usikkerhed

blandt lærerne.Vi har en regering, der er præget af

dyb mistillid til de offentligt ansatte. Alt skal vejes, måles

og dokumenteres.

Man kunne vælge at obstruere - at forsøge at lave de lette


løsninger. Men som professionelle lærere ønsker vi ikke

at bruge tid på indholdstomt arbejde, så som at sætte

formålsløse krydser i et skema.

Jeg mener, at den aftale GKL har indgået med Forvaltningen

om tid til udarbejdelse af elevplaner, kan være med

til at skabe klarhed over arbejdets omfang. Men jeg er

godt klar over, at det er meget utilfredsstillende, at tiden

til udarbejdelsen af elevplaner blandt andet bliver taget

fra teamsamarbejdet. Det er en underdrivelse, det er Ikke

blot utilfredsstillende - nogle steder vil det medføre, at

det bliver endog meget vanskeligt at arbejde fleksibelt og

planlægge undervisningen efter hvad der er bedst for eleverne

- nu skal tiden gå til elevplanerne!. Paradoksalt nok

er det især de selvstyrende team - som forvaltningen jo

så gerne så os alle organiseret i - det kommer til at gå ud

over.

Men jeg vil opfordre jer til, at passe godt på jer selv og

hinanden, og luge ud i opgaverne. Det er ikke tilfredsstillende

at undlade at lave det forberedelsesarbejde, man

plejer, fordi der nu skal udarbejdes elevplaner. Men det er

vigtigt, at holde fast i, at vi ikke skal påtage os flere arbejdsopgaver,

end dem vi får tid til.

Afgangsprøver

Også på dette område har vi set Bertel Haarders hovsaløsninger.

Danmarks Lærerforening har hele tiden påpeget,

at det er muligt at fortsætte med de mundtlige afgangsprøver.

Men Bertel fastholdt, at vores overenskomst

er alt for ufleksibel. Derfor blev undervisningen i prøvefagene

lagt an på, at eleverne skulle op i en skriftlig prøve.

Det er uhyre svært - for ikke at sige umuligt - i en skriftlig

prøve at teste elevens samarbejdsevne, mundtlige udtryksfærdighed

og kreativitet. Men lærerne er et fleksibelt

folkefærd, og de ændrede undervisningen, så eleverne fik

de bedste muligheder for også at kunne klare en skriftlig

afgangsprøve.

Men så lykkedes det i januar at få en aftale i stand mellem

Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening,

så det allerede i indeværende skoleår er muligt at få

eleverne til mundtlig afgangsprøve i de humanistiske fag.

Men dette udløste blot endnu en stressfaktor. Nu var undervisningen

lagt an på, at eleverne skal op i en skriftlig

prøve - skulle der så pludseligt udarbejdes mundtlige

spørgsmål?

Heldigvis vedtog kommunalbestyrelsen, at det er op til

den enkelte skole, at bestemme hvorvidt afgangsprøven

skal være mundtlig eller skriftlig. Jeg er ikke vidende om,

at der er skoler, som har ønsket at lade eleverne gå op i

en mundtlig afgangsprøve - det kan jo godt være, men jeg

er overbevist om, at der ikke er nogen skole, som vil

pålægge lærere mod deres vilje, at ændre prøveform her

i sidste øjeblik.

S81 og Formidlerne

Den 1. januar fusionerede Speciallærerforeningen, Formidlerne

og Danmarks Lærerforening. Det betyder, at

Gentofte Kommunelærerforening er blevet beriget med

en stor gruppe medlemmer, der har helt andre ansættelsesvilkår

end folkeskolelærerne.

Heldigvis er vi ved at være godt klædt på til opgaven.

Kredsstyrelsen er blevet udvidet med et medlem, der har

mange års erfaring fra S81- Pia Dorthe Rasmussen -, i Hovedstadsregionen

er vi ved at etablere et netværk mellem

de kredse, der har regionsansatte medlemmer, Hovedforeningen

afholder sagsbehandlerkurser og derinde kan vi

desuden få den konsulentbistand, vi har behov for.

Vi bør benytte fusionen til at få et endnu større fokus på

specialundervisningsområdet.

Den åbner blandt andet mulighed for at danne et samarbejdsforum

mellem børne- og voksenspecialunderviserne

i regionen, Søgårdsskolen, PPR og specialunderviserne i

folkeskolen.

Et samarbejde, der kan vise sig at være endnu vigtigere

end nogensinde på grund af strukturreformen, med den

dertil store omlægning af hele specialundervisningsområdet.

Psykisk arbejdsmiljø

Tilfredshedsundersøgelsen, som Gentofte Kommune har

fået udarbejdet i 2006, viser med stor tydelighed, at det

er vigtigere end nogen sinde at fokusere på det psykiske

arbejdsmiljø.

Hvad er det, der skaber stress? En meget vigtig faktor er,

når man ikke mener, at der er balance mellem arbejdsmængde

og arbejdstid. Når man ikke har tid til at gøre sit

arbejde godt nok - hvilket for lærerne blandt andet vil

sige, at man har tid nok til at tale med den enkelte elev.

Dette, kombineret med for lidt plads, eller i hvert fald

kvadratmeterne placeret i uhensigtsmæssige og ufleksible

løsninger, sammenholdt med utilstrækkelig rengøring, er

en meget problematisk cocktail. En cocktail, der godt

www.kreds19.dk 7


kunne ligne opskriften på udbrændthed.

I en tid med lønsumsstyring er det ikke rimeligt at forvente,

at de enkelte skoler kan løfte opgaverne selv. Derfor

må vi henstille til politikerne, at også de tager del i

løsningen af problemerne. Det er væsentligt at vi fælles

rejser krav om at få forbedret vores psykiske arbejdsmiljø

og krav om skoler, der også efter SKUB-ombygning stadig

egner sig til undervisning.

De lokale arbejdstidsforhandlinger

Forvaltningen opsagde før jul vores lokale arbejdstidsaftale

med henblik på at genforhandle dele af aftalen.

I et foreløbigt oplæg har forvaltningen oplistet nogle områder,

de ønsker at drøfte med os.

Det drejer sig bl.a. om:

• PUC

• Lærer/pædagogsamarbejdet

• følordningen,

• selvstyrende team

• udviklingstid

• overtid og

• restrådighedestid

Fra kredsens side ønsker vi desuden at drøfte:

• Prøver og censur

• elevplaner

• 6. ferieuge og

• Forældreintra.

Forvaltningen har ligesom vi en forventning om, at der

ved de kommende overenskomstforhandlinger sandsynligvis

vil ske store ændringer i arbejdstidsaftalen, så vi

regner ikke med at forhandlingerne ender med de store

ændringer i forhold til den aftale, vi har nu.

100 års fest:

2007 er året hvor bliver Gentofte Kommunelærerforening

100 år. Det er en anseelig alder, men vi føler - heldigvis

- ikke alderen tynge.

Hvilke punkter blev debatteret dengang i 1907? Naturligvis

var løn- og arbejdsvilkår centrale temaer - af protokollerne

fremgår det at foreningen ville arbejde for en

slutløn på 3.800 kr. pr. år og en maksimal undervisningsforpligtelse

på 42 ugentlige timer. I 1908 kæmpede man

for en begyndelsesløn på 1.800 kr., at timelærere fik 90

øre i timen (dog kun 75, hvis der er tale om en lektion af

mindre end 60 minutters varighed.)

Medlemstallet var 20, kontingentet 50 øre årligt.

Kredsstyrelsen har udarbejdet et forslag til, hvordan vi

kan festligholde 100-års dagen. Vi har ønsket at festlig-

8 www.kreds19.dk

holde dagen på en måde, der kan komme så mange medlemmer

til glæde som muligt.

Afslutning:

Slutteligt vil jeg gerne takke alle jer, der har taget jer tid

til at møde op til generalforsamlingen. Tak til tillidsrepræsentanterne

for jeres store arbejde i hverdagen. I er

ganske enkelt grundpillen i fagforeningsarbejdet. Det vigtige

bindeled mellem de enkelte institutioner og kredsstyrelsen.

Tak til kollegaerne i styrelsen - især for den store debatlyst

og -vilje som betyder, at vi får vendt og drejet problemstillingerne

og forhåbentlig kan være en fremadrettet

kraft.

Lise Albrectsen har valgt at udtræde af styrelsen for at

hellige sig arbejdet på Munkegårdsskolen.

Jeg vil sige dig tusind tak for det store arbejde, du har lagt

i styrelsen, vi kommer til at savne dig.

Louise Nørholm har valgt at fratræde som næstformand

på grund af et stort arbejdspres, men fortsætter heldigvis

som "menigt" medlem. Du skal også have tusind tak for

dit store arbejde, det var godt at være i "formandskab"

med dig!

Jeg vil også takke Annelise Herløv Lund, der træder ind i

styrelsen efter Lise.Vi glæder os meget til at samarbejde

med dig.

Og slutteligt vil jeg takke medarbejderne på kredskontoret

- Mogens, der sørger for, at regnskaber stemmer

helt ud i sidste decimal - Ming, der altid giver vore medlemmer

en meget fin behandling og Esben som er en fuldstændig

uundværlig del af kredskontoret.

Og hermed overgiver jeg beretningen til generalforsamlingens

behandling.


Resolution vedrørende elevplaner

Gentofte Kommunelærerforening forsamlet til generalforsamling torsdag den 1. marts 2007

udtaler følgende:

Elevplaner er et godt redskab for den enkelte elev og skole/hjemsamarbejdet, når udarbejdelsen af planerne

udføres fagligt, pædagogisk og etisk forsvarligt.

Presset på lærerne er gennem de seneste år vokset voldsomt og bevirker, at lærere sygemeldes i stigende

grad. Det nyeste tiltag med elevplaner, hvor tiden skal tages fra forberedelsen og team-tiden er endnu en

forringelse af lærernes mulighed for at udøve lærergerningen professionelt.

Det hastigt besluttede forlig om elevplanernes indførelse allerede i indeværende skoleår har bevirket, at det

er meget svært at finde tid til at udføre arbejdet. Det har nu medført, at en stor del af tiden skal findes i

forberedelsestiden samt i teamtiden. Det er imidlertid her, at lærerne bliver fagligt godt rustet og har mulighed

for at skabe stor fleksibilitet i teamet til gavn for eleverne. At tiden nu skal bruges til elevplaner, vil gå

ud over elevernes faglige udbytte og lærernes psykiske arbejdsmiljø.

GKL beklager, at Gentofte Kommune ikke har tilført de nødvendige ressourcer til dette arbejde i indeværende

skoleår. Vi opfordrer hermed til, at der fra næste skoleår findes de nødvendige bevillinger til de enkelte

skoler til dette arbejde. Hvis de ansvarlige politikere ikke vil bevilge den nødvendige tid, må de genoverveje

den specielle Gentofte-ordning, der er mere vidtgående, end hvad forligspartierne har vedtaget.

Resolution vedrørende brugerundersøgelse

Gentofte Kommunelærerforening forsamlet til generalforsamling torsdag den 1. marts 2007

udtaler følgende:

Gentofte Kommunelærerforening finder det positivt, at kommunen har taget initiativ til og gennemført

"Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune".

Der er stor tilfredshed blandt forældrene med undervisningen og skolernes sociale miljø.

Undersøgelsen viser desuden med stor tydelighed, at der er områder, som helt klart skal forbedres.

Der er især fire problemfelter, som springer i øjnene:

• Tiden til det enkelte barn

• Balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde

• Undervisningsområdernes størrelse i forhold til elevtallet

• Rengøring

Dette er meget væsentlige områder, som har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø og for elevernes

udbytte af undervisningen. Den enkelte skole kan dog ikke kan løfte opgaven på egen hånd.

Derfor opfordrer generalforsamlingen Gentofte Kommune til at iværksætte foranstaltninger,

der forbedrer disse forhold.

www.kreds19.dk 9


BESLUTNINGSREFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN D. 1. MARTS 2007

1. Valg af dirigent.

Poul Werner Hansen foreslået og valgt

2. Beretninger.

Under beretninger blev der fremført 2 resolutionsforslag.

1. Elevplaner

2. Brugerundersøgelsen.

Der var debat af de to resolutioner, der blev vedtaget med ændringer.

Beretningerne blev godkendt.

3. Indkomne forslag.

3.1 Ulvshale - investering af midler

Kredsstyrelsens forslag af de indkomne midler ca. 2.3 mio. kr. fra slaget af Ulvshale blev fremført:

310.000 til jubilæumsfest

5 rejselegater a 5000, der udloddes ved hver ordinær generalforsamling fra år 2008.-

Investering af restbeløb i sikre midler.

10 www.kreds19.dk

Forslaget blev vedtaget

3.2 Forslag til vedtægtsændringer

Kredsstyrelsens forslag blev fremlagt. Forslaget vedtaget.

4. Regnskaber og budgetter.

4.1 Fremlæggelse og godkendelse af sidste års kredsregnskab.

Regnskabet blev fremlagt og godkendt

4.2 Fremlæggelse af budget og kredsstyrelsens forslag til kontingent, samt orientering om følgende års budget.

Budgettet blev fremlagt

4.3 Fastsættelse af eventuelle ydelser til kredsstyrelsesmedlemmer og andre samt størrelse af vederlag Forslag

vedtaget med følgende ændringer:

Formandens funktionstillæg hæves til forskellen mellem løntrin 50 og formandens aktuelle løntrin.

Tillidssuppleanternes frikøb hæves til 25 timer.

4.4 Fastsættelse af kontingent

Kontingentet fortsætter uændret.

4.5 Godkendelse af budget for indeværende år.

Budgettet for indeværende år godkendt med konsekvensændringer af 4.3.

4.6 Orientering om øvrige regnskaber.

Kenneth Knigge orienterede.

5. Valgprocedure

5.1 Valg af næstformand blandt kredsstyrelsesmedlemmerne.

Jeppe Dehli (Or) valgt.

5.2 Valg af 2 suppleanter til kredsstyrelsen

Martin Nielsen (Ge) blev valgt som 2. suppleant og Karen Stavnstrup (Ma) blev valgt som 3. suppleant.

1. suppleant er nu Helle Oldorf (Sg).

6. Valg af 2 interne revisorer samt suppleanter for perioden 01.04.2007 - 31.03.2008.

Peter Vinkel (Ma) og Bjørn Carlsen (Mu) valgt.

1. suppleant: Lars P.Albrechtsen (PPR)

2. suppleant: Paul A. Hansen (Mu)

Eventuelt

Ordet blev givet frit, men ingen beslutninger blev truffet.


Ændringer i den

kommunale arbejdstidsaftale

Af: Kredsstyrelsesmedlem Niels Jørgen Engel (MA)

I december blev den nuværende kommunale arbejdstidsaftale

opsagt med henblik på genforhandling primært vedrørende

PUC. Endvidere var der en række andre områder,

hvor forvaltningen eller GKL ønskede ændringer.

Da der formodentlig skal ændres en del næste år som følge

af en ny central arbejdstidsaftale,blev vi hurtigt enige om,

at det ikke i år var tiden til de helt store ændringer - hvorfor

forhandlingerne primært drejede sig om følgende:

Overtid

Forvaltningen mente overtidsbetalingen var for dyr. En del

overtid kan begrænses ved god planlægning, men betalingen

for overtid i Gentofte er ikke speciel anderledes end i de

omkringliggende kommuner - og det er vigtigt for god

pædagogisk ledelse af folkeskolen, at lærerne kan/vil påtage

sig overtid.Vi enedes om at fortsætte aftalen uændret på

dette punkt.

Prøver og censur

Undervisningsministerens skiftende love med bl.a. udtræksfag

gjorde det ikke muligt at finde en rimelig aftale for

andre prøver end de, der allerede kendes ved skoleårets

planlægning. Derfor fortsætter den nuværende aftale, så

alle udtræksfag må afregnes som overtid.Dog er tiden til de

mundtlige prøver i faget Fysik/kemi endnu ikke helt på

plads.

Afvikling af 6. ferieuge

Her blev vi enige om en sproglig ændring, så det ikke kun

er i særlige tilfælde, hele eller dele af 6. ferieuge kan afholdes

som hele dage. Endvidere er tilføjet: "Det bør tilstræbes,

at der tillægges det enkelte team vikarresurser,

således at teamet selv har mulighed for at dække fraværet."

PUC

Der har tidligere været en kommunal akkord på skolebiblioteksområdet,

som GKL mange gange har givet udtryk

for skulle opnormeres.Akkorden har kun dækket den

traditionelle "bogdel", hvorimod der på IT-delen aldrig har

været en egentlig akkord, men forvaltningen har sammen

med de IT-ansvarlige udarbejdet et regneark med angivelse

af hvor mange timer, man anså for passende til henholdsvis

pædagogiske, tekniske og administrative IT-opgaver på sko-

lerne. De traditionelle AV-opgaver på skolerne har i mange

år været dækket af helt lokale akkorder eller timerammer.

Med hele udviklingen indenfor skolebibliotekerne som

pædagogiske servicecentre, overgangen fra analoge til digitale

medier, samt at større og større dele af informationssøgningen

foregår elektronisk - er der rigtig god mening i at

se en ny PUC-akkord som en sammensmeltning af alle

disse dele. Det var derfor også muligt at blive enige om

teksten til en ny akkord, mens der var stor uenighed om

akkordens størrelse.

GKL havde hos tillidsrepræsentanterne indhentet oplysninger,

om hvor meget hver enkelt skole i indeværende

skoleår havde afsat til skolebibliotek, IT og AV. Dette viste

sig på de 3-sporede skoler at være lige godt 2.800 timer i

gennemsnit. Da indholdet i den ny akkord ikke kun dækker

alle de tidligere arbejdsopgaver - men også nye tidskrævende

opgaver er det i aftalen understreget, at de udmeldte

2.750 er et minimumstal og at skolen kan afsætte

yderligere resurser.

Hvis skolen ikke vælger dette, nødvendiggør de nye arbejdsopgaver

med administration af SkoleIntra og stand

by ved de nye afgangsprøver og nationale test, at man på

hver enkelt skole aftaler hvilke opgaver, der skal nedjusteres

eller bortfalde. Det anbefales kraftigt, at tillidsrepræsentanten

på de enkelte skoler i forbindelse med

skoleårets planlægning samler medarbejderne på PUC og

taler igennem hvordan timerne bør fordeles.

Elevplaner

Vi er enige om, at noget af arbejdet med elevplaner naturligt

ligger i teamtiden - fx. mundtligheden om de enkelte

elever, forberedelse af forældremøder m.m. Det er

ekstraarbejdet ved skriftligheden, den systematiske evaluering

og samtaler med eleverne, der skal findes tid til.

Vi er kommet til enighed om at der skal afsættes 30

timer pr.klasse (dog kun 15. timer pr. børnehaveklasse) til

arbejdet. Endvidere skal undervisningen organiseres således,

at der kan gennemføres lærer/elev-samtaler i et omfang

på mindst 6 timer pr. klasse.

Hvor kan aftaleteksten findes:

Når bladet udkommer, kan aftalens tekst læses

på kredsens hjemmeside: www.kreds19.dk

Det har desværre været meget utilfredsstillende for skolerne,

at de lokale forhandlinger ikke har været overstået

for lang tid siden. Det er nødvendigt fremover at lave en

ordentlig møderække til forhandlingerne,således at der kan

meldes klart ud til skolerne senest i slutningen af april.

www.kreds19.dk 11


Folkeskolen

har overhalet erhvervslivet indenom!

Af: Kredsstyrelsesmedlem P. Emil Hemmingsen (MA)

Folkeskolen har overhalet erhvervslivet

indenom!- men er i øjeblikket på vej til at blive

presset ud i rabatten.

Nogenlunde sådan udtrykte direktør for Forskerpark

Aarhus økonom Arne Vesterdal sig på en konference om

uddannelsessystemet på Christiansborg for nylig. Den detailstyring,

der i de senere år har gennemsyret ministerielle

tiltag på folkeskoleområdet kan ødelægge års udvikling

af undervisningen.

Værdibaseret ledelse

Førende danske virksomheder, som blandt andre Oticon

og Novo er flagskibe i det danske erhvervsliv. Man har

indset, at det er nødvendigt at tiltrække de klogeste, mest

kreative og mest engagerede hoveder, og det gøres ved at

arbejde for at opnå en værdibaseret tillidskultur. Virksomhedens

ledelse udstikker visioner og mål, og medarbejderne

tager udgangspunkt i disse mål, når de træffer

valg i forhold til udførelsen af deres arbejde. Ledelsen har

en tillid til, at medarbejderne træffer de rigtige valg på detailniveauet,

så målene på det overordnede niveau kan

nås. Et værdigrundlag giver ledelse og medarbejdere en

fælles ramme. Værdibaseret ledelse er en ledelsesform,

hvor der i høj grad uddelegeres ansvar til medarbejderne,

der så til gengæld oplever medbestemmelse og medindflydelse

på arbejdet. Gennem tid oplever medarbejderne,

at dialog og refleksion bevidstgør dem om værdien

af deres handlinger og valg i konkrete situationer.

Hvad har det med folkeskolen at gøre?

Ifølge Arne Vesterdal er det netop lykkedes folkeskolen

gennem mange år at arbejde med en slags værdibaseret

ledelse. Folkeskoleloven udstikker de overordnede visioner

om alsidig udvikling, erkendelse, fantasi og lyst til at

lære, åndsfrihed, ligeværd og demokrati - begreber som

alle der arbejder i folkeskolen kender og værdsætter. Helt

ude på detailniveauet har det så været lærerne, der med

udgangspunkt i folkeskoleloven gennem dialog med elever,

forældre, kolleger og ledelse har truffet valg og handlet

med de mål som fælles værdier. Forskellen på børn, på

12 www.kreds19.dk

lærere og på forældre rundt om på landets skoler har

medført forskel på undervisning, evaluering og handling -

tilpasset den enkelte med den fælles vision som mål.

Tillid mellem skolens ledelse og medarbejdere

Det er naturligvis nødvendigt, at ledelsen på den enkelte

folkeskole også er værdibaseret. Samarbejdet mellem

lærere og ledere skal være præget af tillid. Lederne skal

have tillid til lærernes professionalisme og til, at lærerne

planlægger og gennemfører undervisning, der lever op til

de fastsatte mål og værdier. Lærerne skal have tillid til

ledernes pædagogiske og administrative ledelse.

Gør folkeskolen til et flagskib!

Hvis vi skal sætte handling bag ordene og ideerne om, at

Danmark skal leve af viden, skal skolen gøres til et flagskib.

Hvis vi skal blive ved med at imponere rundt om i verden

med danske unges selvstændighed, nysgerrighed og ansvarsbevidsthed,

skal vi sørge for, at detailstyring ikke

dræber grundlaget for en blomstrende tillidskultur.

Alle områder af skolen skal således bygge på tillid - i alle

sammenhænge mellem ledelse, lærere, elever og forældre.

Folkeskolen skal være kulturbærende. Her skal vores

børn og unge møde kreativitet, refleksion og krav om engagement

og medansvar. Skolen skal være en institution,

der viser vejen og virkelig bygger på åndsfrihed, ligeværd

og demokrati.


THI KompetenceCenter gør en

forskel

Af: Kredsstyrelsesmedlem Pia Dorthe Rasmussen (THI)

THI KompetenceCenter har tre afdelinger for voksne:

Døveafdelingen, Høreafdelingen og afdelingen for Taleog

Hjerneskadede. I forbindelse med strukturreformen

er der fare for væsentlige forringelser i tilbuddet

til borgerne, idet kommunerne overtager finansierings-

og visitationsansvaret.

Hovedparten af de medlemmer, der er tilført Gentofte

Kommunelærerforening pr. 1/1-07 qua fusionen mellem

Danmarks Lærerforening, Formidlerne og Speciallærerforeningen

er tilknyttet THI KompetenceCenter i Hellerup.

Af dem er ca. halvdelen beskæftiget med kompenserende

specialundervisning for voksne, hvor formålet med den

givne undervisning er at afhjælpe eller begrænse virkning -

erne af et handicap.

THI KompetenceCenter blev grundlagt i 1898. Dengang

hed det Statens Institut for Talelidende, og det var i starten

forbeholdt undervisning af børn og voksne med stammen.

I dag tilbyder THI undervisning og vejledning i forbindelse

med forskellige kommunikationsvanskeligheder

og kognitive funktionsnedsættelser. Det kan være tale- og

stemmevanskeligheder, høretab eller erhvervet hjerneskade.

På voksenområdet har THI 3 afdelinger. Døve- og

Høreafdelingen er placeret i Ballerup, og Tale- og Hjerneskadeafdelingen

er beliggende i Virum.

Døve- og Høreafdelingen

Afdelingen for voksne døve beskæftiger sig med døve og

svært hørehæmmede, døvblinde og døve med forskellige

andre funktionsnedsættelser.

Hørelsen er et væsentligt redskab i mange former for

kommunikation og tilegnelse af information. Manglende

hørelse er derfor ofte en alvorlig hindring for kontakt til

andre og for at holde sig a jour.THI´s undervisning kan afhjælpe

vanskelighederne.

Der undervises ud fra individuelle behov - dansk på mange

niveauer, tegnsprog, taktil kommunikation, billedkommunikation,

IT og elementær orientering i hverdagslivet. Der

tilbydes også kurser i tegnstøttet kommunikation og

tegnsprog til den døves eller svært hørehæmmedes familie

og pårørende.Vejledning til personale i kommuner og på

institutioner og uddannelsessteder hører også til de opgaver,

der løses af afdelingen.

THI Høreafdelingen tilbyder voksne med høreproblemer

undervisning, rådgivning og vejledning. Det anslås, at ca.

800.000 danskere har et høretab i større eller mindre

grad. Nedsat hørelse er et skjult handicap, som ikke altid

forstås og dermed accepteres af omgivelserne. Hertil

kommer, at nogle hørehæmmede selv har svært ved at

anerkende og acceptere, at de ikke hører så godt.Afhængig

af hørenedsættelsens grad og karakter oplever den

hørehæmmede sin nedsatte hørelse som en større eller

mindre belastning. Den hørehæmmede kan have svært

ved at deltage på lige vilkår med normalt hørende i mange

hverdagssituationer, hvor samtale indgår. Dette kan betyde,

at samværet med familie og venner kompliceres, og mulighederne

for at deltage i forskellige aktiviteter besværliggøres.

Den enkelte hørehæmmede vil ofte opleve dette

som et handicap og risikerer at isolere sig fra omverdenen

med negative konsekvenser for livskvaliteten til følge.

Dårlig hørelse er med andre ord et problem for de hørehæmmede

og for samfundet som helhed. Hørehæmmede

har foruden et høreapparat ofte behov for en række andre

tilbud i form af høretekniske hjælpemidler eller kurser.

THI Høreafdelingen hjælper den enkelte med at kompensere

for tab af hørelse.

Tale- og Hjerneskadeafdelingen

I Virum er Tale- og Hjerneskadeafdelingen placeret. Rehabilitering

/undervisning af voksne med erhvervet hjerneskade

og talevanskeligheder har hver sit adskilte forløb.

Alligevel er de to hovedområder samlet under samme

tag, da visse problemstillinger er nært beslægtede eller direkte

overlappende. Afdelingen arbejder helhedsorienteret

og på et tværfagligt grundlag. Målsætningen for indsatsen

er at hjælpe mennesker med erhvervet hjerneskade

eller talevanskeligheder til at kunne kompensere for en

funktionsnedsættelse, således at den enkelte kommer til

at udnytte sine ressourcer bedst muligt og på den måde

bliver mindst muligt handicappet i dagligdagen. Pårørende

www.kreds19.dk 13


inddrages i rehabiliteringen i videst mulig omfang. Borgere

med stemmevanskeligheder får ofte normale stemmeforhold

som følge af rehabiliteringsindsatsen.

Det handler om livskvalitet

Generelt forholder det sig således, at den kompenserende

specialundervisning for voksne sigter mod at forbedre

livskvaliteten for borgeren, så han/hun trods sit handicap

er socialt aktiv og kan indgå i ligeværdige relationer til sine

pårørende og øvrige netværk. En sådan indsats kræver et

højt specialiseret personale. Audiologopæder, speciallærere,

psykologer, ergo- og fysioterapeuter tilrettelægger

og gennemfører enkeltvis eller i teams undervisning/rådgivning/vejledning

af den enkelte deltager. Hver

enkelt i undervisningen bliver vurderet ud fra ressourcer

og begrænsninger, og der udarbejdes - i samarbejde med

deltageren - et individuelt program, som løbende justeres

og tilpasses. Undervisningen afsluttes, når målet for forløbet

er nået, eller når det skønnes, at deltageren ikke

profiterer af det givne tilbud.

I forbindelse med forløbene inddrages også pårørende

samt andre personer i deltagerens netværk. Endvidere tilbydes

der rådgivning/vejledning og kurser til relevante

faggrupper, bl.a. plejepersonale, ergo- og fysioterapeuter

mv.

Af: Næstformand Jeppe Dehli Jensen (OR)

Øregårdssalen på Gentofte Hovedbibliotek dannede

rammen om årets TR temadag, hvor vi samlet talte 30

deltagere i en bred vifte af tillidsrepræsentanter, suppleanter

og kredsstyrelsesmedlemmer.

Dagsordenen stod i de selvstyrende teams navn, og oplægsholder

var arbejds- og organisationspsykolog fra

Crecea, Niels Busch-Jensen. Der blev lagt ud med en

kort præsentationsrunde af deltagerne og et noget grundigere

nedslag i Niels Busch-Jensen selv, der redegjorde

for et beskæftigelsesforløb og en erfaring, der i høj grad

knyttede sig til emnet.

I forhold til denne præsentation bør især fremhæves en

fortid hos Arbejdstilsynet, hvorfra en stor del af de erfaringer

Niels Bush-Jensen har gjort sig, i forbindelse med

de selvstyrende teams, stammer. Herunder bør nævnes

14 www.kreds19.dk

Kan kommunerne klare opgaven?

THI er således en vigtig institution for mange med et handicap.

Der er her samlet stor ekspertise, som borgeren i

regionen kan få glæde af. I forbindelse med amternes nedlæggelse

er kommunerne nu ansvarlige for, at deres handicappede

borgere fortsat kan få et kompetent tilbud, som

medvirker til at afhjælpe eller begrænse virkningerne af

deres funktionsnedsættelser. Regionsrådet har det overordnede

ansvar for undervisningstilbuddene og for udviklingen

af disse, men kommunerne har både finansierings-

og visitationsansvaret. I en tid med økonomisk

trængte kommuner er det vigtigt, at de ændringer, der er

sket og sker fremover ikke forringer borgerens muligheder

for at få en kompetent vurdering og et kvalificeret tilbud

i henhold til den gældende lovgivning og de løfter, der

fra politisk side er afgivet i forbindelse med strukturreformen.

Der er vigtigt nøje at følge udviklingen på området,

og det er vigtigt at skelne mellem retorik og ændret

politik. Det er det, fordi velfærd skal være for alle, og fordi

hvis ordet velfærd skal give mening, så skal kvalitet være

styrende og ikke (mangel på) penge.

Selvstyrende team -

Temadag for tillidsrepræsentanter og suppleanter

hans egen refleksion om sin tilgang til selvstyrende teams,

der i høj grad er præget af de teams, der har været gjort

til genstand for Arbejdstilsynets virkeområde - nærmest

udelukkende de teamarbejder, der ikke har været funktionsdygtige

og i høj har medført store menneskelige omkostninger.

Hvad er tanken bag et selvstyrende team?

Her efter fulgte et kortere oplæg om forståelsen af team

og teamarbejdets værdier - forstået som en produktion

sat overfor et fællesskab, der bliver hinandens forudsætninger

og i en succesfuld realisering medfører en øget

produktion og en forbedret arbejdskvalitet for den enkelte

medarbejder.

Efter oplægget blev opgaven i mindre grupper at indkredse

erfaring, viden og synspunkter i forhold til selvstyrende

teams som organisationsform. Det bragte diskussionen


vidt omkring, og det blev tydeligt, at organiseringen i rimelig

grad inden for den enkelte skole, og i ekstrem grad på

tværs at kommunens skoler viser en stor spredning. Dette

bevirker, at de erfaringer, der er gjort med teamarbejdet

er yderst forskelligartede. Dette faktum er væsentligt

at forholde sig til, når vi netop taler erfaringer og synspunkter,

da de holdninger, vi bygger op omkring teamarbejdet,

i høj grad vil relatere sig direkte til de erfaringer,

man selv har gjort sig.

Fordele og ulemper

I diskussionen blev henholdsvis arbejdsgivers og medarbejders

udbytte af de selvstyrende team taget op og

vendt for fordele og ulemper. Det var samtidig en drøftelse

af, hvor stor en del reel kompetence, der i praksis

er mulig at uddelegere fra ledelse til teamene, hvor det

stadig er det pædagogiske og undervisningsopgaven, der

er taget højde for.

Debatten tegnede et svagt, men dog stadig plausibelt

billede af overvejende to retninger i holdningerne til selvstyrende

team. På den ene side var det synspunkter, der

overvejende var præget af enten egne erfaringer med

eller vidnesbyrd om organiseringen i selvstyrende team

som succesfuld: Med øget produktivitet, øget kvalitet og

Pensionistnyt

Af: Jytte Hessing-Olsen

fraktion 4

Nye pensionister, Efterlønsmodtagere,

Tidligere kolleger, velkommen i vor kreds.

Vi glæder os til at se Jer ved vore arrangementer af forskellig

art, hvor vi er såvel kulturelle som selskabelige.

Hold fast ved foreningen, sørg for at I vedbliver at være i

foreningen. Det kan gøres, ved at I henvender jer til foreningen

og får en ændringsblanket (husk at man går fra

fraktion 1 til fraktion 4) eller gå ind på foreningens hjemmeside:

www.dlf.org - videre til "medlem & tilbud" derefter

til "indmeldelse, udmeldelse og ændringer" og så til

"ændringsblanket".

I GKL's blad bliver du i løbet af året orienteret om vore 4-5

arrangementer, om sommerudflugten og om opholdene

for os pensionister på vore kolonier. I årets sidste nummer

findes planen for den kommende sommers pen-

højere engagement og stor grad af indflydelse på eget arbejde

samt en grundlæggende kollegial støtte. På den anden

side var det erfaringer med selvstyrende team med

faldgruber og fiasko: Øget stress, ofte meget vanskelige

konflikthåndteringer og kraftig indskrænkning af det individuelle

råderum til fordel for et kollektivt. I sværeste omstændigheder

med marginalisering af individet med

kolossale menneskelige omkostninger til følge.

Teamprofiler

Efter denne udveksling af udgangspunkter for teamarbejdet

på skolerne i Gentofte bevægede vi os over til forskellige

teamtyper - forstået som det formålsstyrede i

sammensætningen af team fx projekt-/udviklingsteam,

erfaringsteam,refleksive team og lederteam. Herefter var

der en gennemgang af teamprofiler, der er givet ved en

beskrivelse af de krav der er til teamet i helhed og dets

medlemmer individuelt. Teamprofilerne blev brugt som

baggrund for en diskussion omkring de selvstyrende

lærerteams profiler.

Debatten kan fortsætte

Alt i alt blev temadagen stor på debatsiden, der i høj grad

blev den bærende del. Der var mange idé- og erfaringsudvekslinger

i særdeleshed knyttet til organiseringen i selvstyrende

team, og debatten kan nu fortsætte på skolerne.

sionistferiekolonier, hvor du har mulighed for at nyde

tilværelsen i smukke omgivelser med venlige kolleger

og det flinke personale, der gør alt for at vi kan have

det rart.

Henvend dig til en af os i bestyrelsen enten telefonisk

eller pr. mail, hvis du ønsker at høre mere om, hvad der

sker i fraktion 4.

Venlig hilsen

Anders Eriksen tlf.:45 88 05 32

Inge Rasmussen tlf.:39 62 87 48

Jytte Hessing-Olsen e-mail: jfaennik@kabelmail.dk

Lise Bak tlf.:39 65 17 57

www.kreds19.dk 15


Årets næste arrangement

En STORTUR med bus til syd Sverige

Her skal vi blandt andet skal besøge Glimmingehus,

Nordens bedst bevarede middelalderborg og Sveriges

nationalborg

Onsdag d. 12. september

Busturen starter kl.8.30 ved parkeringspladsen

foran Gentofte Station

På turen skal vi blandt andet besøge Dalby kirke som stadig

er i brug.

Vi forventer at være tilbage på Gentofte Station mellem

kl.18 og 19.

Nordisk Film fylder 100 år!

Af: Pensionist Vagn Thonesen (SK) Foto: Knud Rask

Jeg røber ikke nogen hemmelighed, når jeg fortæller alle

jer endnu aktive lærere, at GKL har en særdeles initiativ

fraktion 4. Den kan I glæde jer til at stifte bekendtskab

med! Ved vores årlige generalforsamling i januar måned er

et af de faste punkter: Forslag til ture, og der er mange

som sidder på spring for at fortælle, hvor vi simpelthen

må hen, hvad vi nødvendigvis må stifte bekendtskab med.

Det drejer sig om en "stortur" i bus i september måned;

men også en række mindre "virksomhedsbesøg", hvor vi

hver især finder vej til den seværdighed, som skal ses efter

i sømmene.

Altså mødte 28 forhenværende lærere tirsdag den 27.

marts kl. 11 i porten ved Mosedalvej 14 ind til dansk films

mekka. Jeg har ofte ved sådanne besøg spekuleret over,

hvad det egentlig er, som får alle os bedagede pensionister

til gang på gang at mobilisere lidt af de kræfter, som

endnu er til rådighed. Er det blot at nyde samværet med

gamle kolleger? Nej, så simpelt er det ikke. Men da jeg

stod i porten, slog det mig, at en væsentlig årsag er, at

høre de andre fortælle minder. Enhver uanset alder kan

naturligvis fortælle om noget, han eller hun har erfaring

med. Men det er nu engang "pensionisternes" privilegium

at berette om gamle dage. Det er fascinerende at lytte til

den begejstring, der fylder rummet, når en eller anden giver

sig til at udmale for os andre, hvad der skete netop

for et halvt hundrede år siden.

Det var ikke mig, som havde anbefalet en rundvisning hos

16 www.kreds19.dk

Pris for hele turen med entreer og frokost

275 kr. eks. drikkevarer

Tilmelding til turen senest d.2. september

(Husk at oplyse hvor mange personer I ønsker atdeltage) til:

Inge Rasmussen Strandlund 113 2920 Charlottenlund

eller: Jytte Hessing-Olsen på

e-mail: jfaennik@kabelmail,dk

tlf.: 3964 3048

Nordisk Film. Jeg syntes blot, at det lød spændende at få

lov til at se, hvordan en filmproduktion bliver til med den

nye teknik anno 2007. Faktisk faldt det mig slet ikke ind,

før jeg stod i porten og ventede, at jeg havde været der

tidligere. Men da huskede jeg pludselig lysende klart,

hvordan jeg i 1961 tænkte på, hvad i alverden det var, jeg

havde rodet mig ind i, da jeg med 24 drenge i hælene søgte

vej til omklædningsrummene for at blive sminkede til

optagelse i cirkusmanegen, der i dagens anledning var indrettet

i scene 1.

Sagen var kort fortalt, at Danmarks Radio vinteren 1960-

61 sendte et ugentlig børneprogram Cirkus Buster, så alle

lærere var godt trætte af at høre deres elever i tide og

utide sige: "Jeg har ikke tiid, - jeg skal skinne mig!" - ganske

som Viggo Brothagen sagde det i hver eneste af udsendelserne.

Så måtte succesen selvfølgelig følges op, og

det blev til, at Buster Larsen lånte et cirkustelt af Eli Benneweis,

som han sommeren igennem turnerede rundt i

hele landet med, og samtidig optog Nordisk Film farvefilmen:

Cirkus Buster. Men resultatet blev, at da filmen fik

premiere 6. oktober 1961 - lige op til skolernes efterårsferie,

- var markedet forståeligt nok mættet, hvor god filmen

så end var.At den virkelig er en god familiefilm, kan

enhver forsikre sig om, idet den nu er kommet på DVD.

Der var sat alle sejl til med Erik Balling som instruktør,

Bent Fabrisius Bjerre som komponist og blandt andre:

Palle Huld, Karl Stegger og ikke mindst Helle Virkner på

rollelisten.


Moderne filmproduktion så vi imidlertid intet til den 27.

marts. Af Tempelriddernes Skat II - Stormesterens hemmelighed,

som skulle have premiere 3 dage senere, så vi

kun en plakat ved indgangen. Mens Olsen Banden filmene,

Huset på Christianshavn, Matador, osv. blev optaget i

Valby, så er filmproduktionen nemlig nu henlagt til de hypermoderne

Risbystudier i Naturskønne omgivelser i Albertslund.

Dér er f.eks. Bryggeren og Klinkevalsen blevet

optaget. I Valby bruges scenerne nu udelukkende til TV -

produktion, - den store scene3 f. eks. p. t. til DR1's nye familieunderholdningsserie:

Hold masken, som netop havde

haft premiere den 22. marts og skal på Tv-skærmen otte

torsdage.

Jeg fik altså ikke, hvad jeg kom efter; men derimod en oplevelse,

som jeg ikke havde drømt om. Meget typisk for

Nordisk Films Kompagni har man nemlig omhyggelig

gemt lidt hist og her fra de store filmproduktioner. Pludselig

ser man f. eks. den udendørs trappe, som fører op til

lejligheden hvor Kjeld og Yvonne bor, - netop det hus

med den trappe, som har en central rolle i alle Olsen

Banden filmene, og som derfor får minder til at vælde

frem.

Der blev dog ikke lejlighed for os selv til at sige meget.Vi

havde nemlig fået en guide, som gjorde mine ord fra før

til skamme. På trods af sin unge alder, fortalte hun med en

begejstring om Nordisk Films Kompagnis allerførste tid i

1907, som om hun selv havde oplevet det. Rundvisningen

startede i en lille biograf, hvor vi skulle se Ole Olesens

produktion nr.2: Løvejagten, som flere af os havde set i

forvejen. Men der blev skam ikke bare tændt for DVD-afspilleren.

Guiden fortalte i ti minutter om nogle af de genvordigheder,

man havde været igennem under optagelserne,

så da filmen blev startet, sad vi alle som på nåle for at

se, hvornår jægerne havde geværer i hænderne, og hvornår

de var udskiftet med luftbøsser, fordi man havde

glemt at få geværerne med, - se, hvornår palmerne, som

var stukket i jorden i bøgeskoven, væltede, osv.

Jeg skal ikke trætte med at fortælle om alle de ophold i

museumsstuer, vi gjorde under rundvisningen. Det fantastiske

var, at vi gik som på Frilandsmuseet fra gård til gård;

men vi var ikke i et museum, - vi befandt os midt i en virk-

somhed, som summede af liv omkring os. "Museet" var en

integreret del af foretagendet. Det var blot naturligt, at

man havde ladet dette og hint blive stående, så interesserede

besøgende kunne stifte bekendtskab med kompagniets

tilblivelse og virke de første 100 år.

Misforstå ikke "summede af liv"! Der var absolut ikke den

hæsblæsende travlhed, som man ser i mange virksomheder

i vore dage.Alt foregik stille og roligt:

Medarbejderne kom gående med deres mad, som de havde

hentet i kantinen og satte sig og sludrede på bænken i

solen. Jeg nævnte ovenfor, at jeg var lidt involveret i optagelserne

af Cirkus Buster: Der var tre 11-12 års drenge

med på rollelisten, og da de skulle med, når optagelserne

skulle foregå on location, hvor Buster Larsens cirkus var

rejst på det tidspunkt, når optagelserne skulle ske omkring

cirkusteltet, - og da filmteamet med instruktør, instruktørassistent,

fotografer, lydteknikere, sminkører, osv.

ikke var gearet til også at have barnepige med, - og jeg var

lærer for to af drengene i skolen, - så spurgte Balling mig,

om jeg ville påtage mig at passe de tre fyre, så de ikke blev

trampet ned af en elefant. Derfor kom jeg til at opleve

indspilningen på allernærmeste hold. Når jeg nævner det,

skyldes det netop, at det, som overraskede mig mest, var,

at til trods for, at alt på forhånd var planlagt til mindste

detalje, så der ikke blev spildt nogen tid, så var der på intet

tidspunkt nogen, som skyndede på nogen.! Hvis arbejdet

skulle gøres ordentlig, så tog det nu engang den

tid, som arbejdet tager. Om det så var instruktørassistenten,

en skuespiller eller dem, der lagde skinner til kameravognen,

man ventede på blev færdige, var underordnet.

Alle følte, at de var med i et team! Lad mig nævne et eksempel:

Da vi den første aften skulle spise på hotellet,

hvor vi var indlogeret, var der dækket ved et langt bord i

restauranten til alle - skuespillere såvel som teknikere af

enhver slags - og også til mig og de tre drenge! En af gutterne

fortalte mig senere, hvor meget det betød for dem,

at de ikke blot var blevet anbragt ved et børnebord ved

siden af: "Jeg sad ved siden af Balling!" Det var den ånd,

jeg følte, stadigvæk lever i Nordisk Film.

Lad mig lige til slut nævne, at den ene dreng:Tommy ikke

gik på Skovshoved skole, hvorfor jeg ikke kendte ham i

forvejen. Ham havde Balling ved en casting udvalgt til den

centrale rolle som Hans i filmen. I programmet stod han

nævnt som Tommy Kanter, - det bedste bevis på, at ingen

kendte fyren i forvejen. Han hed ikke Kanter, men han

hed nemlig Kenter. Det var Tommy Kenters debut som

filmskuespiller, og når man ser Cirkus Buster, kan man ikke

undgå at lægge mærke til den kun 11-årige drengs naturlige

sans for både melankoli og komik, altså det, som

blev hans varemærke som voksen skuespiller.

Vi har mange ting at takke Erik Balling og Nordisk

Film for.

www.kreds19.dk 17


Tillidsrepræsentanter

Bakkegårdsskolen Tlf.: 3945 0460

Mette Stæhr Olsen Tlf.: 2873 9584

Suppl.: Erik Ree Tlf.: 4468 0146

Dyssegårdsskolen Tlf.: 3965 1508

Dorthe Worning Tlf.: 3963 4571

Suppl.: Birgit Boensvang Tlf.: 3893 5844

Gentofte Skole Tlf.: 3965 0228

Martin F. Nielsen Tlf.: 4492 9248

Suppl.: Poul Hau Kyndig Laursen Tlf.: 4062 2569

Hellerup Skole Tlf.: 3915 4040

Lotte Mylenberg Tlf.: 3961 1576

Suppl.: Gurli Høier Tlf.: 4581 5058

Maglegårdsskolen Tlf.: 3977 1122

Bente Kold-Christensen Tlf.: 4585 7425

Suppl.: Emil Hemmingsen Tlf.: 3961 3631

Munkegårdsskolen Tlf.: 3967 7795

Camilla Kaplers Tlf.: 3819 9354

Suppl.: Lise Albrectsen Tlf.: 3962 4224

Ordrup Skole Tlf.: 3964 0980

Jesper Dehns Tlf.: 3962 2606

Suppl.: Mikael Hvass Hedahl Tlf.: 3054 2191

Skovgårdsskolen Tlf.: 3964 2131

Annette Frøsig Tlf.: 3963 4978

Suppl: Helle Oldorf Tlf: 3965 8447

Skovshoved Skole Tlf.: 3964 0979

Christian Lenau Tlf.: 3333 8339

Suppl.: Karen Søeberg Tlf.: 3963 6017

Søgårdsskolen Tlf.: 3975 0300

Claus Borgen Lindhardt Tlf.: 2320 8255

Suppl.: Frank Lundstrøm Tlf.: 4921 4949

18 www.kreds19.dk

( pr. august 2007)

Tjørnegårdsskolen Tlf.: 3975 2040

Flemming Olesen Tlf.: 3968 1455

Suppl.: Néde Hvass Hedahl Tlf.: 5133 6249

Tranegårdsskolen Tlf.: 3962 0643

Jens Hansen Tlf.: 3962 4773

Suppl.:Anders Christensen Tlf.: 3962 4492

Copenhagen Int. School Tlf.: 3949 3303

Elaine Nielsen Tlf.: 3879 7222

Suppl.: Clare Pedersen Tlf.: 3553 7073

10. klasse Tlf.: 3946 0220

Vibeke R. Michelsen Tlf.: 3961 1843

Suppl:Tine Mette Caft Tlf.: 3526 1282

THI Kompetance Center

Børneundervisere:

Annie Sørensen Tlf.: 3646 3775

Suppl.:Anne Rossing Mors Tlf.: 3990 4515

Voksenundervisere:

Helle Jørgensen Tlf.: 3617 2434

Suppl.: Irene Bjerregaard Tlf.: 3323 9307

PPR Tlf.: 3998 0378

Kim Hoffman Tlf.: 3967 8238

Suppl.: Lars P. Albrechtsen Tlf.: 3927 1029

Pensionister

Inge Rasmussen Tlf.: 3962 8748

Træffetider:

Medlemsadministration:

Ming Grièse

Træffes: Mandag 11-17 og tirsdag 9-14.30

Sagsbehandler:

Esben Kringelbach

Træffes: Mandag til torsdag kl. 10-16

Fredag: kl. 10-12


Kredsstyrelsen

Formand:

Helle Munch Nielsen (BA)

Olof Palmes Gade 9, 5. th.

2100 København Ø

Tlf.: 3526 1955

Karen Raahauge (TJ)

Niels Finsens Allé 100, 4.e

2860 Søborg

Tlf.: 3969 9615

Forretningsfører og hytteleder:

Kenneth Knigge

Holmesvinget 6, 2730 Herlev

Tlf.: 4448 6291

Fax: 4448 6298

Kasserer:

Jesper Frederiksen Vesterbyvej 19

2820 Gentofte

Tlf.: 3168 0839

Broager:

Gåsebjergvej 12A 6310 Broager

Tlf.: 7444 1641

Fax: 7444 1632

Nyvangshytten

Skovvangs Allé 15 3660 Stenløse

Tlf.: 4818 3170

Solgården:

Turistvej 31 3730 Snogebæk

Tlf.: 5648 8066

Fax: 5648 8022

Næstormand:

Jeppe Dehli (OR)

Halvtolv 16 st. th.

1436 Kbh. K.

Tlf.: 2341 4419

Annelise Herløv Lund

Engelstedgade 54

2100 København

Tlf. 3929 0127

GKL´s Feriekolonier:

Niels Jørgen Engel (MA)

Vadgårdsvej 28 A

2860 Søborg

Tlf.: 3968 1517

Pia Dorte Rasmussen (THI)

Stolbergsvej 4,

2970 Hørsholm

Tlf.: 4576 7974

Emil Hemmingsen (MA)

Tværbommen 41, 1th

2820 Gentofte

Tlf.: 3961 3631

Ansatte:

Medlemsadministration:

Ming Grièse

Ulfshale:

Sandvejen 40 Ulfshale 4780 Stege

Tlf.: 5581 8798

Fax: 5581 8799

Vesterhavsgården:

Nørlev Strandvej 460 9800 Hjørring

Tlf.: 9896 8117

Fax: 9896 7117

www.gkl-feriekolonier.dk

Redaktionen:

Helle Munch Nielsen (Ansvarshavende)

Karen Raahauge (Bladkoordinator)

e-mail: 019@dlf.org

Næste nummer udkommer: september

Deadline er d. 24. september

Layout og tryk

DM&R Reklameproduktion Tlf.: 4582 7145

Oplag 1200 GKL-ISSN-4920

Louise Nørholm (BA)

Bispebjergvej 72, 2

2400 København NV

Tlf.: 3581 3218

Sagsbehandler:

Esben Kringelbach

www.kreds19.dk 19

More magazines by this user
Similar magazines