KUNiTUDiTILUNG

*9/9
KUNiTUDiTILUNG
VEt> CHARlOTTENBOKr
1 9 1 9
557.
S Z.
•

DEN FINSKE
KUNSTUDSTILLING
CHARLOTTENBORG
NOV.—DEC.
1919

Opsynet kan paavise, hvor Arbejderne er anbragte.
Fortegnelser med Angivelse af Priserne paa
de Arbejder, der er betegnede med *, udleveres
fra Kontoret.
Bemærkninger om Kunstnernes Fødselsaar og
Adresse er saavidt muligt anført.

UDSTILLINGEN AFHOLDES EFTER
INDBYDELSE AF
KOMITÉEN FOR UDSTILLINGEN
VED CHARLOTTENBORG
ÆRESPRÆSIDENTER:
Dr. juris, K. G. IDMAN, Kmd. af Dbg., overordentlig
Gesandt og befuldmægtiget Minister for Finland.
S. KEISER-NIELSEN, Minister for Undervisningsvæsenet.
KOMITÉ
WIKSTROM, EMIL, Professor, Ordførende.
BBUMMER-KORVENKONTIO, ARTTU, (for Kunst
sløjd).
COLLIN, MARCUS, Maler.
HALONEN, PEKKA, Maler.
JANSSON, VIKTOR, Billedhugger.
SAXELIN, INTO, Billedhugger.
SJOSTROM, WILHO, Maler.
THOMÉ, VERNER, Maler.
STJEBNSCHANTZ, TOBSTEN, Dr. phil., Direktør
for Kunstmuseet i Helsingfors. Sekretær.

• •

Den finske Udstilling paa Charlottenborg.
Straks ved Indgangen til den finske Udstilling
modtager den Besøgende en ejendommelig
farverig Hilsen fra et ældgam
melt Finland. Det er de vævede Tæpper
„Ryorne", som bringer den. De repræsenterer
en Folkekunst af reneste Støbning.
Som Tilfældet er med saa megen
Folkekunst er deres Oprindelse dunkel.
Ad historisk Vej kan de spores langt tilbage
i Tiden. Der er Forskere, som mener,
at de bringer Bud fra Hedenold. I
Bronzealderens Grave er der fundet teknisk
set beslægtede Vævninger. Sandsynligst
er det dog, at deres Oprindelse
maa sQges i Østen. De finske Ryors Teknik
staar i nøje Forbindelse med de orientalske
Tæppers, med de persiske og tyrkiske.
Dog formoder Sirelius, som i Udstillingens
Katalog har gjort Rede for
dem, at Kunsten at væve dem er kommen
søværts, vester fra til Finland. Deres Udbredelse,
som er begrænset til det sydvestlige
og mellemste Finland, kan tydes
den Retning. Hvorom alting er, de har
den umiddelbare Skønhed, som fanger
Interessen. De aabenbarer ikke nogen
stor Kunst, men en oprindelig Kunst, der
har sit Udspring dybt i Menneskenes
Sind, i den levende Menneskeheds ubrydelige
og uudryddelige Længsel efter Skønhed.
De er født i afsides Egne, men de
er ikke skabt af en Enkelts Snille, de har
den Rigdom, som kun findes, hvor der
bygges paa Slægters Arbejde, hvor mange
endrægtigt stræber mod samme Maal.
Det er Farverne, som giver Ryorne de­
res store Skønhed. Deres Ornamentik er
om oftest uden egentlig Særpræg. Men
de anvendte hjemmegjorte Plantefarver,
der i sig selv ejer en egen Skønhed, er
cnfte genialt udnyttede. Snart er de stemte
i dristige Modsætninger, snart er de vævede
sammen i blide Harmonier. I de Tæpper,
hvor alt er lykkedes, har Helheden en
betagende ofte vemodig Klang, fremmedartet
som det finske Nationalepos —
Kalevalas — mærkelige Skikkelser, Sangeren
„Wainamoinen", Smeden „Ilmarinen"
samt Glædens letsindige Svend
„Lemminkåinen".
Denne Faneglæde, denne Farvefantasi
genfindes i stor Udstrækning i den morue
linske Malerkunst, og hvor den gør
sig gældende, dér føles det, hvad enten
Kunstnerens Navn er finsk eller svensk, at
Værket har sin Rod dybt i Finlands Væsen,
dets Natur og Folk.
Den finske Billedkunst er ung. Føt
Midten af forrige Aarhundrede var der
slet ikke Tale om en saadan. De unge
Kunstnere maatte den Gang, som ogsaa
nu, drage udenlands for at finde Uddannelse
og Grundlag for deres Gerning. Men
under fremmed Himmel mister Modersmaalet
ofte noget af sin Oprindelighed.
Man maa derfor paa Udstillingen undres
over saa tit og saa vægtigt, det særegne
finske bryder igennem, ofte pludseligt og
spontant hos Kunstnere, hvis nationale
Ejendommelighed er bleven forvisket i
det Fremmede.
Den særegne finske Klang ejer ~Ragnar
Ekelunds Billede med Aspedistraen paa
Bordet med den hvide Dug ved Vinduet;
Farverne har her en særegen, harmonisk
Klarhed. Smukt staar ogsaa Lonberg.
Der er Sjæl i hans ligefremme, meget forenklede
Menneskeskildringer, blandt hvilke
Dameportrættet med dets dybe varme
Farver gør sig stærkt gældende. Det er.
dog nok saa overraskende Strenge, som
Marcus Collin anslaar i sine dystre Billeder.
Hans Haand er tung, men han kan
have et energisk og fast Greb om Kernen
i sine Motiver, og han formaar at give de
dunkle Farver, han særlig arbejder med,
eij, betydelig Fylde. Megen Stemning er
der saaledes i Billedet af Skomageren, og
i Skildrihgen fra Sørgehuset er der en
Understrøm af Humør, som synes s^eA*
den i finsk Kunst. ?
Julio Rissanens Arbejder bæres i fremtrædende
Grad af deres Monumentalitet i
Form og Farve. Men hans Stræben eftei
(Fortsætten Sido i.)
UUS Jill
GV*
p S&évsuge&m
bérlwhe!-
\ Jimnwdecens

Politikens Kronik*
Finske Malere.
Rukoko^kis Portræt af Sal-
Ilncp.
Ved Kunstforeningens Udstilling al
finsk Kunst i 1900 var det Axel Gallens
Kalevala-Billeder, der bragte mest
direkte Bud fra Hjemlandet, Denne
mærkelige Billed-Serie viste tydelig
Stræben mod en dekorativ-malerisk
Stil af samme nationale Præg som
Emnet.
En saadan understreget og bevidst
national Karakter kan ikke paiavises
hoa nogen af de Kunstnere, der nu
udstiller paa Charlottenborg, og hvis
Udstilling sikkert — trods Savnat af
\ f \ * \ ,
, \ r i i
v lrV\ ,\ v ii jf v i r
Gallén — tør betragtes som fyldig Repræsentation
baade for de forskollige
Strømninger i Finlands Kunst — de
alter nyeste dog udelukket — og for
denne Kunsts almene Niveau.
Hvad Gallén betød for den forrige,
det betyder Sallinen for den nuværende
finske Udstilling, noget som en Fane,
Et saadant Ban norm aer ke, der løfter
sig over Mængden, er uhyro
vigtigt for en FyHking Fremmede, der
kommer til os for at erobre nyt Land-
Er dette Land end nok saa venskabeligt,
paa. Forhaand nok saa beredt ti]
at lade sig indtage, vi stiller dog visse
* Fordringer til de kærkomne Gæster,
Vi forlanger slet ikke, 4t deres Kunst
skal ligne vor egen; det vilde være
interessantere, om den talte sit eget
Sprog, selv om vi skulde anstrenge os
lidt for at forstaa det.
De finske Kunstnere er for saa ridt
fremmedartede sjok, de ligner ikke os
Danske; men da Forbilleder, Flertallet
af dem følger mere eller mindre direkte,
er os jo ikke ukendte. Det kan
slet ikke undgaas, at Reminiscenser
fra andre Landes Kunst og Kunstnere
hvert Øjeblik stikker Hovedet frem bag
de fineko Malerier. Piaris, å la bonne
heure! Gézanne — nu, ja, den ensommo
bar jo avlet rigeligt Afkom i alle
Evrapas LandaJ Daumi«. tøtåaaeiigt
raas overalt. ij Jl
nokl Japan, nydeligt! Sverige, nærliggende!
Germania, der skal jo nogen
til det værste! — Da faar vi, til Held
for Finland, Øje paa nogle Billeder,
som bar deres Ansigt med de yderst
prægnant® Træk for sig selv, og i
Sallinens Kunst hilser vi Fanen. Alle
bliver vi maaske ikke enige om at
hylde den, men uden om den kan man
ikike komme, og derfor betyder dens
Indskrift dog for den finske Udstilling
noget som „In hoc signe vincas", et
Sejrens Tegn.
Sallinens Kunst er ikke blot væsensforskellig
fra vor egen; som man
forstaar, skiller den sig ogeaa stærkt
ud fra Omgivelserne. Den hævder sig,
især gennem Figurbillederne, som en
udpræget Personligheds Værk, (hvis
kraftige Puls har nøjeste Kontakt med
det bedste i vor ny« Tids Retning, uanset
Nationaliteten. Helt uden Forbindelse
med anden finsk Kunst er den
dog heller ikke. Visse Egenskaber, som
i kondenseret Mængde er til Stede hos
Sallinen, kan spores som væsentlige
Elementer i adskillige og ikke de ringeste
af hans Landsmænds Arbejder.
Set i Forhold til dansk Kunst for Eksempel
viser saadanne Arbejder den
Tendens til Forenkling og Pointering,
som hos Sallinen udlader sig i fuld
Efcrølosiom
f f | I /
S
Ingen af vor Samtids betydeligste
Kunstnere or eller har været
Charmør. Det umiddelbart indtagende
er ogsaa fremmed for Sallinens
Kuust. Kun paa ét Punkt maa enhver
indrømme særligt hans Hovedværk,
Laestadiansk Gudstjeneste, en sjælden
og uomtvistelig Skønhed. Som Stof og
Farve er dets Virkning i tilbørlig Distance
pragtfuld, straalendé som svær,
gammel Sølvbrokade.
Nærmere beset synes Kolorit og
Teknik ikke bodaarende. Disse raa,
brune Konturer, der hensynsløse over
for smaalig Korrektbed ofrer .alt for
den kraftige Karakteristik; disse Lyspartier,
hvor det bare Lærred skinner
frem mellem Ansigters og Hænders
sværtede Skygge eller den blaagraa og
grønlige Farvepaasætning for de enstonige
Dragters Vedkommende, virker
nærmest barbarisk ufølsomt. Kras og
frastødende haardhændet, paa Grænsen
af Karikatur er Gengivelsen af de
Almuetyper, Kunstneren helst sysler
med. Og dog er der i Skildringen af
Sekterernes uhyggelige Ekstase den
ægteste Patos, som adler de vulgære
Træk og løfter de grove Ansigter op
i en Sfære af Mystik, hvor den Korsfæstede
bøjer sig ned over sin Hjords
Udvalgte, og en Engel rækker dem
Grønt fra himmelske Palmar.
En vidunderlig Primitivitet bærer
dette Kunstværk, udsprunget af et
stærkt Temperament, men gennemført
med den Ligevægt, som er al afklaret
og moden Kunsts Mærke, uden hvilken
et genialt Opspring dog falder temmelig
dødfødt til Jorden.
I Sallinens mere skitsemæssige
Smaabilleder, „Heste" f. Eks., forstaar
man nok, at det er blevet ved
Opspringet. Hans andre større Arbejder,
navnlig La>seprøve og Bondedans,
er ligesom Laestadiansk Gudstjeneste
interessante ved Karakteristikons
Intensitet, frastødende for saa
vidt som Kunstneren synes ganske
ligegyldig for al ydre Skønhed- i
Form og Træk, men overbevisende
ved den ligefremme Ærlighed,
varmende gennem den menneskelige
Forstaaelse. Man glemmer vanskeligt
disse Almuefolk, der er saa ganske
opfyldt af Situationen. Dansens Glæde
tager de lige saa grundigt og alvorligt
som Overhøringens Pine. i
Det energisk koncentrerede i Udtryk
ej; et ,af de mest fremtrædende
Fortrin i Sallinens Kunst. Det stiller
hans Evne som Skildrer paa saa fremragende
Plads, og bidrager til hans
ganske ligefremme Kompositions faste
Holdning.
Det skulde gaa andertfst til, om
I
en saa magtfuld Kunstner ikke kom
Jil at indvirke paa sin Samtid og dann*
Skole. Uvilkaarligt seT man sig om
efter Paavirkning fra barn hos Udstillingens
yngste Malere.
Det kunde se ud til, at et .Billedd
som Anton Lind/ors's „Kartoffel!ætgere"
var blevet til under Indflydelse
af Sallinen. Det er mandig djærvt
i Anslaget og, trods »in kedsommelige
Farve, af bred og kraftig Virkning.
Mere indirekte kan denne Paa'
virkning have influeret paa Juko Md-
Itelds morsom ni o Selvportræt med dets
outrerede Karakteristik og grelle om
end ikke absolut uskønne Farve. Men
ud over dette er det ikke værd at vill*
forfølge Sporene. SalUnen er jo aelr
kun 40 Aar og synes forst i sener«
Arbejder at have fundet sin egentlige
og særegne Form. Der er i denne Henseende
et Spring mellem Billedet »Købmandens
Døtre" (tilh. Helsingférw
Kunstmuseum) og de fornævnte bet?
deligere.
Det stærke Temperament, som anan
paa Forhaand kunde være tilbøjelig til
at tiltro finsk Kunst i del Hele taget,
træffer man ellers ikke i store Maa
der paa denne Udstilling.
En temmelig ubehersket .Voldsom
hed i Farver er ganske vist nat udbredt.
Det er saaledes kraftig* bi-
I
1

P)EN finske Kunst's Aner gaar ikke langt tilbage.
Aarhundreders Traditioner har ikke
støttet den i dens Vækst, men har heller ikke mødt
den med deres stundom hæmmende Tryk. I Midten
af forrige Aarhundrede voksede — i Sammenhæng
med en almindelig kulturel og politisk Opblomstring
— frem en egen finsk Kunst. Den fulgte
samme Bane som de andre skandinaviske Landes
Kunst i det 19. Aarhundrede. Først Rom, derefter
Diisseldorf og Paris gav Impulserne, dér søgte
man sin Uddannelse, og dérfra hentede man sine
kunstneriske Idéer. Op imod 1890 viste sig de
tydelige Omrids af en selvstændig og national
Egenart i vor Kunst. Nogen Indflydelse Øst fra har
aldrig fundet Sted.
Et haardt politisk Tryk med dets Indflydelse
paa alle Forhold har sammen med nordisk
Natur og Klima dannet Karaktererne. Forbindelsen
med Kunstlivet i Vesteuropa er aldrig bleven
afbrudt. De unge Kunstnere har i Udlandet —
oftest i Paris — søgt en Fuldkommengørelse af
Studierne i Hjemlandet, og de ældre har i Reglen
opretholdt Kontakten med Seine-Staden. Saaledes
har det nutidige Finlands Kunstnere modtaget
Indtryk af Samtidens vekslende og uligeartede

Kunststrømninger, men alligevel — som vi haaber
— har hver især forstaaet at omsmelte dem i sin
nationalt ejendommelige, personlige Karakter.
Det er derfor vort Ønske, at den finske Udstilling,
som vi her har den Glæde at præsentere for
Danmarks Hovedstad, skal fremtræde som en sluttet
Helhed i Forhold til anden Kunst, og tillige
være baaret af personligt skiftende Liv.
TORSTEN STJERNSCHANTZ.

MALERKUNST
BADERINGER, TEGNINGER M. M.
H. AHTELA
Torneå.
1 »Skyer.
2 »Foraarsaften.
E. BERTEL-NORDSTROM
N. Kyrkogatan 22—26, Stockholm.
3 »Fra Skibsbroen, Stockholm.
4 *Mod Skeppsholmen, —
I 5 »Klovn. Radering.
6 »Cirkus. —
^ 7 »Syngende Klovn. —
8 »Fransk Pige. —
9 »Portræt. »Basse«. Litografi.
10 »Fisker. —
II »Portræt. »N. S.« —
12 »Paa Udflugt. —
13 »Fisker-Hoved. —
KAARLO CARLSTEDT
Sååksmåki.
14 »Motiv fra København. Træsnit.
15 »Motiv fra Travastehus. —
16 »Teglværket. —
17 »Nature morte.
18 »Nature morte.
19 »Landskab. —
20 »Ryper. —
21 »Gaardinteriør.

8
22 *Landskab. Træsnit.
23 *Maaneskin. —
24 *Det hvide Hus. —
25 *Gaard interiør. —
26 *Ex-libris for Digteren Bertel Gripenberg.
Træsnit.
27 *Ex-libris for Forfatteren Joel Lehtonen.
Træsnit.
28 *Ex-libris for Professor Erkki Melartin.
Træsnit.
29 *Ex-libris for Kunstneren Mikko Carlstedt.
Træsnit.
UUNO ESKOLA
Salo.
30 *Efteraarslandskab.
31 Novemberdag.
Tilh. Fabrikant Leino.
32 *Portræt.
33 *Landskab.
HILDA FLODIN
f. 1S77. Kaptensgatan 11, Helsingfors.
34 *Torv i Launion. Radering.
35 *To Tanter. —
36 *Karelsk Ildsted. —
37 *Indhøstning. —
38 *Døden paa Kirkegaarden. —
39 *Døden og Barnet. —
40 *Spansk Torv. —
RUDI GLAD
Lovisa.
41 *Strandboder.
42 *Landskab.
43 *Landskab.

44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
WERNER VON HAUSEN
f. 1870. Grankulla.
* »Balbergskampen«.
*Blomster og Frugter.
*Studiehoved.
9
ESTER HELENIUS
Observatoriegatan 4, Helsingfors.
Efteraarslandskab. Studie.
*Nature morte.
*V andfarve -Studie.
*Portrætstudie. Akvarel.
Studie. —
RAGNI HOLMBERG
Bernhardsgatan 7, Helsingfors.
*Gammel Gaard.
*Gammelt Lysthus.
VAINØ HAMALAINEN
f. 1876. Georgsgatan 2, Helsingfors.
*Baade i Solskin. Akvarel.
*Baadeplads. —
*Foraar. —
*Landskab fra Ladogasøen. —
EINAR ILMONI
f. 1880. Kangasala.
Birken.
Tilh. Hr. H. M. J. Relander.
Holmen.
Tilh. H. Gosta Stenraan.
Sovende Kvinde.
Tilh. Kunsthandler L. Johansson.

10
URHO LEHTINEN
Rehbindervågen 16, Helsingfors.
61 Hørrensning i Badstuen.
Tilh. Frøken A. Vuolle-Apiala.
62 *Stillleben.
63 *Aftægtsmand.
W. LONNBERG
f. 1887. Mathildevej 22, København.
64 Pige i blaa Kjole.
65 Selvportræt.
66 Dameportræt.
67 Lille Pige.
68 *Vejmotiv.
69 *Landskab.
ARVO MAKRONEN
O. Chaussen 2, Helsingfors.
KOSTI MERILAINEN
Sjomansgatan 23, Helsingfors.
70 *1 Atelieret. Radering.
71 *1 Atelieret. —
72 *Genrebillede. —
73 *Portræt. —
74 *Portræt. —
75 * Jagtmotiv. — V—
76 ^Landskab. —
77 *Stillleben. — i
78 *Nøgen. —
79 *Studie. —
80 Dame med Sjal.
81 I Liggestolen.
82 Portræt.
FELIX NYLUND
f. 1878. Bagsværd, Danmark.

11
LYYLI OLLILA
Mejlansvågen 6, Helsingfors.
83 *1 Skoven.
84 ^Figurbillede.
85 *Ung Pige.
HUGO OTAVA
Parkgatan 16, Åbo.
86 * Auktion.
87 *Faarene drives.
88 *Landskab.
REINO PARTANEN
Wiborg.
89 *Nature morte.
VEIKKO PURO
Abo.
90 *Nature morte.
91 *Landskabsbillede.
92 *Fra Raumo Havn.
JALMARI RUOKOKOSKI
f. 1886. Rickhardsgatan 1, Helsingfors.
93 Kunstneren T. K. Sallinen.
, Tilh. Hr. Gosta Stenman.
94 Selvportræt.
Tilh. Hr. Gosta Stenman.
95 Dobbeltportræt.
Tilh. Direktør Valter Ahlstrom.
SIGRID SCHAUMAN
f. 1877. Mauritzgatan 16, Helsingfors.
96 Landskab.
Tilh. Senator T. Wegelius.
97 Selvportræt.
Tilh. Fru Elisabeth Wolff.
98 *Portrætstudie.

12
HELENE SCHJERFBECK
f. 1862. Hyvinge.
99 Landskab fra Pont Aven.
Tilh. Hr. Gosta Stenman.
100 Ledum.
Tilh. Fru O. Schjerfbeck.
101 Brændehuggeren.
Tilh. Hr. E. Reuter.
102 Pige med blaat Baand.
Tilh. Hr. E. Reuter.
103 Selvportræt (1912).
Tilh. Arkitekt M. Schjerfbeck.
104 Moder og Barn.
Tilh. Doktor V. Calonius.
105 Ulla.
Tilh. Hr. E. Reuter.
106 *Kirkevinduet.
107 *Billedbogen. Akvarel.
108 Søskende. Akvarel.
Tilh. Hr. E. Reuter.
109 Læsende Dame. Akvarel.
Tilh. Professor Erkki Melartin.
110 Den gamle Herregaard. Akvarel.
Tilh. Arkitekt M. Schjerfbeck.
LENNART SEGERSTRÅLE
Padasjoki.
111 *Tjur. Radering.
112 *Ørnen og Skyen. —
113 *Skader. —
114 *Lommer. —
115 *Lettende Lom. —
116 *Skader i Rønnetræ. —
117 *Efteraar. —
118 *Ørne. —
INNI SIEGBERG
Estnåsgatan 6, Helsingfors.
119 *Nature morte.

120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
13
ANNA SNELLMAN
Georgsgatan 5, Helsingfors.
*Interiør.
ILMARI SOIKKANEN
Glogatan 1, Helsingfors.
* Aprilaften.
*Landskab.
*Landskab.
BRUNO TUUKKANEN
Borgmåstarbrinken 4, Helsingfors.
*Robaade.
*Strandparti.
RAGNAR UNGERN
Abo.
*Interiør.
*Bortdragende Tordensky.
*Kirkestranden.
*Interiør.
*Interiør.
MATTI WARÉN
Aggelby.
*Dansebal.
*Pige.
MARIA VIIK
f. 1853. Villagatan 3, Helsingfors.
Min Søster.
Selvportræt.
Tilh. Kunsimuseet i Helsingfors.
KAAPO VIRTANEN
Aggelby, Linsved 19.
*Landskab.

14
KUNSTNERGRUPPEN »SEPTEM
i. 1878. Lathis.
136 *De forlovede.
UNO ALANCO^^

15
A. W. FINCH
f. 1854. Unionsgatan 28 B, Helsingfors.
158 *Nature morte.
159 Det store Træ.
Tilh. Arkitekt S. Frosterus.
160 *Strandparti. Kymmene-Elv.
161 Den røde Stald.
Tilh. Hr. H. Hertzberg.
162 *Den gule Villa.
163 Sommer-Eftermiddag.
Tilh. Fru Kaptajn A. Lagerborg.
164 *Gammel Lind.
165 *Birkeskov.
166 *Gaard i Padasjoki (Finland).
167 *Strandparti. Lynnmouth i N. Devonshire.
PER ÅKE LAURÉN
f. 1879. Mejlansgatan 6, Helsingfors.
168 *Rugtraver.
169 *Aalandskab.
170 *Bjergskraaning.
171 *Badevandet hentes.
172 *Skovinteriør.
173 *Blomstrende Dværgtræer.
174 *Ildsted i en Bondestue.
175 *Udhuslænge.
176 Hvid Hest.
Tilh. Optiker G. Waennerberg.
MIKKO OINONEN
f. 1883. Estnåsgatan 11, Helsingfors.
177 *Rococokomposition. '
178 Gammel Rosenbusk.
Tilh. Magister Cederhvarf.
179 *Kvindeportræt.
180 *Haveparti.
181 *Modne Æbler.

16
182 Gammel Syren.
Tilh. Købmand Aho.
183 Parklandskab.
Tilh. Kunstmuseet i Helsingfors.
184 *Skovlandskab.
185 *Kvindehoved.
186 *Hvide Roser. Tempera.
YRJO OLLILA
f. 1887. Mejlansgatan 6, Helsingfors.
187 *Drikkende Hest. •
188 Et elskende Par.
Tilh. Forlægger Holger Schildt.
189 *Skovinteriør.
190 * Aften i Skoven. t .
191 *Blomstrende Pilebuske.
192 *Finsk Bondedreng.
193 *Finsk Bondeby.
VERNER THOMÉ
f. 1878. Tempelgatan 1, Helsingfors.
-bJhsbpokt+C r
194 Portræt af Grevinde Aminoff.
195 Portræt af Frøken von Knorring.
196 *Portræt af Friherre Wrede.
197 Portræt af Fru Platonoff.
Tilh. Fru L. Keirkner.
198 Fiskerdreng.
Tilh. Fru L. Keirkner.
199 "Parklandskab.
200 *Parklandskab.
201 *Fos.
202 Skovbæk.
Tilh. Direktør P. Lindh.
203 * Akvarel.
204 *Akvarel.
205 * Akvarel.

17
WERNER ÅSTROM
f. 1885. Uusikyla, Ratula.
208 *S tryge jomfruer.
207 *Interiør.
208 *Bondekone.
209 *Bondekone.
210 * Atelierbordet.
211 *Engblomster.
212 *Nature morte.
213 :!: Blomster.
214 *Motiv fra Ralula.
215 *Parklandskab.
218 *Nature morte.
217 *Efteraarslandskab.
KUNSTNERGRUPPEN
»HOSTSALONGEN«
GABRIEL ENGBERG
f. 1872. Tammerfors.
218 *Strand.
219 *Nat i Fjelddalen.
220 Rener.
Tilh. Direktør K. Suvanto.
221 *Foraarsaften.
222 *Faar.
223 *Skovsøens Bred. Akvarel.
ANTTI FAVÉN
f. 1882. Tologatan 6, Helsingfors.
224 * Hunden forstyrrer Modellen. vJo>
225 Kunstnerfrokost. —'v*" '
Tilh. Hr. S. Nikolajeff jun.
C&cwv\ -o{

18
ALBERT GEBHARD
f. 1869. N. Jårnvågsgatan 19 B, Helsingfors.
226 Portræt af Finlands Socialminister Alkio.
Tilh. De finske Ungdomsforeningers Centralforbund.
227 Sommervilla. Akvarel.
Tilh. Direktør Alvar Widell.
228 *Pige. Akvarel. Solskinsstudie.
229 *Arbejderhjem i Finland. (Amnestispørgsmaal).
Akvarel.
230 Udsigt fra en Villa.
Tilh. Direktør Alvar Widell.
PEKKA HALONEN
f. 1865. Jarvenpaa.
231 De Hvide.
Tilh. General Walldén.
232 *Falden Fyr.
233 *Stenet Strand.
234 *Foraar.
235 *Fra Haven.
236 *Efteraarstaage.
237 *Dreng i Fossen.
238 *Efteraar.
239 *Isen smelter.
240 *Martssol.
241 *Tilsneet Skov.
242 Foraar.
Tilh. Baron A. de la Chapelle.
EERO JÅRNEFELT
Professor.
f. 1863. Bernhardsgatan 5, Helsingfors.
243 Portræt af Adelsmarskal Lindelof.
Tilh. Ridderhuset i Helsingfors.
244 Portræt af Fru E. von Frenckell.
Tilh. Ingeniør E. von Frenckell.
245 Portræt af Fru K. I. Sibelius.
Tilh. Herredshøvding A. Paloheimo.

246
247
248
249
250
251
252
253
254
255
256
257
258
259
260
261
262
263
264
265
266
267
19
Sommerlandskab med Figurer.
Tilh. Dr. W. Rosenlew.
*Bondestue.
Bondestue.
Tilh. Kunstmuseet i Helsingfors.
*1 Badstuen.
*1 Badstuen.
Portræt af Magister C. G. Swan.
Udsigt over Koli Højder.
OSKARI PAATELA
f. 1888. N. Esplanadgatan 7, Helsingfors.
*Vinterlandskab.
*Syende Kvinde.
*Drikkende Hest.
*Paa Trappen.
* Vinterlandskab.
*Markedsbillede.
WILHO SJOSTROM
f. 1873. Wladimirsgatan 11 B, Helsingfors.
Tennisspillere. \
Tilh. Bergsraadet Gosta Serlachius.
Ved Gærdet. ,,Jr>Av'
Tilh. Bankdirektør T. B. Andersson.
*Ved Vadskepladsen.
*F abriksarbe j dere.
*Portræt af min Hustru.
Portræt af Skuespiller A. Ahlberg.-
Tilh. Finska National-Teatern.
Ung Pige.
^Sommernat. ^
EERO SNELLMAN
f. 1890. Lotsgatan 16, Helsingfors.
Portræt af Skuespiller Adolf Lindfors. ^
Tilh. Finska National Teatern.
*Strandbillede. Hogland.

20
269 *Strandbillede. Hogland.
270 *Sommernatsstemning.
271 *Fiskerby. Hogland.
272 *Strandparti.
ELLEN THESLEFF
f. 1869. S. Magasinsgatan 2, Helsingfors.
273 Natlandskab.
Tilh. Herredshøvding Bruun.
274 *Landskab.
275 Billede af en ung Pige.
Tilh. Kaptajn Rydman.
276 *Profil.
277 Florens.
Tilh. Hr. Liichou.
278 Lovhytte.
Tilh. Herredshøvding Sjoblom.
279 *Blekholmen.
280 Kvinde.
Tilh. Konsulinde A. Borg.
281 *Træsnit i Farvetryk.
282 *Træsnit i Farvetryk.
VIGTOR WESTERHOLM
Professor.
f. 1860. Åbo.
283 Efteraarsdag paa Eckero.
Tilh. Hr. C. Gottschalck.
284 Fra Seinen ved Paris.
285 Januardag ved Kymmene-Elv.
Tilh. Hr. Victor Hoving.
286 *Udsigt fra Mattholm. Pargas.
287 Martsstemning.
288 Tidlig Foraarssol. Motiv fra Kymmene-Elv.
Tilh. Kommerceraad Edv. Åstrom.
289 Tidligt Foraar. Motiv fra Mankala.
Tilh. Konsul Valter Nordfors.

21
»NOVEMBERGRUPPEN«
ILMARI AALTO
Apollogatan 3, Helsingfors.
290 *Kalkværket.
291 Stillleben.
' Tilh. Fru Killinen.
292 *Efter Regn.
293 *Efteraar.
294. *Efteraarsdag.
295 *Kalkværkets Strand.
MIKKO CARLSTEDT
Såaksmåki.
296 *Parkmotiv.
297 *Skovvej.
298 *Saltvik Kirke.
299 *Nature morte.
300 *Nature morte.*'" " ' ^
301 *Nature morte.
302 ^Trægruppe. Akvarel.
303 *Foraar. —
304 *Landskab. —
305 :|! Aabred. —
ALVAR CAWÉN
f. 1886. Fabriksgatan 9, Helsingfors.
306 Min Moder.
307 *Læsende Pige.
308. *Tre Piger. ; ••
309 *Nature morte.
310 *Nøgen.
311 *Krigsskib. .
312 *Musik. v+M"* >
313 *Broder og Søster.
314 *Sygesengen.

22
315 Landskab.
Tilh. Friherre Carl Wrede.
316 Nature morte.
Tilh. Kunstmuseet i Helsingfors.
MARCUS COLLIN
f. 1882. "Wladimirsgatan 20 A, Helsingfors.
317 Fabrikspiger.
Tilh. Bergsraadet Gosta Serlachius.
318 Vinteraften.
Tilh. Magister T. Sundblom.
319 *Hestemarked.
320 *DampskibsbroTT«-r*M^ «>
321 *1 Vadskehuset.
322 *Køer.
323 *Fangne Rødgardister.
324 Dame i Sort.
Tilh. Hr. L. Johansson.
325 *Landskab med Faar.
326 Augustaften.
Tilh. Hr. L. Johansson.
327 *Skomageren.
328 I Sorgehuset.
Tilh. Kunstmuseet i Helsingfors.
' RAGNAR EKELUND
f. 1892. Estnåsgatan 6, Helsingfors.
329 Gammelt Dampskib.
Tilh. Hr. L. Johansson.
330 *Strandparti.
331 *Landskab.
332 *Strandparti.
333 Stillleben.
334 *Stillleben.
335 Bymotiv.
Tilh. Friherre Th. Bruun.
336 *Interiør.

23
VILJO KOJO
Stenmans Konstsalong, Helsingfors.
337 »Faar. , > " r j . i / i, .
338 *Efteraar.
339 Bjerg.
Tilh. Magister A. Paavilainen.
340 Bakke. Akvarel.
Tilh. Fru R. Kansanen.
341 *Vinterdag. Akvarel.
342 *Vinterlandskab. —
343 »Foraarslandskab. —
344 *Efteraarslandskab. —
,345l, »Kvindeportræt.
346. »Landskab.
347 »Landskab.
348 »Hytte.
349 »Solnedgang.
350 »Kartoffellæggere.
351 »Landskab.
352 »Dreng.
353 »Selvportræt.
ANTON LINDFORS
Skillnadsgatan 7, Helsingfors.
JUHO MÅKELA
f. 1885. Skillnadsgatan 7, Helsingfors.
354 Selvportræt, c-Uw.'
Tilh. Hr. Gosta Stenman.
355 Brændevinsflasken.
Tilh. Hr. Gosta Stenman.
356 Strandpilene.
Tilh. Hr. Gosta Stenman.
357 »Fra Nordosterbotten Akvarel.
358 Sent Efteraar ved Stranden.—
359 Udsigt over Rom. —
360 »Aftenstemning. —
361 »Fra Nordosterbotten. —

24
362 *Efteraarsstemning. —
363 Lighusene ved Rom. —
364 Sommerregn. —
365 Dampskibet. —
EERO NELIMARKKA
Hårmå.
366 *Landskab.
367 *Interiør.
368 *Pigen ved Vinduet.
369 *Landskab.
370 *Baggaard.
371 *Morgen i Bondehuset.
372 *Landskab.
373 *Bondehusinteriør. »wv O ( c
374 »Vinterlandskab,
JUHO RISSANEN
f. 1873. Paris.
375 Kone, som sætter Kopper.
Tilh. Professor Ali Krogius.
376 Kone ved Ildstedet.
Tilh. Hr. A. Suviranta. 4r-~
377 Skurekonen.
Tilh. Elin Bla^q\istHbOyø£u&iW* t
2j?78 Spinderske. s
r * Tilh. Dr. K. Taskinen.
;V - 379 *Havnearbejdere.
380 *Kvinde, som skurer Gryder.
381 *ØItapning.>W\
382 Strikkende Kone.
Tilh. Hr. Hj. Gronros.
383 Skitse til »Ligvadskningen«.
Tilh. Bergsraadet Gosta Serlachius.
384 Paa Trappen.
Tilh. Fru Agda "Wasastjerna.
385 Bagning.
Tilh. Hr. Rurik Lindberg.
386 Kalkbrændere.
Tilh. Dr. R. af Bjorkestén.

25
T. K. SALLINEN
f. 1879. Hyvinge.
387 Købmandens Døtre. ' ' 1 ' v
Tilh. Kunstmuseet i Helsingfors.
388 *Heste.
389 -Fabrikken.
390 *Læseprøven.
391 * Landskab. .
392 *Efteraarsmorgen.
393 :,: Laestadiansk Gudstjeneste. Brudstykke.
394 *Laestadiansk Gudstjeneste.
395 Bondedans.
Tilh. Fru R. Kansanen.
396 Sommermorgen.
Tilh. Hr. Gosta Stenman.
397 »Holmens Anni«.
* ' Tilh. Hr. Gosta Stenman.
398 »Pekkas Hilma«. , J l cte-rj" "K,
Tilh. Hr. Gosta Stenqian.
399 *Blomsterbillede.
400 *Landskab.
401 *Stillleben.
402 *Stillleben.
403 *Landskab.
404 *Landskab.
405 *Landskab.
ANTTI WANNINEN
Wladimirsgatan 42, Helsingfors.

BILLEDHUGGERKUNST
AARE AALTONEN
f. 1889. Åbo.
406 »Maske. Bronce.
407 »Violinisten Jean de Nivinsky. Bronce.
408 »Moderlig. Gips.
WÅINO AALTONEN
(Medlem af »Novembergruppen«).
409 Konkurrenceudkast til Tammerfors Frihedsmonument.
Gips.
410 Professor Westerholm. Portræt. Gips.
411 »Kunstneren W., Portræt. Bronce.
412 Pigehoved I. Marmor.
Tilh. Hr. Gosta Stenman.
413 Pigehoved II. Marmor.
Tilh. Hr. Gosta Stenman.
414 »Digteren H. Gips.
415 Rædsel. Marmor.
Tilh. Hr. Gosta Stenman.
416 Alastaro-Monumentet. Gips.
GUNNAR FINNE
f. 1886. Auroragatan 15 B, Helsingfors.
417 Portrætmedaillon af Professor J. A. Palmen.
Bronce.
418 Portrætbuste af Forfatteren Jarl Hemmer.
Gips.
419 Torso. Gips.
420 Proletarunge. Gips.

27
HILDA FLODIN
f. 1877. Kaptensgatan 11, Helsingfors.
421 *Lille Dreng med Hænderne paa sit Hoved.
Bronce.
422 *Søster er kælen. Bronce.
423 *Leende Kone. Bronce.
EVA GYLDÉN
Topeliusgatan 9, Helsingfors.
424 Portræt. Gips.
425 Dekorativ Figurstudie. Gips.
426—33 *En Samling Kaméer.
434—46 En Samling Kaméer.
JOHANNES HAAPASALO
f. 1880. Hoplaks.
447 *Broder og Søster. Gips.
448 Aleksis Kivi. Bronce.
449 *Hvilende Dreng. Bronce.
450 *1 Tanker. Bronce.
451 *Forsvar. Bronce.
452 *Pigehoved. Bronce.
ARTTU HALONEN
Lapinlahti.
EMIL HALONEN
f. 1875. Långbrokajen 17, Helsingfors.
453 *Drengene og Geden. Springbrønd. Bronce.
454 *Marjatta. Bronce.
455 *Fiskerdreng. Springbrønd. Bronce.
456 *Fru Emmy Achté. Marmor.
457 *Kilden. Marmor.
458 *Kristus. Træskærekunst.

28
VIKTOR JANSSON
f. 1886. Lotsgatan 4, Helsingfors.
459 *Torso. Gips.
460 *Krigerhoved. Gips.
ALBIN KAASINEN
Råisålå, Unnunkoslsi.
461 *»Stugu Matti«. Træskærekunst.
462 *Mig selv. Træskærekunst.
463 *Smeden. Træskærekunst.
464 *»Koppare Kajsa«. Træskærekunst.
YRJO LIIPOLA
f. 1881. S. Robertsgatan 33, Helsingfors.
465 *Kæmpende Kvinde. Bronce.
VIKTOR MALMBERG
f. 1867. Bargmansgatan 11, Helsingfors.
466 Barnebuste. Marmor.
Tilh. Direktør Hellsten.
467 *Vandbærerske. Marmor.
468 Moder og Barn.
Tilh. Dr. Hjalmar Lydecken.
469 *Kvindefigur. Bronce.
BERTEL NILSSON
Lappvik. (Hango).
470 *Bjørneunge. Terracotta.
471 *Hogeunger. Terracotta.
472 *Legende Bjørneunge. Terracotta.
473 *Høgeunge. Marmor.
474 *Ørn. Gips.

475
476
477
478
479
480
481
482
483
484
485
486
487
488
489
490
491
"492
493
494
29
GERDA QVIST
Nylandsgatan 23, Helsingfors.
^Billedhugger W. Runeberg. Medaille.
Sølv.
*Billedhugger W. Runeberg. Medaille.
Bronce.
Fru I. J. Portræt-Plaquette. Bronce.
Tilh. Dr. W. Juslin.
Frk. M. J. Portræt-Plaquette. Sølv.
Tilh. Dr. W. Juslin.
Fru E. J. Portræt-Plaquette. Sølv.
Tilh. Dr. W. Juslin.
*Udkast til Medaille over Z. Topelius. Sølv.
Pastor F. I. Medaille. Bronce.
Tilh. Pastor F. Israel.
*Plaquette til en Aviatikers Minde. Sølv.
*Barneportræt. Medaille. Solv.
*Portræt-Plaquette. Solv.
WALTER RUNEBERG
Professor.
f. 1838. Hogbergsgatan 30, Helsingfors.
A. E. Nordenskiold. Bronceret Gips.
Richard Sievers. Gips.
Udkast til Medaille over J. L. Runeberg.
Gips.
Udkast til Medaille over J. L. Runeberg.
Gips.
INTO SAXELIN
Kopmansgatan 6, Helsingfors.
*Eva. Gips.
*Trods. Gips.
*Ved Spejlet. Gips.
*Pige. Marmor.
:!: Pige med Kat. Marmor.
"'Danserinde. Gips.

30
EMIL WIKSTROM
Professor.
f. 1864. Bangatan 19, Helsingfors.
495 Portrætbuste. Gips.
Tilh. Dr. T. Stjernschantz.
496 Tammerforsmedaiilen. Guld.
497 *Favntag. Bronce.
498 Facade til en Familiebegravelse. Gips. Udføres
i Granit i 3-dobbelt Størrelse.
499 *Pige i Badstuen. Bronce.
500 Professor Victor Westerholm. Bronce.
Tilh. Åbo Konstforening.
501 *General Gustaf Mannerheim. Bronce.
C. H. WREDE
f. 1890. Jungfrustigen 7, Helsingfors.
502 Portræt af C. L. Gips.
503 Portræt af Billedhugger W. Runeberg. Gips.
504 *La Griffe de Diable. Bronce.

KUNSTSLØJD
textil
FINSKA HANDARBETETS VANNER
Fabiansgatan 27, Helsingfors.
»Ryor«, komponerede af:
505 *Ahlstedt, Margaretha.
506—08 *Anttila, Eva.
509 Blomstedt, Våino.
510 *Hammarsten-Jansson, Signe.
511—12 *Myntti, Lyyli.
Vægtæpper, komponerede af:
513 *Madsen, Walborg.
514 *Schjerfbeck5 Helene.
515—16 *Wickstrom-Paaer, Signe.
517 *Wikstedt, Karin.
518 *Wikstedt, Toivo.
Puder, komponerede af:
519 *Ahlstedt, Margaretha.
520—22 *Anttila, Eva.
523 *Holmberg, Ragni.
524 *Myntti, Lyyli.
525 *Nystrom, Toini.
526 *Sotavalta, Impi.
527 *Warén, Katri.
528 *Wickstrom-Paaer, Sigrid.

32
Bordduge og -tæpper, komponerede af:
529 *Ahlstedt, Margaretha.
530 *Anttila, Eva.
531 *Eklund, Ingegerd.
532 *Finne, Gunnar.
533 *Holmberg, Ragni.
534 *Ivalo, Ellinor.
535—36 *Lindholm, Bertel.
537 *Nystr6m, Toini.
538 *Sotavalta, Impi.
539 *Strandberg, Greta.
540 *Warén, Katri.
Lænestolstæpper, komponerede af:
541 *Pellinen. Airi.
542 *Sotavalta, Impi.
Gardiner, komponerede af:
543—44 ^Holmberg, Ragni.
Sengetæpper, komponerede af:
545 *Lindholm, Bertel.
Møbelbetræk, komponeret af:
546 Madsen, Valborg.
A/B KONSTINDUSTRI
Kasårngatan 48, Helsingfors.
Haargarnstæpper, komponerede af:
547—50 *Schwartzberg, Maria.
551 *Warén, Katri.
Puder, komponerede af:
552 *Eklund, Ingegerd.
553—54 *Keinånen, Aino.

33
Lyseduge, komponerede af:
555—56 *Eklund, Ingegerd.
Sjaler, komponerede af:
557 *Eklund, Ingegerd.
558 *Schwartzberg, Maria.
særskilte udstillere
EVA ANTTILA
559 *Borddug, Sofapude, Bordløber.
GUNNAR FINNE
560 *Bordtæppe (udfort af Terttu Makkonen).
INKERI KOSKIMIES
561 *Bænkklæde (Rana).
562 *Billedvævning.
563 *Borddug.
564 *Borddug, et Dusin Servietter og Thehætte.
kunstsmedearbejde
A/B O. Y. TAITO
Mikaelsgatan 8, Helsingfors.
565 ^Hængelampe af Jern.
566 *To Væglygter.
567 *Tobaksbord med Tilbehør.
568 *Kaminservice.
569 *Hængelampe med Skærm (komponeret af
Gunnar Finne).

570—74 * Askebægere.
34
tinstøbninger
HANNES AUTERE
keramik
ANNA DAHLBECK
575—78 *Vaser.
579—83 *Skaale.
584—85 *Fade.
586 *Krukke.
ELIN JUSELIUS
587—94 *Vaser.
ELIS MUONA
595—601 * Vaser.
GERDA THESLEFF
602—16 *Vaser.

De finske »Ryor«.
AF V. T. SIREL1US
Med stadig stigende Opmærksomhed har man i
de senere Aar set hen til den mærkelige nationale
Tekstilkunst, de finske Tæpper, der kaldes »Ryor«.
Medens tidligere kun enkelte Kunstforstandige
havde Øje for dem, er Interessen for »Ryornei
efterhaanden bleven almindeligere, særlig i den
yngre Generation. Ogsaa blandt Samlere er disse
Tæpper bleven stedse mere eftertragtede. Foruden
Museerne findes i Finland en Mængde private
Hjem som Ejere af værdifulde og kostbare
Samlinger af »Ryor«.
Hvad forstaar man da egentlig ved »Ryor«?
Fra et historisk Synspunkt set er navnlig den
Omstændighed af Interesse, at de med Hensyn til
en særlig teknisk Detaille er vævede paa samme
Maade som de anatoliske Tæpper; i dem begge er
Traadene fæstede til »Rendingen« ved de saakaldte
Smyrnaknuder. Den væsentligste Ulighed i teknisk
Henseende ligger deri, at medens Garnenderne i
de orientalske Tæpper fæstnes ved hver sin Islætstraad,
fæstes de — eller blev tidligere fæstede —
meget løsere og mere spredt i de finske Tæpper.
At disse sidste er fremstaaede under direkte Paavirkning
af de første, kan der næppe være Tvivl
om. Men hvori denne Paavirkning bestaar, og
hvorledes den har fundet Sted, har man indtil videre
ikke været i Stand til at paavise. Alene d e t
er med Sikkerhed kendt, at »Ryor« allerede i Begyndelsen
af det 16. Aarh. vævedes paa alle Adelsgaarde
i Finland, og at Snese af »Ryor«. ved den

36
Tid fandtes blandt Inventaret paa de større Slotte.
I Begyndelsen af det 17. Aarh. er dog en Tilbagegang
allerede mærkbar.
Den Plads, paa hvilken »Ryorne« er optagne i
Slottenes Inventarfortegnelse, viser, at de anvendtes
som Sengetæpper, foruden at de, som i senere
Tider, toges i Brug paa enhver anden Vis. I nogle
Tilfælde var »Ryorne« énfarvede, t. Eks. hvide. De
almindeligste Farver var i Datiden ellers hvidt,
sort og gult, om ogsaa andre Hovedfarver anvendtes.
Farvestofferne var hjemmegjorte og tilberedtes
af den hjemlige Flora, og netop disse hjemmegjorte
Farver giver de gamle, finske Tæpper deres
særegne Harmoni, deres antike Charme.
»Ryornei. er af Almuetilvirkning, men der findes
ingen Oplysning om, at Almuen i det 16.—17.
Aarh., eller endnu i Begyndelsen af det 18. Aarh.,
har tilvirket dem til eget Brug, derimod alene til
den hojere Stand. Derfra udbredte de sig videre
ogsaa blandt Almuen i sidste Halvdel af det 18.
Aarh. Da tilvirkedes de hovedsagelig som Brudegaver
til Bondedottrene. Som Bevis paa denne
Skik finder man paa Hundreder af »Ryor« Ejerindens
Initialer eller et Billede, forestillende et
Brudepar.
»Ryor« forekommer i Åbo Slots Inventarieliste
fra Aar 1558, ag alt tyder paa, at Ornamenteringen
var af abstrakt Natur, d. v. s. geometrisk.
En af de ældste kendte »Ryor«, vævet 1711, er for
største Delen udstyret med et Mønster af skraatstillede
Ruder og viser foroven paa en anden Bund
en Skaal og paa begge Sider af den en Fugl (Urfugl).
Blandt de udstillede »Ryor« er Nr. 32 a fra
1705 forsynet med en for denne Tid karakteristisk
geometrisk Ornamentik. Men allerede i denne
»Rya« finder man Menneskebilleder ved Siden af
geometriske Figurer. Samtidig optræder Fremstil­

37
linger af Dyr og »Livstræet«. Disse kom siden paa
Mode lige til de første Decennier af det 19. Aarh.
Fra Midlen af det 18. Aarh. forekommer Rokokotæpper
bl. a. med Løvefigurer. Omkring 1780 føjer
sig hertil et Tulipanmotiv, der hurtigt bliver meget
yndet og anvendt. I de følgende Decennier øges
Motivforraadet med Palmetten. I de første Aartier
af det 18. Aarh. udgør et enkelt geometrisk eller
Plantemotiv den almindelige Dekoration.
»Livstræer«, Tulipaner og Palmetter, som ligeledes
findes i de orientalske Tæpper, har de finske
»Ryor« dog ingenlunde optaget direkte fra disse.
Rimeligere er det at antage, at de laantes fra det
vesteuropæiske Ornamentforraad, som opstod ved
Klassicismens Fremtræden.
Saa broget og uligeartet »Ryorne«s Ornamentik
er, kan en Inddeling af dem kun med Vanskelighed
foretages. Alligevel lader enkelte Grupper sig
ordne efter Tilvirkningsstederne. En ganske tydelig
Gruppe danner »Ryorne« fra Mellemfinland
baade i Henseende til Mønstret og Farverne, af
hvilke en gul Schattering samt sort og blaat er
fremherskende. For »Ryorne« fra de fleste Egne
i Nyland og fra det sydlige og vestlige Tavastland
er en bred Bort med geometrisk Mønster og for
»Ryorne« fra det sydvestlige Finland Bortens Zigzagbaand
karakteristisk. Fra Kystegnen i det saakaldte
»Egentlige Finland« og fra Satakunta skriver
sig »Ryor«, hvis Hovedmønster dannes af tre
store Tulipaner paa Linie. Endelig finder man de
saakaldte Rokoko-»Ryor«, som havde sit Udspring
i Herregaardene, overvejende i de svensktalende
Egne af det vestlige Nyland og sydlige Osterbotten.
En ny Blomstringstid synes at gry for »Ryorne«
omkring 1770, og deres kunstneriske Værdi er ogsaa
størst fra denne Tid. Allerede i det 19. Aarh.s

38
første Aartier begynder Tilbagegangen, idet Motiverne
stiliseres og forvanskes, ofte i den Grad, at
de bliver ukendelige.
Kunsten at væve »Ryor« overførtes til Finland
formodentlig allerede i Middelalderen. Al denne
Kunst kom Vest fra, synes at fremgaa af, at
»Ryorne«s Udbredelse udelukkende fandt Sted i
det sydvestlige og mellemste Finland. Et Bevis
herfor finder man ogsaa i selve Navnet: »Ryor«,
som ikke kan afledes af finsk Sprog. »Ryor«. af
særegen Art forekommer ogsaa fra Egnen omkring
Rovaniemi i det nordlige Finland.
Overhovedet ligger Tæppevæveriets Styrke ikke
i Mønstrets Komposition, som i de allerfleste Tilfælde
virker naiv, men i Farvernes Glans og Harmoni.
En stor Del, især af »Ryorne« fra det 18.
Aarh., ejer en Charme i Farverne, som gør, at de
finske »Ryor« med Rette vil kunne stilles ved Siden
af Verdens berømteste vævede Tæpper.
GRUPPE I. A.
Hjemsted: Det nordlige Tavastland og tilgrænsende
Egne af Satakunta.
Borten: I Almindelighed bred, udstyret med
Menneske-, Dyre- eller geometriske Figurer (Kvadrater,
Rektangler, Stjerner o. 1.); stundom uden
Ornamentering.
Midtfeltets Ornamentering: Overvejende geometriske
Motiver; desuden »Livstræer«, Mands- og
Kvindebilleder; Heste og Fugle.
Farver: Gult af forskellig Slags, sort og blaat
dog fremherskende; desuden hvidt, grønt og rødt.
617 *Rya i gult, blaat, brunt, rødt, grønt. Vævet
i Saarijårvi i sidste Halvdel af 18. Aarh.
618 *Rya i gult, blaat, sort, grønt. Vævet i Laukas
omkring 1760.

39
619 *Rya i gult, blaat, sort. Vævet 1770.
620 *Dobbeltvævet Rya i sort, rødt, grønt, hvidt.
Vævet 1774.
621 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet 1786.
822 *Rya i gult, blaat, brunt, rødt, grønt. Vævet
1787.
623 Rya i gult, brunt, sort, rødt, grønt, hvidt.
Vævet i Tyrvis 1790.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
624 Rya i gult, mørkebrunt, grønt, rødt. Vævet
1797.
Tilh. Hr. E. Korri.
625 Rya i gult, gulbrunt, blaat, rødt, grønt, hvidt.
Vævet i Kunio 1798.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
626 *Rya i gult, blaat, sort, grønt. Vævet i Uurainen
1798.
627 "Rya i gult, blaat, mørkebrunt, rødt, grønt.
Vævet 1799.
»28 *Rya i gult, blaat, sort, rødt. Vævet i Saarijårvi
i Slutn. af 18. Aarh.
629 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet omkr.
1800.
630 *Rya i gult, blaat, mørkebrunt, grønt. Vævet
omkr. 1810.
631 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet omkr.
1820.
632 Rya i brungult, mørkebrunt, rødt, grønt.
Vævet i Långelmåki 1827.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
GRUPPE I. B.
Hjemsted: De ældste Eksemplarer fra vestlige
og mellemste Nyland samt fra det sydvestlige
Tavastland; senere tillige fra Omegnen af Tammerfors
og sydlige Satakunta.
Borten: Ligesom Gruppe I. A.

40
Midtfeltets Ornamentering: I Midten ofte en
kronet Omramning af Initialer og Aarstal;
»Livstræer«, Billeder af Mænd og Kvinder; Hjerter
og Fugle; i Slutningen af 18. Aarh. begynder
tillige Tulipaner at vise sig; i Begyndelsen af 19.
Aarh. optræder en stærkere Stilisering af Ornamentmotiverne,
geometriske Motiver.
Farver: Fremherskende Farve oftest rødt; andre
Hovedfarver blaat, sort eller grønt.
633 Rya i gult, blaat, sort, rødt, grønt. Vævet i
Aitolahti 1811.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
634 Dobbeltvævet Rya i gult, blaat, mørkbrunt,
rødt, grønt. Vævet i Iokioinen omkr. 1800.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
635 Rya i blaat, rødt, grønt, hvidt. Vævet i Kongasala
omkr. 1810.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
636 Rya i gult, gulbrunt, blaat, rødt, grønt,
hvidt. Vævet i Vesilahti 1798.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
637 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet 1822.
638 Rya i brunt, blaat, rødt, grønt. Vævet i Kuro
1824.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
639 *Dobbeltvævet Rya i gult, blaat, rødt, grønt.
Vævet 1824.
640 *Rya i flere Farver. Vævet omkr. 1825.
641 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt, hvidt. Vævet
omkr. 1820.
642 *Rya i gult, sort, rødt, grønt. Vævet 1823.
643 *Dobbeltvævet Rya i rødt, grønt, hvidt. Vævet
omkr. 1830.
644 *Rya i gult, sort, rødt, grønt. Vævet 1841.
645 *Dobbeltvævet Rya i gult, blaat, rødt, grønt.
Vævet 1845.
646 *Rya i gult, sort, rødt, grønt. Vævet omkr.
1840.
647 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet 1851.

41
GRUPPE II.
Hjemsted: Det egentlige Finland, sydlige Satakunta,
vestlige Tavastland, sydlige Osterbotten.
Borten: En Blomsterranke; et Zigzagbaand, ofte
med geometrisk Figur eller Stjerne paa begge Sider;
i Eksemplarer fra Kumo Elvdal og sydlige
Osterbotten en bølgende Ranke, som umiddelbart
omslutter Midtfeltet.
Midtfeltets Ornamentering: I Hovedsagen ligesom
foregaaende; i Midten ofte Initialer eller
Aarstal eller begge Dele, sædvanlig indenfor en
Omramning; allegoriske Figurer (Kalke, Timeglas,
Kors), senere geometriske Figurer; »Livstræer«,
Menneskebilleder, Tulipaner; i de første
Aartier af 1800 træffer man disse Ornamentmotiver
indtil Uigenkendelighed stiliserede, ligesom
usædvanlige geometriske Ornamenter.
Farver: Vekslende; blaat og gult ofte fremherskende.
648 Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet i Lempåålå
1705.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
649 Rya i gult, gulbrunt, blaat, grønt, hvidt.
Vævet 1796.
Tilh. Hr. E. Korri.
650 *Rya i gult, blaat, sort, rødt, grønt. Vævet
1801.
651 *Rya i gult, sort, rødt, grønt, hvidt. Vævet
1802.
652 *Rya i gult, blaat, mørkbrunt, grønt. Vævet
1807.
653 *Rya i gult, sort, rødt, grønt, hvidt. Vævet
1807.
654 *Rya i gult, blaat, brunt, rødt. Vævet omkr.
1810.

42
655 Rya i gult, blaat, brunt, rødt, grønt. Vævet
i Juupajoki 1811.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
656 Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet i Tyrvis
1820.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
657 Rya i gult, blaat, brunt, rødt, grønt. Vævet
i Kangasala 1827.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
658 Rya i gult, blaat, brunt, grønt, blaagraat.
Vævet i Kangasala 1823.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
659 *Dobbeltvævet Rya i blaat, sort, rødt, grønt,
hvidt. Vævet 1823.
660 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet 1829.
661 Rya i gult, blaat, brunt, rødt, grønt. Vævet
i Urjala 1835.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
662 Rya i gult, blaat, rødt, grønt, hvidt. Vævet
i Humppila 1836.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.
GRUPPE III.
(Rokoko-Ryor).
Hjemsted: I det 18. Aarh. de svensktalende
Omraader i det vestlige Nyland og sydlige Osterbotten.
I det 19. Aarh. fandtes slige Tæpper tillige
i det egentlige Finlands og Nylands finsktalende
Grænseegne.
Ornamenteringen: Udmærkede sig ved Rokokoslyngninger
i Borterne, Rokokokranse eller begge
Dele omsluttende Midtfeltet; desuden findes mere
eller mindre stiliserede Rokokomotiver.
Farven: Overvejende sort og brun.
663 *Dobbeltvævel Rya i gult, blaat, sort, rødt.
Vævet 1784.

43
664 *Rya i gult, blaat, sort, rødt, grønt. Vævet i
Portom 1790.
665 *Dobbeltvævet Rya i gult, sort, rødt, hvidt.
Vævet 1797.
666 *Rya i gult, blaat, sort, rødt. Vævet i Slutn.
af 18. Aarh.
(567 *Rya i gult, blaat, sort, rødt. Vævet 1819.
GRUPPE IV.
(Typiske Tulipan-Ryor).
Hjemsted: Oprindelig hjemmehørende i det sydvestlige
Finlands Kystomraade, de fleste af disse
»Ryor« er erhvervet i Dalstrøget omkring Kumoelven,
men enkelte i Åbo-Egnen og i vestre Tavastland.
Ornamenteringen: I det 18. Aarh. beherskes
Midtfeltet sædvanligvis af 3 Tulipaner med grenede,
lange, blomstrende Stængler; den midterste
i en Krukke; undertiden Fugle paa Blomsterne.
Senere stiliseredes Tulipanerne; Blade og Blomster
bortfaldt og af Stænglerne dannes bølgende
Linier, som senere i Tiden antager geometrisk
Form. Fra disse »Ryor« udbredte Tulipanen sig
omkring 1780 som Ornamentmotiv til andre
»Ryor«.
668 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt, hvidt. Vævet
1810.
669 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet 1817.
670 *Rya i gult, blaat, rødt, grønt. Vævet omkr.
1825.
GRUPPE V.
(Palmette-Ryor).
Hjemsted: Dalstrøget omkring Kumoelven lige
til Tammerfors; i Satakunta samt det egentlige
Finland og vestlige Tavastland.

44
Ornamenteringen: Borten eller Midtfeltet eller
begge Dele er ornamenteret med palmettedannede
Blade.
Farve: Vekslende.
671 Rya i gult, blaat, sort, rødt. Vævet i Pirkkala
1792.
Tilh. Hr. I. Tirkkonen.

i-

A^ORt>
MØBLER
for enhver Købeevne. — Stilfulde, solide.
EGNE FABRIKER
for Tilvirkning af Møbelstoffer, Gardinstoffer,
Damask, Satin og Klæde.
ÆGTE
ORIENTALSKE TÆPPER
Direkte Import af Tæpper fra Ouccach, Inilis, Demirdje,
Kirman, Keshan, Morea, Ghiordes, Borlou, Elmalie,
Mirzapore, Calcutta, Malabar, Akbar, Shirwan, Anatolien,
Tabriz, Soumach, Afghanistan, Bochara, Kiwa,
Belutsistan, Saruh, Yorovhan, Hamedan, Sarabend.
'VorO

^ Ju.^1, ( V^rrJL^ " ^ - - i,jcK.' i, 5 O
^c/T cÅA/^~~~J SAA, "li Cj^, *^v> *,\ ,K.jmv$T .
$}*f-

F. 12. BORDINGS
BOGTRYKKERI
1919

UDSTILLINGENS KONDITORI
VED
METZ' TEA-ROOM
Østergade 34.
i*-*.
eta.