30.09.2013 Views

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

Indholdsfortegnelse - Akademisk Opgavebank

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det medierede menneske i cyberspace

systemers udlejring og det moderne samfunds refleksivitet. I det følgende vil vi se på disse

aspekters indhold.

Ved adskillelsen af tid og rum refererer Giddens til opløsningen af den naturbundne

sammenhæng mellem en aktivitets indhold, dens hvor og dens hvornår. I præmoderne

sammenhænge var en aktivitets indhold i høj grad knyttet til et givent sted og et givent

tidspunkt. Når Giddens fremhæver adskillelsen af tid og rum, som et særligt aspekt ved det

moderne samfund, skal det ses i sammenhæng med de nye muligheder og betingelser, som

den teknologiske udvikling har afstedkommet. Med opfindelsen af uret og brugen af

standardiserede tidszoner; nøjagtige og standardiserede landkort samt en velfungerende

infrastruktur og vidensformidling, er det blevet muligt at koordinere sociale organiseringer,

som ellers havde været utænkelige. Via den moderne organisering er det muligt at være i

samme rum uden at være på samme sted. Informationsteknologien gør det eksempelvis

muligt, at vi telefonisk kan tale med hinanden over store afstande, ja det er sågar muligt, via

Internettet, at komme i visuel kontakt med hinanden på trods af, at man befinder sig på hver

sin side af kloden.

I præmoderne samfund var sociale institutioner og handlinger forankret 3 i lokale kontekster. I

samfund præget af modernitet bliver sociale relationer udlejret 4 , det vil sige løftet ud af den

lokale interaktionskontekst og restruktureret på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande. 5 Dette

hænger således sammen med adskillelsen af tid og rum og altså indirekte med den

teknologiske udvikling.

Centralt i Giddens’ forståelse af moderniteten er imidlertid, at der sideløbende med

udlejringen finder en form for genindlejring sted:

“Udlejringsmekanismerne løfter de sociale relationer og informationsudvekslingen ud af

specifikke tid-rum-sammenhænge, men tilvejebringer samtidig nye muligheder for deres

indplacering i andre sammenhænge” 6

Det tredje aspekt, refleksiviteten i det moderne samfund, består ifølge Giddens i “(…) at

sociale praksisser konstant undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om

de samme praksisser, og at deres karakter således ændres grundlæggende.” 7

I alle kulturer har sociale praksisser ændret sig, men med det modernes frembrud er disse

ændringer radikaliseret i en sådan grad, at de angår alle aspekter af det menneskelige liv. I

moderniteten står praktisk talt alt til at ændre. Dette medfører også, at man ikke har sikkerhed

om nogen viden; viden er kun viden “indtil videre”. Den anvendte refleksive viden

konstituerer den moderne verden men betyder samtidig, at man ikke kan være sikker på, om

viden på et område ikke ændres/modificeres på et senere tidspunkt. Refleksivitetsbegrebet

refererer således for det første til den sociale aktivitets skrøbelighed i lyset af den

kendsgerning, at al viden principielt må have hypotesens form. For det andet, at individet som

konsekvens heraf tvinges til refleksivt at skabe og iscenesætte en konsistent “fortælling om

sig selv” i et klima præget af tvivl.

1.2 Manuel Castells og netværkssamfundet

Ovenfor har vi skitseret hvorfor vi bruger termen senmoderne om det nuværende samfund.

Nyt er det, at samfundet er blevet et netværkssamfund, hvor den nye teknologi har afgørende

betydning for udviklingen og at alle signifikante dele af samfundets praksisser foregår i

3

Giddens bruger udtrykket embedded

4

Giddens bruger udtrykket disembedded

5

Giddens (10)

6

Giddens (10), s. 130.

7

Giddens (10), s. 40.

2

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!