AMVAB - Økonomi- og Erhvervsministeriet - Digital lovproces guide

lovprocesguide.dk

AMVAB - Økonomi- og Erhvervsministeriet - Digital lovproces guide

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder af erhvervsrelateret

regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område

Juni 2005

Rambøll Management

Nørregade 7A

DK-1165 København K

Denmark

Tlf: 3397 8200

www.ramboll-management.dk


Indholdsfortegnelse

1. Forord 1

2. English summary 2

3. Resumé 8

3.1 Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning 8

3.2 Omfang – ca. 9 mia. kr. i administrative omkostninger 10

3.3 Udviklingen i administrative omkostninger - stigning på 60 mio. kr. årligt 13

4. Indledning 14

4.1 Baggrund for målingen 14

4.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets område 15

4.3 AMVAB-metoden 17

4.4 Organisering af målingen 20

4.5 Læsevejledning 21

5. Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning 23

5.1 Beskrivelse af lovgivningen på ressortområdet 23

5.2 Karakteristika for de berørte virksomheder 25

6. De samlede administrative omkostninger på Økonomi- og

Erhvervsministeriets område 26

6.1 Samlede administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets

område (basismåling) 26

6.2 Udviklingen i administrative omkostninger siden november 2001

(nulpunktsmåling) 27

6.3 Oversigt over de mest omkostningsfulde love og informationsforpligtelser 28

7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 31

7.1 Beskrivelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens lovgivning 31

7.2 Metodiske udfordringer 31

7.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 32

7.4 ABC-fordeling 35

7.5 De mest omkostningsfulde love 36

7.6 Udvikling i de administrative omkostninger 50

7.7 Afgrænsning til anden lovgivning 51

7.8 Irritationsbyrder 51

7.9 Forslag til regelforenkling 51

8. Finanstilsynet 53

8.1 Beskrivelse af Finanstilsynets lovgivning 53

8.2 Metodiske udfordringer 54

8.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 58

8.4 ABC-fordeling 59

8.5 De mest administrativt omkostningsfulde love og bekendtgørelser 59

8.6 Udvikling i de administrative omkostninger 69

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet


8.7 Afgrænsning til anden lovgivning 71

8.8 Irritationsbyrder og regelforenklinger 71

8.9 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder 72

9. Søfartsstyrelsen 73

9.1 Beskrivelse af Søfartsstyrelsens lovgivning 73

9.2 Metodiske udfordringer 74

9.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 76

9.4 ABC-fordeling 79

9.5 De mest administrativt omkostningsfulde love 80

9.6 Udvikling i de administrative omkostninger 87

9.7 Afgrænsning til anden lovgivning 87

9.8 Irritationsbyrder 87

9.9 Forslag til regelforenkling 88

10. Erhvervs- og Byggestyrelsen 89

10.1 Beskrivelse af Erhvervs- og Byggestyrelsens lovgivning 89

10.2 Metodiske udfordringer 90

10.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 90

10.4 ABC-fordeling 91

10.5 De mest administativt omkostningsfulde love 91

10.6 Udviklingen i virksomhedernes administrative omkostninger 100

10.7 Afgrænsning til anden lovgivning 101

10.8 Irritationsbyrder 101

10.9 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder 102

10.10 Forslag til regelforenkling 102

11. Danmarks Statistik 103

11.1 Baggrund: Pilotmålingen 103

11.2 Resultaterne af målingen 103

12. Sikkerhedsstyrelsen 106

12.1 Beskrivelse af Sikkerhedsstyrelsens lovgivning 106

12.2 Metodiske udfordringer 106

12.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 108

12.4 ABC-fordeling 109

12.5 De mest administrativt omkostningsfulde love 109

12.6 Udvikling i de administrative omkostninger 116

12.7 Afgrænsning til anden lovgivning 116

12.8 Irritationsbyrder 116

12.9 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder 117

12.10 Forslag til regelforenkling 117

13. Energistyrelsen 118

13.1 Beskrivelse af Energistyrelsens lovgivning 118

13.2 Metodiske udfordringer 118

13.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 120

13.4 ABC-fordeling 121

13.5 De mest administrativt omkostningsfulde love 121

13.6 Udvikling i de administrative omkostninger 125

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet


13.7 Afgrænsning til anden lovgivning 125

13.8 Irritationsbyrder 125

13.9 Forslag til regelforenkling 125

14. Konkurrencestyrelsen 126

14.1 Beskrivelse af Konkurrencestyrelsens lovgivning 126

14.2 Metodiske udfordringer 126

14.3 Samlet oversigt over de administrative omkostninger 128

14.4 ABC-fordeling 128

14.5 De mest administrativt omkostningsfulde love 129

14.6 Udvikling i de administrative omkostninger 133

14.7 Afgrænsning til anden lovgivning 133

14.8 Irritationsbyrder og forslag til regelforenkling 133

15. Vurdering af målingens resultater 134

15.1 Virksomhedsinterview vs. ekspertskøn 134

15.2 Følsomhedsanalyser 135

15.3 Opdatering af målingen 141

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet


1. Forord

Det er regeringens målsætning at reducere virksomhedernes administrative byrder

med op til 25 pct. inden 2010.

Dette er senest blevet fremhævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar

2005, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en kortlægning af de administrative

byrder. Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang af, hvor

der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler.

”Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes produktion og

vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes

byrder med op til 25 pct. i 2010. Det sker ved, at regeringen kortlægger de

administrative pligter, som virksomhederne bliver pålagt gennem den samlede

erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier

med erhvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mulighed

for forenkling og digitalisering.”

Nye mål – februar 2005, side 69

Nærværende rapport redegør for resultaterne fra den AMVAB-måling, der i perioden

fra september 2004 til marts 2005 er gennemført af de administrative omkostninger

ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning. Rapporten

redegør dels for de samlede administrative omkostninger ved lovgivningen,

dels for hvad det er for nogle love og bekendtgørelser, der er de mest omkostningstunge

administrativt set på Økonomi- og Erhvervsministeriets område.

Rapporten gengiver de væsentligste resultater fra AMVAB-målingen. Hele datagrundlaget

fra AMVAB-målingen er samlet i en database, som fremover kan bruges

til at uddrage resultater til videre analyser. Begge dele vil være tilgængelig via

www.amvab.dk.

AMVAB-målingen kommer til at udgøre fundamentet for det videre arbejde med

systematisk at gennemgå reglerne for at finde frem til, hvor der er mulighed for at

gennemføre administrative lettelser. Hvordan dette arbejde kan gennemføres, er

nærmere beskrevet på www.regelforenkling.dk, som desuden indeholder en række

værktøjer, der kan bruges i forbindelse med det systematiske regelforenklingsarbejde.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Betina Hagerup

Vicedirektør

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

1


2. English summary

The Division for Better Business Regulation – an agency under The Danish Commerce

and Companies Agency – has, with assistance from Rambøll Management

Ltd. and Mortensen & Beierholm, completed an analysis of the administrative burdens

on enterprises stemming from the legislation administrated by The Danish

Ministry of Economic and Business Affairs.

The methodology used in the study is the Standard Cost Model. The analysis was

conducted in the period September 2004 - March 2005.

In 2002 the Danish Government outlined a new strategy for providing support to

the private sector in Denmark named ‘The Danish Growth Strategy’. The main aim

of the strategy is to reduce the administrative burdens that Danish enterprises face

with up to 25 percent by the year 2010. Key to the strategy of reducing the administrative

burdens for businesses has been to gather and supply the Ministry of Economic

and Business Affairs with data on administrative costs stemming from regulation,

to be utilised in the Minstry’s further work on improving the conditions of

Danish businesses. The main product of this study has been a database containing

more than 2.000 so-called ‘information obligations’ and their components, which

each have over 18 cost variables. These data are important in working towards

easing the burdens on enterprises and simplifying the regulatory framework.

Staff and particularly the coordinators from the respective Danish Agencies have

throughout the analysis cooperated with the consultants on assuring the quality of

the data used in the study and have also provided more general information within

their specific sphere of authority.

The legislation administrated by the Danish Ministry of Economic and

Business Affairs

The evaluation of the administrative burdens related to The Danish Ministry of Economic

and Business Affairs has been based on 78 Acts and 358 Executive Orders.

The legislation for which the Ministry is responsible can be divided in two main areas.

One area contains legislation applicable to the entire business environment

i.e. cross-sectoral legislation. The other area contains a variety of commercial laws

applicable to certain and more specific types of business i.e. sector-based. The

figure below contains examples of both types of legislation, and illustrates furthermore

the assortment between the eight Agencies.

The typical cost for a single company related to fulfilling the obligations within general

legislation, is on an average basis very low. But since the legislation is applicable

for the majority of the Danish companies, the aggregated cost to society is

high. When looking at specific legislation the situation is the opposite, i.e. the cost

for the single company is high, but the total cost to society is more limited.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

2


Tabel 2.1: Cross-sectoral- and sector-based legislation assorted by the eight Agencies

under the Ministry

Agency Crosssectoral

The Danish Commerce

and Companies

Agency

Danish Financial

Supervisory

Authority

Danish Maritime

Authority

National Agency

for Enterprise

and Construction

Statistics Denmark

Danish Safety

Authority

Agency

Danish Energy

Authority

Danish Competition

Authority

Sector-

based

√ (√)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet



√ √

√ √

√ √



Comments and examples

The agency is responsible for the administration of a number of cross-sectoral

legislative business acts including The Company Accunts Act and The Public -

and Private Copmanies Acts. The agency is, furthermore, responsible for a

variety of commercial laws applicable to certain types of business such as

accountants, real estate agents, authorised translators, interpreters, and

restaurants and hotels as well as the HomeService Scheme.

The Danish FSA administrates the regulation of financial institutions and further

companies listed by the stock-exchange.

The Danish Maritime Authority administrates the regulation of the shipping

trade. This includes the administration of the Working Environment Legislation

and other legislative areas, which outside the shipping trade, is regulated

cross-sectorally.

The Agency administrates the lateral Commercial Tennancy Legislation and

the sector-based Construction regulation.

Statistics Denmark is responsible for the retrival of both statistic data from

the business environment in general, and for the sector-based statistics.

The agency has overall responsibility for the sector-based legislation concerning

gas safety in connection with all types of gas installations and

plants, and further for electrical safety, both in connection with production,

transmission, distribution and the use of electricity.

Furthermore the Agency administers general product safety, including

safety control of consumer products in general, and the specific regulation

of sertain products, for example fireworks.

The Danish Energy Authority administrates regulation related to to the

production, supply and consumption of energy within the different energy

producing sectors (oil, natural gas, heat, electricity etc.).

The Authority is responsible for matters related to competition i.e the legislation

is relevant for the entire business environment.

Total administrative costs – approximately 9 billion

The result of the evaluation shows that the business related legislation imposes

costs on the private sector amounting to a total of approximately 9 billion d.kr. a

year. The table below illustrates the result of the analysis sorted according to the 8

agencies that the Ministry of Economic and Business Affairs comprises.

3


Table 2.2: Total administrative costs, including ABC-allocation 1

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Cost (m.

d.kr./year)

Cost

(per-

ABC-legislation

(percent)

cent) A B C

The Danish Commerce and Companies Agency 7,130.4 80 % 41 % 13 % 46 %

Danish Financial Supervisory Authority 1,046.0 12 % 19 % 18 % 62 %

Danish Maritime Authority 210.2 2 % 55 % 17 % 27 %

National Agency for Enterprise and Construction 172.9 2 % 0 % 2 % 98 %

Statistics Denmark 163.1 2 % 95 % 4 % 1 %

Danish Safety Authority Agency 70.8 1 % 24 % 1 % 75 %

Danish Energy Authority 44.4 1 % 30 % 32 % 38 %

Danish Competition Authority 28.0 0 % 37 % 0 % 63 %

The Danish Ministry of Economic and Business

Affairs (total)

8,865.9 100 % 39 % 14 % 48 %

7.1 billion d.kr. a year - or approx. 80 pct. of the total administrative costs associated

with the legislation under the Ministry of Economic and Business Affairs - can

be allocated to the Danish Commerce and Companies Agency, which administers

the majority of the cross-sectoral legislation under the Ministry.

Second to DCCA is the Danish Financial Supervisory Authority. Danish FSA supervises

a number of financial institutions in Denmark, and the total administrative

costs on society counts to a total of 1.0 billion d.kr. a year, or 12 percent of the

total cost to the Ministry. The costs connected to the two agencies amount to a

total of 92 percent of the total cost indicating that the legislation administrated by

the 6 remaining agencies constitutes a relatively limited part of the total administrative

costs. Notably the Danish Energy Authority and the Danish Competition

Authority administers legislation - that from a society view - is less significant.

As shown in the table above 48 percent of the burdensome legislation belongs to

the so called C-regulation, i.e. legislation of national origin. Furthermore, the table

shows that respectively 39 percent and 14 percent of the costs is stemming from

categories A and B.

The 10 most burdensome Acts

95 percent of the total administrative cost under The Danish Ministry of Economic

and Business Affairs can be allocated to the 10 acts (and related legal notices),

listed in the table below.

1 A-regulation refers to national regulation that derives exclusively from international obligations,

i.e. EU-Regulation. B-regulation refers to national regulation that has its origins in international

obligations, i.e. EU-Directives, but where member states can implement and

hence choose administrative models at their own discretion. C-regulation refers to national

regulation which has been formulated entirely as a result of national requirements.

4


Table 2.3: The 10 most burdensome Acts under the Danish Ministry of Economic and

Business Affairs

Act

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Aggregated

total costs to

the private

sector (m.

d.kr./year)

Total costs

Share of total

(percent)

The Danish Company Accounts Act (LBK nr 196 af 23/03/2004) 5,932.7 66.9 %

Financial Business Act (LBK nr 686 af 25/06/2004) 701.1 7.9 %

The Danish Public Companies Act (LBK nr 9 af 09/01/2002) 416.2 4.7 %

The Danish Private Companies Act (LBK nr 10 af 09/01/2002) 331.4 3.7 %

Act on trade of Real Property (LBK nr 691 af 02/07/2003) 287.1 3.2 %

Consolidated Act of Securities Trading, etc. (LBK nr 1269 af

19/12/2003)

192.4 2.2 %

Act on Statistics Denmark (LBK nr 1189 af 21/12/1992) 163.1 1.8 %

Act concerning Safety at Sea (LBK nr 627 af 26/07/2002) 135.2 1.5 %

Act on Construction (LBK nr 452 af 24/06/1998) 119.8 1.4 %

Act on Accounting (LOV nr 1006 af 23/12/1998) 110.7 1.2 %

Top-10 (total) 8,389.7 94.6 %

The Danish Ministry of Economic and Business Affairs (total)

8,865.9 100.0 %

The Company Accounts Act is the single most cost-intensive act. The total cost

to society associated with the act is 5.9 billion d.kr. a year equal to 67 percent of

the Ministry’s total administrative costs. The Company Accounts Act contains the

provisions regulating the presentation of Annual Accounts.

The Company-law, i.e. The Danish Public Companies Act and The Danish Private

Companies Act, results in a total cost to society of approx. 750 million d.kr. a year.

The Company law comprise the regulation relevant for companies founded as limited

companies or private limited companies and contains regulation concerning

founding, corporate governance, operating and converting a limited company.

Consumer-protection legislation and legislation that aims at protecting

smaller enterprises represent subsequently the most burdensome legislative

area, amounting to a total cost of 750 million d.kr. It contains among other things

the regulation related to trade of Real Property (The Danish Commerce and Companies

Agency) and the obligation of written proceedings in customer relations,

ratified in The Financial Business Act and The Consolidated Act of Securities Trading

(Danish Financial Supervisory Authority).

Substansial amount of legislation

The approach in the analyses has been a complete mapping of the business legislation,

with the purpose of identifying Informationobligations and their underlying

Messages.

5


Table 2.4: Legislation included in the baseline measurement

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Acts Executive

Orders

etc.

Number

of informationobligations

Number of

messages

The Danish Commerce and Companies Agency 18 38 439 1,290

Danish Financial Supervisory Authority 19 88 628 1,274

Danish Maritime Authority 8 129 54 104

National Agency for Enterprise and Construction 12 23 558 805

Statistics Denmark 1 - 52 -

Danish Safety Authority Agency 6 38 138 168

Danish Energy Authority 8 37 120 204

Danish Competition Authority 3 3 9 26

The Danish Ministry of Economic and Business

Affairs (total)

75 356 1,998 3,871

The table above illustrates that the legislation administrated by the eight Agencies

contains a large amount of information obligations. Furthermore, the table shows

that the quantity of information obligations that the respective Agencies are responsible

for varies significantly, from a total of 9 for the Danish Competition Authority,

to a total of 628 for the Danish Financial Supervisory Authority.

The development of the administrative costs shows an increase of app. 60

million d.kr./ year

The evaluation of the administrative costs consists of a baseline measurement

(costs associated with legislation effective the 15 th of September 2004) and a reference

point measurement (costs associated with legislation effective and/or

adopted by the Danish Parliament before the 27 th of November 2001).

The difference between the baseline and reference point measurement represents

the net effect of the legislative initiatives taken by the current government since it

came to office in November 2001.

6


Table 2.5: The development of the administrative costs (November 2001 - medio

September 2004)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

The development of the administrative costs

Cost Nov.

2001

(m.

d.kr./year)

Cost Sept.

2004

(m.

d.kr./year)

Net effect

(m.

d.kr./year)

Development

(percent)

The Danish Commerce and Companies Agency 7,363.6 7,130.4 -233.2 -3.2 %

Danish Financial Supervisory Authority 782.4 1,046.0 263.6 33.7 %

Danish Maritime Authority 196.3 210.2 13.9 7.1 %

National Agency for Enterprise and Construction

166.4 172.9 6.5 3.9 %

Statistics Denmark 163.1 163.1 0.0 0.0 %

Danish Safety Authority Agency 63.0 70.8 7.8 12.4 %

Danish Energy Authority 43.7 44.4 0.7 1.7 %

Danish Competition Authority 28.0 28.0 0.0 0.0 %

The Danish Ministry of Economic and Business

Affairs (total)

8,806.5 8,865.9 59.3 0.7 %

As shown in the table above, the net effect of the changes in regulation represent

an increase of approx. 60 million d.kr./year, equivalent to approx. 1 percent of the

Ministry’s total administrative costs.

The majority of the net effect can be allocated to the Commerce and Companies

Agency. This legislative area has seen a reduction in the administrative costs

amounting to 233.2 million d.kr./year. This reduction is mainly due to a revision of

the Company Accounts Act that, among other things, included an alteration of the

classification of the companies subject to the diversified rules of accounting, inccluded

in the Act.

The increase related to the Financial Supervisory Authority is namely caused by the

transfer of the good practice legislation to the agency’s competence sphere. The

good practice legislation contains obligations for the companies, subject to the

rules, of written proceedings in customer relations and sales materiel, and documenation

of compliance with the regulation.

7


3. Resumé

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

har med assistance fra Rambøll Management A/S og Mortensen & Beierholm

målt erhvervslivets administrative omkostninger, der er en konsekvens af regulering

Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Målingen er gennemført i perioden

fra september 2004 til marts 2005.

Den anvendte målemetode er Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative

Byrder (AMVAB). Formålet med målingen er at tilvejebringe et datagrundlag,

der kan assistere ministeriet i det fremtidige regelforenklingsarbejde, således

at målsætningen i regeringens vækststrategi ”Vækst med vilje” fra 2002 om at

reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. kan realiseres i

2010.

3.1 Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning

Lovgivningen kan opdeles i almen lovgivning, som er rettet mod alle virksomheder,

og branchespecifik lovgivning, som rettet mod virksomheder inden for bestemte

brancher. Almen erhvervslovgivning er f.eks. aktieselskabsloven, og branchespecifik

lovgivning er f.eks. Lov om værdipapirhandel. Den almene lovgivning giver typisk

relativt lave administrative omkostninger for den enkelte virksomhed, men

store administrative omkostninger på samfundsniveau, da en stor del af landets

virksomheder skal opfylde kravene. Det omvendte er som oftest tilfældet for den

branchespecifikke lovgivning. Nedenstående skema viser på et overordnet niveau

ministeriets erhvervsrettede lovgivning på de to typer af lovgivning fordelt på den

enhed, som administrerer den pågældende lovgivning.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

8


Enhed 2 Almen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Branchespecifik

√ (√)

Finanstilsynet √

Søfartsstyrelsen √

Danmarks Statistik √ √

Erhvervs- og Byggestyrelsen

√ √

Sikkerhedsstyrelsen √ √

Energistyrelsen √

Konkurrencestyrelsen √

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Kommentar

Administrerer almene regler, som omfatter størstedelen

af landets virksomheder – herunder årsregnskabslovgivningen

og selskabslovgivningen. Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen har endvidere en mindre

del branchespecifik lovgivning inden for bl.a.

detailhandel samt hotel- og restaurationsbranchen.

Administrerer regulering af finansielle virksomheder,

men omfatter også lovgivningen for børsnoterede

selskaber.

Administrerer regulering af søfartserhvervet, herunder

også arbejdsmiljøregler og anden regulering, som

i andre brancher er omfattet af almen regulering.

Indsamling af statistik både fra alle virksomheder og

fra bestemte brancher.

Delt mellem erhvervslejelovgivning rettet mod alle

virksomheder og mod virksomheder i byggebranchen.

Regulering af alle produkter med undtagelse af produkter,

der er undergivet særlovgivning.

Regulering af forsyningsvirksomheder, lovgivning, der

er rettet mod el-installatører, samt alle typer af produktionsvirksomheder

og øvrige led i distributionskæden

undtagen de virksomheder, der er reguleret af

særlovgivning.

Administrerer regulering af energiforsyningsvirksomheder.

Administrerer almen konkurrencelovgivning, der er

rettet mod alle virksomheder.

For en nærmere beskrivelse af de enkelte styrelsers lovgivning henvises til kapitel

7 til 14.

2 Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke omfattet af Økonomi- og Erhvervsministeriets AM-

VAB-måling, da reguleringen på Patent- og Varemærkestyrelsen ikke er obligatorisk og dermed

ikke pålægger virksomhederne administrative omkostninger.

9


3.2 Omfang – ca. 9 mia. kr. i administrative omkostninger

Målingen viser, at der totalt på Økonomi- og Erhvervsministeriets område er administrative

omkostninger for erhvervslivet på ca. 9 mia. kr. årligt. Tabel 3.1 viser

målingens resultater fordelt på administrerende styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Tabel 3.1: De samlede administrative omkostninger, herunder ABC-fordeling

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger

(mio. kr./år)

Omkostninger

(pct.)

ABC-regulering

(pct.)

A B C

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.130,4 80 % 41 % 13 % 46 %

Finanstilsynet 1.046,0 12 % 19 % 18 % 62 %

Søfartsstyrelsen 210,2 2 % 55 % 17 % 27 %

Erhvervs- og Byggestyrelsen 172,9 2 % 0 % 2 % 98 %

Danmarks Statistik 163,1 2 % 95 % 4 % 1 %

Sikkerhedsstyrelsen 70,8 1 % 24 % 1 % 75 %

Energistyrelsen* 44,4 1 % 30 % 32 % 38 %

Konkurrencestyrelsen 28,0 0 % 37 % 0 % 63 %

I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 8.865,9 100 % 39 % 14 % 48 %

Note: Energistyrelsen er efter basismålingens gennemførelse i februar 2005 overflyttet til

Transport- og Energiministeriet. Det er valgt at præsentere resultaterne som en del af denne

rapport, da Transportministeriet først er endelig opmålt i anden halvdel af 2005. Energistyrelsen

vil ikke fremover indgå i Økonomi- og Erhvervsministeriets måltal.

Forskellig fordeling af administrative omkostninger mellem styrelserne

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som administrerer størstedelen af den almene

regulering på ministeriets område, står for ca. 7,1 mia. kr. årligt eller ca. 80 pct. af

ministeriets samlede administrative omkostninger. Finanstilsynet er den næstmest

administrativt omkostningstunge styrelse med ca. 1,0 mia. kr. årligt eller 12 pct. af

de samlede administrative omkostninger. Der er kun 845 virksomheder under Finanstilsynets

tilsyn, men langt størstedelen af de administrative omkostninger bliver

afholdt af et mindre antal finansielle virksomheder inden for bank, forsikring,

realkredit og værdipapirhandel. Tilsammen udmønter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

og Finanstilsynets regulering sig i 92 pct. af de samlede administrative omkostninger

Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Dermed udgør bestemmelserne

på de øvrige styrelser relativt begrænsede administrative omkostninger;

Søfartsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danmarks Statistik og i særdeleshed

Sikkerheds-, Energi-, og Konkurrencestyrelsen administrerer bestemmelser,

der på samfundsniveau ikke medfører betydelige administrative omkostninger.

10


Halvdelen af de administrative omkostninger stammer fra national lovgivning

Som det også fremgår af ovenstående tabel 3.1, kan knap halvdelen af de administrative

omkostninger (ca. 48 pct.) henføres til såkaldt C-regulering, som er oplysningskrav,

der udelukkende følger af nationale love og bekendtgørelser. Cirka 14

pct. af de administrative omkostninger kan henføres til B-regulering, som er en

følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser, mens ca. 39 pct. kan

henføres til oplysningskrav, som udelukkende er en følge af EU-regler eller øvrige

internationale forpligtelser (A-regulering).

De 10 mest byrdefulde love

De ti mest administrativt omkostningstunge love på Økonomi- og Erhvervsministeriets

område udgør ca. 95 pct. af de samlede administrative omkostninger. Tabel

3.2 nedenfor viser fordelingen af administrative omkostninger på de ti mest byrdefulde

love.

Tabel 3.2: De 10 mest byrdefulde love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område

(samfundsniveau)

Lov

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af

årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) (LBK nr. 196 af 23/03/2004)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Samlede omkostninger

Samfundsniveau

(mio. kr./år)

Andel af samlede

omkostninger

(pct.)

5.932,7 66,9 %

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af 25/06/2004) 701,1 7,9 %

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber (LBK nr. 9 af 09/01/2002) 416,2 4,7 %

Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (LBK nr. 10 af 09/01/2002) 331,4 3,7 %

Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom (LBK nr. 691 af

02/07/2003)

Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel mv. (LBK nr. 1269 af

19/12/2003)

287,1 3,2 %

192,4 2,2 %

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik (LBK nr. 1189 af 21/12/1992) 163,1 1,8 %

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002) 135,2 1,5 %

Bekendtgørelse af byggelov (LBK nr. 452 af 24/06/1998) 119,8 1,4 %

Bogføringslov (LOV nr. 1006 af 23/12/1998) 110,7 1,2 %

Top-10 i alt 8.389,7 94,6 %

I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 8.865,9 100,0 %

Årsregnskabet er den tungeste administrative omkostning

Årsregnskabsloven er med sine ca. 5,9 mia. kr. årligt, svarende til ca. 67 pct. af

ministeriets samlede administrative omkostninger, langt den største post. Målingen

viser desuden, at revisionsbesøg af ekstern revisor, som er en oplysningspligt, der

udspringer af årsregnskabsloven, alene tegner sig for ca. 3,4 mia. kr. årligt.

Selskabslovene

Efter årsregnskabslovgivningen er selskabslovgivningen, dvs. aktieselskabsloven

og anpartsselskabsloven, med ca. 750 mio. kr. årligt det mest administrativt omkostningsfulde

område under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

11


Byrder ved forbrugerbeskyttelse

Lovgivning, som har til formål at beskytte forbrugere, udgør derefter de administrativt

mest omkostningstunge områder. De væsentligste områder er regulering af

køb og salg af fast ejendom i Lov om omsætning af fast ejendom (Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen), og skriftlighed ved kundehenvendelser i Lov om finansiel virksomhed

og Lov om værdipapirhandel (Finanstilsynet). Tilsammen udgør erhvervslivets

administrative omkostninger ved oplysningspligter til kunder på disse tre love 3

ca. 750 mio. kr. årligt.

Stort reguleringsområde

I målingen er den erhvervsrelevante lovgivning blevet kortlagt, og informationsforpligtelser

og oplysningskrav identificeret.

Tabel 3.3: Erhvervsrelevant regulering, der indgår i basismålingen

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Antal

love

Antal bekendtgørelser

etc.

Antal

informationsforpligtelser

Antal oplysningskrav

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 18 38 439 1.290

Finanstilsynet 19 88 628 1.274

Søfartsstyrelsen 8 129 558 805

Erhvervs- og Byggestyrelsen 12 23 54 104

Danmarks Statistik 1 - 52 -

Sikkerhedsstyrelsen 6 38 138 168

Energistyrelsen 8 37 120 204

Konkurrencestyrelsen 3 3 9 26

I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 75 356 1.998 3.871

Note: Antallet af oplysningskrav under Danmarks Statistik er ikke angivet i den gennemførte

pilotmåling.

Tabel 3.3 viser, at Økonomi- og Erhvervsministeriets reguleringsområde er meget

stort. Især bidrager den branchespecifikke lovgivning, som findes under Finanstilsynet

og Søfartsstyrelsen, med mange informationsforpligtelser. Da disse informationsforpligtelser

som oftest er integreret i de underlagte virksomheders normale

forretningsprocesser, er de i gennemsnit mindre omkostningsfulde end andre mere

generelle informationsforpligtelser. Derudover er antallet af virksomheder, som

skal leve op til bestemmelserne under eksempelvis Søfartsstyrelsen, mindre i forhold

til antallet af virksomheder, der er omfattet af bestemmelserne om f.eks. årsregnskab.

Antallet af informationsforpligtelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets

område er fire gange så højt som på Skatteministeriets område, mens de administrative

omkostninger er næsten ens.

Lovgivningsansvarlige og koordinatorer i ministeriets styrelser har over hele målingsperioden

ydet en stor indsats med at kvalitetssikre omfanget af målingen og

assistere konsulenterne med opklarende information.

Målingens hovedleverance er en database med de ca. 4.000 oplysningskrav, hvor

hvert oplysningskrav har 18 omkostningsparametre tilknyttet, hvilket kan blive

benyttet aktivt i det fremadrettede regelforenklingsarbejde. Virksomhedsinterviewene

har blandt andet været møntet på at identificere eventuelle irritationsbyrder,

og disse observationer kan være nyttige i forenklingsarbejdet fremover.

3 Lovene indeholder også bestemmelser, som ikke har et forbrugerbeskyttelsesformål, hvorfor

de totale omkostninger på de tre love er højere end 1 mia. kr.

12


3.3 Udviklingen i administrative omkostninger - stigning på 60 mio. kr. årligt

Målingen af administrative omkostninger indeholder både en basismåling (omkostninger

forbundet med den lovgivning, der var trådt i kraft og dermed gældende pr.

15. september 2004) og en nulpunktsmåling (omkostninger forbundet med den

lovgivning, der var gældende før d 27. november 2001).

Forskellen mellem basismåling og nulpunktsmåling udgør nettoeffekten af de ændringer

af lovgivningen eller administrationen af denne i perioden.

Tabel 3.4: Udviklingen i de administrative omkostninger fra november 2001 og frem til

medio september 2004

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger

i nov. 2001

(mio. kr./år)

Udvikling i administrative omkostninger

Omkostninger

ved basismålingen

(mio.

kr./år)

Nettoeffekt

(mio. kr./år)

Udvikling i

procent

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.363,6 7.130,4 -233,2 -3,2 %

Finanstilsynet 782,4 1.046,0 263,6 33,7 %

Søfartsstyrelsen 196,3 210,2 13,9 7,1 %

Erhvervs- og Byggestyrelsen 166,4 172,9 6,5 3,9 %

Danmarks Statistik 163,1 163,1 0,0 0,0 %

Sikkerhedsstyrelsen 63,0 70,8 7,8 12,3 %

Energistyrelsen 43,7 44,4 0,7 1,7 %

Konkurrencestyrelsen 28,0 28,0 0,0 0,0 %

I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 8.806,5 8.865,9 59,3 0,7 %

Som det fremgår af ovenstående tabel 3.4, udgør nettoeffekten af ændret regulering

og øget digitalisering i perioden en samlet stigning på ca. 60 mio. kr. årligt,

svarende til en stigning på ca. 1 pct. Som det fremgår af tabel 3.4, er virksomhedernes

administrative omkostninger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område

faldet med ca. 233 mio. kr., svarende til 3,2 pct., siden regeringens tiltræden i

november 2001. Faldet er for størstedelens vedkommende en konsekvens af en

forenkling af årsregnskabsloven i perioden. Ændringen indebar blandt andet en

justering af beløbsgrænserne mellem de forskellige regnskabsklasser. Et stort antal

virksomheder overgik i den forbindelse til en regnskabsklasse, hvor kravene til

årsregnskabet er lempligere. På Finanstilsynets område er det først og fremmest

indførelsen af god skik-regler med krav om udsendelse af skriftligt materiale i forbindelse

med udsendelse af aftaler og tilbud til kunder samt dokumentation af

overholdelse af reglerne, der har medført en stigning i de administrative omkostninger.

13


4. Indledning

I denne rapport præsenterer Rambøll Management A/S og Mortensen & Beierholm

resultaterne af en aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder

(AMVAB) som følge af den erhvervsrelaterede regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets

område. Målingen er gennemført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

i samarbejde med departementet og øvrige styrelser under Økonomi- og

Erhvervsministeriets område. Målingen er gennemført i perioden fra september

2004 til marts 2005.

4.1 Baggrund for målingen

Virksomheders administrative byrder i forbindelse med offentlig regulering er inden

for de senere år blevet et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden i såvel

Danmark som i udlandet.

Den danske regering har i sin vækststrategi ”Vækst med vilje” fra 2002 således sat

sig som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for

år og i 2010 være reduceret med op til 25 pct. For at nå målet har regeringen i

forbindelse med handlingsplanen ”En mere virksomhedsnær offentlig sektor”, oktober

2003 desuden besluttet, at der hvert år frem mod 2010 skal offentliggøres

mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere de administrative byrder.

Samtidig er det blevet besluttet, at der hvert år vil blive fulgt op på det forgangne

års indsats i ministerierne for at reducere byrderne.

I den forbindelse har man i Danmark, såvel som i udlandet, anvendt en række forskellige

metoder til at opgøre de administrative byrder, både i forbindelse med

forslag til ny regulering og til en opgørelse af de samlede administrative byrder for

virksomhederne som følge af eksisterende regulering.

I Danmark har man hidtil anvendt Test- og Fokuspanelerne til at vurdere konsekvenserne

af ny lovgivning og Modelvirksomheder til løbende at overvåge udviklingen

i byrderne. Disse metoder er dog ikke designet til at opgøre de administrative

byrder med den præcision og på det detaljeringsniveau, som kræves for at måle

fordelingen af byrderne på lov- eller bekendtgørelsesniveau, hvilket er nødvendigt

for at følge op på ministeriernes indsats.

Formålet med denne måling af virksomhedernes administrative byrder forbundet

med den erhvervsrelaterede lovgivning inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets

område har bl.a. været:

at foretage en retvisende og troværdig måling af sammensætningen af de

administrative byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område.

at gennemføre effektberegninger af de ændringer og forenklingstiltag, som

Økonomi- og Erhvervsministeriet har gennemført i perioden november

2001 til september 2004.

at afdække om reguleringens administrative omkostninger stammer fra EU

eller internationale regler, eller om der er tale om rent nationale bestemmelser.

at indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle lettelser

af de administrative byrder.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

14


4.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets område

Lovgivningen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område omfatter virksomheder

inden for mange forskellige segmenter, ligesom de krav virksomhederne pålægges,

er forskellige på tværs af styrelserne, der administrerer lovgivningen.

Omfang

Økonomi- og Erhvervsministeriets område er administrationen af den erhvervsrelevante

regulering uddelegeret til en række forskellige styrelser:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Finanstilsynet

Søfartsstyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Danmarks Statistik

Sikkerhedsstyrelsen

Energistyrelsen 4

Konkurrencestyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen 5

Type af lovgivning

Emnemæssigt kan lovgivningen opdeles i to hovedgrupper:

1. Almene erhvervsregler: Denne gruppe af lovgivning er kendetegnet ved

at berøre store dele af dansk erhvervsliv. Bogføringsloven og aktieselskabsloven

er eksempler på dette.

2. Sektorspecifikke erhvervsregler: Denne gruppe er kendetegnet ved erhvervsregler

rettet mod specifikke sektorer, herunder finans, byggeri, søfart

og energi. Et eksempel herpå er Lov om finansiel virksomhed.

De mest byrdefulde love inden for de enkelte styrelser er listet herunder:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Årsregnskabsloven (LBK nr. 196 af 23/03/2004)

Lov om aktieselskaber (LBK nr. 9 af 09/01/2002)

Lov om anpartsselskaber (LBK nr. 10 af 09/01/2002)

Lov om omsætning af fast ejendom (LBK nr. 691 af 02/07/2003)

Bogføringsloven (LOV nr. 1006 af 23/12/1998)

4 Energistyrelsen blev I ferbruar 2005 flyttet til Transport- og Energiministeriet og vil derfor

ikke fremover indgå i Økonomi- og Erhvervsministeriets måltal.

5 Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke omfattet af Økonomi- og Erhvervsministeriets AM-

VAB-måling, da reguleringen på Patent- og Varemærkestyrelsen ikke er obligatorisk og dermed

ikke pålægger virksomhederne administrative omkostninger.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

15


Finanstilsynet:

Lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af 25/06/2004), herunder:

- Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (BEK nr.

604 af 26/06/2003)

- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for finansielle

virksomheder (BEK nr. 369 af 17/05/2004)

- Bekendtgørelse om information fra forsikringsselskabet til forsikringstager

ved indgåelse af en livsforsikringsaftale (BEK nr. 609 af

14/07/1995)

Lov om værdipapirhandel mv. (LBK nr. 1269 af 19/12/2003), herunder:

- Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik (BEK nr. 72 af

31/01/2003)

Søfartsstyrelsen:

Lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002)

− Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Kapitel XXIII, Forebyggelse af

forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret

form, 1. februar 2002 (BEK nr. 12.489 af 12/12/2001)

− Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr mv.

Kapitel B III B Redningsmidler og -arrangementer Forskrifter for

skibe og redningsmidler, 1. september 2003 (BEK nr. 9593 af

2003)

− Teknisk forskrift om afholdelse af syn og egenkontrol (BEK nr.

9419 af 15/07/2004)

− Bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog (BEK nr. 744 af

04/09/2002)

Sømandsloven (LBK nr. 766 af 19/09/1995)

− Bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv. (BEK nr. 515 af

21/06/2002)

− Bekendtgørelse om på- og afmønstring af søfarende, om besætningsskemaer

og om søfartsbøger (BEK nr. 1029 af 04/12/1996)

Lov om skibes besætning (LOV nr. 15 af 13/01/1997)

Søloven (LBK nr. 538 af 15/06/2004)

Erhvervs- og Byggestyrelsen:

Byggelovgivningen:

− Bygningsreglement 1995 (erhvervs- og etagebygger), (RGM nr.

4002 af 13/02/1995)

− Bygningsreglement 1998 (småhuse), (BEK nr. 60027 af

25/06/1998)

− Bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer

(BEK nr. 118 af 13/03/20029)

Erhvervslejeloven (LOV nr. 934 af 20/12/1999)

Danmarks Statistik:

Lov om Danmarks Statistik

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

16


Energistyrelsen:

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger (LOV nr 485 af

12/06/1996)

Lov om visse havanlæg (LOV nr 292 af 10/06/1981)

Sikkerhedsstyrelsen:

Lov om gasinstallationer mv. (LBK nr. 988 af 08/12/2003)

Stærkstrømsloven (LBK nr. 990 af 08/12/2003)

Produktsikkerhedsloven (LOV nr. 364 af 18/05/1994)

Lov om erhvervsfremme (LBK nr. 992 af 08/12/2003)

Lov om autorisation af elinstallatører mv. (LBK nr. 989 af 08/12/2003)

Fyrværkeriloven (LOV nr. 193 af 24. maj 1972)

Konkurrencestyrelsen:

Konkurrenceloven (LBK nr. 539 af 28/06/2002)

Lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter

og indkøb mv. (LBK nr. 600 af 30/06/1992)

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (LOV nr. 450 af

07/06/2001)

Patent- og Varemærkestyrelsen:

Da reguleringen på Patent- og Varemærkestyrelsen ikke er obligatorisk og

dermed ikke pålægger virksomhederne administrative omkostninger, indgår

denne styrelse ikke i målingen.

4.3 AMVAB-metoden

4.3.1 Hovedprincipper i metoden

For at måle de administrative byrder med den nødvendige præcision og på et højt

detaljeringsniveau har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttet at anvende en

målemetode, som har været anvendt i Holland siden 1994 til overvågning af udviklingen

i de administrative byrder og til konsekvensberegninger af regelændringer,

den såkaldte Standard Cost-metode. I Danmark har metoden fået betegnelsen

AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden

er blevet afprøvet gennem pilotmålinger på årsregnskabsloven, momsloven

og Lov om Danmarks Statistik.

AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en gennemgang af de pågældende love og

bekendtgørelser med henblik på at identificere de områder, hvorpå virksomhederne

har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart.

Disse benævnes i metoden ”informationsforpligtelser”. Eksempelvis kan en informationsforpligtelse

være en anmeldelse af en bestemt hændelse eller en ansøgning

om udførelse af en aktivitet.

Hver informationsforpligtelse består af en række forskellige oplysninger, som virksomhederne

skal give for at kunne leve op til informationsforpligtelsen. Disse benævnes

oplysningskrav. Oplysningskrav er de oplysninger, der eksempelvis kræves

i de enkelte rubrikker i forbindelse med et indberetningsskema.

For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger gennemfører virksomhederne

en række administrative aktiviteter, som dels kræver et internt ressourcefor-

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

17


ug i form af medarbejdernes tidsforbrug og eventuelle specifikke anskaffelser,

dels kræver et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne

eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel

de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative

aktiviteter.

Figur 4.1 nedenfor illustrerer i et eksempel relationen mellem informationsforpligtelser,

oplysningskrav, administrative aktiviteter og omkostningsparametre.

Figur 4.1: Dekomponering af en lov eller regel via AMVAB-metoden

Love og

bekendtgørelser

Byggeloven

Bygningsreglement 1995

(inkl. tillæg)

Bygningsreglement 1998

(inkl. tillæg)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Informationsforpligtelser

Ansøgning om

byggetilladelse

Anmeldelse af

byggearbejder

Oplysningskrav

Obligatoriske krav:

•Datering og underskrivelse

• Identifikation af ejendommen

• Evt. dispensationer

• Beskrivelse af bygningens benyttelse

• Bilag med relevant tegningsmateriale

Særlige krav:

• Brandteknisk dokumentation

• Attestering af landinspektør

• Overholdelse af lydmæssige krav

• Information om byggeriets faser

mhp. tilsyn

•Antenner

• Avls- og driftsbygninger, vindmøller

• Datering og ejers underskrift

• Dispensationer

• Identifikation og beskrivelse af

byggearbejde

•Nedrivning

• Ombygninger og forandringer

Data om virksomhedens aktiviteter indsamles gennem dybdegående interview med

virksomheder. På baggrund af disse data fastsættes de administrative omkostninger,

som er forbundet med opfyldelsen af hvert oplysningskrav. Gennem aggregering

kan de samlede administrative omkostninger på det pågældende reguleringsområde

derefter estimeres.

4.3.2 Afgrænsning af målingen

Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative byrder

til omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efterleve

erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser m.m. Ved erhvervsrelevant forstås

i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav,

som medfører administrative omkostninger for private virksomheder.

I en AMVAB-måling indgår regler, som ligger inden for følgende område:

Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser

og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår og

EU-regler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret

i dansk lovgivning.

Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige

regler, som det vurderes nødvendigt for virksomhederne at følge, for at

være på markedet.

Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved

private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre

juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tje-

18


nesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit

til ejerkredsen.

Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVABmetoden

tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger,

som alle omfattede virksomheder har ved at leve fuldt og helt op til

reglerne.

Informationsforpligtelser der ikke indgår i målingen: Love eller bekendtgørelser

som vurderes at medføre under 100 timers administrativt

arbejde på samfundsniveau pr. år for alle de berørte virksomheder, indgår

ikke i forbindelse med AMVAB-målingen. I nogle tilfælde er virksomhederne

pålagt informationsforpligtelser, hvor de får dækket deres udgifter i forbindelse

med tilvejebringelsen af de påkrævede informationer. Sådanne

omkostningsbestemte refusioner i forbindelse med informationsforpligtelser

er heller ikke omfattet af AMVAB-målingen.

Måling af digitale løsninger: For et stigende antal informationsforpligtelser

er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de

kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud

eller tilladelser osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan

indsende de krævede oplysninger via digital kommunikation. En blanket,

som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes

ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten

af disse digitale løsninger indgår også i målingen.

4.3.3 Centrale begreber

I det følgende vil de væsentligste begreber i AMVAB-metoden blive defineret.

Den normalt effektive virksomhed

Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive

virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer

deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at

virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed

kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle

sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVABmålingen

omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er

særdeles effektive eller ineffektive. Den normalt effektive virksomhed findes ved at

gennemføre interview i et antal typiske virksomheder inden for målgruppen med

eventuelle eksterne rådgivere, der håndterer outsourcede opgaver for virksomhederne,

og med eventuelle andre eksperter.

Interviewene har til formål at finde frem til, hvor lang tid virksomhederne bruger

på den enkelte administrative aktivitet, der er forbundet med en informationsforpligtelse

eller et oplysningskrav.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

19


ABC-regulering

Set i et regelforenklingsperspektiv er det af stor betydning, om de administrative

omkostninger stammer fra national eller international lovgivning, primært EUlovgivning.

I nærværende måling er reguleringen – og dermed de administrative

omkostninger forbundet med opfyldelsen af kravene – blevet opdelt efter, hvor de

stammer fra. I den sammenhæng sondres der mellem A-, B- og C-regulering:

• A: Oplysningskrav, som udelukkende og helt er en følge af EU-regler eller

øvrige internationale forpligtelser.

• B: Oplysningskrav, som er en delvis følge af EU-regler eller øvrige internationale

forpligtelser. Her vil der i den internationale forpligtelse alene være

formuleret et formål, som landene gennem deres egen regulering skal tilgodese.

Det vil derfor være op til landene selv at formulere eventuelle oplysningskrav,

som virksomhederne skal efterleve.

• C: Oplysningskrav, som udelukkende er en følge af nationale love og bekendtgørelser.

Inddelingen tager sigte på at angive, hvilke regler der omfattes af hvilke indflydelsesområder.

En sådan inddeling vil kunne anvendes til at identificere, hvilke informationsforpligtelser/oplysningskrav

der udelukkende er en følge af dansk politik,

og som derfor kan ændres, uden at der skal føres samråd med andre EUmedlemslande

eller internationale partnere. Ligeledes vil den kunne angive, hvilke

informationsforpligtelser/oplysningskrav der kun kan ændres i EU-regi eller sammen

med andre internationale partnere. I sidstnævnte tilfælde kan de administrative

byrder, som disse informationsforpligtelser medfører, dog også begrænses ved

f.eks. at forenkle og effektivisere informationsefterspørgslen ved eksemplevis at

bruge it.

Standardisering

Beregningerne af virksomhedernes administrative omkostninger er baseret på

standardiserede vurderinger af, hvor lang tid det tager en normalt effektiv virksomhed

at gennemføre de forskellige administrative aktiviteter der skal til for at

opfylde et oplysningskrav under en given informationsforpligtelse. Herefter beregnes

administrative omkostninger internt i virksomheden og omkostninger forbundet

med ekstern assistance.

Standardiseringen sker med udgangspunkt i informationer, som er fremkommet

gennem interview med de udvalgte virksomheder. På baggrund af virksomhedernes

angivelser foretages en kvalitativ vurdering af, hvor lang tid virksomhederne

bruger på hver enkelt af de administrative aktiviteter i forbindelse med opfyldelsen

af et oplysningskrav.

4.4 Organisering af målingen

AMVAB-målingen af den erhvervsrettede lovgivning på Økonomi- og Erhvervsministeriets

område er gennemført af et konsortium af konsulenter fra konsulentfirmaet

Rambøll Management A/S og revisionsfirmaet Mortensen og Beierholm i tæt

samarbejde med medarbejdere fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for

Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) samt øvrige styrelser og departementet tilhørende

Økonomi- og Erhvervsministeriets ressortområde.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

20


Faktaboks om undersøgelsen

Den samlede måling er igangsat medio august 2004 og afsluttet ultimo

marts 2005.

Basismålingen omfatter erhvervsrettet lovgivning, som er trådt i kraft senest

d. 15. september 2004.

De administrative omkostninger er opgjort i 2005-priser.

En følgegruppe bestående af repræsentanter for en række interesseorganisationer

har fulgt målingen. Der er afholdt ét møde med følgegruppen,

og følgegruppen er desuden løbende blevet orienteret om fremdriften i målingen

samt har haft mulighed for at afgive høringssvar hertil. De interesseorganisationer,

der aktivt har fulgt målingen ved mødedeltagelse eller afgivelse

af høringssvar, er listet nedenfor:

− Advokatrådet

− Dansk Byggeri

− Danmarks Fiskeriforening

− Dansk Fjernvarme

− Danmarks Rederiforening

− Danske Maritime

− Den Danske Børsmæglerforening

− DHS

− DI

− Finansrådet

− Forsikring & Pension

− FRR

− FSR

− HVR

− Investeringsforeningsrådet

− Landbrugsrådet

− North Sea Operators Committee - Denmark

− Realkreditrådet

− TEKNIQ

Der er gennemført tre fokusgruppeinterview med virksomheder med henblik

på at tilvejebringe et indledende vidensgrundlag for målingen.

Der er gennemført ca. 200 interview med virksomheder, der er berørt af

Økonomi- og Erhvervsministeriets regler. De kontaktede virksomheder har

generelt været meget positive overfor undersøgelsen, derfor har der kun

skullet kontaktes ca. 1.800 virksomheder til rekrutteringen af de 200 interviews.

Dertil kommer 2.500 kontaktede virksomheder i forbindelse med

fastsættelsen af de administrative omkostninger ved bogføringslovgivningen.

I alt er der forbindelse med undersøgelsen dermed blevet kontaktet ca.

4.300 i alt. Antallet af interviewtimer i forbindelse med virksomhedsbesøg

udgør ca. 750.

4.5 Læsevejledning

Denne rapport indeholder en præsentation af målingens hovedresultater.

I det følgende kapitel 5 præsenteres en oversigt over omfanget og karakteren af

de love og bekendtgørelser, der indgår i målingen. Endvidere indeholder kapitel 5

en oversigt over udviklingen i administrative omkostninger siden november 2001

(nulpunktsmåling).

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

21


I kapitel 6 præsenteres de samlede resultater for hele Økonomi- og Erhvervsministeriets

område. Kapitlet indeholder en oversigt over de samlede administrative

omkostninger for Økonomi- og Erhvervsministeriet (basismålingen) opdelt på styrelser,

top-10-love og top-20-informationsforpligtelser.

I de efterfølgende kapitler præsenteres resultaterne for de enkelte styrelser i følgende

rækkefølge:

Kapitel 7: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Kapitel 8: Finanstilsynet

Kapitel 9: Søfartsstyrelsen

Kapitel 10: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Kapitel 11: Danmarks Statistik

Kapitel 12: Sikkerhedsstyrelsen

Kapitel 13: Energistyrelsen

Kapitel 14: Konkurrencestyrelsen

Hvert af de styrelsesspecifikke afsnit er struktureret på samme måde. Først præsenteres

en oversigt over lovgivningen på området, efterfulgt af en gennemgang af

de metodiske udfordringer. Dernæst følger en oversigt over de samlede omkostninger

og omkostningernes fordeling på type af regulering. Endvidere præsenteres

en mere dybdegående beskrivelse af de mest byrdefulde love. Endelig afsluttes

hvert kapitel med en præsentation af afgrænsning til anden lovgivning, irritationsbyrder

og forslag til regelforenklinger og eventuel bedste praksis blandt virksomhederne.

Til undersøgelsen er der endvidere udarbejdet en række bilag

− Bilag A. Målingen trin for trin

− Bilag B. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i målingen

− Bilag C. Oversigt over omkostningsafgrænsning til anden lovgivning

− Bilag D. Oversigt over informationsforpligtigelser som er henholdsvis

fastsat på baggrund af interview og ekspertskøn

− Bilag E. Interviewguide

− Bilag F. Liste over observationer fra interview

− Bilag G. Samlet oversigt over de årlige administrative omkostninger pr.

informationsforpligtigelse

− Bilag H. Beregninger til måling af bogføringsloven

Bilagene er samlet i en rapport, der kan læses på www.amvab.dk.

Nærværende rapport beskriver de regler, som medfører langt hovedparten af de

administrative omkostninger ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede

lovgivning. AMVAB-målingen har dog omfattet langt flere regler, end det har

været muligt at omtale i denne rapport. For en detaljeret gennemgang af de administrative

omkostninger ved specifikke regler henvises derfor til den AMVABdatabase,

som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer. Ved udgangen af

2005 vil databasen være fuldt udbygget og således indeholde opgørelser over de

administrative omkostninger for samtlige erhvervsrelevante regler fra alle ministerier.

Databasen vil herefter løbende blive opdateret med nye regler, således at det

bliver muligt at følge udviklingen i de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede

regulering i Danmark. Udtræk fra databasen vil være tilgængelig på

hjemmesiden www.amvab.dk.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

22


5. Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede

lovgivning

I dette afsnit præsenteres en gennemgang af Økonomi- og Erhvervsministeriets

lovgivning.

5.1 Beskrivelse af lovgivningen på ressortområdet

Lovgivningen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område administreres af følgende

organisatoriske enheder:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Finanstilsynet

Søfartsstyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Danmarks Statistik

Sikkerhedsstyrelsen

Energistyrelsen

Konkurrencestyrelsen

I det følgende gives en kort karakteristik af lovgivningen på de enkelte styrelser.

For en nærmere beskrivelse henvises der til kapitel 7 til 14.

5.1.1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer lovgivningen for erhvervsdrivende

virksomheder. Lovgivningen kan inddeles i to grupper. Den ene del er gældende på

tværs af erhvervene, hvorimod den anden del er sektorspecifik og udgør detailregulering

af de enkelte erhverv. Eksempler på sådanne sektorspecifikke bestemmelser

er regulering af ejendomsformidling, hjemmeservice, detailhandlende, revisionsvirksomhed

samt hotel- og restaurationsvirksomhed. Bestemmelserne foreskriver

såvel regler for udøvelsen af bestemte virksomhedsaktiviteter (såsom selve

etableringen af virksomheden) som regulering af selve driften af virksomheder

(krav til oplysninger til kunder og myndigheder). Den tværgående lovgivning omfatter

bl.a. lovgivningen om årsregnskaber, bogføring og selskaber.

5.1.2 Finanstilsynet

Finanstilsynet administrerer love og regler med relevans for hele den finansielle

sektor. Mere konkret varetager Finanstilsynet bl.a. administrationen af følgende

lovområder: forsikrings- og pensionsområdet, kapitalmarkedsområdet, pengeinstitutområdet

og realkreditområdet. Lovgivningen kan inddeles i to grupper. Den ene

del udgør bestemmelser, der udelukkende er gældende inden for det enkelte finansielle

område. Dertil kommer den tværgående lovgivning, der er relevant på tværs

af områderne. En stor del af reguleringen har til hensigt at identificere risici hos

aktørerne i den finansielle sektor og sikre, at disse har evnen til at bære denne. En

anden vigtig del af reguleringen har til hensigt at beskytte brugerne af finansielle

tjenesteydelser bl.a. ved at pålægge de finansielle virksomheder at rådgive og informere

kunderne om produkterne.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

23


5.1.3 Søfartsstyrelsen

Reguleringen af søfartserhvervet administreres af Søfartsstyrelsen. Lovgivningen,

der er gældende på området, er fordelt på 8 love med et stort antal underliggende

regler. Disse love regulerer primært forhold som: registrering af skibe, skibes bygning

og udstyr, syn, besætningsforhold og arbejdsmiljø. Reguleringen på området

er præget af meget teknisk lovgivning af international oprindelse, hvilket skyldes

søfartserhvervets globale karakter.

5.1.4 Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen administrerer love og regler inden for områderne

bolig, byggeri og erhverv. På boligområdet administrerer Erhvervs- og Byggestyrelsen

lovgivning om bygnings- og boligregistrering, ejerboliger, andelsboliger

og erhvervslejemål. På byggeområdet administrerer Erhvervs- og Byggestyrelsen

bl.a. reglerne i bygningsreglementerne. Lovgivningen retter sig til bygherrer, men

berører også arkitekter, ingeniører og entreprenører. På erhvervsområdet administrerer

Erhvervs- og Byggestyrelsen lovgivning vedr. erhvervsfremme og erhvervsudvikling

samt eksportkontrol. Lovgivningen på dette område vedrører især

kommuner og amter, men indeholder også bestemmelser for en række virksomheder,

der importerer og eksporterer varer.

5.1.5 Danmarks Statistik

Danmarks Statistik har til formål at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske

oplysninger vedrørende forskellige samfundsforhold. Derudover varetager myndigheden

opgaver i forhold til det internationale statistiske samarbejde. Endelig kan

Danmarks Statistik udføre statistiske opgaver for private og offentlige kunder. Informationsforpligtelser

i forbindelse med Danmarks Statistik udgøres af statistikskemaer,

som virksomhederne skal udfylde og derefter indsende til myndigheden.

5.1.6 Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen har ansvaret for sikkerheden på en række tekniske områder,

herunder el, gas, fyrværkeri og det generelle produktsikkerhedsområde. Dette omfatter

bl.a. gassikkerhed ved alle former for gasinstallationer og tilhørende anlæg

samt el-sikkerhed både ved produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet.

Sikkerhedsstyrelsen administrerer endvidere den del af lovgivningen under

Økonomi- og Erhvervsministeriet, der vedrører autorisations- og godkendelsesordningerne

på el-, gas-, VVS- og kloakområdet. Sikkerhedsstyrelsen udfører endvidere

produktgodkendelse af konsumfyrværkeri og foretager godkendelse af festfyrværkere.

Endelig har Sikkerhedsstyrelsen det overordnede myndighedsansvar for

metrologi og akkreditering, som i praksis varetages af Den Danske Akkrediterings-

og Metrologifond (DANAK).

5.1.7 Energistyrelsen

Energistyrelsen arbejder med opgaver vedrørende produktion, forsyning og forbrug

af energi. Det betyder, at Energistyrelsen har myndighedsansvaret for hele kæden

af opgaver, fra energien bliver indvundet og produceret til den videre transport

gennem rør og ledninger, til olien, naturgassen, elektriciteten og varmen når ud til

forbrugerne.

Det skal bemærkes, at Energiområdet efter basismålingens gennemførelse er blevet

overflyttet til Transport- og Energiministeriet. Det er valgt at præsentere resultaterne

som en del af denne rapport, da Transportministeriet først er endelig opmålt

i anden halvdel af 2005.

5.1.8 Konkurrencestyrelsen

Konkurrencestyrelsen varetager den generelle konkurrencelovgivning, herunder

konkurrenceloven med tilhørende bekendtgørelser om fakturering, EU’s udbuds- og

statsstøtteregler samt tilbudsloven. Reglerne har forskellige målgrupper: Konkur-

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

24


enceloven og statsstøttereglerne gælder alle virksomheder, mens udbudsreglerne

og tilbudsloven primært har betydning for virksomheder, der afgiver tilbud i offentlige

udbud.

Nedenstående tabel 5.1 indeholder en oversigt over antal love, bekendtgørelser,

informationsforpligtelser og oplysningskrav i målingen fordelt på de otte hovedområder:

Tabel 5.1: Antal love mv., der indgår i basismålingen

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Antal

love

Antal

bekendt

gørelse

etc.

Antal

informationsplig

ter

Antal

oplysningskrav

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 18 38 439 1.290

Finanstilsynet 19 88 628 1.274

Søfartsstyrelsen 8 129 558 805

Erhvervs- og Byggestyrelsen 12 23 54 104

Danmarks Statistik 1 - 52 -

Sikkerhedsstyrelsen 6 38 138 168

Energistyrelsen 8 37 120 204

Konkurrencestyrelsen 3 3 9 26

I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 75 356 1.998 3.871

Note: Antallet af oplysningskrav under Danmarks Statistik er ikke angivet i den gennemførte

pilotmåling.

Reguleringen på de enkelte områder er nærmere beskrevet i de styrelsesspecifikke

afsnit.

5.2 Karakteristika for de berørte virksomheder

Alle virksomheder i Danmark er på forskellig vis berørt af reguleringen på Økonomi-

og Erhvervsministeriets område. En nærmere karakteristik af de berørte virksomheder

findes i de enkelte styrelsesafsnit.

25


6. De samlede administrative omkostninger på Økonomi- og

Erhvervsministeriets område

I dette kapitel 6 præsenteres de samlede administrative omkostninger på hele

Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Kapitlet indeholder en opdeling af omkostningerne

på styrelses-, lov- og informationsforpligtelsesniveau. Endvidere indeholder

kapitel 6 en oversigt over udviklingen i de administrative omkostninger

fra november 2001 og frem til september 2004. Endelig er de administrative omkostninger

fordelt i forhold til den type regulering, de hidrører fra.

6.1 Samlede administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets

område (basismåling)

Tabel 6.1 gengiver de enkelte styrelsers samlede administrative omkostninger på

Økonomi- og Erhvervsministeriets område i september 2004, opgjort i såvel kroner

som i procent af ministeriets samlede administrative omkostninger. Endvidere viser

tabel 6.1, hvor stor en andel af de administrative omkostninger for hvert hovedområde

der kan henføres til henholdsvis A-, B- og C-regulering.

Tabel 6.1: De samlede administrative omkostninger, herunder ABC-fordeling

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger

(mio.

kr./år)

Omkostninger

(pct.)

ABC-regulering

(pct.)

A B C

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.130,4 80 % 41 % 13 % 46 %

Finanstilsynet 1.046,0 12 % 19 % 18 % 62 %

Søfartsstyrelsen 210,2 2 % 55 % 17 % 27 %

Erhvervs- og Byggestyrelsen 172,9 2 % 0 % 2 % 98 %

Danmarks Statistik 163,1 2 % 95 % 4 % 1 %

Sikkerhedsstyrelsen 70,8 1 % 24 % 1 % 75 %

Energistyrelsen 44,4 1 % 30 % 32 % 38 %

Konkurrencestyrelsen 28,0 0 % 37 % 0 % 63 %

I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 8.865,9 100 % 39 % 14 % 48 %

Som det fremgår af tabel 6.1, administrerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den

lovgivning på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, der pålægger virksomhederne

de største administrative omkostninger. Den erhvervsrelaterede lovgivning

inden for denne styrelse pålægger samlet virksomheder administrative omkostninger

for ca. 7,1 mia. kr. årligt, svarende til ca. 80 pct. af de samlede administrative

omkostninger, der kan henføres til regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets

område. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

lovgivning henvender sig til et meget stort antal virksomheder.

Det lovgivningsområde, der pålægger virksomhederne de næststørste administrative

omkostninger, er Finanstilsynet. Lovgivning inden for dette område pålægger

virksomheder administrative omkostninger for 1.046 mio. kr. årligt, svarende til

ca. 12 pct. af de samlede administrative omkostninger på området.

Konkurrencestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen er de to styrelser, der er analyseret i

målingen, som administrerer den lovgivning, der pålægger virksomhederne de

færreste administrative omkostninger.

26


Som det også fremgår af tabel 6.1 ovenfor, kan knap halvdelen af de administrative

omkostninger (ca. 48 pct.) henføres til C-regulering, som er oplysningskrav, der

udelukkende følger af nationale love og bekendtgørelser. Cirka 14 pct. af de administrative

omkostninger kan henføres til B-regulering, som er en følge af EU regler

eller øvrige internationale forpligtelser, mens ca. 39 pct. kan henføres til oplysningskrav,

som udelukkende er en følge af EU regler eller øvrige internationale

forpligtelser (A-regulering).

I de efterfølgende kapitler vil de administrative omkostninger på de enkelte styrelser

blive beskrevet og uddybet mere detaljeret.

6.2 Udviklingen i administrative omkostninger siden november 2001

(nulpunktsmåling)

Målingen af administrative omkostninger indeholder både en basismåling (omkostninger

forbundet med den lovgivning, der var trådt i kraft og dermed gældende pr.

15. september 2004) og en nulpunktsmåling (omkostninger forbundet med den

lovgivning, der var gældende før d. 27. november 2001). Forskellen mellem basismåling

og nulpunktsmåling udgør nettoeffekten af de initiativer, der er taget i

perioden.

Tabel 6.2: Udviklingen i de administrative omkostninger fra november 2001 og frem til medio

september 2004

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger

i nov. 2001

(mio. kr./år)

Udvikling i administrative omkostninger

Omkostninger

ved basismålingen

(mio.

kr./år)

Nettoeffekt

(mio. kr./år)

Udvikling i

procent

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.363,6 7.130,4 -233,2 -3,2 %

Finanstilsynet 782,4 1.046,0 263,6 33,7 %

Søfartsstyrelsen 196,3 210,2 13,9 7,1 %

Erhvervs- og Byggestyrelsen 166,4 172,9 6,5 3,9 %

Danmarks Statistik 163,1 163,1 0,0 0,0 %

Sikkerhedsstyrelsen 63,0 70,8 7,8 12,3 %

Energistyrelsen 43,7 44,4 0,7 1,7 %

Konkurrencestyrelsen 28,0 28,0 0,0 0,0 %

I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 8.806,5 8.865,9 59,3 0,7 %

Som det fremgår af ovenstående tabel 6.2, udgør nettoeffekten af ændret regulering

og øget digitalisering i perioden en samlet stigning på ca. 60 mio. kr. årligt,

svarende til en stigning på ca. 1 pct. Som det fremgår af tabel 6.2, er virksomhedernes

administrative omkostninger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område

faldet med ca. 233 mio. kr., svarende til 3,2 pct., siden regeringens tiltræden i

november 2001. Faldet er for størstedelens vedkommende en konsekvens af en

ændring af årsregnskabsloven i perioden. Ændringen indebar blandt andet en justering

af beløbsgrænserne mellem de forskellige regnskabsklasser. Et stort antal

virksomheder overgik i den forbindelse til en regnskabsklasse, hvor kravene til

årsregnskabet er lempeligere. På Finanstilsynets område er det først og fremmest

indførelsen af god skik-regler med krav om udsendelse af skriftligt materiale i forbindelse

med udsendelse af aftaler og tilbud til kunder samt dokumentation af

27


overholdelse af reglerne, der har med en stigning i virksomhedernes administrative

omkostninger. Udviklingen uddybes nærmere under de enkelte styrelser.

6.3 Oversigt over de mest omkostningsfulde love og informationsforpligtelser

I tabel 6.3 præsenteres de 10 love, inkl. tilhørende bekendtgørelser, på Økonomiog

Erhvervsministeriets område, der administrativt er mest omkostningsfulde for

virksomhederne. I oversigten angives endvidere lovenes andel af de samlede administrative

omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område samt opdeling

på type af regulering.

Tabel 6.3: De 10 mest omkostningsfulde love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område

(samfundsniveau)

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) (LBK nr.

196 af 23/03/2004)

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af

25/06/2004)

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber (LBK nr. 9 af

09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (LBK nr. 10 af

09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom (LBK nr.

691 af 02/07/2003)

Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel mv. (LBK nr. 1269

af 19/12/2003)

Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik (LBK nr. 1189 af

21/12/1992)

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af

26/07/2002)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Samlede omkostninger

Samfundsniveau

(mio. kr.)

Andel af

samlede

omkostninger

(pct.)

ABC- fordeling (i pct.)

A B C

5.932,7 66,9 % 49 % 12 % 39 %

701,1 7,9 % 12 % 22 % 65 %

416,2 4,7 % 5 % 53 % 42 %

331,4 3,7 % 3 % 0 % 97 %

287,1 3,2 % 0 % 0 % 100 %

192,4 2,2 % 17 % 1 % 83 %

163,1 1,8 % 95 % 4 % 1 %

135,2 1,5 % 55 % 22 % 23 %

Bekendtgørelse af byggelov (LBK nr. 452 af 24/06/1998) 119,8 1,4 % 0 % 0 % 100 %

Bogføringslov (LOV nr. 1006 af 23/12/1998) 110,7 1,2 % 0 % 0 % 100 %

Top-10 i alt 8.389,7 94,6 % 39 % 14 % 47 %

I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 8.865,9 100,0 % 39 % 14 % 48 %

Som det fremgår af tabel 6.3, udgør de administrative omkostninger i forbindelse

med top-10-lovene ca. 95 pct. af de samlede administrative omkostninger forbundet

med regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område.

Årsregnskabsloven er den enkelte lov, som indeholder de største administrative

omkostninger. Således er omkostningerne ved denne lov 5.932,7 mio. kr. årligt,

svarende til ca. 67 pct. af de samlede administrative omkostninger på Økonomi- og

Erhvervsministeriets område. I de administrative omkostninger til årsregnskabsloven

er inkluderet 961 mio. kr. om året, som hidrører fra bogføringsloven.

Med en andel på 7,9 pct. af de samlede omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets

område udgør Lov om finansiel virksomhed den næstmest administrativt

omkostningsfyldte lov.

28


Tabel 6.4 herunder viser de 20 mest omkostningsfulde informationsforpligtelser

under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Som det fremgår, er indberetning af godkendt

årsrapport den enkelte informationsforpligtelse, der indeholder de største

administrative omkostninger målt på samfundsniveau.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

29


Tabel 6.4: De 20 mest administrativt omkostningsfulde informationsforpligtelser på

Økonomi- og Erhvervsministeriets område

Styrelse Lov Informationsforpligtelse

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Finanstilsynet

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven)

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven)

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven)

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven)

Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i

finansielle virksomheder og finansielle koncerner

Bekendtgørelse om information fra forsikringsselskabet

til forsikringstager ved indgåelse af en

Finanstilsynet livsforsikringsaftale

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Tillæg 8 til Bygningsreglement 1995

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Bogføringslov

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger,

samf.niveau

(mio. kr. pr. år)

Indberetning af godkendt årsrapport

– B-virksomheder 2.650

Indberetning af godkendt årsrapport

– store C-virksomheder 1.253

Indberetning af godkendt årsrapport

– mellemstore Cvirksomheder

797

Indberetning af godkendt årsrapport

– skattemæssige holding-Bvirksomheder

211

Dokumentation - revision af årsregnskab

119

Oplysningspligt til tredjepart -

årlige oplysninger 110

Dokumentation (ift. kommunalbestyrelsen)

– brandteknik 101

Dokumentation for regnskabsmateriale,

posteringer og system 93

Dokumentation af fusion eller

overdragelse til stat/kommune 93

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Bekendtgørelse om ejendomsformidling Formidlingsaftale 75

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber

Finanstilsynet Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik

Dokumentation af bemyndigelse til

uddeling af ekstraordinært udbytte 74

Dokumentation af stiftelsesdokument

67

Indberetning af godkendt årsrapport

– D-virksomheder 62

Dokumentation af bemyndigelse til

uddeling af ekstraordinært udbytte 50

Oplysningspligt til tredjepart –

afregningsnota 46

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Sel-

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber Dokumentation af spaltning 45

skabsstyrelsen Bekendtgørelse om ejendomsformidling Salgsopstilling 42

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber

Dokumentation i relation til afholdelse

af bestyrelsesmøder 35

Finanstilsynet Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik Dokumentation – best execution 35

Finanstilsynet Bekendtgørelse om kapitaldækning

Indberetning og Dokumentation -

oplysninger om kapitaldækning

sendes til Finanstilsynet 33

Note: Revisionspligten er ikke en selvstændig informationspligt, men består af en række

oplysningskrav under top-3 informationspligterne (Indberetning af godkendt årsrapport) og

andre informationsforpligtigelser.

30


7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

I dette kapitel præsenteres resultaterne af AMVAB-målingen på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

område.

Først beskrives lovgivningen på området samt de metodiske udfordringer, målingen

er forbundet med. Dernæst følger en oversigt over de samlede administrative

omkostninger og omkostningernes fordeling på typer af regulering. Endvidere præsenteres

en mere dybdegående beskrivelse af de mest omkostningsfulde love. Kapitlet

afsluttes med en gennemgang af afgrænsning til anden lovgivning, irritationsbyrder

og forslag til regelforenklinger og bedste praksis.

7.1 Beskrivelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens lovgivning

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer lovgivningen for erhvervsdrivende

virksomheder. Lovgivningen kan inddeles i to grupper. Den ene del er gældende på

tværs af erhvervene, mens den anden del er sektorspecifik og udgør detailregulering

af de enkelte erhverv. Den tværgående lovgivning omfatter bl.a. lovgivning

om årsregnskaber, bogføring og selskaber, mens den sektorielle lovgivning omfatter

revisionsvirksomheder, ejendomsformidling, hotel og restauration mv.

Den generelle lovgivning indeholder blandt andet anmeldelseskrav til virksomheder

samt krav til ledelse og drift af selskaber i selskabslovgivningen. Den generelle

lovgivning omfatter endvidere bogføringsloven, der stiller krav til de grundlæggende

registreringer, virksomheder skal foretage løbende i forhold til at dokumentere

deres økonomiske grundlag.

Den sektorielle lovgivning omfatter krav om ansøgning om tilladelse ved etablering

af virksomhed inden for visse liberale erhverv, dokumentationskrav samt krav om

anmeldelse af ændringer.

Nedenstående tabel 7.1 opsummerer antallet af virksomheder omfattet af de største

lovgivninger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område.

Tabel 7.1: Hovederhverv omfattet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens lovgivning

Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven

Antal virksomheder

145.996

Virksomheder omfattet af bogføringsreglerne 500.000

Aktieselskaber 38.360

Anpartsselskaber 106.220

Revisionsvirksomheder 1.948

Ejendomsformidlere 2.752

I forhold til gennemgangen af de mest omkostningsfulde love og bekendtgørelser

på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område behandles den sektorielle lovgivning

inden for årsregnskab, bogføring og selskabsretten enkeltvis. Derefter behandles

lovgivningen vedrørende de liberale erhverv.

7.2 Metodiske udfordringer

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens lovgivning er karakteriseret ved relativt mange

situationsbestemte krav, dvs. krav, virksomheder kun er pålagt, når de befinder

sig i specielle situationer. Eksempler på dette er anmeldelses- og dokumentationskrav

ved fusioner, spaltninger, kapitalforhøjelser og -tab.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

31


Antallet af situationsbestemte hændelser er oplyst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

i de tilfælde, hvor hændelsen er forbundet med en indberetningspligt. Hyppigheden

af hændelser uden indberetningspligt er derimod skønsmæssigt fastsat.

Dette er sket på baggrund af oplysninger fra CVR-registret, Danmarks Statistik og

relevante brancheforeninger samt på baggrund af viden om øvrige populationer og

generelle erfaringer.

I forhold til standardiseringen af omkostningerne er de hændelsesbestemte krav

vanskeligere at standardisere end de krav, virksomhederne løbende oplever. Dette

skyldes for det første, at de hændelsesbestemte krav kun sjældent mødes i interview,

der typisk gennemføres med virksomheder i almindelig drift. For det andet er

der større variation i omkostningerne forbundet med efterlevelse af hændelsesbestemte

krav, da virksomhederne løser opgaverne ad hoc. På Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

område er standardiseringen af de hændelsesbestemte krav dog

mindre problematisk, da en stor del af opgaverne løses af eksterne parter, f.eks.

revisorer og advokater. Gennem interview med disse er der skabt et grundlag for

standardiseringen.

En anden udfordring ved målingen på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område er

opmålingen af bogføringsloven. Virksomhedernes efterlevelse af kravene i denne

lov er fuldt integreret i virksomhedernes administration, og der skal derfor foretages

afgrænsning til forretningsadministrationen. Endvidere danner bogføringen

grundlag for opfyldelse af krav i en række lovgivninger ud over bogføringsloven, og

der skal derfor også foretages afgrænsning mod anden lovgivning. I forhold til opmålingen

af bogføringsloven er disse problemstillinger løst ved at supplere AMVABmetoden

med en spørgeskemaundersøgelse.

7.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger

Tabel 7.2 opsummerer virksomhedernes administrative omkostninger på Erhvervs-

og Selskabsstyrelsens område. Det fremgår, at virksomhedernes administrative

omkostninger ved overholdelse af kravene samlet udgør 7.130,4 mio. kr. årligt på

samfundsniveau.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

32


Tabel 7.2: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) (LBK

nr. 196 af 23/03/2004)

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber (LBK nr. 9 af

09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (LBK nr. 10 af

09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom

(LBK nr. 691 af 02/07/2003)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Samfundsniveau

(mio. kr./år)

Administrative omkostninger i kr./pct.

Andel af styrelsens

saml. omkostninger

(pct.)

Andel af de samlede

omkostninger for

ministeriet (pct.)

5.932,7 83,4 % 65,6 %

416,2 5,9 % 4,6 %

331,4 4,4 % 3,5 %

287,1 4,0 % 3,2 %

Bogføringslov (LOV nr. 1006 af 23/12/1998) 110,7 1,6 % 1,2 %

Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (LOV

nr. 302 af 30/04/2003)

Bekendtgørelse af lov om hjemmeservice (LBK nr. 39 af

23/01/2004)

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde (LBK nr.

1062 af 14/12/2001)

Bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

(LBK nr. 11 af 09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om restaurations- og hotelvirksomhed

mv. (LBK nr. 163 af 11/03/2003)

Lov om et indberetningssystem for oplysning om løn mv.

(LetLøn) (LOV nr. 1262 af 20/12/2000)

28,1 0,4 % 0,3 %

10,6 0,1 % 0,1 %

5,8 0,1 % 0,1 %

3,0 0,0 % 0,0 %

2,7 0,0 % 0,0 %

1,4 0,0 % 0,0 %

Lov om butikstid (LOV nr. 1260 af 20/12/2000) 0,6 0,0 % 0,0 %

Bekendtgørelse af næringslov (næringsloven) (LBK nr.

185 af 25/03/1988)

Bekendtgørelse af lov om translatører og tolke (LBK nr.

181 af 25/03/1988)

Bekendtgørelse af lov om dispachører (LBK nr. 184 af

25/03/1988)

0,1 0,0 % 0,0 %

0,0 0,0 % 0,0 %

0,0 0,0 % 0,0 %

Total 7.130,4 100,0 % 78,6 %

De fem mest omkostningsfulde love dækker 99,3 pct. af de administrative omkostninger

på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område:

Årsregnskabsloven (LBK nr. 196 af 23/03/2004) udgør i alt 5.932,7 mio. kr.

årligt på samfundsniveau, svarende til ca. 83 pct. af virksomhedernes administrative

omkostninger under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den største pligt

målt i administrative omkostninger forbundet med årsregnskabsloven er den

lovpligtige revision, der udgør ca. 3.514 mio. kr. årligt. Fra bogføringsloven er

der henført i alt ca. 961 mio. kr. årligt til årsregnskabsloven (se beskrivelse af

bogføringsloven samt bilag I for beregninger af omkostninger ved bogføringsloven).

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber (LBK nr. 9 af 09/01/2002) udgør

416,2 mio. kr. årligt på samfundsniveau svarende til ca. 6 pct. af de administrative

omkostninger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område. De mest

omkostningstunge krav for denne lov er forbundet med fusion og spaltning

med i alt ca. 143,2 mio. kr. i 2004. Der var 746 aktieselskaber, der gennemførte

en fusion, mens 607 gennemførte en spaltning. Gennemsnitsomkostningen

ved denne type omdannelser er dermed ca. 106.000 kr. De administrative

omkostninger i forbindelse med stiftelser udgør ca. 23,1 mio. kr. for 1.812 nye

aktieselskaber i 2004. Gennemsnitsomkostningen ved en stiftelse af et A/S er

dermed ca. 13.000 kr.

33


Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (LBK nr. 10 af 09/01/2002) udgør

331,4 mio. kr. årligt på samfundsniveau, svarende til ca. 4 pct. af omkostningerne

på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område. I forbindelse med anpartsselskabsloven

er den største omkostning forbundet med stiftelsen, hvor etablering

af 13.405 nye anpartsselskaber i 2004 var forbundet med administrative

omkostninger på i alt ca. 87,3 mio. kr., svarende til 6.500 kr. pr. stiftelse. Omkostningerne

ved fusioner og spaltninger var i alt 42,2 mio. kr. Der var 372

anpartsselskaber, der gennemførte en fusion, mens 1.412 anpartsselskaber

gennemførte en spaltning. Dette svarer til en gennemsnitsomkostning på ca.

24.000 kr. pr. omdannelse.

Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom (LBK nr. 691 af

02/07/2003) udgør 287,1 mio. kr. årligt på samfundsniveau, svarende til ca. 4

pct. af de administrative omkostninger under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Heraf udgør krav om udformning af formidlingsaftale 88,9 mio. kr. årligt. De

samlede omkostninger er beregnet på basis af 113.278 ejendomshandler i

2004.

De samlede administrative omkostninger til bogføringen udgør 8.395 mio. kr.

om året. Det er imidlertid ikke alle omkostninger ved bogføring, som skyldes

lovgivningsmæssige krav. Virksomhederne bogfører således også for at tilgodese

egne forretningsadministrative behov. De administrative omkostninger

som skyldes lovgivningsmæssige krav, udgør 2.663 mio. kr. om året. Nogle af

disse lovgivningsmæssige krav følger direkte af bogføringsloven, mens de øvrige

krav kan henføres til anden lovgivning. De administrative omkostninger, der

direkte følger af lovkrav i bogføringsloven udgør 110,7 mio. kr. årligt, mens de

krav, der kan henføres til anden lovgivning, udgør 2.552 mio. kr. om året.

Omkostningerne i henhold til bogføringsloven omfatter systembeskrivelser, opbevaringskrav,

ansøgning om opbevaring af bilag i udlandet mv. Omkostningerne

omfatter ikke den løbende registrering af bilag, der er henført til anden

lovgivning, jf. afsnit 1.5.2 og bilag I.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

34


7.4 ABC-fordeling

Som det fremgår af tabel 7.3 herunder, kan 41 pct. af virksomhedernes administrative

omkostninger svarende til ca. 2.930 mio. kr. årligt, henføres til international

og EU-regulering (A-regulering).

Tabel 7.3: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love, inkl. tilhørende

bekendtgørelser, ABC-fordeling

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders

aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven)

(LBK nr. 196 af 23/03/2004)

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber (LBK nr. 9

af 09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (LBK

nr. 10 af 09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom

(LBK nr. 691 af 02/07/2003)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

ABC- fordeling (i mio. kr./år) ABC- fordeling (i pct.)

A B C A B C

2.897,3 726,4 2.308,9 48,8 % 12,2 % 38,9 %

22,4 219,8 174,0 5,4 % 52,8 % 41,8 %

10,1 0,0 321,3 3,0 % 0,0 % 97,0 %

0,0 0,0 287,1 0,0 % 0,0 % 100,0 %

Bogføringslov (LOV nr. 1006 af 23/12/1998) 0,0 0,0 110,7 0,0 % 0,0 % 100,0 %

Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer

(LOV nr. 302 af 30/04/2003)

Bekendtgørelse af lov om hjemmeservice (LBK nr.

39 af 23/01/2004)

Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde

(LBK nr. 1062 af 14/12/2001)

Bekendtgørelse af lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder (LBK nr. 11 af 09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om restaurations- og hotelvirksomhed

mv. (LBK nr. 163 af 11/03/2003)

Lov om et indberetningssystem for oplysning om

løn mv. (LetLøn) (LOV nr. 1262 af 20/12/2000)

0,0 7,6 20,5 0,0 % 27,1 % 72,9 %

0,0 0,0 10,6 0,0 % 0,0 % 100,0 %

0,0 0,0 5,8 0,0 % 0,0 % 100,0 %

0,0 0,0 3,0 1,0 % 0,0 % 99,0 %

0,0 0,0 2,7 0,0 % 0,0 % 100,0 %

0,0 0,0 1,4 0,0 % 0,0 % 100,0 %

Lov om butikstid (LOV nr. 1260 af 20/12/2000) 0,0 0,0 0,6 0,0 % 0,0 % 100,0 %

Bekendtgørelse af næringslov (næringsloven) (LBK

nr. 185 af 25/03/1988)

Bekendtgørelse af lov om translatører og tolke

(LBK nr. 181 af 25/03/1988)

Bekendtgørelse af lov om dispachører (LBK nr. 184

af 25/03/1988)

0,0 0,0 0,1 0,0 % 0,0 % 100,0 %

0,0 0,0 0,0 0,0 % 0,0 % 100,0 %

0,0 0,0 0,0 0,0 % 0,0 % 100,0 %

I alt 2.929,8 953,8 3.246,7 41,1 % 13,4 % 45,5 %

35


Tabel 7.3 viser samtidig, at ca. 13 pct. af virksomhedernes samlede administrative

omkostninger, svarende til ca. 954 mio. kr. årligt, kan henføres til EU-regler og

øvrige internationale forpligtelser, hvor implementeringen er overladt til de enkelte

medlemslande (B-regulering).

Endelig viser tabel 7.3, at ca. 46 pct. af virksomhedernes samlede administrative

omkostninger, svarende til ca. 3.247 mio. kr. årligt, kan henføres til nationale regler

(C-regulering).

7.5 De mest omkostningsfulde love

Som det fremgår af tabel 7.2, er følgende fem love de mest omkostningsfulde under

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Årsregnskabsloven (LBK nr. 196 af 23/03/2004)

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber (LBK nr. 9 af 09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom (LBK nr. 691 af

02/07/2003)

Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (LBK nr. 10 af 09/01/2002)

Bogføringsloven (LOV nr. 1006 af 23/12/1998)

Disse love beskrives i det følgende i forhold til, hvilke dele af loven der pålægger

virksomhederne størst omkostninger, virksomheders håndtering af de forskellige

krav mv. Virksomhedernes forslag til regelforenkling er ligeledes beskrevet nedenfor.

7.5.1 Årsregnskabslovgivningen

Årsregnskabsloven (LBK nr. 196 af 23/03/2004) regulerer erhvervsdrivende virksomheders

pligt til at udarbejde, indsende og offentliggøre årsregnskaber.

For en detaljeret gennemgang af årsregnskabsloven henvises der til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens AMVAB-basismåling af årsregnskabsloven, der blev gennemført

i perioden november 2002 til november 2003 af Rambøll Management og revisionsfirmaet

Mortensen og Beierholm. Rapporten kan findes på www.amvab.dk

Siden udarbejdelsen af ovennævnte rapport er årsregnskabsloven blevet ændret

ved LOV nr. 99 af 18. februar 2004. Loven indfører - ud over tilpasninger til IASforordningen

– blandt andet en forhøjelse af størrelsesgrænserne for små, mellemstore

og store virksomheder. Dette indebærer, at en række virksomheder rykker

en regnskabsklasse ned. Derved bliver disse virksomheder omfattet af færre og

enklere krav til regnskabsaflæggelsen. Endvidere lempes en række krav, f.eks.

kravet om segmentoplysninger i årsregnskabslovens § 65 og kravet i § 68 om specifikation

af lønomkostningerne, så små virksomheder (regnskabsklasse B) helt

fritages for at give disse oplysninger fremover. Yderligere ophæves kravet om investeringsvirksomheders

løbende regulering af investeringsobjekterne til dagsværdi

i § 38, stk. 1, således at anvendelsen af dette målegrundlag gøres frivilligt for

investeringsvirksomhederne, uanset regnskabsklasse. Derudover gennemføres

andre mindre lettelser.

Ændringen har indflydelse på de samlede samfundsmæssige omkostninger forbundet

med årsregnskabsloven, hvorfor hovedresultaterne fra den nye måling gengives

i det følgende.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

36


Opdateret måling af årsregnskabsloven

Som hovedregel er alle erhvervsdrivende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven,

som inddeler virksomhederne i regnskabsklasserne A, B, C og D. Det er dog

kun virksomheder drevet i selskabsform, der er omfattet af målingen, da de personligt

ejede virksomheder (regnskabsklasse A) ikke har pligt til at indsende et

årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Årsregnskabet for denne gruppe af

virksomheder skal kun opfylde kravene i loven, hvis regnskabet anvendes til andet

end interne formål, f.eks. til banker eller leverandører.

Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal tilhøre, vurderes

nettoomsætning, balancesum samt antal beskæftigede. Disse parametre danner

grundlag for placering i regnskabsklasserne B-C, hvor C udgør både mellemstore

og store virksomheder. Børsnoterede virksomheder – uanset størrelse – skal følge

regnskabsklasse D. Tabel 7.4 nedenfor angiver grænserne mellem de forskellige

regnskabsklasser.

Tabel 7.4: Fordeling af selskaber i regnskabsklasser

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

B

C D

Mellem Store Børsnoterede

Balancesum


Kravene til virksomhederne

Årsregnskabsloven indeholder overordnet én informationsforpligtelse, som selskaberne

skal opfylde, nemlig indberetning af en revideret årsrapport til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Dette gælder for alle regnskabsklasser, og det er i de underliggende

oplysningskrav, de indbyrdes forskelle mellem regnskabsklasserne findes.

Indholdet af det enkelte oplysningskrav, dvs. resultatopgørelse, balance, mv., vil

således variere med regnskabsklassen i forhold til de informationer og beregninger,

virksomheden skal oplyse. Listen herunder angiver de oplysningskrav, der skal

indgå i årsrapporten for samtlige regnskabsklasser:

Ledelsesberetning og -påtegning

Anvendt regnskabspraksis

Resultatopgørelse

Balance

Noter

Koncernregnskab 6

Revisorpåtegning

Derudover skal virksomhederne i regnskabsklasse C og D yderligere indberette

pengestrømsopgørelse og hovednøgletalsoversigt.

Ud over omkostningerne forbundet med selve regnskabsudarbejdelsen, foretager

virksomheden løbende registreringer af bilag, afstemninger og korrektioner, der

betyder, at selve årsregnskabsudarbejdelsen kan gennemføres effektivt. De løbende

omkostninger henover året forbundet med bilagshåndteringen, er opmålt i forbindelse

med målingen af bogføringsloven, jf. næste afsnit. De samlede administrative

omkostninger forbundet med dette udgør ca. 961 mio. kr. årligt.

De samlede administrative omkostninger ved opfyldelse af årsregnskabsloven, inkl.

den løbende bogføring, udgør ca. 5.933 mio. kr. årligt. Af tabel 7.5 nedenfor fremgår

virksomhedernes omkostninger fordelt på de forskellige regnskabsklasser.

Tabel 7.5: Administrative omkostninger fordelt på regnskabsklasser*

Finansielle og

skattemæssige

formål

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

B C D

Erhvervsmæssige

Mellem Store Børsnoterede

Samlede administrative

omkostninger pr. år

211 mio. kr. 2.650 mio. kr. 797 mio. kr. 1.253 mio. kr. 62 mio. kr.

Antal virksomheder 52.642 84.038 5.558 3.582 176

Note: *Omkostningerne til bogføring er ikke henført til de enkelte regnskabsklasser, men som en samlet

omkostning på loven

Som det fremgår ovenfor, er der stor variation i de samlede administrative omkostninger

mellem de forskellige regnskabsklasser. B-virksomhederne alene tegner

sig samlet set for ca. 2.860 mio. kr. årligt af de samlede ca. 4.972 mio. kr., svarende

til ca. 57 pct. Den procentvise fordeling, der kan knyttes til de resterende

regnskabsklasser, udgør hhv. 16 pct. for C-mellem, 25 pct. for C-stor og 1 pct. for

D-virksomhederne.

Variationen i omkostningerne afspejler først og fremmest antallet af virksomheder

inden for de enkelte regnskabsklasser, der varierer fra 52.642 for regnskabsklasse

B til 176 virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D. Der er endvidere

forskelle i det materiale, de forskellige regnskabsklasser skal udarbejde. Omkost-

6 For de selskaber, der indgår i en koncern.

38


ningerne til udarbejdelse af pengestrømsopgørelser tegner sig eksempelvis for ca.

14 mio. kr. for C- og D-virksomhederne.

Målingen viser desuden, at de to oplysningskrav:

Revisionspåtegning og afslutning af regnskabet – Forberedelse og udarbejdelse

af internt regnskabsmateriale og dokumentation til revisor

Revisionspåtegning og afslutning af regnskabet – Revisionsbesøg af ekstern

revisor

tilsammen udgør ca. 3.514,4 mio. kr. årligt, svarende til ca. 60 pct. af virksomhedernes

samlede omkostninger ved opfyldelse af årsregnskabsloven. Revisionsbesøg

af ekstern revisor tegner sig alene for ca. 3.369,1 mio. kr. årligt.

7.5.2 Bogføringslovgivningen

Alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark er bogføringspligtige (Lov nr. 1006

af 23/12/1998). Bogføringspligten dækker desuden organisationer og sammenslutninger,

der modtager direkte støtte fra den danske stat eller EU.

Som hovedregel skal regnskabsmaterialet opbevares i fem år i Danmark. Regnskabsmaterialet

for indeværende og forrige måned kan imidlertid opbevares i udlandet,

hvis den bogføringspligtige sørger for at opbevare materialet i overensstemmelse

med bogføringsloven, til enhver tid kan fremskaffe materialet og opbevarer

beskrivelser af benyttede systemer og eventuelle nødvendige adgangskoder

mv. i Danmark. 7

Virksomhederne skal udarbejde en beskrivelse af bogføringssystemet. Denne skal

godtgøre, at virksomheden i hele opbevaringsperioden kan fremfinde og udskrive

regnskabsmaterialet. Loven foreskriver, at virksomheder skal kunne opløse tallene

i årsregnskabet i enkeltregistreringer (transaktionsspor), og at der skal foreligge

bilag som dokumentation for registreringernes rigtighed (kontrolspor).

Målingen af Bogføringsloven er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i

perioden 11. til 28. januar 2005. Der er indsamlet data fra 1.070 virksomheder. I

bilag I er der en nærmere gennemgang af, hvordan målingen metodisk er grebet

an. I dette afsnit afrapporteres således alene resultaterne fra målingen.

Omkostninger til virksomhedernes bogføring

De samlede omkostninger til bogføringen udgør 8.395 mio. kr. om året. Det er

imidlertid ikke alle omkostninger ved bogføring, som skyldes lovgivningsmæssige

krav. Virksomhederne bogfører således også for at tilgodese egne forretningsadministrative

behov. De administrative omkostninger som skyldes lovgivningsmæssige

krav, udgør 2.663 mio. kr. om året. Nogle af disse lovgivningsmæssige krav følger

direkte af bogføringsloven, mens resten af kravene skal henføres til anden lovgivning.

De administrative omkostninger, der direkte følger af lovkrav i bogføringsloven,

udgør 110,7 mio. kr. årligt, mens de krav, der kan henføres til anden lovgivning,

udgør 2.552 mio. kr. om året.

Omkostningerne kan henføres til tre hovedgrupper:

• Opbevaring af regnskabsmateriale

• Systembeskrivelser

• Bilagshåndtering

7 Populationen er opgjort til 73 årlige ansøgninger fra danske virksomheder. Dette omfatter

dog ikke virksomheder, der opbevarer bilagene i udlandet uden tilladelse, eftersom det ikke

har været muligt at opgøre dette antal.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

39


I det følgende uddybes fastsættelsen af disse omkostninger.

Opbevaring af regnskabsmateriale

Kravet om, at regnskabsmaterialet skal opbevares i fem år, fremgår først og fremmest

af bogføringsloven. I en række tilfælde fremgår det dog også af detaillovgivningen

(jf. eksempelvis punktafgiftslovene). Opbevaringskravet i bogføringslovens

§ 10, stk. 1, udgør dog minimumslovgivningen for opbevaringen af alt regnskabsmateriale.

Derfor er de administrative omkostninger ved opbevaringen af bilag

alene henført til bogføringsloven og ikke til den enkelte detaillov.

Virksomhederne i stikprøven håndterer årligt 37,6 mio. bilag. Alt i alt angiver 21

pct. af virksomhederne, at de har omkostninger til opbevaring af regnskabsmaterialet.

I stikprøven udgør de samlede omkostninger til opbevaring af bilagsmaterialet

5,9 mio. kr.

Ved en fordeling af omkostningerne til opbevaring pr. bilag fremgår det, at de største

virksomheder med mange bilag angiver en væsentlig lavere omkostning end

mindre virksomheder med færre bilag. 60 pct. af bilagene i stikprøven opbevares i

store virksomheder med over 500 ansatte til en omkostning på 6 øre pr, stk. om

året, mens blot 4 pct. af bilagene opbevares i virksomheder med 1-4 ansatte til 16

øre pr. stk. om året. Når disse omkostninger skaleres op til samfundsniveau på

baggrund af antallet af bilag i de forskellige størrelsessegmenter, udgør de samlede

omkostninger til opbevaring 53,6 mio. kr. om året.

I de tilfælde, hvor bilagshåndteringen for en virksomhed i Danmark varetages af

en virksomhed i udlandet, stilles der krav om, at regnskabsmaterialet skal transporteres

til Danmark.

Besvarelserne af spørgeskemaet viser, at 0,9 pct. af virksomhederne i stikprøven

har omkostninger til at transportere regnskabsmateriale fra udlandet. Den gennemsnitlige

omkostning for disse virksomheder er 14.000 kr. om året. I stikprøven

varierer graden af bilagstransport og omkostningerne hertil betragteligt mellem

størrelsessegmenterne. På baggrund af disse segmenter kan omkostningerne til

transport på samfundsniveau opgøres til 17,5 mio. kr. om året.

Dokumentation i form af systembeskrivelse

Af de adspurgte virksomheder angiver 12 pct., at de har brugt tid på beskrivelsen

af bogføringssystemet. De resterende virksomheder har ladet systemleverandøren

stå for systembeskrivelsen.

Det gennemsnitlige tidsforbrug til udarbejdelse af systembeskrivelsen varierer efter

størrelse af virksomhed. Således bruger små virksomheder i gennemsnit væsentlig

mindre tid end store virksomheder. På baggrund af data fra stikprøven er

det gennemsnitlige tidsforbrug fastsat til 1.5 time årligt på udarbejdelse af systembeskrivelsen.

Systembeskrivelsen udarbejdes typisk i forbindelse med anskaffelsen af et nyt

ERP- eller økonomistyringssystem. Den gennemsnitlige levetid på disse systemer

er seks år. På samfundsniveau anvender danske virksomheder dermed knap

120.000 timer, svarende til en omkostning på 39,6 mio. kr.

Omkostninger ved bilagshåndtering

Opgørelsen af omkostningerne ved registrering af bilag sker på baggrund af tiden,

virksomhederne bruger på håndtering af ét bilag, der efterfølgende opregnes til

samfundsniveau på baggrund af det samlede antal bilag, der håndteres årligt.

Tiden, virksomhederne bruger på at håndtere hhv. ind- og udgående bilag, er estimeret

på baggrund af data indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

40


et repræsentativt udsnit af virksomheder. Generelt anvender virksomhederne mindre

tid til håndtering af udgående ”business-to-consumer”-bilag (oftest kasseboner),

end det er tilfældet for ”business-to-business”-bilag. Denne forskel skyldes

den store volumen og den høje grad af automatisering, som kendetegner salg til

private i detailhandlen.

Antallet af bilag på samfundsniveau er fastsat ud fra opgørelser fra PBS og Finansrådet

over antallet af transaktioner på samfundsniveau, der ved brug af data fra

spørgeskemaundersøgelsen er omregnet til antal bilag. Samlet set er det opgjort,

at der er omkring 1,9 mia. bilag årligt på samfundsniveau.

På baggrund af det samlede antal bilag og tidsforbruget i forbindelse med håndteringen

af de enkelte bilag er de samlede årlige omkostninger på samfundsniveau

ved registrering af bilag fastsat. Samlet udgør omkostningerne til registreringen af

bilag 8.395 mio. kr. om året.

Registreringen af bilag tilgodeser ikke kun lovkrav, men også egne interne forretningsadministrative

behov, så som debitorstyring, kreditordata mv. Derfor er virksomhederne

i stikprøven blevet spurgt, hvad de bruger deres ajourførte bogholderi

til, jf. nærmere herom i bilag I.

På den baggrund er der lavet en fordeling mellem omkostninger som følge af lovkrav

og omkostninger som følge af forretningsadministrative behov. Opregnet til

samfundsniveau udgør de administrative omkostninger som følge af lovkrav ved

registreringen af bilag 2.552 mio. kr. om året.

Fordeling af omkostninger: Bogføringsloven vs. anden lovgivning

En betragtelig del af virksomhedernes bogføringsaktiviteter er ikke en konsekvens

af bogføringsloven, men snarere lovgivning på andre områder. Eksempelvis følger

det af mindstekravsbekendtgørelsens (BEK nr. 1068 af 17/12/1999) § 6, stk. 2, at

bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige

opgørelser, og at de skattemæssige tal skal kunne opløses i de tal,

hvoraf de er sammensat. Disse bestemmelser dækker dermed bogføringslovens

krav om kontrolspor. På samme vis foreskriver skattekontrollovens (LBK nr. 869 af

12/08/2004) § 6A, stk. 1, at indberetningspligtige virksomheder skal tilrettelægge

regnskabet således, at de indberettede tal afstemmes med regnskabsføringen.

Dette krav dækker således bogføringslovens krav om god bogføringsskik.

I forhold til at håndtere fordelingen af omkostningerne forbundet med bogføringen,

er det valgt at henføre omkostningerne forbundet med den løbende registrering af

bilag til forretningsadministration og andre lovgivninger. Omkostningen ved grundregistreringen

antages således at være marginal i forhold til forretningsadministration

og opfyldelse af krav på andre lovgivningsområder.

Antagelsen om fordelingen mellem bogføringsloven og andre lovgivninger er baseret

på erfaringer fra de personlige interview med virksomheder i AMVAB-målingen.

Der er i disse interview stillet spørgsmål til, hvilke formål bogføringen opfylder. De

adspurgte virksomheder har peget på, at de bruger bogholderiet i forbindelse med

deres egen forretningsadministration. Derudover angives registreringerne som

grundlag for afregningen af moms og afgifter, indeholdelse af A-skat, indberetninger

til Danmarks Statistik, skatteregnskab, årsregnskab mv. Det er på den baggrund

konkluderet, at registreringen af bilag ikke tjener til opfyldelse af krav i bogføringsloven,

men alene til forretningsadministration og krav i andre lovgivninger.

Tabel 7.6 herunder sammenfatter fordelingen af omkostningerne mellem bogføringsloven

og anden lovgivning.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

41


Tabel 7.6: Fordeling af de administrative omkostninger (mio. kr. pr. år) ved bogføring

mellem bogføringsloven og andre lovgivninger

Dokumentation af kontrol- og transaktionsspor

(§ 4, stk. 1 og 2)

Krav om god bogføringsskik (§ 6, stk. 1)

Opbevaring af regnskabsmateriale i 5 år

(§ 10, stk. 1)

Dokumentation i form af systembeskrivelse

(§ 10, stk. 3)

Omkostning til transport af regnskabsmateriale fra

udlandet (§ 12, stk. 3)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Bogføringsloven

53,6

39,6

17,5

Anden lovgivning

2.552

Som det fremgår af tabel 7.6, henføres lovkravene vedrørende hhv. løbende registrering

og vurdering af bilag i bogføringen samt afstemning og korrektion i relation

til bogholderiet til anden lovgivning end bogføringsloven, hvilket uddybes neden

for.

Fordeling af administrative omkostninger på forskellige lovområder

Virksomhederne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt, hvordan deres omkostninger

ved den løbende registrering af bilag er fordelt på forskellige lovgivninger.

Tabel 7.7 nedenfor sammenfatter denne fordeling:

Tabel 7.7: Fordeling af administrative omkostninger på lovområder

Lovområde Andel af de samlede

adm. omk.

Adm. omk. om

året (mio. kr.)

Årsregnskab 37,6 % 961

Momsregnskab 26,9 % 688

A-skat, lønindberetninger mv. 14,1 % 360

Skatteregnskab 12,9 % 329

Danmarks Statistik 4,2 % 107

Energiafgifter 1,6 % 41

Punktafgifter 1,5 % 38

Miljøafgifter 1,1 % 28

I alt 100,0 % 2.552

Som det fremgår af tabel 7.7, kan den største del af bogføringen tilskrives årsregnskabet

med 961 mio. kr. på samfundsniveau (38 pct. af de samlede administrative

omkostninger). Herefter følger momsregnskabet (688 mio. kr., 27 pct.), Askat

mv. (360 mio. kr., 14 pct.) og skatteregnskab (329 mio. kr., 13 pct.). Danmarks

Statistik, energiafgifter, punktafgifter og miljøafgifter udgør en mindre del af

de administrative omkostninger til bogføring.

Omkostningerne ved den løbende registrering af bilag er henført til lovgivningen på

de områder, der er angivet i tabel 7.7. En undtagelse fra dette er Danmarks Statistik,

hvor omkostningen allerede er opgjort i forbindelse med AMVAB-målingen på

lov om Danmarks Statistik, hvor der ikke blev foretaget samme afgrænsning til det

ajourførte bogholderi som i målingerne på årsregnskabsloven, skatte- og afgiftslovene.

42


Der er ikke foretaget en fordeling af omkostningerne ned på de enkelte oplysningskrav

i de pågældende lovgivninger, da der er tale om ikke nærmere specificerede

aktiviteter, der er nødvendige i forhold til at ajourføre bogholderiet, således at

kravene i de enkelte love kan opfyldes. Dette omfatter f.eks. tiden, der bruges på

løbende vurdering af bilag i forhold til, hvordan de skal bogføres, og korrektioner af

fejl opdaget i forbindelse med afstemninger. Omkostningerne afspejler således

kompleksiteten i lovgivningen samlet set, hvor vurderinger oftere er nødvendige,

og fejl opstår hyppigere, des mere kompleks lovgivningen er.

7.5.3 Selskabslovgivningen

Selskabslovene indeholder de generelle bestemmelser vedrørende aktie- og anpartsselskaber.

Størstedelen af kravene til virksomhederne følger af de to hovedlove

med ændringslove:

Aktieselskabsloven (LBK nr. 9 af 09/01/2002), herunder efterfølgende ændringslove

Anpartsselskabsloven (LBK nr. 10 af 09/01/2002), herunder efterfølgende

ændringslove

Aktie- og anpartsselskabslovene indeholder en række generelle krav, som selskaberne

skal imødekomme ved stiftelse, den daglige drift og omdannelse af selskabet.

De mest omkostningsfulde krav for virksomhederne vil blive beskrevet i det

følgende.

Stiftelse

Stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab forløber efter en i loven fastsat procedure.

Stiftelsesproceduren skal sikre, at stiftelsen er reel og forsvarlig.

Stiftelsen af et aktieselskab omfatter følgende processer:

Oprettelse af et stiftelsesdokument med udkast til vedtægterne

Angivelse og indbetaling af aktiekapitalen

Indkaldelse og afholdelse af konstituerende generalforsamling

Anmeldelse af selskabet til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Proceduren ved stiftelse af et anpartsselskab er mere enkel. Stifterne skal ved oprettelse

af stiftelsesdokumentet tegne hele selskabets kapital. Der kan således ikke

tegnes kapital af andre, hvilket gør afholdelse af konstituerende generalforsamling

overflødig. Selskabet skal ligeledes anmeldes til registrering hos Erhvervs– og Selskabsstyrelsen.

Både stiftere af aktie- og anpartsselskaber skal oprette og påtegne et stiftelsesdokument

om selskabets oprettelse. Kravene til dette dokument varierer på enkelte

punkter for de to selskabsformer og fremgår af nedenstående oversigt:

Aktieselskaber:

Udkast til vedtægter

Stifternes navn, stilling og bopæl

Tegningskursen for aktierne

Fristerne for tegningen og indbetalingen af aktierne

Forhold vedrørende den konstituerende generalforsamling

Forhold vedrørende omkostningerne ved stiftelsen

Fastsatte bestemmelser om apportindskud, særlige rettigheder eller fordele,

m.m.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

43


Anpartsselskaber:

Udkast til vedtægter

Navn og bopæl for selskabets stiftere, ledelse og revisor

Anparternes fordeling på stifterne

Tegningskursen for anparterne

Omkostninger ved stiftelsen, som selskabet skal betale

Fastsatte bestemmelser om apportindskud og særlige rettigheder

Samlet set udgør de administrative omkostninger ved stiftelser 110,4 mio. kr. årligt,

fordelt med 23,1 mio. kr. på aktieselskaberne og 87,3 mio. kr. for anpartsselskaberne.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i antallet af stiftelser i

2004, hvor der blev stiftet 1.812 nye aktieselskaber og 13.405 nye anpartsselskaber.

Generelle krav til driften af selskaber

Aktie- og anpartsselskabslovene indeholder en række krav til dokumentation af

beslutninger samt information til aktionærer og anpartshavere. De vigtigste af disse

er

Afholdelse af bestyrelsesmøder og dokumentation af beslutninger

Generalforsamling, indkaldelse og referat

Ajourføring af fortegnelser (aktiebog og anpartshaverfortegnelser)

Indberetning af vedtægts- og personændringer

De samlede omkostninger forbundet med disse krav udgør ca. 148 mio. kr. om

året, fordelt med ca. 89 mio. kr. på aktieselskaberne og 59 mio. kr. på anpartsselskaberne.

Omkostningen pr. selskab er lavere blandt anpartsselskaberne (ca. 2

timer om året) end blandt aktieselskaberne (8 timer pr. år.). Det skyldes blandt

andet, at kravene til anpartsselskaberne er enklere, f.eks. i relation til afholdelse af

generalforsamling. Aktieselskaberne afholder endvidere typisk flere bestyrelsesmøder

henover året, således at hyppigheden, hvormed dokumentationskravene skal

opfyldes, er højere.

Omdannelse af selskaber

Hovedparten af omkostningerne forbundet med omdannelser af selskaber kan henføres

til hhv. fusioner og spaltninger:

Fusion

Kravene til virksomhederne ved fusion af både aktie- og anpartsselskaber er de

samme, idet bestemmelserne fra aktieselskabsloven tillige finder anvendelse på

anpartsselskaber. Kravene til virksomheden ved fusion kan opdeles i det dokumentationsmateriale,

der skal udarbejdes forud for fusionen, og de indberetninger og

anmeldelser, der skal foretages i tilknytning til fusionen.

Bestyrelserne i de fusionerende selskaber skal således forud for fusionen udarbejde

en fusionsplan, der skal danne grundlag for fusionen. Fusionsplanen skal som minimum

indeholde følgende:

Selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs

navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende selskab.

Selskabernes hjemsted.

Vederlaget for aktierne i et ophørende selskab.

Tidspunktet fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver

ret til udbytte.

De rettigheder i det fortsættende selskab, der tillægges eventuelle indehavere

af aktier og gældsbreve med særlige rettigheder i et ophørende selskab.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

44


Eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede

aktier og gældsbreve.

Udlevering af aktiebreve for aktier, der ydes som vederlag.

Tidspunktet, fra hvilket et ophørende selskabs rettigheder og forpligtelser

regnskabsmæssigt skal anses for overgået, jf. § 134 b, stk. 2.

Enhver særlig fordel, der gives medlemmerne af selskabernes bestyrelser,

repræsentantskab og direktion.

Udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.

Fusionsplanen suppleres med en redegørelse fra bestyrelsen i hvert selskab samt

fra en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd fra hvert af de fusionerende

selskaber. Der skal endvidere udarbejdes et fusionsregnskab.

Spaltning

Spaltning kan beskrives som den omvendte øvelse af en fusion, og bestemmelserne,

der regulerer de to tiltag, er sammenfaldende på flere punkter.

Bestyrelserne i de bestående selskaber, der deltager i spaltningen, opretter og

underskriver i forening en spaltningsplan. Spaltningsplanen skal ligeledes suppleres

med en redegørelse fra bestyrelsen i hvert af de bestående selskaber, der vedhæftes

et revideret spaltningsregnskab. I hvert af selskaberne, der deltager i spaltningen,

skal der endvidere af sagkyndige vurderingsmænd udarbejdes en skriftlig

udtalelse om spaltningsplanen.

De administrative omkostninger på samfundsniveau i relation til fusion og spaltning

var på i alt 185,4 mio. kr. i 2004, fordelt med 143,2 mio. kr. ved omdannelser af

aktieselskaber og 42,4 mio. kr. ved omdannelser af anpartsselskaber. Samlet set

var der i alt 1.060 selskaber, der fik offentliggjort en fusionsplan, og 1.118 eksisterende

selskaber gennemførte en fusion. Med hensyn til spaltninger var der 743

selskaber, der fik offentliggjort en spaltningsplan, og 2.019 selskaber gennemførte

en spaltning.

Interne omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative aktiviteter

Tabel 7.8 herunder, viser fordelingen af virksomhedernes interne omkostninger på

administrative aktiviteter ved opfyldelse af kravene i selskabslovgivningen, dvs.

både aktie- og anpartsselskabsloven:

Tabel 7.8: Interne omkostninger på samfundsniveau ved selskabslovgivningen

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Kontrol

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Total, mio. kr./år 2,1 140,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 68,3 6,2 0,0 48,5 0,0 0,0 0,0 0,0 32,1 297,4

Andel i pct. 1 % 47 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 23 % 2 % 0 % 16 % 0 % 0 % 0 % 0 % 11 % 100 %

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

45

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


Det fremgår af tabel 7.8, at næsten halvdelen af virksomhedernes tidsforbrug anvendes

på indsamling af information, herunder indsamling af dokumentation i forbindelse

med udarbejdelse af stiftelsesdokumenter, fusions- og spaltningsplaner

mv. Det fremgår desuden, at 23 % af tidsforbruget anvendes på tekstbeskrivelse,

eksempelvis i forbindelse med udfyldelse af generalforsamlingsprotokollen, de

ovennævnte dokumenter mv. Tabel 7.8 viser derudover, at 16 % af tidsforbruget

anvendes på afholdelse af diverse interne møder, mens 11 % af det samlede tidsforbrug

anvendes til kopiering mv., herunder kopiering af relevant materiale i forbindelse

med generalforsamlingen.

7.5.4 Lovgivning vedr. næringsret og liberale erhverv mv.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer den lovgivning, der er relevant for en

række liberale erhverv, herunder ejendomsformidlere, detailhandlende, dispachører,

hjemmeservicevirksomheder, hotel – og restaurationsvirksomheder, selvstændig

næringsvirksomhed, revisorer samt translatører og tolke. Betragtes lovgivningen

på området samlet, kan den opdeles i to grupper. Den ene gruppe er relateret

til etableringen af den enkelte virksomhed, mens den anden gruppe vedrører den

løbende drift. De væsentligste love inden for de pågældende enkelterhverv er følgende:

Lov om omsætning af fast ejendom, LBK nr. 691 af 02/07/2003

Lov om butikstid, LOV nr. 1260 af 20/12/2000

Lov om erhvervsdrivende fonde, LBK nr. 1062 af 14/12/2001

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, LBK nr. 11 af 09/01/2002

Lov om hjemmeservice, LBK nr. 39 af 23/01/2004

Lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv., LBK nr. 163 af 11/03/2003

Næringsloven, LBK nr. 185 af 25/03/1988

Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, LOV nr. 302 af

30/04/2003

Lov om translatører og tolke, LBK nr. 181 af 25/03/1988

Inden for alle de nævnte erhverv – med undtagelse af detailhandlende – er der et

krav om, at der skal opnås en form for tilladelse eller finde en registrering sted, før

den påtænkte virksomhed kan etableres. Når den enkelte tilladelse eller registrering

er opnået, skal virksomhederne derudover indberette eventuelle ændringer i

de oplysninger, der har ligget til grund for tilladelsen eller registreringen.

Udøvelsen af en stor del af de liberale erhverv kræver tilladelse i form af beskikkelse

(f.eks. dispachører, tolke, translatører, ejendomsmæglere og revisorer). Idet

ansøgninger om beskikkelse er personrelaterede og dermed ikke påfører virksomhederne

administrative omkostninger, er disse ikke inkluderet i målingen.

Ejendomsformidlere

Ejendomsformidlere skal lade sig registrere i Ejendomsmæglerregisteret forud for

virksomhedsaktivitet.

Ejendomsformidlere er pålagt en række krav over for den enkelte forbruger i forbindelse

med markedsføring og salg af ejendomme. Ifølge Lov om omsætning af

fast ejendom (LBK nr. 691 af 02/07/2003), som gælder erhvervsmæssig omsætning

af fast ejendom, der er rettet mod eller udføres for forbrugere, og Bekendtgørelse

om ejendomsformidling (BEK nr. 48 af 20/01/2000) følger således en række

oplysningskrav, der skal være dokumenteret/opfyldt i salgsopstilling, tilbud, finansieringsforslag

og aftale. Lignende krav gælder ved markedsføring af andelsboliger.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

46


Bestemmelserne for ejendomsformidlerne udmønter sig på samfundsniveau i administrative

omkostninger på 287,1 mio. kr. årligt. Heraf udgør krav om udformning

af formidlingsaftale 88,9 mio. kr., krav til salgsopstilling 42,3 mio. kr. og oplysningspligt

om lån, der ikke indgår i finansieringsforslaget, 10,6 mio. kr. Ydermere

udgør oplysningspligt i forhold til købstilbud, oplysningspligt om byggeteknisk

gennemgang og rådgivning om bistand af rådgiver til anden part hver 21,2 mio. kr.

om året. Endelig udgør informationsforpligtelsen om særskilt beregning af salgsprovenu

14,1 mio. kr. om året. De samlede administrative omkostninger er beregnet

på basis af 113.278 gennemførte ejendomshandler i 2004.

Revisionsvirksomhed

Ifølge Bekendtgørelse om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer

mv. (BEK nr. 745 af 21/08/2003) er selvstændigt praktiserende revisorer og revisionsvirksomheder

forpligtet til at føre en oversigt over udførte opgaver samt genparter

af de afgivne erklæringer, rapporter, revisionsprotokoller og regnskaber.

Oversigten skal opbevares i fem år og kan forlanges forelagt af Erhvervs– og Selskabsstyrelsen.

Denne særskilte informationsforpligtelse udgør på samfundsniveau

20,1 mio. kr. i årlige administrative omkostninger.

Vedrørende registrering og ajourføring af registreringen i Revireg er registreringen

opgjort til én time, mens ajourføringen er opgjort til fire timer. Der blev i 2004

foretaget 1.948 registreringer og 727 ajourføringer i Revireg. Da der er tale om

registerets først leveår, vil antallet af registreringer og ændringer falde i de kommende

år. Beregningen af de administrative omkostninger i et normalt år er opgjort

ud fra en antagelse om, at populationen vil være 10 % af populationen det

første år. De årlige administrative omkostninger udgør på den baggrund 0,5 mio.

kr. årligt.

Alle revisionsvirksomheder skal ifølge Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets

virksomhed (BEK nr. 337 af 10/05/2004) med 4-års-intervaller kvalitetskontrolleres

under tilsyn af Revisortilsynet. De revisionsvirksomheder, der er

udtaget til kvalitetskontrol, skal indberette til Revisortilsynet, hvilken af de af Revisortilsynet

godkendte kvalitetskontrollanter de har valgt at indstille til tilsynet. Den

pågældende virksomhed og kvalitetskontrollanten indgår herefter en skriftlig aftale

om, hvorledes kvalitetskontrollen skal forløbe, og aftalen skal efterfølgende indsendes

til Revisortilsynet. (Ansøgning om at blive kvalitetskontrollant indsendes til

Revisortilsynet, mens ansøgning om godkendelse af kursus og udstedelse af kursusbevis

sendes til deltager). De samlede administrative omkostninger ved disse

krav udgør 1,7 mio. kr. årligt.

Revisionsvirksomheder er ifølge Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer

(LOV nr. 302 af 30/04/2003) forpligtede til over for de ansatte at opstille retningslinjer,

således at de enkelte revisorer kan vurdere, hvorvidt en given opgave vil

kunne påvirke deres uafhængighed. De samlede administrative omkostninger ved

disse krav udgør 5,4 mio. kr. årligt.

Derudover følger der af loven et krav om, at aktier i en revisionsvirksomhed skal

udstedes på navn og ikke må være omsætningspapirer. En erhverver af en aktie

eller anpart skal anmelde sin adkomst til selskabet senest to uger efter erhvervelsen.

Omkostningen ved dette er ca. 12.000 kr. om året.

Hjemmeservicevirksomhed

Virksomheder, der ønsker at udøve hjemmeservice, kan ansøge om at blive omfattet

af hjemmeserviceordningen, hvilket berettiger dem til tilskud, jf. LBK nr. 39 af

23/01/2004 med tilhørende bekendtgørelser. Der er således ikke tale om en egentlig

tilladelse, men en økonomisk støtte til driften.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

47


For den enkelte hjemmeservicevirksomhed er der krav til indholdet af fakturaer,

der udstedes til den enkelte forbruger. Virksomheden skal således angive oplysninger

om regningens beløb samt oplysninger om leverandør og modtager af ydelsen.

Kunden betaler regningen på et girokort, hvorefter oplysningerne sendes til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen, der udbetaler tilskuddet til virksomheden. Virksomhederne

bruger typisk 10 min. på håndtering af udbetalingen af de enkelte tilskud.

Tiden omfatter udarbejdelse af faktura og afstemning ved modtagelse af tilskuddet

samt føring af separat regnskab for den udførte hjemmeserviceaktivitet. På samfundsniveau

udgør omkostningen ved dette 10,5 mio. kr. årligt.

Til brug for Erhvervs– og Selskabsstyrelsens tilsyn er det endvidere et krav, at

virksomhederne kan dokumentere, at betingelserne for udbetaling af bidrag er

opfyldt, samt indberetter oplysninger vedrørende den generelle udvikling i erhvervet.

De årlige omkostninger ved disse bestemmelser er 70.000 kr. om året.

I alt er 640 virksomheder tilmeldt hjemmeserviceordningen, der i gennemsnit bruger

5 timer om måneden på administration af kravene for udbetaling af tilskud.

Hotel- og restaurationsvirksomhed

Restaurationsloven (LBK nr. 163 af 11/03/2003) indeholder regler om, at private, som

ønsker at afholde enkeltarrangementer uden en restauratørs medvirken, skal anmelde

dette til politiet. Endvidere skal restauratører, der har spilleautomater, angive

og betale afgifter for disse. De administrative omkostninger på samfundsniveau

ved restaurationsloven udgør samlet set 2,7 mio. kr.

Detailhandlende

Detailhandlende, der har åbent på søn- og helligdage, skal ifølge Lov om butikstid

(LOV nr. 1260 af 20/12/2000) kunne dokumentere deres omsætning.

Muligheden for at holde åbent søn- og helligdage tilkommer virksomheder, der

over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennem en revisorpåtegnet erklæring kan

dokumentere, at omsætningen inkl. moms ikke overstiger 25,6 mio. kr. på årsbasis.

Derudover skal virksomheden kunne dokumentere, at omsætningen ikke udelukkende

eller hovedsagelig består af udvalgsvarer. Virksomheder skal til enhver

tid kunne dokumentere, at butikkens omsætning ikke overstiger bagatelgrænsen

(10 mio. kr. i 2001). Virksomheden kan til dette formål eksempelvis bruge moms-

eller skatteregnskab.

De administrative omkostninger for de detailhandlende i forhold til kravet om dokumentation

af omsætning udgør samlet set ca. 600.000 kr. årligt.

Interne omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative aktiviteter

Tabel 7.9 herunder viser fordelingen af virksomhedernes interne omkostninger på

administrative aktiviteter ved opfyldelse af kravene i bestemmelserne om liberale

erhverv mv.:

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

48


Tabel 7.9: Interne omkostninger på samfundsniveau ved liberale erhverv mv.

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Kontrol

Korrektion

Total, mio. kr./år 0,9 103,7 0,0 0,0 21,4 0,3 0,0 59,7 1,0 0,0 25,7 0,0 1,4 0,8 0,0 38,0 252,8

Andel i pct. 0 % 41 % 0 % 0 % 9 % 0 % 0 % 24 % 0 % 0 % 10 % 0 % 1 % 0 % 0 % 15 % 100 %

Det fremgår af tabel 7.9, at 41 pct. af virksomhedernes tidsforbrug på området

tilgår informationsindsamling. Tekstbeskrivelsen udgør 24 pct. af de samlede omkostninger,

og 15 pct. kan tilskrives kopiering m.m. Interne møder og opstilling af

tal udgør henholdsvis 10 pct. og 9 pct., mens de resterende aktiviteter udgør en

ganske begrænset del af de samlede administrative omkostninger.

Karakteristika for segmenter og normalt effektive virksomheder

Der er i målingen af administrative omkostninger for liberale erhverv m.m. ikke

sondret mellem forskellige segmenter af virksomheder, idet håndteringen af de

pågældende lovkrav ikke varierer i forhold til eksempelvis virksomhedsstørrelse.

Der er med andre ord én normalt effektiv virksomhed for hvert af de pågældende

krav.

Interviewene peger dog på, at den normalt effektive virksomhed indgår i en tæt

dialog med kunder og myndigheder for derved at lette håndteringen af bestemmelserne.

Eksempelvis kan dialogen med en sælger af fast ejendom sikre både efterlevelse

af de formelle bestemmelser og hensigtsmæssig forretningsførelse. På

samme vis indgår den normalt effektive virksomhed inden for hotel og restauration

i dialog med myndighederne om forhold, der er relevante for ansøgningerne.

Tekstbeskrivelse

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

49

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


7.6 Udvikling i de administrative omkostninger

Nedenstående tabel 7.10 viser udviklingen i de administrative omkostninger fra

november 2001 og frem til september 2004 på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

område.

Tabel 7.10: Udviklingen i administrative omkostninger fra november 2001 og frem til

september 2004 for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nulpunktsmåling)

Lov om statsautoriserede og registrerede

revisorer (LOV nr. 302 af 30/04/2003)

Bekendtgørelse om register over statsautoriserede

og registrerede revisionsvirksomheder

(BEK nr. 54 af 02/02/2004)

Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber

(LBK nr. 9 af 09/01/2002)

Bekendtgørelse af lov om restaurations- og

hotelvirksomhed mv. (LBK nr. 163 af

11/03/2003)

Årsregnskabsloven (LBK nr. 196 af

23/03/2004)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger i

nov. 2001 (mio.

kr./år)

Udvikling i administrative omkostninger

Omkostninger

ved basismålingen

(mio. kr./år)

Nettoeffekt kr.

(mio. kr./år)

Udvikling i

procent

23,3 28,1 4,8 20,5 %

0,0 0,6 0,6 -

419,7 416,2 -3,5 -0,8 %

2,7 2,7 0,0 0,5 %

6.167,7 5.932,7 -235,0 -3,8 %

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i alt 7.363,6 7.130,4 -233,2 -3,2 %

Note: Tabellen viser den del af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens lovgivning, hvor det administrative

omkostningsniveau har ændret sig i perioden. For den lovgivning, der ikke er nævnt

er omkostningerne uændrede.

Samlet set er virksomhedernes administrative omkostninger siden regeringens

tiltræden i november 2001 faldet med ca. 233,2 mio. kr. årligt, svarende til en

reduktion på ca. 3 pct. Udviklingen skyldes følgende ændringer:

Årsregnskabsloven (LBK nr. 196 af 23/03/2004) blev ændret i 2004 ved

lov nr. 99 18/02/04. Ændringen indebar bl.a. en forhøjelse af størrelsesgrænserne

for små, mellemstore og store virksomheder og en lempelse i

eksempelvis segmentoplysninger og specifikation af lønomkostninger (se

nærmere beskrivelse ovenfor).

Lov nr. 226 af 31/03/2004 gav bl.a. mulighed for afholdelse af skriftlige

bestyrelsesmøder i selskaber. Tiden, der anvendes på selve bestyrelsesmødet,

er i målingen henført som forretningsadministration, mens der er

administrative omkostninger forbundet med dokumentationen af mødet.

Tiden, der skal bruges på dokumentation, vurderes at være enklere at

håndtere ved skriftlige møder.

Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (LOV nr. 302 af

30/04/2003) førte til lovpligtig kvalitetskontrol af alle revisorer. I 2004 blev

de første 487 revisorvirksomheder udtrukket til kontrol.

Bekendtgørelse om register over statsautoriserede og registrerede revisionsvirksomheder

(BEK nr. 54 af 02/02/2004) medførte, at alle statsautoriserede

og registrerede revisionsvirksomheder, der udfører revisions- og

50


erklæringsopgaver, har pligt til at lade sig registrere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

offentlige register over revisionsvirksomheder (Revireg).

Bekendtgørelse af lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. (LBK nr.

163 af 11/03/2003) inkluderede nye bestemmelser om dørmænd, idet det

herefter kan påkræves, at dørmændene skal bære legitimationskort.

7.7 Afgrænsning til anden lovgivning

Der er foretaget en række afgrænsninger af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens lovgivning

mod andre lovgivninger, der er beskrevet indgående tidligere:

Afgrænsningen af årsregnskabsloven til anden lovgivning er behandlet i

den tidligere udarbejdede rapport.

Afgrænsningen mellem bogføringsloven og anden lovgivning er beskrevet

indgående ovenfor og i bilag I om administrative omkostninger ved bogføring.

Selskabslovgivningen og bestemmelserne om liberale erhverv udgør hver for sig

distinkt lovgivning, som ikke nødvendiggør overvejelser om afgrænsning til anden

lovgivning.

7.8 Irritationsbyrder

I dette kapitel beskrives de administrative pligter, som de interviewede virksomheder

har givet udtryk for er, særligt irriterende. Bilag F indeholder en samlet oversigt

over observationerne fra virksomhedsinterviewene. Der henvises til målingen

på årsregnskabsloven for en gennemgang af de irritationsmomenter mv., der gør

sig gældende i forhold til årsregnskabsloven.

Som det fremgår af bilag F, er der i forhold til selskabslovgivningen en generel

forståelse for lovgivningen og dens indhold. En øget anvendelse af it-systemet har

elimineret mange administrative byrder. Enkelte påpeger dog, at myndighedernes

vejledning kunne være mere effektiv.

Inden for hotel- og restaurationsområdet, påpeger enkelte virksomheder, at der er

tale om unødvendig dobbeltregistrering ved ansøgning om alkoholbevilling, idet de

oplysninger, ansøgningen skal indeholde, allerede er angivet i næringsbrevet.

På det mere generelle områder anføres det, at de samme data indberettes til offentlige

myndigheder på mange forskellige måder, og at det må være muligt i højere

grad at genbruge disse oplysninger. Det gælder bl.a. i forhold til de oplysninger,

der indberettes i forbindelse med virksomhedsskemaet, samt de oplysninger

der indberettes til Danmarks Statistik (regnskabsindberetning, kvartalsvise omsætning

og forbrug, samt månedsvise omsætning).

7.9 Forslag til regelforenkling

Nedenfor beskrives de forslag til regelforenkling, som virksomhederne har afgivet i

forbindelse med interviewene. Beskrivelsen redegør for de typiske forslag fra virksomhederne,

mens bilag F indeholder en samlet oversigt over observationerne fra

virksomhedsinterviewene.

Inden for hotel- og restaurationsområdet foreslås det, at der udarbejdes en opstartsvejledning

i forhold til restaurationsbranchen, idet det kan være meget vanskeligt

at udfylde nogle blanketter uden en beskrivelse af, hvordan man helt konkret

gør.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

51


Alkoholbevillingen burde kunne gøres mere enkel. En lang række af oplysningerne

er gentagelser fra næringsbrevet, og eksempelvis de finansielle forhold opleves

umiddelbart ikke som relevante for restauratørens bevilling til at udskænke alkohol.

I forbindelse med fornyelse af bevillingen opleves det som uhensigtsmæssigt,

at de samme oplysninger skal udfyldes igen frem for blot at genbruge data fra tidligere

ansøgninger. Et konkret forslag går på, at den tidligere bevilling stemples,

såfremt der ikke har været ændringer siden sidste ansøgning.

I forhold til proceduren for lokalegodkendelse foreslås det, at såfremt der ikke er

anmærkninger af betydning i en periode, kan de store kontroller erstattes af mindre

stikprøvekontroller.

I forhold til anmeldelse af enkeltstående arrangementer anføres det, at da det er

de samme årlige arrangementer, der anmeldes, er det også de samme oplysninger,

der indskrives i anmeldelsesblanketten, hvorfor data bør kunne genbruges,

evt. på et grundskema.

Ved anmeldelse af bestyrere og ansøgning om godkendelse af bestyrer i virksomheder

med alkoholbevilling er der to blanketter. Disse bør kunne samles i én.

I forhold til selskabslovgivning anføres det, at der bør være mere proportionalitet i

lovgivningen, således at reguleringen af de mindre aktie- og anpartsselskaber tilpasses

de aktiviteter, de reelt har. Derudover påpeges det, at der burde være mere

vejledning i opstartsfasen, da midlerne i etableringsfasen er små, og det kræver

mange ressourcer at sætte sig ind i nye love og regler. I forbindelse med stiftelse

af en virksomhed bør det endvidere være muligt at få et midlertidigt CVR-nr. til

f.eks. banken, når der skal oprettes likvide konti, og der skal afgives erklæring.

En enkelt virksomhed påpeger, at det er ønskeligt, at der ikke skal laves årsregnskaber

for selskaber med en årlig omsætning under f.eks. 10 mio. kr.

Slutteligt påpeges det, at regelsættet for selskabsselvangivelsen burde udformes,

så det i højere grad svarer til årsregnskabsloven. Dette ville gøre håndteringen

lettere.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

52


8. Finanstilsynet

I dette kapitel præsenteres en deltaljeret gennemgang af de administrative omkostninger

på Finanstilsynets område. Først præsenteres en oversigt over lovgivningen

på området efterfulgt af en gennemgang af de metodiske udfordringer.

Dernæst følger en oversigt over de samlede administrative omkostninger og omkostningernes

fordeling på type af regulering. Endvidere præsenteres en mere

dybdegående beskrivelse af de mest administrativt byrdefulde love. Endelig afsluttes

kapitlet med en præsentation af afgrænsning til anden lovgivning, irritationsbyrder

og forslag til regelforenklinger.

8.1 Beskrivelse af Finanstilsynets lovgivning

I alle lande er reguleringen af finanssektoren mere omfangsrig end reguleringen af

de fleste andre brancher. Årsagen hertil er, at de omfattede virksomheder varetager

den væsentlige samfundsopgave at fordele risiko og kapital, bl.a. inden for

betalings- og kreditformidling og udligning af risiko ved forsikringsformidling. Formindsket

tillid til det finansielle system kan få store uhensigtsmæssige følger for

samfundsøkonomien. Hovedformålet med reguleringen er derfor opretholdelse af

finansiel stabilitet og tillid til den finansielle sektor.

Finanstilsynet administrerer love og regler med relevans for hele den finansielle

sektor. Mere konkret varetager Finanstilsynet bl.a. administrationen af følgende

lovområder:

• Forsikrings- og pensionsområdet

• Kapitalmarkedsområdet

• Pengeinstitutområdet

• Realkreditområdet

En stor del af reguleringen har til hensigt at identificere risici hos aktørerne i den

finansielle sektor og sikre, at de har evnen til at bære risiciene. En anden vigtig del

af reguleringen har til hensigt at beskytte brugerne af finansielle tjenesteydelser,

bl.a. ved at pålægge de finansielle virksomheder at rådgive og informere kunderne

om produkterne.

De to nævnte områder er de mest administrativt omkostningstunge for sektoren,

men der er tale om meget forskellige typer af administrative omkostninger. Identifikation

og kontrol med risici opnås gennem omfattende og periodiske rapporteringer

til Finanstilsynet af regnskabsoplysninger og opgørelser specielt med henblik

på at afdække risiko. Dette omfatter f.eks. indberetninger om kapitaldækning, solvens,

hensættelser og tab, krav om dokumenterede forretningsgange og retningslinjer

på alle centrale områder samt ikke mindst regelmæssig kontrol og tilsyn med

alle finansielle virksomheder. De administrative omkostninger på forbrugerbeskyttelsesområdet

er af en anden type. Her består virksomhedernes administrative

omkostninger fortrinsvis af udarbejdelse, trykning og distribution af skriftligt materiale

til kunderne.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

53


Tabel 8.1: Populationsoversigt

Segment8 Population

Virksomheder under Finanstilsynets tilsyn 845

Alle finansielle virksomheder (som defineret i Lov om finansiel virksomhed)

412

Pengeinstitutter (store)

Pengeinstitutter (små)

Realkreditinstitutter

Fondsmæglerselskaber

Forsikringsselskaber

Livsforsikring

Tværgående pensionskasser

Skadesforsikringsselskaber

Forsikringsmæglere 204

Investeringsforeninger

97

Firmapensionskasser 47

Holdingselskaber

38

Udenlandske kreditinstitutfilialer 20

Værdipapircentralen, Københavns Fondsbørs, Futop og andre enkelte virksomheder 10

Børsnoterede virksomheder 185

Tabel 8.1 viser antallet af berørte virksomheder af lovgivningen inden for de vigtigste

segmenter. Dertil kommer yderligere en håndfuld virksomheder under Finanstilsynets

tilsyn, herunder e-pengevirksomheder og pengemarkedsmæglere. Disse

har marginal betydning for målingen.

8.2 Metodiske udfordringer

I dette afsnit præsenteres de metodiske udfordringer.

8.2.1 Opgørelse af populationer og hyppigheder

Finanstilsynet har bidraget med oplysninger om hyppigheder, når disse har forekommet

årligt, halvårligt og kvartalsvist. Endvidere har Finanstilsynet bidraget

med oplysninger om populationer, jf. bilag G, som har dannet grundlag for Rambøll

Managements fastlæggelse af populationer anvendt i målingen.

For en stor del af de øvrige krav, f.eks. dokumentationskrav, er de administrative

omkostninger opgjort på virksomhedsniveau, hvorfor antallet af berørte virksomheder

har været benyttet. På andre områder, især hvor der er krav om udsendelser

til kunder – handelsnotaer, årsopgørelser, lånetilbud m.m., er der benyttet

branchestatistik fra bl.a. Forsikring og Pension, Finansrådet, Realkreditrådet, Nationalbanken,

Værdipapircentralen og Fondsbørsen.

8 Segmenterne bygger på det antal virksomheder, der ultimo 2004 betalte afgift til Finanstilsynet.

De underliggende segmenter omfatter ikke alle virksomheder under tilsyn. Segmentet

"virksomheder under tilsyn" omfatter derfor også virksomhedstyper, som ikke fremgår af de

underliggende segmenter.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

21

158

8

31

194

38

30

126

54


8.2.2 Administrative omkostninger og forretningsadministration

Finanssektoren er en af de brancher, som har omfattende regulering af virksomhedernes

kerneprocesser. Lovgivningen påfører virksomhederne store administrative

omkostninger i reguleringen af disse processer. Iflg. AMVAB-metoden skal kun

administrative omkostninger, der er en konsekvens af lovmæssige pligter, måles,

mens almindelige forretningsmæssige omkostninger ikke skal indgå. I praksis er

opdelingen mellem administrative omkostninger, der er en konsekvens af lovgivning

og almindelig forretningsadministration, dog vanskelig, idet aktiviteterne udføres

i samme proces i virksomhederne.

Nedenfor nævnes to eksempler på problemfeltet:

Indberetninger af handler til fondsbørsen. Det er lovpligtigt at indberette

handlerne, men indberetningen sker automatisk i handelssystemerne, når

en ordre er blevet effektueret.

Opdatering af systemdokumentation til it-sikkerhed. Opdatering af systemdokumentation

er en naturlig del af arbejdet, når der vedligeholdes eller

udvikles software, men en del af dokumentationen er lovpligtig.

I hvert af disse tilfælde er der blevet skønnet, hvilken andel der udgør administrative

omkostninger, men fordi det indgår i samme proces og virksomhederne derfor

ikke har opgørelser over omkostningerne, er dette forbundet med en vis usikkerhed.

8.2.3 Flere informationsforpligtelser i samme forretningsproces

AMVAB-metoden er en bottom-up-tilgang til estimering af administrative omkostninger.

Udgangspunktet er, at for hver gang der findes en informationsforpligtelse i

lovgivningen, kan man identificere administrative aktiviteter i virksomhederne, der

er en konsekvens af denne informationsforpligtelse. Dette er imidlertid sjældent

tilfældet på områder, som er højt reguleret på virksomhedernes kerneprocesser.

Her er produktionen strømlinet og it-understøttet i størst muligt omfang. Det gør

sig især gældende i finanssektoren, hvorfor mange informationsforpligtelser – og

fra forskellige love – ofte bliver udført i samme proces, idet det har vist sig omkostningseffektivt

for den enkelte virksomhed.

Nedenstående tabel 8.2 viser karakteristika for forretningsprocesser ved forskellige

grader af automatisering:

Tabel 8.2: Karakteristika for forretningsprocesser

Forretningsproces

automatiseringsgrad

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Beskrivelse Eksempel

Automatiseret • Data tilgængelig i it-system

• Beregninger foretages i it-system

• Få manuelle aktiviteter: typisk informationsindsamling

– dvs. samkøring af data

fra forskellige systemer – og kontrol

Delvis • Data hovedsagligt tilgængelig i it-system

• Størstedel af beregning i it-system

• Nogle få manuelle aktiviteter, typisk

Manuelt

informationsindsamling, beregning, kontrol

og indsendelse

• Opgave er enten for lille til, at den omkostningseffektivt

kan automatiseres eller

kan af natur ikke automatiseres

• Aktiviteter er manuelle og kan omfatte

alle aktivitetstyper

• Indberetninger af handler til

fondsbørsen

• Overholdelse af best execution-regler

• Masseudsendelser af sam-


tykkeerklæringer til kunder

Indberetninger til Finanstilsynet,

f.eks. realkreditlånetilbud,

store engagementer

og regnskabsindberetninger

• Tilsyn og kontrol fra Finanstilsynet

• Dokumentation og løbende

opdatering af forretningsgange

og retningslinjer

55


På de automatiserede og delvist automatiserede forretningsprocesser har det derfor

været nødvendigt at skønne over informationsforpligtelser, der hører sammen,

og fordele de administrative omkostninger på dem. Derfor er alle informationsforpligtelser

blevet opdelt i manuelle, delvist automatiserede og automatiserede segmenter.

Har der været tale om administrative omkostninger på automatiserede

eller delvist automatiserede forretningsprocesser, er de administrative omkostninger

delt lige mellem pligterne.

Den modsatte situation – hvor aktiviteterne, der leder til opfyldelsen af en informationsforpligtelse,

er spredt på mange forskellige forretningsprocesser – er og

forekommet. Her har det været forsøgt at interviewe personer fra alle relevante

afdelinger i organisationen, der udfører opgaven, typisk økonomi/regnskab, administration,

kredit, it, forretningsområde og juridisk afdeling for på den baggrund at

sammensætte den samlede administrative omkostning.

8.2.4 It-omkostninger

For hver informationsforpligtelse eller skønsmæssig samling af informationsforpligtelser,

hvor interviewene har kunnet afdækket en it-investering, er denne blevet

registreret som en softwareanskaffelse. Når det ikke har været muligt direkte at

allokere it-investeringer til en informationsforpligtelse på baggrund af interviewdata,

er informationsforpligtelsen blevet tildelt en skønsmæssig softwareankaffelse.

For sammenlignelighedens skyld er dette sket, uanset den aktuelle finansielle virksomheds

egen sourcing-strategi, det vil sige, om man har valgt at udvikle softwaren

selv eller købe den. Drift af systemer er i høj grad outsourcet i den finansielle

sektor, mens der er blandede strategier på sourcing af vedligehold og udvikling

med den tendens, at store finansielle virksomheder har disse funktioner in-house.

8.2.5 Faste omkostninger

Ud over de administrative omkostninger, som man kan allokere direkte til informationsforpligtelser,

har virksomheder i finanssektoren en række faste omkostninger,

der omfatter hele virksomheden, og som delvist er en konsekvens af lovgivningen.

Det vigtigste er følgende:

Udgifter til intern revision

Udgifter til medarbejdere i juridiske sekretariater eller complianceafdelinger

It-omkostninger, som ikke er allokeret ved bottom-up-tilgangen

Det er lovpligtigt for de største af de finansielle virksomheder (og koncerner) at

have en intern revisionsfunktion, og der findes en lang række informationsforpligtigelser,

hvor den interne revision deltager i aktiviteterne. De steder, hvor det forekommer,

er de administrative omkostninger medtaget i målingen. Men intern revision

har også en generel funktion i virksomhederne. De administrative omkostninger

til dette kan kun meningsfuldt allokeres på alle informationsforpligtelser.

Medarbejderne i de finansielle virksomheders juridiske sekretariater og

compliance-afdelinger bruger mange af deres ressourcer på omstillingsomkostninger,

dvs. implementering af ny lovgivning eller analyse af konsekvenserne af

kommende lovgivning. De bruger dog også tid på at sikre, at lovgivning bliver

overholdt, f.eks. ifm. indførslen af nye produkter eller til uddannelse af nye medarbejdere

i lovgivningen.

Virksomhederne har også faste it-udgifter, der ikke direkte kan allokeres på enkelte

informationsforpligtelser. Her skal nævnes to eksempler:

Lancering af et nyt produkt kræver en analyse, der fastlægger, hvilke lovpligtige

områder der bliver berørt af lanceringen, f.eks. ændrede årsopgø-

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

56


elser eller sikring af, at det nye produkt bliver kategoriseret korrekt i indberetningerne

til Finanstilsynet og derefter et implementeringsprojekt, der

sikrer, at lovgivningen bliver overholdt.

Hver tilretning eller opdatering på den løbende vedligeholdelse af itsystemerne

har helt parallelt med eksemplet ovenfor ligeledes en arbejdsopgave

med analyse og implementering til sikring af overholdelse af lovpligtige

krav.

De finansielle virksomheder har investeret store beløb i it-understøttelse af lovpligtige

krav. Der er langt fra kun tale om engangsinvesteringer til at understøtte ny

lovgivning. En stor del af omkostningerne ligger i tilpasninger i forbindelse med

ændringer og justeringer i eksisterende lovgivning. Her er der tale om omstillingsomkostninger,

der ikke indgår i AMVAB-målingerne, men som bliver målt i anden

sammenhæng. Disse investeringer er "sunk costs", det vil sige, at når investeringen

er foretaget, er det ikke muligt på kort sigt at afskaffe omkostningen gennem

regelforenklinger. De faste it-omkostninger er vedligehold og videreudvikling på

investeringerne. Det er derfor ikke meningsfuldt i en AMVAB-måling at allokere de

faste it-omkostninger til de enkelte informationsforpligtelser. Det vil skævvride

billedet i forhold til det efterfølgende regelforenklingsarbejde, idet omkostningerne

ikke vil forsvinde, selv om regler bliver forenklet eller udgår. De vil bare skulle

genallokeres over de resterende informationsforpligtelser.

Kun i de tilfælde, hvor hele reguleringsområder udgår – og her tales der ikke kun

om regulering, der medfører administrative omkostninger, idet de hænger så tæt

sammen med virksomhedernes øvrige omkostninger – vil der kunne opnås administrative

lettelser på disse faste omkostninger. Lettelserne vil i øvrigt være forholdsvis

lang tid om at materialisere sig og på kort sigt faktisk kræve en investering,

da finansielle virksomheder vil skulle rydde op i it-systemer for at fjerne reguleringen

med det formål at nedsætte kompleksiteten og dermed omkostningerne

forbundet med vedligehold og udvikling.

Det har ikke været muligt inden for dette projekts omfang at estimere de samlede

faste omkostninger i finanssektoren og de administrative omkostningers del heraf.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

57


8.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger

I tabel 8.3 nedenfor gengives de administrative omkostninger for de love og bekendtgørelser,

der administreres af Finanstilsynet.

Tabel 8.3: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Administrative omkostninger

Samfundsniveau

(mio.

kr./år)

Andel af

Finanstilsynets

saml.

omkostninger

(pct.)

Andel af de

saml. omkostninger

for ministeriet

(pct.)

Lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af 25/06/2004) 701,1 67 % 7,9 %

Lov om værdipapirhandel mv. (LBK nr. 1269 af 19/12/2003) 192,4 18 % 2,2 %

Lov om grænseoverskridende pengeoverførsler (LOV nr. 237 af

21/04/1999)

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre

kollektive investeringsordninger mv. (LOV nr. 1169 af 19/12/2003)

45,1 4 % 0,5 %

42,4 4 % 0,5 %

Lov om banker og sparekasser mv. (LBK nr. 1265 af 19/12/2003) 15,7 2 % 0,2 %

Lov om forsikringsformidling (LOV nr. 362 af 19/05/2004) 13,8 1 % 0,2 %

Lov om tilsyn med firmapensionskasser (LBK nr. 1266 af

19/12/2003)

12,4 1 % 0,1 %

Lov om forsikringsvirksomhed (LBK nr. 1267 af 19/12/2003) 9 10,2 1 % 0,1 %

Andre love 12,9 1 % 0,1 %

I alt 1.046,0 100 % 11,8 %

Det fremgår af tabel 8.3, at virksomhedernes administrative omkostninger ved

overholdelsen af kravene inden for den del af Økonomi- og Erhvervsministeriets

lovgivning, der administreres af Finanstilsynet, samlet set udgør 1.046 mio. kr.

årligt.

Tabel 8.3 viser desuden, at to hovedlove og deres tilhørende bekendtgørelser står

for 893 mio. kr. årligt eller for 85 pct. af de samlede administrative omkostninger.

Det drejer sig om Lov om finansiel virksomhed og Lov om værdipapirhandel.

9 Lov om forsikringsvirksomhed samt Lov om banker og sparekasser mv. indeholdt fra juni

2003 og frem til 1. januar 2005 kun regnskabsbestemmelser. Lovene er pr. 1. januar 2005

bortfaldet.

58


8.4 ABC-fordeling

Som det fremgår af tabel 8.4 herunder kan hovedparten (62 pct.) af den lovgivning,

som administreres af Finanstilsynet, henføres til C-regulering, altså national

lovgivning.

Tabel 8.4: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser, ABC-fordeling

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

ABC- fordeling

(mio. kr./år)

ABC- fordeling (pct.)

A B C A B C

Lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af 25/06/2004) 86,2 156,9 458,1 12 % 22 % 65 %

Lov om værdipapirhandel mv. (LBK nr. 1269 af

19/12/2003)

Lov om grænseoverskridende pengeoverførsler (LOV nr.

237 af 21/04/1999)

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt

andre kollektive investeringsordninger mv. (LOV nr. 1169

af 19/12/2003)

Lov om banker og sparekasser mv. (LBK nr. 1265 af

19/12/2003)

32,1 1,6 158,8 17 % 1 % 83 %

45,1 0,0 0,0 100 % 0 % 0 %

32,1 6,2 4,2 76 % 15 % 10 %

0,0 14,3 1,4 0 % 91 % 9 %

Lov om forsikringsformidling (LOV nr. 362 af 19/05/2004) 0,5 1,2 12,0 4 % 9 % 87 %

Lov om tilsyn med firmapensionskasser (LBK nr. 1266 af

19/12/2003)

Lov om forsikringsvirksomhed (LBK nr. 1267 af

19/12/2003) 10

0,0 3,0 9,4 0 % 24 % 76 %

0,0 7,8 2,4 0 % 76 % 24 %

Andre love 4,6 1,8 6,5 36 % 14 % 51 %

I alt 200,5 192,7 652,8 19 % 18 % 62 %

Tabel 8.4 viser samtidig, at B-regulering udgør 18 pct. og A-regulering 19 pct.

8.5 De mest administrativt omkostningsfulde love og bekendtgørelser

I dette afsnit gennemgås de love og underliggende bekendtgørelser, som undersøgelsen

har vist er de mest omkostningsfulde på Finanstilsynets område. Det drejer

sig om følgende:

Lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af 25/06/2004), herunder:

• Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (BEK nr. 604 af

26/06/2003)

• Bekendtgørelse om information fra forsikringsselskabet til forsikringstager

ved indgåelse af en livsforsikringsaftale (BEK nr. 609 af 14/07/1995)

10 Lov om forsikringsvirksomhed samt Lov om banker og sparekasser mv. indeholdt fra juni

2003 og frem til 1. januar 2005 kun regnskabsbestemmelser. Lovene er pr. 1. januar 2005

bortfaldet.

59


Lov om værdipapirhandel mv. (LBK nr. 1269 af 19/12/2003), herunder:

• Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik (BEK nr. 72 af 31/01/2003)

Både Lov om finansiel virksomhed og Lov om værdipapirhandel indeholder lovgivning,

der har til hensigt at regulere risici ved de omfattede virksomheders forretning.

De tre bekendtgørelser under de fremhævede love udstikker reguleringen for

god faglig standard og kan alle henføres til god skik-reguleringen.

8.5.1 Lov om finansiel virksomhed

Lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af 25/06/2004) udgør en del af den regulering,

der er gældende på tværs af den finansielle sektor. Med loven er de lovgivningsområder,

der i dag i vidt omfang er ens inden for de forskellige finansielle

områder, samlet i én lov. Loven finder anvendelse for finansielle virksomheder,

som er defineret som følgende:

a) Pengeinstitutter

b) Realkreditinstitutter

c) Fondsmæglerselskaber

d) Investeringsforvaltningsselskaber

e) Forsikringsselskaber

Derudover finder loven anvendelse for finansielle holdingvirksomheder og filialer af

finansielle virksomheder med hjemsted i visse tredjelande. Den følgende gennemgang

vil være koncentreret om de dele af denne regulering, der udgør de største

administrative omkostninger for de berørte virksomheder.

Spekulationsbestemmelserne

Lov om finansiel virksomhed indeholder regulering, der skal forhindre spekulation.

Formålet med denne regulering er at hindre, at der opstår konflikter mellem virksomhedens

interesser og egeninteressen for den kreds af personer, der er omfattet

af det generelle spekulationsforbud. De forbudte spekulationsforretninger opregnes

udtømmende i bestemmelserne.

Bestyrelsen er forpligtet til at foretage en vurdering af, for hvilke personer risikoen

for sammenblanding af interesser er størst og efterfølgende informere disse personer

herom. For at sikre, at spekulationsforbuddet overholdes, skal bestyrelsen udarbejde

retningslinjer herom. Retningslinjerne skal yderligere indeholde fremgangsmåden

for indberetning af formuedispositioner. Virksomhedens kontrolprocedurer

og retningslinjer kontrolleres årligt af den eksterne revision, som i revisionsprotokollatet

indfører eventuelle bemærkninger herom.

Videregivelse af fortrolige oplysninger – samtykkereglerne

Kunder i finansielle virksomheder er beskyttet mod videregivelse af fortrolige oplysninger,

og den finansielle virksomhed er pålagt at udarbejde retningslinjer for, i

hvilket omfang der videregives oplysninger fra virksomheden. Retningslinjerne skal

være offentligt tilgængelige.

Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse

af administrative opgaver, eksempelvis fælles udfærdigelse og udsendelse af kontomeddelelser

eller forsikringsoversigter. Ønsker virksomheden at videregive oplysninger

om private forhold eller oplysninger, der ikke skal benyttes til varetagelse

af administrative opgaver, kræver dette som udgangspunkt, at kundens samtykke

hertil indhentes.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

60


Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form og skal angive,

hvilke typer af oplysninger der kan videregives, formålet med videregivelsen,

og hvem der kan modtage oplysningerne. Derudover skal den enkelte kunde årligt

og ved væsentlige ændringer i den finansielle virksomheds forhold, herunder

koncernforhold, oplyses om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med

kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, samt hvem der kan

modtage oplysningerne.

Finanstilsynets tilsynsvirksomhed

Lov om finansiel virksomhed fastlægger de nærmere rammer for Finanstilsynets

tilsyn med de finansielle virksomheder. Finanstilsynet skal undersøge de finansielle

virksomheders og de finansielle holdingvirksomheders forhold ved gennemgang af

løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed.

Den enkelte virksomhed er således forpligtet til løbende at indberette de krævede

oplysninger til Finanstilsynet. Derudover skal virksomheden forud for et inspektionsbesøg

klargøre en række oplysninger samt under selve inspektionsbesøget være

til rådighed med de relevante oplysninger, som Finanstilsynet kræver fremlagt.

I visse tilfælde kan Finanstilsynet endvidere påbyde en finansiel virksomheds ledelse

at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og

fremtidsudsigter til brug for sin tilsynsvirksomhed.

Indberetninger generelt

De løbende indberetninger, de finansielle virksomheder skal foretage, er som

nævnt med til at afdække risici forbundet med virksomhedsudøvelsen. Størstedelen

af indberetningerne, der skal foretages efter Lov om finansiel virksomhed, er

indberetninger om:

• Ejerforhold

• Kapitalforhold

• Årsrapport og revision

• Indgreb og ophør af virksomhed

• Specifikke regler for bl.a. forsikringsselskaber (aktuarindberetninger), udbydere

af elektroniske penge- og sparevirksomheder

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder

Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder indeholder en udmøntning

af samfundets krav til, hvordan finansielle virksomheder skal agere for ikke at

handle i strid med god skik.

Bekendtgørelsen gælder for private kundeforhold og erhvervsmæssige kundeforhold,

såfremt disse ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold. Bekendtgørelsen

finder anvendelse på danske og udenlandske finansielle virksomheder,

som driver virksomhed her i landet, herunder gennem filialetablering eller

grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Bekendtgørelsen indeholder en række generelle bestemmelser om god skik og rådgivning,

som skal iagttages af alle finansielle virksomheder. Derudover indeholder

bekendtgørelsen en række specifikke regler vedrørende:

• Pengeinstitutter

• Realkreditinstitutter

• Værdipapirhandlere

• Forsikringsselskaber

• Investeringsforvaltningsselskaber

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

61


Alle krav, der følger af bestemmelserne, udgør oplysninger, der skal gives til en

tredjepart, dvs. kunden, ved etableringen af kundeforholdet eller efterfølgende

som en opfølgning på den indgåede aftale.

De generelle krav gældende for alle finansielle virksomheder

Kravene, der er gældende for alle finansielle virksomheder, udgør krav forbundet

med den enkelte aftales indhold og krav til virksomhedens medarbejdere ved rådgivning

om et finansielt produkt.

En væsentlig aftale om et finansielt produkt eller en finansiel ydelse skal være

skriftlig og skal mindst indeholde oplysninger om følgende forhold:

• Parternes væsentlige rettigheder og pligter

• Finansielle ydelser, der er omfattet af aftalen

• Væsentlige forudsætninger for ydet rådgivning

• Omstændigheder, der kan udløse ændringer af renter, gebyrer, bidrag eller

andet vederlag

Ved rådgivning om et finansielt produkt eller en finansiel ydelse er virksomheden

forpligtet til forud for rådgivningen at anmode kunden om at oplyse om sin økonomiske

situation, erfaring med de relevante finansielle ydelser, formålet med at få

ydelsen leveret samt risikovillighed. Virksomhedens rådgivning skal tage udgangspunkt

i de indhentede oplysninger og det kendskab, virksomheden i øvrigt har til

kunden. Virksomheden skal i sin rådgivning informere om:

• Egne produkter og ydelser, herunder om forskelle i priser og vilkår for alternative

produkter, der kan dække kundens behov

• Kundedifferentieret fastsættelse af renter, bidrag eller andet vederlag

• Relevante produkttyper på markedet

• Virksomhedens/medarbejderens særlige interesse i rådgivningens resultat

• Konsekvenser af de skatteregler, der er relateret til produkterne, der rådgives

om

• Sikkerhedsforanstaltninger, der bør iagttages

Særlige regler for de enkelte virksomhedstyper

En stor del af de supplerende krav, der gælder for den enkelte virksomhedstype, er

krav om yderligere oplysninger, der skal afgives i aftalematerialet eller i den enkelte

rådgivningssituation. Forsikringsselskaber og værdipapirhandlere skal således

supplere aftalematerialet med en række oplysninger og skal i rådgivningssituationen

yderligere vejlede om nogle præciserede forhold. Pengeinstitutter og værdipapirhandlere

skal ligeledes, hvis de medvirker ved særlig risikobetonede investeringer,

foretage en vurdering af kundens muligheder for at bære et eventuelt tab.

Forsikringsselskaber og værdipapirhandlere er yderligere forpligtede til årligt at

udsende en oversigt til den enkelte kunde, der beskriver kundens engagement

med virksomheden. Kravene til oversigtens indhold følger af nedenstående:

Værdipapirhandlere:

• Værdipapirbeholdninger

• Indeståender

• Værdipapirudlån

Forsikringsselskaber:

• Beholdning af skadesforsikringer

• Ændringsbehov

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

62


Bekendtgørelse om information fra forsikringsselskabet til forsikringstager

ved indgåelse af en livsforsikringsaftale

Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der ønsker at udøve livsforsikringsvirksomhed,

er omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse om information

fra forsikringsselskabet til forsikringstager ved indgåelse af en livsforsikringsaftale

(BEK nr. 609 af 14/07/1995).

Kravene til de omfattede virksomheder er knyttet til aftaleindgåelsen og den efterfølgende

opfølgning på den indgåede aftale og kan inddeles i de informationer, der

skal gives til kunden hhv. før og efter, der er sluttet aftale om en livsforsikring.

Inden aftaleindgåelse

Inden en livsforsikringsaftale indgås, skal forsikringsselskabet give den forsikringssøgende

oplysninger om følgende forhold:

• Forsikringsselskabet.

• Generelle angivelser vedrørende skatteordningen for den pågældende art

police, klageadgang og lovgivningen, som den indgåede aftale er underlagt.

• Forsikringsaftalens primære indhold, herunder forsikringsydelser, løbetid,

præmieindbetaling, omkostningsbelastning, garantier for fastsættelse af

ydelser og præmier, bonusregler, opsigelsesbetingelser og beregning af tilbagekøbsværdi

og fripoliceværdi.

Efter aftaleindgåelse

Forsikringsselskabet skal efter aftaleindgåelse oplyse den enkelte forsikringstager

om eventuelle ændringer i de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Derudover skal forsikringsselskabet årligt oplyse forsikringstageren om størrelsen

af forsikringsydelserne samt om bonussituationen. Har forsikringstageren forsikringer,

der ikke er under udbetaling, skal der tillige gives oplysninger om størrelsen af

tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi.

Oplysningerne, som det enkelte forsikringsselskab eller den enkelte tværgående

pensionskasse skal udarbejde og videregive til den forsikringssøgende/forsikringstageren,

er for størsteparten en direkte funktion af den enkelte forbrugers

situation. Det vil naturligvis i et stort omfang være muligt at genbruge de

oplysninger, der er relateret til det pågældende selskab og visse dele af aftalegrundlaget,

men den resterende del kræver en individuel stillingtagen – både i

forhold til de oplysninger, der skal udarbejdes før og efter aftaleindgåelsen.

8.5.2 Lov om værdipapirhandel

Lov om værdipapirhandel (LBK nr. 1269 af 19/12/2003) samt den underliggende

Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik (BEK nr. 72 af 31/01/2003) regulerer

handlen med værdipapirer. Lov om værdipapirhandel rummer de mere generelle

informationspligter, der er relateret til værdipapirhandel.

I forbindelse med gennemførelsen af den finansielle handlingsplan i dansk lovgivning

vil mange af de regler, der i dag er fastsat på nationalt niveau i værdipapirhandelsloven,

blive erstattet af EU-regler.

På værdipapirhandelsområdet vil det blandt andet ske ved implementering af markedsmisbrugsdirektivet,

prospektdirektivet, gennemsigtighedsdirektivet og direktivet

om markeder for finansielle instrumenter.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

63


Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik

Bestemmelserne fra Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik (BEK nr. 72 af

31/01/2003) skal iagttages i alle handler med værdipapirer, dvs. køb, salg og formidling,

hvor kun den ene part er en værdipapirhandler.

Bekendtgørelsen indeholder vilkårene for udførelse af handler af både de værdipapirer,

der er optaget til notering på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på

en dansk autoriseret markedsplads, som de værdipapirer, der ikke er. Derudover

regulerer bekendtgørelsen, hvordan afregning af den enkelte handel skal foregå,

herunder en præcisering af afregningsnotaen og dens indhold. Kravene til virksomhederne

kan derfor inddeles i følgende:

• Vilkår for handlens udførelse

• Afregningsnotaen

Vilkår for handlens udførelse

Kravene for virksomhederne under denne gruppe er relateret til etableringen af det

enkelte kundeforhold og den konkrete ordreafgivelse. Ved etablering af et kundeforhold

og inden første ordreafgivelse skal virksomhedens forretningsbetingelser

udleveres og evt. gennemgås med kunden. Forretningsbetingelserne skal indeholde

oplysninger om vilkårene for handlen samt fordelingen af rettigheder og forpligtelser

mellem værdipapirhandleren og kunden. I forbindelse med den enkelte ordreafgivelse

indeholder bekendtgørelsen krav til virksomheden om aftalens indhold.

Afregningsnotaen

Kravene til afregningsnotaens indhold er forskellige afhængig af, om der er tale om

noterede eller ikke noterede værdipapirer med den forskel, at der er færre informationer

på notaer på ikke noterede papirer. Afregningsnotaer på de noterede

papirer skal bl.a. indeholde:

• Anvendt handelstype. Såfremt der er handlet i kommission, skal det endvidere

fremgå, hvis værdipapirhandleren har foretaget selvindtræde.

• Tidspunktet for handlens gennemførelse.

• Handelssystemets bedste bud henholdsvis udbud på tidspunktet for handlens

gennemførelse (ved handel, der gennemføres uden for en fondsbørs

eller en autoriseret markedsplads handelssystemer, og der ikke er tale om

en gennemsnitskurshandel).

• Handelskursen.

• Det samlede beløb, der er handlet værdipapirer for.

• Handelsomkostningerne.

• Principperne for, hvorledes kursen er fastsat i visse situationer.

• Bedste bud henholdsvis udbud ved systemets lukketid (ved afregning af

handler handlet uden for et handelssystems åbningstid).

Det forventes, at der i løbet af en kort årrække kommer EU-krav på dette område.

I givet fald vil de danske regler blive tilpasset hertil.

8.5.3 Karakteristika for segmenter og normalt effektive virksomheder

Finanssektoren er kendetegnet ved at have et lille antal aktører i forhold til andre

brancher af tilsvarende størrelse. Finanstilsynet har i alt 845 virksomheder under

sit tilsyn. Der er således tale om store virksomheder – i AMVAB-målingerne på andre

områder er små virksomheder ofte kategoriseret som virksomheder med under

ti ansatte. På samfundsniveau udgør virksomheder af denne størrelse størstedelen,

men i finanssektoren er det undtagelsen. Blandt pengeinstitutterne er det kun omkring

en tredjedel af virksomhederne, der har mindre en ti ansatte. Det er en række

mindre sparekasser og andelskasser. Det er dog imidlertid et forholdsvist højt

antal små virksomheder, hvis man sammenligner med andre landes finanssektorer,

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

64


f.eks. Norge og Sverige. Årsagen til, at der kan være forholdsvist mange små aktører

på markedet i Danmark, er, at flertallet af de mindre virksomheder gør brug af

fælles datacentraler til understøttelse af forretningsadministrationen. Disse datacentraler

udvikler fælles løsninger, som alle deres kunder benytter. Ud over datacentraler

inden for bank, realkredit og forsikring er der også fælles infrastrukturelle

virksomheder inden for clearing og settlement af betalinger og værdipapirer – PBS

og Værdipapircentralen.

På denne baggrund kan det konkluderes, at hele finanssektoren er i det håndteringssegment,

vi kalder automatiseret. Der er store it-investeringer i forretningsadministration,

og alle centrale administrative processer er it-understøttede. Den

eneste undtagelse for dette er forsikringsformidlingssegmentet, som i højere grad

har karakteristika som andre videntunge forretningsservicevirksomheder.

De seneste 10-15 år er der sket en stor brancheglidning inden for finanssektoren.

De største koncerner har i dag alle produkter på hylderne inden for værdipapirhandel,

realkredit, bank, forsikring og pension. I mange tilfælde betyder det, at der er

delt it-infrastruktur og fælles administrationsomkostninger på tværs af produktgrupperne,

hvilket gør det sværere og mindre hensigtsmæssigt at bruge disse lovsegmenter

til opdeling på administrative omkostninger. Lovgivningsændringer de

senere år har også afspejlet denne udvikling, således at mere lovgivning er blevet

samlet og gælder al finansiel virksomhed.

8.5.4 Fordeling på love og typer af informationsforpligtelser

En hensigtsmæssig måde at betragte de administrative omkostninger på er at kategorisere

dem på typer af informationsforpligtelser. På overordnet niveau kan de

deles ind i følgende typer:

• Ansøgninger, godkendelser m.m.

• Indberetninger

• Kontrol og tilsyn

• Dokumentationskrav

• Oplysningspligt til tredjepart

Tabel 8.5: Administrative omkostninger fordelt på informationsforpligtelsestyper

Informationsforpligtelsestype Total (mio. kr./år)

Andel af Finanstilsynets

saml. Omkostninger

(pct.)

Ansøgninger, anmodninger m.m. 8.7 1 %

Dokumentationskrav 90.1 9 %

Indberetning 254.3 24 %

Kontrol og tilsyn 33.7 3 %

Oplysningspligt til tredjepart 659.2 63 %

I alt Finanstilsynet 1046.0 100 %

Nedenfor gennemgås håndteringen og de vigtigste områder for hver type.

Ansøgninger, anmodninger m.m.

Dette er en samlebetegnelse for informationsforpligtelser, som er manuelle og typisk

sjældent forekommende i den enkelte virksomhed. De omfatter eksempelvis

godkendelse af aktuar, bestyrelsesmedlemmer eller ansøgninger om udenlandske

datterselskaber. De administrative omkostninger til denne samlegruppe udgør ca.

9,0 mio. kr. årligt, og selv om mange af de enkelte informationsforpligtelser kan

være meget omkostningskrævende, f.eks. ansøgning om fusionstilladelse, er det

en lille del af de samlede administrative omkostninger.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

65


Dokumentationskrav

Dokumentationskrav er krav om udarbejdelse af skriftligt materiale, der beskriver,

hvorledes virksomhederne har valgt at implementere lovgivningens krav.

Dokumentationskrav kan opfyldes med alle typer at processer; automatiserede,

delvist automatiserede og helt manuelle. De automatiserede er typisk krav vedrørende

store datamængder, f.eks. registrering af kundeoplysninger, transaktioner

eller regnskabsoplysninger. De delvist automatiserede virksomheder har ofte investeret

i it-understøttelse af dokumentbehandlingen, f.eks. har mange store virksomheder

et system til registrering og vedligeholdelse af forretningsgange. De

manuelle processer vedrører aktiviteter, der kun sker sjældent eller ikke kan automatiseres.

På samfundsniveau er følgende områder de mest omkostningstunge at opfylde:

• Best execution-regelsættet

• Spekulationsforbuddet

Best execution-reglerne medfører, at værdipapirhandlere ved udførelsen af modtagne

ordrer skal sikre kunden den efter omstændighederne, herunder tid og

mængde samt hensynstagen til kundens egne økonomiske forhold, bedst mulige

pris. Reglerne gælder kun for ordrer under en vis størrelse, således at det er mindre

investorer, som bliver beskyttet af reglerne. Dette skal kunne dokumenteres i

en måned efter handlens gennemførelse. Dette er en delvist automatiseret proces,

som medfører, at alle værdpapirhandlerne har løbende vedligehold på systemer til

håndtering og dokumentation af dette. Disse anskaffelser er sat til 150.000 kr. pr.

værdipapirhandler årligt.

Spekulationsforbudet betyder, at ledende medarbejdere skal dokumentere deres

finansielle transaktioner, og disse skal kontrolleres af bestyrelsen. Indsamlingen af

information, udarbejdelse af retningslinjer og koordinering af dette arbejde kræver

en del ressourcer i de finansielle virksomheder. Det interne tidsforbrug for en normal

finansiel virksomhed er sat til 100 timer årligt for opfyldelsen af dette.

Indberetninger til Finanstilsynet

De administrative omkostninger til indberetninger til Finanstilsynet anslås at udgøre

254,3 mio. kr. årligt. Indberetningerne til Finanstilsynet er kendetegnet ved at

være delvist it-understøttede. Det vil sige, at virksomhederne har investeret i software

til udtræk og beregning af data, men at der typisk er personale ansat til at

samle informationen, kontrollere den samt manuelt beregne og indtaste information,

som ikke findes i forretningssystemerne.

De mest omkostningstunge indberetninger i denne kategori af informationsforpligtelser

er:

• Indberetning af kvartals- og halvårsregnskaber

• Indberetning af afgivne lånetilbud (Realkredit)

• Indberetning af årsrapport

• Indberetning af oplysninger om kapitaldækning

En normal virksomhed bruger ca. 20 dage pr. indberetning ved indberetning af

kvartals- og halvårsregnskaber. Det samme gælder indberetning af afgivne lånetilbud.

På samfundsniveau er udarbejdelsen af årsrapporten samlet set en af de mest administrativt

omkostningstunge pligter for de finansielle virksomheder. Dette skyldes,

at der er et relativt stort tidsforbrug internt i virksomheden, løbende udgifter

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

66


til vedligehold af regnskabssystemer samtidig med, at den eksterne omkostning til

revisionen, herunder udarbejdelse af revisionsprotokolat, er relativt høj, nemlig

285.000 kr. årligt.

Til udarbejdelsen af indberetningen om kapitaldækning bruger en mindre virksomhed

fem dage og en større virksomhed 12 dage pr. indberetning. Kapitaldækningsindberetningen

omfatter opgørelse af virksomhedernes risici på en række forskellige

instrumenter samt opgørelse af solvensen.

Kontrol og tilsyn fra Finanstilsynet

Kontrol og tilsyn anslås at koste de finansielle virksomheder 33,7 mio. kr. årligt i

administrative omkostninger. Dette område kan deles op i to forskellige typer af

kontrol og tilsyn. De større tilbagevendende tilsyn, som Finanstilsynet med få undtagelser

udfører periodisk på virksomheder i sektoren, samt mindre tilsyn, som

består i besvarelser af ad hoc-spørgsmål fra Finanstilsynet.

Et større tilsyn kan være meget omkostningskrævende for virksomhederne. Processen

er følgende:

• Finanstilsynet udsender et brev til virksomhederne med information om,

hvilke forhold man ønsker at se nærmere på.

• Virksomhederne indsamler information til Finanstilsynet og videregiver

denne. Det kan f.eks. være it-forretningsgange, et antal lånesager i et realkreditinstitut

eller de største engagementer i et pengeinstitut.

• Finanstilsynet besøger virksomhederne, gennemgår informationen og stiller

eventuelt forespørgsler om ny information. F.eks. udvælges de 50 største

engagementer til nærmere undersøgelse.

• Efter gennemgangen bliver der holdt møde med deltagelse af virksomheden.

• Finanstilsynet udarbejder en skriftlig rapport med de væsentligste konklusioner

af inspektionen til virksomhedens bestyrelse, direktion, revisor og

eventuelt ansvarshavende aktuar, som underskriver rapporten.

De administrative omkostninger ved et stort kontrolbesøg er typisk 50 mandedage

med involvering af højt kvalificeret personale. De store virksomheder kan have

væsentligt større administrative omkostninger ved kontrolbesøgene. Der er regnet

med 143 kontrolbesøg i 2004.

Ad hoc-forespørgslerne koster væsentligt mindre – typisk to dage pr. gang. Årsagen

til, at en forespørgsel fra Finanstilsynet altid resulterer i en vis omkostning, er,

at direktionen i den finansielle virksomhed normalt bliver orienteret om spørgsmål

og svar.

Oplysningspligt til tredjepart

Oplysningspligterne til tredjepart er fortrinsvis fuldt automatiserede processer, der

indebærer masseudsendelser af information til kunderne. Når det drejer sig om

skriftlige udsendelser, er opgaverne oftest outsourcet til printcentraler. Vi har i

målingen estimeret og standardiseret omkostninger pr. udsendelse. Disse har dog

varieret en del pr. virksomhed, idet der findes forskellige strategier for sampakningen

af lovpligtige udsendelser med markedsføringsmateriale eller ikke lovpligtigt

materiale. En større virksomhed nævner f.eks., at selve årsopgørelsen er en biforsendelse

i forhold til det vedlagte marketingmateriale. Vi har derfor også indhentet

estimater på, hvor mange sider papir der vedrører lovpligtige krav, og hvor mange

sider papir, der vedrører andet, for dermed at kunne opgøre den andel af omkostningerne,

som skal med i målingen.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

67


Omkostningerne kan deles ind i tre grupper:

• Årsopgørelser til kunder (forsikring, pension, realkreditinstitutter, pengeinstitutter

og værdipapirhandlere)

• Indberetninger til Fondsbørsen vedr. handler og emisionskurser (værdipapirhandlere

og investeringsforeninger) samt afregningsnotaer til kunden

• Ad hoc-udsendelser vedr. samtykkeerklæringer og ændringer i pensioner

samt andelen af lovpligtig information ved udsendelser af realkreditlånetilbud,

forsikringsaftaler m.m.

De administrative omkostninger til årsopgørelser er sat til mellem 5 og 20 kr. per.

udsendelse, hvor udsendelser på puljepensioner er de dyreste. Indberetninger til

Fondsbørsen består både af løbende systemomkostninger, omkostninger til udsendelse

af notaer samt handelsgebyrer ifm. den enkelte handel. De sidste udgør 5 kr.

pr. handel. Ad hoc-udsendelserne er sat til mellem 8 kr. og 10 kr. pr. udsendelse.

Virksomhederne vil i høj grad fortsætte med at have omkostningerne på denne

type informationsforpligtelser uanset lovgivningen på området. Alle virksomheder

nævner, at indberetningen af handler og kurser til Fondsbørsen er en forudsætning

for et transparent og velfungerende kapitalmarked, hvorfor det ikke opfattes som

en administrativ byrde. Virksomhederne vil ligeledes fortsætte med at sende afregningsnotaer

og årsopgørelser til kunderne, men udtrykker ønske om i højere

grad at kunne bruge internettet til at levere denne information. Hvis lovgivningskravene

blev fjernet, vil de administrative omkostninger langsomt over en flerårig

periode blive mindre som følge af, at mere information vil blive leveret over internettet.

8.5.5 Aktivitetsfordelinger på hovedlove

Aktivitetsfordelingerne er kendetegnet ved den høje grad af automatisering i finanssektoren,

hvorfor det er bestemte aktiviteter i standardinddelingen, der fremkommer,

næsten uanset hvilket administrativt omkostningstungt område der analyseres.

Det er fordi, at kun bestemte aktivitetstyper kan automatiseres. Beregning

og talopstilling er typiske eksempler på egnede aktiviteter. Andre aktivitetstyper,

så som møder og kontrol og tilsyn, kan ikke automatiseres.

Nedenfor gennemgås aktivitetsfordelingen på de to hovedlove, hvor over 80 pct. af

de administrative omkostninger fordeler sig.

De interne administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative

aktiviteter for Lov om finansiel virksomhed

Aktivitetsfordelingen på de interne administrative omkostninger ved Lov om finansiel

virksomhed nedenfor viser, at den mest administrativt omkostningskrævende

aktivitet er informationsindsamling med 31 pct. af de interne administrative omkostninger.

Dette afspejler ikke manuel informationsindsamling i traditionel forstand,

men arbejdet med at samkøre data til indberetningerne til Finanstilsynet fra

mange forskellige kilder. Da processerne er automatiserede, udgør aktiviteterne

”beregning” og ”opstilling af tal” mindre andele. Kontrolaktiviteten på 22 pct. af

lovens samlede interne administrative omkostninger afspejler, at en stor del af

tiden på indberetningerne bliver brugt på at kontrollere automatiske beregninger

og opstillinger. Kontrol- og tilsynsaktiviteterne ”Kontrol fra offentlige myndigheder”

og ”Korrektion ifm. kontrol” udgør henholdsvis 3 pct. og 1 pct.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

68


Tabel 8.6: Interne administrative omkostninger på samfundsniveau ved Lov om finansiel virksomhed fordelt

på administrative aktiviteter

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Total, mio. kr./år 5,3 60,6 11,5 14,4 7,2 42,3 13,6 12,2 3,6 0,0 6,5 0,6 6,4 1,6 0,0 11,0 196,8

Andel i pct. 3 % 31 % 6 % 7 % 4 % 22 % 7 % 6 % 2 % 0 % 3 % 0 % 3 % 1 % 0 % 6 % 100 %

Interne administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative

aktiviteter for Lov om værdipapirhandel

Opgørelsen af interne administrative omkostninger forbundet med Lov om værdipapirhandel

nedenfor viser, at de største interne administrative omkostninger ligger

på informationsindsamling (23 pct.) og kontrol (21 pct.) ligesom i Lov om finansiel

virksomhed, hvilket afspejler de automatiserede forretningsprocesser. De

største interne administrative omkostninger ved Lov om værdipapirhandel ligger på

processer, som er fuldt automatiserede, hvorfor de interne administrative omkostninger

udgør en mindre andel af de samlede administrative omkostninger. Dette

betyder, at en del af de manuelle processer slår igennem i aktivitetsfordelingen,

bl.a. tekstbeskrivelser med 16 pct. og de interne administrative omkostninger forbundet

med at sætte sig ind informationsforpligtelserne, der udgør 5 pct. mod 3

pct. i Lov om finansiel virksomhed.

Tabel 8.7: Interne administrative omkostninger på samfundsniveau ved Lov om værdipapirhandel fordelt

på administrative aktiviteter

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Total, mio. kr./år 1,5 6,5 1,9 1,1 1,1 6,0 1,7 4,5 0,0 0,0 1,8 0,1 0,2 0,1 0,0 1,7 28,0

Andel i pct. 5 % 23 % 7 % 4 % 4 % 21 % 6 % 16 % 0 % 0 % 6 % 0 % 1 % 0 % 0 % 6 % 100 %

8.6 Udvikling i de administrative omkostninger

Som en del af målingen er udviklingen i de administrative omkostninger siden

2001 opgjort. Tabel 8.8 nedenfor opsummerer udviklingen på Finanstilsynets område.

De tre love, hvor den procentvise udvikling har været størst, er fremhævet.

De resterende fem love, hvor der yderligere er sket en udvikling i de administrative

omkostninger, er samlet under betegnelsen ”øvrige love”.

Indberette/indsende informationerne

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Afregning/indbetaling

Interne møder

Interne møder

Eksterne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

Uddannelse mv.

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

69

Total

Total


Tabel 8.8: Udviklingen i administrative omkostninger fra november 2001 og frem til september 2004

for Finanstilsynet (nulpunktsmåling)

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed

(LBK nr. 686 af 25/06/2004)

Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel

mv. (LBK nr. 1269 af 19/12/2003)

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

samt andre kollektive investeringsordninger

mv. (LOV nr. 1169 af

19/12/2003)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger

i nov.

2001

(mio. kr.)

Udvikling i administrative omkostninger

Omkostninger

ved basismålingen

(mio. kr.)

Nettoeffekt

kr.

(mio. kr.)

Udvikling

i procent

506,8 701,1 194,3 38,3 %

136,0 192,4 56,4 41,5 %

34,5 42,4 7,8 22,4 %

Øvrige love 11 36,2 41,3 5,1 14,1 %

Finanstilsynet i alt 782,4 1046,0 263,6 33,7 %

Note: Tabellen viser den del af Finanstilsynets lovgivning, hvor det administrative omkostningsniveau

har ændret sig i perioden. For den lovgivning, der ikke er nævnt er omkostningerne

uændrede.

Af tabel 8.8 fremgår det, at der sket en procentvis forøgelse af de administrative

omkostninger forbundet med Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel m.v, Bekendtgørelse

af lov om finansiel virksomhed og Lov om investeringsforeninger og

specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger mv. på hhv. 41,5

pct., 38,3 pct. og 22,4 pct. Omkostninger forbundet med den øvrige lovgivning er

steget med 14,1 pct.

Størstedelen af omkostningerne, der er kommet til, kan allokeres til god-skik reguleringen.

For god skik reglerne under lov om finansiel virksomhed er kompetencen

til at udstede disse regler siden nulpunktsmålingen blevet overført fra Forbrugerombudsmanden

til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hovedparten af omkostningerne,

der er kommet til under Lov om finansiel virksomhed, Lov om værdipapirhandel

og Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive

investeringsordninger mv., kan tilskrives følgende tre bekendtgørelser:

• Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (BEK nr. 604 af

26/06/2003)

• Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik (BEK nr. 72 af 31/01/2003)

• Bekendtgørelse om god skik for investeringsforeninger og specialforeninger

samt udenlandske investeringsinstitutter (BEK nr. 368 af 17/05/2004)

Derudover kan yderligere en mindre del af stigningen i Lov om finansiel virksomhed

tilskrives informationsforpligtigelserne i Bekendtgørelse om kapitaldækning

(BEK nr. 9827 af 18/12/2003) Bekendtgørelse om kontributionsprincippet (BEK nr.

247 af 02/04/2004). I Lov om værdipapirhandel har de nye regler om insiderregistret

ligeledes medført øgede administrative omkostninger.

11 Øvrige love udgør: Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber(LBK

nr 685 af 25/06/2004), Bekendtgørelse af lov om forebyggende foranstaltninger

mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (LBK nr 129 af 23/02/2004), Bekendtgørelse

af lov om forsikringsvirksomhed (LBK nr 1267 af 19/12/2003), Bekendtgørelse

af lov om tilsyn med firmapensionskasser (LBK nr 1266 af 19/12/2003) og Bekendtgørelse af

lov om forsikringsformidling (LOV nr. 362 af 19/05/2004).

70


8.7 Afgrænsning til anden lovgivning

Årsopgørelser til kunden på gevinstopsparingskonti er medtaget i målingen på

skatteministeriets område.

8.8 Irritationsbyrder og regelforenklinger

I dette afsnit beskrives en række administrative pligter, som de interviewede virksomheder

har givet udtryk for, er særligt irriterende, samt tilhørende forslag til

regelforenklinger. Virksomhedernes kommentarer er ikke blevet underlagt en nærmere

analyse, men er gengivet som inspiration for det fortsatte arbejde med at

minimere de administrative byrder for erhvervet. For en mere udførlig beskrivelse

henvises til bilag B.

Tillid vs. faste regler i de kundevendte god skik-regler

God skik-reglerne for finansiel virksomhed er det område, hvor virksomhederne

udtrykker størst irritation over regelsættet. I finanssektoren bliver der solgt komplicerede

produkter, som har stor betydning for den enkelte kundes økonomiske

situation. God skik-reglerne har til hensigt at sikre, at kunderne får den nødvendige

information og rådgivning, således at de forstår risikoen og kan foretage et

valg. Men flere virksomheder peger på, at den lovpligtige udførlige information og

rådgivning ofte fører til yderligere spørgsmål fra kunderne, der ikke bidrager til at

oplyse kunden, men udelukkende til at opklare misforståelser, idet det skriftlige

materiale af omkostningsmæssige årsager dækker mange forskellige situationer,

som ikke er relevante i det aktuelle tilfælde.

Det gælder også i de tilfælde, hvor kunden har god forståelse for produkterne.

F.eks. nævnes det, at det er at skyde over målet, at skulle sende udførlige beskrivelser

af realkreditlån ud til kunder, der allerede har foretaget mange omlægninger.

Mange peger på, at man i reguleringen skal lægge vægt på, at kunderne vælger

rådgivere og finansielle virksomheder på baggrund af tillid til selskabet, og at man

i stedet for reglerne om skriftlighed i god skik-reglerne skulle vælge at slå hårdt

ned på virksomheder, som forsømmer reglerne.

Overensstemmelse med forretningsprocesser i indberetningerne

Når informationsindholdet i indberetningerne til Finanstilsynet ligger tæt på den

ledelsesinformation, virksomhederne benytter sig af til dagligt, er de periodiske

indberetninger ikke nogen stor byrde. Men når der ikke er sammenhæng, er det et

irritationsmoment. Det gælder for eksempel, når realkreditinstitutioner skal fange

data i salgsleddet udelukkende for at kunne rapportere om lånetilbud, eller at indberetningen

til Finanstilsynet er kategoriseret pr. ejendom i stedet for pr. kunde.

Et andet eksempel er i pengeinstitutter, når privatkundeudlån nogle gange skal rekategoriseres

som erhvervskunder ved indberetningen af store engagementer eller

ved de kvartalsvise regnskabsindberetninger, hvor de anvendte værdiansættelser

og resultater ikke baseres på virksomhedens regnskabsaflæggelse. Et tredje eksempel

er i forsikringsselskaber, hvor valutapositioner skal re-kategoriseres til

”danske krone kryds” ved indberetning af ”trafiklys”-opgørelsen. Mange virksomheder

har også givet udtryk for, at de ikke er klar over, hvad formålet er med indberetningerne

og efterlyser bedre information og kommunikation fra Finanstilsynet

om dette. I den mindre afdeling kan de tekniske standarder for indberetningerne

også nævnes. Flere virksomheder har udtrykt undren over brug af indberetninger

på disketter og på XML-standarden, som ikke er udbredt i sektoren.

Stor vs. lille finansiel virksomhed – samme omfang

De mindre finansielle virksomheder, f.eks. mindre pengeinstitutter og skadesforsikringsselskaber,

har en stor del af deres administrative omkostninger på indberetningerne

til Finanstilsynet. De har ikke i samme omfang som de store virksomhe-

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

71


der investeret i automatisering og ansat specialister til opgaven. På samme tid har

de små virksomheder et mindre produktsortiment end de store, hvorfor det er enklere

at skabe et overblik over virksomhedens risici. De efterlyser derfor reducerede

eller ”light”-udgaver af indberetningerne.

Forretningsgange og retningslinjer

Virksomhederne er påbudt en række regler for regulering af direktion, bestyrelse

og ledende medarbejdere. På baggrund af disse skal der udarbejdes forretningsgange

og retningslinjer for udførelse af opgaverne. Flere virksomheder peger på,

at dokumentationen af disse er omkostningstung og tit ude af trit med virkeligheden.

Et eksempel er spekulationsforbuddet, hvor ledende medarbejdere skal dokumentere

deres finansielle transaktioner, og disse skal kontrolleres af bestyrelsen.

Indsamlingen af informationen, udarbejdelsen af retningslinjerne og koordineringen

af dette arbejde kræver en del ressourcer i de finansielle virksomheder.

Videregivelse af kundeoplysninger – samtykkeerklæringer

Indhentelse af samtykkeerklæringer fra kunderne, dvs. kundens tilladelse til, at

fortrolige oplysninger kan anvendes af et andet selskab end det selskab, der har

indsamlet oplysningerne, er en stor administrativ omkostning og betragtes af nogle

som tilfældig. Det kan f.eks. være nødvendigt at indhente samtykke til videregivelse

af fortrolige oplysninger mellem selskaber, der er i samme koncern, og hvor

kunden mere opfatter sig som kunde i koncernen, end som kunde i et enkelt selskab.

Tidsfrister på implementering

For korte tidsfrister til implementering af ny lovgivning er et gennemgående irritationsmoment

blandt de interviewede virksomheder. IAS-regnskabsreglerne, som er

blevet indført fra 1. januar 2005, er et eksempel, der ofte nævnes, idet regelsættet

først er blevet færdiggjort i december 2004. Der efterlyses større forståelse for, at

selv små lovgivningsændringer kan medføre store omstillingsomkostninger, idet

den kan have indflydelse på en stor del af it-systemerne. Korte tidsfrister kan og

betyde tabte indtægter for virksomhederne, idet overholdelsen af lovgivningen

bliver prioriteret frem for forretningsmæssige tiltag, der derfor må udskydes.

8.9 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder

Der er som nævnt få aktører på det finansielle område. Samtidig bruger sektoren

betragtelige beløb på at følge med i og påvirke nye lovgivningstiltag for således at

sikre, at lovgivningen i videst muligt omfang bliver implementeret i overensstemmelse

med virksomhedernes forretningsprocesser. Ny administrativ omkostningstung

lovgivning bliver implementeret i projekter internt i de store finansielle virksomheder

og/eller i samarbejde med datacentraler og driftscentraler i de mindre

virksomheder. Omkostninger og gevinster ved alternative implementeringer vurderes

altid på de større projekter, hvorfor det i praksis er de bedste løsninger for de

pågældende virksomheder, der implementeres. Det må samtidigt antages, at alle

aktører har adgang til kvalificeret markedsviden om andres tiltag, hvorfor det ikke

forekommer at være på sin plads i denne undersøgelse at pege på bedste praksis.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

72


9. Søfartsstyrelsen

I dette kapitel præsenteres en deltaljeret gennemgang af de største administrative

omkostninger på Søfartsstyrelsens område. Kapitlet indledes med en introduktion

til lovgivningen på området efterfulgt af en gennemgang af de metodiske udfordringer.

Dernæst følger en oversigt over søfartsområdets samlede administrativve

omkostninger fordelt på de mest administrativt omkostningsfulde love og bekendtgørelser.

De mest administrativt omkostningsfulde love vil efterfølgende blive underlagt

en mere dybdegående beskrivelse, og de mest administrativt omkostningsfulde

dele af de underliggende bekendtgørelser vil blive fremhævet. Endelig afsluttes

kapitlet med en præsentation af afgrænsningen til anden lovgivning, irritationsbyrder

og forslag til regelforenklinger.

9.1 Beskrivelse af Søfartsstyrelsens lovgivning

Reguleringen af søfartsområdet er, på grund af erhvervets internationale karakter,

i høj grad præget af internationale regler. Den gældende lovgivning på området er

fordelt på 17 love og en omfattende mængde bekendtgørelser, tekniske forskrifter

mv. og kan overordnet inddeles i følgende områder:

• Registrering af skibe

• Skibes bygning og udstyr

• Syn

• Besætningsforhold

• Arbejdsmiljø

• Øvrige emner.

Skibsregistrering: Lovgivningen, der er relateret til registreringen af skibe i skibsregisteret,

fartøjsfortegnelsen og Dansk Internationalt Skibsregister.

Skibes bygning og udstyr: Udgør bl.a. reglerne i meddelelserne fra Søfartsstyrelsen

B, D, E og F samt et større antal tekniske forskrifter, der regulerer kravene til de

forskellige skibstyper.

Syn: Udgør bl.a. reglerne, der følger af meddelelserne B, D, E og F, som indeholder

bestemmelserne om syn af forskellige skibstyper samt de generelle regler om

syn, der går på tværs af skibstyperne.

Besætningsforhold: Udgør bl.a. reglerne om besætningsfastsættelse, hviletidsregistrering,

på- og afmønstring af besætning, sammensætning af den enkelte besætning,

uddannelse, uddannelsesplanlægning og øvelser.

Arbejdsmiljø: Udgør bl.a. reglerne i meddelelser fra Søfartsstyrelsen A (Teknisk

Forskrift om arbejdsmiljø i skibe) omkring arbejdspladsvurdering og sikkerhedsudvalg.

Derudover er der en restgruppe, der rummer den øvrige lovgivning på søfartsområdet.

Eksempler herpå er den specifikke lovgivning vedrørende optælling af passagerer

på passagerskibe, erhvervsdykkere samt tilladelser til fiskeri inden for specielle

områder.

Størstedelen af reguleringen på søfartsområdet er rettet mod ejere af forskellige

skibstyper. Ejerne kan således udgøre såvel rederen, der driver fragt- eller passagervirksomhed,

som den enkelte erhvervsfisker eller fragtskibsejer. Derudover

administrerer Søfartsstyrelsen lovgivning, der ikke direkte er relateret til de ovenfor

nævnte skibsejere, som f.eks. lovgivning vedrørende dykkerarbejde.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

73


9.2 Metodiske udfordringer

I dette afsnit præsenteres de metodiske udfordringer i forbindelse med de enkelte

faser i målingen.

9.2.1 Afgrænsning til driftsomkostninger

Søfartsstyrelsens lovområde dækker stort set al regulering af skibsfarten, herunder

en række områder, som for andre erhvervsvirksomheder er underlagt lovgivning

på andre ministeriers områder. Eksempler på denne type lovgivning udgør bl.a.

lovgivning om arbejdsmiljø og sygedagpenge. Dette betyder, at lovgivningsomfanget

på området er stort.

Samtidig er en stor del af erhvervets kerneforretningsprocesser reguleret f.eks.

med regler om vedligehold af skibe. Denne type regulering af virksomhedens daglige

drift er normal for brancher med stor samfundsmæssig betydning.

På de fleste lovgivningsområder er målingen af administrative omkostninger tæt

knyttet til aktiviteter i virksomhedernes administration, så som indsendelse af statistiske

oplysninger eller udarbejdelse af regnskaber. Men på søfartsområdet findes

en stor del af informationsforpligtelserne i regulering, som er rettet mod erhvervets

kerneforretningsprocesser, dvs. driften. Aktiviteterne til opfyldelsen af disse

informationsforpligtelser udføres typisk i tæt tilknytning, eller som en integreret del

af de almindelige driftsopgaver på skibene og ikke i rederiets administrationsafdeling

på land. Eksempler herpå er f.eks., at man skal sørge for, at en betjeningsmanual

er opdateret og til stede på skibet, eller at det noteres hver gang, der foretages

radioopkald. Formålet med denne type regulering på søfartsområdet er ikke at

fremskaffe information til brug for offentlige myndigheder, men at fremme sikkerheden

ombord på det enkelte skib.

Ifølge AMVAB-metoden udgør en informationsforpligtelse den passus i en retsakt,

som pålægger en virksomhed at fremskaffe eller udarbejde informationer og stille

disse til rådighed for offentlige myndigheder eller tredjemand. Definitorisk er de

ovenstående informationsforpligtelser, der udføres i samme proces med driftsopgaver

på skibene, således omfattet af målingen og for at opretholde konsistens

igennem hele målingen, er disse informationsforpligtelser regnet med.

I forhold til fastsættelse af administrative omkostninger har det derfor været nødvendigt

at foretage en specifik sondring mellem aktiviteterne således, at det udelukkende

er de omkostninger på aktiviteter, der kan henføres til de administrative

omkostninger, der er blevet medregnet. I praksis er der blevet allokeret en forholdsvis

lille omkostning til denne type aktiviteter ud fra betragtningen om, at aktiviteterne

indgår i en proces med mange andre aktiviteter, som er forbundet med

den daglige drift, og det interne tidsforbrug derfor bliver lille. Der skal f.eks. mange

gange ikke bruges tid til at fremskaffe informationer. De er allerede til stede

som følge af de driftsrelaterede informationer.

Syn

De gennemførte virksomhedsgruppeinterview med rederierne viste, at gennemførelse

af syn opfattes som den største administrative omkostning på området 12 . En

væsentlig årsag hertil er, at der kan være store administrative omkostninger forbundet

med at sikre, at skibes udstyr og vedligehold er forsvarligt før et syn. Samtidigt

er selve inspektionsbesøget brugerbetalt – enten til Søfartsstyrelsen eller et

klassifikationsselskab, hvilket også udgør en stor omkostning. Men idet synets formål

er at fremme sikkerheden i skibsfarten, skal langt størstedelen af omkostningerne

allokeres til dette formål. Der er med andre ord overvejende tale om drifts-

12 For en detaljeret oversigt over gennemført interview henvises til bilag D Oversigt over interview

og ekspertskøn

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

74


omkostninger. Med AMVAB-metoden fastsættes de administrative omkostninger til

synene derfor ud fra følgende:

• Tid til forberedelse og bestilling af tid til synet

• Tid til gennemførelse af synet

• Tid til eventuelt opfølgende korrespondance.

Man kan bruge analogien til en bilinspektion. Her er det indlysende, at den administrative

omkostning er at bestille tid til inspektionen, at man skal være til stede

under gennemførslen og ordne papirerne bagefter. Udgiften til synsinspektøren er

ikke en administrativ omkostning, idet sikringen af, at bilen overholder sikkerhedsmæssige

standarder, ikke er administration. Hvis der er noget galt med bilen,

og den skal repareres, er det heller ikke administration.

Skibes bygning og udstyr

De administrative omkostninger forbundet med skibes bygning og udstyr er først

og fremmest dokumentationskrav. Her har vi skelnet på følgende vis:

Teknisk dokumentation, som har med skibes bygning og udstyr at gøre, og som

ikke skal opdateres, er ikke blevet målt. Fremskaffelsen af dette er kategoriseret

som driftsaktiviteter. Dokumentation, som løbende skal opdateres, er blevet målt,

idet virksomhederne herved pålægges at udarbejde informationer og stille disse til

rådighed i overensstemmelse med definitionen på en informationsforpligtelse.

Ved fastsættelsen af omkostningerne er der taget højde for, at aktiviteterne ofte

sker i sammenhæng med andre, driftsmæssige, aktiviteter, og derfor ikke er så

omkostningskrævende, som hvis de var del af en isoleret administrativ proces.

9.2.2 Afgrænsning populationer

Danske rederiers flåder er sammensat af skibe under dansk og udenlandsk flag.

Som hovedregel er kun skibe under dansk flag medtaget i målingen og kun for de

krav, der følger af dansk lovgivning. I undersøgelsen er der skelnet mellem lovgivning

for skibe og lovgivning for rederier. De steder, hvor dansk lovgivning pålægger

danske rederier administrative omkostninger, selv om rederiets skibe har

udenlandsk flag, er hele omkostningen derfor medtaget.

Da regeldannelsen i høj grad er international, vil man typisk i rederiernes administrationsfunktioner

udføre de samme processer uanset skibenes flag. Anskaffelser

og personaleforbrug for et dansk rederi har derfor nogle gange skulle allokeres

skønsmæssigt for at passe til dansk lovgivning.

9.2.3 Afgrænsning til intern lovgivning

Idet visse dele af lovgivningen på søfartsområdet er specifik for en enkelt skibstype,

og der samtidig findes overordnet regulering, der er gældende på tværs af alle

skibstyper, er der undervejs i målingen foretaget en skønsmæssig fordeling af de

administrative omkostninger, således at den ikke er dobbeltregistreret.

9.2.4 Opgørelse af populationstal og hyppigheder

Søfartsstyrelsen har gennemgået informationsforpligtelserne med henblik på at

oplyse om populationer og hyppigheder, og mere end halvdelen af populationstallene

er fastsat ud fra disse oplysninger. De resterende tal for populationer og hyppigheder

er fundet gennem kilder som CVR-registret, Danmarks Statistik og relevante

brancheforeninger. Endelig er der på områder, hvor der ikke foreligger data,

foretaget ekspertskøn af populationer og hyppigheder på baggrund af viden om de

øvrige populationer og generelle erfaringer 13 . Populationer og hyppigheder er især

13 For en detaljeret oversigt over, indeninden for hvilke områder der er foretaget ekspertskøn,

henvises der til bilag D Oversigt over interviews og ekspertskøn

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

75


levet skønnet på informationsforpligtelser af typerne dokumentationskrav og oplysningspligt

til tredjepart, hvor der typisk ikke findes opgørelser på samfundsniveau.

Disse pligter er derfor behæftet med en vis usikkerhed.

9.2.5 Standardisering

De administrative omkostninger på Søfartsstyrelsens område er generelt standardiseret

pr. skib. Opregningen er foretaget i forhold til en samlet population af skibe

på 3.650, jf. tabel 9.1 nedenfor.

Tabel 9.1: Skibspopulationer

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

I alt Små Store

Skibe i alt 3.650 2.750 900

Fiskeskibe 1 1.580 1.080 500

Passagerskibe 204

Lastskibe 2 1.875 1.480 395

Kilde: De anførte tal er afrundede og fastsat på baggrund af oplysninger fra skibsregisteret

pr. 6. januar 2005.

Note 1: Hertil kommer 2.650 skibe, fortrinsvis mindre fiskejoller, der er optaget i Skibsregisteret

14 . Sondringen mellem store og små fiskeskibe er skibe hhv. over og under 15 meter.

Note 2: Sondringen mellem store og små lastskibe er skibe hhv. over og under 300 BT

På nogle pligter er omkostningerne standardiseret pr. hændelse. Den vigtigste af

disse i forhold til beregningen af de samlede omkostninger er syn. Som hovedregel

gennemføres der et komplet syn af skibene hvert fjerde år og herimellem en række

mellemliggende syn. På denne baggrund er det skønnet, at det samlede antal syn

pr. år udgør 1575.

9.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger

I tabellerne nedenfor gengives virksomhedernes administrative omkostninger inden

for Søfartsstyrelsens område. De administrative omkostninger er dels opgjort

på samfundsniveau og dels for den enkelte fartøjstype. I tabel 9.2 er de otte mest

omkostningsfulde love listet. Tabel 9.3 angiver de seks mest omkostningsfulde

bekendtgørelser. De administrative omkostninger for den enkelte fartøjstype fremgår

af tabel 9.4 og er beregnet på baggrund af antallet af omfattede fartøjer ved

overholdelse af den segmentspecifikke lovgivning.

14 De mindre fiskejoller er ikke underlagt den almindelige regulering for fiskeskibe (Meddelelser

F), men skal dog anmeldes dog til registrering i fartøjsfortegnelsen. Denne omkostning er

dog ikke målt.

76


Tabel 9.2: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Samfundsniveau

(mio. kr./år)

Administrative omkostninger i kr./pct.

Andel af områdets

saml. omkostninger

(pct.)

Andel af de samlede

omkostninger for

ministeriet (pct.)

Lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002) 135,2 64 % 1,5 %

Sømandsloven (LBK nr. 766 af 19/09/1995) 30,0 14 % 0,3 %

Lov om skibes besætning (LOV nr. 15 af 13/01/1997) 22,1 11 % 0,2 %

Søloven (LBK nr. 538 af 15/06/2004) 19,5 9 % 0,2 %

Andre 3,4 2 % 0,0 %

Søfartsstyrelsen i alt 210,2 100 % 2,4 %

Det fremgår af tabel 9.2, at virksomhedernes administrative omkostninger til overholdelse

af kravene fra den del af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning,

der administreres af Søfartsstyrelsen, samlet set, udgør ca. 210 mio. kr. årligt på

samfundsniveau. Ud af de 210 mio. kr. kan ca. 98 pct. af omkostningerne allokeres

til følgende fire love og deraf følgende regelsæt, hvorfor disse vil blive underlagt en

særskilt behandling:

• Lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002) udgør ca. 135,2 mio.

kr. årligt på samfundsniveau, svarende til ca. 64 pct. af de totale administrative

omkostninge under Søfartsstyrelsen.

• Sømandsloven (LBK nr. 766 af 19/09/1995) udgør ca. 30 mio. kr. årligt,

hvilket svarer til 14 pct. af de totale administrative omkostninger under

Søfartsstyrelsen.

• Lov om skibes besætning (LOV nr. 15 af 13/01/1997) udgør ca. 22,1 mio.

kr. årligt, svarende til ca. 11 pct. af de administrative omkostninger på Søfartsstyrelsens

område.

• Søloven (LBK nr. 538 af 15/06/2004) udgør ca. 19,5 mio. kr. årligt på

samfundsniveau svarende til ca. 9 pct. af de administrative omkostninger

under Søfartsstyrelsen.

Tabel 9.2 ovenfor angiver de administrative omkostninger for virksomhederne forbundet

med overholdelse af kravene i hovedlovene inklusiv samtlige underliggende

bekendtgørelser. Som det fremgår af tabel 9.2, kan en væsentlig del af omkostningerne

i visse tilfælde allokeres til én eller enkelte af de underliggende bekendtgørelser.

For at illustrere, hvilke underliggende bekendtgørelser der er specielt

omkostningsfulde, gengives top-6 nedenfor.

77


Tabel 9.3: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på de enkelte bekendtgørelser

Underliggende bekendtgørelse Overordnet lov

Bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv.

(BEK nr. 515 af 21/06/2002)

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Kapitel

XXIII, Forebyggelse af forurening med skadelige

stoffer, der transporteres til søs i

emballeret form, 1. februar 2002 (BEK nr.

12489 af 12/12/2001)

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes

bygning og udstyr mv. Kapitel B III B Redningsmidler

og -arrangementer Forskrifter for

skibe og redningsmidler, 1. september 2003

(BEK nr. 9593 af 2003)

Bekendtgørelse om på- og afmønstring af

søfarende, om besætningsskemaer og om

søfartsbøger (BEK nr. 1029 af 04/12/1996)

Teknisk forskrift om afholdelse af syn og

egenkontrol (BEK nr. 9419 af 15/07/2004)

Bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog

(BEK nr. 744 af 04/09/2002)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af Sømandsloven

(LBK nr. 766 af 19/09/1995)

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed

til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002)

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed

til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002)

Bekendtgørelse af Sømandsloven

(LBK nr. 766 af 19/09/1995)

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed

til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002)

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed

til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002)

Administrative omkostninger i kr./pct.

Samfunds-niveau

(mio. kr./år)

13,4

13,0

12,0

11,4

Andel af områdets

saml. omkostninger

(pct.)

Total 66,5 31,6 %

Af tabel 9.3 fremgår det, at 66,5 mio. kr. årligt svarende til 31,6 pct. af søfartsområdets

samlede administrative omkostninger kan henføres til de seks ovenstående

bekendtgørelser. Fire af de seks bekendtgørelser har hjemmel i Lov om sikkerhed

til søs. To hører til sømandsloven. Retsakterne vil i forskelligt omfang blive inddraget

i de specifikke afsnit, der behandler disse to love.

Tabel 9.4 nedenfor illustrerer de gennemsnitlige omkostninger pr. fartøj for de enkelte

fartøjstyper. Beregningerne er baseret på angivelsen af antallet af fartøjer i

tabel 9.1. De gennemsnitlige omkostninger består dels af omkostninger, der er

specifikke for de enkelte fartøjstyper (første kolonne), og omkostninger fra den

tværgående lovgivning, der antages at være de samme uanset fartøjstype og -

størrelse. Disse tværgående omkostninger udgør 29.760 kr. pr. fartøj om året.

Det fremgår af tabel 9.4, at de gennemsnitlige omkostninger for små og store fiskeskibe

er henholdsvis ca. 47.000 og 77.000 kr. pr. fartøj om året. De tilsvarende

omkostninger for små og store lastskibe er henholdsvis ca. 43.000 og 74.000 kr.

pr. fartøj om året. Den gennemsnitlige omkostning pr. fartøj for passagerskibe

udgør ca. 82.000 kr. årlig.

9,3

7,4

78

6,4 %

6,2 %

5,7 %

5,4 %

4,4 %

3,5 %


Tabel 9.4: Administrative omkostninger pr. fartøj 1

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostning pr. fartøj

fra segmentspecifik

lovgivning (kr./år)

Omkostning pr.

fartøj i alt (kr./år)

Fiskeskibe, små 2 17.596 47.356

Fiskeskibe, store 46.785 76.545

Passagerskibe 52.406 82.165

Lastskibe, små 13.488 43.248

Lastskibe, store 43.837 73.596

Note 1: Hensigten er at vise konsekvenserne for virksomhedernes administrative omkostninger,

som følge af regulering inden for forskellige skibstyper. Der er dog tale om gennemsnitstal

i en overordnet segmentering, som kan dække over store forskelle i administrative omkostninger

inden for hvert segment i forhold til skibsstørrelse, markedsspecialisering og besætningsstørrelse.

Note 2: Den gennemsnitlig administrative omkostning pr. skib, der stammer fra tværgående

lovgivning, kr. 29.760, er tillagt i kolonnen

9.4 ABC-fordeling

Tabel 9.5 nedenfor inddeler de samlede omkostninger efter reguleringens oprindelse.

Tabel 9.5: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser, ABC-fordeling

ABC- fordeling (i mio. kr./år) ABC- fordeling (i pct.)

A B C A B C

Lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002) 73,8 30.4 31.0 54.6 % 22.5 % 22.9 %

Sømandsloven (LBK nr. 766 af 19/09/1995) 13.4 2.1 14.6 44.6 % 6.9 % 48.5 %

Lov om skibes besætning (LOV nr. 15 af 13/01/1997) 22.1 - 0.0 99.8 % 0.0 % 0.2 %

Søloven (LBK nr. 538 af 15/06/2004) 7.2 3.4 8.8 37.1 % 17.6 % 45.3 %

Andre - - 3,4 0 % 0 % 100 %

Søfartsstyrelsen i alt 116.6 35.9 57.8 55.4 % 17.1 % 27,5 %

Som det fremgår af tabel 9.5, kan 55 pct. af lovgivningen, der administreres under

Søfartsstyrelsen, henføres til EU- og international regulering (A-regulering), hvilket

svarer til administrative omkostninger på ca. 116,6 mio. kr. årligt. Tabel 9.5 viser

samtidigt, at 17 pct. af Søfartsstyrelsens lovgivning, svarende til administrative

omkostninger på ca. 35,9 mio. kr. årligt, kan henføres til EU-regler og øvrige internationale

forpligtelser, hvor implementeringen er overladt til de enkelte medlemslande

(B-regulering). Endelig viser tabel 9.5, at 27,5 pct. af lovgivningen, der administreres

under Søfartsstyrelsen, kan henføres til nationalt formulerede regler

(C-regulering), hvilket svarer til administrative omkostninger på ca. 57,8 mio. kr.

årligt.

79


9.5 De mest administrativt omkostningsfulde love

Som nævnt udgør følgende fire love de mest administrativt omkostningsfulde for

erhvervet på samfundsniveau:

Lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002)

Sømandsloven (LBK nr. 766 af 19/09/1995)

Lov om skibes besætning (LOV nr. 15 af 13/01/1997)

Søloven (LBK nr. 538 af 15/06/2004)

Lovene inklusiv afledt regulering tegner sig samlet set for 206,8 mio. kr. af de

samlede årlige omkostninger på søfartsområdet, svarende til 98 pct. af områdets

samlede omkostninger.

Disse love vil derfor blive behandlet enkeltvis nedenfor. Gennemgangen vil være

koncentreret om de dele af loven, der rummer de største omkostninger for virksomhederne.

Virksomhedernes håndtering af de forskellige krav behandles efterfølgende,

ligesom eventuelle forskelle mellem de tiltag, de berørte virksomheder

gør for at imødekomme kravene, beskrives.

9.5.1 Lov om sikkerhed til søs

Lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002) udgør grundlaget for reguleringen

inden for følgende overordnede hovedgrupper: Skibes bygning og udstyr,

arbejdsmiljø og syn. Kravene for virksomhederne inden for alle tre områder følger

af såvel hovedloven som den afledte regulering heraf og udgør samlet en omkostning

for virksomhederne på 135,2 mio. kr. årligt, svarende til 64 pct. af søfartsområdet

samlede omkostninger.

Skibes bygning og udstyr

Størstedelen af reguleringen, der vedrører skibes bygning og udstyr, følger af Meddelelserne

fra Søfartsstyrelsen B, D, E og F samt et større antal tekniske forskrifter.

Disse retsakter kan inddeles i to grupper. En gruppe, der indeholder de forskellige

tekniske forskrifter, som er gældende på tværs af skibstyperne, og en anden

gruppe, der indeholder meddelelserne B, D, E og F, der samler alle reglerne

for én skibstype i den enkelte meddelelses forskellige kapitler.

Kravene til virksomhederne, der følger af disse retsakter, er af meget forskelligartet

karakter, men et typisk eksempel er de forskellige opslag og instruktioner, der

skal være placeret på skibet, f.eks. opslag om brug af skibets forskellige redningsmidler

og -arrangementer.

Arbejdsmiljø

En væsentlig del af arbejdsmiljøreglerne på søfartsområdet er fastsat i Meddelelser

fra Søfartsstyrelsen A - Teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe. Målingen har vist,

at følgende to områder er særlig omkostningsfulde for erhvervet:

Arbejdspladsvurdering

Sikkerhedsarbejde.

Formålet med at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV) er at sikre, at skibets

sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer,

og at der arbejdes systematisk og løbende med at løse problemerne.

Omfanget af arbejdspladsvurderingen for det enkelte skib afhænger af en række

forhold, herunder skibets størrelse og organisering samt typen af det arbejde, der

udføres på det enkelte skib. Arbejdes der på et skib eksempelvis med farlige stof-

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

80


fer, eller er der eksplosionsrisiko forbundet med arbejdet, er der et krav om, at der

udarbejdes en specifik APV. Oplysningerne i APV’en er relateret til den pågældende

farlige situation og indeholder typisk en beskrivelse af den pågældende situation,

en risikovurdering af denne, forholdsregler, øvelser og beredskab.

I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning er på fire personer eller flere, skal

der oprettes en sikkerhedsorganisation, hvis opgave er at varetage sikkerheden på

arbejdspladsen og generelt forebygge arbejdsmiljøproblemer.

Sikkerhedsudvalget, der består af skibsføreren og skibets sikkerhedsgruppe(r),

afholder ordinære møder mindst én gang i kvartalet. Ud over de ordinære møder

skal sikkerhedsudvalget samles, når der indtræffer alvorlige ulykker, alvorlige tilfælde

af forgiftninger, andre sundhedsskader eller alvorlige hændelser, der kunne

have medført ulykker eller sundhedsskader. Efter hvert møde skal der udarbejdes

referat, som skal udleveres til udvalgets medlemmer og være tilgængeligt for

samtlige arbejdstagere om bord. Referaterne skal ligeledes sendes til rederen og

skal, efter anmodning, fremsendes til Søfartsstyrelsen.

Syn

For at sikre, at et skib opfylder de gældende bestemmelser for bygning, indretning

og udstyr, skal det med jævne mellemrum underkastes syn og forsynes med nye

(de ajourføres også mellem synsterminerne) certifikater på forskellige områder.

Reguleringen af syn af skibe er placeret i lov om sikkerhed til søs, der rummer den

generelle regulering af området.

Synsterminer varierer betydeligt mellem de enkelte skibstyper fra et fornyelsessyn

på passagerskibe hvert år til hvert 5. år for de fleste lastskibe. Hertil kommer tillige

mellemliggende syn for de skibe, som ikke skal gennemgå et fornyelsessyn

hvert år.

Syn af skibe foretages enten af Søfartsstyrelsen eller af et klassifikationsselskab.

Den enkelte reder er forpligtet til at sikre, at synene bliver afholdt, herunder anmode

Søfartsstyrelsen eller klassifikationsselskabet om iværksættelsen heraf. I

forbindelse med udførelse af synet vil skibets reder eller skibsføreren typisk vælge

at bistå den pågældende inspektør med alle nødvendige oplysninger. I praksis varetages

dette ved at lade én eller flere af skibets ansatte følge den pågældende

inspektør rundt på skibet. Derudover følger en række dokumentationskrav om opbevaring

og ajourføring af diverse skibs- og tilsynsbøger, som skal være opfyldt,

inden et skib kan godkendes ved syn. Kravene til ajourføring af disse bøger er reguleret

i bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog (BEK nr. 744 af

04/09/2002), som indeholder en række krav til ajourføring af disse bøger.

Som det fremgår af tabel 9.3, udgør de administrative omkostninger forbundet

med denne bekendtgørelse alene 7,4 mio. kr. årligt.

Ud over de generelle bestemmelser, der følger af Lov om sikkerhed til søs på synsområdet,

indeholder meddelelserne B, D, E og F samt visse tekniske forskrifter

specifikke bestemmelser for de forskellige skibstyper. De enkelte skibstyper synes i

overensstemmelse med bl.a. følgende forskrifter:

Lastskibe efter Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B

Passagerskibe i international fart efter meddelelser fra Søfartsstyrelsen B.

Passagerskibe i national fart efter meddelelser fra Søfartsstyrelsen D.

Mindre erhvervsfartøjer, Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F

Større fiskeskibe, Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E

Teknisk forskrift om skibe til særligt formål

Teknisk forskrift om passagerskibe, der udelukkende er i fart i havneområder.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

81


Administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative

aktiviteter

Tabel 9.6 herunder viser fordelingen af virksomhedernes interne administrative

omkostninger ved Lov om sikkerhed til søs på administrative aktiviteter:

Tabel 9.6: Interne administrative omkostninger på samfundsniveau ved Lov om sikkerhed til søs fordelt på

administrative aktiviteter

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Kontrol

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Total, mio. kr./år 11,5 36,2 0,1 0,3 10,3 7,0 0,3 33,9 0,5 0,3 0,2 2,5 8,2 2,5 0,0 11,3 125,2

Andel i pct. 9 % 29 % 0 % 0 % 8 % 6 % 0 % 27 % 0 % 0 % 0 % 2 % 7 % 2 % 0 % 9 % 100 %

Informationsforpligtelserne under Lov om sikkerhed til søs er i høj grad dokumentationskrav

i forbindelse med driftsopgaver, der har til hensigt at sikre opretholdelsen

af sikkerheden om bord på skibene og forebyggelse af havforurening. De fleste

af processerne er manuelle. Det bliver f.eks. noteret undervejs, at vedligehold er

udført eller dokumenteret, eller at en brand- eller evakueringsøvelse er fuldført.

Derfor er hovedvægten på aktivitetsfordelingen i informationsindsamling og situationsbeskrivelse

hver med ca. en tredjedel. Da mange registreringer er sjældent

forekommende, har personalet et behov for at sætte sig ind i dem, hvorfor denne

aktivitet står for 9 pct. af fordelingen. De mange dokumentationskrav resulterer

naturligvis også i nogle omkostninger til kopiering, arkivering osv., hvilket er opgjort

til 9 pct. af fordelingen.

Rederier, der ejer skibe, som er godkendt af et klassifikationsselskab, har muligheden

for at vælge mellem at få udført syn af Søfartsstyrelsen eller det pågældende

klassifikationsselskab. Klassifikationsselskabet har beføjelse til at gennemføre ca.

80 pct. af det totale syn. De resterende 20 pct., der hovedsaglig er relateret til

arbejdsmiljøet ombord, kan udelukkende gennemføres af Søfartsstyrelsen. Undersøgelsen

har vist, at de samlede omkostninger, der er forbundet med de to forskellige

fremgangsmåder, er stort set identiske.

De administrative omkostninger forbundet med synene knytter sig til informationsindsamling

– forberedelsen til synet, hvor mange rederier har udarbejdet checklister,

som gennemgås inden synet, ligesom det skal planlægges, hvilke personer,

der eventuelt skal deltage i synet. Under selve synet er der typisk en eller flere

personer fra rederiet, der deltager i gennemgangen i skibet. Tiden indgår som en

administrativ omkostning og er lagt på kontrol og tilsyn.

9.5.2 Sømandsloven

Alle søfarende, der er ansat på danske skibe er omfattet af sømandsloven (LBK nr.

766 af 19/09/1995). Loven regulerer den søfarende i ansættelsesforholdet og indeholder

en række bestemmelser, der har til formål at beskytte den ansatte. Mønstringen

af besætningen og hviletidsreguleringen udgør de største byrder for virksomhederne.

Af de totale administrative omkostninger, der kan allokeres til sømandsloven,

kan 24,8 mio. kr. årligt, svarende til 83 pct. således henføres til to

bekendtgørelser, der regulerer disse områder.

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

82

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


Kravene til mønstring af besætningen følger bl.a. af sømandsloven og herunder

Bekendtgørelse om på- og afmønstring af søfarende (BEK nr. 1029 af

04/12/1996). Mønstring skal finde sted hver gang den søfarende til- eller fratræder

sin tjeneste i et af følgende skibe:

• Handelsskibe med en bruttotonnage over 20.

• Fiskeskibe med en bruttotonnage over 500.

Skibsføreren skal ved mønstring kontrollere, at lovgivningens forskrifter er opfyldt

for den pågældende søfarende, herunder navnlig de aldersmæssige, helbredsmæssige

og uddannelsesmæssige krav. Mønstringen sker ved, at et besætningsskema

eller en hyrekontrakt samt den søfarendes søfartsbog bliver udfyldt og underskrevet

af den søfarende og skibsføreren. Skibsføreren skal efterfølgende indberette de

relevante mønstringsoplysninger til Søfartsstyrelsen. Et eksemplar af samtlige udfyldte

besætningsskemaer skal efterfølgende opbevares ombord i en mappe (skibsbesætningslisten).

Bekendtgørelse om søfarendes hviletid (BEK nr. 515 af 21/06/2002) indeholder

regler om den søfarendes arbejds- og hviletid. Denne bekendtgørelse alene tegner

sig for 13,4 mio. kr. af de samlede, årlige omkostninger og udgør dermed den

mest omkostningsfulde enkeltstående bekendtgørelse for erhvervet.

Bekendtgørelsen regulerer udelukkende hvileperioden, og den enkeltes arbejdstid

vil derfor udgøre den resterende tid. Af bestemmelserne fremgår det, at den søfarende

skal have mindst en ugentlig hviledag samt fri på offentlige feriedage. Derudover

skal den søfarende have mindst ti timers hviletid pr. arbejdsdøgn, som ikke

må inddeles i mere end to hvileperioder, og der må maksimalt være 14 timer mellem

hvileperioderne. For at sikre, at hvileperioderne overholdes, skal der ombord

på skibet være slået vagtplaner op. Derudover skal hver enkelt af de søfarendes

samlede hviletid pr. døgn løbende registreres. Denne registrering skal finde sted i

et hviletidsskema, godkendt af Søfartsstyrelsen.

Administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative

aktiviteter

Tabel 9.7 herunder viser fordelingen af virksomhedernes interne administrative

omkostninger ved sømandsloven på administrative aktiviteter:

Tabel 9.7: Interne administrative omkostninger på samfundsniveau ved sømandsloven fordelt på administrative

aktiviteter

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Kontrol

Korrektion

Total, mio. kr./år 1,9 7,4 0,5 1,1 1,9 4,8 1,1 6,0 1,6 1,1 0,0 0,1 0,2 0,1 0,0 2,0 29,6

Andel i pct. 6 % 25 % 2 % 4 % 6 % 16 % 4 % 20 % 5 % 4 % 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % 7 % 100 %

Forholdene omkring indberetning af besætningsskemaet og registrering af hviletid

dominerer aktivitetsfordelingen på sømandsloven. Hovedaktiviteterne er indsamling

af information, kontrol, tekstbeskrivelse og arkivering, men også indsendelse

af information når op på en anseelig andel.

Tekstbeskrivelse

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

83

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


Der findes to forskellige måder, hvorpå virksomhederne kan håndtere indberetning

af mønstringsoplysninger til Søfartsstyrelsen. Efter den ene metode har rederen

opnået Søfartsstyrelsens tilladelse til at indberette mønstringsoplysningerne elektronisk.

Efter den anden metode indberettes oplysningerne manuelt. Dette sker i

praksis ved, at de søfarendes hyrekontrakter indsendes pr. post eller faxes til Søfartsstyrelsen

ved på- og afmønstring. Ca. 25 pct. af indberetningerne er elektroniske,

hvilket der er taget højde for ved standardiseringen af omkostningerne.

I forhold til hviletidsregistreringen skal besætningen udfylde uge- eller månedsskemaer

med deres hviletider, som bliver kontrolleret og underskrevet af deres

overordnede. Skemaerne bliver opbevaret på skibene i et halvt år og derefter

sendt til arkivering hos rederne. Aktiviteterne for disse regler er således overvejende

informationsindsamling, kontrol og tekstbeskrivelse.

9.5.3 Lov om skibes besætning

Besætningsfastsættelsen for det enkelte skib herunder sikring af, at besætningen

har de nødvendige kvalifikationer og tilstrækkelig uddannelse, er reguleret i Lov

om skibes besætning (LOV nr. 15 af 13/01/1997). Målingen viser, at de samlede

omkostninger forbundet med overholdelse af loven udgør 22,1 mio. kr. årligt på

samfundsniveau.

Besætningsfastsættelse

Formålet med besætningsfastsættelsen er at sikre, at der er den nødvendige drifts-

og sikkerhedsbesætning ombord til håndtering af de daglige opgaver og eventuelle

krisesituationer. Ifølge loven skal følgende skibe have udstedt et certifikat, der

indeholder en besætningsfastsættelse:

Alle passagerskibe.

Alle lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover.

Lastskibe med bruttotonnage under 20 i international fart.

Fiskeskibe over 45 meter i længde.

Fritidsfartøjer med en længde over 24 meter.

Det enkelte skibs besætning fastsættes eller ændres ved, at rederen ansøger Søfartsstyrelsen

herom.

Den enkelte ansøgning skal indeholde følgende oplysninger:

Registrering

Byggeår og værft

Tonnage, maskineffekt/maskineri

Type, anvendelse og fartområde

Indretning og udstyr

Klassifikation, herunder relevante klassenotationer

Klassenotation ved ”periodevis vagtfrit maskinrum”

Generelle arrangementtegninger

Forslag til besætningens størrelse og sammensætning, således at besætningens

størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver

af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed.

Kravene til virksomheden i forbindelse med besætningsfastsættelsen er både relateret

til den første fastsættelse af en besætning til et skib samt, når der efterfølgende

ønskes ændringer af denne. Proceduren ved fastsættelse af besætningen for

et skib indledes med, at rederen indsender sit forslag om fastsættelse af besætningen

til Søfartsstyrelsen. Det indsendte forslag danner udgangspunkt for den

efterfølgende dialog mellem Søfartsstyrelsen og rederen om den projekterede besætnings

størrelse og kvalifikationer.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

84


Ansøgning om besætningsfastsættelse er ikke en stor byrde på samfundsniveau,

idet kun 5 store og 20 små skibe årligt ansøger om besætningsfastsættelsen. Men

ansøgningen kan være omkostningskrævende for den enkelte virksomhed. Det er

ikke en større opgave, hvis det handler om et skib med udenlandsk flag, der indflages

til Danmark, og hvor den hidtil udenlandsk gældende besætningsfastsættelse

skal videreføres. Men hvis besætningsfastsættelsen skal ændres, eller den skal

fastsættes for et nyt skib, er der tale om en mere omfattende opgave.

Kvalifikation og uddannelse af de søfarende

Derudover indeholder Lov om skibes besætning en række krav, der skal sikre, at

de ombordværende søfarende er i besiddelse af tilstrækkelige kvalifikationer til at

udføre opgaver, de er ansat til at varetage.

Rederierne sikrer, at alle søfarende opfylder de for den pågældende stilling foreskrevne

uddannelses-, kvalifikations- og certifikatkrav. Originalbeviserne, der dokumenterer

dette, skal opbevares om bord. Derudover skal der på det enkelte skib

føres en fortegnelse, der indeholder oplysninger om den enkelte søfarende i forhold

til deres stilling om bord, deres helbredstilstand samt dokumentation for deres

kvalifikationer.

Interne administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative

aktiviteter

Tabel 9.8 herunder viser fordelingen af virksomhedernes interne administrative

omkostninger ved Lov om skibes besætning fordelt på administrative aktiviteter:

Tabel 9.8: Interne administrativeomkostninger på samfundsniveau ved lov om skibes besætning fordelt på

administrative aktiviteter

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Kontrol

Korrektion

Total, mio. kr./år 2,6 7,5 0,0 0,0 2,1 1,2 0,0 7,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 22,1

Andel i pct. 12 % 34 % 0 % 0 % 10 % 6 % 0 % 32 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 7 % 100 %

De største administrative omkostninger vedrørende Lov om skibes besætning vedrører

rederiernes administration af besætningens uddannelsesforhold. Uddannelsesadministration

og -planlægning er typisk en isoleret periodisk tilbagevendende

opgave i rederiernes administration. Administrationsmedarbejderne sætter sig ind i

pligten, samler information ind om status på besætningen, identificerer eventuelle

mangler, søger evt. dispensationer og dokumenterer besætningens uddannelsescertifikater.

De større rederier har udarbejdet faste introduktionskurser for deres medarbejdere,

hvor bl.a. lovgivningens regler bliver gennemgået. Behovet for uddannelse af

de søfarende vil ligeledes variere med antallet af besætningsmedlemmer samt den

løbende udskiftning af disse. Enkelte rederier har et fast tilknyttet instruktørkorps,

der ved nyansættelse af søfarende gennemgår et fast uddannelsesprogram, der

uddanner de søfarende inden for skibets indretning og de søfarendes generelle og

specielle opgaver.

Tekstbeskrivelse

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

85

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


9.5.4 Søloven

Søloven (LBK nr. 538 af 15/06/2004) regulerer en lang række forhold på søfartsområdet

bl.a. krav til virksomhederne ved registrering af skibe.

Reguleringen, der vedrører registrering af skibe, er placeret i flere forskellige regelværker.

Reglerne er, ud over i søloven, bl.a. placeret i Lov om sikkerhed til søs,

Lov om skibsmåling og Lov om dansk internationalt skibsregister. Registreringen

skal finde sted ved indflagning eller nybygning, eller når et skib er blevet erhvervet

i udlandet. Derudover er ejeren forpligtet til at anmelde til skibsregistrator, såfremt

der foretages ændringer i det registrerede skibs ejerforhold, navn, hjemsted, type,

tonnage, motoreffekt mv.

Søloven udstikker regler for, hvilke typer skibe, der skal registreres i de forskellige

registre samt, hvilke oplysninger, der skal dokumenteres ved den enkelte registrering.

Interne administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative

aktiviteter

Tabel 9.9 herunder viser fordelingen af virksomhedernes interne administrative

omkostninger ved søloven fordelt på administrative aktiviteter:

Tabel 9.9: Interne administrative omkostninger på samfundsniveau ved søloven fordelt på administrative aktiviteter

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Kontrol

Korrektion

Total, mio. kr./år 3,2 6,7 0,0 0,1 1,4 1,2 0,1 5,1 0,2 0,1 - - - - - 1,4 19,5

Andel i pct. 16 % 34 % 0 % 0 % 7 % 6 % 0 % 26 % 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 7 % 100 %

Informationsforpligtelserne i søloven har en overvægt af dokumentationskrav, der

skal udføres forholdsvist sjældent. Aktiviteterne, der udføres, er for størstedelen

manuelle uden it-understøttelse. Derfor er informationsindsamling og tekstbeskrivelse

de dominerende aktiviteter.

Derudover kan det nævnes, at der også er et forholdsvist højt niveau på aktiviteten

’sætte sig ind i informationsforpligtelsen’, hvilket er en konsekvens af, at skibsregistrering

udføres sjældent af rederierne, hvorfor der må bruges tid på denne

aktivitet.

Tekstbeskrivelse

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

86

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


9.6 Udvikling i de administrative omkostninger

Nedenstående tabel 9.10 viser udviklingen i de administrative omkostninger fra

november 2001 og frem til september 2004 på Søfartsstyrelsens område.

Tabel 9.10: Udviklingen i administrative omkostninger fra november 2001 og frem til september

2004 for Søfartsstyrelsen (nulpunktsmåling)

Sømandsloven (LBK nr. 766

af 19/09/1995)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger

i nov. 2001

(mio. kr./år)

Udvikling i administrative omkostninger

Omkostninger

ved basismålingen

(mio.

kr./år)

Nettoeffekt

kr. (mio.

kr./år)

Udvikling i

pct.

16.1 30.0 13.9 86.6 %

Søfartsstyrelsen i alt 196,3 210,2 13,9 7,1 %

Note: Tabellen viser den del af Søfartsstyrelsens lovgivning, hvor det administrative omkostningsniveau

har ændret sig i perioden. For den lovgivning, der ikke er nævnt, er omkostningerne

uændrede.

Samlet set er de administrative omkostninger steget med 13,9 mio. kr. årligt svarende

til 7,1 pct. af de administrative omkostninger i nov. 2001.

Stigningen kan henføres til to bekendtgørelser:

• Bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog (BEK nr. 744 af 04/09/2002), der

afløser Bekendtgørelse om skibsbøger (BEK nr. 162 af 26/03/1987). Bestemmelsen

om vedligeholdelse og opbevaring af tilsynsbogen om bord på skibet

fandtes ikke i den tidligere bekendtgørelse. Den generelle administration af tilsynsbogen

tager en halv time om året pr. skib.

• Bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv. (BEK nr. 515 af 21/06/02), der i

overensstemmelse med EU-forpligtelser indfører pligt til udarbejdelse og registrering

af hviletidsskemaer for hver af de ca. 10.000 ansatte på danske skibe.

Dette er opgjort pr. skib til at tage ca. 7 timer om måneden eller lidt under en

halv time pr. ansat, hvilket samlet set er forbundet med omkostninger på ca.

13 mio. kr. årligt.

9.7 Afgrænsning til anden lovgivning

Inden for søfartsområdet er der en lang række branchespecifikke sikkerheds- og

sundhedshensyn, der skal varetages. Disse hensyn medfører, at hele søfartsområdet

fremstår meget detailreguleret. Årsagen hertil er, at der inden for flere områder

af den lovgivning, der er gældende for de landebaserede virksomheder, gælder

en særlig regulering for søfartserhvervet. Eksempler herpå er, at arbejdsmiljø er

reguleret i Lov om sikkerhed til søs og ikke i arbejdsmiljøloven. Konsekvensen af

denne sektorspecifikke regulering er, at der ikke vil være sammenfald med ekstern

lovgivning.

9.8 Irritationsbyrder

De følgende to afsnit om irritationsbyrder og forslag til regelforenkling vil indeholde

en kort gennemgang af nogle af de vigtigste kommentarer, der er genereret gennem

de forskellige virksomhedsinterview. Virksomhedernes kommentarer er ikke

blevet underlagt en nærmere analyse, men er gengivet som inspiration for det

fortsatte arbejde med at minimere de administrative byrder for erhvervet.

87


Generelt er indtrykket, at administrationen og samarbejdet med Søfartsstyrelsen

fungerer fint. På enkelte områder har de adspurgte virksomheder dog påpeget irritationsmomenter.

Disse beskrives i det følgende.

En del af de adspurgte rederier oplever kravet om hviletidsregistrering som besværligt.

Registreringen kræver for meget manuelt arbejde, og den tidligere fremgangsmåde,

hvor det udelukkende var arbejdstiden, der blev registreret, foretrækkes.

Der er yderligere en gruppe, der påpeger, at efter som deres skibe ligger stille

hver nat, og der derfor ikke arbejdes, opleves registreringen som overflødig.

Enkelte af de adspurgte oplever samarbejdet med Søfartsstyrelsen omkring syn af

skibene som ineffektivt og ufleksibelt. Gennemgangen af det enkelte skib optager

for meget af virksomhedens tid og burde kunne begrænses.

Derudover har enkelte af de adspurgte påpeget, at dokumentationen over møderne

i Sikkerhedsudvalget er tidskrævende. Især på de mindre skibe, hvor besætningen

består af få personer, som taler sammen hele tiden, virker kravet om skriftlig

dokumentation på flere områder overflødig.

9.9 Forslag til regelforenkling

Der er generelt inden for søfartserhvervet er en god forståelse for, at erhvervet er

præget af detaljeret regulering, hvilket på mange områder er en fordel for et erhverv,

der hovedsageligt operer globalt.

Flere af virksomhederne påpeger, at de ønsker at kunne indberette besætningsskemaerne

på en anden måde end ved manuel håndtering via fax. Virksomhederne

foreslår en internetbaseret løsning. Denne digitale indberetningsmulighed vil være

mulig at anvende for de fleste virksomheder uden de store anskaffelsesomkostninger.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

88


10. Erhvervs- og Byggestyrelsen

I dette kapitel præsenteres omkostningerne på Erhvervs- og Byggestyrelsens område.

Først præsenteres en oversigt over den lovgivning, som administreres af

Erhvervs- og Byggestyrelsen, og som indgår i målingen. Afsnittet efterfølges af en

gennemgang af de metodiske udfordringer i forbindelse med målingen, dernæst af

en oversigt over de samlede omkostninger og omkostningernes fordeling på type

af regulering. Endvidere gives en mere deatljeret beskrivelse af de mest byrdefulde

love. Endelig afsluttes kapitlet med en præsentation af afgrænsning til anden lovgivning,

irritationsbyrder og forslag til regelforenklinger.

10.1 Beskrivelse af Erhvervs- og Byggestyrelsens lovgivning

Erhvervs- og Byggestyrelsen administrerer love og regler inden for områderne

bolig, byggeri og erhverv.

På boligområdet administrerer Erhvervs- og Byggestyrelsen lovgivning om bygnings-

og boligregistrering, ejerboliger, andelsboliger og erhvervslejemål.

På byggeområdet administrerer Erhvervs- og Byggestyrelsen bl.a. byggeloven, og

herunder også reglerne i bygningsreglementerne, som er udstedt med hjemmel i

byggeloven. Reglerne retter sig mod bygherrer, men berører også arkitekter, ingeniører

og entreprenører.

På erhvervsområdet administrerer Erhvervs- og Byggestyrelsen lovgivning vedr.

erhvervsfremme og erhvervsudvikling samt eksportkontrol. Lovgivningen på dette

område vedrører især kommuner og amter, men indeholder også bestemmelser for

en række virksomheder, der importerer og eksporterer varer.

Mere konkret varetager Erhvervs- og Byggestyrelsen bl.a. administrationen af følgende

lovområder:

Byggelovgivningen:

− Bygningsreglement 1995 (erhvervs- og etagebygger) (RGM nr. 4002 af

13/02/1995)

− Bygningsreglement 1998 (småhuse) (BEK nr. 60027 af 25/06/1998)

− Bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer

(BEK nr. 118 af 13/03/2002)

Erhvervslejeloven (LOV nr. 934 af 20/12/1999)

Et generelt træk ved de krav, der indgår i lovgivningen under Erhvervs- og Byggestyrelsen,

er, at pligterne ofte håndteres af andre virksomheder end de, der direkte

er pålagt kravene.

Det gælder eksempelvis på området for ansøgning om byggetilladelser, hvor kravene

er pålagt bygherren, men hvor de i realiteten varetages af de virksomheder,

der gennemfører byggeriet, det vil sige, arkitekter, ingeniører og entreprenører.

Det gælder også i forhold til administrationen af kravene under erhvervslejeloven,

hvor kravene i princippet er pålagt ejendomsejerne, men hvor opgaverne i realiteten

varetages af administrationsselskaber. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af

håndteringen af kravene i gennemgangen af de administrative omkostninger for de

mest omkostningsfulde love.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

89


10.2 Metodiske udfordringer

I dette afsnit præsenteres de metodiske udfordringer, der er specifikt relateret til

byggelovgivningen:

Opgørelse af populationer og hyppigheder:

Erhvervs- og Byggestyrelsen har gennemgået informationsforpligtelser og

oplysningskrav med henblik på at oplyse om populationer og hyppigheder.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i den forbindelse bl.a. lavet udtræk på antallet

af byggesager inden for perioden medio 2003 til medio 2004. De resterende

tal for populationer og hyppigheder er fundet gennem andre kilder

herunder Danmarks Statistik og kontakt til relevante brancheorganisationer.

Endelig er der på områder, hvor der ikke foreligger data foretaget

ekspertskøn af populationer og hyppigheder på baggrund af viden om de

øvrige populationer og generelle erfaringer.

Afgrænsning af målingen af byggelovgivningen:

AMVAB målingen omfatter private virksomheder. Kravene i byggelovgivningen

er pålagt bygherren. Målingen af byggeloven omfatter derfor de

byggerier, der gennemføres på vegne af private virksomheder og de byggerier,

der gennemføres af private bygherrer med henblik på videresalg.

Målingen omfatter dermed ikke byggerier til helårsbeboelse, institutionsbyggeri,

bygninger til fritidsformål mv., som ejes af privatpersoner eller offentlige

myndigheder.

10.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger

tabel 10.1 viser de administrative omkostninger for de love og bekendtgørelser,

der administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Tabel 10.1: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Administrative omkostninger i kr./pct.

Samfundsniveau

(mio. kr./år)

Andel af

styrelsens

saml. omkostninger

(pct.)

Andel af de

saml. omkostninger

for

ministeriet

(pct.)

Bekendtgørelse af byggelov (LBK nr. 452 af 24/06/1998) 119,8 69,3 % 1,4 %

Erhvervslejeloven (LOV nr. 934 af 20/12/1999) 45,8 26,5 % 0,5 %

Lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers

retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande (LBK nr.

612 af 25/06/2003)

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller mv. (LOV nr.

308 af 17/05/1995)

Lov om bygnings- og boligregistrering (LBK nr. 767 af

12/09/2002)

3,4 1,9 % 0,0 %

2,7 1,6 % 0,0 %

0,8 0,4 % 0,0 %

Lov om ejerlejligheder (LBK nr. 647 af 25/07/1995) 0,3 0,2 % 0,0 %

Statsbyggeloven (LOV nr. 228 af 19/05/1971) 0,2 0,1 % 0,0 %

Erhvervs- og Byggestyrelsen i alt 172,9 100,0 % 2,0 %

Det fremgår af tabel 10.1, at virksomhedernes administrative omkostninger ved

overholdelsen af kravene i den del af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning,

der administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen, samlet set, udgør ca. 172,9

mio. kr. årligt.

90


Tabel 10.1 viser desuden, at virksomhedernes administrative omkostninger ved

opfyldelse af kravene i byggeloven til bygherrer, der er private virksomheder (LBK

nr. 452 af 24/06/1998), udgør 119,8 mio. kr. årligt, svarende til ca. 69 pct. af de

administrative omkostninger under Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Tabel 10.1 viser derudover, at virksomhedernes samlede administrative omkostninger

ved overholdelsen af pligterne i erhvervslejeloven (LOV nr. 934 af

20/12/1999), udgør 45,8 mio. kr. årligt, svarende til ca. 26 pct. af de administrative

omkostninger under Erhvervs- og Byggestyrelsen.

10.4 ABC-fordeling

Som det fremgår af tabel 10.2 herunder, kan langt hovedparten (ca. 98 pct.) af

lovgivningen, der administreres under Erhvervs- og Byggestyrelsen, henføres til

national regulering (C-regulering), hvilket svarer til administrative omkostninger på

ca. 169,3 mio. kr. årligt.

Tabel 10.2: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser, ABC-fordeling

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

ABC- fordeling (i mio. kr./år) ABC- fordeling (i pct.)

A B C A B C

Bekendtgørelse af byggelov (LBK nr. 452 af 24/06/1998) 0,0 0,3 119,5 0,0 % 0,3 % 99,7 %

Erhvervslejeloven (LOV nr. 934 af 20/12/1999) 0,0 0,0 45,8 0,0 % 0,0 % 100,0 %

Lov om anvendelsen af visse af De europæiske Fællesskabers

retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande

(LBK nr. 612 af 25/06/2003)

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller mv. (LOV

nr. 308 af 17/05/1995)

Lov om bygnings- og boligregistrering (LBK nr. 767 af

12/09/2002)

0,0 3,3 0,0 0,8 % 99,2 % 0,0 %

0,0 0,0 2,7 0,0 % 0,1 % 99,9 %

0,0 0,0 0,8 0,0 % 0,0 % 100,0 %

Lov om ejerlejligheder (LBK nr. 647 af 25/07/1995) 0,0 0,0 0,3 0,0 % 0,0 % 100,0 %

Statsbyggeloven (LOV nr. 228 af 19/05/1971) 0,0 0,0 0,2 0,0 % 0,0 % 100,0 %

Erhvervs- og Byggestyrelsen i alt 0,0 3,6 169,3 0,0 % 2,1 % 97,9 %

Tabel 10.2 viser samtidig, at ca. 2 pct. af lovgivningen under Erhvervs- og Byggestyrelsen,

svarende til administrative omkostninger på ca. 3,6 mio. kr. årligt, kan

henføres til EU-regler og øvrige internationale forpligtelser, hvor implementeringen

er overladt til de enkelte medlemslande (B-regulering).

10.5 De mest administativt omkostningsfulde love

I det følgende gennemgås de mest administrativt omkostningsfulde love og bekendtgørelser

på Erhvervs- og Byggestyrelsens område.

Gennemgangen omfatter byggelovgivningen og erhvervslejelovgivningen i

forhold til, hvilke krav der især pålægger virksomhederne administrative omkostninger,

hvilke aktiviteter, der medfører de største omkostninger for virksomhederne,

hvilke virksomheder, der er berørt under de enkelte hovedområder samt evt.

specielle karakteristika for de enkelte segmenter.

91


10.5.1 Virksomhedernes omkostninger ved byggelovgivningen

De generelle lovgivningsmæssige rammer for byggeri er samlet i byggeloven (LBK

nr 452 af 24/06/1998), der udstikker de overordnede rammer for udførelsen og

indretningen af byggerier. Byggerierne skal herudover opfylde kravene i bygningsreglementerne,

som har hjemmel i byggeloven – dvs. bygningsreglement 1995

(erhvervs- og etagebyggeri) og bygningsreglement 1998 (småhuse) med tilhørende

tillæg.

Hovedanvendelsesområdet for bygningsreglement 1995 er etageboligbyggeri samt

alle former for erhvervs- og institutionsbyggerier, mens bygningsreglement 1998

primært omfatter krav i forhold til opførelse af enfamiliehuse, sommerhuse samt

byggeri af garager, udhuse og lignende mindre bygninger i forbindelse med enfamilieshuse.

Reglementerne regulerer bl.a. ansøgning om byggetilladelse, krav til

byggeriets indretning, konstruktion, brandsikring mv.

Kravene i byggeloven og de tilhørende bygningsreglementer administreres af kommunerne,

som meddeler byggetilladelse efter ansøgning herom. Ansøgningen skal

bl.a. indeholde en beskrivelse af byggearbejdet, situationsplan og tegninger af

byggearbejdet.

Figur 10.1 herunder viser sammenhængen mellem byggeloven, tilhørende bekendtgørelser

og de væsentligste, identificerede informationsforpligtelser og oplysningskrav:

Figur 10.1: Oversigt over byggelovgivningen

Love og

bekendtgørelser

Byggeloven

Bygningsreglement 1995

(inkl. tillæg)

Bygningsreglement 1998

(inkl. tillæg)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Informationsforpligtelser

Ansøgning om

byggetilladelse

Anmeldelse af

byggearbejder

Oplysningskrav

Obligatoriske krav:

• Datering og underskrivelse

• Identifikation af ejendommen

• Evt. dispensationer

• Beskrivelse af bygningens benyttelse

• Bilag med relevant tegningsmateriale

Særlige krav:

• Brandteknisk dokumentation

• Attestering af landinspektør

• Overholdelse af lydmæssige krav

• Information for byggeriets faser mhp.

tilsyn

•Antenner

•Avls- og driftsbygninger, vindmøller

•Datering og ejers underskrift

•Dispensationer

•Identifikation og beskrivelse af

byggearbejde

•Nedrivning

•Ombygninger og forandringer

Det følgende indeholder en gennemgang af kravene i hhv. bygningsreglement

1995 (erhvervs- og etagebyggeri) og bygningsreglement 1998 (småhuse).

92


Bygningsreglement 1995 (erhvervs- og etagebyggeri)

Kravene til opførelsen af erhvervs- og etagebyggerier er samlet i såvel reglementet

som i tilhørende tillæg. De relevante love og bekendtgørelser er listet herunder:

Bygningsreglement 1995 (RGM 4002 af 13/02/1995)

Tillæg 1 (BEK nr. 11382 af 07/07/2000)

Tillæg 2 (BEK nr. 11784 af 04/01/2001)

Tillæg 3 (BEK nr. 12251 af 24/09/2001)

Tillæg 4 (BEK nr. 9049 af 21/02/2002)

Tillæg 5 (BEK nr. 9272 af 07/05/2003)

Tillæg 6 (BEK nr. 9831 af 17/12/2003)

Tillæg 7 (BEK nr. 9332 af 18/03/2004)

Tillæg 8 (BEK nr. 9333 af 18/03/2004)

Tillæg 9 (BEK nr. 9392 af 26/04/2004)

Kravene i disse love og bekendtgørelser kan samles i to grupper:

Obligatoriske krav til ansøgning om byggetilladelse mv.

Særlige krav til ansøgning om byggetilladelse mv.

Førstnævnte omfatter generelle og obligatoriske krav for alle ansøgninger om byggetilladelser

mv., mens de særlige krav kun stilles til virksomhederne, hvis kommunalbestyrelsen

i den pågældende kommune skønner, at det er nødvendigt for at

udstede byggetilladelsen.

De obligatoriske krav til ansøgning om byggetilladelser mv. omfatter følgende:

Datering og underskrivelse af ansøgningen

Oplysninger til identifikation af ejendommen eller enheden

Oplysning om de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter

og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med,

herunder en begrundet ansøgning om evt. dispensationer eller tilladelser

Oplysning om benyttelsen af bebyggelsen

Bilag med relevant tegningsmateriale

Sidstnævnte omfatter bl.a. tegninger over grundens størrelse, beliggenheden af

tilstødende eller omliggende bebyggelser, beregning af bebyggelsesprocenten, statistiske

beregninger, oplysning om materialer og konstruktioner og oplysning om

vand- og afløbsforhold mv.

De særlige krav til ansøgning om byggetilladelse træder i kraft, såfremt kommunalbestyrelsen

i den pågældende kommune skønner, at det er nødvendigt for udstedelse

af byggetilladelsen. Kravene omfatter bl.a.:

Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning mv.

Oplysninger om grundstykkets størrelse mv. (attesteres af landinspektør)

Information om byggearbejdets faser med henblik på tilsyn

Dokumentation for overholdelse af lydmæssige krav

Om byggearbejdet er projekteret i forhold til de lempeligere ombygningsbestemmelser.

Beregninger vedrørende de bærende konstruktioner (attesteres af anerkendt

statiker).

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

93


Bygningsreglement 1998 (småhuse)

Som det er tilfældet for opførelsen af erhvervs- og etagebyggerier, er kravene til

opførelse af småhuse mv. samlet i såvel reglementet som tilhørende tillæg. De

relevante love og bekendtgørelser er listet herunder:

Bygningsreglement 1998 (BEK nr. 60027 25/06/1998)

Tillæg 1 (BEK nr. 11783 af 04/02/2001)

Tillæg 2 (BEK nr. 12252 af 24/09/2001)

Tillæg 3 (BEK nr. 9048 af 21/02/2002)

Tillæg 4 (BEK nr. 9271 af 07/05/2003)

Tillæg 5 (BEK nr. 9390 af 26/04/2004).

Tilsvarende kravene i bygningsreglement 1995 kan kravene i disse bekendtgørelser

samles i to grupper:

• Obligatoriske krav til ansøgning om byggetilladelse mv.

• Særlige krav til ansøgning om byggetilladelse mv.

Overordnet er der tale om samme krav i forbindelse med indhentning af byggetilladelse

til erhvervsbyggeri.

De obligatoriske krav til ansøgning om byggetilladelser mv. omfatter primært

følgende:

Anmeldelse af byggearbejdet

Datering og underskrivelse af ansøgningen

Oplysninger til identifikation af ejendommen eller enheden

Oplysning om de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter

og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid med,

herunder en begrundet ansøgning om evt. dispensationer eller tilladelser.

Beskrivelse af byggearbejdet, herunder situationsplan og tegninger.

De særlige krav til ansøgning om byggetilladelse træder i kraft, såfremt kommunalbestyrelsen

i den pågældende kommune skønner, at det er nødvendigt for udstedelse

af byggetilladelsen. Kravene omfatter bl.a.:

Yderligere oplysninger og tegningsmateriale, som er nødvendige for at give

byggetilladelse.

Oplysninger om grundstykkets størrelse mv. (attesteres af landinspektør)

Dokumentation for overholdelse af lydmæssige krav

Virksomheder omfattet af målingen

AMVAB målingen omfatter private virksomheder. Kravene i byggelovgivningen er

pålagt bygherren. Målingen af byggeloven omfatter derfor de byggerier, der gennemføres

på vegne af private virksomheder og de byggerier, der gennemføres af

private bygherrer med henblik på videresalg.

I forhold til bygningsreglement 1995 (erhvervs- og institutionsbyggerier) omfatter

målingen dermed private bygherrer, der udfører erhvervsbyggerier, mens målingen

af omkostningerne forbundet med bygningsreglement 1998 (småhuse) omfatter

private bygherrer, der bygger parcelhuse, typehuse mv., og derefter videresælger

disse til privatpersoner. Tabel 10.3 herunder viser antallet af afgivne byggetilladelser

i perioden fra 1. juni 2003 til 30. juni 2004 fordelt på byggetyper og

ejerformer:

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

94


Tabel 10.3: Antal afgivne tilladelser fordelt på byggesagstype og ejerformer i hele landet

i perioden medio 2003 til medio 2004

Nybyggeri

Om-/tilbygning

Anmeldelser

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Privatpersoner, inkl. I/S

Ejerformer

A/S, ApS og andre selskaber

Helårsbeboelse 6.257 2.157 8.414

Produktions- og lagerbyggeri 474 399 873

Handel, transport, kontor mv. 372 583 955

Institutioner 27 29 56

Fritidsformål 3.319 204 3.523

Mindre bygninger 2.331 155 2.486

I alt 12.780 3.527 16.307

Helårsbeboelse 16.964 769 17.733

Produktions- og lagerbyggeri 576 628 1.204

Handel, transport, kontor mv. 839 1.042 1.881

Institutioner 63 74 137

Fritidsformål 4.477 60 4.537

Mindre bygninger 984 24 1.008

I alt 23.903 2.597 26.500

Helårsbeboelse 1.371 144 1.515

Produktions- og lagerbyggeri 3.876 94 3.970

Handel, transport, kontor mv. 31 38 69

Institutioner 0 3 3

Fritidsformål 280 2 282

Mindre bygninger 17.478 1.596 19.074

I alt 23.036 1.877 24.913

Total 59.719 8.001 67.720

Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen på baggrund af kommunernes registreringer i Bygnings-

og Boligregisteret (BBR).

Tabel 10.3 viser, at der i perioden er registreret i alt 67.720 byggesager. Målingen

omfatter byggerier, der gennemføres af private bygherrer på vegne af privatpersoner

og private virksomheder.

I tabel 10.4 herunder er byggesagerne fordelt efter byggesagstype samt store og

små bolig- og erhvervsbyggerier.

Tabel 10.4: Fordeling af byggesager efter byggesagstype, størrelse mv., hele landet i

perioden medio 2003 til medio 2004

Små boliger Små erhverv Store boliger Store erhverv I alt

Nybyggeri 2.172 1.413 759 471 4.815

Om-/tilbygning 294 2.417 1.808 806 5.324

Anmeldelser 1.441 3.032 610 1.011 6.093

I alt 3.907 6.861 3.177 2.287 16.232

Note: Tallene i tabellen er afrundede

I alt

95


De byggerier, der ejes af privatpersoner eller offentlige myndigheder, og som anvendes

til helårsbeboelse, institutionsbyggeri, fritidsformål samt mindre bygninger

(carporte o. lign), er ikke medtaget i tabel 10.4 ovenfor, da de ikke er omfattet af

målingen.

Boligbyggerierne omfatter byggerier, der anvendes til helårsbeboelse og fritidsformål

samt mindre bygninger som f.eks. garager. Erhvervsbyggerierne omfatter

produktions- og lagerbyggeri, bygninger til handel, transport, kontor mv.

Små boliger omfatter byggesager, der er behandlet efter bygningsreglement 1998

(småhuse). Antallet af byggesager for de øvrige byggerier er opgjort efter både

bygningsreglement 1995 (erhvervs- og etagebyggeri) og bygningsreglement 1998

(småhuse). Det antages i målingen, at 75 pct. af erhvervsbyggerierne, der har fået

tilladelse i forhold til bygningsreglement 1995, er små byggerier omfattende produktions-

og lagerbyggerier, kontorbyggerier mv.

Virksomhedernes håndtering af kravene i bygningsreglementerne

Selv om kravene i bygningsreglementerne er pålagt bygherren, varetages såvel

byggeriet som det administrative arbejde normalt af entreprenører, ingeniører og

arkitekter på vegne af bygherren. De rådgivende ingeniører og arkitekter udspecificerer

ikke omkostningerne forbundet med ansøgningen om byggetilladelse mv. i

opgørelsen til bygherren af det samlede honorar. Opgørelsen af bygherrernes omkostninger

ved ansøgningen om byggetilladelser mv. er derfor foretaget på baggrund

af interview med rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører.

Interviewene med virksomhederne har vist, at det administrative arbejde hos entreprenørerne

varetages af medarbejdere med enten arkitekt- eller ingeniørmæssig

baggrund. Eftersom håndteringen af kravene i entreprenørvirksomhederne dermed

kan sidestilles med håndteringen af kravene i arkitekt- og ingeniørvirksomheder, er

der i målingen ikke foretaget nogen segmentering i forhold til entreprenørvirksomheder.

Undersøgelsen viser desuden, at arkitektvirksomhederne normalt varetager udarbejdelsen

af selve ansøgningen og tegninger, mens ingeniørerne normalt udarbejder

de nødvendige beregninger herunder især konstruktions- og brandtekniske

beregninger.

Interviewene med virksomhederne viser, at der i forbindelse med etablering af

erhvervsbyggerier normalt udarbejdes tre sæt tegninger. For det første udarbejder

arkitekter og ingeniører et sæt tegninger i forbindelse med planlægningen af byggeprojektet.

Dernæst udarbejdes et sæt tegninger i forbindelse med ansøgning om

byggetilladelse, som bl.a. indeholder dokumentation for bærende konstruktioner

og brandforhold herunder anvendte branddøre mv. Endelig udarbejdes et sæt tegninger

i forbindelse med selve byggeriet, som i højere grad indeholder bygningstekniske

detaljer.

Denne måling omfatter de administrative omkostninger, der direkte kan henføres

til administrative aktiviteter, som virksomhederne udfører for at efterleve kravene i

lovgivningen. Derfor medtages alene virksomhedernes omkostninger til udarbejdelse

af tegninger i forbindelse med ansøgning om byggetilladelser. De øvrige tegninger

vurderes i målingen at indgå som en del af virksomhedernes almindelilge

drift, og dermed som forretningsadministration.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

96


Karakteristika for segmenter og normalt effektive virksomheder

De administrative omkostninger er på baggrund af interviewene med ingeniører,

arkitekter og entreprenører standardiseret ud fra en antagelse om, at kompleksiteten

af ansøgningen om byggetilladelser varierer alt efter de enkelte byggesager.

Således vil de administrative omkostninger forbundet med ansøgningen om byggetilladelse

normalt være større for erhvervsbyggerier, end tilfældet er for boligbyggerier.

Det skyldes, at erhvervsbyggerierne normalt er større, hvor der typisk stilles

større krav til brandtekniske beregninger og tegninger, end det er tilfældet for

boligbyggerier.

Administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative

aktiviteter

Som nævnt ovenfor opgøres de administrative omkostninger forbundet med overholdelse

af kravene i byggelovgivningen, som eksterne omkostninger, set fra bygherrens

side. Det gælder dog ikke for byggerier af små boliger, hvor bygherren

selv varetager det administrative arbejde. Tabel 10.5 herunder viser fordelingen af

virksomhedernes interne omkostninger fordelt på administrative aktiviteter i forbindelse

med byggerier af småboliger.

Tabel 10.5: Interne administrative omkostninger på samfundsniveau ved byggelovgivningen fordelt på

administrative aktiviteter (små byggerier)

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Kontrol

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Total, mio. kr./år 0,0 0,7 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,3 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,4 2,9

Andel i pct. 0 % 26 % 2 % 0 % 0 % 2 % 0 % 20 % 9 % 0 % 0 % 28 % 0 % 0 % 0 % 13 % 100 %

Det fremgår af tabel 10.5, at de private bygherrers interne administrative omkostninger

udgør ca. 2,9 mio. kr. årligt, svarende til ca. 2,4 pct. af virksomhedernes

samlede årlige administrative omkostninger under byggelovgivningen, herunder

også virksomhedernes eksterne omkostninger.

Det fremgår desuden, at:

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

28 pct. af det interne tidsforbrug i forbindelse med byggeri af småhuse er

forbundet med møder med eksterne parter, herunder møder med sagsbehandlere,

brandinspektører mv. i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

26 pct. af det interne tidsforbrug i forbindelse med byggeri af småhuse er

forbundet med informationsindsamling, herunder indsamling af de nødvendige

oplysninger til ansøgningen om byggetilladelse.

20 pct. af det interne tidsforbrug i forbindelse med småhusbyggerier anvendes

på tekstbeskrivelse, herunder udarbejdelse af selve ansøgningen

om byggetilladelse.

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

97

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


10.5.2 Virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervslejelovgivningen

Erhvervslejeloven (LOV nr. 934 af 20/12/1999) indeholder generelt bestemmelser

for leje herunder fremleje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse.

Erhvervslejeloven bygger på en høj grad af aftalefrihed, hvilket betyder, at lejer og

udlejer, ud over lejens størrelse og regulering, selv skal tage stilling til en række

forhold, herunder lejeforholdets varighed, fordelingen af vedligeholdelsespligten

mv. På en række områder suppleres aftalefriheden af fravigelige (deklaratoriske)

krav, dvs. regler, der finder anvendelse, medmindre parterne har aftalt andet. Det

gælder lejens størrelse og regulering, vedligeholdelse af det lejede mv.

På andre områder indeholder erhvervslejeloven bestemmelser, der ikke kan fraviges

ved aftale til skade for lejeren (beskyttelsespræceptive bestemmelser). Det

gælder bl.a. reglerne om opsigelse og ophævelse fra udlejerens side.

Erhvervslejeloven indeholder primært oplysningspligter til tredjepart, herunder

f.eks. udarbejdelsen af lejeaftale, udarbejdelsen af et forbrugsregnskab, varsling

ved ombygningsarbejde, oplysninger om forhøjelse af leje (evt. som følge af forbedringer).

15

Figur 10.2 herunder viser de væsentligste, identificerede informationsforpligtelser

og oplysningskrav:

Figur 10.2: Oversigt over erhvervslejelovgivningen

Love og

bekendtgørelser

Erhvervslejeloven

Informationsforpligtelser

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Udarbejdelse af lejeaftale

(oplysningspligt til 3. part)

Udarbejdelse af

forbrugsregnskab

(oplysningspligt til 3. part)

Varsling ved

ombygningsarbejde

(oplysningspligt til 3. part)

Oplysning om lejeændring

(oplysningspligt til 3. part)

Oplysningskrav

• Dato for regulering vedr. fremtidige

skatte- og afgiftsændringer

• Specifikation af udgifter

• Specifikation af lejers samlede

udgift, vedr. varme, varmt vand,

herunder hvorledes lejerens andel

af de samlede udgifter er beregnet

• Oplysning om iværksættelse af

arbejde

• Oplysning om lejeændring pga.

ombygning

• Oplysning om forhøjelse af leje

• Oplysning om nedsættelse af leje

• Indkaldelse til evt. forhandlinger

15 Erhvervslejeloven regulerer forholdet mellem to parter, nemlig lejer og udlejer. Kravene

omfatter hovedsageligt kravene til udlejere om afgivelse af oplysninger til lejere.

98


Virksomheder omfattet af målingen

Erhvervslejeloven omfatter alle virksomheder, der udlejer, herunder fremlejer,

lokaler til andet end beboelse. Normalt varetages administrationen af ejendommene,

herunder alt fra at finde lejer til indgåelse af kontrakt og opsigelse af lejeforholdet,

ikke af ejendomsejerne, men af ejendomsadministratorer. Målingen er derfor

baseret på interview med ejendomsadministrationsselskaber.

Ejendomsejerne betaler normalt ejendomsadministratorerne et fast beløb for administrationen

af et givent lejemål (”flat rate-betaling”). Ejendomsejernes omkostninger

til administratorerne er derfor opgjort på baggrund af interview med ejendomsadministratorer

om den tid, de bruger på at opfylde informationsforpligtelserne

i lovgivningen. Tidsforbruget er efterfølgende omregnet til eksterne omkostninger

for ejendomsejerne ved anvendelse af timesatsen for de relevante medarbejdere

hos administrationsselskaberne.

De enkelte interviewede ejendomsadministrationsselskaber er udvalgt således, at

de dækker både mindre administrationer med og uden en blanding mellem bolig og

erhverv samt større administrationer med en væsentlig portefølje.

Den tid, der medgår til opfyldelsen af de enkelte informationsforpligtelser, hænger

naturligvis sammen med, hvor mange lejemål den enkelte administration har.

Standardiseringen er derfor foretaget på baggrund af de medgåede omkostninger

pr. lejemål.

Virksomhedernes håndtering af kravene

Håndteringen af kravene er ret forskellig alt afhængig af selskabernes størrelse og

typen af lejemål, de udlejer. Dog anvender selskaberne normalt ekstern bistand

ved udarbejdelsen af forbrugs- og varmeregnskabet, ligesom de selskaber, der har

haft sager om ombygning (brandsikring), ligeledes har anvendt ekstern bistand fra

arkitekter og ingeniører.

Desuden anvender ejendomsadministrationerne i varierende grad bistand fra advokater

til tungere juridiske opgaver (f.eks. udarbejdelse af specielle lejekontrakter)

og ejendomsmæglere til selve formidlingen af lejemålet. Denne gruppe af eksterne

omkostninger er inkluderet i ejendomsejernes eksterne omkostninger til

ejendomsadministratorerne.

Karakteristika for segmenter og normalt effektive virksomheder

Der er generelt stor forskel på administrationsselskabernes praksis omkring indgåelse

af lejeaftaler. Generelt kan det siges, at jo mindre lejemålet er, jo mere

standardiseret vil lejeaftalen være. Omvendt forudsætter større lejemål typisk en

individuel tilpasning af en standardkontrakt eller en fuldstændig individuelt udarbejdet

lejeaftale. Interviewene viste, at der primært blev anvendt standardkontrakter

for lejemål under 200 m 2 .

Tidsforbruget ved indgåelsen af en lejeaftale hænger sammen med, i hvor høj grad

der er blevet forhandlet mellem parterne. Indgåelsen af en lejeaftale på en standardkontrakt

kræver typisk 4-5 timers arbejde, mens indgåelsen af en individuelt

forhandlet kontrakt typisk tager 35-40 timer.

I sjældne tilfælde anvender administrationsselskabet en ejendomsmægler til formidlingen

af lejeaftalen. Hvis aftalen indgås af ejendomsmægler, vederlægges

mægleren med en procentdel af omsætningen (lejen). Beløbet dækker imidlertid

også den almindelige ejendomsformidling, og det er derfor ikke muligt at sige præcis,

hvor stor en andel, der vedrører selve lejeaftalen.

Pligten til at udarbejde forbrugsregnskab løses normalt ved, at vandforbruget

indregnes i lejen, mens varmeregnskabet udarbejdes af en ekstern leverandør på

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

99


samme måde som for normale beboelseslejemål. Normalt udarbejder ejendomsadministrationsselskabet

forbrugsregnskabet på baggrund af de oplysninger, som

selskabet modtager fra den eksterne leverandør, der foretager den fysiske aflæsning.

Det forekommer dog også, at den eksterne leverandør står for selve udarbejdelsen

af varmeregnskabet på baggrund af fordelingstal fra administrationsselskabet.

De administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative

aktiviteter

Som nævnt ovenfor opgøres de administrative omkostninger forbundet med overholdelse

af kravene i erhvervslejeloven som eksterne omkostninger set fra ejendomsejernes

side. Virksomhedernes eksterne omkostninger ved erhvervslejeloven

udgør således 100 pct. af virksomhedernes samlede administrative omkostninger,

svarende til 45,8 mio. kr. årligt.

10.6 Udviklingen i virksomhedernes administrative omkostninger

Nedenstående tabel 10.6 viser udviklingen i de administrative omkostninger fra

november 2001 og frem til september 2004 på Erhvervs- og Byggestyrelsens område.

Tabel 10.6: Udviklingen i administrative omkostninger fra november 2001 og frem til september

2004 for Erhvervs- og Byggestyrelsen (nulpunktsmåling)

Bekendtgørelse af byggelov (LBK nr. 452 af

24/06/1998)

Lov om ejerlejligheder (LBK nr. 647 af

25/07/1995)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger

i nov. 2001

(mio. kr./år)

Udvikling i administrative omkostninger

Omkostninger

ved basismålingen

(mio. kr./år)

Nettoeffekt

(mio. kr./år)

Udvikling i

procent

113,8 119,8 6,0 5,3 %

0,0 0,3 0,3 -

Statsbyggeloven (LOV nr. 228 af 19/05/1971) 0,0 0,2 0,2 -

Erhvervs- og Byggestyrelsen i alt 166,4 172,9 6,5 3,9 %

Note: Tabellen viser den del af Erhvervs- og Byggestyrelsens lovgivning, hvor det administrative

omkostningsniveau har ændret sig i perioden. For den lovgivning, der ikke er nævnt er omkostningerne

uændrede.

Samlet set, er virksomhedernes administrative omkostninger, ved opfyldelsen af

kravene i lovgivningen under Erhvervs- og Byggestyrelsen, steget med ca. 6,5

mio. kr. årligt svarende til en samlet stigning på ca. 3,9 pct. siden regeringens

tiltræden i nov. 2001. Stigningen kan henføres til følgende:

Tillæg 8 til Bygningsreglement 1995, hvormed kommunalbestyrelsen kan

forlange brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget

for de valgte brandsikkerhedstiltag. Interviewene med virksomhederne

har vist, at udarbejdelsen af det nødvendige dokumentationsmateriale

kræver omfattende brandteknisk viden i forhold til bl.a. effekten og virkemåden

af de forskellige brandsikringsforanstaltninger, anvendte brandsikringskoncepter

og nødvendige beregningsværktøjer. det nødvendige dokumentationsmateriale

udarbejdes af ingeniører, som har den fornødne viden

om brandtekniske forhold. Som det fremgår af ovenstående, kan

kommunalbestyrelserne forlange dokumentationsmateriale og kravet om

brandtekniske beregninger gælder således ikke for alle byggesager. Det er

i målingen antaget, at kravet gælder for 10 pct. af de store byggesager, da

100


kravet typisk træder i kraft i forbindelse med store domicilbyggerier o. lign.

og i forbindelse med specielle byggerier (f.eks. kraftvarmeværker). Det antages

samtidig, at kravet ikke stilles ved små byggesager. På baggrund af

opgørelsen af antallet af byggesager og oplysninger fra interview med virksomheder

og eksperter om omkostningerne ved udarbejdelsen af den nødvendige

dokumentation, er virksomhedernes samlede administrative omkostninger

ved udarbejdelsen af de brandtekniske beregninger opgjort til

ca. 6,0 mio. kr. årligt.

Bekendtgørelse om opdeling af ejendomme med mere end 80 pct. erhvervsareal

i ejerlejligheder (BEK nr. 631 af 23/06/2004), der kræver attestation

af landsinspektøren. Landinspektøren skal således attestere, at der

er givet ibrugtagningstilladelse. Mens kravene til ansøgning og opnåelse af

ibrugtagningstilladelsen fremgår af byggelovgivningen (og måles herunder),

består pligten i denne bekendtgørelse i at dokumentere, at der foreligger

en ibrugtagningstilladelse. Efter bekendtgørelsen består således alene

en pligt til at bekræfte, at der foreligger en ibrugtagningstilladelse. Udviklingen

i administrative omkostninger er beregnet til at udgøre ca.

265.000 kr. årligt på samfundsniveau.

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering

og nøgletal (BEK nr. 1135 af 15/12/2003) pålægger private byggevirksomheder

at indberette nøgletal om byggeriet ved aflevering og i forbindelse

med 1-års eftersyn af det konkrete byggeri. Den præcise population

kendes ikke, men det skønnes, at der årligt leveres 100 af denne type

byggerier, hvor byggevirksomheden bruger én dag på at udarbejde nøgletallene.

Udviklingen i administrative omkostninger er beregnet til at udgøre

ca. 230.000 kr. årligt på samfundsniveau.

10.7 Afgrænsning til anden lovgivning

Der er i målingen af virksomhedernes administrative omkostninger under Erhvervs-

og Byggestyrelsen foretaget en afgrænsning ift. momsloven.

Interviewene med virksomhederne vedr. administrationen af erhvervslejeloven

viste, at omkostningerne til eksterne leverandører i forbindelse med forbrugsopgørelsen

udgør ca. 550 kr. pr. lejemål pr. år. Ud fra antagelsen om, at ejendomsejerne

i gennemsnit udlejer fem lejemål, udgør de samlede eksterne omkostninger i

forbindelse med forbrugsopgørelsen 2.500 kr. pr. ejendomsejer pr. år. Som følge

af momsloven skal ejendomsudlejere oplyse momspligtige lejere om forbrugsafgifter.

Målingen af virksomhedernes administrative omkostninger ved afregning af

moms, energiafgifter og udvalgte miljøafgifter viste, at de eksterne omkostninger

forbundet med forbrugsopgørelserne udgjorde ca. 850 kr. pr. indberetning. I opgørelsen

af de eksterne omkostninger i forbindelse med forbrugsopgørelsen er der

derfor foretaget en afgrænsning på 25 pct. i forhold til momsloven, således at 75

pct. af de eksterne omkostninger er henført til erhvervslejeloven.

10.8 Irritationsbyrder

I forhold til byggelovgivningen har flere virksomheder givet udtryk for en generel

irritation over varigheden af behandlingen af ansøgninger om byggetilladelser.

Samtidig giver virksomhederne udtryk for, at de personlige kompetencer hos sagsbehandlerne

i de enkelte kommuner generelt ikke er tilstrækkelige. Virksomhederne

oplever ofte, at sagsbehandleren ikke er i stand til at træffe egentlige afgørelser,

og at kommunernes organisering dermed forsinker behandlingen af ansøgningerne

væsentligt. Det samme gælder i forhold til brandinspektørerne i de enkelte

kommuner, som ofte stiller deres egne krav til ansøgningerne. På erhvervsudlejningsområdet

oplever virksomhederne generelt ganske få problemer.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

101


For en mere udførlig beskrivelse af irritationsbyrderne henvises til bilag B.

10.9 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder

Interviewene med virksomhederne har ikke identificeret en egentlig bedste praksis

i virksomhedernes håndtering af kravene i lovgivningen, men der er fremkommet

anbefalinger, som andre virksomheder kan drage nytte af.

På byggeområdet anbefaler virksomhederne, at der afholdes et indledende møde

med brandinspektøren og sagsbehandleren i den pågældende kommune. Virksomhederne

har generelt gode erfaringer med disse møder, hvor kravene til den enkelte

byggeansøgning diskuteres og afklares. Herigennem bliver virksomhederne bekendt

med de specifikke krav, som kommunen stiller til det enkelte byggeprojekt,

og ansøgningen kan på denne baggrund udarbejdes mere målrettet.

10.10 Forslag til regelforenkling

Nedenfor præsenteres de vigtigste forslag til regelforenkling. Der henvises i øvrigt

til bilag B, som indeholder en komplet liste over virksomhedernes forslag til regelforenkling.

Byggelovgivningen

For at tage højde for sagsbehandlingstiden ansøger virksomhederne normalt om

byggetilladelse så tidligt som muligt i processen. På dette tidspunkt er der dog

endnu ikke udarbejdet detaljerede byggetekniske tegninger, og der udarbejdes

derfor et sæt tegninger i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse.

Virksomhederne har i denne forbindelse givet udtryk for, at kommunerne stiller

forskellige krav til ansøgningen om byggetilladelse, herunder især i forhold til

brandtekniske forhold. Forskellene mellem kommunernes sagsbehandling er generelt

ikke geografisk bestemt, men derimod bestemt af kompetencer og ressourcer i

kommunerne, herunder hos sagsbehandler og brandinspektør. Virksomhederne

giver derfor udtryk for en generel irritation og forvirring omkring de varierende

krav til ansøgningen om byggetilladelse.

For at undgå problemet opfordrer virksomhederne normalt til et indledende møde

med repræsentation fra kommunen af den pågældende sagsbehandler, brandinspektøren

og andre relevante personer, jf. afsnit 10.9. Virksomhederne er normalt

tilfredse med afholdelsen af disse møder, men giver samtidig udtryk for, at

det ikke nødvendigvis medvirker til at reducere sagsbehandlingstiden.

Virksomhedernes vurderer derfor, at der er behov for en større grad af professionalisering

af sagsbehandlingen i kommunerne, således at ansøgningen om byggetilladelse

behandles af de rette personer med de nødvendige ressourcer og kompetencer.

Virksomhederne anbefaler i forlængelse heraf en organisatorisk omlægning

af den kommunale sagsbehandling, således at ansøgningen varetages hurtigere og

mere professionelt i kommunerne.

Erhvervslejelovgivningen

Hovedparten af de interviewede ejendomsadministratorer har givet udtryk for, at

den nuværende erhvervslejelov har indebåret en væsentlig reduktion af de administrative

opgaver. Administrationsselskaberne har således generelt udtrykt tilfredshed

med den ny erhvervslejelov, der beskrives som både mere hensigtsmæssig og

fleksibel, end de tidligere regler.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

102


11. Danmarks Statistik

Danmarks Statistik (DST) er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet og

er den centrale danske myndighed med ansvar for indsamling, bearbejdning og

offentliggørelse af statistiske oplysninger om samfundsforhold. Konkret administrerer

Danmarks Statistik 52 lovpligtige statistikker, der pålægger erhvervslivet administrative

omkostninger. Hjemlen for statistikker fremgår af Lov om Danmarks

Statistik, samt en række EU-retsakter.

11.1 Baggrund: Pilotmålingen

Firmaet A-2 A/S har i 2004 i samarbejde med DST, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

og Finansministeriet udført en pilotmåling af virksomhedernes administrative omkostninger

forbundet med indberetning af statistiske oplysninger til DST. Målingen

er gennemført ved interview af 120 medarbejdere fra 80 forskellige virksomheder.

Indholdsmæssigt tegner de gennemførte interview sig for arbejdsgangene, der er

relateret til 214 statistikskemaer. Hovedpointerne fra undersøgelsen vil kort blive

gennemgået i det følgende. For en grundig behandling af området henvises der til

AMVAB-rapporten, der er udarbejdet på baggrund af pilotmålingen af DST. Rapporten

kan læses på www.amvab.dk.

11.2 Resultaterne af målingen

Den gennemførte måling af virksomhedernes administrative omkostninger som

følge af Lov om Danmarks Statistik og tilhørende EU-retsakter viser, at der samlet

er foretaget 356.313 statistiske indberetninger i 2003, og at de samlede administrative

omkostninger for virksomhederne, der kan henføres hertil, udgør 163,1

mio. kr. årligt opgjort i 2004 priser. Ud af de samlede administrative omkostninger

er næsten halvdelen (49, 7 pct.) forbundet med indsamling af information.

Derudover viser målingen, at de administrative omkostninger (korrigeret for den

almindelige konjunkturudvikling) pr. 21. november 2001 ved regeringens tiltræden

er uændret frem til tidspunktet for målingens afslutning, idet de gennemførte lettelser

modsvares af øgede statistikkrav på andre områder.

Tabel 11.1 nedenfor angiver de 12 mest administrativt omkostningsfulde statistikker.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

103


Tabel 11.1: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på de 12 mest omkostningsfulde

statistikker

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Administrative omkostninger i kr./pct.

Statistik

Antal indberetningerSamfundsniveau

(mio. kr./år)

Andel af områdets

saml. omkostninger

(pct.)

Andel af de samlede

omkostninger for

ministeriet (pct.)

Intrastat - EU-import 92.258 98.2 60,2 % 0,9 %

Intrastat - EU-eksport 50.948 27.5 16,9 % 0,3 %

Lønstatistik 16.775 6.3 3,9 % 0,1 %

Regnskabsstatistik 8.280 5.5 3,4 % 0,1 %

Ordre og omsætningsstatistik, industrien 15.705 4.2 2,6 % 0,0 %

Salg af varer mv. i industrien 17.835 3.6 2,2 % 0,0 %

Overnatninger mv. campingpladser 2.843 3.1 1,9 % 0,0 %

Råvareskema – industri 1.244 2.2 1,4 % 0,0 %

Landbrugs- og gartneritælling 25.018 1.3 0,8 % 0,0 %

Engrosprisindeks 14.249 1.1 0,7 % 0,0 %

Detailomsætningsindeks 19.217 1.1 0,7 % 0,0 %

Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 11.626 1.1 0,7 % 0,0 %

I alt for de 12 statistiker 275.998 155.2 95,2 % 1,8 %

I alt for Lov om Danmarks Statistik 356.313 163,1 100,0 % 1,8 %

Intrastat omfatter den interne handel (import og eksport) mellem EU-landene.

Indberetningerne hertil er de mest omkostningsfulde og udgør samlet ca. 125,7

mio. kr. årligt (98,2 mio. kr. og 27,5 mio. kr. for hhv. import og eksport), svarende

til ca. 77 pct. af de samlede administrative byrder på DST’s område. Antallet af

indberetninger til Intrastat udgør ca. 40 pct. af det samlede antal indberetninger til

DST.

Intrastat-systemet er indført i forbindelse med det indre marked pr. 1. januar 1993

og erstatter de tidligere væsentligt mere omkostningskrævende toldpapirer i EUsamhandelen

Dataindsamlingen foregår fra alle importører og eksportører med større månedlig

EU-handel end hhv. 1,6 og 4,6 mio. kr. Rammerne for indberetning er fastlagt i en

EU-forordning om Intrastat og er fælles for alle EU-lande.

For de øvrige områder er der tale om væsentlig lavere byrder. Således indebærer

de næst- og tredje mest belastende statistikker, hhv. Lønstatistikken og Regnskabsstatistikken,

4 pct. og 3 pct. af de samlede administrative omkostninger ved

statistikindberetning.

11.2.1 ABC-kategorisering

Fordelingen af de administrative omkostninger efter branche og oprindelse fremgår

af nedenstående tabel 11.2:

104


Tabel 11.2: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på brancher og oprindelse

ABC- fordeling (i mio. kr.) ABC- fordeling (i pct.)

Branche A B C A B C

Handel, hotel og restauration 94,7 0,9 0,3 99 % 1 % 0 %

Industri 41,9 2,8 0,0 94 % 6 % 0 %

Finansiering og forretningsservice 6,1 1,0 0,3 82 % 14 % 4 %

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 3,6 0,3 0,1 90 % 8 % 3 %

Transport, post og tele 3,2 0,2 0,2 89 % 6 % 6 %

Bygge og anlæg 1,3 1,3 0,0 50 % 50 % 0 %

Offentlige og personlige tjenester 2,4 0,0 0,1 96 % 0 % 4 %

Uoplyst aktivitet 16 2,2 0,1 0,0 96 % 4 % 0 %

Energi- og vandforsyning 0,1 0,1 0,0 50 % 50 % 0 %

I alt 155,5 6,7 0,9 95 % 4 % 1 %

Af tabel 11.2 fremgår det, at hovedparten af reguleringen på området skyldes krav

i henhold til EU-forordninger. Henholdsvis 95 pct. og 4 pct. af de samlede administrative

omkostninger er således kategoriseret som A- og B-regulering, mens kun

1 pct. af de samlede administrative omkostninger kan tilskrives national lovgivning

(C-oprindelse).

Af tabel 11.2 fremgår desuden, at brancherne industri og handel, samt hotel og

restauration har relativt høje administrative omkostninger sammenlignet med de

øvrige brancher. Årsagen hertil er bl.a., at virksomhederne i disse brancher har en

stor samhandel med andre EU lande og derfor har relativt større administrative

omkostninger forbundet med indberetning til Intrastat.

16 Uoplyst aktivitet omfatter virksomheder der ikke har oplyst branche tilhørsforhold. Danmarks

Statistik har oplyst, at det primært er små virksomheder.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

105


12. Sikkerhedsstyrelsen

I dette kapitel præsenteres omkostningerne på Sikkerhedsstyrelsens område. Først

præsenteres en oversigt over lovgivningen på området efterfulgt af en gennemgang

af de metodiske udfordringer. Dernæst følger en oversigt over de samlede

omkostninger og omkostningernes fordeling på type af regulering. Endvidere præsenteres

en mere detaljeret beskrivelse af de mest byrdefulde love. Kapitlet afsluttes

med en gennemgang af afgrænsning til anden lovgivning, irritationsbyrder og

forslag til regelforenklinger.

12.1 Beskrivelse af Sikkerhedsstyrelsens lovgivning

Sikkerhedsstyrelsen har ansvaret for sikkerheden på en række tekniske områder,

herunder el, gas og produktsikkerhed. Dette omfatter bl.a. gassikkerhed ved alle

former for gasinstallationer og tilhørende anlæg, el-sikkerhed både ved produktion,

transmission, distribution og brug af elektricitet, samt sikkerhed ved en stor

mængde af forbrugerprodukter, herunder legetøj. Sikkerhedsstyrelsen administrerer

endvidere den del af lovgivningen, der vedrører autorisations- og godkendelsesordningerne

på el-, gas-, VVS-, kloakområdet.

Sikkerhedsstyrelsen foretager endvidere produktgodkendelse af konsumfyrværkeri.

På fyrværkeriområdet administrerer Sikkerhedsstyrelsen den del af fyrværkeribekendtgørelsen,

der er udstedt med hjemmel i fyrværkeriloven - den øvrige del af

fyrværkeribekendtgørelsen er hjemlet i beredskabsloven og administreres af Beredskabsstyrelsen.

Endelig har Sikkerhedsstyrelsen det overordnede myndighedsansvar for metrologi

og akkreditering, som i praksis varetages af Den Danske Akkrediterings og Metrologifond

(DANAK). Indenfor metrologi- og akkreditering administrerer Sikkerhedsstyrelsen

bekendtgørelser, der er udstedt i henhold til erhvervsfremmeloven. Den

øvrige del af denne lov administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen administrerer dermed lovgivningen inden for følgende områder:

• Anlæg og installationssikkerhed på el – og gasområdet

• Produktsikkerhed for el – og gasmateriel, generelle forbrugerprodukter og

fyrværkeri

• El-autorisation

• Vvs-autorisation

• Kloakmester-autorisation

• Godkendelse af kompetente virksomheder (gasområdet)

• Godkendelse af festfyrværkeri

• Akkreditering

• Metrologi

12.2 Metodiske udfordringer

I AMVAB-målingerne opgøres de administrative omkostninger for private virksomheder.

For at sikre en konsistent opgørelse af de administrative omkostninger på tværs af

ministerier, er der udarbejdet en AMVAB manual med definitioner og begreber, der

anvendes på alle målinger. Manualen opstiller flere kriterier for, hvornår en virksomhed

er privat, bl.a., at virksomheden skal ”ligge uden for det, der benævnes

det offentlige område”. Ved det offentlige område forstås bl.a. ”enheder, som pro-

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

106


ducerer varer og tjenester på markedsvilkår, men som er helt eller overvejende

ejet eller kontrolleret af stat, amt/region eller kommune.” 17

På denne baggrund opstilles der følgende definition af private virksomheder i AM-

VAB-målingen: ”Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber

og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller

tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til

ejerkredsen.”

Denne definition har rejst en række særlige spørgsmål på Sikkerhedsstyrelsens

område, da elselskaber og gasselskaber enten er offentlige virksomheder eller ikke

fungerer på markedsmæssige vilkår, således som begrebet er defineret i AMVABmanualen.

Umiddelbart vil den opstillede definition af private virksomheder i AM-

VAB-manualen derfor føre til, at visse virksomheder inden for elforsyning skulle

måles, mens andre faldt udenfor. For at undgå de deraf følgende problemer er det

besluttet, at reguleringer rettet mod elselskaber og gasselskaber udelades af denne

AMVAB-måling.

Som nævnt administrerer Sikkerhedsstyrelsen bekendtgørelser på området for

metrologi og akkreditering, som regulerer private og offentlige virksomheder, der

ansøger om akkreditering, eller som er akkrediteret af DANAK, til at foretage akkreditering.

Målingen omfatter udelukkende private certificeringsorganer – jf. definitionen

af private virksomheder ovenfor.

Sikkerhedsstyrelsen har gennemgået informationsforpligtelser og oplysningskrav

med henblik på at oplyse populationer og hyppigheder. Mere end halvdelen af populationstallene

stammer fra Sikkerhedsstyrelsen. De resterende tal for populationer

og hyppigheder er fundet gennem kilder som CVR-registret, Danmarks Statistik

og relevante brancheforeninger. På områder, hvor der ikke foreligger data, er

der foretaget ekspertskøn af populationer og hyppigheder på baggrund af viden om

de øvrige populationer og generelle erfaringer.

Sikkerhedsstyrelsens lovgivning regulerer som nævnt installationer inden for el-,

gas-, VVS- og kloakområderne og autorisation til udførelse af arbejder på disse,

akkreditering af virksomheder, metrologi, generel produktsikkerhed samt fyrværkeri.

Nedenstående tabel 12.1 opsummerer antallet af virksomheder inden for disse

områder, der er anvendt til opregning af de standardiserede omkostninger til

samfundsniveau:

Tabel 12.1: Hovederhverv omfattet af Sikkerhedsstyrelsens lovgivning*

Antal virksomheder

El-installatører 3.800

Vvs-installatører 2.800

Kloakvirksomheder 2.500

Akkrediterede virksomheder** 230

Festfyrværkere 350

* Ud over de nævnte er der et større antal fabrikanter, importører og rådgivende ingeniører,

som er omfattet af forskellige af Sikkerhedsstyrelsens love og bekendtgørelser.

** Antallet dækker samtlige akkrediteringer ultimo 2004 udstedt med hjemmel i lov om erhvervsfremme.

17 http://www.amvab.dk/sw7057.asp

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

107


Hovedparten af informationsforpligtelserne i den målte del af lovgivningen vedrører

ansøgninger om autorisationer, indberetninger ved etablering og ændring af anlæg,

samt kontrol og tilsyn. Der er således tale om hændelsesbestemte informationsforpligtelser.

Hyppigheden hvormed de enkelte hændelser indtræffer, er fastsat

enten på baggrund af Sikkerhedsstyrelsens egne registreringer eller skønsmæssigt

som en andel af ovenstående populationer, der oplever et givet forhold inden for 1

år.

12.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger

tabel 12.2 nedenfor viser virksomhedernes administrative omkostninger inden for

Sikkerhedsstyrelsens område.

Tabel 12.2: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Administrative omkostninger i kr./pct.

Samfundsniveau

(1.000 kr.)

Andel af områdets

saml. omkostninger

(pct.)

Andel af de samledeomkostninger

for ministeriet

(pct.)

Stærkstrømsloven (LBK nr. 990 af 08/12/2003) 31.908,5 45,1 % 0,4 %

Lov om gasinstallationer mv. (LBK nr. 988 af 08/12/2003) 21.725,3 30,7 % 0,2 %

Produktsikkerhedsloven (LOV nr. 364 af 18/05/1994) 14.546,6 20,6 % 0,2 %

Lov om autorisation af elinstallatører mv. (LBK nr. 989 af

08/12/2003)

1.001,0 1,4 % 0,0 %

Fyrværkeriloven (LOV nr. 193 af 24. maj 1972) 957,8 1,4 % 0,0 %

Lov om erhvervsfremme (LBK nr. 992 af 08/12/2003) 629,2 0,9 % 0,0 %

I alt for Sikkerhedsstyrelsen 70.768,3 100,0 % 0,8 %

Det fremgår af tabel 12.2, at virksomhedernes administrative omkostninger ved

overholdelsen af kravene i den del af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning,

der administreres af Sikkerhedsstyrelsen, samlet set udgør ca. 71 mio. kr. på samfundsniveau.

Omkostningerne er fordelt som følger:

• Stærkstrømsloven (LBK nr. 990 af 08/12/2003) udgør ca. 31,9 mio. kr. på

samfundsniveau, svarende til ca. 45 pct. af omkostningerne under Sikkerhedsstyrelsen.

• Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger

(LBK nr. 988 af 08/12/2003) udgør ca. 21,7 mio. kr. på samfundsniveau,

svarende til ca. 31 pct. af virksomhedernes administrative

omkostninger under Sikkerhedsstyrelsen. Under denne lov måles ligeledes

omkostningerne til Gasreglementets forskellige afsnit. Virksomhedernes

omkostninger ved opfyldelse af kravene i Gasreglementet udgør samlet set

ca. 6,5 mio. kr. svarende til ca. 9 pct. af virksomhedernes administrative

omkostninger under Sikkerhedsstyrelsen.

• Produktsikkerhedsloven (LOV nr. 364 af 18/05/1994) tegner sig for godt

14,5 mio. kr., hvilket udgør 20,6 pct. af de samlede omkostninger under

Sikkerhedsstyrelsen.

108


• Lov om autorisation af elinstallatører mv. (LBK nr. 989 af 08/12/2003) udgør

ca. 1 mio. kr., svarende til ca. 1,4 pct. af omkostningerne under Sikkerhedsstyrelsen.

• Omkostningerne ved fyrværkeriloven (LOV nr. 193 af 24. maj 1972) udgør

samlet set ca. 960.000 kr., svarende til ca. 1,4 pct. af virksomhedernes

administrative omkostninger under Sikkerhedsstyrelsen

• Endelig udgør omkostningerne ved lov om erhvervsfremme (LBK nr. 992 af

08/12/2003) ca. 630.000 kr., svarende til ca. 1 pct. af omkostningerne

under Sikkerhedsstyrelsen.

12.4 ABC-fordeling

Som det fremgår af tabel 12.3 herunder, kan 75 pct. af lovgivningen, der administreres

under Sikkerhedsstyrelsen, henføres til nationale regler (C-regulering),

hvilket svarer til administrative omkostninger på ca. 53 mio. kr.

Tabel 12.3: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser, ABC-fordeling

Stærkstrømsloven (LBK nr. 990 af

08/12/2003)

Lov om gasinstallationer mv. (LBK nr. 988 af

08/12/2003)

Produktsikkerhedsloven (LOV nr. 364 af

18/05/1994)

Lov om autorisation af elinstallatører mv.

(LBK nr. 989 af 08/12/2003)

Fyrværkeriloven (LOV nr. 193 af 24. maj

1972)

Lov om erhvervsfremme (LBK nr. 992 af

08/12/2003)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

ABC- fordeling (i 1.000 kr.) ABC- fordeling (i pct.)

A B C A B C

2.378,6 0,0 29.529,9 7,5 % 0,0 % 92,5 %

0,0 0,0 21.725,3 0,0 % 0,0 % 100,0 %

14.546,6 0,0 0,0 100,0 % 0,0 % 0,0 %

0,0 0,0 1.001,0 0,0 % 0,0 % 100,0 %

0,0 0,0 957,8 0,0 % 0,0 % 100,0 %

89,2 540,0 0,0 14,2 % 85,8 % 0,0 %

I alt for Sikkerhedsstyrelsen 17.014,4 540,0 53.213,9 24,0 % 0,8 % 75,2 %

Tabel 12.3 viser samtidigt at 24 pct. af virksomhedernes administrative omkostninger

ved opfyldelse af lovgivningen under Sikkerhedsstyrelsen, svarende til 17

mio. kr., kan henføres til A-regulering, mens 1 pct. af omkostningerne, svarende til

ca. 540.000 kr., kan henføres til B-regulering.

12.5 De mest administrativt omkostningsfulde love

Det fremgår af ovenstående at den lovgivning, der omfatter el-installatører og vvsinstallatører

udgør hhv. 47 pct. og 31 pct. af virksomhedernes samlede administrative

omkostninger under Sikkerhedsstyrelsen. Det følgende indeholder en nærmere

gennemgang af virksomhedernes administrative omkostninger ved hhv. el- og vvslovgivningen

– dvs. følgende love:

Lov om autorisation af el-installatører mv. (LBK nr. 989 af 08/12/2003)

Stærkstrømsloven (LBK nr. 990 af 08/12/2003)

Lov om gasinstallationer mv. (LBK nr. 988 af 08/12/2003)

Disse love gennemgås i forhold til hvilke krav, der især pålægger virksomhederne

omkostninger, hvilke aktiviteter, der medfører de største omkostninger for virk-

109


somhederne, hvilke virksomheder, der er berørt under de enkelte hovedområder

samt evt. specielle karakteristika for de enkelte segmenter.

12.5.1 Virksomhedernes omkostninger ved el-lovgivningen

Den del af Sikkerhedsstyrelsens lovgivning, der pålægger el-installatører mv. administrative

omkostninger omfatter følgende love:

Lov om autorisation af el-installatører mv. (LBK nr. 989 af 08/12/2003)

Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel (LBK nr. 990 af

08/12/2003)

Lov om autorisation af el-installatører mv.

Formålet med lov om autorisation af el-installatører er generelt at sikre, at elektriske

installationer udføres sikkerhedsmæssigt korrekt. Loven angiver derfor, at bestemte

typer af arbejder ved elektriske installationer (for stærkstrøm) kun må udføres

af autoriserede el-installatører. Autorisationen udstedes af Sikkerhedsstyrelsen

til personer og virksomheder med en gyldighedsperiode på 5 år.

For at opnå den personlige autorisation, skal ansøgeren bl.a. dokumentere at vedkommende

har bestået en godkendt prøve, at vedkommende har haft mindst 1 års

teknisk arbejde i stærkstrømsteknisk virksomhed inden for de sidste 5 år samt, at

ansøgeren er indehaver af eller ansat i en autoriseret virksomhed. Virksomhedsautorisationen

udstedes ligeledes af Sikkerhedsstyrelsen efter ansøgning, hvor virksomheden

bl.a. skal dokumentere, at virksomhedens indehaver eller en ansat

medarbejder er autoriseret, og at virksomheden har etableret et sikkerhedskvalitetsstyringssystem.

Virksomhedernes administrative omkostninger ved oprettelsen af sikkerhedskvalitetssystemet

er ikke medtaget i målingen, da dette er en forudsætning for at opnå

autorisationen, ligesom det er en forudsætning, at ansøgeren har bestået en godkendt

prøve. Oprettelsen af sikkerhedskvalitetssystemet og beståelse af en godkendt

prøve skaber Erhvervsøkonomiske konsekvenser 18 og pålægger således ikke

virksomhederne administrative omkostninger.

Kravene til ansøgning om autorisation mv. fremgår af følgende bekendtgørelser,

der alle hører under lov om autorisation af el-installatører mv. (LBK nr. 989 af

08/12/2003):

Bekendtgørelse om autorisation og drift af elinstallatørvirksomhed (BEK nr.

301 af 03/05/2001)

Bekendtgørelse om godkendte prøver og praksiskrav for autorisation af elinstallatører

(BEK nr. 303 af 03/05/2001)

Førstnævnte indeholder regler for fremgangsmåden ved ansøgning om autorisation,

de vilkår, der skal gælde for autorisationen, om forbindelsen mellem virksomheden,

den autoriserede og det personale, der udfører arbejde under autorisationen,

regler for indholdet af autoriserede virksomheders sikkerhedskvalitetsstyringssystem

og regler for udøvelse af virksomhed som autoriseret elinstallatør.

Bekendtgørelse om godkendte prøver og praksiskrav for autorisation af elinstallatører

fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke prøver, der giver ret til autorisation.

18 Se fx ’Vejledning om konsekvensanalyser’, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet

m.fl., Maj 2005

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

110


Figur 12.1 herunder viser sammenhængen mellem hovedloven og tilhørende bekendtgørelser

samt de væsentligste identificerede informationsforpligtelser og oplysningskrav:

Figur 12.1: Lov om autorisation af el-installatører mv.

Love og

bekendtgørelser

Lov om autorisation af

elinstallatører mv. (LBK nr

989 af 08/12/2003)

Bekendtgørelse om

autorisation mv. (BEK nr 301

af 03/05/2001)

Bekendtgørelse om

godkendte prøver mv. (BEK

nr 303 af 03/05/2001)

Bekendtgørelse om

oplysningspligt ved salg mv.

(BEK nr 1051 af 08/12/2003)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Informationsforpligtelser

• Ansøgning om autorisation

• Dokumentation for

sikkerhedskvalitetssystemer

• Indberetning ved

projektering og udførelse

• Dokumentation for

eksamensbevis og for

opfyldelse af praksiskrav

• Oplysning til 3. part om at

installationer kun må udføres

af autoriserede elinstallatører

Oplysningskrav

Ansøgning om autorisation

• Udfyldelse af skema

Dokumentation for sikkerhedskvalitetssystemer:

• Indsendelse af dokumentation for

at sikkerhedskvalitetsstyringssystemet

er etableret og

vedligeholdes

Indberetning ved projektering:

• Indberetning af oplysninger om

installationens omfang og

beskaffenhed

• Vedlæggelse af dokumentation for

eksamensbevis og for opfyldelse af

praksiskrav

• Mærkning af materiel med

information om at installationer kun

må udføres af autoriserede elinstallatører

Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel (stærkstrømsloven)

Formålet med stærkstrømsloven er generelt at tilvejebringe det højest mulige sikkerhedsniveau

ved produktion, transmission, distribution og brug af elektricitet.

Loven indeholder bl.a. regler om tilsyn og kontrol, regler om Det Tekniske Sikkerhedsråd

og dets opgaver samt regler om udstedelsen af stærkstrømsbekendtgørelsen,

der bl.a. indeholder sikkerhedsbestemmelser for:

Elværkernes produktions- og distributionsanlæg

Installationer i boliger og erhvervsbyggeri

Bestemmelser for konstruktion af elektrisk materiel, herunder standarder

I forhold til stærkstrømsbekendtgørelsen, omfatter denne måling bestemmelser i

følgende bekendtgørelser:

Afsnit 5A vedr. sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde

m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg (BEK nr. 17701 af

01/05/1994)

Afsnit 6 vedr. elektriske installationer (BEK nr. 12502 af 01/07/2001)

111


Foruden stærkstrømsbekendtgørelsen, indeholder bekendtgørelse om administration

mv. af stærkstrømsloven (BEK nr. 177 af 20. marts 1995), detaljerede bestemmelser

om tilsyn og kontrol, om indberetninger til Sikkerhedsstyrelsen, ansvar

for anlæg m.m. Der er i forbindelse med målingen identificeret følgende væsentlige

informationsforpligtelser:

Afgivelse af oplysninger om lovligheden af materiel (omfatter forhandlere,

producenter og importører af elektrisk materiel)

Lejlighedsvis oplysning til Sikkerhedsstyrelsen af tekniske og økonomiske

oplysninger, og herunder oplysninger til statistisk brug

Oplysning til tredjepart om nødvendige oplysninger for anvendelse af materiel

(betjeningsvejledning eller mærkning)

Anmeldelse til elforsyningsselskaber om nye elinstallationer, herunder udvidelser

og ændringer af eksisterende installationer, samt tilslutning af maskiner

og brugsgenstande

I tilknytning til lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, fastsætter

bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler (BEK

nr. 1054 af 08/12/2003), at forsamlingslokaler, som er beregnet til over 150 personer,

årligt skal kontrolleres af en autoriseret el-installatør. Som dokumentation

for gennemførelsen af kontrollen, skal den autoriserede elinstallatør udfylde og

underskrive en attest efter Sikkerhedsstyrelsens formular.

Karakteristika for segmenter og normalt effektive virksomheder

Målingen af lov om autorisation af el-installatører mv. og stærkstrømslovgivningen

er gennemført blandt autoriserede el-installatører. Der er ikke segmenteret blandt

disse, da håndteringen af kravene er meget ens på tværs af installatører.

I forhold til håndteringen af kravene i lovgivningen, har interviewene med virksomhederne

vist at indberetningen af færdigmeldingen til elforsyningsselskaberne i

forbindelse med nye eller ændrede installationer, typisk foregår elektronisk. Virksomhederne

indrapporterer normalt færdigmeldingerne når den enkelte sag er

gennemført.

De autoriserede el-installatør foretager stikprøvevis kontrol af svendenes arbejde

som en del i den løbende kvalitetssikring. For hvert projekt, udarbejdes en arbejdsseddel,

hvor svendene markerer ud for hver opgave, at den er gennemført.

Blandt disse udvælger den autoriserede el-installatør en række projeker til kontrol.

I forhold til sikkerhedskvalitetssystemet, har interviewene vist, at den løbende opdatering

af systemet enten foretages af virksomheden selv, eller er outsourcet til

eksterne leverandører (normalt ingeniører). De virksomheder, som selv varetager

etableringen af sikkerhedskvalitetssystemet, anvender normalt meget tid på at

sætte sig ind i reglerne på området og etablere systemet (normalt 1 til 2 mandemåneder).

Omkostningerne er dog ikke medtaget i opgørelsen af de administrative

omkostninger, da sikkerhedskvalitetssystemet er en forudsætning for at opnå autorisationen,

ligesom det er krævet at ansøgeren har bestået en godkendt uddannelse.

Omkostningerne til uddannelse er heller ikke en del af målingen.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

112


Administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på aktiviteter

Tabel 12.4 herunder, viser fordelingen af virksomhedernes interne omkostninger

på administrative aktiviteter ved opfyldelse af kravene i lov om autorisation af elinstallatører

mv.:

Tabel 12.4: Administrative omkostninger på samfundsniveau ved lov om autorisation af el-installatører mv. fordelt

på administrative aktiviteter

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Total, 1.000 kr./år 106 484 31 0 0 0 0 158 108 0 0 0 0 0 0 114 1.001

Andel i pct. 11 % 48 % 3 % 0 % 0 % 0 % 0 % 16 % 11 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 11 % 100 %

Det fremgår af tabel 12.4, at 48 pct. af virksomhedernes tidsforbrug anvendes på

indsamling af information, herunder indsamling af dokumentation i forbindelse med

ansøgning om autorisation. Det fremgår desuden, at 16 pct. af tidsforbruget anvendes

på tekstbeskrivelse i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsskema mv.

og 11 pct. af tidsforbruget anvendes på kopiering mv. herunder af relevant materiale

i forbindelse med ansøgningen.

Tabel 12.5 herunder, viser fordelingen af virksomhedernes interne omkostninger

på administrative aktiviteter ved opfyldelse af kravene i stærkstrømslovgivningen.

Det fremgår, at 25 pct. af tidsforbruget anvendes på tekstbeskrivelse,

bl.a. indsamling af oplysninger i forbindelse med indrapportering til

elforsyningsselskaberne. Det fremgår desuden, at 24 pct. af virksomhedernes tidsforbrug

anvendes på indsamling af information, herunder i forbindelse med kvalitetssikring

og kontrolbesøg.

Tabel 12.5: Administrative omkostninger på samfundsniveau ved stærkstrømsloven fordelt på administrative

aktiviteter

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Total (i 1.000 kr.) 0 7.614 5.174 0 0 0 0 7.843 3.143 0 0 0 0 0 0 8.134 31.908

Andel i pct. 0% 24% 16% 0% 0% 0% 0% 25% 10% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 25% 100%

Tabel 12.5 viser endvidere, at 10 pct. af tidsforbruget anvendes på at indberette

de nødvendige oplysninger til elforsyningsselskaberne og 25 pct. på kopiering og

distribution af materiale, der bl.a. er relevant i forbindelse med kontrolbesøg.

Indberette/indsende informationerne

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Afregning/indbetaling

Interne møder

Interne møder

Eksterne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

Uddannelse mv.

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

113

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total

Total


12.5.2 Virksomhedernes omkostninger ved vvs-lovgivningen (LBK nr. 988 af

08/12/2003)

Formålet med lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og

afløbsledninger, er generelt at sikre og opretholde et acceptabelt sikkerhedsniveau

for gasinstallationer, af hensyn til sikkerheden for personer og beskyttelse mod tab

af værdier. Loven sigter samtidigt på at sikre kvaliteten af det udførte installationsarbejde

på gas-, vand- og afløbsområdet mv.

Loven indeholder bl.a. bestemmelser om, at gasinstallationer og vandinstallationer

mv. kun må udføres og serviceres af virksomheder, der har opnået autorisation

som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatører), eller som er godkendt som

kompetent virksomhed til udførelse eller servicering af særlige typer af gasinstallationer.

Som det er tilfældet på el-området, udstedes autorisationen af Sikkerhedsstyrelsen

efter ansøgning.

For at opnå autorisation, skal virksomheden bl.a. have en teknisk ansvarlig person,

der er virksomhedens ejer eller er ansat i virksomheden, og som har bestået en af

Sikkerhedsstyrelsen godkendt prøve. Virksomheden skal derudover bl.a. anvende

et godkendt kvalitetsstyringssystem eller være omfattet af en særlig tilsynsordning.

Virksomhedernes administrative omkostninger ved oprettelsen af sikkerhedskvalitetssystemet

er ikke medtaget i målingen, da dette er en forudsætning for at opnå

autorisationen, ligesom det er en forudsætning at ansøgeren har bestået en godkendt

prøve.

Kravene til ansøgning om autorisation mv. fremgår bl.a. af følgende bekendtgørelser,

der alle hører under lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med

vand- og afløbsledninger:

Bekendtgørelse om vilkår for autorisation og godkendelse som kompetent

virksomhed (BEK nr. 1038 af 08/12/2003)

Bekendtgørelse om kvalitetsstyringssystemer og særlig tilsynsordning for

autoriserede og godkendte kompetente virksomheder (BEK nr. 1039 af

08/12/2003)

Bekendtgørelse om udøvelse af virksomhed som autoriseret vvs-installatør

og godkendt kompetent virksomhed (BEK nr. 1043 af 08/12/2003)

Bekendtgørelse om udøvelse af virksomhed som autoriseret kloakmester

(BEK nr. 1044 af 08/12/2003)

Figur 12.2 herunder viser sammenhængen mellem hovedloven og tilhørende bekendtgørelser

samt de væsentligste identificerede informationsforpligtelser og oplysningskrav:

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

114


Figur 12.2: Lov om gasinstallationer mv.

Love og

bekendtgørelser

Lov om autorisation af

elinstallatører mv. (LBK nr

989 af 08/12/2003)

Bekendtgørelse om

autorisation mv. (BEK nr 301

af 03/05/2001)

Bekendtgørelse om

godkendte prøver mv. (BEK

nr 303 af 03/05/2001)

Bekendtgørelse om

oplysningspligt ved salg mv.

(BEK nr 1051 af 08/12/2003)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Informationsforpligtelser

• Ansøgning om autorisation

• Dokumentation for

sikkerhedskvalitetssystemer

• Indberetning ved

projektering og udførelse

• Dokumentation for

eksamensbevis og for

opfyldelse af praksiskrav

• Oplysning til 3. part om at

installationer kun må udføres

af autoriserede elinstallatører

Oplysningskrav

Ansøgning om autorisation

• Udfyldelse af skema

Dokumentation for sikkerhedskvalitetssystemer:

• Indsendelse af dokumentation for

at sikkerhedskvalitetsstyringssystemet

er etableret og

vedligeholdes

Indberetning ved projektering:

• Indberetning af oplysninger om

installationens omfang og

beskaffenhed

• Vedlæggelse af dokumentation for

eksamensbevis og for opfyldelse af

praksiskrav

• Mærkning af materiel med

information om at installationer kun

må udføres af autoriserede elinstallatører

Karakteristika for segmenter og normalt effektive virksomheder

Målingen af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og

afløbsledninger er gennemført blandt autoriserede vvs-installatører. Der er ikke

segmenteret blandt disse, da håndteringen er meget ens på tværs af installatører.

Som det er tilfældet for el-installatører, har interviewene med vvs-installatørerne

vist, at der som en del af den løbende kvalitetssikring foretages stikprøvevis kontrol

af svendenes arbejde. For hvert projekt udarbejder vvs-installatørerne således

en arbejdsseddel, hvor svendene skal markere ud for hver opgave at den er gennemført.

Blandt disse udvælges en række opgaver til kontrol.

Administrative omkostninger på samfundsniveau fordelt på administrative

aktiviteter

Tabel 12.6 herunder viser fordelingen af virksomhedernes interne omkostninger på

administrative aktiviteter ved opfyldelse af kravene i lov om gasinstallationer og

installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger:

Tabel 12.6: Administrative omkostninger på samfundsniveau ved lov om gasinstallationer mv. fordelt på administrative

aktiviteter

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

Korrektion

Total, 1.000 kr./år 244 5.187 4.227 0 0 0 0 5.562 1.345 0 0 0 8 5 0 5.145 21.725

Andel i pct. 1 % 24 % 19 % 0 % 0 % 0 % 0 % 26 % 6 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 24 % 100 %

Tekstbeskrivelse

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

115

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


Det fremgår af tabel 12.6, at 24 pct. af virksomhedernes tidsforbrug anvendes på

indsamling af information, herunder dokumentation i forbindelse med ansøgning

om autorisation mv. Det fremgår desuden, at 26 pct. af tidsforbruget anvendes på

tekstbeskrivelse i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsskema mv. og 24 pct.

på kopiering mv. herunder af relevant materiale i forbindelse med ansøgningen.

12.6 Udvikling i de administrative omkostninger

Nedenstående Tabel 12.7 viser udviklingen i de administrative omkostninger fra

november 2001 og frem til september 2004 på Sikkerhedsstyrelsens område.

Tabel 12.7: Udviklingen i omkostningerne fra november 2001 og frem til september

2004 for Sikkerhedsstyrelsen (nulpunktsmåling)

Stærkstrømsloven (LBK nr. 990 af

08/12/2003)

Lov om autorisation af elinstallatører

mv. (LBK nr. 989 af

08/12/2003)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger

i nov. 2001 (i

1.000 kr.)

Udvikling i administrative omkostninger

Omkostninger

ved basismålingen

(i

1.000 kr.)

Nettoeffekt

kr. (i 1.000

kr.)

Udvikling i

procent

24.208,5 31.908,5 7.700,0 31,8 %

941,0 1.001,0 60,0 6,4 %

Sikkerhedsstyrelsen i alt 63.008,3 70.768,3 7.760,0 12,3 %

Note: Tabellen viser den del af Sikkerhedsstyrelsens lovgivning, hvor det administrative omkostningsniveau

har ændret sig i perioden. For den lovgivning, der ikke er nævnt er omkostningerne

uændrede.

Samlet set er de administrative omkostninger steget med ca. 7,8 mio. kr. svarende

til ca. 12 pct. af de administrative omkostninger i nov. 2001. Stigningen kan henføres

til 2 bekendtgørelser:

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om administration mv. af

stærkstrømsloven (BEK 17 af 09/01/2003), der pålægger el- installatører

at indberette nye elinstallationer, herunder udvidelser og ændringer af eksisterende

installationer, samt tilslutning af maskiner og brugsgenstande.

Der skønnes årligt foretaget 100.000 indberetninger, der hver tager 15

min.

Bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg og markedsføring af elektrisk

materiel til forbrugere (BEK 234 af 29/01/2003), der pålægger virksomhederne

pligt til ved salg og markedsføring til private forbrugere at oplyse, at

materiellet kun må installeres af en autoriseret elinstallatør. Antallet af forretninger

omfattet af dette krav er anslået til ca. 400, som i gennemsnit

bruger ½ time om året på at sikre, informationen bliver givet. I alt omkostninger

på ca. 60.000 kr.

12.7 Afgrænsning til anden lovgivning

Der er i målingen ikke foretaget afgrænsning til anden lovgivning, hverken under

Sikkerhedsstyrelsen eller eksternt i forhold til andre styrelser og ressortområder.

12.8 Irritationsbyrder

El-installatørerne har i forbindelse med interviewene givet udtryk for, at tidsforbruget

i forbindelse med etableringen af sikkerhedskvalitetssystemet ikke står mål

med hensigten og effekten af systemet. Enkelte virksomheder har i forbindelse

116


med interviewene således udtrykt utilfredshed med, at systemet ikke kontrolleres

af myndighederne, og at administrationen af systemet derfor opfattes som irrelevant.

Andre virksomheder har i forbindelse med interviewene angivet, at virksomhedens

medarbejdere anvender tidligere rapporterede data om fejl mv. som

grundlag for kvalitetssikringen. Dette opfattes som tilstrækkeligt for kvalitetssikringen

og virksomhederne finder det ikke nødvendigt at foretage indrapporteringer.

Hovedparten af virksomhederne opfatter dog sikkerhedskvalitetssystemerne som

fornuftige og som et værktøj, der kan minimere tab pga. dårligt udførte arbejder o.

lign.

12.9 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder

Interview med virksomhederne har ikke identificeret bedste praksis i virksomhedernes

håndtering af kravene i lovgivningen, men på enkelte områder er der peget

på måder at håndtere kravene på, som andre virksomheder kan drage nytte af.

Det gælder eksempelvis i forhold til anvendelse af arbejdssedler som grundlag for

stikprøvevis kontrol, og i forhold til elektronisk indrapportering af oplysninger til

elforsyningsselskaberne.

Der henvises i øvrigt til bilag F, som indeholder en komplet liste over observationer

fra interview med virksomhederne.

12.10 Forslag til regelforenkling

Der henvises til bilag F, som indeholder en komplet liste over observationerne fra

interview med virksomhederne.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

117


13. Energistyrelsen

I dette kapitel præsenteres omkostningerne på Energistyrelsens område. Først

præsenteres lovgivningen på området efterfulgt af en gennemgang af de metodiske

udfordringer. Dernæst følger en oversigt over de samlede omkostninger og

omkostningernes fordeling på type af regulering. Endelig afsluttes der med en mere

dybdegående beskrivelse af omkostningerne på de mest byrdefulde love samt

udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001.

Det skal bemærkes, at Energiområdet efter basismålingens gennemføres er blevet

overflyttet til Transport- og Energiministeriet. Det er valgt at præsentere resultaterne

som en del af denne rapport, da Transportministeriet først er endelig opmålt

i anden halvdel af 2005.

13.1 Beskrivelse af Energistyrelsens lovgivning

Energistyrelsen arbejder med opgaver vedrørende produktion, forsyning og forbrug

af energi. Det betyder, at Energistyrelsen har myndighedsansvaret for hele kæden

af opgaver, fra energien bliver indvundet og produceret til den videre transport

gennem rør og ledninger, til olien, naturgassen, elektriciteten og varmen når ud til

forbrugerne. Energistyrelsen skal samtidig sikre energiforsyningssikkerheden og

statens vegne sørge for, at energiudviklingen i Danmark sker på en sikker, effektiv

og samfundsmæssig forsvarlig måde.

Energistyrelsens opgave er at rådgive ministeren og samtidig varetage administrationen

af den danske energilovgivning og gennemføre analyser og vurderinger af

udviklingen på energiområdet.

13.2 Metodiske udfordringer

I dette afsnit præsenteres de metodiske udfordringer i forbindelse med de enkelte

faser i målingen.

13.2.1 Lovgivning på Energistyrelsens område

AMVAB målingen omfatter gældende lovgivning pr. 15. september 2004. På dette

tidspunkt var C02-kvoteloven (Lov nr. 493 af 9. juni 2004) vedtaget, men kun dele

af lovens bestemmelser var trådt i kraft ved målingens gennemførelse. Det er derfor

valgt først at opmåle denne lov i forbindelse med en kommende opdatering af

målingen i efteråret 2005, hvor alle lovens bestemmelser er trådt i kraft.

13.2.2 Definitionen af virksomheder omfattet af målingen

I AMVAB-målingerne opgøres de administrative omkostninger for private virksomheder.

For at sikre en konsistent opgørelse af de administrative omkostninger på tværs af

ministerier, er der udarbejdet en AMVAB manual med definitioner og begreber, der

anvendes på alle målinger. Manualen opstiller flere kriterier for, hvornår en virksomhed

er privat, bl.a., at virksomheden skal ”ligge uden for det, der benævnes

det offentlige område”. Ved det offentlige område forstås bl.a. ”enheder, som producerer

varer og tjenester på markedsvilkår, men som er helt eller overvejende

ejet eller kontrolleret af stat, amt/region eller kommune.” 19

På denne baggrund opstilles der følgende definition af private virksomheder i AM-

VAB-målingen: ”Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber

og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller

19 http://www.amvab.dk/sw7057.asp

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

118


tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til

ejerkredsen.”

Det følger således af definitionen, at offentligt ejede virksomheder ikke skal medtages

i målingen. Alle virksomheder inden for gassektoren er enten helt eller hovedsageligt

ejet af det offentlige (staten eller kommuner). Inden for elforsyningsområdet

og varmeforsyningsområdet findes der både privat ejede og offentligt

ejede virksomheder. Imidlertid bevirker de særlige prisreguleringsmekanismer inden

for energiforsyningsområdet, at en række af disse privatejede virksomheder

ikke kan siges at fungere på markedsmæssige vilkår, således som begrebet er defineret

i AMVAB-manualen.

Resultatet er derfor, at det kun vil være en mindre del af virksomhederne inden for

energiforsyningsområdet (el-, gas- og varme), der vil være omfattet af målingen.

For at undgå ufuldstændige måleresultater mv. blev det i forbindelse med gennemførelsen

af AMVAB-målingen besluttet helt at undtage energiforsyningsområdet (el,

gas- og varme) fra undersøgelsen.

13.2.3 Afgrænsning til driftsomkostninger

AMVAB-målingerne skal opgøre de administrative omkostninger, som er en konsekvens

af lovkrav. Lovkrav, som resulterer i driftsomkostninger, skal ikke medtages

i målingen. Sondringen mellem drifts- og administrative omkostninger giver anledning

til en række særlige spørgsmål inden for Energistyrelsens område.

Lov om visse havanlæg

Loven fastsætter en række krav, hvorefter ejerne af havanlæg (og i visse tilfælde

også ejerne af borerigge mv.) skal afgive informationer om forhold, der vedrører

virksomhedens drift. Regler herom sigter typisk ikke mod at fremskaffe information

til brug for offentlige myndigheder men mod at etablere, styre og sikre et højt sikkerhedsniveau

på havanlæggene.

Et godt eksempel på informationsforpligtelser, der vedrører driften, findes i reglerne

om sikkerhedskurser og øvelser, hvor man på den ene side må konstatere, at

de ansatte skal have en information (sikkerhedsinstruktionen eller øvelsen), mens

det på den anden side er klart, at øvelsen vedrører selve driften af platformen. Her

er selve gennemførelsen af sikkerhedskurset en driftsomkostning, mens administrationen

af kurserne er administrative omkostninger.

Det er karakteristisk for de processer, hvor aktiviteterne både er administrative og

driftsrelaterede, at de anses for en nødvendighed for en sikker drift af anlæggene -

også i de berørte virksomheders øjne.

13.2.4 Behandling af arbejdsmiljøforhold

Havanlægsloven regulerer både sikkerhed og arbejdsmiljø på havanlæggene. Der

er således et selvstændigt regelsæt, der regulerer arbejdsmiljøforhold offshore.

Regelsættet er i vid udstrækning parallelt med arbejdsmiljøreglerne på land, men

tilpasset offshore forhold.

Ved gennemførelsen af målingen er der tilsvarende opstået spørgsmålet om, hvorvidt

den skulle dække både de informationsforpligtelser, der er almindeligt gældende

i arbejdsmiljøforhold, og de informationsforpligtelser, der er specielle for

havmiljøområdet.

Da der er ganske få virksomheder, der alene agerer inden for havanlægsområdet,

vil det være vanskeligt at bede disse virksomheder om at medvirke til undersøgelsen

af ”de almindelige” arbejdsmiljøregler, samtidig med at virksomhederne og

blev bedt om at deltage i undersøgelsen af de særlige regler for havanlæg og Lov

om anvendelse af Danmarks undergrund. Det blev derfor tilsvarende besluttet at

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

119


egrænse undersøgelsen til de informationsforpligtelser i loven, der er specielle for

havanlægsområdet.

13.2.5 Opgørelse af populationstal og hyppigheder

Energistyrelsen har gennemgået informationsforpligtelser og oplysningskrav med

henblik på at oplyse om populationer og hyppigheder. Energistyrelsen har bidraget

med ca. en fjerdedel af alle populations- og hyppighedstal. Den resterende mængde

populationstal er fremfundet af Rambøll Management gennem kilder som CVRregistret,

Danmarks Statistik og relevante brancheforeninger.

Opgørelsen af populationstal har på enkelte områder været vanskeliggjort af, at

der har været overlap mellem informationsforpligtelser i love og bekendtgørelser.

Dette har f.eks. været tilfældet for Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i

bygninger og Bekendtgørelse om energimærkning mv. i bygninger. Dette problem

er løst ved en ligelig fordeling af den samlede tid mellem de ensartede pligter.

Standardiseringen på Energistyrelsens område er gennemført forskelligt for de

enkelte love. I forhold til de mest omkostningstunge love kan det nævnes, at informationsforpligtelserne

i Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

er blevet standardiseret pr. hændelse, mens standardiseringen på Lov om visse

havanlæg er sket både på baggrund af hændelse og virksomhed.

13.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger

I tabel 13.1 nedenfor gengives virksomhedernes administrative omkostninger inden

for Energistyrelsens område. De administrative omkostninger er opgjort på

samfundsniveau.

Tabel 13.1: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

(LOV nr. 485 af 12/06/1996)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Administrative omkostninger i kr./pct.

Samfundsniveau

(1.000

kr./år)

Andel af områdets

saml.

omkostninger

(pct.)

Andel af de

samlede omkostninger

for

ministeriet

(pct.)

25.277 57 % 0,3 %

Lov om visse havanlæg (LOV nr. 292 af 10/06/1981) 13.559 31 % 0,2 %

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af Danmarks

undergrund (LBK nr. 526 af 11/06/2002)

Bekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og produkter

(LBK nr. 21 af 16/01/1996)

Lov om fremme af besparelser i energiforbruget (LOV nr.

450 af 31/05/2000)

Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter

(LOV nr. 1275 af 20/12/2000)

Lov om normer for energieffektivitet i energiforbrugende

udstyr (LOV nr. 94 af 09/02/1994)

3.156 7 % 0,0 %

1.243 3 % 0,0 %

722 2 % 0,0 %

354 1 % 0,0 %

115 0 % 0,0 %

I alt for Energistyrelsen 44.426 100 % 0,5 %

Det fremgår af tabel 13.1, at virksomhedernes administrative omkostninger ved

overholdelse af kravene fra den del af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning,

der administreres af Energistyrelsen, samlet set udgør godt 44 mio. kr. årligt

på samfundsniveau.

120


Over halvdelen af omkostningerne kan henføres til Lov om fremme af energi- og

vandbesparelser i bygninger (LOV nr. 485 af 12/06/1996), som samlet koster virksomhederne

ca. 25,3 mio. kr. årligt på samfundsniveau.

Lov om havanlæg (LOV nr. 292 af 10/06/1981) påfører virksomhederne omkostninger

på ca. 13,6 mio. kr. årligt på samfundsniveau.

13.4 ABC-fordeling

Som det fremgår af tabel 13.2 herunder, er Energistyrelsens lovgivning jævnt fordelt

mellem A, B, og C-regulering, idet national regulering (C-regulering) udgør ca.

38 pct., mens A og B-reguleringen udgør henholdsvis 30 pct. og 32 pct. Det understreges,

at der ved denne beregning alene er taget højde for de omkostninger i Lov

om visse havanlæg, der er specifikt relaterede til havanlægsreglerne, og at de nationale

arbejdsmiljøregler er holdt uden for beregningen.

Tabel 13.2: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser, ABC-fordeling

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser

i bygninger (LOV nr. 485 af 12/06/1996)

Lov om visse havanlæg (LOV nr. 292 af

10/06/1981)

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af Danmarks

undergrund (LBK nr. 526 af 11/06/2002)

Bekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og

produkter (LBK nr. 21 af 16/01/1996)

Lov om fremme af besparelser i energiforbruget

(LOV nr. 450 af 31/05/2000)

Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter

(LOV nr. 1275 af 20/12/2000)

Lov om normer for energieffektivitet i energiforbrugende

udstyr (LOV nr. 94 af 09/02/1994)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

ABC- fordeling (i 1.000 kr./år) ABC- fordeling (i pct.)

A B C A B C

0 13.614 11.663 0 % 54 % 46 %

11.933 0 1.626 88 % 0 % 12 %

0 0 3.156 0 % 0 % 100 %

1.243 0 0 100 % 0 % 0 %

291 0 431 40 % 0 % 60 %

0 354 0 0 % 100 % 0 %

29 86 0 25 % 75 % 0 %

Energistyrelsen i alt 13.496 14.054 16.876 30 % 32 % 38 %

Tabel 13.2 viser samtidig, at 32 pct. af virksomhedernes administrative omkostninger

ved opfyldelse af lovgivningen under Energistyrelsen, svarende til ca. 14,1

mio. kr., kan henføres til B-regulering, samt at 30 pct. af omkostningerne, svarende

til ca. 13,5 mio. kr., kan henføres til A-regulering.

13.5 De mest administrativt omkostningsfulde love

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser giver anledning til ca. halvdelen af

omkostningerne på Energistyrelsens område, mens Lov om visse havanlæg og Lov

om fremme af besparelser i energiforbruget hver giver anledning til lidt under en

fjerdedel af de samlede omkostninger.

I det følgende behandles hvert af disse områder enkeltvist. Gennemgangen er koncentreret

om de dele af loven, der rummer de største administrative omkostninger

for virksomhederne.

121


13.5.1 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Den relevante lovgivning på området er Lov om fremme af energi- og vandbesparelser

i bygninger (LOV nr. 485 af 12/06/1996), samt den i medfør af loven udstedte

Bekendtgørelse om energimærkning mv. i bygninger (bekendtgørelse nr.

789 af 19/09/2002).

Loven resulterer i væsentlige administrative omkostninger for virksomhederne ved,

at den i en række tilfælde fastsætter en pligt for virksomhederne til at lade deres

ejendom(me) energimærke.

Lovgivningens krav falder inden for tre forskellige områder: energimærkning af

små ejendomme, energimærkning af store ejendomme og energimærkning af store

lejemål.

Energimærkning af mindre ejendomme

For små ejendomme (etageareal under 1.500 m²) gælder det, at der skal forefindes

et energimærke og en energiplan ved et salg. Udarbejdelse af energimærkning

og energiplan må ikke være foretaget mere end tre år før indgåelse af aftale om

salg.

Mindre erhvervsdrivende, der sælger den bygning de ejer, vil derfor skulle lade en

energikonsulent udarbejde et energimærke.

Energimærkning af større ejendomme

For større ejendomme (etageareal over 1.500 m²) gælder det, at der skal ske en

energimærkning og udarbejdelse eller ajourføring af energiplan en gang årligt af

en godkendt energikonsulent.

Pligten til at foretage energimærkning omfatter dog ikke forbrug af energi og vand,

som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder får leveret direkte

fra et forsyningsselskab, og som disse selv afregner med forsyningsselskabet.

Der er ca. 10.000 bygninger, der er omfattet af reglerne om energimærkning af

større ejendomme.

Energimærkning af større erhvervslejemål

For store erhvervslejemål, hvor det samlede lejede etageareal er 1.500 m² eller

derover, har lejerne pligt til årligt at få udarbejdet energimærke af en godkendt

energikonsulent for det forbrug af energi og vand, som lejeren får direkte leveret

fra et forsyningsselskab, og som lejeren selv afregner med forsyningsselskabet.

I de tilfælde, hvor ejeren af bygningen ikke har pligt til at foretage mærkning af

forbrug af energi og vand, påhviler denne pligt altså lejeren.

Set fra et samfundsøkonomisk omkostningsperspektiv gør det ingen forskel, om

pligten til at foretage energimærkning for forbrug af energi- og vand påhviler ejeren

eller lejeren.

Tabel 13.1 nedenfor viser fordelingen af de administrative omkostninger, som lov

om energifremme giver anledning til:

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

122


Tabel 13.3: Interne administrative omkostninger på samfundsniveau ved Lov om fremme af energi- og

vandbesparelser i bygninger

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Korrektion

Total, 1.000 kr./år 185 1.249 8 8 4 23 4 277 92 0 0 1.899 0 0 0 1.049 4.797

Tekstbeskrivelse

Andel i pct. 4 % 26 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 6 % 2 % 0 % 0 % 40 % 0 % 0 % 0 % 22 % 100 %

Virksomhederne opfylder pligten til energimærkning ved at anvende en energikonsulent.

Virksomhedernes interne omkostninger består derfor primært i at indsamle

informationer (26 pct.) og i at deltage i møder med den eksterne energikonsulent

herunder rundvisning på virksomheden mv. (40 pct.). De samlede interne omkostninger

for virksomhedernes overholdelse af Lov om fremme af energi- og vandbesparelser

i bygninger udgør ca. 4,8 mio. kr. årligt.

Hertil kommer virksomhedernes eksterne omkostninger til energikonsulenten, der

udgør den klart væsentligste omkostning for virksomhederne. Denne omkostning

udgør på samfundsniveau ca. 20,5 mio. kr. årligt, eller ca. 81 pct. af virksomhedernes

samlede administrative omkostninger til overholdelse af reglerne om energimærkning.

13.5.2 Lov om visse havanlæg

Lovgivningen om visse havanlæg består af en hovedlov (LOV nr. 292 af

10/06/1981 om visse havanlæg) og ca. 50 bekendtgørelser, der er udstedt i medfør

af loven. Bekendtgørelserne regulerer en lang række forhold omkring sikkerhed,

arbejdsmiljø og miljø på havanlæg. Hovedparten af reglerne i de underliggende

bekendtgørelser drejer sig om det fysiske arbejdsmiljø, og denne gruppe af regler

svarer i høj grad til de ”almindelige” arbejdsmiljøregler, som ikke er indeholdt i

målingen.

Det er i forbindelse med gennemførelsen af AMVAB-målingen på Energistyrelsens

område blevet besluttet alene at måle de regler, som er særlige for havanlægsområdet,

mens de almene arbejdsmiljøregler opmåles i forbindelse med AMVAB målingen

på Beskæftigelsesministeriets område. Der henvises til bemærkningerne

under afgrænsningen ovenfor under punkt 13.2.

Blandt de særlige krav, der gælder på havanlægsområdet, er der særlig grund til

at fremhæve følgende informationsforpligtelser:

Dokumentation af sikkerhedsredegørelse og beredskabsplan

Hovedreglerne om sikkerhedsredegørelsen findes i bekendtgørelse nr. 127 af 6.

marts 1996. Sikkerhedsredegørelsens indhold og derved omkostningerne til udarbejdelsen

af redegørelsen, afhænger af den konkrete type af havanlæg. Større og

broforbundne platforme kræver en væsentlig større sikkerhedsplan end enkeltstående

mindre platforme. Der er derfor forskel på størrelsen af de omkostninger,

som virksomhederne har til at udarbejde sikkerhedsplanen.

For de store produktions- og behandlingsanlæg med flere broforbundne platforme

bruger virksomhederne ca. 1.000 årlige timer internt (specialist/senioringeniør) og

efterfølgende ca. 100 årlige timer internt til justering og opdatering. Ved udarbejdelsen

af sikkerhedsredegørelser af denne type er det desuden sædvanligt, at virk-

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

123

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

somhederne anvender ekstern assistance i størrelsesordenen ca. 2-3 mio. kr. årligt.

Administration af sikkerhedsuddannelse og øvelser mv.

Hovedreglerne om sikkerhedsuddannelser mv. findes i bekendtgørelse nr. 730 af

18. august 2003 om sikkerhedsuddannelser, øvelser mv. på visse havanlæg. Det

påhviler efter bekendtgørelsen operatøren af ethvert havanlæg at sikre, at de ombordværende

er i besiddelse af en uddannelse i overensstemmelse med bestemmelserne

i bekendtgørelsen samt, at denne uddannelse vedligeholdes dels ved

øvelser på havanlæg dels ved genopfriskningskurser.

Efter bekendtgørelsen skal alle ombord på faste havanlæg, hvor kulbrintebrande

kan forekomme, samt på flytbare havanlæg, hvorfra der udføres borearbejde, have

gennemgået et sikkerhedskursus af mindst to dages varighed. Kurset skal indeholde

teoretisk og praktisk undervisning i søredning og brandslukning, herunder slukning

af kulbrintebrande.

Hertil kommer, at bekendtgørelsen opstiller en lang række krav om sikkerhedskurser

for bestemte typer af medarbejdere f.eks. brandslukningshold og redningsbådsfører.

Virksomhedernes omkostninger til sikkerhedsuddannelser mv. afhænger af en

række forskellige forhold, herunder størrelsen af platformen, antallet og typen af

ansatte samt antallet af eventuelt indlejet personale. Det bemærkes i denne forbindelse,

at der er tradition for, at operatørerne på Nordsøen indlejer personale,

hvor udgiften til sikkerhedskurser er indbygget i timeprisen.

Målingen viser, at øvelser typisk gennemføres offshore hver 14. dag og tager ca.

en halv time hver gang.

Tabel 13.4 nedenfor viser fordelingen af omkostningerne til overholdelse af reglerne

i Lov om visse havanlæg med tilhørende bekendtgørelser på administrative aktiviteter.

Tabel 13.4: Interne administrative omkostninger på samfundsniveau ved Lov om

visse havanlæg og underliggende bekendtgørelser

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Korrektion

Total, 1.000 kr./år 269 966 129 85 250 506 94 809 2 0 102 0 50 31 0 264 3.559

Andel i pct. 8 % 27 % 4 % 2 % 7 % 14 % 3 % 23 % 0 % 0 % 3 % 0 % 1 % 1 % 0 % 7 % 100 %

Tekstbeskrivelse

Det fremgår af tabel 13.4, at hovedparten af de interne omkostninger, som anvendes

af virksomhederne, bruges på informationsindsamling (27 pct.), tekstbeskrivelse

(ca. 23 pct.) og kontrol (14 pct.).

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

124

Total


13.6 Udvikling i de administrative omkostninger

Nedenstående tabel 13.5 viser udviklingen i de administrative omkostninger fra

november 2001 og frem til september 2004 på Energistyrelsens område.

Tabel 13.5: Udviklingen i administrative omkostninger fra november 2001 og frem til

september 2004 for Energistyrelsen (nulpunktsmåling)

Lov om fremme af besparelser i energiforbruget

(LOV nr. 450 af 31/05/2000)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger

i nov. 2001

(1.000 kr./år)

Udvikling i administrative omkostninger

Omkostninger ved

basismålingen

(1.000 kr./år)

Nettoeffekt

kr. (1.000

kr./år)

Udvikling

i procent

0 722 722 -

Energistyrelsen i alt 43.704 44.426 722 1,7 %

Note: Tabellen viser den del af Energistyrelsens lovgivning, hvor det administrative omkostningsniveau

har ændret sig i perioden. For den lovgivning, der ikke er nævnt, er omkostningerne

uændrede.

Lov om fremme af besparelser i energiforbruget er vedtaget inden tidspunktet for

gennemførelsen af nulpunktsmålingen. Selve loven indeholder dog ingen informationsforpligtelser.

Der er imidlertid efterfølgende blevet udstedt en række bekendtgørelser

til loven, som indeholder informationsforpligtelser. Stigningen i de administrative

omkostninger skal derfor søges i de informationsforpligtelser, som findes i

de underliggende bekendtgørelser.

13.7 Afgrænsning til anden lovgivning

Afgrænsningen af lovgivningen på Energistyrelsens område har alene været nødvendig

i forhold til Lov om visse havanlæg, hvor de pligter, der alene vedrører

havanlæg er opmålt separat fra de almindelige arbejdsmiljøretlige pligter. Dette er

sket ved at sammenholde de bekendtgørelser, der findes under Lov om visse havanlæg,

med de tilsvarende bekendtgørelser på arbejdsmiljøområdet.

13.8 Irritationsbyrder

Energistyrelsen har nedsat en byrdekomité, hvor virksomhederne på energiområdet

drøfter de administrative byrder på området med Energistyrelsen. Da dette

arbejder afdækker de irritationsmomenter, som virksomhederne måtte have, og da

der alene er ganske få virksomheder på selve energiområdet, er det besluttet ikke

at beskrive irritationsmomenter og regelforenklingsforslag i denne rapport.

13.9 Forslag til regelforenkling

Virksomhederne har i interview ikke afgivet konkrete forslag til regelforenkling, der

henvises til beskrivelsen af irritationsbyrder ovenfor.

125


14. Konkurrencestyrelsen

I dette kapitel præsenteres en de administrative omkostninger på Konkurrencestyrelsens

område. Først præsenteres en oversigt over Konkurrencestyrelsens lovgivning

efterfulgt af en gennemgang af de metodiske udfordringer. Dernæst følger en

oversigt over de samlede omkostninger og omkostningernes fordeling på type af

regulering. Endvidere præsenteres en mere dybdegående beskrivelse af de mest

omkostnigsfulde love. Endelig afsluttes kapitlet med en præsentation af afgrænsning

til anden lovgivning, irritationsbyrder, forslag til regelforenklinger mv.

14.1 Beskrivelse af Konkurrencestyrelsens lovgivning

Konkurrencestyrelsen varetager den generelle konkurrencelovgivning, herunder

konkurrenceloven, EU’s udbuds- og statsstøtteregler samt tilbudsloven.

Reglerne har forskellige målgrupper: Konkurrenceloven og statsstøttereglerne

gælder alle virksomheder, mens udbudsreglerne og tilbudsloven primært har betydning

for virksomheder, der afgiver tilbud i offentlige udbud.

Konkurrencestyrelsens lovgivning kan derfor inddeles i:

Regler af betydning for alle virksomheder (konkurrenceloven og statsstøttereglerne)

Regler af betydning for virksomheder, der afgiver tilbud på offentlige opgaver

(udbuds- og tilbudsreglerne)

14.2 Metodiske udfordringer

I dette afsnit præsenteres de metodiske udfordringer i forbindelse med i AMVABmålingen.

14.2.1 Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger

Virksomhedens samlede omkostninger kan deles op i drift og administration. Sondringen

mellem de forskellige typer af omkostninger giver anledning til en række

særegne spørgsmål inden for Konkurrencestyrelsens forskellige lovområder:

Konkurrenceloven

AMVAB-målingen dækker alene lovgivning, der var gældende på tidspunktet for

nulpunktsmålingen og basismålingen. Den seneste ændring af konkurrenceloven

(lov nr. 1461 af 22-12-2004 om ændring af konkurrenceloven) trådte i kraft efter

tidspunktet for basismålingen, og er derved ikke dækket af denne AMVAB-måling,

men vil i stedet blive taget med i den efterfølgende opdatering ultimo 2005.

Konkurrenceloven indeholder en række anmeldelseskrav for forskellige typer af

konkurrencebegrænsende aktiviteter, ligesom Konkurrencestyrelsen kontrollerer,

at virksomhederne overholder loven. Den kontrol, der herved udøves, giver anledning

til flere forskellige typer af omkostninger for virksomhederne.

Kontrollen med virksomhedernes overholdelse af konkurrenceloven kan f.eks. ikke

kun betragtes som en administrativ omkostning. Hvis Konkurrencestyrelsen rejser

en sag mod en virksomhed, fordi den har begrænset konkurrencen ulovligt, vil

virksomheden både have omkostninger til den ”almindelige” kontrol og omkostninger

til den efterfølgende konkurrencesag.

AMVAB-metoden måler omkostningerne for den normalt effektive virksomhed, der

overholder de gældende regler. Omkostninger forbundet med krav, der stilles til

virksomheder, som overtræder reglerne indgår således ikke i målingen.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

126


Derfor vil det alene være omkostningerne til den indledende kontrol, der vil være

administrative omkostninger i AMVAB-målingens forstand; hvis virksomhederne

har begrænset konkurrencen ulovligt, har den selv givet anledning til de efterfølgende

omkostninger til konkurrencesagen.

Generelt må man således udskille de særlige omkostninger, der opstår hos virksomheder,

der krænker konkurrencereglerne, fra de administrative omkostninger,

der optræder hos virksomheder, der overholder reglerne.

Selv om en række af de omkostninger virksomhederne har ved at overholde konkurrenceloven

ikke er administrative omkostninger, er det dog karakteristisk, at de

virksomheder, der er involveret i en sag med Konkurrencestyrelsens i høj grad

oplever kontrollen som en byrde.

Udbuds- og tilbudsreglerne

Udbuds- og tilbudsreglerne giver offentlige myndigheder mulighed for at kræve

forskellige typer af dokumentation fra de tilbudsgivere, der byder på en opgave i

offentlige udbud. Tilbudsgiver vil dog have en naturlig interesse i at opfylde alle de

krav, der stilles i udbudsmaterialet, ved afgivelsen af tilbuddet. Derfor vil der være

et overlap mellem de administrative omkostninger (den særlige dokumentation) og

den almindelige drift (afgivelsen af tilbuddet). Virksomhederne oplever derfor ofte

ikke de særlige dokumentationskrav som en administrativ omkostning, hvilket de

dog betragtes som i nærværende måling (jf. AMVAB-manualen, som kan læses på

www.amvab.dk). De virksomheder, der ofte afgiver tilbud, har udarbejdet et standardmateriale,

der opfylder de dokumentationskrav, der kan stilles efter reglerne.

De administrative omkostninger ved opfyldelsen af kravet er derfor typisk lave.

14.2.2 Opgørelse af populationstal og hyppigheder

Konkurrencestyrelsen har gennemgået informationsforpligtelser og oplysningskrav

med henblik på at angive populationer og hyppigheder. Hovedparten af populationstallene

stammer således fra Konkurrencestyrelsen. De resterende tal for populationer

og hyppigheder er fundet gennem kilder som CVR-registret, Danmarks

Statistik og relevante brancheforeninger. Det har ikke været muligt at fremskaffe

oplysninger, der viser, hvor mange danske virksomheder, der afgiver tilbud efter

udbuds- og tilbudsreglerne. På dette område, er der blevet foretaget ekspertskøn

af populationer og hyppigheder på baggrund af bl.a. generelle tal fra EU om virksomheders

deltagelse i udbud og almen viden om øvrige populationer og generelle

erfaringer.

Både de administrative omkostninger ved overholdelsen af konkurrenceloven og

omkostningerne til overholdelsen af udbuds- og tilbudsreglerne er standardiseret

pr. hændelse.

Standardiseringen af omkostningerne på konkurrencelovens område har været

vanskeliggjort af, at det er meget forskelligt, hvor lang tid virksomhederne bruger

på at udarbejde f.eks. en fusionsanmeldelse. Dette afhænger helt af fusionens

størrelse og dens mulighed for at påvirke konkurrencen. Da det samtidig er forholdsvis

sjældent, at virksomheder fusionerer, er det svært at finde en normalt

effektiv virkomhed, og dermed at standardisere omkostningerne på baggrund af

interview md et mindre antal virksomheder.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

127


For at løse dette problem er der i stedet gennemført interview med advokater med

stor erfaring inden for konkurrenceloven, da denne gruppe rådgivere har et generelt

kendskab til området og dermed bedre er i stand til at vurdere den typiske

omkostning.

14.3 Samlet oversigt over de administrative omkostninger

Tabel 14.1 nedenfor præsenterer virksomhedernes administrative omkostninger

inden for Konkurrencestyrelsens område. De administrative omkostninger er opgjort

på samfundsniveau og beregnet på baggrund af antallet af omfattede virksomheder.

Tabel 14.1: Oversigt over de administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende

bekendtgørelser

Bekendtgørelse af konkurrenceloven

(LBK nr. 539 af 28/06/2002)

Bekendtgørelse af lov om samordning af fremgangsmåderne

ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter

og indkøb mv. (LBK nr. 600 af 30/06/1992)

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

(LOV nr. 450 af 07/06/2001)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Administrative omkostninger i kr./pct.

Samfundsniveau

(1.000 kr.)

Andel af områdets

saml.

omkostninger

(pct.)

Andel af de

samlede omkostninger

for

ministeriet

(pct.)

14.259,8 50,8 % 0,2 %

10.403,4 37,1 % 0,1 %

3.382,5 12,1 % 0,0 %

I alt for Konkurrencestyrelsen 28.045,7 100,0 % 0,3 %

Det fremgår af tabel 14.1, at virksomhedernes administrative omkostninger ved

overholdelsen af kravene fra den del af Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning,

der administreres af Konkurrencestyrelsen, samlet set udgør ca. 28 mio. kr.

årligt på samfundsniveau.

Lidt over halvdelen af omkostningerne udgøres af bekendtgørelse af konkurrenceloven

(LBK nr. 539 af 28/06/2002), som samlet koster virksomhederne ca. 14,3

mio. kr. årligt på samfundsniveau.

14.4 ABC-fordeling

Som det fremgår af tabel 14.2 nedenfor, kan konkurrenceloven og lov om tilbud i

bygge- og anlægssektoren henføres til national regulering (C-regulering), mens lov

om samordningen ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb mv. er

EU-reguleret (A-regulering). Omkostningerne ved den nationale regulering udgør

ca. 17.6 mio. kr. svarende til ca. 63 pct. af omkostningerne på Konkurrencestyrelsens

område.

128


Tabel 14.2: Oversigt over administrative omkostninger fordelt på love inkl. tilhørende bekendtgørelser, ABCfordeling

Bekendtgørelse af konkurrenceloven

(LBK nr. 539 af 28/06/2002)

Bekendtgørelse af lov om samordning af fremgangsmåderne

ved indgåelse af bygge- og

anlægskontrakter og indkøb mv. (LBK nr. 600

af 30/06/1992)

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

(LOV nr. 450 af 07/06/2001)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

ABC- fordeling (i1.000 kr.) ABC- fordeling (i pct.)

A B C A B C

0,0 0,0 14.259,8 0,0 % 0,0 % 100,0 %

10.403,4 0,0 0,0 100,0 % 0,0 % 0,0 %

0,0 0,0 3.382,5 0,0 % 0,0 % 100,0 %

Konkurrencestyrelsen i alt 10.403,4 0,0 17.642,3 37,1 % 0,0 % 62,9 %

Tabel 14.2 viser samtidigt at to tredjedele af Konkurrencestyrelsens lovgivning,

svarende til administrative omkostninger på ca. 10,4 mio. kr., kan henføres til EU

regulering (A-regulering).

14.5 De mest administrativt omkostningsfulde love

De administrative omkostninger på Konkurrencestyrelsens område er nogenlunde

ligeligt fordelt mellem udbuds- og tilbudsreglerne og Konkurrenceloven.

I det følgende behandles hvert af disse områder enkeltvis. Gennemgangen er koncentreret

om de dele af loven, der rummer de største administrative omkostninger

for virksomhederne. Samtidig omtales virksomheders håndtering af de forskellige

krav, ligesom eventuelle forskelle mellem de tiltag, de berørte virksomheder gør

for at imødekomme kravene, beskrives.

14.5.1 Konkurrenceloven

Enhver form for erhvervsvirksomhed er omfattet af bestemmelserne i Konkurrenceloven

(LBK nr. 539 af 28/06/2002), som har til formål at fremme en effektiv

samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence.

Kravene til virksomhederne, der følger af konkurrenceloven, falder inden for områderne:

konkurrencebegrænsende aftaler, misbrug af dominerende stilling, fusionskontrol

og Konkurrencerådets tilsyn.

Anmeldelse til Konkurrencestyrelse om fusioner

For at en virksomhed ikke bringer sig i modsætningsforhold til loven skal påtænkte

fusioner, der er omfattet af Konkurrenceloven, anmeldes til styrelsen efter at en

fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud offentliggjort eller en kontrollerende

andel erhvervet, og før den gennemføres. Anmeldelsen foretages på særlige skemaer,

udarbejdet af Konkurrencestyrelsen.

Interview har vist, at virksomhederne ofte lader sig bistå af en eller flere advokater

ved fusionsanmeldelse. Selv om virksomhederne er bistået af advokat, har de dog

fortsat omkostninger forbundet med fremskaffelse af oplysninger mv. til advokaten.

Kontrol og tilsyn af virksomhederne

Konkurrencerådet kan kræve alle typer af oplysninger i forbindelse med en kontrol.

Virksomhederne skal fremlægge den krævede dokumentation, herunder regnskaber,

regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk

lagrede data, som vurderes væsentligt af Konkurrencerådet, til afgørelse af

om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser.

129


Det er meget forskelligt, hvor lang tid virksomhederne bruger på konkurrencemyndighedernes

kontrol og tilsyn. I de tilfælde, hvor den dokumentation, virksomhederne

giver til konkurrencemyndighederne er tilstrækkelig til, at myndighederne

henlægger sagen uden at foretage sig yderligere, vil virksomhederne typisk have

forholdsvis begrænsede omkostninger til kontrollen. Omkostningerne består af

interne omkostninger til at fremskaffe den påkrævede dokumentation, samt eksterne

omkostninger til advokat.

Hvis konkurrencemyndighederne kontakter virksomhederne med henblik på en

egentlig konkurrencesag, vil virksomhederne ofte bruge omfattende ressourcer på

at afvise de fremsatte påstande, såldes at en sag mod virksomheden undgås. Dette

gælder naturligvis særligt, hvis konkurrencemyndighederne har mistanke om, at

virksomhederne har begået strafpådragende handlinger. Det er således ikke usædvanligt,

at virksomhederne betaler 0,5 mio. kr. eller mere til ekstern bistand fra

advokater, revisorer og konkurrencesagkyndige på at afvise fremsatte påstande i

sådanne sager. De høje udgifter skal naturligvis ses i forhold til virksomhedernes

interesse i at undgå straf.

Anmeldelse til Konkurrencerådet for at kunne opnå fritagelse af aftale

Virksomheder har mulighed for at opnå fritagelse for forbuddet mod konkurrencebegrænsende

aftaler ved anmeldelse til Konkurrencerådet, såfremt Konkurrencerådet

skønner at aftalen:

• bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer

eller tjenesteydelser eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling

• sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved

• ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at

nå disse mål

• ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrence for en

væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser

Typisk vil de administrative omkostninger til anmeldelsen af en aftale for at kunne

opnå fritagelse falde i to dele. Først anvender virksomhederne en ekstern rådgiver

(advokat) til at undersøge, om en given aftale overhovedet er anmeldelsespligtig.

Under vurdering af, hvorvidt en given aftale skal anmeldes, indhenter den eksterne

rådgiver langt de fleste af de oplysninger, som er relevant ved den senere anmeldelse.

Dette hænger sammen med, at bedømmelsen af, hvorvidt en given aftale er

anmeldelsespligtig, naturligvis ikke kan frigøres for de faktiske oplysninger om

virksomhederne, der har betydning for anmeldelsen.

Den anden del af rådgivningen består i selve anmeldelsen af den konkurrencebegrænsende

aftale. Det tager ikke særligt lang tid at lave selve skemaet. Det er

beskrivelsen af markedet (og markedsafgrænsningen) og virksomhederne som

tager tid.

Anmeldelse til Konkurrencestyrelsen vedrørende adfærd

Det er muligt for virksomheder at forhindre, at der udstedes påbud i forhold til en

given adfærd ved forudgående anmeldelse til Konkurrencestyrelsen. I tilknytning til

anmeldelsen skal virksomheden således kunne dokumentere, at den påtænkte

adfærd ikke kan udgøre et misbrug af en dominerende stilling. Anmeldelsen foretages

på særlige skemaer udarbejdet af Konkurrencestyrelsen.

Anmeldelsen behandles i praksis på samme måde som fritagelserne.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

130


Anmeldelse til Konkurrencerådet vedrørende offentlig støtte

Virksomheder har ligeledes mulighed for at forhindre, at der udstedes påbud i forhold

til ydelse af offentlig støtte, såfremt de ved anmeldelsen kan dokumentere,

at den offentlige støtte ikke direkte eller indirekte har til formål eller til følge at

forvride konkurrencen.

Det er de interviewede advokaters synspunkt, at det er forholdsvis sjældent, at det

er virksomhederne, der foretager en anmeldelse af offentlig støtte efter konkurrencelovens

regler. I de tilfælde, hvor det er virksomhederne, der anmelder støtten,

vil sagerne typisk være så store, at anmeldelsen sker direkte overfor EU-

Kommissionen.

Tabel 14.3: Omkostningerne på samfundsniveau ved konkurrenceloven fordelt på administrative aktiviteter

Total,

1.000

kr./år

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Indberette/indsende informationerne

0 673 218 0 0 0 0 0 0 0 0 603 0 0 0 166 1.660

Andel i pct. 0 % 41 % 13 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 36 % 0 % 0 % 0 % 10 % 0 %

Informationsforpligtelserne i konkurrenceloven består hovedsageligt af dokumentationskrav

i forbindelse med virksomhederne drift. Derfor er hovedvægten på aktivitetsfordelingen

på informationsindsamling.

Dernæst udgør møder med advokater ca. en tredjedel af det samlede interne tidsforbrug.

Det er som nævnt karakteristisk, at virksomhederne anvender advokat

ved deres opfyldelse af informationspligterne efter konkurrenceloven. Det vil således

typisk også være advokaten, der varetager kontakten til Konkurrencerådet,

ligesom det normalt vil være advokaten, der foretager den egentlige retlige vurdering

af, hvorledes virksomheden bør forholde sig til de enkelte informationspligter.

De mange dokumentationskrav resulterer naturligvis også i nogle omkostninger til

kopiering, arkivering osv., hvilket er opgjort til 10 pct. af det samlede interne tidsforbrug.

14.5.2 Tilbudslovgivning

Den relevante lovgivning på området er lov om indhentning af tilbud i bygge- og

anlægssektoren (lov nr. 450 af 07/06/2001).

Reglerne indeholder bestemmelser om, at der kan kræves dokumentation fra tilbudsgiver,

når der afgives tilbud på offentlige udbud inden for bygge- og anlægssektoren

under tærskelværdien for EU-udbud.

Reglerne om dokumentation svarer til de under afsnit 14.5.3 behandlede regler i

udbudsdirektiverne, idet både tilbudslovgivningen og udbudsdirektiverne giver mulighed

for, at den ordregivende myndighed kan stille krav om, at virksomhederne

dokumenterer en række forhold i forbindelse med deres anmodning om prækvalifikation

og tilbud. For så vidt angår beskrivelsen af reglerne og virksomhedernes

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

131

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


håndtering af kravene henvises derfor til afsnittet om udbudsdirektiverne jf. nedenfor.

14.5.3 Udbudsdirektiverne

Den relevante lovgivning på området er lov om samordning af fremgangsmåderne

ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb mv. (LBK nr. 600 af

30/06/1992) med tilhørende bekendtgørelser.

Reglerne medfører, på samme måde som tilbudslovgivningen, at de ordregivende

myndigheder kan stille krav om, at virksomhederne dokumenterer forskellige forhold

i forbindelse med deres anmodninger om prækvalifikation og tilbud. De forhold

som de ordregivende myndigheder kan vælge at kræve dokumenteret er:

• Ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold

• Retten til at udøve det pågældende erhverv

Økonomisk og finansiel formåen

• Erklæring om gæld til det offentlige

• Teknisk og/eller faglig formåen

• Kvalitetssikringsstandarder

• Miljøledelsesstandarder

De virksomheder, der regelmæssigt deltager i offentligt udbud, har typisk udarbejdet

et sæt af oplysninger, der generelt lever op til de krav, der stilles af offentlige

myndigheder inden for det område, virksomheden opererer på.

Når virksomheden først har udarbejdet grundmaterialet med de relevante oplysninger,

vil dette typisk kunne anvendes uændret ved senere udbud. Materialet skal

dog vedligeholdes løbende, således at det er opdateret. Hertil kommer, at Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen har etableret en ordning, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

på anmodning fra tilbudsgiveren kan indsamle en række af de udbedte

dokumentationskrav fra de relevante offentlige registre i en såkaldt ”serviceattest”.

Hovedparten af virksomhedernes omkostninger ved opfyldelse af kravene i tilbudslovgivningen

består i udarbejdelsen af grundmaterialet, mens omkostningerne ved

den løbende opdatering af materialet er begrænset.

Tabel 14.4: Administrative omkostninger på samfundsniveau ved direktiverne og tilbudslovgivningen fordelt på

administrative aktiviteter

Bekendtgørelse

af lov om samordning

af fremgangsmåderne

ved indgåelse af

bygge- og anlægskontrakter

og indkøb mv.

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

Total, 1.000 kr./år 0 9.363 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Indberette/indsende informationerne

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

132

1.04

0

Total

10.403

Andel i pct. 0% 90 % 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10 % 100 %


Tabel 14.5, fortsat: Omkostningerne på samfundsniveau ved direktiverne og tilbudslovgivningen fordelt på

administrative aktiviteter

Lov om indhentning

af

tilbud i bygge-

og anlægssektoren

Sætte sig ind i informationsforpligtelsen

Informationsindsamling

Vurdering

Beregning

Opstilling af tal

Kontrol

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Korrektion

Tekstbeskrivelse

Total, 1.000 kr./år 0 3.044 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 338 3.383

Andel i pct. 0% 90% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 100 %

Informationsforpligtelserne i direktiverne og tilbudslovgivningen består i en række

standardoplysninger, der næsten altid kræves oplyst af tilbudsgiver overfor de offentlige

myndigheder, der udbyder opgaver.

Da indholdet af de enkelte oplysningskrav ændres forholdsvis sjældent, kan

grundmaterialet anvendes flere gange. Tilsvarende består informationspligterne i

alt væsentligt i at indsamle oplysninger samt i mindre grad at fotokopiere mv. i

forbindelse med de konkrete udbud.

14.6 Udvikling i de administrative omkostninger

Der kan ikke påvises en egentlig udvikling i de administrative omkostninger fra

nulpunktsmålingen til basismålingen. Dette skyldes, at de fleste informationspligter

på styrelsens område har været gældende også ved nulpunktsmålingen.

Der har alene været enkelte ændringer af konkurrenceloven i perioden mellem

nulpunktsmålingen og basis målingen, der kan have betydning for udviklingen i de

administrative omkostninger. Dette gælder f.eks. ændringerne i reglerne om fusionsanmeldelser.

Ændringerne har imidlertid ikke medført målbare forøgede eller

formindskede administrative omkostninger.

14.7 Afgrænsning til anden lovgivning

Konkurrencestyrelsen administrerer ikke alle regler af betydning for konkurrencen.

Der findes således en sektorspecifik regulering af konkurrencen på en række centrale

kommunikations- og forsyningsområder. Denne del af den konkurrenceretlige

lovgivning varetages af myndigheder inden for de pågældende områder (f.eks.

Telestyrelsen).

Indberette/indsende informationerne

14.8 Irritationsbyrder og forslag til regelforenkling

De interviewede virksomheder har udtrykt forståelse for nødvendigheden af reglerne

på Konkurrencestyrelsens område, og har ikke fremsat forslag til regelforenklinger.

Afregning/indbetaling

Interne møder

Eksterne møder

Kontrol fra offentlige

myndigheder

Korrektion ifm. kontrol

Uddannelse mv.

133

Kopiering, distribution,

arkivering mv.

Total


15. Vurdering af målingens resultater

I dette kapitel præsenteres en vurdering af målingens resultater i forhold til metodiske

udfordringer, vurderinger af resultaterne og opdatering af målingen.

15.1 Virksomhedsinterview vs. ekspertskøn

Der blev i kortlægningen af lovgivningen under Økonomi- og Erhvervsministeriet

identificeret i alt 2001 informationsforpligtelser. Segmenteringen blev tilrettelagt

med henblik på at rekruttere virksomheder til interview, således at flest mulige

informationsforpligtelser blev dækket ved hjælp af interview.

I forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til interview er 1.277 virksomheder

blevet stillet en række screeningsspørgsmål med henblik på at afklare, om

virksomhederne var berørt af nogle af de mere specifikke informationsforpligtelser.

Konsulenter fra Rambøll Management har herudover taget kontakt til en række

virksomheder i forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til heldagsinterview.

Samlet set er der i målingen gennemført længerevarende personlige interview

med 209 virksomheder. Alligevel har det ikke været muligt at identificere

virksomheder, der havde været berørt af en lang række informationsforpligtelser.

Det tyder således på, at de informationsforpligtelser, det ikke har været muligt at

afdække gennem virksomhedsinterview, ikke fylder så meget i virksomhedernes

daglige arbejde.

475 informationsforpligtelser blev værdifastsat på baggrund af virksomhedsinterview,

mens de resterende 1.526 informationsforpligtelser blev værdifastsat gennem

et efterfølgende ekspertskøn. Disse ekspertskøn er baseret på den viden, der

blev indhentet gennem virksomhedsinterviewene. Vurderingen af, hvor lang tid

virksomhederne brugte på at tilvejebringe en given oplysning, blev således sammenlignet

med tidsforbruget for lignende opgaver, der var afdækket gennem virksomhedsinterview.

Ekspertskønnet er alene gået på at skønne over tidsforbruget.

Data for antallet af gange virksomhederne, der skulle indgive den pågældende

information og antallet af virksomheder, der var berørt af informationsforpligtelsen,

blev således indhentet fra de relevante styrelser, i det omfang styrelserne har

haft de pågældende informationer.

Som det fremgår af tabel 15.1 herunder, dækker de 475 informationsforpligtelser,

som blev opmålt gennem interview, langt over hovedparten af virksomhedernes

administrative omkostninger ved Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning (89

pct.). Bilag D indeholder en samlet oversigt over de informationsforpligtelser, der

blev hhv. identificeret og opmålt i målingen.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

134


Tabel 15.1: Opmålte og ekspertskønnede administrative omkostninger i procent af

de samlede administrative omkostninger.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Virksomhedsinterview

Ekspertskøn

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 92 % 8 %

Finanstilsynet 82 % 18 %

Søfartsstyrelsen 41 % 59 %

Erhvervs- og Byggestyrelsen 97 % 3 %

Danmarks Statistik 99 % 1 %

Sikkerhedsstyrelsen 46 % 54 %

Energistyrelsen 36 % 64 %

Konkurrencestyrelsen 63 % 37 %

I alt 89 % 11 %

Fordelingen mellem interviewbaserede resultater og ekspertskøn er forskellig alt

efter hvilken styrelse, der er tale om. De tre mest administrativt omkostningstunge

styrelser – Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet og Erhvervs- og Byggestyrelsen

– har alle over 80 pct. af de administrative omkostninger standardiseret

på baggrund af interview, mens Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen samt Energistyrelsen

har mindre end halvdelen af de administrative omkostninger baseret på

virksomhedsinterview. Resultaterne på disse tre styrelser afspejler deres relative

ringe omkostningsmæssige omfang samt på Søfartsstyrelsens område det store

antal informationsforpligtelser.

15.2 Følsomhedsanalyser

Med den gennemførte måling på Økonomi- og Erhvervsministeriet er de samlede

administrative omkostninger opgjort til ca. 9,1 mia. kr. I dette afsnit diskuteres

robustheden af dette resultat i forhold til de faktorer, der ligger bag opgørelsen.

Fastsættelsen af de administrative omkostninger i AMVAB-målingen sker på baggrund

af en standardisering af tid og omkostninger. Grundlaget for denne standardisering

er dybdegående interview med et mindre antal virksomheder, der håndterer

kravene på normal vis. AMVAB-tilgangen til fastsættelse af de administrative

omkostninger er således ikke en statistisk metode, og det er derfor ikke muligt at

basere en vurdering af resultaterne på spredningen i det empiriske datagrundlag,

der er indsamlet i målingen.

Alternativt kan der udarbejdes analyser, hvor det samlede resultats følsomhed

overfor ændringer i de omkostningsparametre, der er standardiseret i målingen,

opgøres. Dette præsenteres i det første afsnit nedenfor.

Det er nødvendigt at gøre antagelser om størrelsen af ændringerne i omkostningsparametrene

til brug for følsomhedsanalysen, da det som nævnt ikke er muligt at

fastsætte en kvantitativ usikkerhed på de standardiserede omkostninger i AMVAB.

Der er dog en række karakteristika ved forskellige typer af informationsforpligtelser,

der kan anvendes som grundlag for en kvalitativ vurdering af målingens usikkerhed.

Dette beskrives i det følgende.

135


15.2.1 Ændringer i omkostningsparametre

Opregningen af de administrative omkostninger fra aktiviteter over oplysningskrav

og informationsforpligtelser til samfundsniveau sker på baggrund af følgende omkostningsparametre:

Internt tidsforbrug, der bruges i virksomhederne på opfyldelse af kravene

Omkostninger pr. arbejdstime internt (timeløn plus overhead)

Eksterne omkostninger til f.eks. revisorer og advokater

Anskaffelser bl.a. it-investeringer, porto, papir og kuverter

Hyppighed, der er antallet af gange, en given pligt skal opfyldes pr. år

Population, der er antallet af virksomheder omfattet af den pågældende

pligt 20

Opregningen af de administrative omkostninger til samfundsniveau sker ud fra

følgende formel

hvor omkostningerne er lig

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Omkostninger × Population × Hyppighed,

(Timeløn×Tidsforbrug) + Eksterne omkostninger + Anskaffelser

En ændring i enten population eller hyppighed slår fuldt igennem på de administrative

omkostninger. Hvis populationen eksempelvis stiger med 10 pct., medfører

dette en tilsvarende stigning i de samlede administrative omkostninger, fordi 10

pct. flere virksomheder har de pågældende administrative omkostninger.

Ved ændringer i enten timeløn, tidsforbrug, eksterne omkostninger eller anskaffelser

afhænger følsomheden af, hvordan de administrative omkostninger er sammensat

på det pågældende krav. Opfyldes et krav for eksempel hovedsageligt internt,

er resultatet mindre følsomt overfor ændringer i eksterne omkostninger eller

anskaffelser.

Sammenhængen mellem de forskellige omkostningsparametre og de samlede administrative

omkostninger er beregnet på de faktiske tal fra AMVAB-målingen af

Økonomi- og Erhvervsministeriets område. I tabel 15.2 nedenfor er de administrative

omkostninger opgjort for hver af de otte styrelser omfattet af målingen. De

interne administrative omkostninger er vist samlet, da ændringer i tidsforbrug og

timelønninger har samme effekt.

Endvidere er antallet af gange, pligterne opfyldes på hver styrelse, opgjort samlet.

Dvs. population gange hyppighed, da konsekvenserne er de samme ved ændringer

i hyppighed og population. Det skal bemærkes, at det er antallet af gange, oplysningskravene

opfyldes, der er opgjort i tabel 15.2 21 . Dette tal er alene relevant i

følsomhedsanalysen til illustration af forskelle mellem styrelser og har ingen fortolkning

i forhold til AMVAB-målingen i øvrigt.

Det fremgår af tabel 15.2, at ca. 55 pct. af de administrative omkostninger på

Økonomi- og Erhvervsministeriets område er eksterne omkostninger, mens ca. 37

pct. er interne omkostninger. Det samlede antal hændelser er ca. 1,1 mia. årligt.

20 Populationen er på nogle pligter ikke virksomheder, men f.eks. antallet af medarbejdere

eller kunder, der skal gives oplysninger til. Dette er uden betydning i forhold til følsomhedsanalysen

21 En undtagelse er Danmarks Statistik, hvor antallet af hændelser er opgjort for informationsforpligtelser.

Danmarks Statistik er ikke opmålt som en del af den her gennemførte måling,

og det har ikke været muligt at lave en helt tilsvarende opgørelse. Dette er uden betydning

for analysens konklusioner.

136


Tabel 15.2. Fordeling af administrative omkostninger på hovedområder og type af omkostning samt

antallet af gange, pligter opfyldes

Samlede

Omkostninger

(mio. kr./år)

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Interne

Omkostninger

(pct.)

Anskaffelser

(pct.)

Eksterne

Omkostninger

(pct.)

Antal

hændelser

(1.000 pr.

år)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.130,4 35,9 % 0,0 % 64,1 % 881.427

Finanstilsynet 1.046,0 27,6 % 61,4 % 11,0 % 144.157

Søfartsstyrelsen 210,2 95,0 % 5,0 % 0,0 % 577

Erhvervs- og Byggestyrelsen 172,9 3,9 % 0,0 % 96,1 % 287

Danmarks Statistik 163,1 96,1 % 0,0 % 3,9 % 356

Sikkerhedsstyrelsen 70,8 100,0 % 0,0 % 0,0 % 775

Energistyrelsen 44,4 40,1 % 0,0 % 59,9 % 184

Konkurrencestyrelsen 28,0 55,1 % 0,0 % 44,9 % 31

I alt 8.865,9 1.128.243

I det følgende justeres de forskellige parametre med 10 pct., og konsekvensen for

det samlede resultat opgøres:

Interne omkostninger

En ændring på 10 pct. i de interne omkostninger, enten ved en ændring i timelønnen

eller tidsforbruget, ændrer de samlede administrative omkostninger på Økonomi-

og Erhvervsministeriets område med 3,7 pct., jf. tabel 15.3 nedenfor. Den

største ændring findes for Sikkerhedsstyrelsen, Danmarks Statistik og Søfartsstyrelsen,

hvor det interne tidsforbrug udgør stort set hele den administrative omkostning.

Tabel 15.3. Ændring i de samlede administrative omkostninger ved ændring på 10

pct. i de interne omkostninger

Samlede

Omkostninger

(mio. kr./år)

Ændring

(pct.)

Ændring

(mio. kr./år)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.130,4 3,6 % 256,7

Finanstilsynet 1.046,0 2,8 % 29,3

Søfartsstyrelsen 210,2 0,4 % 0,8

Erhvervs- og Byggestyrelsen 172,9 9,5 % 16,4

Danmarks Statistik 163,1 9,6 % 15,7

Sikkerhedsstyrelsen 70,8 10,0 % 7,1

Energistyrelsen 44,4 4,0 % 1,8

Konkurrencestyrelsen 28,0 5,5 % 1,5

I alt 8.865,9 3,7 % 328,0

Note: Tallene er afrundet

137


Anskaffelser

En ændring på 10 pct. i omkostningerne til anskaffelser ændrer samlet set de administrative

omkostninger med 0,8 pct. Der er således tale om en begrænset effekt.

I forhold til styrelser er effekten størst for Finanstilsynets område, der er karakteriseret

ved relativt store omkostninger til anskaffelser. Anskaffelserne kan

henføres til opfyldelse af oplysningspligter overfor tredjepart samt it-investeringer i

den finansielle sektor.

Tabel 15.4. Ændring i de samlede administrative omkostninger ved ændring på 10

pct. i omkostningerne ved anskaffelser

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Samlede

Omkostninger

(mio. kr./år)

Ændring

(pct.)

Ændring

(mio. kr./år)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.130,4 0,0 % 0,0

Finanstilsynet 1.046,0 6,1 % 63,8

Søfartsstyrelsen 210,2 0,0 % 0,0

Erhvervs- og Byggestyrelsen 172,9 0,5 % 0,9

Danmarks Statistik 163,1 0,0 % 0,0

Sikkerhedsstyrelsen 70,8 0,0 % 0,0

Energistyrelsen 44,4 0,0 % 0,0

Konkurrencestyrelsen 28,0 0,0 % 0,0

I alt 8.865,9 0,8 % 70,9

Note: Tallene er afrundet

Eksterne omkostninger

En ændring på 10 pct. i de eksterne omkostninger medfører en ændring på 5,5

pct. i de samlede administrative omkostninger. Den største ændring findes på Erhvervs-

og Byggestyrelsens område, hvor udarbejdelse af byggeansøgninger primært

er forbundet med eksterne omkostninger.

Tabel 15.5. Ændring i de samlede administrative omkostninger ved ændring på 10

pct. i de eksterne omkostninger

Samlede

Omkostninger

(mio. kr./år)

Ændring

(pct.)

Ændring

(mio. kr./år)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.130,4 6,4 % 456,3

Finanstilsynet 1.046,0 1,1 % 11,5

Søfartsstyrelsen 210,2 9,6 % 20,2

Erhvervs- og Byggestyrelsen 172,9 0,0 % 0,0

Danmarks Statistik 163,1 0,4 % 0,7

Sikkerhedsstyrelsen 70,8 0,0 % 0,0

Energistyrelsen 44,4 6,0 % 2,7

Konkurrencestyrelsen 28,0 4,5 % 1,3

I alt 8.865,9 5,5 % 487,6

Note: Tallene er afrundet

138


Antal hændelser

En ændring på 10 pct. i antallet af gange, pligterne opfyldes, enten ved ændret

population eller hyppighed medfører en stigning i de samlede administrative omkostninger

på 10 pct. Ændringen slår således fuldt igennem, jf. afsnittet ovenfor.

Tabel 15.6. Ændring i de samlede administrative omkostninger ved ændring på 10

pct. i populationer og hyppigheder

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Samlede

Omkostninger

(mio. kr./år)

Ændring

(pct.)

Ændring

(mio. kr./år)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.130,4 10,0 % 713,0

Finanstilsynet 1.046,0 10,0 % 104,6

Søfartsstyrelsen 210,2 10,0 % 21,0

Erhvervs- og Byggestyrelsen 172,9 10,0 % 17,3

Danmarks Statistik 163,1 10,0 % 16,3

Sikkerhedsstyrelsen 70,8 10,0 % 7,1

Energistyrelsen 44,4 10,0 % 4,4

Konkurrencestyrelsen 28,0 10,0 % 2,8

I alt 8.865,9 10,0 % 886,6

Note: Tallene er afrundet

Sammenfattende viser ovenstående, at målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriet

er mest følsom over for ændringer i populationerne og mindst over for ændringer

i omkostningerne til anskaffelser.

Set i forhold til de enkelte styrelser er resultaterne for:

Danmarks Statistik, Søfartsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen relativt følsomme

over for ændringer i de interne omkostninger.

Finanstilsynet relativt følsomme over for ændringer i omkostningerne til

anskaffelser.

Erhvervs- og Byggestyrelsen relativt følsomme overfor ændringer i de eksterne

omkostninger.

Det skal til ovenstående understreges, at beregningerne ikke kan tages som et

udtryk for graden af usikkerhed i målingen. Beregningerne forudsætter således, at

omkostninger, populationer eller hyppigheder ændres på alle informationsforpligtelser,

og at ændringerne alle trækker i samme retning (stigning eller fald). Reelt

vil det være på nogle informationsforpligtelser, parametrene ændres, og ofte i forskellig

retning. Dette er det dog ikke muligt at modellere nærmere på baggrund af

de data, der er etableret i forbindelse med AMVAB-målingen.

15.2.2 Grundlaget for beregninger i målingen

Beregningerne ovenfor viste, hvilke parametre målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriet

er mest følsom overfor. I det følgende beskrives nogle generelle

forhold, der har betydning for sikkerheden i resultaterne. Afslutningsvis foretages

en fordeling af de administrative omkostninger i forhold til forskellige typer af pligter

Økonomi- og Erhvervsministeriets måling.

Standardisering af omkostninger

AMVAB-metoden er primært rettet mod fastsættelse af administrative omkostninger

forbundet med aktiviteter, der gennemføres løbende. Denne type aktiviteter

kan standardiseres på baggrund af et relativt begrænset antal interview, da virk-

139


somhederne typisk vil have etableret ensartede rutiner og arbejdsprocesser for at

opfylde kravene.

Det er vanskeligere at standardisere de administrative omkostninger ved aktiviteter,

som virksomhederne kun gennemfører én gang eller sjældent. Der vil således

ofte være tale om løsning af ad hoc opgaver, hvor arbejdsprocesserne kan være

vidt forskellige i virksomhederne. Med det store antal pligter, der er analyseret i

nærværende måling, har det dog i mange tilfælde været muligt at foretage ekspertskøn,

baseret på de standardiserede omkostninger fra andre områder. Der er

dog fortsat tale om en højere grad af skøn på denne type pligter, sammenlignet

med de løbende.

I nærværende måling er det derfor vurderingen, at de informationsforpligtelser,

der opfyldes løbende, er standardiseret med større sikkerhed end de pligter, virksomhederne

opfylder ad hoc.

Fastsættelse af populationer

Opregningen af de standardiserede omkostninger til samfundsniveau sker på baggrund

af antallet af gange, hver pligt opfyldes. Der kan her skelnes mellem pligter,

der er forbundet med indberetninger til offentlige myndigheder og pligter, der ikke

er forbundet med en indberetning:

Ved informationsforpligtelser, der indsendes til offentlige myndigheder, kan

population og hyppighed normalt opgøres præcist på baggrund af myndighedernes

registreringer.

Ved krav, der ikke skal indsendes, er det ofte vanskeligere at fastsætte

populationerne. Dette er eksempelvis tilfældet, hvor virksomheder skal afgive

oplysninger til deres kunder, da population og hyppighed her afhænger

af antallet af kunder, der typisk ikke kendes præcist.

Udfordringerne i forhold til fastsættelse af populationer er blevet bekræftet af den

gennemførte AMVAB-måling. Ved indberetninger er populationerne hovedsageligt

fastlagt på baggrund af myndighedernes registreringer, mens de er skønsmæssigt

fastsat for de øvrige informationsforpligtelser.

For den gennemførte måling vurderes det derfor, at populationerne på indberetninger

er fastsat præcist, mens der er større usikkerhed på de øvrige pligter.

Vurdering af målingens resultater

Overvejelserne omkring hhv. standardisering og fastsættelse af populationer kan

sammenfattes i to niveauer, nemlig løbende og ad hoc i forhold til de administrative

omkostninger, og indberetninger og øvrige i forhold til populationer. I nedenstående

tabel 15.7 er de samlede administrative omkostninger på Økonomi- og

Erhvervsministeriets område fordelt i forhold til disse niveauer.

Tabel 15.7. Fordeling (pct.) af de samlede administrative omkostninger på Økonomi-

og Erhvervsministeriet fordelt på typer af informationsforpligtelser

Indberetning

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

Dokumentation/oplysningspligt

til tredjepart

Løbende aktiviteter 59,7 % 30,7 % 90,4 %

Ad hoc aktiviteter 3,7 % 5,8 % 9,6 %

I alt 63,5 % 36,5 % 100,0 %

I forhold til standardiseringen er der større usikkerhed behæftet med de aktiviteter,

virksomhederne gennemfører i forbindelse med opfyldelse af ad hoc krav. Det

I alt

140


fremgår af ovenstående, at ad hoc aktiviteterne udgør ca. 10 pct. af de samlede

administrative omkostninger. Usikkerheden forbundet med standardiseringen vurderes

derfor at være begrænset.

I forhold til populationer er disse fastsat med størst sikkerhed for de informationsforpligtelser,

der indberettes. Usikkerheden er i mange tilfælde 0, da populationen

er fastsat på baggrund af myndighedernes registreringer. Samlet set er 64 pct. af

de administrative omkostninger relateret til informationsforpligtelser, der indberettes.

Også for denne parameter vurderes der derfor at være relativt lav usikkerhed

forbundet med de administrative omkostninger på samfundsniveau.

Ser man på kombinationerne af de forskellige typer af pligter er de administrative

omkostninger fastsat med størst præcision for de informationsforpligtelser, der

løbende indberettes til myndighederne (øverste venstre celle i ovenstående tabel

15.7). De administrative omkostninger, der er forbundet med størst usikkerhed, er

ad hoc krav, der ikke skal indberettes til myndighederne (nederste højre celle i

ovenstående tabel 15.7). Det fremgår af ovenstående, at ca. 60 pct. af de administrative

omkostninger i AMVAB-målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriet kan

henføres til den første kategori og ca. 6 pct. til den sidste kategori.

Det er på baggrund af ovenstående vurderingen, at standardisering og beregning

af de administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område er

foretaget på et forholdsvist sikkert grundlag.

15.3 Opdatering af målingen

Med basismålingen på Økonomi- og Erhvervsministeriet er der etableret en detaljeret

database med de administrative omkostningers fordeling på love, bekendtgørelser,

informationsforpligtelser oplysningskrav og administrative aktiviteter. Denne

database kan danne grundlag for en første vurdering af effekten af regelændringer

i de kommende år og gennem opdateringer vedligeholdes således, at den

kan supplere værdifastsættelsen af de administrative omkostninger ved fremtidige

erhvervsrelevante regler.

Fremtidige opdateringer af målingen bør være bestemt af gennemførte lovændringer

og/eller ændringer i det offentliges håndtering af lovene, f.eks. nye digitaliseringstiltag.

Populationer, lønomkostninger og eksterne omkostninger bør fastfryses,

således at en opgørelse af udviklingen ikke påvirkes af ændringer i antallet af

virksomheder, fordelingen mellem store og små, udenrigshandel etc. Herved isoleres

effekten af de ændringer i love og håndtering, som måtte finde sted.

Ved lovændringer, der vedrører hvilke virksomheder, der er omfattet af et givet

krav, er det dog ikke muligt at fastfryse populationerne. Der er ikke fundet eksempler

på dette på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Men på Skatteministeriets

område er de ændrede momsgrænser for hhv. månedlig, kvart- og halvårlig

angivelse og indbetaling et eksempel på dette. Et andet eksempel fra Skatteministeriets

område er indførelse af bagatelgrænser for afregning af afgifter, bl.a. Pvcafgiften.

I disse tilfælde er det nødvendigt at justere populationerne for at vurdere

effekten af ændringerne.

Hvis der gennemføres initiativer i forhold til etablering af nye digitale initiativer,

der vurderes at ændre væsentligt på de administrative aktiviteter, virksomhederne

gennemfører, bør der foretages en justering af fordelingen på aktiviteter samt

etableres segmenter for de virksomheder, der benytter sig af det pågældende digitale

initiativ. Dette kan sandsynligvis gennemføres på baggrund af interview med

et mindre antal virksomheder, der anvender de nye digitale muligheder samt supplerende

ekspertvurderinger.

AMVABØkonomi- og Erhvervsministeriet

141

More magazines by this user
Similar magazines