- glimt fra Baptistkirken i Roskilde - Roskilde Baptistkirke

til en ung pige ovre i den anden køje – godt jeg købte
et ekstra. Alle mine ting er våde – har tænkt på den bi-
belske historie om lerkaret som knuses, men gendannes
som Gud ønsker det?
Morgen 31. januar. Sikken en hyggelig aften, der kom
flere hyggelige pilgrimme i herberget og vi lavede fælles
mad i køkken, mens vi på skift prøvede at få ild i den
åbne pejs. Det blev til mange interessante fortællinger
om kultur, tro og personlige ambitioner. Sikken et kultur
møde.
Alene på Caminoen
Tirsdag 9. februar byen Fisterra - har kørt 973 km.
Flot tur ud af Santiago – brugte solen som vejviser ud
af byen. Kom ud i fin natur – men det var koldt! Kunne
godt mærke, at jeg var udmattet. Købte juice hos en
købmand i en landsby, kunderne og købmanden spurgte
til min tur – vi fik en hyggelig samtale. Beplantningen er
nu helt forandret, her er aldrig frost, men det er bakke
op og bakke ned hele tiden. Jeg er næsten slidt helt op.
Kørte stærkt ned af bjerget, da mit dæk eksploderede
med et knald. Var lige ved at tabe hovedet, ikke nu 30
kilometer fra kysten. Jeg vendte bunden i vejret på cyk-
len, en ældre mand kom frem fra huset på modsatte
side af vejen. Han ville gerne hjælpe mig – hullet var alt
for stor til at lappe. Jeg fik tømt min bagage ud i hans
indkørsel og fandt en ny slange. Selvom slangen stak
ud af hullet i dækket, holdt den de sidste kilometer ud
til kysten. Her i Fisterra nåde jeg målet – næste stop
Amerika. Alle herberg her i Fisterra er lukket, godt den
gamle kvinde kom ud af sin lille butik og fik indloge-
ret mig i sit barnebarns lejlighed. Selvom jeg ikke kan
spansk får jeg altid hjælp. Fryser, men er glad og total
træt, har spist min obligatoriske mikrobølge pasta ret,
og hængt tøj til tørre på min cykel. Rejsens mål er nået,
men jeg vil forhåbentlig altid bevæge mig videre..
Dette er lige nogle få uddrag fra min dagbog. Det var
en lang rejse, og jeg mødte mange flinke pilgrimme fra
hele verden. Jeg lærte meget af at tale med mange for-
skellige pilgrimme, når man cykler er man på besøg i
forskellige grupper, der dannes undervejs på ruten. Så
jeg fik anledning til mange indtryk og samtaler.
Jeg lærte meget om mig selv - at blive udmattet hver
dag i 13 dage fik åbnet mine øjne for mig selv. Det blev
til flere pauser i tomme katolske kirker. Ro til refleksion,
og stilheden har givet mig en forståelse af Guds storhed.
Især har jeg fået respekt for enhver som tror og tør leve
på det, jeg skal intet dømme om andres tro, men hvile i
den ufattelige fred som Gud har givet mig.
Et pilgrimsmåltid
Den sidste pilgrimssten på ruten
www.baptistkirke.dk 5
ind:sigt