Årsberetning 2009 - Nanoq

naalakkersuisut.gl

Årsberetning 2009 - Nanoq

Råstofdirektoratets

Årsberetning 2009


Tilladelser med eneret

Juni 2010

Tilladelser med eneret (Mineraler) Tilladelser med eneret (Hydrokarboner)

200 Km

Koncessionskort over Grønland opdateres den 1. og 16. i hver måned

på Råstofdirektoratets hjemmeside www.bmp.gl, hvorfra det også kan udskrives.


Forord

Med ikrafttrædelse af lov om Grønlands Selvstyre den

21. juni 2009, blev der givet selvstyret mulighed for

selv at beslutte overtagelse af en lang række sagsområder,

herunder råstofområdet og arbejdsmiljøområdet.

For Naalakkersuisut var det af stor betydning, at

råstofområdet som det første sagsområde overgik til

Grønlands Selvstyre. Den 1. januar 2010 trådte

Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske

råstoffer og aktiviteter af betydning herfor

(råstofloven) i kraft og erstattede den hidtil gældende

danske lov om mineralske råstoffer i Grønland.

Inden for de senere år har Grønland oplevet en hidtil

uset international interesse for råstofpotentialet i

den grønlandske undergrund. Den øgede interesse fra

råstofindustrien har dels været drevet af en intensiv

markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale,

dels af en hidtidig gunstig prisudvikling på olie og

mineraler. Den verdensomspændende økonomiske

krise, herunder faldet i markedsprisen på flere mineraler,

har ikke haft en væsentlig indvirkning på antallet

af ansøgte og meddelte råstoftilladelser, som stadig

er stigende. Samtidig er verdensmarkedspriserne på

en række metaller og industrimineraler steget igen,

specielt i 2. halvår af 2009.

Antallet af ansøgninger samt aktive udnyttelses- og

efterforskningstilladelser var ved udgangen af 2009

således på det højeste niveau nogensinde i Grønlands

historie.

Den finansielle krise har ramt globalt i både 2008 og

2009. Indenfor mineralefterforskning og udnyttelse

har manglende finansiering af projekter medført

udskydelser eller reducerede feltaktiviteter i

feltsæsonen 2009. Selvom denne krise har berørt

nogle projekter, har den til gengæld ikke medført en

reduktion i antal ansøgte og tildelte tilladelser. Der

er derfor en forventning om en del aktiviteter i feltsæsonen

2010.

Efter afholdelse af en række udbudsrunder fra 2002–

2007 blev der udstedt 9 eneretstilladelser indenfor

kulbrinter(olie og gas), ligesom en succesfuld Åben

Dør politik i havområdet i Sydvestgrønland siden

2008, har ført til udstedelsen af yderligere 4 eneretstilladelser.

I 2009 blev det politisk besluttet at

afholde udbudsrunder i Baffin Bugten i 2010 og

Grønlandshavet i 2012/2013.

Ove Karl Berthelsen,

Landsstyremedlem for

Erhverv og Råstoffer

Interessen for disse nordligere områder er ligeledes

stor. I forbindelse med licensrunden i Baffin Bugten

har 13 internationale selskaber således ved ansøgningsfristen

den 1. juli 2009 ansøgt om at blive

prækvalificeret som operatør.

Efterforskningsindsatsen er således fortsat med

uformindsket styrke trods den økonomiske afmatning

på verdensplan. I 2008 og 2009 blev der således indsamlet

den største mængde seismisk data i grønlandske

farvande nogensinde. I havområdet ud for Disko-

Nuussuaq er rettighedshaverne ved at være så langt i

deres efterforskning, at de er begyndt at planlægge

efterforskningsboringer. Under forudsætning af

Naalakkersuisuts godkendelse kan de første boringer

finde sted allerede i sommeren 2010.

Samlet set er der meget der tyder på, at finanskrisens

virkninger på råstofsektoren i vid udstrækning er ved

at være overstået. Forventningerne til 2010 er at der

vil være tale om et godt år for såvel de hårde mineraler

som for olie og gas.


GEUS gennemførte i 2009 flere geologiske

forundersøgelser. Her fra togt i Østgrønland.

“Grønland ønsker at gøre råstofindustri til

en af landets primære erhvervssektorer”

RÅSTOFDIREKTORATET


Råstofdirektoratets

mål og opgaver

Råstofdirektoratet varetager forvaltningen af råstofområdet

i Grønland. Det er Råstofdirektoratets målsætning

at sikre en kvalificeret markedsføring af

råstofpotentialet i Grønland over for den internationale

råstofindustri.

En hovedopgave for Råstofdirektoratet er den løbende

administration af forundersøgelses-, efterforsknings-

og udnyttelsestilladelser på råstofområdet.

Råstofdirektoratet er myndighed for al myndighedsbehandling

og råstofindustrien skal kun henvende sig

dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser.

Et princip der sikrer en effektiv myndighedsbehandling

på råstofområdet.

Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre

en række projekter som kan give ny viden om

råstofpotentialet. Dermed søger myndighederne

aktivt at skærpe de private selskabers interesse for

efterforskningsaktiviteter i Grønland. Der udføres en

engageret indsats for at markedsføre råstofpotentialet

i Grønland gennem deltagelse på internationale

messer og udstillinger, samt ved direkte markedsføringstiltag

over for udvalgte olie- og mineralselskaber.

Desuden er Råstofdirektoratets engelske hjemmeside

et vigtigt redskab til at kunne levere fyldestgørende

og aktuel information til råstofindustrien.

Grønland ønsker at gøre råstofindustri til en af landets

primære erhvervssektorer. Udviklingen på råstofområdet

skal derfor ske i dialog med landets befolkning.

Råstofdirektoratet bestræber sig derfor på, via en

række informationsaktiviteter, at give klare og gennemskuelige

rammer for råstofaktiviteterne, således

at der kan skabes et frugtbart arbejdsklima mellem

råstofindustrien og borgerne.

Ved sagsbehandlingen af råstofaktiviteterne samarbejder

Råstofdirektoratet bl.a. med De Nationale

Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS), Danmarks Miljøundersøgelser under Århus

Universitet (DMU), Energistyrelsen (ENS), Grønlands

Naturinstitut, ligesom det offentlige olieselskab

Nunaoil A/S er en væsentlig samarbejdspartner.

Råstofdirektoratet har også i 2009 oplevet en fremgang

i antallet af efterforskningstilladelser til hårde

mineraler. Antallet af udnyttelsestilladelser er uændret.

Guldminen Nalunaq i Sydgrønland blev midlertidigt

lukket i starten af 2009. Efterfølgende er udnyttelsestilladelsen

og aktiverne blevet solgt til Angel

Mining A/S, der også er ejer af udnyttelsestilladelsen

til Den Sorte Engel ved Maarmorilik.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

På kulbrinteområdet har der i 2009 været en høj efterforskningsaktivitet.

Der er i løbet af 2009 således blevet

indsamlet næsten 29.000 km 2D seismiske data.

Ligeledes har der været efterforskningsaktiviteter i

Baffin Bugten med havbundsprøveindsamling, ligesom

der er blevet foretaget korte efterforskningsboringer

offshore i Nordøstgrønland.

Råstofdirektoratet, DMU og Grønlands Naturinstitut

er desuden ved at gennemføre en meget omfattende

miljøundersøgelse, som skal fokusere på konsekvenser

af olieaktiviteter for miljøet i KANUMAS-områderne

i havet ud for Nordøst- og Nordvestgrønland.

Projekterne der løber i perioden 2007–10, vedrører

hovedsageligt den mulige påvirkning af fiske- og rejelarver,

målinger af naturlige baggrundsværdier for kulbrinter,

hval-, fugle- og hvalrosbestande samt en

modellering af konsekvenserne af et oliespild. Der er

ligeledes i samarbejde med Danmarks Meteologiske

Institut, og DTU Space lavet undersøgelser af havisens

udbredelse og betydning. Undersøgelserne er

alle et led i forberedelserne af udbudsrunder i

Baffin Bugten i 2010, og i Grønlandshavet ud for

Nordøstgrønland i 2012–13.

I forlængelse af indførelsen af Selvstyre den 21. juni

2009, blev det på Inatsisartuts efterårssamling 2009

besluttet at hjemtage råstofområdet. Inatsisartutlov

om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

herfor (råstofloven) blev efterfølgende vedtaget på

samme Inatsisartutsamling.

5


6 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Kulbrinter

Sektorstrategi for olie og gas

Naalakkersuisut’s strategi og handlingsplaner for

efterforskning og udnyttelse af olie og gas er beskrevet

i sektorplanen: ”Efterforskning og udnyttelse af

olie og gas i Grønland – Strategi for licenspolitikken

2009”.

Inden for de seneste år har Grønland oplevet en stor

international interesse for råstofpotentialet i den

grønlandske undergrund. Resultatet af olieudbudsrunden

i havområderne ud for Grønland kan være af

afgørende betydning for Grønlands fremtid.

Licenspolitikken

Siden 2002 har der været gennemført 4 udbudsrunder.

Udbudsrunderne i Disko-Nuussuaq regionen i

2006 og 2007 resulterede i et gennembrud med hensyn

til olieindustriens interesse for det grønlandske

oliepotentiale. Nogle af verdens største olieselskaber

har nu fået tildelt efterforsknings- og udnyttelseslicenser

i grønlandsk farvand. Der er i øjeblikket 13

aktive tilladelser til efterforskning og udnyttelse af

olie og gas i havet vest for Grønland. Tilladelserne

dækker ca. 130.000 km 2.

I forlængelse af den succesfulde udbudsrunde i Disko-

Nuussuaq regionen i havet ud for Vestgrønland, er der

gennem de seneste par år forberedt udbudsrunder i

Grønlands nordvestlige og nordøstlige havområder,

dvs. Baffin Bugten ud for Nordvestgrønland og

Grønlandshavet ud for Nordøstgrønland.

“Udviklingen skal ske i samarbejde

med den grønlandske befolkning”

Forud for Naalakkersuisuts vedtagelse af de nye

udbudsrunder er der, i samarbejde mellem Råstofdirektoratet,

Danmarks Miljøundersøgelser og

Grønlands Naturinstitut, gennemført en omfattende

strategisk miljøvurdering af havområderne ud for

Nordvest- og Nordøstgrønland.

Udbudsområdet i Baffin Bugten i Nordvestgrønland er

udvalgt således, at der er taget hensyn til miljøet ved

at holde behørig afstand til kystnære områder med en

afstand til kystlinjen på 40–70 km. Der tages endvidere

hensyn til faunafølsomme områder i Melville

Bugten idet udbudsområdets nordligste grænse er

trukket langs 75°30’ N.

USAs geologiske undersøgelser (USGS) har i maj 2008

færdiggjort et nyt estimat over uopdagede olie-

og gasressourcer i undergrunden i havet ud for

Nordvestgrønland. Gennemsnitsskønnet for olie og

gas i regionen er opgjort til i alt 17 milliarder tønder

olieækvivalenter.

Udbudsområdet i Grønlandshavet i Nordøstgrønland

er placeret med behørig afstand til kystnære strækninger.

Området omkring Ittoqqortoormiit og Scoresby

Sund-fjorden udbydes ikke.

Middelvurderingen fra USGS er, at havområderne ud

for Nordøstgrønland kan indeholde 31 milliarder tønder

olieækvivalenter.


Efterforskningsaktiviteter på olieområdet er

karakteriseret ved betydelige investeringer og

ikke mindst betydelige efterforskningsrisici. Et

centralt element i sektorstrategien, er derfor, at

der til stadighed fastholdes et højt efterforskningsniveau

i flere forskellige regioner i Grønland.

Årsagen hertil er, at det ikke på forhånd er muligt

at forudsige, hvilken region som først vil føre til

det ønskede gennembrud i olieaktiviteterne. Det

kan således forventes, at ikke alle de nuværende

licensområder (Sydgrønland – det centrale Vestgrønland

– Disko-Nuussuaq) fører til kommercielle

fund.

Udbudsrunden i havet ud for Nordvestgrønland:

• Området er inddelt i 14 licensblokke

• Licensarealet udgør i alt 151.358 km 2

• Størrelsen af de enkelte blokke varierer fra

8.170 km 2 til 15.220 km 2

• 1. maj 2010: Ansøgningsfrist for efterforskningsog

udnyttelsestilladelser

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Udbudsrunder i havet ud for Nordøstgrønland:

• Udbudsrunden i Nordøstgrønland vil bestå

af en for-runde og en efterfølgende almindelig

udbudsrunde

• 15. december 2012: Ansøgningsfrist i for-runden

• 15. oktober 2013: Ansøgningsfrist i den almindelige

udbudsrunde

7


8 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Efterforskningsboringer

Cairn Energy planlægger, under forudsætning af godkendelse

hos Naalakkersuisut, at gennemføre en eller

flere efterforskningsboringer i havet vest for Disko-

Nuussuaq i løbet af 2010.

Som forberedelse til en sådan boreaktivitet har myndighederne

gennem flere år gennemført et omfattende

arbejde med udførelse af miljøundersøgelser, analyser

og udarbejdelse af regler. Miljøundersøgelserne

er gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser og

Grønlands Naturinstitut.

Ligeledes har Cairn Energy inden for det seneste års

tid foretaget omfattende undersøgelser af miljøet,

isforholdene m.m. i områderne for at forberede en

eventuel boring. Der er efter anvisning fra Danmarks

Miljøundersøgelser blevet taget prøver af havbunden,

vandet og mikroorganismer mv. som en del af datagrundlaget

for en vurdering af virkningen på miljøet

(VVM), og for at klarlægge om der skal tages specielle

hensyn ved en eventuel boring.

Efterforskningsboringer må først påbegyndes, når

en tilladelse til at udføre dem, er meddelt af

Naalakkersuisut. Det kan ske, når en række undersøgelser

er vurderet af myndighederne. Blandt disse

undersøgelser kan bl.a. nævnes færdiggørelsen af en

VVM-undersøgelse, dokumentation for at alle sikkerheds-,

sundheds- og miljømæssige risici er nedbragt

til et niveau, der er i overensstemmelse med bedste

internationale praksis. Desuden skal der udarbejdes

en omfattende beredskabsplan og i forlængelse heraf

stilles de nødvendige finansielle garantier til sikring af

at beredskabsplanen kan gennemføres.

Område hvor efterforskningsboringer

planlægges gennemført.

Der skal også gennemføres en vurdering af den samfundsmæssige

bæredygtighed. Der skal indgås aftaler

mellem det offentlige og selskabet om inddragelse af

grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder.

Skatter og afgifter/royalties m.m. i forbindelse med

udvinding af olie og gas i Grønland

Der er i samarbejde med den internationalt anerkendte

energikonsulentvirksomhed IHS Energy, samt

PricewaterhouseCoopers (PWC), gennemført en international

benchmarkanalyse med henblik på fastsættelse

af skatter og afgifter mm. i forbindelse med olie

og gasudvinding i Grønland.


100%

80%

60%

40%

20%

0%

Sammenligning af lande i Benchmarkanalysen

Falklandsøerne

Marokko

På den baggrund er følgende økonomiske vilkår fastlagt

og udmeldt for olieudbudsrunderne i 2010, 2012

og 2013:

• Selskabsskat og udbytteskat

• Progressiv overskudsroyalty, dvs. der skal

betales en stigende royalty til det offentlige,

når overskuddet stiger

• En 12,5 % bæring af Nunaoil A/S

i efterforskningsfasen

• Diverse afgifter og gebyrer til dækning

af omkostninger ved myndighedsbehandling

Modellen indebærer, at det offentlige opkræver ca.

59 % af overskuddet ved olieaktiviteter.

Samfundsmæssig bæredygtighed og informationsaktiviteter

Naalakkersuisut stræber mod at gøre udvinding af olie

og gas til en af landets primære erhvervssektorer.

Udviklingen skal ske i samarbejde med den grønlandske

befolkning.

New Zealand

Argentina

Storbritannien

Færøerne

Canada

Grønland

Barbados

Gabon

Australien

Tunesien

Danmark

Mauretanien

Brasilien

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Norge

Alaska

Råstofprojekter kan have omfattende samfundsmæssige

og økonomiske virkninger – både positive og

negative. En forståelse af samspillet mellem råstofprojekter

og samfundet generelt er derfor afgørende

for at kunne øge de positive virkninger og reducere de

negative virkninger af et olieprojekt.

For at sikre at råstofaktiviteter, der forventes at have

en signifikant påvirkning på samfundet, bliver implementeret

succesfuldt i det grønlandske samfund,

skal olieselskaberne udarbejde en Vurdering af

Samfundsmæssig Bæredygtighed, som bl.a. skal sikre,

at alle relevante interessenter inddrages i de relevante

projekter gennem høringsprocesser og offentlige

møder.

På basis af rapporten indgås en samarbejdsaftale

mellem Naalakkersuisut, kommune og selskab.

I samarbejdsaftalen vil der bl.a. blive lagt vægt på:

• Ansættelse af grønlandsk arbejdskraft

• Anvendelse af grønlandske virksomheder

• Langsigtede uddannelsestiltag rettet

mod grønlandsk arbejdskraft

• Kulturelle værdier og traditioner

Investors andel

Offentlig selskabs andel

Udbytteskat

Andre skatter

Særlig selskabsskat

Selskabsskat

Gebyrer

Statsandel

Royalty

9


10 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Ny model for uafhængig miljøvurdering

Havmiljøet i Vestgrønland er sårbart og er fundamentet

for fiskeri og fangst. Olieefterforskning bliver derfor

reguleret efter en høj international standard, så

aktiviteterne kan ske med mindst mulig effekt på

miljø, fiskeri og fangst.

Miljømæssige krav for offshore efterforskningsboringer

fastsættes dels efter råstofloven og dels efter

havmiljøloven. Vurdering af den miljømæssige påvirkning

fra de enkelte råstofprojekter samt fastlæggelse

af miljøbeskyttelseskrav og foranstaltninger fastlægges

af Naalakkersuisut på baggrund af Danmarks

Miljøundersøgelsers(DMU) rådgivning. Tilsynet med

miljøet varetages ligeledes af DMU, som har den

største ekspertise med miljøregulering af råstofaktiviteter

i såvel Grønland som Danmark. Det er aftalt, at

DMUs viden skal overføres til Grønlands Naturinstitut

over en 5-årig periode, således at Grønlands

Naturinstitut kan overtage miljøopgaver på dette tidspunkt.

Arbejdsgangen bliver således på samme måde

som Grønlands Naturinstitut i dag varetager den

videnskabelige uafhængige rådgivning overfor

Naalakkersuisut, hvad angår fastsættelse af fangstkvoter

for levende ressourcer, uafhængigt af

Naalakkersuisuts administration.

Ved alle råstofprojekter foretages der en videnskabelig

uafhængig miljøvurdering. For at styrke denne uafhængighed

har Naalakkersuisut fastlagt en ny model,

hvor DMU/Grønlands Naturinstituts vurdering af

råstofprojekternes miljøpåvirkning tilgår Naalakkersuisut

direkte i sin helhed uafhængigt af Naalakkersuisuts

egen administration.

Der er hermed fastlagt en model, hvor Naalakkersuisuts

miljøgodkendelser er baseret på den bedste

videns- og forskningsbaserede miljøvurdering af

råstofprojekter. Denne viden er opbygget i DMU gennem

mange år, og findes ikke i Grønland på nuværende

tidspunkt. Modellen sikrer også, at afgørelserne træffes

på baggrund af konkret viden og ikke på baggrund

af holdninger og følelser.

Beredskabsplaner for olieefterforskninger

Råstofloven stiller krav til, at rettighedshaveren sørger

for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, i

forbindelse med offshoreanlæg, der anvendes ved

efterforskning er identificeret, vurderet og nedbragt

så meget som muligt.

Risikovurderingen skal dokumenteres i en sikkerhedsog

sundhedsredegørelse og skal også omfatte en

evakueringsanalyse, der skal påvise, at personale på

offshoreanlægget, i kritiske situationer, kan evakueres

til et sikkert sted på en effektiv og kontrolleret

måde. Der vil blive etableret en meget omfattende

beredskabsplan inden boringerne starter. Beredskabsplanerne

betyder, at der vil blive placeret nødvendigt

udstyr i Grønland til at bekæmpe og rense op

efter et oliespild. Oliespild fra olieboringer er dog

meget sjældne.


RÅSTOFDIREKTORATET

Mineraler

På trods af finanskrisen var 2009 endnu et år med stor

interesse for efterforskning i Grønland. Råstofdirektoratet

modtog 24 nye ansøgninger om efterforskning

og fire ansøgninger om forundersøgelse.

I 2009 blev der i alt meddelt 13 nye efterforskningstilladelser,

mens kun syv efterforskningslicenser blev

opgivet.

Ved udgangen af 2009 var der i alt meddelt 11 forundersøgelser

og 71 efterforskningstilladelser i

Grønland. På efterforskningsniveau er det en lille

fremgang i forhold til udgangen af 2008. Derudover er

der stadig 16 ansøgninger om nye tilladelser og 3

ansøgninger om udvidelse af eksisterende tilladelser

til behandling i 2010.

I 2009 blev der også underskrevet en udnyttelsestilladelse.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Udnyttelsestilladelser

Molybdæn i Malmbjerg, Jameson Land

Malmbjerg Molybdenum A/S fik i januar 2009 en

udnyttelsestilladelse til molybdænforekomsten ved

Malmbjerg i Østgrønland. Molybdæn bruges i stållegeringer

og som smøremiddel.

Grundet et kraftigt fald i verdensmarkedsprisen på

molybdæn, er etableringen af minen foreløbigt stillet i

bero. Anlægsfasen vil blive igangsat når de økonomiske

konjunkturer er i bedring, og er beregnet til at vare

3–4 år.

Forekomsten skønnes at udgøre 329 millioner tons

malm med en gennemsnitlig lødighed på 0,16 % MoS 2

(molybdenit). Selskabet forventer dagligt at bryde

minimum 50.000 tons malm og gråbjerg, og oparbejde

ca. 30.000 tons malm.

Brydningen vil foregå i et åbent brud året rundt.

Malmen vil efter knusning blive udvundet på et

oparbejdningsanlæg på stedet. Koncentratet vil herefter

blive transporteret via en 75 km lang grusvej

sydpå til et anlagt kajanlæg, og videre med skib til salg

på verdensmarkedet.

“På trods af finanskrisen var 2009 endnu et år med

stor interesse for efterforskning i Grønland”

11


12

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Fra GEUS togt i Østgrønland i 2009

RÅSTOFDIREKTORATET


Malmbjerg Molybdenum A/S har en budgetteret levetid

for minen på 20 år, inkl. anlægsfasen på 3–4 år.

Selskabet forventer, at der vil være ca. 600 ansatte i

anlægsfasen og ca. 480 personer i produktionsfasen.

Forud for udnyttelsestilladelsen er der, som loven

foreskriver, blevet foretaget store miljø- og naturundersøgelser

på Jameson Land. Da et hjørne af det

oprindelige Ramsar-område Heden indgår i udnyttelsestilladelsen,

er der blevet udpeget et Ramsarerstatningsområde

i Ørsted Dal nordøst for tilladelsesområdet,

med et tilhørende omfangsrigt moniteringsprogram.

Udpegningen af erstatningsområdet er

foregået i dialog med Miljø- og Naturstyrelsen, By- og

Landskabsstyrelsen samt Ramsar-Sekretariatet.

Bly og zink ved Uummannaq

Black Angel Mining A/S og Naalakkersuisut underskrev

den 21. maj 2008 en udnyttelsestilladelse for

genåbningen af den gamle bly-zink mine Sorte Engel

ved Maarmorilik i Qaasuitsup Kommunia.

Den planlagte udnyttelse er primært rettet mod bly og

zink, sekundært mod sølv. Brydningen vil foregå i den

gamle bly- og zinkmine ved udtagning af de eksisterende

piller i minen. Selskabet forventer at ca. 35 % af

Molybdæn

Molybdæn er et legeringsmetal der i naturen hyppigst

findes som mineralet molybdenit også kaldet molybdænglans

(MoS 2). Mineralet er meget blødt med hårdhed

på 1–1,5 som ved berøring er gråblåligt afsmittende.

Det er ligeledes velegnet som smøremiddel. En

anden vigtig anvendelse er som legering med jern,

hvorved der kan fremstilles meget stærke og resistente

stålprodukter, som anvendes i forbindelse med

f.eks. olieplatforme, atomkraftværker og rørledninger

til olie og gas.

Molybdenit findes flere steder i Grønland, men især

forekomsten ved Malmbjerg i Østgrønland er vigtig, da

det er en af verdens største.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 13

de efterladte søjler vil kunne brydes. Efter brydning vil

malmen blive oparbejdet til koncentrat inde i selve

minen. Herefter bliver det transporteret med en

tovbane til et kajanlæg ved Maarmorilik, hvorfra det

udskibes.

Projektet er fortsat i anlægsfasen, hvor produktionsanlæg

og infrastruktur er ved at blive genopbygget.

Dette indbefatter anlæggelse af en kabelbane fra

minelejren til minen. I 2009 blev den nedre del at

kabelbaneterminalen konstrueret og i foråret 2010

påbegyndes konstruktionen af den øvre terminal.

Selskabet har endvidere etableret beboelsesbygninger,

vandværk samt en satellitstation.

I 2010 forventer Black Angel Mining A/S at få bygget

selve kabelbanen og oparbejdningsanlægget samt at

udvide minelejren med det formål at starte produktion

i slutningen af 2010. Brydning af pillerne i den gamle

mine forventes alene at kunne vare til ca. 5 års produktion.

Selskabet forventer herefter at forlænge

produktionen med yderligere minimum 15 år ved brydning

af satellitforekomster i nærheden af minen.

I driftsfasen forventes minen at skabe ca. 120

arbejdspladser.

Olivin

Olivin er et silikatmineral der naturligt forekommer på

en stor del af kloden. Det består af en blanding af

mineralerne forsterit og fayalit, som repræsenterer

henholdsvis magnesium- og jernrige forbindelser, hvor

den grønlandske olivin er næsten ren forsterit.

Materialet har egenskaber som højt smeltepunkt og

høj vægtfylde. Olivin anvendes ved stålproduktion

som slaggedanner, til sandblæsning og til støbesand.

Der er et verdensmarked for olivin som slaggedanner

på ca. 4 mio. tons pr. år, mens markedet for sandblæsning

og støbesand er noget højere.


14

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Brydning af olivin i Fiskefjorden

Den 30. juni 2005 blev Seqi Olivine A/S meddelt en

udnyttelsestilladelse til brydning af industrimineralet

olivin fra forekomsten Seqinnersuusaq i Fiskefjorden i

Qeqqata Kommunia. Selskabet ændrede i 2007 navn

til Minelco A/S.

I foråret 2007 var infrastrukturen færdig, og produktionen

blev påbegyndt. Brydningen af olivin foregår i

et åbent brud, som det kendes fra almindelige stenbrud.

Forekomsten er estimeret til 150 mio. tons, og

der er i perioden 2005-2009 brudt ca. 1.700.000 tons

olivin.

Inden udskibning bliver råolivinen knust og sorteret i

forskellige fraktioner og kvaliteter efter den konkrete

anvendelse. Transporten af olivin fra Fiskefjorden

foregår som massegods (’bulk’) på fragtskibe med en

lastekapacitet på op til 50.000 tons.

Olivinen skal hovedsageligt udskibes til det europæiske

marked, men selskabet har også planer om at

introducere den grønlandske olivin til det nordamerikanske

marked.

Ved olivinminen er der ansat ca. 28 personer.

Minelco A/S har primo 2010 meddelt at de økonomiske

resultater af minedriften ikke har levet op til selskabets

forventninger, bl.a. grundet høje udgifter til

fragt af olivinen. Der vil blive igangsat en nedlukning af

minen, herunder fjernelse af bygninger, kajanlæg,

udstyr, ligesom der vil ske en oprydning i området. Der

er stillet garanti for gennemførsel af nedlukningsplanen.

Guldproduktion i Grønland

Angel Mining (Gold) A/S overtog i august 2009 guldminen

Nalunaq fra Nalunaq Gold Mine A/S. Minen

havde været midlertidigt nedlukket fra ultimo marts

2009 efter at have været i produktion i over 4 år. Der

er i minens levetid blevet brudt i alt 368.300 tons

malm.

Guldet ved Nalunaq findes i en kvartsåre på 0,1-2,0

meter med en gennemsnitstykkelse på 0,7 meter.

Guldet findes som små korn, hvis størrelse varierer fra

mikroskopisk til nogle få millimeter i diameter.

Angel Mining (Gold) A/S vil anvende en anden brydningsmetode

end tidligere anvendt, den såkaldte stigende

rum og søjle-metode. Malmen vil blive oparbejdet

på stedet, og det vil således være muligt at forarbejde

malm, der tidligere blev fravalgt på grund af for

lavt indhold af guld. Efter brydning vil malmen blive

transporteret til procesanlægget placeret inde i

minen, hvor malmen vil gennemgå en mekanisk oparbejdning.

Selskabet har planer om at udvide bearbejdningen

af malmen, så der også sker en kemisk oparbejdning

ved anvendelse af cyanid, for på den måde at

optimere udvindingen.

Slutproduktet fra minen er doré, som er mængden af

udvundet guld og sølv samt diverse urenheder, der er

tilbage efter fjernelse af oxideret bly. De rå guldbarrer

(doré) fragtes til Schweiz til afsluttende oparbejdning

til rene guldbarrer.

Angel Mining (Gold) A/S budgetterer som udgangspunkt

med en samlet levetid for minen på 5 år, dvs. til

2014, og forventer at have en bemanding på ca. 60

personer.

Feltopfølgning i 2009 fra

Præstefjorden ved Nuuk, hvor

man ledte efter korund (rubin).


RÅSTOFDIREKTORATET

Efterforskningstilladelser

Korund/Rubin

Der er i de senere år af det canadiske selskab True

North Gems Inc., gennemført en systematisk efterforskning

efter korund/rubiner ved Qeqertarsuaatsiat

i Vestgrønland.

I perioden 2007–2009 har selskabet bl.a. udført

boringer og taget prøver i området. Boringer fra 2008

gav meget positive resultater; ud af de 19 borede huller

indeholdt 14 af disse signifikante koncentrater af

korund som rubin og safir. I alt har True North Gems

fundet korund/rubiner og pink (lyserød) safir i 45 af 65

borehuller. Der er udtaget i alt 194,4 ton af den

korund/rubin- og safirbærende bjergart med henblik

på at vurdere det økonomiske potentiale af forekomsten.

Råmaterialet inddeles i materiale af ædelstenskvalitet

(’gem grade’) og materiale af lavere kvalitet (’neargem

grade’). Korund (rubiner og safir) med ædelstenskvalitet

bliver derefter inddelt i forskellige fraktioner

baseret på stenenes farve og gennemskinnelighed.

Størstedelen af det udtagne materiale er fra lokaliteten

Aappaluttoq. Denne lokalitet er den mest lovende

i området, og den mineraliserede zone er mellem en og

to meter bred.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 15

I 2009 blev der, foruden den fortsatte geologiske

kortlægning af området, indsamlet en 3 ton prøve af

løst materiale fra søkanten ved Aappaluttoq, som blev

opkoncentreret for at få et estimat af den mængde

korund, der transporteres ned i søen. Ydermere blev

der foretaget en bathymetrisk undersøgelse af søen

som en del af et miljøstudie forud for en eventuel

ansøgning om udnyttelsestilladelse. Områdets muligheder

rent infrastrukturmæssigt blev ligeledes undersøgt.

True North Gems Inc. arbejder hen imod en præsentation

af et lønsomhedsstudie i 2010 og forventer at

indlevere en udnyttelsesansøgning senere på efteråret

2010 eller i foråret 2011. En åben mine vil tidligst

kunne etableres i 2011 og forventes at have 30

ansatte.

Korund/Rubin

Rubin er betegnelsen for en stærkt rød variant af

mineralet korund (Al 2O 3). Korund med andre farver

omtales som safir, med farven nævnt først, fx, blå,

farveløs, pink (lyserød) osv. Rubin er en ædelsten med

hårdheden 9, det næsthårdeste mineral i naturen efter

diamant. Rubin er en af de mest eftertragtede

ædelsten i verden, med priser der ofte overgår diamanter.

Rubiner fra Fiskenæsset har været kendt siden

1960erne. På denne lokalitet optræder rubin ofte

sammen med pink safir, som begge regnes for eftertragtede

ædelsten.


16

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Sjældne jordartsmetaller

Det australske selskab Rimbal Pty. Ltd. undersøger en

eudialyt- og feldspatsforekomst ved Killavaat

Alannguat (Kringlerne) sydøst for Narsaq i Sydgrønland.

Eudialyt og feldspat forekommer sammen med mineralet

arfvedsonit i bjergarten kakortokit. Forekomsten

er karakteriseret ved at have et højt indhold

af niobium, tantalum, zirkonium, feldspat og sjældne

jordartsmetaller. Ressourcen er vurderet til 3 milliarder

ton.

I 2009 har selskabet fokuseret på udførelse af diverse

metallurgiske forsøg på bulkprøver indsamlet i

2007. Resultaterne af disse forsøg vil være en vigtig

del af det lønsomhedsstudie, som selskabet forventer

at indlevere i vinteren 2010 med henblik på ansøgning

om udnyttelsestilladelse i slutningen af 2010 / starten

af 2011.

Som et led i lønsomhedsstudiet, har Rimbal Pty. Ltd. i

2008 bl.a. genvurderet placering af et fremtidigt

oparbejdningsanlæg, genvurderet miljøforholdene og

indsamlet prøver i denne forbindelse.

Eudialyt

Eudialyt er et rødt silikatmineral med en hårdhed på

5 – 5,5 indeholdende bl.a. zirkonium og sjældne jordartsmetaller.

Eudialyt forekommer relativt sjældent i

naturen. Mineralets grundstoffer benyttes f.eks. i

elektronikindustrien, i materialer til atomkraftværker,

ved fremstilling af stål, og i batterier, hvor det ofte

erstatter mere giftige metaller. Mineralet anvendes

også som smykkesten.

Selskabet Hudson Resources Inc. har en efterforskningstilladelse

ved Sarfartoq sydvest for Kangerlussuaq,

hvor de er i gang med at efterforske en karbonatitforekomst.

Karbonatitten er omkring 13 x 8 km

stor, og indeholder høje værdier af niobium, tantalum,

uran og sjældne jordartsmetaller.

Feltarbejdet i 2009 bestod af geologisk rekognoscering

og kortlægning, en geofysisk undersøgelse,

samt indsamling af bjergarts- og bæksedimenter.

Efter indsamling af 172 bjergartsprøver lokaliserede

selskabet 3 borelokaliteter, og foretog 9 boringer på i

alt 1.330 boremeter. Resultaterne fra borelokaliteten

ST1 indikerer forekomsten af et højlødigt, overfladenært

legeme med stor tonnage. Ydermere viser resultaterne

fra ST1 og borelokalitet ST40, at en stor procentdel

(25–54 %) af de sjældne jordartsmetaller er

neodymium og phraseodymium, som begge er højt

efterspurgt og har en meget stor markedsværdi.

Prisen for neodymium og phraseodymium ligger på

mellem $15–35 pr. kg. Neodymium og phraseodymium

benyttes bl.a. til supermagneter, som anvendes i

eksempelvis vindturbiner, harddiske og hybridbiler.

Der er 2,5 km imellem de to lokaliteter, og feltarbejde

i 2010 skal undersøge, hvorvidt de to områder er sammenhængende.

OLE JOHNSEN, GEOLOGISK MUSEUM


Selskabets feltaktiviteter i 2010 starter i marts og

inkluderer bl.a. en geofysisk undersøgelse, et 5.000

meter boreprogram, og fortsættelse af miljøstudier

som skal indgå som del af et prælønsomhedsstudie.

Diamant

Hudson Resources Inc. foretog i 2009 et mindre feltprogram

på deres grønlandske diamantprojekt ved

Sarfartoq sydvest for Kangerlussuaq. Der blev indsamlet

ca. 350 kg prøvemateriale, som blev sendt til

Canada til videre analyse. I 2008 borede selskabet

over 4.000 meter, hvoraf ca. 90 % af disse boringer

indeholdt diamantbærende kimberlit.

I Sarfartoq-området er der i alt fundet 1.740 makrodiamanter

med en kornstørrelse over 0,85 mm i tre

dimensioner. Målt i karat er der processeret mere

end 108 karat fra forekomsten. Den største af

diamanterne er på 2,5 karat, hvilket er den største

diamant fundet i Grønland til dato.

Selskabet vurderer at kimberlitlaget med diamanter

kan følges mere end 2.000 meter i forhold til den

oprindelige vurdering på 700 meter. Kimberlitlaget

hælder ca. 20°.

Avannaa Exploration Ltd. efterforsker diamantpotentialet

af diamantbærende lamprofyrgange i Diskobugten.

I 2009 blev der bl.a. foretaget bjergartsindsamling,

prospektering og udtagning af to bulkprøver på henholdsvis

11 og 3,2 tons. Selskabet indsamlede mere

end 85 km geofysiske data med det formål at kortlægge

udbredelsen af forekomsten under de glaciale

aflejringer. Derudover foretog selskabet en aeromagnetisk

undersøgelse til lokalisering af lamprofyrgangene

ved hovedlokaliteten Ataa. Resultaterne indikerer,

at gangen ved Ataa er mindst 1,8 km lang.

Avannaa Exploration Ltd. har i alt fundet 1.598 diamanter

i området, inklusiv 10 makrodiamanter i en

434 kg prøve fra 2008.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 17

Jern

Det engelske selskab London Mining Greenland A/S

har en efterforskningstilladelse ved Isua, ca. 120 km

nordøst for Nuuk, hvor de undersøger en stor jernforekomst.

Området har været efterforsket af forskellige

selskaber siden 1960’erne, men med moderne teknologi

er der fornyet tro på, at ressourcen kan udnyttes.

Ressourcen fortsætter ind under indlandsisen, og er

vurderet til 951 mio. tons malm med en lødighed på

36 % jern, med en cut-off grænse på 20 % Fe.

I 2009 blev der gennemført et større boreprogram for

at forbedre ressourceestimatet. Der blev boret i alt

3.859 boremeter, hvoraf over 2.750 boreprøver blev

udtaget til analyse. Prøverne blev transporteret til

ActLabs i Nuuk til knusning og herefter til Canada til

analyse. Selskabet forventer at gennemføre et tilsvarende

stort boreprogram i 2010.

Boreprogrammerne er en del af det lønsomhedsstudie,

som selskabet er i gang med at lave. Som led i

dette blev der i 2008 bl.a. udført omfattende miljøstudier

for at kortlægge områdets dyre- og planteliv

samt gennemført arkæologiske studier i samarbejde

med Grønlands Nationalmuseum.

Foruden sine egne aktiviteter, foretog London Mining

Greenland A/S i 2009 også en oprydning af 3 store

bunker med prøveposer indeholdende materiale fra

historisk efterforskning foretaget ved Isua før selskabet

overtog området.

London Mining Greenland A/S arbejder frem mod

en ansøgning om udnyttelsestilladelse i 2011–12.

De foreløbige planer for projektet inkluderer en

åben-mine og et forarbejdningsanlæg tæt ved forekomsten,

hvor knusning og grovsortering vil finde

sted. En eventuel produktion forventes at starte op i

2014/2015 med en årlig produktion på omkring

10 mio. tons malm.


18

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Guld

NunaMinerals A/S efterforsker guldforekomster i

Godthåbsfjorden ved Nuuk. Hovedlokaliteterne er

Storø og Qussuk.

Qussuk-lokaliteten er lovende pga. den store udbredelse

af guldet. Guldet er udbredt i et lag af vulkansk

oprindelse, og er bundet til denne vulkanske formation

(amfibolit). På Qussuk blev der i 2008 bl.a. boret 25

huller med en samlet længde på 3.430 meter, hvor der

blev observeret synligt guld i 7 af borekernerne. Som

opfølgning på resultaterne fra 2008 foretog

NunaMinerals A/S i sommeren 2009 13 boringer og

indsamlede ca. 150 bjergartsprøver. Resultaterne

afventes.

Siden 2003 har selskabet gennemført efterforskning

på Storø, og har foretaget over 8.000 meter boringer i

området. En stor del af guldet sidder ujævnt fordelt i

bjergarten, hvilket er medvirkende til et meget varierende

indhold af guld i prøverne. De analyserede bjergartsprøver

fra Storø indeholder op til 40 g/t guld,

men gennemsnittet er sandsynligvis på omkring 5 g/t.

I 2010 forventer selskabet at foretage yderligere

5.000 meter kerneboringer samt at udtage bulkprøver

af den guldholdige "Main zone" på Storø.

Et lønsomhedsstudie forventes påbegyndt i 2012.

NunaMinerals A/S har en efterforskningstilladelse,

Vagar, bl.a. på Niaqornaarsuk-halvøen i Sydgrønland,

som selskabet undersøger for guld. Guldet forekommer

i sedimentære flodaflejringer (kaldet placerguld).

I 2009 gennemførte selskabet omfattende feltarbejde

på halvøen, hvor selskabet bl.a. indsamlede

omkring 900 sedimentprøver og gennemførte 42

boringer på i alt 1.001 meter. Herudover udtog selskabet

2 bulkprøver på hver ca. 100 tons for at få

nok materiale til en estimering af guldværdien.

Bulkprøverne blev udtaget fra Niaqornaarsuk deltaet

og fra Qoorormiut deltaet, og materialet blev efterfølgende

opkoncentreret til 200 kg. Foreløbig er der i

disse deltaaflejringer konstateret guld.

NunaMinerals A/S forventer at udføre et lignende

boreprogram samt påbegynde et præ-lønsomhedsstudie

i 2010.

Zink

Efterforskningsselskabet Ironbark Zinc Limited har

en efterforskningstilladelse ved Citronen Fjord i

Nordgrønland, hvor de undersøger en bly-zinkforekomst.

I området er der foretaget over 200 boringer,

svarende til over 47.000 boremeter, hvoraf selskabet

har stået for de 13.574 meter.

I sommeren 2009 blev der boret 23 huller på i alt

2.345 meter inklusiv 5 geotekniske borehuller, indsamlet

bjergartsprøver samt foretaget geologisk

rekognoscering. Resultaterne fra sommerens feltarbejde

støtter selskabets geologiske model og har

ført til en malmressource på 102 mio. tons. med 4.7 %

Zn + Pb ved 2 % Zn cut-off grænse.

Forekomsten er åben for mineraliseringer i de fleste

retninger, og boringer udenfor tidligere definerede

malmzoner forventes at øge ressourcen markant.

Ironbark Zinc Limited forventer at gennemføre et

større boreprogram i 2010 som et led i det igangværende

lønsomhedsstudie, som forventes afsluttet i

slutningen af 2010.

Varde på

Kuannersuit i Sydgrønland

med udsigt over Narsaq.


RÅSTOFDIREKTORATET

PGE (Platin Gruppe Elementer)

Siden 2007 har det australske efterforskningsselskab

Platina Resources Limited været licensholder på

forekomsten Skærgården nord for Kangerlussuaq i

Østgrønland. Efterforskningen er primært rettet mod

guld, palladium, platin, vanadium og titan.

Skærgårdsprojektet har været efterforsket af mange

forskellige selskaber igennem årene, og er fortsat

genstand for undersøgelser dels pga. de store ædelmetalressourcer

af palladium, guld og platin, men også

fordi forekomsten indeholder et stort titan- og vanadiumpotentiale.

Titan- og vanadium er ikke lønsomt i

sig selv på Skærgården, men som en totaludnyttelse

af forekomsten kan det være et bidrag til økonomien i

projektet. Selskabet har i 2009 gennemført et mindre

feltprogram på Skærgården, hvor borehulslokaliteter

planlagt for 2010 blev besøgt. Selskabet er i gang med

et præ-lønsomhedsstudie.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009 19

Småskala minetilladelser

I 2009 blev der åbnet op for muligheden for lokalbefolkningen

til at søge småskala mineraltilladelser.

Småskala tilladelser meddeles kun til fysiske personer,

der er fast bosiddende og fuldt skattepligtige i

Grønland, og har haft folkeregisteradresse i Grønland

de forudgående 5 år. En småskala tilladelse er på

1 km 2 og den samme person må højst have 5 småskala

tilladelser i et kalenderår. I forbindelse med den nye

råstoflov med virkning fra 1. januar 2010 er mulighederne

indenfor småskala området blevet udvidet.

Det er nu muligt både at søge om en efterforskningsog

udnyttelses småskala tilladelse hver for sig eller

som én samlet tilladelse, samt at søge tilladelse både

med og uden eneret. En tilladelse uden eneret giver

tilladelse til, med håndholdte redskaber, at efterforske

for mineraler overalt indenfor en kommune med

undtagelse af licensbelagte områder.

I 2009 blev der tildelt 1 småskala efterforskningstilladelse

med eneret til et område på Storø ved Nuuk,

hvor rettighedshaver leder efter korund. Samme rettighedshaver

blev i starten af 2010 tildelt 1 småskala

udnyttelsestilladelse med eneret samme sted.


20 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

“Atlantic Explorer” udførte

3D-undersøgelser for

Husky Energy ved Disko Vest

i løbet af 2009.

“Ved alle råstofprojekter foretages der

en videnskabelig uafhængig miljøvurdering”

HUSKY ENERGY


Statistik på olieområdet

I forbindelse med Disko Vest udbudsrunden og tildelingen

af tilladelser til efterforskning og udnyttelse af

kulbrinter i Åben Dør området, er der sket en markant

stigning i antallet af kulbrinteefterforsknings- og

udnyttelsestilladelser. Det samlede areal af tilladelsesområderne

er derfor ligeledes steget markant fra

blot 14.231 km 2 i 2001 til 130.000 km 2 i 2008. Der er

ikke tildelt yderligere licenser i 2009.

Som led i arbejdsprogrammerne for de tildelte tilladelser

i det vest- og sydvestgrønlandske havområde,

er licenshaverne forpligtiget til at indsamle store

mængder seismiske data. Der er derfor sket en betydelig

stigning i den mængde seismik, der er blevet

indsamlet. I tillæg til dette er der udenfor tilladelses-

Olieefterforskning i Grønland i perioden 2001-2009

pr. 31. december 2009

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

områderne endvidere geofysiske selskaber, der i kraft

af forundersøgelsestilladelser, har indsamlet seismik

med henblik på videresalg til olieselskaber. Derudover

er der de seneste to år ligeledes blevet indsamlet

store mængder aeromagnetisk og aerogravimetriske

data offshore Grønland.

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Antal forundersøgelser 9 10 11 9 9 11 11 17 23

Antal efterforsknings- og

udnyttelsestilladelser

Antal km 2 dækket af

efterforskningstilladelser

2 1 1 1 2 2 6 13 13

14.231 3.985 3.985 3.985 6.882 6.882 55.119 130.000 130.000

Indsamlet 2D seismik (i km.) 4.680 6.742 8.792 0 5.673 6.630 7.072 31.679 28.800

21


22 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Statistik på mineralområdet

Ved udgangen af 2009 var der i alt meddelt 11 forundersøgelser

og 71 efterforskningstilladelser, 4 udnyttelsestilladelser

og en småskala efterforskningstilladelse

i Grønland. På efterforskningsniveau er der derfor

sket en lille fremgang i forhold til udgangen af

2008. Udover de 71 tildelte tilladelser var der ved

udgangen af 2009 24 efterforskningstilladelser under

ansøgning, herunder 3 ansøgninger under særlige

vilkår for Nord- og Østgrønland, samt 4 udvidelser af

allerede aktive tilladelser. Den lille nedgang på forundersøgelsestilladelser

fra 2008 til 2009, skyldes

udløb af tidligere tildelte 5-årige forundersøgelsestilladelser.

Flere af disse er allerede genansøgt og der

er pt. 4 forundersøgelsestilladelser under ansøgning.

Der er sket en fremgang på mineområdet, hvilket

fremgår af forøgelsen fra 3 til 4 udnyttelsestilladelser.

Endelig blev den første småskala efterforskningstilladelse

tildelt i 2009. Der var ved udgangen af 2009

yderligere 2 småskala tilladelser under ansøgning,

herunder en til efterforskning og en til udnyttelse.

Efterforskningen fordeler sig på flere store projekter,

der alle har stort potentiale. Omkring Nuuk er der

store projekter rettet mod guld (NunaMinerals A/S),

mod jern (London Mining Greenland A/S) samt rubin

(True North Gems). I Sydgrønland er de store projekter

rettet mod sjældne jordartsmetaller (Greenland

Minerals and Energy) og Rimbal Pty Ltd har siden

2001 foretaget mineralefterforskning ved Kringlerneforekomsten

rettet specielt mod zirkonium og

biproduktfølgemineraler som niobium, tantalum og

sjældne jordartsmetaller. Ved Nanortalik er guldminen

ved Nalunaq overdraget til en ny ejer som påtænker

opstart af produktion i 2010. I Østgrønland bliver

Skærgårdsforekomsten fortsat efterforsket af

Platina Resources Ltd. og resultaterne er lovende.

Mineralefterforskning i Grønland i perioden 2001 – 2009

(kun aktive tilladelser)

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Antal forundersøgelser 6 6 11 12 12 12 14 14 11

Antal efterforskningstilladelser

Antal udnyttelsestilladelser

19 17 19 22 33 29 63 68 71

0 0 1 1 2 2 2 3 4

Antal småskalatilladelser – – – – – – – – 1

Antal km 2 dækket af

efterforskningstilladelser

Samlede efterforskningsforpligtelser

(DKK mio.)

Samlede efterforskningsudgifter

(DKK mio.)

10.264 5.956 5.714 8.560 12.986 14.782 23.379 24.578 19.306

40,5 25,8 23,8 30,5 47,7 46 83 103 124

111,8 20,8 44,9 66,2 191 135 471 497 *

Antal boremeter i alt 4.071 112 3.195 6.862 25.146 18.101 18.118 45.053 *

*) Endelige tal for 2009 er endnu ikke opgjort.


I Nordøstgrønland, Citronen Fjord, udforskes et stort

projekt rettet mod zink (Ironbark Zinc Ltd.). Derudover

bliver der efterforsket en del diamanter i Vestgrønland.

Det er ikke kun området syd for Kangerlussuaq

i Vestgrønland som er lovende, men også

området omkring Disko og Nuussuaq-halvøen har vist

sig at indeholde diamanter.

De samlede afholdte udgifter til efterforskning i 2008

var DKK 497 mio. hvilket er et rekordår i Grønlands

efterforskningshistorie. Niveauet er dermed lidt højere

end det tidlige rekordår fra 2007, hvor de samlede

efterforskningsudgifter var på DKK 471 mio. Det

skyldes især, at der er flere licenser, der er nået langt

i processen og på vej mod udnyttelse. I fasen op mod

lønsomhedsundersøgelsen foretages store boreprogrammer

og prøvesprængninger, ligesom der udføres

miljøundersøgelser. Det høje udgiftsniveau til efterforskning

indikerer, at mineralefterforskningsselskaberne

har tiltro til, at der er muligheder for

øko-nomisk succes ved mineraludvinding i Grønland.

Der blev i alt boret 45.053 meter i 2008, mens tallene

for 2009 endnu ikke er opgjort.

Da den økonomiske rapportering for aktiviteter i 2009

først foreligger efter den 1. april 2010, kan de samlede

udgifter til efterforskning ikke oplyses på nuværende

tidspunkt.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Guld i borekerne fra efterforskning

ved Qussuk i Godthåbsfjorden

udført af NunaMinerals.

23

NUNA MINERALS


RÅSTOFDIREKTORATET

24

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Information – hjemme og ude

Lokale aktiviteter

Der var igen i 2009 en stor interesse i befolkningen for

at lære mere om grønlandske sten og mineraler.

Foruden de mange indsendte stenprøver til det nationale

mineraljagtprogram Ujarassiorit, har Råstofdirektoratet

i årets løb bl.a. undervist skoleklasser og

i samarbejde med Lars Poort fra Inerisaavik medvirket

til tiltag til forbedring af skoleundervisningen indenfor

geologiområdet.

Ujarassiorit - Mineraljagten

Råstofdirektoratet har igen i 2009 gennemført

Ujarassiorit, som er den landsdækkende mineraljagt

for amatørgeologer. Ujarassiorit kan karakteriseres

som græsrodsefterforskning, hvis formål stadig er at

drage fordel af befolkningens lokale kendskab i geologernes

jagt efter nye mineralforekomster, samt at

fremme viden og stimulere interessen for mineraler,

bjergarter samt mineralefterforskning i Grønland.

På trods af at Ujarassiorit nu har kørt i 20 år, er mineraljagten

stadig utrolig populær. Der er i 2009 indsendt

955 stenprøver, hvoraf 216 prøver blev sendt til

analyse hos ActLabs laboratoriet i Nuuk. De indsendte

prøver bidrager med nye oplysninger om muligheder

for at finde nye mineralforekomster i Grønland. De

kemiske analyser har vist adskillige prøver med kobber,

molybdæn, mangan, sjældne jordarter og guld.

Herudover var der smykkestensprøver og flere kimberlitprøver

(værtsbjergart for diamanter). De indsamlede

prøver er indsendt fra hele Grønland.

Geografisk er præmierne fordelt fra Siorapaluk i

Nordvestgrønland til Narsaq i Sydgrønland og Tasiilaq

i Østgrønland.

Præmiekomiteen, som består af geologer fra

Råstofdirektoratet og GEUS, har kåret nedennævnte

mineraljægere som vindere af mineraljagten 2009.

Der blev i 2009 uddelt i alt 120.000 skattefrie kr.

GrønlandsBankens Erhvervsfond, NunaMinerals A/S,

Quadra Mining Ltd. og Greenland Minerals and Energy

Ltd. bidrog alle med 40.000 kr. til den samlede præmiesum.

Endvidere bidrog Avannaa Resources Ltd.,

Hudson Resources Inc., Grontmij Carl Bro A/S og

NunaMinerals A/S alle med 10.000 kr. til den samlede

præmiesum.

Fra Råstofdirektoratets

feltopfølgning på Ujarassiorit,

Præstefjorden ved Nuuk


1. præmie

En stenprøve fra fast fjeld vest for Tasiilaq (Nagtivit)

udløste en 1. præmie på 55.000 skattefrie kroner.

Prøven er en amfibolitisk bjergart med korund (pink

safir). Rubin er tidligere rapporteret fra Sydøstgrønland,

men ikke fra området, hvor prøven er

indsamlet. Den indsendte prøve er indsamlet af

Vittus Sakæussen fra Tasiilaq.

2. præmie

Vinderen af 2. præmien på 25.000 skattefrie kroner

har indsendt en pegmatit med molybdæn. Prøven har

et indhold af molybdæn på 0,27 %. Prøven er

fra Niaqornarsuaq nord for Kullorsuaq indsendt af

Jens Martin Jensen.

3. præmie

Der blev uddelt to 3. præmier på hver 10.000 skattefrie

kr.:

En manganmalm (pyrolusit) som indeholder en stor

mængde af sporstofferne bly (0,13 %), zink (0,14 %),

barium (0,27 %), lanthan (0,52 %), strontium (0,16 %)

og gallium (0,015 %). Prøven er fra Qassiarsuk og er

indsamlet af Jonas Enoksen fra Narsaq.

En kobolt-nikkel malmprøve bestående af safflorit,

skutterudit og löllingit. Prøven er fra Inglefield Land

og indsamleren er Peter-Jakob Hendriksen fra

Siorapaluk

4. præmie

Der var fire 4. præmier på hver 5.000 skattefrie kr.:

En kvartsåre med jernsulfider og kobberkis (> 1 % kobber)

og 0,2 g/t guld. Prøven er fra Qeqertarsuatsiaat

og indsamlet af Tonny Frederiksen.

En basaltisk breccie med jernsulfider indeholdende

0,17 g/t guld. Prøven er indsamlet ved Sermiligaaq i

Tasiilaq-området af Ignatius Mathiassen fra Tasiilaq.

En kvartsåre med jernsulfider med 0,1 % kobber og

0,06 % molybdæn. Prøven er fra Qasigiannguitområdet

og indsamleren er Anda Olsvig.

En gnejs med jernsulfider med et kobberindhold på

0,7 % og 12,7 g/t sølv samt lidt guld. Prøven er fra

Kapisillit, og indsamleren er Bendt Josefsen.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

International markedsføring

I den internationale råstofverden er det af afgørende

betydning, for at tiltrække råstofindustrien til et

’frontier’-område som Grønland, at der kan fremvises

geologiske data og undersøgelser, som sandsynliggør

undergrundens mulighed for kommercielle råstofforekomster.

Regionale geologiske aktiviteter såsom geologisk

kortlægning har typisk været offentligt udførte

undersøgelser. Specifikke projekter kunne derefter,

på baggrund af de regionale data og undersøgelser,

hurtigere vurderes som lovende. Olie- og mineselskaberne

kunne derfor gå direkte til at gennemføre mere

detaljerede og kostbare undersøgelser, afhængig af

målet for råstofeftersøgningen. Denne rollefordeling

på råstofscenen er gradvis forstærket i de seneste år,

hvorfor der forventes og efterspørges en mere og

mere nuanceret indsats fra det offentliges side. Som

følge heraf er det i visse tilfælde nødvendigt, at det

offentlige selv går ind og udfører mere vidtgående

geologiske og geofysiske undersøgelser for at modne

projekter. Råstofdirektoratet udfører med bistand fra

samarbejdspartnerne flere af den type relevante aktiviteter.

Med sådanne offentlige aktiviteter øges også mulighederne

for at kunne gennemføre en solid markedsføringsindsats

af det grønlandske råstofpotentiale,

ved deltagelse i internationale messer og udstillinger,

udgivelse af nyhedsbreve til industrien, offentliggørelse

af publikationer i internationale tidsskrifter,

promovering via Internettet samt direkte markedsføringstiltag

overfor udvalgte internationale selskaber.

25


26 RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

Deltagelse i råstofmesser, konferencer

og direkte markedsføring

Råstofdirektoratet deltog i 2009 blandt andet i følgende

markedsføringsarrangementer og konferencer:

• British Columbia and Yukon Chamber of Mines,

Cordilleran Roundup, Vancouver, Canada.

26. – 29. januar.

• NAPE EXPO,

GRB Convention Centre, Houston, Texas, USA.

4. – 8. februar

• Prospectors and Developers Association of Canada

(PDAC): International Convention and Trade Show,

Toronto, Canada. 6. – 9. marts.

• 7th Petroleum Geology Conference,

Queen Elizabeth II Conference Centre, London, UK.

30. marts – 2. april.

• American Association of Petroleum Geologists

(AAPG): International Conference and Exhibition

Denver USA. 5. – 9. juni.

Beretning om råstofaktiviteter i Grønland 2009

© Råstofdirektoratet juni 2010.

Udgivet af Råstofdirektoratet.

Postboks 930, DK-3900 Nuuk, Grønland

Tlf.: +299 346800. Fax: +299 324302

www.nanoq.gl; bmp@nanoq.gl

• Diggers & Dealers,

Kalgoorlie, Australia.

3. – 5. august.

• Mineral Resources Review,

Delta St. John's Hotel and Conference Centre,

Newfoundland. 5. – 7. november.

• Parallel-event under klimatopmødet COP-15,

”In the Eye of Climate Change”

på Nordatlantens Brygge i København

i dagene 11. – 20. december 2009.

Tilsvarende tidligere år deltog Grønland i messeaktiviteterne

i samarbejde med GEUS og Nunaoil A/S

med en fælles stand.

Udgivelse og tilrettelæggelse: Råstofdirektoratet

Grafik: Boman Qujan

Publikationen er udgivet på

grønlandsk, dansk og engelsk.


NUNA MINERALS

NunaMinerals på jagt efter guldforekomster

på Storø i Godthåbsfjorden.

RÅSTOFDIREKTORATETS ÅRSBERETNING 2009

27


www.bmp.gl Engelsk sproget

www.nanoq.gl Grønlandsk og dansk

Forside: Jernforekomster ved Isua nordøst for Nuuk.

Bagside: Borekerneprøver undersøges af London Mining Greenland.

Foto: Scott Boyce, London Mining Greenland A/S

More magazines by this user
Similar magazines