Slut med røgsignaler Ledere netværker for lidt - Finansforbundet

finansforbundet.dk

Slut med røgsignaler Ledere netværker for lidt - Finansforbundet

Slut med røgsignaler

BRFkredit erklærer sig totalt røgfri

– også på parkeringspladsen

Sharia-lån måske på vej til Danmark

De investeringslystne har fået lov

TEMA Det syge fravær

Ledere netværker for lidt

Hver anden leder savner at

indgå i et netværk, hvor

de kan dele viden og lære nyt

Sultne indere og mætte europæere

Nationalbankdirektør ved en tilfældighed

TEMA: Magt bag facaden

Finansforbundets magasin nr. 2, 2006


Indhold

Sultne indere og

mætte europæere

Tusindvis af job er

offshoret til Indien i den

hollandske ABN AMRO

16-23

TEMA

Magt bag facaden

30

Danmark skal

være først med

IT-løsninger

Den fi nansielle sektor

kan spille en langt større

rolle for dansk IT

2 Finans februar 2006

8 11

Gamle kolleger i

gode hænder

I bankens employabilitycenter

sidder 50

karriererådgivere klar

til at hjælpe

Glas og stål. Det er tidens byggemateriale. Men kikker

man indenfor i både gamle og nye domiciler, der med

kæmpe glasfacader vil udtrykke åbenhed og gode miljøer,

så er magtens spil ikke forsvundet

32

Farvel til

et job med

provisionsløn

34

Iben Kodahl Jakobsen

droppede ejendomsmæglerbranchen

12

Alle kan blive

mobbere

Når ansatte

bliver udsat for

mobning, har

lederen et

ansvar

24

Jagten på insiderne

Her er historien om,

hvordan insiderhandlere

bliver opdaget

14

Ledere netværker

for lidt

Hver anden leder

savner at indgå i et

netværk

26

Nationalbankdirektør

ved

en tilfældighed

Danmarks nye nationalbankdirektør,

Nils Bernstein

begynder sin karriere som

elektromekaniker

Spørgehjørnet

Ajour med Finansforbundet

Frikvarter

Speaker's corner

Ledige & seniorer

Kredsgeneralforsamlinger

34

36

38

40

41

42


Finanskuelser

Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og

blide kommentarer om den fi nansielle sektor.

"Vores vurderinger af for eksempel reformbehov og skat ligger jo tæt op af,

hvad for eksempel vismændene siger. Det er faktisk ikke sådan, at vi skal

sælge en bestemt politisk holdning."

Når Danske Bank giver sine økonomiske vurderinger i pressen, er det aldrig

for at støtte den ene eller anden politiske dagsorden, bedyrer landets mest

citerede økonom Steen Bocian i Berlingske Tidende.

"Amagerbankens ledelse ønskede ikke, at vi overtog banken, og eftersom vi

ikke vil foretage fjendtlige opkøb, opgav vi."

Hvem står for tur efter Amagerbanken? Uden omsvøb siger Annika Falkengren,

topchefen i den svenske storbank SEB, til dagbladet Børsen, at SEB er

på udkik efter en mindre dansk bank, der kan passe ind i bankens platform.

"Det ville være rarere, hvis der var større bevidsthed om, at det i virkeligheden

er en pris for en ydelse som for alle andre varer, man putter ned i

en indkøbskurv."

Finansrådet er gået til kamp mod det belastende gebyrbegreb, som mange

danskere helt har misforstået, som var det en slags skat, når det slet og ret

er en pris for en serviceydelse. Ifølge Børsen vil direktør Jørgen A. Horwitz

slet og ret udrydde ordet "gebyr" fra det danske sprog.

"Kunderne er ikke trygge ved de åbne kontorlandskaber, som bankerne

inklusive Nordea er gået over til. Heroppe kan vi lukke døren, og ingen kan

se ude fra gaden, hvem der holder møde."

Derfor er Nordea i Kerteminde fl yttet på første sal, og skulle man ikke være

i stand til at klare trapperne, kommer vi gerne på hjemmebesøg, siger fi lialchef

Tina Fonseca til Børsen.

"Man kan sammenligne ham lidt med en sur/sød-sauce, hvor man skal

ramme en nøjagtig balance for at få det bedste resultat."

Bag den velsmagende sauce gemmer sig HR-direktør i Danske Bank, den 33årige

Lars Mørch, der består af den perfekte blanding af det faglige og det

forretningsmæssige, fortæller professor Henrik Holt Larsen i Djøfbladet.

"En dag oplevede jeg bankdirektøren, der boede oven på banken, komme

på arbejde. Han skred gennem lokalet med en avis under armen. Han så

hverken til højre eller venstre, gik hen til sit kontor og lukkede døren."

Sådan var det i 1963, fortæller tidligere sparekasseelev Hans Erik Brønserud,

om sit første møde med den alt for kolde bankverden.

Finans februar 2006 3


Kort nyt

SEB på udkik

efter dansk bank

Efter fl ere års tilløb har den svenske storbank Skandinaviska

Enskilda Banken (SEB) omsider indledt en offensiv

om de danske privatkunder. Den første fi lial for

private kunder er åbnet i det indre København og perspektivet

er at åbne en halv snes nye fi lialer i løbet af de

næste fem år.

Til Børsen siger bankens nye topchef, Annika Falkengren,

at SEB måske også vil foretage et opkøb på det

danske marked. Sidste år måtte SEB opgive at overtage

Amagerbanken, fordi bankens ledelse var imod./CR

4 Finans februar 2006

Mere voldelige og fl ere afstumpede røvere

Finansforbundet glæder sig over, at antallet af røverier mod banker og sparekasser fortsatte

med at falde i 2005. Antallet faldt fra 121 i 2004 til 98 i 2005, hvilket er et dyk på 20 procent.

Men i vores nabolande mod syd stiger kriminaliteten samtidig hastigt, og bankrøverne

herhjemme er mere voldelige end tidligere.

"Det er glædeligt at se, at røveriantallet falder, og at virksomhederne gør en stor indsats

for fortsat at nedbringe antallet af røverier. Det skal dog ikke fjerne fokus fra, at der stadig er

alt for mange røverier – også sammenlignet med resten af Europa. Det drejer sig om mennesker.

Mere end 10.000 ansatte i den fi nansielle sektor har været udsat for røveri, og der

kommer ca. 500 til hvert år. Tillige bliver røverierne mere voldelige og afstumpede, og vi

mener, at politiet skal have alle muligheder for at opklare forbrydelserne", siger næstformand

i Finansforbundet, Michael Budolfsen.

Han peger desuden på, at det er nødvendigt også at se på den kriminelle udvikling i landene

omkring Danmark og i det nye EU. Især i nogle af de ti nye medlemslande er der tale om en

generel øget kriminalitet mod sektoren, hvor bankpersonalet udsættes for mere brutal fremfærd

fra de kriminelle. Det viser en frisk rapport fra European Banking Federation (FBE), som

repræsenterer over 4.500 europæiske banker.

Bankrøverne går oftere og oftere over til at bruge våben, eksplosiver og til at kidnappe

bankansatte. Også pengetransporter bliver hyppigere angrebet af bander, der opererer på

tværs af grænserne, og som bruger tunge våben og eksplosiver.

Totalt set var der i alt 5.864 bankrøverier i de 25 EU-lande samt Schweiz, Norge og Island

i 2004./CR

Flere psykopater i chefstillinger

Psykopater som chefer er kommet på dagsordenen. Flere nordiske undersøgelser

viser, at der er to-tre-gange så mange psykopater på chefgangene

som i samfundet som helhed.

Et af de traditionelle kendetegn ved psykopater er, at de ikke føler

skyld og skam og ikke evner empati. De er ofte charmerende, de er manipulerende,

og de har en grad af hæmningsløshed, som kan hjælpe dem

til tops på nogle typer af arbejdspladser, skriver FTF.

De er med deres manglende ansvarsfølelse over for andre mennesker

en stor fare for det psykiske helbred blandt medarbejderne. Hvis en arbejdsplads

har med en psykopat at gøre, er det vigtigt at kunne dokumentere

begivenheder og udvikling. E-mails og breve kan være vigtigt

bevismateriale, hvis det en dag kommer til en endelig konfrontation./CR


Andersens kommentar

Om blot 10–15 år skal man på museum for at opleve en pølsevogn. Også kontanterne og

dermed tegnebøgerne forsvinder, fordi al afregning bliver elektronisk betaling via plastikkort

og Internettet. Det ved vi fra Institut for Fremtidsforskning.

Flere yngre medlemmer dropper efterlønnen

De yngste bankansatte er godt i gang med at udfase

efterlønsordningen. Antallet af 35-årige blandt Finansforbundets

medlemmer, der betaler efterlønskontingent,

dykker år for år, og ser ud til at ende på 48

procent i 2005. Fortsætter de unge bankansatte med

at fravælge muligheden for at gå på efterløn, bliver

ordningen udfaset af de unge selv.

Tendensen er den samme for FTF-A's medlemmer

som helhed. Antallet af 35-årige, som betaler efterlønskontingent,

ser ud til at ende på 63 procent i

2005, fremgår det af tal fra FTF-A.

Da der blev indført brugerbetaling til efterlønnen i

1999, var det 84 procent af de 35-årige, der tilmeldte

sig ordningen, så de kunne bruge efterlønnen fra 60års-alderen.

Andelen er i det seneste fi re år dalet fra

72 til 63 procent. Hvis tendensen fra de foregående år

fortsætter, vil det om ti år kun være ca. hvert andet

medlem af FTF-A, der kan se frem til efterløn som

60-årig.

FTF-A's formand Allan Bang opfordrer dem, der

dropper efterlønsbidraget, til at tænke sig grundigt

om:

"Som ung har man svært ved at forestille sig, at

man om 25 år kan være brændt ud eller nedslidt som

60-årig. Men sådan er virkeligheden for mange medlemmer.

Ved at betale efterlønsbidrag køber man sig

ret til at trække sig tilbage nogle år før, man bliver

folkepensionist. Hvis man fravælger efterlønnen, er

det i hvert fald en god ide at bruge pengene på en

privat pensionsopsparing", siger han./CR

Finans februar 2006 5


Kort nyt

Finans, Finansforbundets Magasin

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSN 0907-0192

Nr. 2, 3. februar 2006, 15. årgang

Næste nummer 3. marts, 2006

Udgiver:

Finansforbundet, Langebrogade 5,

Postboks 1960, 1411 Kbh. K,

telefon 3296 4600,

telefax 3296 1225

www.fi nansforbundet.dk

Redaktion:

Yvonne Schantz (DJ),

ansvarshavende,

ys@fi nansforbundet.dk

Carsten Rasmussen (DJ),

redaktør, cr@fi nansforbundet.dk

Mette Jensen,

redaktionssekretær,

mj@fi nansforbundet.dk

Elisabeth Teisen (DJ),

et@fi nansforbundet.dk

Mogens Agger Tang (DJ),

mt@fi nansforbundet.dk

Anni Lyngskær (DJ),

al@fi nansforbundet.dk

Annoncer:

DG Media, Studiestræde 5-7,

1455 København K,

telefon 3377 8892,

fax 7027 1156,

www.dgmedia.dk

Læserindlæg:

Senest 14. februar. Synspunkter i

bladet afspejler ikke nødvendigvis

Finansforbundets holdning.

Oplag: 52.200

Layout og tryk: Datagraf Auning AS

Forsidefoto: Magnesium

6 Finans februar 2006

Vinderen er Middelfart Sparekasse

Ti år med særligt fokus på selvledelse og medarbejderudvikling bragte i 2005 Middelfart Sparekasse

helt til tops, da sparekassen i konkurrence med over 100 danske virksomheder blev udpeget til Danmarks

bedste arbejdsplads. Konkurrencen arrangeres af Berlingske Nyhedsmagasin.

Middelfart Sparekasse er gået meget langt for at skabe stor fl eksibilitet, opbygge tillid mellem

chefer og medarbejdere og med at praktisere selvledelse. Årets bedste arbejdsplads har i løbet af 13

år tredoblet antallet af medarbejdere, så der i dag er 158 på lønningslisten. Ikke alene har man tiltrukket

medarbejdere, man har også udviklet dem og skabt en sjældent set grad af stolthed og

ansvarlighed.

"Alle kontroller af de ansatte er afskaffet, og holdningen er, at ingen medarbejder laver fejl. Hvis

der bliver lavet en fejl, er det sparekassen, der har lavet den", siger chefanalytiker Anette Walther

Christensen til Fyens Stiftstidende./CR

Rekordhøjt antal elever

Antallet af bankelever ventes i 2006 at sætte rekord.

Pengeinstitut, realkredit og forsikring regner med at skulle

ansætte over 700 elever i 2006 mod 676 i 2005.

Ifølge Sekretariatet for Fælles uddannelser i den fi nansielle

sektor vil det betyde et 50 procent større elevindtag

end i 2003./CR

Længe leve bankassistenten

Mens teknologien ifølge Institut for Fremtidsforskning vil udrydde kassedamerne,

postbudene og p-vagterne, så viser nye tal, at hvis vi ser på dødelighed,

så er bankassistenter ikke sådan til at udrydde. Tværtimod hører bankassistenten

til blandt de erhvervsgrupper, der lever længst.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik forekommer der 35 procent færre dødsfald

blandt mandlige bankassistenter, end blandt mænd på hele det samlede arbejdsmarked,

hvis man gør dødeligheden op på faggrupper. På samme måde

sker der 24 procent færre dødsfald blandt kvindelige bankassistenter, end

blandt kvindelige erhvervsaktive som sådan, meddeler FA, der sammen med de

fi nansielle virksomheder arbejder aktivt for at få de bankansatte til at blive fl ere

år i jobbet frem for at lade sig pensionere i en tidlig alder./CR


Hvem peger

flaskehalsen på?

Rådgivere søges! To ord der indeholder hele situationen i den finansielle sektor, hvor der er

masser af ledige stillinger. Desperationen hos personalecheferne er ikke til at tage fejl af. Der åbnes

filialer, og der skal bruges flere rådgivere, men der er mangel på dem. Med skilte i vinduerne

efterlyser Jyske Bank 100 nye medarbejdere, mens Alm. Brand bruger tv-reklamer. Penge-

institutterne er gået i gang med at lokke personale fra hinanden. Der lokkes med værdier, og der

lokkes med bonus og højere løn, så midlerne mere ligner, hvad vi kender fra den professionelle

sportsverden, hvor de mest efterspurgte altid får mere i løn.

Der er brug for nytænkning i en sektor, der har hundredvis af kontorstole stående ubrugte hen,

fordi der for tiden er ledige job svarende til et sted mellem 1.000 og 2.000 medarbejdere. Nu må

arbejdsgiverne tage initiativ til en strategi for, hvordan de sikrer, at de på sigt har medarbejdere

med de rigtige kompetencer.

Selv om pengeinstitutterne står med hatten i hånden, har sektoren foreløbig ikke oplevet det

store lønpres, man kunne forvente, når ledigheden er lav, og der er en såkaldt flaskehals på et

jobmarked. Men jeg skal ikke undlade at minde sektorens virksomheder om, at de i høj grad selv

er skyld i, at de nu mangler rådgivere, fordi de over flere år har skåret ned i indtaget af elever. Og

når de samtidig må sige farvel til gode medarbejdere i den anden ende, fordi rigtig mange går på

efterløn eller pension, står virksomhederne i en klemme.

Mens husejerne står i kø for at få lagt lånene om, så de kan bygge ud og få nye køkkener, skynder

seniorer sig ud af glasdøren, fordi det daglige arbejdspres er hårdere end nogensinde. De finansielle

virksomheder tilbyder langt flere ydelser end tidligere, og ydelserne er meget mere komplekse.

Det lægger et stort ansvar på de medarbejdere, der rådgiver om sager med store konsekvenser

for kunden. At være bankrådgiver kræver høj kompetence, kreative evner og et stort

overblik.

Hvis virksomhederne vil gøre noget for at holde på flere seniorer, kan de passende begynde

med at skabe nogle ordentlige arbejdsvilkår, så også seniorer får faglige udfordringer og kan føle

arbejdsglæde. Vi ved fra undersøgelser, at seniorer faktisk har stor lyst til at arbejde, hvis de

rette betingelser er på plads. Således har Nordea taget skridt til at gøre det attraktivt at blive

i banken – også efter 61 års fødselsdagen.

Ingen medarbejdere kan holde ud at skulle se til, at der mangler kolleger til at tage fat på bunken

af opgaver og give kunderne den rådgivning, de søger.

Allan Bang

Formand

Forbundets leder

Finans februar 2006


Globalisering

Af Elisabeth Teisen

Fotos: Scanpix

Sultne indere

og mætte europæere

Tusindvis af job er offshoret til Indien i den hollandske ABN AMRO. I løbet

af 2006 følger adskillige hundrede efter, og processen vil accelerere, siger

både medarbejderrepræsentanter og direktører i banken

Der er ingen tvivl at spore hos hollænderne, hvad enten man

taler med direktører eller medarbejderrepræsentanter i ABN

AMRO. I Indien kan banken få eminent gode medarbejdere til

en brøkdel af, hvad medarbejdere koster i Europa. Inderne er

veluddannede, de er motiverede, de har drive og drømme. En

universitetsuddannet inder kan fås for en fjerdedel af, hvad en

hollænder med to års voksenuddannelse koster.

ABN AMRO er en af de første store europæiske banker, der

for alvor er slået ind på at sende arbejde til Indien.

"Inderne har en holdning til arbejdet, som vi kan lære meget

af. Inderens faglige stolthed byder ham at blive, til problemet

er løst. Europæeren går hjem klokken 16. Inderen kæmper

for et bedre liv og er villig til at ofre noget for det. Inderne

er sultne, europæerne er mætte. Det er forskellen", siger formand

for det europæiske samarbejdsudvalg i ABN AMRO

Bank, Hans Westerhuis, på sin bryske og lettere provokerende

facon.

Fra galeaser til optiske fi bre

Hollænderne har altid været rejselystne handelsmænd, der allerede

fra starten af 1600-tallet afsøgte kysterne i Sri Lanka,

Indien, Indonesien og Brasilien for at fi nde de bedste varer til

den billigste pris. Det nye er, at også tjenesteydelser indgår i

varesortimentet, og at optiske fi bre sørger for transporten.

Landets største bank, ABN AMRO, ser alle klodens lande

som potentielle markeder og arbejdsmarkeder. Kun 30 procent

af bankens aktiviteter har deres rod i det hollandske

fl adland, resten har globale kilder. Banken er repræsenteret

8 Finans februar 2006

i 20 europæiske lande og i 65 lande på verdensplan. Holland,

Brasilien og USA regner banken for sit hjemmemarked.

Allerede i 2002 oprettede banken sine første backoffi cefunktioner

til at servicere sine indiske afdelinger. Nu varetager

selskaber i Mumbai, Chennai og Delhi også backoffi cefunktioner

for resten af banken.

Nogle af opgaverne løses af ABN AMROs eget indiske datterselskab

ACES. Andre opgaver løses af indiske virksomheder

som TCS, Patni og Infosys. ACES har nu 3.000 medarbejdere, og

antallet vokser måned for måned. På det seneste er ACES også

begyndt at løse opgaver for andre banker som Barclays og AIB.

Uholdbar selvtilstrækkelighed

"Vi gør som bank det samme som hvilken som helst fornuftig

kunde, der vil købe et fjernsyn eller en computer. Vi samler

information om pris og kvalitet og fi nder ud af, hvor vi får

mest for pengene. At jeg som privatperson også mener, at

verdens rigdomme er ulige fordelt, og at den bedste forsikring

mod sult og fattigdom er job, gennemsyrer også min holdning

som medarbejderrepræsentant. Selvtilstrækkeligheden er en

uholdbar position. Det er ikke længere relevant at diskutere,

om offshoring er godt eller skidt. Det er en realitet", siger

Hans Westerhuis.

Den vurdering deler han med chef for Transaction Banking

Operations på verdensplan, Rob de Ridder. I de sidste to år har

han sendt omkring 200 jobs fra Holland til Indien. I alt beskæftiger

1.300 indere sig nu med betalings- og handelstransaktioner

for ABN AMRO.


"Konkurrencen er hård, og indtjeningen på handels- og betalingstransaktioner

er marginal. Prisen presses konstant, og det

er prisen, der får os til at fl ytte job til Indien, efter vi gennem

analyser, projektbeskrivelser og endelige kontrakter har sikret

os, at kvaliteten ikke svækkes."

Der er rigtig mange penge at spare, men ifølge Rob de Ridder

er der en sidegevinst, som er næsten lige så vigtig. Ved at

sende arbejde til Indien får banken et nyt blik på hævdvundne

traditioner og arbejdsprocesser.

"Banken har gennem mange år været i en proces, hvor vi

hele tiden forholder os til, hvad vi gør, hvordan vi gør det, og

hvorfor vi gør det. Det handler om at tilføre værdi. I den proces

bruger vi mange redskaber. Vi offshorer, vi outsourcer, nogle

produkter eller ydelser stopper vi helt, og konstant er der en

reengeneering i gang. De job, som blev varetaget af 32 medarbejdere

i Holland, blev offshoret til 27 indiske medarbejdere i

Chennai, og efterhånden er processerne rationaliserede i en

grad, så der nu kun skal 14 medarbejdere til at løse opgaven.

I den proces er inderne vigtige som "det nye blik". De spørger

'hvorfor' og 'kunne man ikke' på en anden måde end vores

europæiske medarbejdere."

Det er også grunden til, at det er svært at få svar på, præcis

hvor mange job ABN AMRO har offshoret.

Indien er ikke endestationen

På spørgsmålet om, hvor længe endnu inderne vil udgøre denne

skatkiste af billig, veluddannet, nytænkende og ivrig arbejdskraft

bliver Rob de Ridder eftertænksom. ggg

Finans februar 2006 9


Organisering

Kun 20 procent af de hollandske medarbejdere i ABN AMRO er organiserede, og

antallet er faldende. Og så er de endda medlemmer af fi re forskellige fagforeninger,

FNV Bondgenoten, De Unie, CNV Dienstenbond og BBV. Selv for hollandske

forhold er organisationsprocenten lav. I landet som helhed er organisationsprocenten

på 25. Fagforeningerne har dog mere magt, end man umiddelbart skulle

slutte af organisationsprocenterne. Medarbejdernes indfl ydelse er sikret ved lov.

I ABN AMRO er der seks større samarbejdsudvalg, organiseret efter forretningsområder,

og fi re mindre samarbejdsudvalg. Derudover er der det europæiske

samarbejdsudvalg, ESC (European Staff Council). ESC har medarbejderrepræsentanter

fra alle de 20 europæiske lande, ABN AMRO er repræsenteret i.

Offshoring og outsourcing er typisk noget, der bliver taget op i samarbejdsudvalgene.

Hvis det berører to eller fl ere europæiske lande, sker det i ESC.

"Banken var en af de første hollandske virksomheder, der begyndte at offshore.

Men vores holdning har hele tiden været, at man kun kan glæde sig over, at der

nu endelig kommer job og udvikling til udviklingslandene. De europæiske fagforeninger

må åbne øjnene og komme op med alternativer. Vi har valgt en model,

der skal skabe et sikkerhedsnet til de hollandske medarbejdere i kraft af en aftale

om "employability", der øger medarbejdernes markedsværdi", siger Hans Westerhuis,

der er formand for ESC.

De indiske arbejdspladser

3.000 indere arbejder i ABN AMRO indiske datterselskab, ACES. Derudover løser

indiske fi rmaer som Infosys, Patni, Tata og TCS opgaver for ABN AMRO.

"Arbejdsmiljøet i de virksomheder er sådan, at de fl este europæere ville elske at

arbejde der. Der bliver gjort utroligt meget for medarbejderne, og mange indere

føler nærmest, det er som at komme i himlen at få et job i en af de virksomheder",

siger Hans Westerhuis.

Og ansøgningerne strømmer ind fra hele Indien.

"I forhold til lokale standarder betaler ABN AMRO en høj løn, arbejdstiden er reguleret,

der er 30 dages ferie plus en del religiøse fridage, der er obligatorisk og

arbejdsgiverbetalt uddannelse en uge om året.

I nogle af de virksomheder, vi samarbejder med, er arbejdspladsen som en universitetscampus

med faciliteter som tennisbaner, swimmingpool, restauranter,

cafeer og parker."

Fakta om ABN AMRO

• Etableret i 1824

• 26.000 medarbejdere i Holland

• 105.000 medarbejdere spredt over hele verden

• Koncernen opererer i 65 lande, herunder Holland, USA, Brasilien,

Kina og Indien

• 3.000 afdelinger på verdensplan

• Aktiver 900 milliarder euro

• Egenkapital 42 milliarder euro

• Det er den 11. største bank i Europa og den 20. største i verden

• Mere end 15 millioner kunder på verdensplan

10 Finans februar 2006

ggg

"Selvfølgelig varer det ikke ved. Men vi er langt fra ved enden.

Så længe vores aktiviteter i Indien vokser, kan vi indfri forventninger

og holde vores indiske medarbejderes drømme om

karrierer i live. Men vi mærker da allerede, at konkurrencen om

de bedste stiger, og hvor vi i Holland har en lav personaleudskiftning,

ligger den i Indien på mellem 10 og 20 procent."

Endnu er ABN AMRO ikke begyndt at overveje andre lokaliteter,

men ingen tror, at Indien er endestationen.

Over de næste 3-5 år skal der offshores yderligere adskillige

hundrede jobs inden for Rob de Ridders ansvarsområde.

"Det er den hårde del af lederjobbet at skulle fortælle folk,

at deres job forsvinder. Men stemningen er skiftet i de senere

år. Vores medarbejdere ved, at vi konstant er på udkig efter

forbedringer og venter nærmest bare på, at de næste beslutninger

om forandringer bliver meldt ud. De færreste forestiller

sig efterhånden bankjobbet som en livstidsstilling.

Den sjovere del af lederjobbet er at inspirere medarbejderne

til udvikling og til at tilegne sig nye kompetencer. Alle mine

medarbejdere har for eksempel været på kursus i kommunikation

og kundefokus, selvom nogle af dem aldrig har set en kunde.

Men det kan bruges i så mange sammenhænge, at de er

bedre hjulpne, hvis det er deres job, vi fl ytter næste gang."

Også afdelingsdirektør Johan van Hall, der blandt andet har

ansvar for bankens IT og transaktionsprocesser i Holland, har

gennem de sidste år været med til at offshore og outsource

betragtelige dele af både drift og udvikling. 800 job er sendt

til Indien i de seneste år, og i det kommende år forventer han,

at yderligere 600 job overføres.

"Selvfølgelig skal der tages højde for kulturforskelle, hvor indere

af høfl ighed for eksempel lover at påtage sig opgaver, de

endnu ikke er i stand til at løse. Og sprogbarrierer giver spøjse

udfald, når to parter skal kommunikere på sprog, der ikke for nogen

af dem er deres modersmål. Sker der fejl, må vi lære af dem

og gøre os mere umage næste gang", siger Johan van Hall. ■


Af Elisabeth Teisen

Gamle kolleger i gode hænder

Flere og fl ere må se deres job forsvinde til Indien eller Brasilien.

I bankens employability-center sidder 40-50 karriererådgivere klar

til at hjælpe medarbejdere, der enten ønsker eller tvinges til at skifte

job. Den bedste aftale nogen hollandsk virksomhed er gået med til

Formand for det europæiske samarbejdsudvalg i ABN AMRO,

Hans Westerhuis, ser offshoring som et led i en konstant

proces, hvor det hele tiden handler om at forholde sig til

omkostninger i forhold til kvalitet. Hvis der er hollandske

bankansatte, der mister deres job, er der er kun én ting at

gøre ved det: Hjælpe dem med at fi nde et nyt job – i banken

eller udenfor.

"Vi er en verdensomspændende virksomhed, der hele tiden

har samlet funktioner i centre. Det vil sige, at kolleger i Portugal

og Grækenland har måttet se deres job blive fl yttet til

mere centrale steder i Europa. Og nu er det så medarbejdere i

hele Europa og USA, der ser nogle job forsvinde til Indien eller

Brasilien", siger Hans Westerhuis.

Medarbejderne i gode hænder

"Vores største udfordring er at gøre vores kolleger klart, at de

skal træffe nogle valg, lægge en strategi og uddanne sig. Vi

skal så skabe rammer og aftaler, de kan gøre det indenfor.

Det er ledelsen med på, så vi har fået rigtigt gode aftaler, der

sikrer medarbejdernes markedsværdi", siger Hans Westerhuis.

I 2003 indgik ABN AMRO en employability-aftale med de

fi re fagforeninger i banken. Aftalen omfatter både nogle retningslinjer

for den karriererådgivning, ansatte kan få, hvis de

ønsker at skifte job/tvinges til at skifte job og en fi nansiel del,

som giver en økonomisk kompensation til dem, hvis job forsvinder.

Aftalen omfatter kun medarbejderne i Holland.

"Aftalen om karriererådgivning omfatter indtil videre kun

medarbejdere i Holland. Til gengæld er det den bedste aftale

for de ansatte, nogen virksomhed er gået med til her i landet",

siger afdelingsdirektør for HR, Robert T. J. Charlier.

Aftalen berettiger medarbejderne til i 18 måneder at gøre

brug af den omfattende karriererådgivning, man kan få i bankens

Employability Center. Her arbejder 40-50 karriererådgi-

vere og jobcoaches på fuld tid. Derudover kan medarbejderne

trække på eksterne konsulenter.

Rådgiverne hjælper medarbejderne med at orientere sig på

ny og fi nde egne styrker og svagheder. I løbet af processen

udarbejdes jobplaner, og coachen hjælper med at virkeliggøre

dem. Det kan være lige fra at skrive ansøgninger og CV til at

afdække behov for supplerende uddannelse og at gennemgå

jobsamtaler både før og efter, hvis samtalen ikke gav job. Rådgivere

etablerer også kontakter med andre virksomheder, der

søger medarbejdere.

Ifølge HR-chefen handler det om at tage hånd om medarbejderne,

både dem der må forlade banken, og dem der bliver.

"Det betyder meget for dem, der bliver i banken, at se

gamle kolleger i gode hænder."

Nye job er uden for banken

Employabilitycentret blev oprettet i et ydmygt lokale for 10 år

siden. Nu har centret afdelinger fi re steder i Holland, så alle

medarbejdere nemt kan komme til det. Årligt gør ca. 1.000

medarbejdere brug af centrets tilbud. Tidligere kunne man

omplacere mange inden for banken, men hullerne er ved at

være lukket. Nu betyder nyt job for de fl este også ny arbejdsgiver.

Jo hurtigere man fi nder job, jo bedre bliver den økonomiske

kompensation.

Man får en fratrædelsesgodtgørelse afhængig af anciennitet

og alder. Har man for eksempel 25 års anciennitet og er 50

år, får man 30 måneders løn fra opsigelsestidspunktet. Bruger

man alle de 18 måneder i centret, reduceres lønnen i resten af

perioden til 75 procent.

Skulle man efterfølgende fi nde et job til en lavere løn, end

den man fi k i banken, betaler ABN AMRO i de første fi re år

forskellen fra den ny løn til gamle løn, så man ikke af den grund

afviser et karriereskift. ■

Globalisering

Finans februar 2006 11


Arbejdsmiljø

"Vi rummer fl ere personer i os og er ikke herrer over, hvornår

det gode og det onde bliver trukket frem. Selv mennesker,

som tænker, de vil det gode, kan gradvis blive draget ind i

nogle ulækre måder at opføre sig på over for andre. Og de kan

undskylde sig selv. Jeg tror, at vi alle kan blive mobbere – og

det er en begyndelse at indse det."

Det sagde forfatter Christian Jungersen på en workshop om

mobning, som Ledernes Hovedorganisation afholdt. Forfatteren

har sat sig ind i mobningens psykologi i forbindelse med sin bog

"Undtagelsen", som har ligget på bestsellerlisten i over et år.

Og det lader til, at han har ret i sin antagelse. En undersøgelse,

Arbejdsmiljøinstituttet offentliggjorde i efteråret, viser,

at hver 12. medarbejder på en arbejdsplads føler, at han eller

hun er blevet mobbet inden for det sidste år. Ligeledes viser

en undersøgelse, Lederne står bag, at 16 procent af arbejdspladserne

har mobbeproblemer. Og kun en tredjedel siger sig

helt fri for problemer med mobning på deres arbejdsplads.

Konfl ikter bliver til mobning

For det meste udspringer mobningen af konfl ikter, som ikke er

blevet løst i tide. Efterhånden glemmer deltagerne, hvad sagen

egentlig drejede sig om, og der er kun det personlige nag

og mobningen tilbage.

Ledernes undersøgelse viser, at lederen har en nøglerolle

med hensyn til at løse konfl ikterne, når de er opstået. Men han

har også et stort ansvar for, at konfl ikterne slet ikke får lov til at

udvikle sig.

"Konfl iktskyhed er den værste gift. Vi kan og skal ikke undgå

konfl ikter, for de kommer blandt andet i forbindelse med

forandringer på arbejdspladserne. Men vi skal blive bedre til at

håndtere dem, når de opstår," siger Lars Andersen, som er

kontorchef i Ledernes Hovedorganisation.

Normalt burde det ikke være nødvendigt at have en mobbepolitik,

hvis virksomheden har en god personalepolitik og i

øvrigt har en virksomhedskultur med fokus på trivsel, god omgangstone

og respekt for den enkelte, mener Lars Andersen.

12 Finans februar 2006

Alle kan blive mobbere

Hvis en medarbejder ændrer karakter fra glad til indadvendt, er det lederens

pligt at tage affære. Måske er det mobning – og den skal tages i opløbet. Hver

12. ansatte bliver udsat for mobning på arbejdspladsen. Det kan lederen i mange

tilfælde være med til at ændre.

Af Lizette Ottensten, freelancejournalist

Illustration: Morten Voigt

"Vi skal med tydelighed vise, at mobning ikke er acceptabelt

– på linie med at vi ikke tolererer, at man tager af kassen", siger

han.

Virksomheder kan undgå mange mobbeproblemer, hvis de

sørger for at føre samtaler med personalet, foretage arbejdspladsvurderinger

og trivselsundersøgelser.

"Hvis lederen også har fokus på trivsel, er der mindre mulighed

for, at mobning opstår. Hvis arbejdspladsen er præget

af uklarhed, stress og konfl ikter, giver det næring og grobund

for mobning.

Læg mærke til signaler

Lederne skal også være gode til at opfange signaler på, at der

er noget i vejen – og tage affære.

"Hvis en medarbejder, som tidligere var glad, pludselig begynder

at lukke sig inde og ændrer karakter, skal man være på

vagt. Måske er medarbejderen oftere syg, mangler motivation,

engagement og selvstændig aktivitet. Så er det lederens

pligt at spørge ind til, hvad der er i vejen og forsøge at løse

konfl ikten."

Også selvom det er svært.

"Der er sjældent en helt og en skurk, og der er ofte fejl på

begge sider. Men hvis uoverensstemmelserne får lov at blive

til mobning, har det voldsomme konsekvenser. Både for den

enkelte og for arbejdspladsen. Den mobbede mister selvværd,

laver fl ere fejl og får helbredsmæssige problemer, som minder

om stress", fortæller Lars Andersen.

Undersøgelsen viser også, at sygefraværet gennemsnitligt

stiger med tre dage de steder, hvor der er mobbeproblemer.

Skab steder at henvende sig

Hvis en medarbejder har problemer med det psykiske arbejdsmiljø,

er det vigtigt, at der er nogle steder at henvende sig,

hvor det er helt legalt, at man får vendt sine problemer, før de

vokser sig for store. For det er svært at indrømme, at man

bliver mobbet. Pr. defi nition føler du dig meget alene i en si-


tuation, hvor du står over for en overmagt fra en gruppe eller

fra en person højere oppe i systemet.

Medarbejderen skal for eksempel kunne gå til lederen og

føle sig tryg ved det. Desværre er det ifølge undersøgelsen

lederen, der mobber i 17 procent af tilfældene. Derfor kan det

være en god idé at etablere alternative muligheder for at få

kontakt. Der er eksempler på arbejdspladser, som har gode

erfaringer med kontaktpersoner blandt særligt interesserede

ledere og medarbejdere, som for eksempel har fået kurser i

"den vanskelige samtale" og "konfl ikthåndtering".

"En del ledere og medarbejdere vælger at gå på kurser i

mediation, men i nogle tilfælde kan den eneste mulighed være,

at en konsulent udefra kommer og ser på situationen med friske

øjne", siger Lars Andersen. ■

Nogle gange når Anne-Lise har haft en rigtig god weekend

eller ferie, er hun naiv nok til at tro, at det hele vil forandre

sig. Så sent som i går aftes, lige efter søndagsmiddagen,

fortalte hun Henrik, at hun havde fået kræfterne igen. Og

at hun i dag ville prøve at få kontoret til at tale rigtigt sammen.

(…)

"Jeg kom ud for noget lignende engang…" Hun siger det til

Malene og tager luft ind til at fortsætte, men afbrydes. Ingen

af de andre laver en åbning i deres trekant af snak og

øjenkontakt. Så kan hun ikke mere.

Christian Jungersens bog Undtagelsen, en psykologisk

thriller, som blandt andet handler om mobning på arbejdspladsen.

Finans februar 2006 13


Netværk

Af Carsten Rasmussen

Foto: Magnesium

Ledere netværker for lidt

De fl este ledere i den fi nansielle sektor trives godt. Alligevel savner næsten

hver anden leder at indgå i netværk, der kan give støtte og opbakning. Men

lederne netværker primært med andre bankfolk

Netværk er en måde for ledere at lære på og en måde at dele

viden på. Ledere i fi nanssektoren netværker oftest med personer

inden for det samme arbejdsfelt og samme faglige organisation,

men alligevel savner 58 procent af lederne at indgå

i fl ere netværk.

Det viser en større internetbaseret undersøgelse af ledelsesvilkårene

for Finansforbundets medlemmer i ledelsesfunktioner.

I alt 321 ledere har deltaget i undersøgelsen, der giver

et billede af, hvor meget lederne benytter sig af netværk.

"Vi kan se, at de ledere, der er placeret øverst i hierarkiet,

har fl ere netværk af alle slags. Det er noget, der kommer med

alder og anciennitet.

En anden ting er, jo bedre en leder trives i sit job, jo mere

netværksaktiv er lederen. Det kan tyde på, at netværk og god

energi går hånd i hånd", siger Anne-Mette Hjalager, Advance/1,

der har udarbejdet analysen.

Ledere i den fi nansielle sektor er generelt meget tilfredse

med de personlige relationer og kontakter, de kan trække på i

dagligdagen. Ikke desto mindre synes 37 procent af lederne,

at de mangler netværk uden for deres egen arbejdsplads.

"Der er fordele og ulemper ved at være sammen med nogen,

der ligner en selv. Fordelen er, at man altid har noget at

tale om. Fint til at løse meget konkrete ledelsesspørgsmål.

Men de sammenbundne netværk har det problem, at man ikke

får så meget ny inspiration. Man bliver ikke provokeret i sin

tankegang", siger Anne-Mette Hjalager.

Hvis man i banken har med køb og salg af fast ejendom at

gøre, kunne det være en idé at indgå i netværk med folk fra

byggesektoren. Ifølge Anne-Mette Hjalager er der en blindhed

over for at se den inspiration, man kan få ved at være mikset

med fra ledere fra andre fag og brancher.

Fortrolighed

Lederne henter især deres ledelsesmæssige støtte inden for

egen organisation hos nærmeste chef, lederkolleger og medarbejdere.

"Netværk er en måde at lære på og en måde at dele viden

på. Det er en måde at få sparring på, mener mange af Finans-

14 Finans februar 2006

forbundets medlemmer. Derfor har de fokus på, at oplysninger

i netværk er fortrolige", siger Anne-Mette Hjalager med

henvisning til, at hele 73 procent af lederne mener, at netop

fortrolighed er afgørende for, at deres netværk fungerer

godt.

Lederne i den fi nansielle sektor trives rimeligt godt med

deres job og deres netværksrelationer, men de er klar over, at

det faglige ikke skal fylde det hele. Netværk skal i højere grad

beskæftige sig med den personlige del af lederrollen.

"Især personaleledelse fylder meget. Mange beskriver, at

deres netværk er et godt sted at få vendt nogle vanskelige

personalesager. Spørgsmål, der berører en dybt, kan være

godt at få vendt, så man får taget det følelsesmæssige ud af

det", forklarer Anne-Mette Hjalager.

De mandlige ledere har typisk mere netværk end deres

kvindelige kolleger.

"Men ser man nærmere efter, er det faktisk ledelsesniveauer,

der slår igennem og ikke køn. Når man neutraliserer for

ledelsesniveauet, så har kvinderne lige så mange netværk,

som mændene har.

Og kvinderne er oppe på dupperne. Især vil de gerne have

mere på de personlige redskaber som for eksempel coaching",

slutter Anne-Mette Hjalager. ■


Kvinder behøver ikke at prale

Kvindelige netværk er først og fremmest faglige. Men netværk

skaber også nye kontakter, der kan bruges i jobbet

Kvindelige ledere overtager i stigende grad det koncept, der

ellers mest er forbundet med mandlige grupper. Listen af

kvindelige netværk er efterhånden lang, og her bliver både

diskuteret fagligt og nye former for karriereudvikling.

Lea Magnusson er afdelingsdirektør i Spar Nord Hånbæk og

med i HXEringen, et netværk for aktive kvindelige ledere inden

for det offentlige og det private.

"Her har jeg nogle at sparre med om det at være leder. I

foreningen har vi et månedligt møde med et fagligt indhold for

det meste. Men naturligvis laver vi også arrangementer af

mere social karakter, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende",

siger Lea Magnusson, der har været med i HXEringen i 15

år, og hun har været leder i Spar Nord Bank i 20 år.

"Fordi vi kommer fra forskellige sektorer, er det spændende

at høre, hvordan de i det offentlige gør tingene på en anden

måde, end vi gør i banken."

For tiden er der stor fokus på, hvordan vi får fl ere kvindelige

ledere, og i HXEringen er de optaget af, hvordan de kan

støtte fl ere kvinder til at turde tage lederjob.

"Jeg vil gerne være mentor for kvinder, der måske mangler

modet til at springe ud i en lederstilling", siger Lea Magnusson,

der er overbevist om, at netværk åbner døre og sparer tid.

"Mine netværk skaber nye kontakter, jeg kan bruge i mit

Jeg vil gerne være mentor for kvinder, der

måske mangler modet til at springe ud i

en lederstilling, siger Lea Magnusson

job. Jeg får kontakt med mennesker, som jeg efterfølgende

kan lave forretninger med. Det ville være kedeligt bare at sidde

i egen afdeling uden et netværk til at give inspiration.

Når vi er sammen i HXEringen en aften om måneden, diskuterer

vi ledelsesfaglige emner."

Lea Magnusson er helt på det rene med, at kvindelige netværk

kan blive beskyldt for at være noget med strikketøj og

madopskrifter.

"Når vi kun sidder piger, forstår vi hinanden, også når vi har

svært at nå det hele. Piger behøver ikke at bevise, at vi kan arbejde

60 timer, for vi har også nogle børn, vi skal hjem og passe.

Nogle mænd skal absolut prale af, at de arbejder 60 timer

om ugen, for det skal man som leder. Mænd synes, det er fl ot.

Det synes piger ikke.

Det er fl ot, hvis vi kan nå vores arbejde på den tid, der er

sat af, fordi vi skal nå hjem og have styr på familien og sørge

for tusind ting", siger Lea Magnusson.

Men også andre netværk kan være vigtige. Lea Magnusson

er både skolebestyrelsesformand og spejderleder.

"Det er afgørende at beskæftige sig med noget helt andet

end sit job. Hos pigespejderne handler det blandt andet om at

få udviklet en gruppe piger til at blive nogle gode samfundsborgere

og måske nogle af fremtidens ledere", siger hun. ■

Finans februar 2006 15


TEMA Magt bag facaden

Af Anni Lyngskær

Foto: Magnesium og Stig Stasig

16 Finans februar 2006

Glas og stål. Det er tidens

byggemateriale. Men når

man kikker indenfor i både

gamle og nye domiciler, der

med kæmpe glasfacader vil

udtrykke åbenhed og gode

miljøer, så er magtens spil

ikke forsvundet.

På øverste


etage

Finans februar 2006 17


TEMA Magt bag facaden

Magtfulde personer har andet til fælles, end at de arbejder

hårdt og meget og har en fyldt bankkonto. Et hurtigt kig på

Anders Fogh Rasmussen, Nils Bernstein og Mærsk McKinney

Møllers cv'er afslører blandt andet et stort engagement og et

utal af formands- og bestyrelsesposter lige fra ungdommen.

Men særlig én ting er alfa omega for at opnå magt i Danmark

anno 2006.

"I vores samfund er uddannelse noget af det vigtigste for

at opnå magtfulde positioner", forklarer Jens Peter Frølund

Thomsen, der er lektor i statskundskab på Århus Universitet

og har været med til at skrive Magtudredningen.

Uddannelse er ikke det eneste, der skal til. Kompetencer og

dygtighed er også vigtigt for at blive tilbudt de magtfulde stillinger.

"Når man først har fået en stilling med magt, følger der

automatisk andre beføjelser med. For eksempel får man beføjelser

til at tage beslutninger på andres vegne", siger han.

Langt fra alle ønsker eller er i stand til at sidde på en toppost

og dermed være magtfuld. For med magt følger også et ansvar.

"I virkeligheden er det ikke alle, der tænder på magt eller

gider tage det ansvar, der følger med. Man skal være en hård

18 Finans februar 2006

En hård negl

For at opnå magt skal du have mest mulig uddannelse, have

en stærk personlighed, og så skal du helst være en mand

negl, være respektindgydende og have stor personlig modstandskraft,

for der vil også følge masser af kritik med. Personlighed

spiller dermed også en ekstrem vigtig rolle", forklarer

Jens Peter Frølund Thomsen.

"Den Danske Elite" er en del af Magtudredningen, og den

konstaterer, at der næsten udelukkende er mænd i toppen af

dansk erhvervsliv. Blandt de administrerende direktører i landet

største 200 virksomheder er under fem kvinder.

Ingen vedkender sig magten

Selvom det for de fl este står klart, at der er en magtdeling i

samfundet, er det ikke ret mange, der vedkender sig, at de har

magt, og slet ikke den absolutte magt. End ikke statsminister

Anders Fogh Rasmussen mener, han besidder den fuldkomne

magt.

"Magt bliver ofte opfattet som noget, der ikke er legitimt,

til gengæld er det positivt at være en autoritet. Man kan måske

sige, at hvis man har autoritet, er ens lederskab positivt,

mens magt mere forbindes med den brutale leder, der har

stort behov for at kommandere med sine medarbejdere", forklarer

Jens Peter Frølund Thomsen. ■


Ledelsen sidder på toppen

Det er ikke tilfældigt, at ledelsen i en virksomhed er placeret

på øverste etage, men tværtimod et klart signal til ansatte og

omverden om, hvem der bestemmer

Det handler om at udtrykke, hvem der har magt, når en virksomhed

skal placere sine medarbejdere og chefer. Det er professor på

Handelshøjskolen i København, Kristian Krejner, ikke i tvivl om.

"Ledelsen kan demonstrere sin magt over for ansatte og

forretningsforbindelser ved at sidde i toppen af en bygning.

Det bliver en slags praktisk konvention, der fortæller os, hvem

vi står overfor i fi rmaet bare ved at vide, hvor vedkommende

er placeret", forklarer han.

Han bliver bakket op af lektor i statskundskab på Århus

Universitet Jens Peter Frølund Thomsen.

"Det er vigtigt at sende de signaler for at have en effektiv

organisation og for at få tingene til at fungere. Jo større en

virksomhed er, jo vigtigere er det. Magten er altså en nødvendighed".

Sådan har det altid været

En rundringning til otte pengeinstitutter og realkreditinstitutter

viser, at ledelsen også her i langt de fl este tilfælde er placeret

øverst i bygningen.

Kun i Nordea medgiver de, at det ikke er tilfældigt, hvor

ledelsen er placeret, mens den mest almindelige forklaring hos

Corporate Architecture

Corporate Architecture handler om, hvordan

virksomheder bygger, og hvordan dette byggeri

både udtrykker, hvem virksomhederne er,

og hvilken rolle de gerne vil have i samfundet.

de andre banker og realkreditinstitutter lyder: "Sådan har det

altid været".

Og det er faktisk en ældgammel tradition at placere ledelsen

øverst, der går helt tilbage til de gamle grækere, fortæller

Kristian Krejner.

Alligevel er der undtagelsen, der bekræfter reglen. Et af de få

steder, hvor ledelsen ikke er placeret i toppen, er i Danske

Bank-koncernen. Både Svend Holm i Realkredit Danmark og

Peter Straarup i Danske Bank sidder på 1. sal. I Danske Bank er

der tre etager, mens Realkredit Danmark har syv etager.

Kristian Krejner mener ikke, at det er et udtryk for, at Danske

Bank er en mere demokratisk virksomhed, der har mindre

behov for at udstråle magt. Corporate Architecture, det vil

sige, den måde fi rmaer indretter sig på for at vise nogle sociale

sammenhænge, kan både komme til udtryk bevidst og

ubevidst.

"Derfor er det heller ikke sikkert, at hverken kunder eller

forretningsforbindelser tænker over, hvor chefen sidder, men

ubevidst betyder det altså noget, om du skal op på femte sal

for at holde møde med chefen, eller du blot skal ind i et lille

mødelokale ved indgangen", slutter Kristian Krejner. ■

Finans februar 2006 19


TEMA Magt bag facaden

Hvad betyder magt for dig?

På trods af stor forskellighed når det kommer til køn,

alder, uddannelse og karriere er analytiker Martin

Crone og køkkenassistent Lene Melby enige langt hen

ad vejen, når emnet er magt

20 Finans februar 2006

24-årige Martin Crone har allerede taget de første skridt op

ad karrierestigen. Med en uddannelse i fi nansiering fra Handelshøjskolen,

studiejob hos Nordea og Mærsk og nu ansat

som analytiker i investeringsbanken HSBC Securities på Manhattan,

New York, er han godt på vej. Og han har haft fart på.

"Jeg vil ikke bare læne mig tilbage og fl yde med strømmen.

Jeg vil udvikle mig i den stilling, jeg har. Jeg kunne for eksempel

ikke tænke mig stadig at være analytiker om fem år, det

ville være demotiverende", siger Martin Crone.

– Hvad giver magt?

"Ens personlighed hænger ofte sammen med den stilling, man

har, så jeg tror, det har meget at gøre med ens udstråling."

– Hvad betyder magt for dig?

"På nuværende tidspunkt betyder det, at jeg har overordnede.

Jeg ved, at der er folk, der kan sige: "Du skal gøre sådan eller

sådan." Men jeg kunne godt forestille mig, at jeg får lederansvar,

efterhånden som min karriere udvikler sig, jeg kan i hvert

fald ikke se nogen barrierer for det."

– Hvornår har du selv magt?

"Jeg kan bestemme over mig selv. I mit daglige arbejde kan jeg

selv prioritere min tid, men det er stadig ud fra nogle retningslinjer.

Hvis vi har en deadline på en opgave, sætter jeg mig

selvfølgelig ikke til at lave noget andet".

På nuværende tidspunkt betyder magt, at jeg har

overordnede. Men jeg kunne godt forestille mig, at

jeg får lederansvar, efterhånden som min karriere udvikler

sig, jeg kan i hvert fald ikke se nogen barrierer

for det, siger analytiker Martin Crone


Allerede i folkeskolen begyndte 47-årige Lene Melby at lave

mad. Hendes onkel og tante havde et vandrehjem, hvor hun

hjalp til. I dag sørger hun for mad til ansatte i BRFkredit. Jobbet

som køkkenassistent har hun haft i 27 år, og det er hun glad

og tilfreds med.

Hun begyndte ellers på en uddannelse som køkkenleder,

men sprang fra, for det var ikke det, hun ville, det var det at

lave mad, hun brændte for.

– Hvordan får man magt?

"Man skal have overblik, og modet til at gå forrest og tage

Det er vigtigt, at folk har respekt

for mig. Selvfølgelig er det rart,

at man har medbestemmelse i sin

hverdag, men ikke magt, siger

køkkenassistent Lene Melby.

ansvaret. Og turde tage de tæv, der kan følge med. Det handler

om at opnå respekt, for at folk synes, at det er okay, man

bruger sin magt."

– Hvad betyder magt for dig?

"Det er vigtigt, at folk har respekt for mig. Selvfølgelig er det

rart, at man har medbestemmelse i sin hverdag, men ikke

magt."

– Hvornår har du selv magt?

"Jeg bestemmer over mit eget liv. I mit arbejde har jeg ikke

decideret magt, men jeg har indfl ydelse", siger Lene Melby. ■

Finans februar 2006 21


TEMA Magt bag facaden

Glas og stål

– demokrati eller magt

Magt eller ej? Arkitektur har ikke noget at gøre med magt, mener arkitekt Bjarne

Hammer, mens adjunkt Søren Buhl Hornskov ser glas og stål som udtryk for magt

Byggerier sender magtsignaler til omverden, de gør det blandt

andet gennem materialer og tilgængelighed. Det er adjunkt på

Handelshøjskolen i København Søren Buhl Hornskov ikke i tvivl

om. Han beskæftiger sig blandt andet med Corporate Architecture

og forklarer:

"Umiddelbart kan man få den idé, at magt hører en svunden

tid til, for magt var måske mere tydelig i for eksempel Det

Tredje Rige, hvor det hele var meget enormt og overdimensioneret.

På den måde udtrykte Hitler sin overlegenhed.

I efterkrigstiden gjaldt det om at bygge de største skyskrabere

i verdenshistorien. I dag er det anderledes, for nu

gælder det om at fylde kvalitet ind i et byggeri.

Arkitektur handler også om at forføre. Forføre folk til at

kunne lide en virksomhed. Derfor bliver magten i arkitekturen

også mere tvetydig", forklarer Søren Buhl Hornskov.

Arkitekt Bjarne Hammer, fra schmidt, hammer, lassen, er

dybt uenig.

"Magt eksisterer ikke i min begrebsverden om arkitektur.

For mig er magt noget, der hører en anden tid til. I vor tid

handler arkitektur om at skabe et grundlag for gode miljøer. I

moderne fi rmaer handler det om at skabe videndeling. Det

skaber måske en overvægt at storrumskontorer, modsat for

30 år siden, hvor alt skulle være cellekontorer. Men i dag er

mange virksomheder jo projektorienterede, og derfor har de

behov for store rum, hvor folk kan arbejde sammen", siger

Bjarne Hammer.

I dag dikterer virksomhedsmoden, at virksomheder skal

signalere åbenhed. Blandt andet derfor er glas blevet et meget

populært materiale at bygge i.

"Glas bliver i dag fremhævet som et demokratisk materiale.

Glas og stål knytter sig til kapitalismen og globaliseringen og signalerer

en forbundethed med resten af verden. Det er den transparente

æstetik. Man ser glas overalt i København, Madrid og

New York. Den type materiale udtrykker magt, fordi det åbner

forbindelser til verden i dag", siger adjunkt Søren Buhl Hornskov.

Nykredits nye domicil på Kalvebod Brygge bliver ofte

nævnt i forbindelse med moden inden for arkitektur.

"Bygningen er stort set bygget i glas og er åben. Virksomheden

udstilles: "Prøv at se, hvem vi er".

22 Finans februar 2006

Selvom Nykredits bygning udtrykker noget dejligt og åbenhed

for medarbejdernes skyld, gør man dem samtidig ekstremt

bevidste om, hvad det er, de laver. Alle kan se på den ansatte

hele tiden, og det har betydning – man sørger hele tiden for

at se enorm effektiv ud.

Man kan sige, at det er en meget mere sofi stikeret måde at

udtrykke magt på, en subtil måde", forklarer Søren Buhl Hornskov.

Heller ikke det er Bjarne Hammer enig i. Det er hans fi rma,

der har tegnet Nykredits domicil, og han pointerer:

"Nye byggerier har visuel kontakt. Man kan se hinanden,

hvilket giver en helhedsforståelse i virksomheden.

Nykredits nye domicil udstråler åbenhed, som er lig med

ærlighed og tillid. Man kan se igennem bygningen. Byen bagved

får relation til vandet, havnen og Kalvebod Brygge. For

mig er det demokrati og det modsatte af magt. Det bliver

også byens visuelle rum og ikke bare Nykredits."

Skaterne kommer

Et andet sted i København, nemlig på Jarmers Plads står et

helt anderledes byggeri fra 1959. I den lysegrå marmorbygning

har Realkredit Danmark sit hovedsæde.

I 1996 besluttede Realkredit Danmark at lave pladsen foran

bygningen om. Fire unge arkitekter vandt konkurrencen.

Oprindeligt havde vinderne foreslået, at materialet skulle være

beton, men Realkredit Danmark opgraderede det til norsk iddefjord-granit,

der passer bedre til marmorbygningen.

Efterfølgende er pladsen blevet rost til skyerne for dens æstetiske

look. Kort tid efter, at pladsen stod færdig, blev den

indtaget af byens skatere. Ifølge den engelske professor Iain

Borden, der har beskæftiget sig med skaterkulturen i en årrække,

vælger skaterne ofte steder, der repræsenterer kapitalisme

og overvågning for at vise den modkultur, de selv repræsenterer.

"Realkredit Danmark har accepteret skaterne, men man

skal ikke tage fejl af, at den dag de ikke rydder op efter sig,

maler graffi ti eller ødelægger noget, så vil Realkredit Danmark

bruge sin magt til at smide dem væk", siger etnolog Nicolai

Carlberg, partner i Carlberg & Christensen. ■


"I Nykredit har man forståeligt nok brug for at beskytte de strengt

fortrolige oplysninger, der nødvendigvis knytter sig til at drive bankog

forsikringsvirksomhed. Mens glaskuben nærmest ikke indeholder

døre og afspærringer, og da slet ikke ugennemsigtige af slagsen,

rummer bygningen til gengæld et imponerende system af overvågningskameraer

og elektroniske følere, der via det magnetkort, som

samtlige medarbejdere og eventuelle besøgende bærer, når som

helst kan registrere, hvor hvem som helst befi nder sig".

Antropolog Marie Stender skriver i rapporten

"Glashuse – arkitektur, teknologi og synlighed"

Finans februar 2006 23


Insiderhandel

Af Mogens Agger Tang

Illustration: Datagraf

24 Finans februar 2006

Jagten på insiderne

Ind imellem dukker sager med insiderhandlere op i de danske

medier. Her er historien om, hvordan de bliver opdaget

Handelen i sig selv var ikke noget særligt. Blot en ud af omkring

15.000 aktiehandler den dag. Men timingen var påfaldende.

Og måden. Pudsigt at nogen handlede så aggressivt,

og så lige før kurserne begyndte at stige.

Ikke at det er ulovligt at være heldig, men er man så heldig,

risikerer man at adskillige øjne retter sig mod en: Elektroniske,

økonomiske, juridiske, bevisindsamlende og måske i sidste

ende også dømmende øjne.

For hvis bare en af de næsten 4 millioner årlige aktiehandler

er lidt krøllet i kanten, risikerer tilliden til alle de andre at

smuldre. Og uden tillid ingen investorer og dermed intet marked,

som virksomhederne kan bruge til at skaffe kapital.

Derfor bliver der holdt særdeles godt øje med, hvad

Det er ikke nemt at være insider

Ifølge senior analytiker på Københavns Fondsbøs, Kim Willerslev

Jakobsen, er det faktisk ikke specielt nemt at være insiderhandler.

Det kræver for det første, at man har adgang til ikke bare fortrolige,

men også kursfølsomme oplysninger, og det har de

færreste trods alt. Og dem der har, vil ofte sidde i positioner,

der vil blive efterforsket som de første, for hvem det altså vil

være karrieremæssigt selvmord at bruge sin viden.

Insiderhandlere har som regel også travlt, fordi de skal nå at

handle, inden nyheden offentliggøres. Derfor kommer de meget

nemt til at virke aggressive i markedet og køber alt, hvad

der foregår på den danske fondsbørs og brugt mange kræfter

på at fi nde dem, der ellers helst lever i skjul: Insiderhandlerne.

Siden år 2000 har aktiehandler 175 gange tiltrukket sig så

meget opmærksomhed, at Finanstilsynet har sat en undersøgelse

i gang. I 33 sager var hændelsesforløbet så mistænkeligt,

at sagen blev overdraget til politiet, og i 13 sager er der

faldet dom. Blandt andet over stifteren af Martin Gruppen,

Peter Johansen, den tidligere borgmester i Skælskør, Hans

Christian Nielsen, en tidligere ansat i Finansforbundet, og i den

meget omtalte Midtbanksag, der dog endte med frifi ndelse af

de fi re tiltalte.

Fælles for dem var, at de alle startede som en lille advarsel

der er til salg – også selv om prisen stiger. Alene det vil udløse

op til fl ere alarmer hos Fondsbørsen.

Og så har insiderne ofte ikke nok penge til at købe aktierne. De

har brug for at lån, ofte store beløb og helst hurtigt, hvilket i sig

selv er mistænkeligt. Håbet om den store gevinst får ligefrem

nogle til at investere alt, hvad de ejer – nogle gange endda mere

– hvilket øjeblikkeligt vil få enhver efterforsker til at stoppe op.

Og så er det i langt de fl este tilfælde kun gode nyheder, insidere

kan reagere på. Dårlige nyheder kræver nemlig, at man sælger

aktier, for at få en gevinst, og det kræver af naturlige årsager,

at man har nogen i forvejen.


om pudsigheder i handelsbilledet på en computerskærm hos

handelsovervågningen på Københavns Fondsbørs.

Alarm

Dagen i handelsovervågning starter med avislæsning. Skal

man afsløre det usædvanlige, må man kende det forventelige.

Lige meget hvor godt man følger med, er det dog en umulig

opgave at overskue de tusindvis af handler. Derfor bliver

samtlige bud, udbud og handler lagt ind i et computersystem,

der er programmeret til at holde øje med særligt påfaldende

timing, aggressive købs- og salgsmønstre og pludselige eller

kraftige kursændringer. Virker noget mærkeligt, slår systemet

alarm.

Det sker ca. 200 gange om dagen, og hver eneste alarm

bliver undersøgt.

Langt de fl este skyldes banale tastefejl eller kan øjeblikkeligt

forklares. Men ind imellem dukker der handler op, der lugter

muggent, og så går jagten ind.

To afslørende opkald

Efterforskningen begynder ofte hos udstederne af aktien. De

har nemlig pligt til at føre en liste over, hvem der ligger inde

med kursfølsomme oplysninger. Er oplysningerne givet videre

til virksomhedens advokat og revisor, har også de pligt til at

holde styr på, hvem der ved hvad.

Kombineret med oplysninger fra fondshandleren, om hvem

der har indgået handelen, og om kunden normalt plejer at

handle så aggressivt, så meget og i den aktie, kan det ofte

give et billede af, om der er ugler i mosen.

"Hvis vi ikke kan fjerne mistanken, eller det bare ligner en

sag, sender vi den videre til efterforskning i Finanstilsynet", siger

senioranalytiker ved OMX Københavns Fondsbørs, Kim

Willerslev Jakobsen.

Siden år 2000 har aktiehandler 175 gange tiltrukket sig så

meget opmærksomhed, at Finanstilsynet har sat en undersøgelse i gang.

I 33 sager var hændelsesforløbet så mistænkeligt, at sagen blev

overdraget til politiet, og i 13 sager er der faldet dom

Adgang til formuen

I Finanstilsynet strammes skruen endnu en omgang. I modsætning

til Københavns Fondsbørs har tilsynet nemlig adgang

til at indhente en lang række personlige oplysninger.

"Vi har adgang til meget præcise oplysninger fra Værdipapircentralen

og kan se ændringerne på hver enkelt kontorhavers

konti. Det betyder, at vi kan se præcis hvem, der har

handlet i aktien, og hvordan de hver især plejer at handle. Via

Skat kan vi få oplysninger om formueforhold, så vi for eksempel

kan se, om nogen har købt aktier for mere, end de ejer,

hvilket vil være mistænkeligt. Og så har vi også adgang til cprregistret,

så vi kan se familieforhold og afsløre relationer, vi

ikke ellers ville få øje på. Det sammenholder vi så med informationerne

fra udstederne over, hvem der ligger inde med

intern viden", siger kontorchef i Finanstilsynet, Stig Nielsen

Styrker det mistanken yderligere, bliver oplysningerne

sendt videre til bagmandspolitiet. Det står så for afhøringer,

eventuelle ransagninger og beslaglæggelser og den bevismæssige

vurdering af, om der skal rejses en sag.

Større krumspring

Selv om privatpersoner inden for de senere år har fået adgang

til handelssystemerne, og antallet af potentielle gerningsmænd

dermed er mangedoblet, har antallet af insidersager

været svagt faldende de senere år. Stig Nielsen peger på den

megen omtale af sagerne som en af grundene.

Dertil kommer, at både Fondsbørsen og Finanstilsynet har

investeret mange penge i avancerede computersystemer, der

lagrer millioner af handler og kan rekonstruere hvert eneste

minut på børsen fem år tilbage i tiden.

"Jo mere effektive vi er, desto større krumspring kræver

det at snyde. Et af vores mål er at gøre det så besværligt, at

det ikke kan betale sig". ■

Finans februar 2006 25


Portræt

Af Anni Lyngskær

Foto: Christoffer Regild

Nationalbankdirektør ved

en tilfældighed

Danmarks nye nationalbankdirektør, Nils Bernstein, begynder sin karriere

som elektromekaniker, men et markant skift undervejs betyder, at han i

dag sidder i en af Danmarks mest prestigefyldte stillinger

Nils Bernstein tager imod på sit kontor på tredje sal, der ligesom

resten af Nationalbanken er beklædt med stilfuldt pæretræ

på væggene. Selvom det er tre måneder siden, at Nils

Bernstein overtog kontoret, bærer det stadig præg af, at her

tidligere sad en kvinde. På den ene væg er malet et blomstermaleri

i lilla og lyserøde nuancer. Indtil videre har det fået lov

at blive, men direktøren ønsker at sætte sit præg på kontoret,

så maleriets levetid er begrænset.

Han har en enkelt ting af sit eget med. Et våbenskjold med

to gamle rytterpistoler, der stammer fra krigen i 1849. En

gave fra en tidligere kollega i forsvarsministeriet, og som Nils

Bernsteins kone ikke ville have til at hænge derhjemme.

Ellers er der ikke noget, der indikerer, at netop dette kontor

er Nils Bernsteins, og ikke noget der viser tegn på, at direktøren

begynder sine veje et helt andet sted.

To uddannelser bliver vejen frem

Det er en skoletræt Nils Bernstein, der som 16-årig afslutter

sin realeksamen. I kommuneskolen har han bestemt ikke været

nogen mønsterelev. Han laver godt nok – for det meste –

sine lektier, men det interesserer ham ikke, og karaktererne er

derefter.

Siden barndommen har det været mekanik, elektronik og

arbejdet med hænderne, der har interesseret ham, og han begynder

derfor i stedet på håndværkeruddannelsen, elektromekaniker.

Hans far hjælper ham til at få en læreplads på

Dansk Svejsemaskinefabrik. Et godt sted der tager uddannelsen

af lærlingene seriøst. Nils Bernsteins oprindelige plan er at

videreuddanne sig til elektroingeniør.

Han er godt i gang med uddannelsen og er dygtig med sine

hænder, men så efter to år sker der pludselig noget.

26 Finans februar 2006

En af hans kammerater er begyndt på et studenterkursus inde

i byen. Nils Bernstein bliver nysgerrig, når han fortæller om

kurset og miljøet omkring det.

En dag tager han med og får efterfølgende en plads på det

sproglige studenterkursus. Undervisningen foregår hos ægteparret

Brøndlund. Manden er cand.mag. i fi re fag og konen i to

fag, så de underviser i de fl este fag selv. Den anderledes private

undervisning fanger den unge Nils Bernstein. Her er ingen

terperi eller udenadslære, som han kendte fra kommuneskolen.

Tre gange om ugen deltager han i undervisningen fra 18 til

23.

"De gjorde det mægtig godt. Den måde, jeg havde været

vant til at lære på, var helt anderledes, men nu synes jeg, det

var meget spændende. Det var formentlig en kombination af,

at de var meget dygtige lærere og pædagoger, og at jeg var

blevet ældre", fortæller Nils Bernstein.

Han bliver mere og mere glad for studenterkurset, og samtidig

opstår interessen for samfundsøkonomiske forhold. Nils

Bernstein begynder at tvivle på, om han har valgt den rigtige

uddannelse.

"Jeg husker det som et besværligt tidspunkt i mit liv. Pludselig

var jeg jo i tvivl, om jeg havde valgt rigtigt", fortæller Nils

Bernstein.

Han taler meget med sine forældre om problemet. De ønsker,

at han gør sin elektromekanikeruddannelse færdig, nu

hvor han er begyndt.

"Mine forældre var bange for, at det bare var en grille det

med at blive student, og man kan jo ikke leve af bare at være

student. Jeg ville gerne standse i lærepladsen, for det var

hårdt. Jeg var jo på arbejde om dagen og måtte så videre til

studenterkurset om aftenen", husker Nils Bernstein.


Det er et af mine principper, at ens

samtaler med ministeren er fuldkommen

fortrolige. Den loyalitet er en forudsætning

for, at vores system kan fungere, siger

nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Det bliver nu, som forældrene ønskede. Nils Bernstein fortsætter

med begge dele, og da han i 1963 begyndte på økonomistudiet

på Københavns Universitet, viser det sig at være

en fordel.

I ferierne kan han nemlig nemt få arbejde, og det bringer

ham til så forskellige steder og jobs som stålvalseværket i Frederiksværk,

fl ymekaniker i Kastrup og elektriker på SAS-hotellet.

Vokser op på landet i København

Barndommen tilbringer han på Sundholm på Amager, hvor faderen

er ansat. Her vokser han op som den mellemste ud af

tre, en tid han erindrer som god og tryg. Legekammeraterne

er altid inden for rækkevidde, for de fl este ansatte bor i tjenesteboliger

med deres familier inde på Sundholm.

Sundholm er dengang en arbejdsanstalt for alkoholikere.

Der er gartneri og masser af dyr, så for Nils Bernstein er det

lidt som at være på landet, selvom det er midt i København.

Somrene tilbringer familien i deres sommerhus i Dragør. I

sommeren 1960 møder han den jævnaldrende Ulla derude, og

fi re år senere gifter de sig. Sammen får de en datter og siden

en søn, men meget tættere på kommer offentligheden ikke.

Han trækker klart sin grænse, når spørgsmålene drejer sig om

privatsfæren.

Tilfældighedernes spil

På Københavns Universitet bliver Nils Bernstein hurtigt mere

og mere interesseret i samfundsspørgsmål og synes, at økonomistudiet

er det rigtige sted at blive klogere. Da han har

færdiggjort sit studie, får han job i fi nansministeriet, derefter i

landbrugsministeriet, og de sidste ni år har han været depar-

ggg

Finans februar 2006 27


Portræt

ggg

tementschef i statsministeriet. Han har sin egen fi losofi om, at

det er sundt for både en selv og jobbet, at man skifter job, når

man har arbejdet et sted i cirka 10 år.

"Man har godt af at få nye udfordringer, ellers kan man

godt have en tendens til bare at tænke, at det går jo meget

godt det her, og det er heller ikke noget, der er godt for jobbet",

forklarer han.

Så da Bodil Nyboe Andersen annoncerer, at hun stopper på

en af Danmarks mest prestigefyldte poster, lægger Nils Bernstein

billet ind på jobbet.

Men det er ikke til at få ud af ham, hvordan han fortæller

statsministeren, at han gerne vil være nationalbankdirektør.

Først afværger han med et grin, men kort efter bliver han alvorlig

igen.

"Det vil jeg holde for mig selv. Det er et af mine principper,

Brug for hjælp?

at ens samtaler med ministeren er fuldkommen fortrolige. Den

loyalitet er en forudsætning for, at vores system kan fungere",

fortæller Nils Bernstein.

Det udsagn er godt i tråd med det, Nils Bernstein betragter

som sin fornemmeste opgave som direktør for Danmarks Nationalbank,

nemlig at videreføre den troværdighed, der knytter

sig til Nationalbanken.

"Det er hele bankens fundament", mener han.

Selvom Nils Bernstein altså selv gjorde opmærksom på, at

han var interesseret i stillingen, ser han det alligevel som en

tilfældighed, at han sidder på posten i dag.

"I en eller anden forstand var det den tilfældighed, der i sin

tid gjorde, at jeg kom på studenterkursus. Det skifte ser jeg

selv som det afgørende sporskifte. En afgørende tilfældighed

for at jeg har den stilling, jeg har i dag", siger Nils Bernstein. ■

Få dig en sikkerhedsrepræsentant

Det fysiske miljø på din arbejdsplads er

afgørende for din trivsel og sundhed.

Hvis ikke forholdene er i orden, udsætter du

dig for at få kroniske lidelser, som på sigt kan

ødelægge dit helbred.

Derfor er det vigtigt, at der er en sikkerhedsrepræsentant

på alle arbejdspladser.

En sikkerhedsrepræsentant er din garanti for,

at arbejdsmiljøet på din arbejdsplads er i orden.

Der er valg af sikkerhedsrepræsentant i første

kvartal af 2006.

I kan få mere at vide ved at henvende jer til

Finansforbundet på telefon 32 96 46 00.


N0.1

BESTSELLER

Abonnér på erhvervslivets bestseller og få

et par gode bøger med i købet

“Rekordoplag igen i år”

“Forgylder dagligt tusindvis af

erhvervsledere over hele Danmark”

“Dybt seriøs og samtidigt underholdende”

Med en oplagsfremgang på 67% over 10 år er Børsen den hurtigst voksende erhvervsavis

i Danmark. Nu introducerer vi en række nyheder og tilbud, der kan give kurven et yderligere

skub. De populære tillæg, BørsenExecutive og BørsenInvestor, er blevet styrket yderligere.

Børsen Online styrkes også og giver nu et lynhurtigt overblik over de store avisers erhvervsartikler

– og så er der også kommet sport online.

Tegn et 6 måneders abonnement inkl. et gavekort til Bog & idé på 400 kr. Pris 1.195 kr.

Eller vælg et 8 måneders abonnement til 1/2 pris. Pris 995 kr.

Bestil nu på 3332 4242 eller borsen.dk/tilbud

Introduktionstilbuddet gælder kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste 6 mdr.

Abonnementet kan ikke opsiges i perioden. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på virksomhedsadressen

er prisen 1.495 kr.

Spar 50% på

Børsen i 8 mdr.

Eller få et

gavekort til

Bog & idé

på 400 kr.

Finans februar 2006 29


IT-udvikling

Af Elisabeth Teisen

Foto: Getty

Danmark skal

være først med IT-løsninger

Både privatliv og arbejdsliv påvirkes af de IT-løsninger, der er i de

store pengeinstitutter. Men sektoren kan spille en langt større rolle

for den danske informations- og kommunikationsteknologi. Derfor

vil Finansforbundet være med til at præge udviklingen for at sikre

beskæftigelse, arbejdsmiljø og velfærd

IT har haft en afgørende betydning for de fi nansielle virksomheders

udvikling og for medlemmernes dagligdag i de senere

år, og teknologiens muligheder er langt fra udtømte. Også i de

kommende år vil vi opleve, hvordan arbejdsprocesser hele tiden

ændres, udvikler sig eller ophører, og IT er omdrejningspunktet.

Den fi nansielle sektor er en af de førende IT-brugere og

-udviklere, og over ti procent af de ansatte er IT-medarbejdere.

Nye måder at betjene kunderne som internetbanker, callcentre

og betalingsformidling har sat standarder, og ligesom der sker

meget inden for forskning i militær teknologi, der på sigt kommer

til at påvirke vores dagligdag, er meget af udviklingen inden

for IT gjort mulig, fordi en så central og kapitaltung sektor som

den fi nansielle tidligt har satset på teknologiske løsninger.

30 Finans februar 2006

Når det drejer sig om udbredelse og anvendelse af

internet, e-handel og digital kontakt med offentlige

myndigheder, er vi blandt de førende i Europa, siger

Kent Petersen

Finanssektorens betydning for IT-udviklingen får endnu større

vægt i lyset af, at sektoren også samfundsøkonomisk er

central. Den fi nansielle sektor er fl ere år i træk i Økonomiministeriets

vækstrapporter blevet fremhævet som en af de

sektorer, der yder det største bidrag til velstandsniveauet i

Danmark. Men sektoren fungerer ikke i et vakuum. Den påvirkes

af økonomien i det omgivende samfund, og den påvirkes

af offentlige investeringer og af andre sektorers evne til

innovation.

Bedre udnyttelse af IT

Finansforbundet har i en ny rapport "IT og globalisering"

udarbejdet i samarbejde med Prosa,

Dansk IT og IT-brancheforeningen, tegnet nogle

perspektiver og udviklingsmuligheder for informationsteknologien.

"Som en fagforening, der ønsker at skabe de

bedste vilkår for medlemmerne, kan man ikke

længere nøjes med at se på det enkelte medlems

arbejdsvilkår. Man må også forholde sig til sektorens vilkår

og vækst, og da ingen sektor er en ø i samfundet, bliver vi

også nødt til at forholde os til, hvad der på lang sigt skaber

vækst og velfærd i hele samfundet. Derfor har vi i rapporten

forholdt os til nogle af de problemstillinger og udfordringer,


10 procent af de ansatte i den fi nansielle sektor er it-

medarbejdere, og også som kapitalformidler spiller

sektoren en vigtig rolle for, om Danmark klarer sig

godt i de kommende års hårde globale konkurrence.

Derfor har Finansforbundet i samarbejde med Prosa,

Dansk IT og IT-Brancheforeningen udarbejdet en ny

der tegner sig for udviklingen af IT", siger Kent Petersen,

næstformand i Finansforbundet.

Rapporten kommer også med anvisninger på nødvendige

tiltag og investeringer, for at Danmark ikke skal tabe terræn,

og tildeler den fi nansielle sektor og den enkelte erhvervsmedarbejder

en vigtig rolle. Prosas formand, Peter Ussing, har været

meget glad for samarbejdet med Finansforbundet om rapporten.

"Den fi nansielle sektor har jo nogle af de største og

mest avancerede IT-systemer, og det var jo også tydeligt, da

vi præsenterede rapporten for minister for videnskab, teknologi

og udvikling, Helge Sander, at der var en særlig interesse

for, at Finansforbundet var med, ud fra en forestilling om at

forbundet har en stærk repræsentation af IT-brugere og dermed

kan være med til at sætte fokus på den bedste og mest

effektive samfundsmæssige udnyttelse af IT. Det er der

meget opmærksomhed på, og det vil være afgørende for

Danmarks placering i den globale konkurrence", siger Peter

Ussing.

Risikovillig

Pengeinstitutterne har en central rolle både som IT-førende

og som de institutioner, der via kapitalformidling gør innovation

og kreativitet muligt andre steder i samfundet.

rapport "IT og globalisering". IKT-erhvervenes (informations-

og kommunikationsteknologi) vækstpotentiale

er omdrejningspunktet i rapporten.

I IKT-erhvervene voksede omsætningen med 84

procent fra 1994 til 2002 mod 53 procent i de

private byerhverv. Beskæftigelsen er vokset fra

71.000 i 1994 til 91.000 i 2004. Samtidig er IKT

en væsentlig forudsætning for øvrige erhvervs

produktivitet.

Knap en fjerdedel af stigningen i den danske arbejdsproduktivitet

i perioden 1988 til 2000 kan

henføres til øget anvendelse af IKT.

"Pengeinstitutterne skal være mere offensive og risikovillige,

så overlevelseschancerne for innovative virksomheder og

iværksættere øges, og det vil være oplagt at udnytte rådgivernes

store indsigt i kundernes behov til at udvikle et netværk

af investorer og nye produkter, der kan sikre yderligere

tilførsel af kapital og samtidig udvikle kunderelationerne", siger

Kent Petersen.

Finanssektoren har en langsigtet interesse i, at innovative

virksomheder udvikler sig og dermed skaber nye kunderelationer,

vækst og arbejdspladser.

I sin seneste vækstredegørelse slår regeringen på, at innovation,

uddannelse og iværksætteri, er de væsentligste forudsætninger

for vækst, og netop IKT-erhvervene (informations- og

kommunikationsteknologi) er videns- og forskningsintensive

med høj værditilvækst og relativt mange iværksættere.

"Danmark har allerede en god position på en række parametre

inden for IKT-området. Når det drejer sig om udbredelse

og anvendelse af internet, e-handel og digital kontakt

med offentlige myndigheder, er vi blandt de førende i

Europa.

Men Danmark har et meget større potentiale, som det kan

blive katastrofalt ikke at udnytte. Der er altså en masse gode

grunde til, at sektoren tager sit samfundsansvar på sig og udnytter

sit teknologiske forspring", siger Kent Petersen. ■

Finans februar 2006 31


Jobskifte

Af Elisabeth Teisen

Foto: Magnesium

Farvel til et job

med provisionsløn

Ejendomsmæglerbranchen er omgærdet af glamour, og i de seneste

år har den tiltrukket mange bankfolk. Iben Kodahl Jakobsen gik den

modsatte vej og er nu ansat som trainee i en bank

"I seks år havde jeg været ejendomsmægler og kunne efterhånden

ikke se så mange muligheder for mig selv. Som ejendomsmægler

kan du blive afdelingsleder, eller du kan få din

egen forretning, men hermed er udviklingsmulighederne udtømte.

Ingen af delene var lige noget for mig, og jeg havde

svært ved at se mig selv i samme job i 30 år.

Derfor refl ekterede jeg på en annonce fra Nordea, der ikke

var helt traditionel. De søgte kundemedarbejdere, som ikke

behøvede at være bankuddannede", fortæller Iben Kodahl Jakobsen,

32 år, nu ansat som trainee i Nordeas Privatkundeafdeling

i Århus.

I ansøgningen slog hun på, at hun var vant til et salgsorienteret

job med stor kundekontakt. Derudover havde hun kendskab

til bolighandel og fi nansiering, men væsentligst for hende

var at beskrive, hvordan hun syntes, den ideelle bankrådgivning

skulle være.

"Jeg kom fra et erhverv, hvor vi er provisionslønnede. Den

afl ønningsform betyder desværre, at det bliver mest nærliggende

at tage udgangspunkt i virksomhedens behov og være

meget salgsorienteret.

Derfor var det vigtigt for mig at få formuleret et billede af

det, jeg så som den gode rådgivning, nemlig den der tager udgangspunkt

i kundens behov. Der skal skabes et tillidsforhold,

så kunderne kan give udtryk for deres behov. På den måde kan

man hjælpe meget bedre."

Generalprøven

Ansøgningen vakte genklang, for Iben Kodahl Jakobsen blev

indkaldt til samtale.

"Jeg forberedte mig til samtalen ved at kigge på hjemmesi-

32 Finans februar 2006

den, ikke mindst på de sider der var målrettet potentielle elever,

og så snakkede jeg samtalen igennem med en god veninde.

Vi gik igennem alt, hvad en HR-partner kunne tænkes at

spørge om, men især fi k generalprøven mig til at refl ektere

over, hvad jeg selv ville lægge vægt på.

Jobopslaget var ikke helt nemt at gennemskue, og for mig

var det vigtigt, at jeg ikke skulle starte helt forfra. Jeg kom jo

med en ballast, og jeg var ikke desperat for at skifte job, så jeg

havde nogle forventninger, som jeg fi k sat ord på."

Iben Kodahl Jakobsen var hermed godt rustet til samtalen

med HR-partner Susanne Mathiassen

"Det var en rigtig positiv samtale, hvor jeg fi k gjort klart,

hvad jeg ønskede, og vi fi k vores gensidige forventninger afstemt."

I samtalens løb blev det dog også klart, at Iben Kodahl Jakobsen

havde for mange kvalifi kationer til at starte som kundemedarbejder.

Efter en samtale mere blev hun enig med HRpartneren

om, at hun snarere skulle begynde i en traineestilling,

hvor hun efter et koncentreret uddannelsesforløb på et år

ville blive bankrådgiver."

Nu har hun været i banken i fi re måneder, og der er fuld fart

på.

"Det er dejligt at komme til en branche, hvor kunderne som

udgangspunkt møder en med tillid. Som ejendomsmægler var

det nærmest modsat, udgangspunktet var mistillid, og den

skulle man så bruge en masse ressourcer på at bryde ned.

Også i afdelingen er der tillid, så jeg bliver allerede nu kastet

ud i kundemøder. Samtidig er uddannelsesforløbet enormt

godt tilrettelagt. Indtil videre har jeg fået alt, hvad jeg ønskede

mig." ■


Det er dejligt at komme til en branche, hvor

kunderne som udgangspunkt møder en med

tillid. Som ejendomsmægler var det nærmest

modsat – udgangspunktet var mistillid, siger

Iben Kodahl Jacobsen

Den fi nansielle sektor mangler over 2.000 rådgivere,

melder Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

og det betyder bevægelse. Når nogle skifter

job, opstår der nye huller.

Jobskiftet er en stor personlig begivenhed med

mange konsekvenser. Magasinet Finans har i nr.

10, 11 og 1 fortalt om kolleger i sektoren, der vovede

springet. Søgte sig et nyt job og fi k det. Hermed

slutter serien "Jobskifte".

Derfor fi k Iben jobbet

For HR-partner Susanne Mathiassen var der ikke

noget at betænke sig på, selvom hun med det samme

var klar over, at Iben Kodahl Jakobsen ikke skulle

have det job, hun havde søgt. Som valuar og statsautoriseret

ejendomsmægler havde hun mange facetter

at spille på - både som rådgiver og som specialist

inden for eksempel bolig eller pension.

"Da jeg læste ansøgningen, var det indlysende, at

det ville være relevant med et turboforløb mod at

blive rådgiver. Jeg måtte så i løbet af samtalen få afsløret,

om Iben ville være villig til at gå tilbage i jobniveau,

indtil hun havde tilegnet sig de nødvendige

kvalifi kationer."

Iben Kodahl Jakobsen havde gjort op med sig selv, at

det her og nu kunne være nødvendigt at gå på kompromis

med niveauet for på længere sigt at få fl ere

muligheder.

"Iben havde hjertet med i sin beslutning. Hun virkede

ærlig og sikker på sig selv, så jeg var ikke i tvivl om,

at engagementet var stort nok til at give sig i lag

med et så komprimeret uddannelsesforløb. Samtidig

var det tydeligt, at hun havde et utroligt godt forhold

til sine kunder. For hende var tilliden og dialogen

med kunderne vigtige forudsætninger for at sælge."

Finans februar 2006 33


Spørgehjørnet

34 Finans februar 2006

Skriv til redaktionen: mj@fi nansforbundet.dk eller Finansforbundet, Langebrogade 5, 1411 København K

Fire af Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Har du for eksempel spørgsmål om barsel, sygdom, arbejdsskader, arbejdstider eller efteruddannelse, så send

det til spørgehjørnet. Vi giver ikke sagsbehandling, men giver dig et overordnet svar.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os, selv om du ikke ønsker at få dit spørgsmål i bladet.

Spørgsmål besvares af socialrådgiver Birgit Larsen, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick, arbejdsmiljøkonsulent

Lotte Hansen og faglig konsulent Kim Erdmann. Nogle spørgsmål har vi hentet fra forbundets telefonservice.

Ferie efter fritstilling

En kollega har sagt op pr. 1. december 2005, og han bliver

bedt om at rydde sit bord med det samme – altså han bliver

fritstillet.

Forinden havde han planlagt og meddelt ferie til virksomheden

mellem jul og nytår. Har virksomheden lov til at fratrække de

feriedage, som var aftalt mellem jul og nytår på hans feriekort?

Venlig hilsen

Søren Hansen

Svar

Arbejdsgiveren har ret til at varsle ferie i forbindelse med fritstilling.

Og Ferielovens § 16, stk. 2, siger, at arbejdsgiveren

kan anse mest mulig ferie for afholdt i fritstillingsperioden –

uanset om det er konkret meddelt i forbindelse med fritstillingen.

På denne tid af året vil der være tale om restferie, hvor varslet

efter Ferieloven er en måned. Og varslerne i Ferieloven skal

være overholdt.

Det betyder, at en opsigelse den 30. november til fratrædelse

med udgangen af december måned ikke rummer plads til, at

arbejdsgiveren kan forlange ferie afholdt i en fritstillingsperiode.

Hvorimod en opsigelse den 23. november (2005) giver

mulighed for at varsle fi re dages ferie.

Fortolkningen af § 16 indebærer også, at arbejdsgiveren kan

fastholde allerede fastsat restferie

Venlig hilsen

Kim Erdmann

Dagpenge under barsel

Jeg er på barsel og har nu modtaget løn i seks måneder og skal

så have dagpenge fra kommunen i to måneder. Mit problem

er, at kommunen ikke vil betale fuld dagpengesats til mig, da

jeg kun arbejder 36 timer om ugen. Det er fuld tid for mig, da

jeg er edb-meda rbejder. Min arbejdsgiver, siger jeg har ret til

fuld dagpengesats. Hvad gør jeg?

Venlig hilsen

Lise Petersen

Svar

Barselsdagpenge skal beregnes på grundlag af det faktiske

ugentlige timetal, som du skulle have arbejdet, hvis du ikke

havde været fraværende på grund af barsel. Da din arbejdstid

efter overenskomsten er på 36 timer, beregnes dagpengene

ud fra dette timetal.

Du kan få den højeste timesats på 90,05 kr. x 36 = 3.241,80

kr. i dagpenge pr. uge. Til sammenligning udgør det højeste

ugentlige beløb 3.332 kr. pr. uge. Der beregnes ikke arbejdsmarkedsbidrag

af dagpengene.

I perioden hvor du udelukkende er på barselsdagpenge, har du

mulighed for at få hvilende medlemskab i Finansforbundet,

som koster 75 kroner månedligt.

Venlig hilsen

Birgit Larsen


Et års ansættelse for

en sikkerhedsrepræsentant

Vi har en kollega, som gerne vil stille op til valget som sikkerhedsrepræsentant.

Han har været sikkerhedsrepræsentant på

sin tidligere arbejdsplads, men han har kun været ansat her i

banken i et halvt år. Kan vi vælge ham?

Venlig hilsen

Hanne Nielsen

Svar

Valget til sikkerhedsrepræsentant følger reglerne på tillidsmandsområdet

– i jeres tilfælde overenskomsten mellem Finansforbundet

og FA. Det fremgår af § 6 s. 212-213 i overenskomsten,

at tillidsmanden skal være ansat i mindst 12

måneder på valgtidspunktet.

Hvis I gerne vil vælge den pågældende til sikkerhedsrepræsentant,

skal I spørge virksomhedens ledelse, om de vil acceptere

den pågældende, selv om han kun har været ansat i et halvt år.

Det er kun arbejdsgiveren, der kan give denne tilladelse.

Venlig hilsen

Lotte Hansen














Finans februar 2006 35


Ajour

36 Finans februar 2006

MEDDELELSER

Finansforbundets 8. ordinære landsmøde

Finansforbundet holder sit 8. ordinære landsmøde på Aalborg Kongres &

Kultur Center den 2.-5. maj 2006.

Ifølge vedtægterne for Finansforbundet, § 11, stk. 3, skal forslag til behandling

på landsmødet være formanden i hænde senest fem uger før

landsmødets påbegyndelse. Vi gør opmærksom på, at eventuelle forslag

fra ikke-delegerede skal stilles gennem enten en kreds eller en delegeret.

Forslag sendes til formand Allan Bang, Finansforbundet, Langebrogade 5,

1411 København K.

Medlemmernes arbejdsliv og psykiske arbejdsmiljø skal undersøges

For at yde den bedst mulige service til medlemmerne har Finansforbundet

brug for viden om, hvordan medlemmerne oplever deres arbejdssituation.

5.000 af fi nansforbundets medlemmer er derfor netop blevet bedt om at

deltage i en spørgeskemaundersøgelse.

Formålet er at tage temperaturen på medlemmernes arbejdsliv og psykiske

arbejdsmiljø samt at få undersøgt, hvordan de seneste års udvikling på arbejdspladserne

har haft indfl ydelse på medlemmernes arbejdsvilkår.

Resultaterne fra undersøgelsen bliver offentliggjort i maj 2006 i forbindelse

med Finansforbundets landsmøde.

Undersøgelsen er afhængig af en høj svarprocent. Derfor opfordres de

5.000 ’udtrukne’ medlemmer til at besvare spørgeskemaet.

FTF-A tilbyder elektronisk nyhedsbrev

Alle medlemmer af FTF-A kan på www.ftf-a.dk tilmelde sig en abonnementsordning,

så de fremover får tilsendt FTF-A's elektroniske nyhedsbrev.

Det er planen, at nyhedsbrevet skal udkomme fi re gange om året.

Bedre betingelser ved kritisk sygdom

Med virkning fra 1. januar 2006 revideres (forbedres) betingelserne for tre

af diagnoserne i dækningen ved kritisk sygdom - § 8A Kræft, § 8E Apopleksi

og § 8F Aneurisme.

De forbedrede vilkår gælder kun for diagnoser stillet efter 1. januar 2006.

Kræft: Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) har hidtil været undtaget fra

dækningen, idet sygdommen har været karakteriseret ved ikke at være

livstruende og ved at debutere i en meget sen alder.

Imidlertid har det vist sig, at denne antagelse ikke holder stik, idet sygdommen

også rammer yngre mennesker og ofte med et meget aggressivt,

behandlingskrævende forløb. Behandlingskrævende CLL (stadium III og IV)

bliver dezrfor omfattet af dækningen.

Apopleksi: CT- eller MR-hjernescanning foretages ikke altid rutinemæssigt

i forbindelse med behandling på sygehus, og det har medført nogen

utilfredshed, at vi ubetinget har stillet krav herom.

Fremover omfattes klare kliniske diagnoser, selvom der ikke foreligger

scanning.

Vi gør nu også udtrykkeligt opmærksom på, at kortvarende, utilstrækkelig

ilttilførsel til hjernen: TCI/TIA (som forsikrede kan forveksle med blodprop,

men som ikke efterlader sig de for denne lidelse karakteristiske følger), ikke

er omfattet.

Aneurisme: (i hjernen). Den helt sammenlignelige lidelse i hjernens arterier

(AV-malformation) bliver nu omfattet af diagnosen – altså på lige fod

med lidelsen i hjernens pulsårer.

Opsigelse af forsikringer

I 2005 blev ved lov indført mulighed for, at en forsikringstager kan opsige

sin forsikring med kun 30 dages varsel til udgangen af en måned. De store

forsikringsselskaber har nu indgået en aftale om et gebyr, hvis kunden gør

brug af sin ret til opsigelse med kort varsel. Gebyret er på 50 kroner pr.

forsikring.

Såfremt opsigelsen sker inden for det første forsikringsår, bliver der opkrævet

et forhøjet gebyr på:

500 kroner ved villa-, fritidshus- og bilforsikring

300 kroner ved familieforsikring og

100 kroner ved ulykkesforsikring

Rykkergebyr for gruppeforsikringer

Det har altid været en forudsætning for tegning af Finansforbundets gruppeforsikringer,

at præmiebetalingen bliver tilmeldt Betalingsservice for at

holde de samlede administrationsomkostninger nede.

Da fl ere og fl ere medlemmer afviser at bruge Betalingsservice, skal der udskrives

et stigende antal FI-kort, hvoraf en del ikke betales rettidigt. Det

betyder, at vi skal sende fl ere rykkerskrivelser.

For ikke at belaste alle medlemmer med denne ekstra administrationsomkostning,

er det besluttet at indføre et rykkergebyr. Pr. 1. marts 2006 koster

det 50 kroner for rykker 1 og 2, mens rykker 3, som sendes anbefalet,

koster 100 kroner.


FINANSFORBUNDET.DK

Tidligere ansatte har også krav på medarbejderaktier

Finansforbundet har fået medhold i Sø- og Handelsretten i, at også

tidligere ansatte har krav på at få del i en virksomheds medarbejderaktier.

Finansforbundet førte sagen på vegne af tre tidligere ansatte i Jyske

Bank, der havde bedt om at få en andel af de medarbejderaktier, Jyske

Bank udstedte for 2003 og 2004. Aktierne blev nemlig udstedt på baggrund

af bankens resultater, mens de tre var ansat.

Det afviste Jyske Bank med henvisning til, at de tre sad i opsagte stillinger,

da aktierne blev udloddet, og at de derfor i henhold til ligningsloven

ikke havde ret til aktierne.

Men retten gav Finansforbundet medhold i, at aktierne var løn, og

at banken derfor ikke kunne nægte sine tidligere medarbejdere deres

andel.

“Vi er selvfølgelig glade for, at vi har vundet sagen, og at vi fi k slået fast,

at medarbejderaktier er en del af den løn, man har krav på", siger næstformand

i Finansforbundet, Kent Petersen.

Dommen ventes at få betydning for en række lignende sager i andre

pengeinstitutter, der har ventet på udfaldet af Sø- og Handelsrettens

behandling.(22.12)

Kun få svar i sag om medarbejderaktier

Siden Sø- og Handelsretten den 22. december slog fast, at tre tidligere

medarbejdere i Jyske Bank havde ret til at få del i bankens medarbejderaktier,

har Finansforbundet fået en del spørgsmål om dommens konsekvenser

for såvel andre ansatte og tidligere medarbejdere i den fi nansielle

sektor.

Hvor gerne vi end vil, kan vi dog på nuværende tidspunkt ikke svare på

alle spørgsmålene. Blandt andet fordi dommen kan ankes frem til den 16.

februar, og indtil dommen er endelig, vil eventuelle spekulationer om

dens konsekvenser være teori. (04.01)

DR2 sætter fokus på

fremtidens kontor

6. februar, kl. 16.30

13. februar, kl. 16.30

NYHEDER

Ny bog om fi nansiel rådgivning

Professor Lennart Lynge Andersen har redigeret en bog om fi nansiel rådgivning.

Bogen behandler en række sider af rådgivnings- og rådgiverbegrebet,

for eksempel medarbejderforhold og kundeholdninger i forhold

til fi nansiel rådgivning. Det er emnet for et bidrag af formand Allan Bang

og cand. jur. Jesper Bo Nielsen, Finansforbundet.

De medarbejdere i den fi nansielle sektor, som arbejder med kunderådgivning,

befi nder sig konstant i krydsfeltet mellem hensynet til kunden

og kravene fra arbejdsgiveren, skriver de blandt andet.

Vigtige forudsætninger, for at medarbejderne skal kunne håndtere de

indbyggede konfl ikter, er, at medarbejderne har den nødvendige uddannelse

og træning i forbindelse med fi nansiel rådgivning, herunder uddannelse

i etik og kommunikation. Også organiseringen af arbejdet, herunder

bemandings- og kompetencespørgsmål, har betydning for kvaliteten

i rådgivningen. Desuden peger Allan Bang og Jesper Bo Nielsen på, at

belønningssystemer indrettes, så de ikke nøgent knyttes op på antal

solgte produkter og dermed tilskynder til kanonsalg.

Lennart Lynge Andersen (red): 8 perspektiver på fi nansiel rådgivning,

Gjellerup, 2005. 168 side. Pris: 225 kroner.

Finans februar 2006 37


Frikvarter

Plov

manden

Det går godt i Danmark. Det hørte jeg i hvert fald statsmi–

nisteren sige i sin nytårstale. Boligejerne skal ikke længere bekymre

sig for skattesmæk, når boligen stiger i værdi, og det

gør den jo hele tiden, så pyh ha for det! Hvor er det dog godt,

at vi sådan kan blive rigere i ro og mag. Ganske vist er det lidt

irriterende, at vi gradvis skal udskyde tilbagetrækningsalderen

fra arbejdsmarkedet, som det hedder (mærk min ironi, godt

nok er jeg en pensioneret pengeseddel, men jeg er stadig en

hårdtarbejdende landmand), for det gør vejen til golf, rødvin

og kulturrejser til Toscana længere end nødvendig for tand–

lægen og kontorchefen. Hvilken trøst for de fattige.

Nej, det går ikke godt i Danmark, hvis jeg må være så fri.

For rigdom er ikke den eneste kvalitet. Tværtimod synes jeg,

at vi er i fuld gang med at viselulle os selv ind i et fedt selvbedrag.

I årevis har jeg undret mig over, at vi kan opfatte os selv

som verdens mest tolerante og frisindede folk, når vi i virkeligheden

hele tiden fremmer det ens, det konforme, det nationale.

Men nu har vores selvopfattelse fået endnu et hak, og

denne gang bliver det næppe ignoreret.

38 Finans februar 2006

I årevis har jeg undret mig over, at vi kan opfatte

os selv som verdens mest tolerante og frisindede folk,

når vi i virkeligheden hele tiden fremmer det ens, det

konforme, det nationale.

Det handler om god, gammeldags bananrepublikskorruption.

Jeg tænker ikke så meget på de danske virksomheder,

der har lært en masse unoder fra de oversøiske vækstmarkeder,

hvor der gerne skal betales lidt under bordet for at hive

kontrakterne hjem. Og jeg ved udmærket, at vi ligger i verdenseliten

med Finland og New Zealand, når det handler om

korruptionsbekæmpelse i ulands-arbejdet. Nej, jeg tænker på,

hvad der sker herhjemme, hvor vi helt uden dårlig indfl ydelse

fra de mindre civiliserede lande sagtens kan korrumpere os

selv.

Borgmesterens rødvinsregninger og spindoktorens telefonforbrug

er vel eksempler på, at der altid er enkeltpersoner,

som kan forfalde til skarnsstreger i den tro, at de kan gå på

vandet, og at de regler, der gælder for andre, ikke gælder for

dem. Men det er meget værre, når store organisationer systematiserer

magtmisbruget, fi ndyrker nepotismen, skævvrider

regler, indfører dobbeltstandarder og misbruger de midler,

som medlemmer og kunder har betroet dem. Jeg tænker naturligvis

på pensions- og forsikringsvirksomhederne Codan og


Har du

hørt at....

hver ansat i den fi nansielle sektor sidste år

skovlede 930.000 kroner ind til deres

virksomhed, mens ansatte på hoteller og

restauranter kun hentede 15.000 kroner,

efter at løn og andre udgifter er betalt. Og

bankregnskaberne for 2005 står til at slå

alle rekorder med et samlet overskud på

32-33 milliarder kroner.

Lærerstandens Brandforsikring, der fuskede så smerteligt pinligt

med boliger til cheferne og deres familier.

I USA har en lobbyist for noget så sørgeligt som indianerkasinoer

smurt kongresmedlemmer med penge, rejser, gaver

middage og så videre, og til gengæld for strafnedsættelse vil

han udpege de korrupte. Så vidt vil det naturligvis aldrig gå

med de folkevalgte i Danmark. Men vi vil gerne ulands-tendenserne

i de danske fi nansvirksomheder til livs.

Mågernes rustne skrig skærer luften i fl ænger, mens de

stumme regnorme putter sig og snor sig. Jeg står midt mellem

jord og himmel og følger slagets gang. Fuglene æder de sagesløse

bløddyr, sådan som højtråbende altid har kværnet

magtesløse. Det går godt i Danmark. ■

Vi trækker på

privatkontoen

Bankdirektør

Hans Erik Brønserud

Middelfart Sparekasse

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

Jeg elsker at tage af sted på min racercykel med en god ven eller alene.

Her om vinteren bliver det kun i weekenden, fordi det bliver tidligt

mørkt. Men så snart det er lysere, cykler jeg gerne to til fi re gange om

ugen – nogle gange 30-40 km andre gange 70-80 km.

Det er en fantastisk måde at stresse af på, og det giver mig mulighed

for at opleve de skiftende årstider med alle sanser. Cykelturene er

også et frirum til at få gode ideer – både private og arbejdsmæssige.

Hvilken type butikker handler du i?

Jeg handler stort set ikke, det klarer min kone.

Hvad har du sidst købt for at forkæle dig selv?

Jeg har lige købt en ny discman i lufthavnen på vej hjem fra ferie på

Borneo. Dem er der åbenbart ikke så meget salg i på grund af MP3afspillerne,

så jeg gjorde et godt køb.

Hvornår købte du noget, du egentlig ikke havde råd til?

Det kan jeg ikke huske. Da jeg købte min dyre racercykel, brugte jeg de

penge, jeg havde sparet på et år ved at holde op med at ryge.

Hvad gider du absolut ikke at bruge dine penge på?

Det er egentlig ret begrænset, hvad man har brug for, når man kommer

i min alder.

Hvilke tre ting i dit hjem er du specielt knyttet til?

Vi er så heldige at bo ned til vandet. Noget af det, jeg er allermest

glad for, er pladsen dernede med en bænk og en grill. Jeg er også

meget glad for et egetræschatol, som har været i familiens eje siden

slutningen af 1700-tallet. Det var en forfader, som lavede det. Og så

har jeg været så heldig at få en Gumozo, et bronzefabeldyr lavet af

kunstneren Steffan Herrik, da jeg for nylig blev 60 år.

Hvilken bog har du sidst læst?

Krimien Grønt Støv af Sara Blædel. Jeg kan også lide krimier af f.eks.

Henning Mankell, men læser lige så ofte rejsebeskrivelser for eksempel

fra Provence og faglitteratur.

Er der en person, du virkelig beundrer?

Jeg har fulgt Lars Kolind, siden han vendte udviklingen i Oticon, hvor

han var direktør. Han er aktiv i spejderbevægelsen og overfører nogle

af de værdier til virksomhedsledelse.

Finans februar 2006 39


Speaker's corner

Filosofi i sparekassen

Kan man bruge fi losofi til noget i et pengeinstitut? "Nej" vil de

fl este sikket svare, men i Middelfart Sparekasse mener man

noget andet. For i en verden i forandring er vi nødsaget til

at stille os selv spørgsmål, der udfordrer og udvikler vore

grundantagelser.

Vi lever i en verden præget af komplekse og langsigtede

problemer og for mange mekaniske og kortsigtede løsninger.

Og vi lever i en verden, der forandrer sig så hurtigt og radikalt,

at mange af fortidens brugssikre grundantagelser med stigende

hast bliver ubrugelige. Derfor er der måske ikke bare brug

for at tænke nyt, men også brug for at tænke dybt eller dybere

over vore mest grundlæggende ideer, begreber og værdier

i hverdagen.

Lær at stille spørgsmål

Allerede Sokrates vidste, at mange af hverdagens problemer

kan føres tilbage til mangelfulde grundantagelser og værdier.

Men hvordan forbinder man fi losofi og hverdag, og hvordan

gør man fi losofi en praktisk og brugbar?

Skal fi losofi gøres brugbar i en organisation, forudsætter

det præcise og lettilgængelige svar på spørgsmålene: Hvad er

fi losofi ? Hvordan fi losoferer man? Og hvad kan man bruge fi -

losofi en til. Jeg har derfor skrevet bogen Filosofi en i hverdagen,

hvor man kan fi nde svar på disse spørgsmål, og hvor man

også kan fi nde strategier og øvelser til, hvordan man kan foretage

bevægelsen fra hverdagens konkrete problemstillinger

ind i fi losofi en og tilbage igen til hverdagen med ny indsigt og

nye ideer.

Filosofi en beskæftiger sig med almene, abstrakte og principielle

problemstillinger, og der fi ndes masser af fi losofi ske

problemstillinger lige under eller i forlængelse af almindelige

problemstillinger i hverdagen for eksempel i et pengeinstitut.

Så hvad ville Sokrates stille spørgsmål om i relation til nogle af

hverdagens udfordringer i din organisation?

Hvis I for eksempel ønsker at styrke evnen til innovation,

ville han sikkert stille spørgsmål som: Hvad vil det egentlig sige

at være innovativ? Og hvordan ser en organisation og en ledelsesform

ud, der kan udvikle og høste frugterne af mere innovative

medarbejdere?

40 Finans februar 2006

Christian Hansen, mag.art. i

fi losofi og udviklingschef i videncentret

Center for Selvorganisering

I stedet for hovedløst at kaste sig over det seneste kvalitetsmåleinstrument,

ville Sokrates måske stille spørgsmål som:

Hvad er det egentlig for en kvalitet, vi søger at højne? Og

hvad sker der med alle de dele af kvaliteten, der kun svært

lader sig måle?

Eller Sokrates kunne fi nde på at sætte spørgsmålstegn ved

jeres opfattelse af, hvad der i det hele taget kendetegner gode

begrundelser eller løsninger i jeres organisation.

Filosofi sk debat

Middelfart Sparekasse har gennem en årrække under overskrifterne

selvledelse og værdibaseret ledelse arbejdet med

selvorganisering. Middelfart Sparekasse har i forbindelse hermed

ansat mig som fi losof til at arbejde med de følgende to

ting: Sparekassen ønsker at inddrage fi losofi som en del af

sparekassens fortsatte udvikling af arbejdet med selvorganisering.

Sparekassen ønsker endvidere at sætte forskellige aktiviteter

i gang, der kan få medarbejdere og ledere i fællesskab

til at kaste sig ud i fi losofi sk samtale og refl eksion med udgangspunkt

i hverdagen i sparekassen.

Det første større tiltag i denne forbindelse er sparekassens

eksperiment med at lave et fi losofi sk debatforum for alle ansatte

på sparekassens intranet. Ideen er at bruge fi losofi til at

udveksle erfaringer og skabe nye ideer på en ny måde, hvor

udgangspunktet er grundlæggende og dybe spørgsmål knyttet

til vores fælles hverdag i sparekassen. Sparekassen søger

derved at udforske sit fi losofi ske udviklingspotentiale. Hvilke

konkrete forbedringer og udviklingstiltag dette arbejde med

fi losofi medfører, må fremtiden vise. ■


Oversigt, bestyrelsesmedlemmer i seniorgrupperne

Hovedstaden

Formand Alex Wagner, tlf. 4364 7514, hanne.alex.wagner@4syd.dk

Annie Jørgensen, tlf. 4362 5810

Lis Frydendahl, tlf. 4497 8806, lisfryd@post.tele.dk

Kaj Hilker Nielsen, 4396 8457

Erik Ravn, tlf. 3253 3600, eravn@stofanet.dk

Frederiksborg

Formand John Kirkvald, tlf. 4736 1130, john@kirkvald.dk

Hanne Hærning, tlf. 4286 6617, tango2005@post.tele.dk

Vera Nielsen, tlf. 4817 5333, vera35@get2net.dk

Kirsten Melballe, tlf. 4817 4684, 050138@ofi r.dk

Inge Seidenschnur, tlf. 4870 8012, inge_seidenschnur@get2net.dk

Roskilde

Formand Inga Nielsen, tlf. 4390 1455, poing@webspeed.dk

Eivind Falshøj, tlf. 4632 0826, eifa@privat.dk

Tonni Smidt, tlf. 4635 8942, tonni.og.joergen@get2net.dk

Søren Højgaard, tlf. 4636 4020, soeren_hoejgaard@hotmail.com

Birgit Cady Larsen, tlf. 4604 4204

Storstrøm

Formand Grete Fagerberg, tlf. 5538 7245, ghf@post11.tele.dk

Lis Nyklit, tlf.5599 6049, nyklit@adr.dk

Ib Jørgensen, tlf. 5475 7022, iskj@mknet.dk

Kirsten Lyngsfeldt, tlf. 5576 7054, kirsten.arki@privat.dk

Mogens Barfoed-Høj, tlf. 5485 0557, mbhlha@post11.tele.dk

Vestsjælland

Formand Bjarnold Hermansen, tlf. 5946 2627, hermsen@os.dk

Bente Lau, tlf. 5784 5130

Elsebeth Søndergaard, tlf. 5783 4810

Flemming Lehn, tlf. 5783 2815

Flemming Nielsen, tlf. 5943 3811

Bornholm

Formand Leif Petersen, tlf. 5695 9060, lebi@privat.dk

Bitten Pii, tlf. 5695 0043, bittenpii@post.cybercity.dk

Bent Nielsen, tlf. 5695 1959

Lonny Jacobsen, tlf. 5649 9154

Mogens Kofoed-Hansen, tlf. 5691 0600

Fyn

Formand Carl Ove Olsen, tlf. 6611 8158

Lis Larsen, tlf. 6616 1413, kurt_larsen@post.tele.dk

Hans Weber Jeppesen, tlf. 6597 4325, hans_weber@sol.dk

J. E. Jørgensen, tlf. 6616 4484, i-jej@get2net.dk

Ingvard Petersen, tlf. 6594 2119

Sønderjylland

Formand Anita Filbert, tlf. 7467 3037, buster_f@mail.tele.dk

Ejner Ross Rasmussen, tlf. 7466 2853, aros@webspeed.dk

Bent Hach, tlf. 7445 0957, benthach@12move.dk

Ribe

Formand Gretha Højen, tlf. 7513 5586, ghojen@esenet.dk

Lis Lauridsen, tlf. 7542 0075, lis.lauridsen@e-box.dk

Thomas Villadsen, tlf. 7522 3525, tv.varde@mail.dk

Ellen Wolgast, tlf. 7527 1148, ellen@wolgast.dk

Vejle

Formand Ole Hjelt, tlf. 7592 9607

Leo Petersen, tlf. 7564 8002, lpkp@stofanet.dk

Aksel V. Jensen, tlf. 7552 7047

Ib Christensen, tlf. 7583 5646

Ringkøbing

Formand Kaj Lund-Hansen, tlf. 9782 1936, kajlh@worldonline.dk

Else Marie Møller, tlf. 9740 2660, emc@kabelmail.dk

Gunnar Henriksen, tlf. 9711 9729, jetgun@post.tele.dk

Steen Vinther, tlf. 9726 9560, steenvinther@webspeed.dk

Århus

Formand Gunner Overvad, tlf. 8622 1320,

gunner.overvad@mail.tele.dk

Egon Christensen, tlf. 8691 4780

Tove Jørgensen, tlf. 8699 0072

Lena Frandsen, tlf. 8694 6001, lena@frandsen.dk

Svend W. Andersen, tlf. 8613 0837

Birgit Degnehave, 8652 3252

Viborg

Jørgen Nielsen, tlf. 8662 3732, jorgen@xpd.dk

Elin Gertsen, tlf. 8662 6806

Karen Margrethe Larsen, tlf. 8662 8471

Nordjylland

Formand Hanne Hvidegaard, tlf. 9891 1025, gl.hvidegaard@mail.dk

Astrid Knudsen, tlf. 9817 5132, pyk@stofanet.dk

Inger Moos, tlf. 9855 8107, frankpskov@post.tele.dk

Knud Andersen, tlf. 9817 3350, knuhan@stofanet.dk

Olav Christensen, tlf. 9817 3874, olachr@stofanet.dk

Bent Licht, tlf. 9842 4959, bwlicht@post9.tele.dk

Ledige & seniorer

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

Arrangementer fra Seniorgrupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

Seniorgruppen Frederiksberg

Besøg i Den Russiske Kirke og i Det Medicinske Museion (Det

Gamle Apotek).

Vi mødes kl. 11:30 i Café Chantilly, Store Kongensgade 91,

København, hvor vi skal indtage en let frokost med drikkevarer

(1 øl eller vand). Herefter går vi kl. 13:15 til henholdsvis

Den russiske Kirke og Det Medicinske Museion, hvor vi skal på

spændende rundvisninger. Der er kun en kort gåtur til kirke og

museum.

Tid 8. marts kl. 11:30

Pris medlemmer 50 kr.

Ledsagere 240 kr.

Frist 24. februar

Tilmelding til Inge Seidenschnur

Stokkevej 31

3220 Tisvildeleje

tlf. 48 70 80 12

Betaling v/check sendes sammen med tilmeldingskuponen til

ovennævnte, eller betaling via netbank, konto 2418 687 76

18879 med oplysning om afsendernavn.

Begrænset deltagerantal.

Seniorgruppen Hovedstaden

USA – Verdens supermagt

Seniorgruppen Hovedstaden indbyder til møde i Grøndals Centeret,

Hvidkildevej 64 i København.

10.00 Velkomst

10.10 Foredrag v/ Kim Bildsøe Lassen

(USA – verdens supermagt)

11.30 Pause

12.00 Frokost og kaffe

Begrænset deltagerantal.

Tid 14. marts

Frist 6. marts

Tilmelding Erik Ravn,Hollændervænget 5,2791 Dragør,

eravn@Stofanet.dk

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Seniorgruppen Ribe

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen

Navn:

Seniorgruppen Ribe

Foredrag 8. marts

Adresse:

Postnr./By:

Telefon:

Antal deltagere:

Seniorgruppen Hovedstaden

USA - Verdens supermagt 14. marts

Netværk Hovedstaden

Rembrandt

Kom med den 22. februar og oplev særudstillingen med Rembrandt

på Statens Museum for Kunst inkl. præsentation og efterfølgende

frokost.

Mødested: Den "nye" indgang til museet kl. 10

Tilmelding er bindende.

Tid 22. februar

Pris Gratis

Frist 13. februar

Tilmelding ss@fi nansforbundet.dk

Foredrag

"Kirken og det moderne menneske" v/chefredaktør Mette Bock,

Jydske Vestkysten.

Du sørger selv for transport til Hotel Arnbjeg, Varde.

12.30 Let frokostanretning

14.00 Foredrag

14.45 Kaffe med kage

15.15 Debat – spørgsmål

16.00 Slut

Drikkevarer er for egen regning.

Betaling vedlægges tilmelding eller indsættes på konto senest

27. februar i reg. 2430 nr. 6266790293.

Dato 8. marts

Pris 50 kroner

Frist 27. februar

Tilmelding Lis Lauridsen, Spættevænget 4, 6760 Ribe,

telefon 7542 0075, lis.lauridsen@e-box.dk

Netværk Frederiksborg Amt

Arrangementer for ledige i Frederiksborg Amt for den kommende

sæson kan du læse om i næste nummer af Finans.

Seniorgruppen Frederiksberg

8. marts

Finans februar 2006 41


Kredsgeneralforsamlinger

Jyske Banks Personale Kreds Finanskreds NORD

Generalforsamling

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Banks Personale

Kreds lørdag den 11. marts 2006 kl. 9.00.

Generalforsamlingen afholdes på Hotel Nyborg

Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg.

Der vil efter velkomsten være et indlæg ved Dorte

Sachmann Møller omkring "Kroppen snakker – så hør

dog efter".

Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl.

14.00, hvorefter kredsen er vært ved en frokost.

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed

i det forløbne år

3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i

det forløbne år

4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede

regnskab

Debatforum

5. Indkomne forslag

6. Valg af: a. formand

b. bestyrelsesmedlemmer iht. § 9

c. suppleanter iht. § 9

d. revisorer 2 stk.

e. revisorsuppleant 1 stk.

f. landsmødedelegerede

g. i lige år vælges 1 medlem

til bankens samarbejdsudvalg

samt 1 suppleant for denne

iht. forretningsordenen for

samarbejdsudvalget i banken.

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen,

skal være formanden i hænde – på kredsens

kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg – senest 3

uger før generalforsamlingen, dvs. den 17. februar

2006.

Tilmelding skal ske senest den 20. februar 2006 –

til din tillidsmand eller kontaktmand.

Afdelinger uden tillidsmand/kontaktmand bedes

foretage tilmelding direkte til P-kredsens kontor

samme dato. Dette gælder også for ledige, pensionister

samt hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsen

Jyske Banks Personale Kreds

42 Finans februar 2006

Generalforsamling

Finanskreds NORD indkalder hermed til ordinær

generalforsamling onsdag den 29. marts 2006 kl.

18.30 på Værket, Mariagervej 6, 8900 Randers.

Dagsorden samt tilmeldingsblanket udsendes til med

lemmerne sammen med det kommende nummer af

vort medlemsblad, der udsendes medio februar

2006.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen,

skal være kredsens formand Anne Sommer Grøn,

Gl. Hobrovej 5, 9550 Mariager, i hænde senest tirsdag

d. 7. marts 2006.

Venlig hilsen

Finanskreds NORD, Bestyrelsen

Spar Nord Kredsen

Spar Nord Kredsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling

den 10. marts 2006, på Hotel Hvide

Hus, Vesterbro 2, 9000 AALBORG.

Generalforsamlingen starter kl. 18:30

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Beretning fra Bestyrelsen om kredsens virksomhed

i det forløbne år.

3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i

det forløbne år.

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab.

5. Indkomne forslag:

a. Fra medlemmerne.

b. Fra bestyrelsen.

6. Valg af: a. 1 revisor for 1 år.

b. 1 revisorsuppleant for 1 år.

7. Eventuelt.

Ledige, hvilende og passive medlemmer samt pensionister

indkaldes samtidig hermed.

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen,

skal være Kredsformanden i hænde senest

2 uger før generalforsamlingen afholdes, det vil

sige den 24. februar 2006 og sendes til TK-sekretariatet,

Skelagervej 15, Postboks 162, 9100 AAL-

BORG.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske til din tillidsmand

via e-mail(notes) senest den 24. februar 2006.

For medlemmer i områder uden tillidsmand skal til-

NYKREDS

Generalforsamling

NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 8.

april 2006, kl. 13.00 på Hotel Koldingfjord.

I henhold til vedtægterne kan der blandt de pr. 1. januar

2006 85 ledige og hvilende medlemmer vælges

6 delegerede. Forslag til delegerede blandt ledige og

hvilende medlemmer skal være formanden i hænde

senest fredag den 17. februar 2006. Såfremt der

indkommer fl ere end 6 forslag til delegerede, vil kredsen

foranledige afholdt valg.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes

behandlet på mødet, må være formanden i hænde

senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Med venlig hilsen

NYKREDS, Bestyrelsen

melding ske senest den 24. februar via e-mail(notes)

til jul@sparnord.dk

For ledige, passive og hvilende medlemmer samt

pensionister skal tilmelding ske til TK-sekretariatet,

Jens Juul på telefon 9634 4341 eller via e-mail til

jul@sparnord.dk senest den 24. februar.

Der vil blive arrangeret bustransport som følger:

BUS 1: Skagen, Frederikshavn.

BUS 2: Sæby(Super Brugsens P-plads), Hjallerup,

Vodskov.

BUS 3: Hirtshals, Hjørring, Brønderslev.

BUS 4: Aabybro, Vadum(busholdepladsen

v/fl yvestationen)

BUS 5: Løgstør, Nibe, Frejlev.

BUS 6: Års, Støvring, Svenstrup(ved dyrlægen på

Hobrovej)

BUS 7: Hobro, Haverslev(ved Mc Donald)

BUS 8: Hadsund, Terndrup, Gistrup

Busserne afgår, hvis andet ikke er opgivet fra

Spar Nords Banks afdelinger og holder kun disse

steder for på- og afstigning. Ønskes der bustransport,

skal dette og påstignings-/afstigningssted

meddeles i forbindelse med tilmeldingen. Transport

fra bankområder uden for Nordjylland aftales individuelt.

Med venlig hilsen

Spar Nord Kredsen


Kreds 1

Kreds 1 afholder ordinær generalforsamling lørdag den 25. marts 2006 kl.

13.00 på SAS Radisson Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på kredsens hjemmeside www.

kreds1.dk, eller via mail til kredsens sekretær, Jette Petersen, jp@fi nansforbundet.dk.

Har du ikke adgang til internettet, kan du også tilmelde dig på telefon

3266 1434. Tilmelding skal være foretaget senest lørdag 11. marts 2006.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år

3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab

5. Indkomne forslag

a. fra medlemmerne

b. fra bestyrelsen

6. Valg i henhold til paragraf 5

a. Formand

b. Bestyrelsesmedlemmer

c. Suppleanter

d. Revisorer

e. Revisorsuppleanter

7. Orientering om udpegning af hovedbestyrelsesmedlemmer

8. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være

formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen – det vil sige senest

fredag den 3. marts 2006.

Samtlige medlemmer, som ikke er i restance, kan deltage i generalforsamlingen.

Senest 1 uge før generalforsamlingen udsendes regnskab og dagsorden med

alle indkomne forslag til medlemmerne.

Forslag fra bestyrelsen om fusion med Sjællandskredsen

Kreds 1's bestyrelse vil på generalforsamlingen stille forslag om, at Kreds 1 fusionerer

med Sjællandskredsen, med virkning pr. 1. januar 2006. Hvis Kreds 1 og

Sjællandskredsen på deres respektive generalforsamlinger beslutter at fusionere,

vil der blive afholdt generalforsamling i den fusionerede kreds umiddelbart

efter afslutningen af generalforsamlingerne i Kreds 1 og Sjællandskredsen. Forslag

om fusion samt vedtægter for den fusionerede kreds vil blive udsendt til

samtlige medlemmer senest 1 uge før generalforsamlingen.

Venlig hilsen

Bestyrelsen i Kreds 1

Sjællandskredsen

Sjællandskredsen afholder ordinær generalforsamling lørdag den 25. marts

2006 kl. 13.00 på SAS Radisson Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København

S.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på kredsens hjemmeside www.sjkreds.dk,

eller via mail til kredsens sekretær, Jette Petersen, jp@fi nansforbundet.dk. Har

du ikke adgang til internettet, kan du også tilmelde dig på telefon 3266 1434.

Tilmelding skal være foretaget senest lørdag 11. marts 2006.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år

3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab samt fremlæggelse af

budget for det kommende år

5. Indkomne forslag

a. Fra bestyrelsen

b. Fra medlemmerne

6. Valg

a. Formand

b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 år

c. Indtil 4 suppleanter for 1 år

d. 2 interne revisorer

e. 1 revisorsuppleant for de interne revisorer

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være

formanden i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige senest

fredag den 24. februar 2006.

Senest 2 uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden

med samtlige indkomne forslag.

Forslag fra bestyrelsen om fusion med Kreds 1

Sjællandskredsens bestyrelse vil på generalforsamlingen stille forslag om, at

Sjællandskredsen fusionerer med Kreds 1, med virkning pr. 1. januar 2006. Hvis

Kreds 1 og Sjællandskredsen på deres respektive generalforsamlinger beslutter

at fusionere, vil der blive afholdt generalforsamling i den fusionerede kreds

umiddelbart efter afslutningen af generalforsamlingerne i Kreds 1 og Sjællandskredsen.

Forslag om fusion samt vedtægter for den fusionerede kreds vil blive

udsendt til samtlige medlemmer senest 2 uger før generalforsamlingen.

Venlig hilsen

Bestyrelsen i Sjællandskredsen

Finans februar 2006 43


Finanskredsenes

medlemsmøder 2006

Trivsel – arbejdsliv og privatliv

Alle fortjener at trives – både på arbejdspladsen

og i privatlivet. Til tider oplever

du måske, at det kan være svært at få

tingene til at hænge sammen og savner

følelsen af begejstring?

Finansforbundets fem finanskredse er

gået sammen om at arrangere en række

medlemsmøder, hvor der sættes fokus på

emnet »Trivsel«.

Som medlem af en finanskreds har du nu

mulighed for at møde Thomas Mygind –

kendt tv-vært fra blandt andet Robinson

Ekspeditionen, som for fuld udblæsning vil

lære dig at angribe livet proaktivt. En effek-

tiv »hjerneopgradering« der får dig til at

indse og på egen krop mærke, at »det gode

liv« er et valg. At valget er dit og mulighederne

ubegrænsede. Den direkte vej til begejstring,

livsglæde og personlig motivation.

På møderne vil du også få lejlighed til at gå

i dialog med én af Finansforbundets næstformænd,

som vil komme med et

oplæg om: Det gode arbejdsliv – hvis

ansvar er det? Og kan man lovgive sig

til god trivsel på arbejdspladserne?

Medlemsmøderne begynder med buffet fra

kl. 17.30 til 19.00. Hvis du ønsker at spise

med, skal du oplyse dette ved tilmeldingen.

Dato By Sted

27. marts Roskilde Hotel Prindsen, Algade 13

29. marts Herning Herning Kongrescenter, Østergade 37

5. april København Amaliegade 10, Forsikringens Hus

19. april Odense Hotel H. C. Andersen, Claus Bergs Gade 7

24. april Haderslev Hotel Norden, Storegade 55

26. april Aalborg Ålborg Kongres- og Kulturcenter, Europa Plads 4

8. maj Rønne Fredensborg Hotel, Strandvejen 116

10. maj Næstved Mogenstrup Kro, Præstø Landevej 25

15. maj Randers Værket, Mariagervej 6

17. maj Kolding Comwell Kolding, Skovbrynet 1

22. maj Skive Skive Hallerne, Skyttevej

44 30. maj Finans februar Lyngby 2006 Scandic Eremitage, Lyngby Storcenter 62

Selve mødet begynder klokken 19

og forventes at slutte klokken ca. 22.

Du tilmelder dig det møde, som passer

dig bedst, og behøver således ikke tage

højde for dit kreds- og geografiske tilhørsforhold.

Du tilmelder dig online via din

kreds’ hjemmeside. Har du ikke adgang

til internettet, tilmelder du dig ved at ringe

til dit kredskontor.

Tilmeldingsfristen er 14 dage før hvert

møde, og vi gør opmærksom på, at der er

et begrænset antal pladser til hvert møde,

så hurtig tilmelding tilrådes!

Kreds 1

Sjællandskredsen

inanskreds NORD


COMING/ 1

Det har da også været noget af en udfordring…”

Siden årsskiftet har medarbejdertilgangen i Max Bank været så kraftig, at næsten hver tredje

medarbejder i dag er ny. Det har betydet en kæmpe udfordring for personalechef Lone Wichmann,

der har haft ansvaretfor atfå de mange nye medarbejdere integreret i bankens organisation

på en god måde. Men det er lykkedes over al forventning, og Lone Wichmann giver

æren herfor til de eksisterende medarbejdere, der har været ’kanongode til at tage imod deres

nye kolleger’.

Hvordan får man mere end 50 nye

medarbejdere svarende til mere end en

tredjedel af den eksisterende stab integreret

i organisationen på et fåtal af

måneder? ”Jamen det har da også

været noget af en udfordring,” svarer

Max Banks personalechef, Lone Wichmann.

”Der har faktisk været flere udfordringer

i processen,” fortæller personalechefen

og fortsætter:

”Den første udfordring startede således

endnu før ansættelserne blev en

realitet. I dagens Danmark er det nemlig

svært at finde kvalificerede medarbejdere

inden for banksektoren. Derfor

12

Max Magasinet

røg armene op første gang, allerede da dannelsesforløb,” siger Lone Wichmann

det på rekordtid lykkedes at skaffe de videre.

mange nye medarbejdere, som vi skulle ”Efter to måneder holder de respek-

bruge.”

tive ledere en opfølgningssamtale med

de nyansatte. Her bliver der spurgt ind

Individuelle og

personlige programmer

”Den næste store udfordring bestod i

at få de nye medarbejdere introduceret

til den måde, vi gør tingene på i Max

Bank. Her har vi i samarbejde med lederne

i de respektive afdelinger og funktioner,

som skal tage imod de nye medarbejdere,

udarbejdet individuelle introduktionsprogrammer

for hver enkelt

med individuelle personlige ud-

til, om introduktionsprogrammet var

godt nok, om medarbejderen er faldet

til i afdelingen, og om jobskiftet i det

hele taget har levet op til forventningerne.”

”Efter fem måneder holder vi en ny

opfølgningssamtale, hvor jeg også er

med, og forhåbentlig er hver enkelt ny

medarbejder på dette tidspunkt blevet

en del af vores hverdag. Heldigvis er

det normalt tilfældet.”

Faruk Nemli,

erhvervskonsulent i Erhvervscentret i Næstved

”Jeg søgte primært ind i Max Bank, fordi jeg i mit tidligere job dagligt

havde fire timers transport til og fra arbejde. Jeg begyndte at søge et

nyt job og stødte tilfældigvis på et jobopslag fra Max Bank, og da jeg

havde hørt meget godt om banken og café-konceptet, sendte jeg

straks en ansøgning. Jeg var til samtale i Næstved i foråret, men fik

tilbudt et job i Vordingborg, fordi de manglede en med mine kvalifikationer

dér. Det måtte jeg dog takke nej til, da det igen betød megen

daglig transport. Senere blev jeg tilbudt min nuværende stilling her i

Næstved, og der slog jeg selvfølgelig til med det samme. Det har jeg

ikke fortrudt, for selvom det er anderledes at arbejde i en lille, lokal

bank som Max Bank, er det også tiltalende og rart.”

Hvorfor valgte du at søge job i Max Bank

”Job i en anderledes bank...

Ros til kollegerne

Ӯren for succesen med at integrere de

mange nye medarbejdere ligger hos

vores bestående medarbejderstab, der

er rigtig gode til at tage imod nye. De

er utroligt flinke til at få deres nye kolleger

med ind i det sociale liv og fællesskab

– både i og uden for banken.”

”Faktisk får vi meget ros fra nye

medarbejdere, hvor nogle endda går så

vidt som til at sige, at de aldrig er blevet

så godt modtaget på nogen arbejdsplads,”

siger Lone Wichmann.

Kig på maxbank.dk og læs mere

om mulighederne...”

Velkommen

Morten Villadsen,

souschef i City Afdeling i Næstved

”For et års tid siden tog jeg hele min arbejdssituation op til

revision. Jeg besluttede mig for, at jeg ville finde ’det rigtige

job’ og starte på en frisk. På det tidspunkt havde jeg

arbejdet i Lån & Spar Bank i København i ti år og pendlede

fra Vordingborg hver dag. Pludselig faldt jeg over

Max Banks hjemmeside og syntes, det var meget interessant.

Jeg fik en snak med chefen fra Vordingborg Afdeling,

og så vidste jeg, hvad det var, jeg ville, og jeg har

ikke fortrudt det siden. Det er utroligt motiverende, at

tingene bliver gjort anderledes, og jeg er sikker på, at jeg

nu faktisk har fundet den rette hylde.”

De to nye medarbejdere

Jette Rønsborg-Jensen (t.v.)

og Laila Østergaard

lægger stemme til i telefonen

og byder personligt

velkommen i Erhvervs-

og Investeringscentret

Brian Kjems-Nielsen,

rådgiver i City Afdeling i Næstved

”Max Bank var et helt oplagt valg for mig, da jeg for

cirka et år siden flyttede fra Amager til Næstved. Jeg har

tidligere været ansat i Amagerbanken, men efter at have

kørt fra Næstved til Amager i en periode, blev jeg træt a

det og begyndte at lede efter job hernede. Jeg blev allered

ansat i starten af året, men er først startet her den 1. augu

på grund af, at jeg lige skulle holde barselsorlov.”

”Men valget faldt på Max Bank, fordi det er en min

bank, som lægger vægt på den individuelle rådgivn

og så er den, ligesom Amagerbanken, ekstra lokal –

Bank gør endda ekstra meget ud af at servicere ku

og det kan jeg godt lide.”

Finans – februar brænder 2006 for det ypperste 45


DLR Kredit blev etableret i 2001 ved omdannelse til aktieselskab af det tidligere Dansk Landbrugs Realkreditfond. Ejerkredsen bag DLR Kredit er regionale

og lokale pengeinstitutter. Udover udlån til landbrugs-, skovbrug- og gartneriejendomme yder DLR tillige lån til private beboelsesejendommen til

udlejning, til private andelsboliger, kontor- og forretningsejendommen, almene boliger samt industri- og håndværksejendomme og andre ejendomme,

herunder ubebyggede grunde. DLRs virskomhed reguleres af realkreditloven, ligesom DLR er under tilsyn af Finanstilsynet. DLR samarbejder tæt med

lokale og regionale pengeinstituter for at yde vore kunder den bedst mulig realkreditfinansiering af deres ejendomme. www.dlr.dk

Stedfortræder/souschef til udbetalingsafdelingen

Jobbet:

- Udbetaling af lån til landbrugs- og erhvervsejendomme

- Indgå og effektuere fastkursaftaler

- Telefonisk kundebetjening, primært med samarbejdende

pengeinstitutter

- Frigive garantier og indeståelser

- Deltage i projektarbejde

Din baggrund:

Du er uddannet i et pengeinstitut eller realkreditinstitut

og har efterfølgende 3-5 års erfaring med ekspedition

af realkreditlån.

Succeskriterier:

- God til at tale med alle typer kunder

- Kan bevare overblikket og samtidig have fokus

på deltajlen i pressede situationer

Sanne Kjærgaard Hellmann er projektleder hos BEC:

”Vi har forrygende travlt. Efterspørgslen på vores itløsninger

til de fi nansielle virksomheder bare vokser

og vokser.”

46 Finans februar 2006

- Kan træffe beslutninger efter omhyggelige overvejelser

- Opfyldelse af afdelingens mål for ekspeditionstider

Personprofil:

- Du er en holdspiller, som kan tage ansvaret som

stedfortræder for afdelingens leder

- Du kan lide at arbejde i et travlt miljø med daglige

deadlines

- Som person er du fleksibel og kan give plads

til forskelligheder

- Du er løsningsorienteret og forandringsparat

DLR Kredit er en røgfri arbejdsplads.

Tiltrædelse 1. april 2006 eller snarest muligt.

Stilling er en fast stilling på 37 timer pr. uge og

arbejdsstedet er på hovedkontoret i København.

Ansøgningsfrist er den 17. februar 2006.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til

at kontakte lederen af udbetalingsafdelingen Linda

Stensdal på tlf. 3342 0839.

Henvendelse:

Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din

ansøgning samt cv til Adecco A/S, att: Rekrutteringskonsulent

Christina Vigh på e-mail:

christina.vigh@adecco.dk

It-kompetencer til pensionsområde

- systemudviklere, projektledere og it-arkitekter

Der er vækst og fart på BEC; og nu får du også chancen for at være med.

Med rødderne solidt plantet i jorden omkring it til pengeinstitutter har vi nemlig

opdyrket et nyt område: it til pension. Og vi kan allerede høste en så stor

efterspørgsel på vores it-løsninger til pensionsrådgivning og administration

af pensionsordninger, at vi nu må have ere dygtige folk om bord.

Det bliver spændende. Du får rige muligheder for at sætte dit præg på området,

da det endnu er så nyt. Vi har omgående behov for systemudviklere,

projektledere og it-arkitekter.

BEC er et dansk full service it-hus. Virksom heden er ejet af 74 pengeinstitutter.

Kundelisten tæller ere hundrede nansielle virksomheder inden for

bank, realkredit, pension, forsikring m.v. BEC har 600 ansatte og omsatte i

2005 for 657 mio. kr.

Se www.bec.dk og læs om dine muligheder for at blive en del af succesen.

BEC · Personaleudvikling · Havsteensvej 4 · 4000 Roskilde · job@bec.dk

BEC

Bankernes EDB Central


Vil du med på holdet?

Danmarks mest succesfulde bank tager mod et stadigt stigende antal

kunder, og derfor søger vi hele tiden nye medarbejdere. Vi har alene sidste

år ansat 90 nye kolleger, men der er stadig plads til dig.

Du sidder sikkert hos en af vores konkurrenter i dag og rejser et stykke

vej hver dag fordi udfordringerne er spændende. Alligevel mener vi at vi

kan tilbyde dig noget særligt.

Vil du være med på holdet, så send en ansøgning til os allerede i dag!

Hvorfor Roskilde Bank?

Vi har korte beslutningsveje og en udstrakt grad af frihed. Vi kan prale af

at være nordisk mester målt på egenkapitalforrentning. Samtidig har vi

udvidet aktiekapitalen, så fremtidens vækstgrundlag er sikret. Vi åbner også

nye filialer og er p.t. på vej i Lyngby og Hillerød. Vi kunne blive ved.

Men det vigtigste for os er at vi har et helt specielt forhold til kunderne.

Vi er vel nok Danmarks mest lokale bank. Æren for bankens succes tilhører

alle vores medarbejdere.

Interesseret?

Så er du velkommen til at kontakte en af vores personalekonsulenter

Lene Frøby på telefon 46 34 83 26 eller Lars Dannow på telefon

46 34 83 44.

Send din ansøgning vedlagt cv til Roskilde Bank, Team Personale,

Algade 14, 4000 Roskilde eller på e-mail personale@roskildebank.dk.

Skriv gerne hvor du har set vores jobannonce.

LEDIGE JOB LIGE NU

ERHVERVSKONSULENTER TIL:

■ Team Erhverv, Roskilde

■ Team Glostrup

■ Team Greve

■ Team Hillerød

■ Team Lyngby

■ Team Taastrup

ADMINISTRATIVE ERHVERVS-

MEDARBEJDERE TIL:

■ Team Erhverv, Roskilde

■ Team Glostrup

■ Team Hillerød

■ Team Lyngby

UOPFORDRET ANSØGNING:

Skulle der ikke lige være et ledig job p.t. som du

kunne tænke dig, er du altid velkommen til at

sende en uopfordret ansøgning til os.

Øvrige ledige job kan du finde på

job.roskildebank.dk. Her kan du også læse mere

om indholdet i de forskellige job.


VIL DU MEDVIRKE TIL

TOTALKREDITS

FORTSATTE VÆKST?

MARKEDSKONSULENT

Har du gennemslagskraft, erfaring med boligrådgivning og eventuelt en baggrund i et

pengeinstitut? Så har vi brug for dig.

Vi søger en markedskonsulent med bopæl i Storkøbenhavn/Sjælland.

ARBEJDSOPGAVER

Du kommer til at indgå i markedskonsulentgruppen hos Totalkredit, hvor du skal varetage

kontakten til de boligansvarlige og vores kontaktpersoner i de 103 pengeinstitutter bag

Totalkredit. Din rolle bliver at coache pengeinstitutterne, sparre med dem om generelle realkreditfaglige

emner og give markedsmæssig support, salgssupport og yde vurderingssupport.

Derudover skal du også være med til at træne pengeinstitutmedarbejderne i, hvordan de

bruger Totalkredits it-løsninger mv. Efter en passende periode vil du få ansvaret for dine

egne pengeinstitutter.

OM DIG – FAGLIGE KOMPETENCER

Vi lægger vægt på, at vores arbejde er kompetent og serviceorienteret. Derfor forventer vi,

at du har en finansiel uddannelse fra et realkreditinstitut eller pengeinstitut – gerne suppleret

med relevant efteruddannelse som HD eller lign. Derudover skal du have indsigt i realkreditområdet

og kunne give kvalificeret sparring herunder salgssupport på boligområdet.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med udarbejdelse af mødematerialer/-præsentationer

og erfaring i at præsentere disse.

OM DIG – PERSONLIGE KOMPETENCER

Du arbejder godt sammen med andre og kommunikerer klart. Du er udadvendt, seriøs

og energisk, udviser engagement og har en god portion gennemslagskraft. Du trives med

arbejdsopgaver, der stiller store krav til din selvstændighed.

SÆRLIGE ORDNINGER

Vi tilbyder dig en kørselsordning, og du får base

i Totalkredit i Taastrup med mulighed for internetopkobling hjemmefra.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Anders

Heick-Poulsen eller markedskonsulenterne Jens Peter H. Jensen og Asger Friis Pedersen på

tlf. 4332 6700.

Husk at skrive ”Markedskonsulent” i emnelinjen eller på kuverten.

TOTALKREDIT ER LOKAL KREDIT

Totalkredit yder realkreditlån til danske boligejere gennem 103 banker, sparekasser og

andelskasser. Det betyder, at al rådgivning og långivning sker lokalt i de ca. 1.150 filialer,

der ligger over hele landet. Dermed kan boligejerne tale realkreditlån med en rådgiver fra

lokalmiljøet. Netop det lokale fokus har gjort Totalkredit til et af de mest succesrige realkreditinstitutter

og har betydet, at udlånsporteføljen er vokset kraftigt. Derfor søger vi nu en

række medarbejdere, der vil være med til at fortsætte succesen.

48 Finans februar 2006

KONSULENTER

TIL SUPPORTFUNKTIONEN

Kan du lide udfordringer i hverdagen? Kender du til arbejdsopgaver

i et pengeinstitut, og har du gode kommunikationsog

samarbejdsevner? Så kan vi tilbyde dig et job som konsulent

i en nyoprettet supportfunktion i området Forretningsudvikling

og -support.

Lige nu mangler vi tre konsulenter.

ARBEJDSOPGAVER

Du kommer til at indgå i et team bestående af supportkonsulenter.

Sammen skal I supporte de 103 pengeinstitutter bag

Totalkredit i brugen af alle Totalkredits it-løsninger. Supporten

sker både telefonisk og via mail.

Derudover skal du være med til at træne og uddanne medarbejdere

(primært rådgivere) i pengeinstitutterne og udvikle

kursusmateriale.

OM DIG – FAGLIGE KOMPETENCER

Vi lægger vægt på, at vores arbejde er kompetent og serviceorienteret.

Derfor skal du have en finansiel uddannelse –

gerne med erfaring fra et pengeinstitut – og være vant til at

have med kunder at gøre. Derudover er det en fordel, hvis du

har undervisningserfaring og kan coache kolleger.

OM DIG – PERSONLIGE KOMPETENCER

Du arbejder godt sammen med andre (også på tværs af faggrupper)

og kommunikerer klart. Du er engageret, udadvendt

og god til telefonbetjening og parat til at yde en høj grad af

service over for vores pengeinstitutter.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte

support- og uddannelseschef Merete Nilausen eller vicedirektør

Troels Bülow-Olsen på tlf. 4332 6700.

Husk at skrive ”Konsulenter til supportfunktionen” i emnelinjen

eller på kuverten.

SÅDAN GØR DU

Send din ansøgning og dit cv hurtigst muligt til e-mail-adressen:

post@totalkredit.dk og husk at skrive den konkrete stilling, du

søger, i emnelinjen. Du kan også sende den til Totalkredit A/S,

Helgeshøj Allé 53, 2630 Taastrup. Husk at mærke kuverten.


OBS: STILLINGERNE PÅ FYN, SJÆLLAND

OG I STORKØBENHAVN ER BESAT

KONSULENTER

TIL VURDERINGSOPGAVER

Kan du værdiansætte og vurdere ejendomme, har du finansiel erfaring, og har du

lyst til at arbejde i et ekspanderende realkreditinstitut? Så har vi brug for dig.

Lige nu mangler vi fem vurderingskonsulenter: én i Østjylland, én på Fyn, én på

Sjælland og to i Storkøbenhavn.

ARBEJDSOPGAVER

Du kommer til at indgå i en nyoprettet vurderingsgruppe hos Totalkredit, hvor du i

et bestemt geografisk område skal vurdere ejerboliger med en belåningsværdi på

over fire mio. kr. og kontrollere pengeinstitutternes værdiansættelser.

Samtidig får du ansvaret for at servicere og rådgive pengeinstitutternes vurderingsansvarlige

om specifikke vurderingsopgaver i dit område.

OM DIG – FAGLIGE KOMPETENCER

Vi lægger vægt på, at vores arbejde er kompetent og serviceorienteret.

Vi forventer, at du har en finansiel uddannelse fra et realkreditinstitut eller pengeinstitut

– gerne suppleret med mægler- eller valuaruddannelsen. Derudover skal du

have erfaring med at vurdere ejerboliger, have indsigt i realkreditområdet og kunne

give kvalificeret sparring om de faktorer, der påvirker priserne på boligmarkedet.

OM DIG – PERSONLIGE KOMPETENCER

Du arbejder godt sammen med andre og kommunikerer klart. Du er udadvendt,

seriøs og energisk, udviser engagement og har en god portion gennemslagskraft.

Du trives med arbejdsopgaver, der stiller store krav til din selvstændighed.

SÆRLIGE ORDNINGER

Vi tilbyder dig en kørselsordning, og skal du arbejde på Sjælland og i

Storkøbenhavn, får du base i Totalkredit i Taastrup, men med mulighed for internetopkobling

hjemmefra; i Jylland eller på Fyn opretter vi derimod et hjemmekontor til

dig.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vurderingschef

Niels Bjerring eller direktør Per Nykjær på tlf. 4332 6700.

Husk at skrive ”Konsulenter til vurderingsopgaver” i emnelinjen eller på kuverten.

VIKARER

TIL VURDERINGSOPGAVER

Kan du værdiansætte og vurdere ejendomme, har du finansiel erfaring,

og har du lyst til at arbejde i et ekspanderende realkreditinstitut?

Så har vi brug for dig. Lige nu mangler vi to vikarer til vurderingsopgaver

i Storkøbenhavn. Vikariaterne er af ca. 12 måneders varighed.

ARBEJDSOPGAVER

Du kommer til at indgå i en nyoprettet vurderingsgruppe hos

Totalkredit i Taastrup, hvor du i et bestemt geografisk område skal

vurdere ejerboliger med en belåningsværdi på over fire mio. kr. og

kontrollere pengeinstitutternes værdiansættelser.

Samtidig får du ansvaret for at servicere og rådgive pengeinstitutternes

vurderingsansvarlige om specifikke vurderingsopgaver i dit område.

OM DIG – FAGLIGE KOMPETENCER

Vi lægger vægt på, at vores arbejde er kompetent og serviceorienteret.

Derfor forventer vi, at du har en finansiel uddannelse fra et realkreditinstitut

eller pengeinstitut – gerne suppleret med mægler- eller

valuaruddannelsen. Derudover skal du have erfaring med at vurdere

ejerboliger, have indsigt i realkreditområdet og kunne give kvalificeret

sparring om de faktorer, der påvirker priserne på boligmarkedet.

OM DIG – PERSONLIGE KOMPETENCER

Du arbejder godt sammen med andre og kommunikerer klart. Du er

udadvendt, seriøs og energisk, udviser engagement og har en god

portion gennemslagskraft. Du trives med arbejdsopgaver, der stiller

store krav til din selvstændighed.

SÆRLIGE ORDNINGER

Vi tilbyder dig en kørselsordning, og du får base i Totalkredit i

Taastrup med mulighed for internetopkobling hjemmefra.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte vurderingschef

Niels Bjerring eller direktør Per Nykjær på tlf. 4332 6700.

Husk at skrive ”Vikarer til vurderingsopgaver” i emnelinjen eller på

kuverten.

Finans februar 2006 49


Vi søger servicemindede medarbejdere til ny funktion på BEC. I den nye funktion

skal BEC’s kunder kunne henvende sig og få løst en række af de opgaver,

kunden typisk selv klarer i dag – fx brugersupport, uddannelse, opsætning af

systemer, valg og opdatering af parametre, BEC’s it-systemer m.v. Noget af din

tid vil du således skulle bruge hos de pågældende pengeinstitutter.

Om jobbet

Vores kunder er pengeinstitutter eller andre kunder i den nansielle sektor. Det

er til dem, du skal yde support og udføre it-relaterede opgaver. Du skal være

med til at sikre kunderne en optimal udnyttelse af vores it-systemer.

Dit udgangspunkt er din store viden fra pengeinstitutter om deres brug af it-systemer

og gerne BEC’s løsninger. Du udarbejder og gennemfører introduktioner

og uddannelse for kundernes medarbejdere i BEC’s systemer. Du bidrager

til opdatering af forretningsgange og varetager administrative opgaver i relation

til kundernes anvendelse af både eksisterende og nye it-systemer.

Om dig

Du har indgående forretningsmæssig viden inden for den nansielle sektor.

Du har måske arbejdet i et pengeinstituts it-afdeling/organisationskontor. Det

er naturligvis en fordel, men ikke et krav, hvis du kender de it-løsninger, BEC

tilbyder kunderne.

Som person er du udpræget serviceorienteret og har en åben og tillidsfuld tilgang

til dine omgivelser. Du er vant til at arbejde selvstændigt og holder hovedet

koldt - også når du har mange bolde i luften. Kvalitet er en naturlig del af din

måde at tænke problemløsning på.

Om BEC

På BEC får du mulighed for at arbejde i en levende organisation, der giver dig

rammerne for, at du løbende kan udvikle dig såvel fagligt som personligt.

Kontakt

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kai

Giessing eller personalekonsulent Palle Mogensen på telefon 46 38 24 00.

Send din ansøgning og dit cv elektronisk til job@bec.dk eller til BEC, Personaleudvikling,

Havsteensvej 4, 4000 Roskilde. Alle henvendelser bliver behandlet

fortroligt.

Skriv venligst i din ansøgning, hvor du første gang har set eller hørt om den

ledige stilling.

50 Finans februar 2006

Sanne Kjærgaard Hellmann er projektleder

hos BEC: ”Vi har forrygende travlt.

Efterspørgslen på vores it-løsninger til

de fi nansielle virksomheder bare vokser

og vokser.”

Bankuddannede til kundesupport-funktion

BEC er et dansk full service it-hus. Virksom heden

er ejet af 74 pengeinstitutter. Kundelisten tæller

fl ere hundrede fi nansielle virksomheder inden for

bank, realkredit, pension, forsikring m.v. BEC har

600 ansatte og omsatte i 2005 for 657 mio. kr.

BEC

Bankernes EDB Central

SEB søger medarbejder til Cash

Management Electronic Banking

SEB søger en medarbejder til Cash Management Support i

SEB Operations, som er en Shared Services funktion i SEB

Danmark. SEB Operations servicerer Merchant Banking,

Asset Management og Nordic Retail & Private Banking med

support på fonds- og likviditetsområdet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

• Aftalehåndtering og implementering af Electronic

Banking.

• Daglig telefonkontakt til danske erhvervskunder i

forbindelse med deres cash management.

• Implementering af nye kunder

• Deltagelse i kundemøder

Arbejdet vil være meget alsidigt med et bredt arbejdsområde.

Faglige kvalifikationer:

• Positiv erfaring med erhvervskundeområdet og

kundesupport i banksammenhæng

Personlige kvalifikationer:

• Kvalitetsbevidst, professionel og omhyggelig

• Engageret og fleksibel med hensyn til daglige

arbejdsopgaver

• Gode evner til at arbejde selvstændigt og tage

initiativ

• Evne til at håndtere travle perioder

• God teamplayer og kollega

Det er SEBs målsætning at levere ydelser af højeste kvalitet.

Det kan vi kun realisere med de bedste medarbejdere. Derfor

tilbyder vi gode ansættelsesvilkår, personalegoder og et

dynamisk og attraktivt arbejdsmiljø.

Kunne du tænke dig at være med til at præge udviklingen

i en voksende organisation, der sætter kundetilfredshed og

kvalitet højest, så post eller e-mail din ansøgning hurtigst

muligt til HR chef Charlotte Juul, e-mail:

charlotte.juul@seb.se. Vil du vide mere om stillingen, så kontakt

Charlotte Juul på tlf. +45 33 36 85 20.

SEB Group er en nordeuropæisk bankkoncern med fokus på større virksomheder, finansielle

institutioner og privatkunder. Totale aktiver udgør SEK 1.591 mia. pr. 31. december

2004 og vi har SEK 886 mia. under forvaltning. Bankkoncernen, der beskæftiger ca. 19.000

medarbejdere, er repræsenteret i godt 20 lande og har i alt 672 filialer i Sverige, Tyskland og

de baltiske stater. I Danmark er vi ca 800 medarbejdere fordelt på 7 forretningsområder. Læs

mere om SEB på www.seb.dk.


Finans februar 2006 51


Kan man gro fast – uden at stå stille? Det kan du

hos os. Vi kan nemlig ikke fungere uden medarbejdere

med liv og initiativ. Og som medarbejder skal

du kunne mærke, at dit arbejdsliv er i bevægelse.

Derfor har vi banet vejen for, at du kan komme

derhen, hvor du vil med din karriere. Mulighederne

er mange, hvis du synes, der skal ske noget

nyt. Synes du, der skal ske noget nyt?

52 Finans februar 2006

Pas på du ikke gror fast

Der er ikke meget, der står stille i Jyske Bank.

Heller ikke på kundesiden, hvor tilgangen er stor.

Men vi går ikke på kompromis med den gode

rådgivning – derfor skal vi være endnu fl ere medarbejdere.

Til højre kan du se, hvor der er vokseværk lige

nu. Send også gerne en uopfordret ansøgning og

fortæl os, hvor vi ikke kan undvære dig.


Vi skal være fl ere - derfor søger vi:

IT-udviklere til Silkeborg

Bankrådgivere til det meste af landet

Erhvervsrådgivere til det meste af landet

Kreditmedarbejdere til Områdecenter Øst, København og Områdecenter Nord, Aalborg

Erhvervskonsulent til Områdecenter Nord, Aalborg

Pensionskonsulent til Områdecenter Øst, København

Formuerådgivere til Århus og København

Kasserere til Vordingborg og Lyngby

Finansrådgiver til Århus

Kundemedarbejdere til fl ere steder i landet

Landbrugsrådgiver til Viborg

Læs mere om jobbene og hvad vi kan

tilbyde dig på www.jyskebank.dk/job.

Her fi nder du også fl ere job.

Jyske Bank har ligget i toppen af bankligaen

i mange år takket være medarbejdere med

evne og vilje til at gøre en forskel.

Siden 1990 er antallet af medarbejdere i

sektoren faldet med mere end 20%, mens vi i

Jyske Bank er blevet mere end 25% ere.

Men vi skal være endnu ere. Derfor søger

vi nye medarbejdere.

Finans februar 2006 53


Har du lyst til at opleve Grønland?

Vi søger en investeringsrådgiver, erhvervsrådgivere og

en kreditkonsulent til hovedkontoret i Nuuk

Vi forventer, at du har den fornødne

erfaring og stor faglig ballast. Du

er udadvendt og brænder efter at

sætte dit præg på området. Du er

serviceminded og besidder stor selvstændighed

og ansvarsbevidsthed.

Du skal forvente, at du dagligt får

store faglige udfordringer, som samtidig

vil være med til at sikre din

faglige og personlige udvikling.

Du kommer til at arbejde i et utroligt

spændende og anderledes

54 Finans februar 2006













samfund, hvor du får mulighed for

at opleve den storslåede natur med

dens mange muligheder for fritidsaktiviteter

som jagt, fiskeri, sejlture,

vandreture, skisport, snescooterkørsel

og meget mere.

Nuuk, der er Grønlands hovedstad,

er en moderne by med mere end

14.000 indbyggere. Byens forretninger

fører ud over grønlandske produkter

de samme varer, som du kan

købe i Danmark. Du kan hente yderligere

information om det storslåede

Grønland på www.greenland-guide.gl

Yderligere oplysninger om stillingerne

fås hos direktør Svend-Erik

Danielsen sed@banken.gl eller

Lars C. Christensen lcc@banken.

gl. Yderligere oplysninger kan også

hentes på www.banken.gl.

Skriftlig ansøgning bedes snarest

muligt sendt til:

GrønlandsBANKEN,

att.: Direktionen,

Postboks 1033, 3900 Nuuk














GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger

i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det

førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en

"full-service" bank med mange og store erhvervsengagementer

og en betydelig privatkundekreds.

GrønlandsBANKENs balance er på godt 3,1 mia. kr. og vi er

85 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier

er noteret på Københavns Fondsbørs og er optaget i Small-

Cap-indekset. GrønlandsBANKEN er medlem af Finansrådet,

Lokale Pengeinstitutter og benytter Bankernes EDB Central

(BEC) som datacentral. Læs mere om os på www.banken.gl


Finans februar 2006 55


Finansforbundet

Langebrogade 5

Postboks 1960

1411 København K

41028

Sorteret magasinpost

More magazines by this user
Similar magazines