Stikords‐referat fra de fem regionale møder i BaptistKirken april 2013

baptistkirken.dk

Stikords‐referat fra de fem regionale møder i BaptistKirken april 2013

Stikords‐referat fra de fem regionaleder i BaptistKirken april 2013

I alt 183 deltagere i Silkeborg (24), Bindslev (65), Vårst (39), Roskilde (44) og Odense (23) (flere fra ledelsen var

gengangere…)

Oplæg fra Tjeneste‐ og Uddannelsesudvalget v. hhv. Allan Schrøder, Jesper Lundegaard, Lars

Midtgaard og Thomas Willer, samt Lone Møller‐Hansen (LMH) ”Baptistpræster hænger ikke på

træerne”

Menighederne forholdt sig til fire spørgsmål jf. nedenfor.

Menighedsvis debat

1) Hvad tænker du og din menighed omkring præstesituationen

Ønske om liturgihåndbog til hjælp og inspiration til afholdelse af gudstjenester. LMH svarede, at Teologisk Forum

allerede arbejder på sagen.

Menigheden kan bære en ansættelse på 50 % ‐ men menighedens udfordring er et kommende generationsskifte

samt et skrøbeligt menighedsråd.

At tage sig godt af præster (ordentlig ansættelse) er meget vigtigt. Mange steder går en ansættelse galt –

hvorfor? Er vi bange for at tage tredjepart med på råd? Ofte uanstændighed i ansættelsesforhold.

Et emne for uddannelse af menighedsråd: at være arbejdsgiver på ordentlig vis.

Beskæmmende, at erhvervslivet, som har Mammon som konge, kan behandle medarbejdere bedre end

menigheden, som har Jesus som konge.

Fokus skal være på, at vi er en baptistmenighed af børn, unge og voksne, og det er det, der skal være grundlaget

for en tjeneste. Forudsætningen for en tjeneste er, at det er en levende menighed, der bekymrer sig om andre

mennesker. Vi er en lægmandskirke og det kan måske inspirere de studerende.

Er grunden til, at de unge studerende ikke vil binde sig til en præstegerning, at der i menighederne ikke er en

stabil ledelse, men en ledelse der hele tiden skifter.

Udtalelse fra en teologi studerende. Ikke afklaret med fremtiden. Det virker afskrækkende at tænke på, at

præsten måske skal samle alle trådene i en menighed og være centrum for hele driften.

Fra en ansat. Det er uhyre meget lettere at tjene i en menighed, hvor der er en fast, stabil ledelse.

Ung præst. Under studierne var jeg heller ikke sikker på, at jeg skulle være præst, men det ændrede sig i løbet af

studiet. Hørte også under sit studie om præster, der fik problemer med deres ansættelse, og det gav usikkerhed.

Er nu godt tilfreds. Blev kontaktet direkte med ønske om ansættelse og sagde ja.

Det er ind i mellem et problem, at menighedsrådene er meget magtfulde.

Omkring videreuddannelse – kan det blive et problem, hvis en præst videreuddanner sig og så kommer til

menigheden med et ønske om lønforhøjelse jf. den nye lønskala efterfølgende? Svar, godt med en gulerod for

begge parter.

Ved I hvem der har aftaler om efteruddannelse i deres ansættelseskontrakter? Svar nej, men det er det, der

anbefales i ansættelsesmaterialet.

Vi må bruge de ressourcer og uddannelser, folk har fra alle mulige uddannelser.

Vi må fokusere på, hvad vi kan og hvad vi vil investere.

Har vi bare opgivet og resigneret i forhold til præstesituationen.

Bruge lægfolk noget mere.

Lad os primært tænke på, hvordan kan vi mobilisere os alle sammen.

Menighed, der søger præst: Vi tror ikke, vi får en præst på fuld tid. Vi håber det måske stadig – men vi får ikke en

gammeldags traditionel præst. Vi er indstillet på at tilpasse os det, vi kan få.

En udfordring – og en større og større udfordring. Er der nogen, der ønsker at søge deltid på


Søren P Grarup (SPG): Er vi ved at finde vores gamle baptistpræst? Blæksprutten er fra 1950erne! Vigtigt, at dem

vi kalder til tjeneste, gør det, de er kaldet til!

2) Vil I, i din menighed, vælge at bruge Naturlig Menighedsudvikling – eller gør I det allerede?

Ikke afvisende overfor Naturlig Menighedsudvikling. Dog ikke meget kendt med materialet.

Har tidl. benyttet materialet. Der er behov for 20‐30 msk. til at udfylde skemaerne, og dette vil måske knibe.

Hvilke erfaringer har vi gjort os med Naturlig Menighedsudvikling? LMH svarede med eksempler fra DK, Sverige

og Letland.

3) Hvilke muligheder ser du i KPN – og hvad kan være en hindring for at vælge dette tilbud?

Økonomisk er det udfordring. Vi er en lille menighed med få økonomiske ressourcer – det kan afholde os og

andre. Mogens Andersen (MA) svarede, at der er et udspil på vej fra Ledelsen vedr. økonomi. Dette oplæg

kommer hurtigst muligt. Endvidere præsenterede MA kort ideen om ”reinvestering af overskud”.

Vi er i gang med noget lignende – bl.a. som en konsekvens ansættelse af Lasse Åbom som præst.

Vi er et spinkelt menighedsråd – derfor næppe klar på nuværende tidspunkt.

Hvem kan fortælle om KPN? – Købnerkirken, Vrå, Citykirken, regen.

Det lyder spændende.

KPN er menighedsudvikling og vigtigt, at menighederne sender beslutningstagere.

4) Ville I investere i en speciel baptist‐lægmandsuddannelse, både økonomisk og tidsmæssigt?

Vi tror på, at vi selv som menighed skal sende nogle af vore egne unge på uddannelse. Både lægmands‐ og

præsteuddannelse.

Som menighed skal vi stå bag og støtte op om uddannelse af medarbejdere.

Hvad er en speciel baptistisk lægmandsuddannelse? ”Baptist” er blevet et diffust begreb.

Er der noget i baptistisk identitet, som vi skal fastholde og ”dyrke”?

Stor inspiration i tværkirkeligt samarbejde – men vigtigt at vide, hvem/hvad vi selv er – i mødet med andre bliver

man klar over, hvem man selv er.

Forslag: Korte kurser i baptistisk historie og identitet.

I Nordjylland har man haft kurser v. egne kræfter/præster.

DDM har spændende undervisningsmuligheder via Ansgar m.m. – kan vi bruge noget af det?

Baptistisk lægmandsuddannelse er ikke modsætning til at bruge andre kirkers uddannelsesmuligheder – gensidig

inspiration.

Kunne være vigtigt, at vi (baptister) tager initiativet til at gøre noget.

Andre hovedpunkter

Vi må arbejde med kaldet til tjeneste – og må få afskaffet ”medarbejdernes selvrealisering”. Dette en debat –

bl.a. om fokus på omsorg og sjælesorg.

Videreuddannelse skal betales af arbejdsgiveren ‐ menigheden. Få menigheder kan bære ansættelser. Der blev

spurgt til Viggo Søgaard‐undersøgelsen fra år 2000 samt en rapport vedr. præstesamarbejdet i København. Hertil

svarende MA, at rapporten vedr. præstesamarbejdet kan læses på BaptistKirkens hjemmeside, samt at en af

reaktionerne på VS‐rapporten var nedsættelsen af et personaleudvalg. (… og en del mere, som ikke er noteret

her..!)

Samarbejde med Det Danske Missionsforbund blandt andet om sommerstævner

BaptistKirkens ledelse havde på forhånd rundsendt et oplæg, som samtalen tog udgangspunkt i.

1) Generelt omkring samarbejdet med DDM

Glæde over samarbejde – håber på forlovelse og ægteskab.


To forsk. kirker m. forsk. tradition og kultur – vigtigt at gøre sig klart.

”Ægteskabskursus” for kirkesamfund. Kommer i samtalen og fællesskabet.

De små ting, der skiller – men de kan synes vigtige.

Hvorfor bliver det et lykkeligt ”ægteskab”?

et muligt svar: Fordi vi tror, vi kan give hinanden noget. Man bliver rigere.

Vi skal være åbne overfor det åndelige fællesskab m. andre kirker.

Vi kan ikke vide, hvordan samarbejdet med DDM kan være, for der er ikke DDM‐menigheder i vor nærhed.

Vi må have samarbejde, hvor og når det kan lade sig gøre, og så evaluere på det. Sommerstævne på landsplan,

men også samarbejde lokalt, men ikke mange steder, hvor der er både baptist‐ og DDM‐menigheder.

Hvor stærk er viljen til samarbejde hos DDM? Storebror/lillebror‐effekten.

Hvad vil vi med et samarbejde? Er det fordi, vi er skrumpet? Kan det udgangspunkt bære et fællesskab?

Seriøst samarbejde må have en stærkere begrundelse.

Vi skal ikke have en sammenlægningshorisont, men samarbejde, når det er hensigtsmæssigt.

Bedst, hvis det vokser nedefra.

Mission Possible‐konferencerne var meget givende.

Fra en der har arbejdet meget lokalt (Brovst). Har haft et godt samarbejde med DDM gennem flere år. Fælles

seniorarbejde mv. Anbefaler ledelsen at vi skal samarbejde.

Godt samarbejde i Pandrup koncentreret om integration, så vi anbefaler et tættere samarbejde.

I Tylstrup har DDM trukket sig lidt omkring samarbejdet, så der skal måske startes forfra, hvis det skal op at stå.

På Bornholm, på Amager og Roskilde/Osted har der været lidt samarbejde.

Hvor langt er samtalerne med DDM? Redegørelse for mødet i december. Gå ind og se på DDM´s hjemmeside og

se deres Tro til tiden.

Naturligt med samarbejde lokalt (apostolsk). Hvem er det, man samarbejder godt med.

Det behøver ikke nødvendigvis at være nationalt.

Der er følelser om bygninger, identitet m.m.

Ønske oppefra og nedefra skal kombineres.

Kan vi lære af trepartsforhandlingerne. Mission Possible. Var der ingen mål eller hvad skete der.

Vi var langt fra hinanden, specielt metodister ønskede ikke samarbejdet.

Vi er den del af baptistfamilien med lille ”b”

Vi kender dem ikke så godt – kan vi evt. få en lokal ”Missionsforbunder” til at komme forbi til en grundlæggende

samtale om, hvad DDM er, og hvad DDM står for.

VI kan lære af Sverige.

Ros til Viggo Klausen fra sidste sommerstævne! Lad os benytte hinandens styrker og erfaringer!

Synes ledelsen forplumrer debatten ved at kæde samarbejdet sammen med 3 års stævner på Lindenborg.

Sommerstævner, hvor og sammen?

Lad os være samme sted 3 år i træk

Glad for samarbejdet med DDM (Personligt: Ser gerne 5 år på Lindenborg, hvor vi selv er med til at bygge

faciliteterne op)

Planlæg langt frem

Nogle sessioner kan med fordel lægges sammen med Danske kirkedage. Hvor er Metodistkirken? LMH svarede

vedr. sidstnævnte, at de ikke har vist interesse for et fælles stævnesamarbejde

Der er kvalitet i samarbejdet – giv Lindenborg en chance

Beliggenhed er reelt kun et issue for dagkortgæster.

LMH: Vi er ikke blinde for faciliteterne ikke er på niveau med Mariager – bl.a. hvad angår faciliteter til Chin‐

arbejde

MA: Vi skal være opmærksomme på de færre værelser på Lindenborg. (Længere samtale herom)

Det ved vi ikke, før vi har været der.

Vi har ikke haft vores sted – vi har lånt stedet.

Er i tvivl om, hvorvidt jeg skal deltage ‐ i fire år havde jeg opgave, men ikke i år.


Stedet er underordnet.

De unge efterlyser kontinuitet – 3‐års beslutning.

Sammenhængskraften i BiD vil være størst, hvis vi skifter ml. Lindenborg og Mariager.

Vi skal prøve Lindenborg og så tage stilling.

Støtte til vekselforslaget. Bekymret for BiD, hvis vi ikke har et stævne på neutral grund.

Er hverandetårsstævne et reelt samarbejde?

DDM‐menighederne har også overvejelser om, hvorvidt Lindenborg er det rigtige sted.

Er DDM afklaret om viljen til samarbejde?

Hvis vi vil skifte mellem Lindenborg og Mariager, bliver det nok kun hvert andet år, vi er sammen med DDM

(LMH). Forholdene for migrantmenighederne er ikke gode på Lindenborg.

Bethelkirken udgør normalt 10 % af stævnet, når man regner dagkort med. Skal det være Lindenborg 3 år, er det

nok 60/40. Der er tilsyneladende et stort problem med campingvogne, for nogle har forsøgt at finde

campingvogne uden held. Der bør være mulighed for at evaluere på situationen før man tager stilling, ellers siger

man måske bare nej. Der er også problemer af forskellig art ved at skifte mellem de to steder. Mange vil ikke

tage til Lindenborg. Nogle vil måske vælge pinses eller apostolsk stævne, og måske kommer de ikke tilbage igen.

Det er ikke let at træffe beslutning allerede torsdag. Hvad med økonomien, kan man overhoveder få et billede

af, om den hænger sammen så hurtigt.

Holbæks forslag er det bedste.

Et af de store problemer er børnenes og de unges aldersgruppeopdeling. Hvis vi skal veksle mellem fælles og

egne stævner, kan vi få problemer med at finde medarbejdere, hvis opdelingen skifter fra år til år.

Er det sikker, at DDM ikke vil med til Mariager. Vi ved det ikke, men de vil sandsynligvis ikke tage til Mariager.

Det bedste er at skifte hvert andet år – ellers bliver det os, der er ”gæster” hos dem i 3 år i træk.

Det virker underligt, at DDM kun vil samarbejde, hvis det bliver på Lindenborg. Er det samarbejde?

Tidligere tog det 3 – 4 år at få folk til at vænne sig til at tage til Mariager. Hvis vi skifter nu, vil nogle kun komme,

når det er i Mariager. Det vil splitte os. Vi skal tage nogle år, så folk kan vænne sig til at tage til Lindenborg.

Vedr. organisering af de unge. Hvorfor kan det ikke organiseres ved skift. Det er den helt forskellige opdeling, der

giver problemer, men man kan vel fastholde den samme opdeling, selv om man skifter.

Lad os prøve det i år, og så vende tilbage til Mariager. Vi nordjyder er ikke så meget for at skulle rejse

”udenlands”.

Skuffelse over, at DDM tilsyneladende ikke vil være med til at deltage i Mariager.

Det er et stort problem, at vi skal træffe beslutning allerede torsdag. Vi skal hjem og tale om det i menighederne.

Hvis beslutningen ikke træffes på LKI, så skal der indkaldes til ekstraordinær LK, for det er der man træffes

beslutning om sommerstævne og LK.

Der er ikke overnatningsmuligheder på Lindenborg, hvis man ikke har en campingvogn. Vi har brugt timer på at

finde en mulighed og har nu fundet en løsning på en campingplads for 3.500 kr.

Anbefaler kraftigt at ledelsen finder en løsning på en afstemning efter Landskonferencen.

Hvis vi vil styrke samarbejdet, skal der være kontinuitet i det, og vi skal være sammen med dem. Lyt til den unge,

de er fremtiden.

De unge må kunne se nogle år frem – helst min. 3 år.

Ros til ledelsen for den modige beslutning.

Det er bedre, at man har mulighed for at være med hvert andet år, end at man slet ikke er med.

Er der virkelig nødvendigt med 3 års perspektiver, hvis man har meldt godt ud.

Vi er altid villige til at samarbejde – hvor meget er de andre villige til at samarbejde.

Hvor meget ønske er der om samarbejde fra missionsforbundet – når man ikke engang kan få en teenagelejr til

at samarbejde.

Kunne skolen i Tølløse bruges til integrationssamarbejdet.

Integrationsudvalget har snakket med Tølløse.

Oplagt med stævne på Sjælland og at Lindenborg ligger tæt på Tølløse.

Ingen grund til at diskutere om at landsdele.

Ulla Kusk formand for Koordinationsudvalget, Sommerstævnet: KU vil ikke være glad for at flytte. Man opdager

nogle ting og tænker næste år... ”Det generelle billede er, at folk vil rigtig rigtig gerne samarbejde.”


Lad os prøve det af og gøre det nogle år i træk.

MBU provokerede ledelsen til at sige ”Vi vil være sammen”.

Vi har behov for refleksion efter sommerstævnet vedrørende placering og økonomi.

VI har behov for at tale med vores børn/unge derhjemme efterfølgende.

Vi mangler forudsætninger for at beslutte os torsdag i stævneugen. De nordjyske baptister bliver hjemme – for

at få dem med, må vi skifte.

Positiv stemning for skriftlig høring.

Samtale om børne‐ og ungdomsstævner og B&U‐aldersinddeling.

Samtale mellem menigheder og ledelsen

Ordet blev givet frit til at stille ledelsen og nabomenighederne spørgsmål – hvilket blandt andet medførte samtaler

om følgende:

Ønsker om regionsbaserede turnus‐besøgs‐gudstjenester. Dialog og samtale herom.

Vi har 25 afrikanere i byen/menigheden og ærgrer os over, at Gilbert ikke er ansat længere. Dialog herom.

Spørgsmål til undersøgelsen vedr. depression

Jubilæum: Logokonkurrencen skal vedtages på LK. Nogle ønsker at bevare nuværende logo.

En jubilæumstanke: I et område, hvor mange husker ”gamle dage” – teltmøder o.a. – invitere dem til middag

eller andet i privat hjem.

27.09. bliver alle Hjørrings gader forhåbentlig fyld af kristen sang og musik. Svar på ansøgning hos kommunen

ventes.

Tak for måden, dette møde er foregået – udvalgs‐info.

LKII lønsystem ‐ uddybning er under udarbejdelse.

Hvorfor jubilæumsindsamling til Burma. Det vil give mere hvis man også samler ind til Afrika. Svar: Vi ønsker at

sætte fokus på Burma! –SP. Men det er et jubilæum! Svigter vi ikke der, hvor vi har lagt vores største mission.

Hvorfor stoppede Lasse som redaktør af baptist.dk. – fordi der blev truffet den pågældende beslutning på LKII.

Redaktionen og ledelsen har forsøgt at overtale ham til at blive men uden held.

Drøftelse af de manglende redaktionsmedlemmer.

Husk Danske kirkedage i Aalborg.

Kommentar. Vi har et stort ansvar med at finde de rette personer til ledelsen så vi også kan være kirkesamfund i

de næste 175 år. Måske skal vi (Østhimmerland) være tovholdere på at finde kandidaterne.

Husk sommerhøjskole i Rebild til sommer.

Bent Hylleberg, formand for udvalget for Frihed og Lige Vilkår under Danske Kirkers Råd: Vi kommer til at

forholde os til grundloven i de kommende år.

§67 er i spil nu og vi forudser, at §69 også kommer i spil.

Spørgsmål fra Korskirken til Claus Mester‐Christensen (CMC): Snakker du om BiDs fremtid på kaffemøder.

Hvorfor kunne det ikke ske på regional samling?

CMC: Der har været holdt et kaffemøde. Det kommer ikke nogen ved, hvad vi snakker om. Men menigheder er

bekymret vedr. vielse og velsignelse af homoseksuelle. Der er ingen beslutningskompetence, ingen referater.

Hvordan lærer vi de teologistuderende at kende? (de bliver spurgt om at komme i årbogen på listen over mulige

prædikanter.)

Er der planer om et fasteprojekt for næste år? MA svarede, at der sandsynligvis bliver et fasteprojekt dog uden

at kunne offentliggøre noget nærmere.

More magazines by this user
Similar magazines