BPFvejledning.doc - Fødevarestyrelsen

Plantedirektoratets vejledning til EU-parlamentets og Rådets
forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er
bestemt til konsum
(Biproduktforordningen)
I. Indledning.........................................................................................................................................2
II. Generelle forpligtelser.....................................................................................................................3
III. Kategorisering af animalske biprodukter.......................................................................................4
IV. Kategori 3 forarbejdningsvirksomheder ........................................................................................6
V. Vejledning om godkendelse af lageranlæg ...................................................................................13

I. Indledning
EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (i daglig tale
kaldet biproduktforordningen) har fundet anvendelse i Danmark siden den 1. maj 2003. Da der er
tale om en forordning, gælder reglerne umiddelbart for de produkter og affaldstyper, der er
omhandlet af forordningen, og for de virksomheder, der behandler, transporterer eller opbevarer
produkterne.
Der er mange forskellige slags virksomheder, der skal godkendes efter Biproduktforordningen
(BPF). Både Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet skal godkende virksomheder i forbindelse med
forordningen. Fødevarestyrelsen skal godkende størstedelen af virksomhederne, hvorimod
Plantedirektoratet kun skal godkende enkelte typer af virksomheder.
For at give et overblik over forordningen har Fødevarestyrelsen udarbejdet en vejledning som giver
en beskrivelse af forordningens bestemmelser. Den vejledning kan findes på Fødevarestyrelsens
hjemmeside på følgende link (som en pdf-fil øverst til højre på siden):
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Ind_og_udfoersel_af_dyreprodukter/Animalske_biprodukter/forside.htm.
Fødevarestyrelsens vejledning dækker flere forskellige slags virksomhedsgodkendelser i henhold til
BPF end denne vejledning gør. Plantedirektoratet skal kun godkende enkelte typer af virksomheder,
nemlig:
• Kategori 3 forarbejdningsvirksomheder som fremstiller pet-food. Plantedirektoratet skal kun
godkende virksomheder, der kun anvender ’tørre’ råvarer og ingen ’rå’ råvarer.
• Lageranlæg med kategori 3 materiale, der kan anvendes til foder. Undtaget fra dette punkt er
lageranlæg, som hører til eller udelukkende anvendes af forarbejdningsvirksomheder (fx
fiskemels- og kødbenmelsfabrikker). Disse lageranlæg godkendes af Fødevarestyrelsen.
Plantedirektoratet har derfor lavet denne vejledning, som gælder kun de virksomhedstyper, som
direktoratet skal godkende, da disse virksomhedstyper fylder relativt lidt i den større vejledning fra
Fødevarestyrelsen. Teksten i Plantedirektoratets vejledning bygger i høj grad på Fødevarestyrelsens
vejledning. Det er primært kun sket tilretninger af sproglig karakter.
Vejledningen beskriver kun reglerne i biproduktforordningen og den tager derfor ikke højde for
regler, der er beskrevet i anden lovgivning.
Af anden væsentlig lovgivning, som har berøring til biproduktforordningen, kan nævnes: EUparlamentets
og Rådets forordning (EF) Nr. 999/2001 med ændringer, som blandt andet indeholder
reglerne om forbud mod anvendelse af animalsk protein i foder (i daglig tale kaldet TSEforordningen).
Virksomhederne skal være opmærksomme på, at de, udover godkendelse i henhold til
biproduktforordningen, skal være i besiddelse af de nødvendige godkendelser i henhold til anden
lovgivning f. eks. miljøgodkendelser, spildevandstilladelser.
2

Biproduktforordningen er lavet med henblik på at få lavet et samlet regelsæt for området, som
samtidig tager hensyn til de anbefalede restriktioner i anvendelsen af animalske biprodukter.
Fodringsforbuddet ikke er indeholdt i biproduktforordningen, da dette er indeholdt i TSEforordningen
(EF) Nr. 999/2001 med ændringer. Der er allerede lavet ændringer til TSEforordningen,
ligesom der er lavet overgangsordninger. I det omfang det er fundet relevant er disse
ændringer indarbejdet i vejledningen.
II. Generelle forpligtelser
Animalske biprodukter som er omfattet af forordningen og deraf afledte produkter skal indsamles,
transporteres, opbevares, håndteres, forarbejdes, bortskaffes, afsættes, udføres, transporteres i transit
og anvendes i overensstemmelse med forordningens regler.
Produkterne skal kunne følges, fra de produceres/opstår på fx bedrift (selvdøde dyr), slagteri eller
anden levnedsmiddelvirksomhed, gennem hele forløbet (transport, evt. oplagring på mellemlager,
forarbejdning, evt. oplagring) til de er endelig bortskaffet som affald ved forbrænding, eller når det
drejer sig om forarbejdede produkter til foder eller teknisk brug er indarbejdet i det færdige foder
eller forarbejdet på en sådan måde, at enhver risiko for at produktet kan anvendes til foder er
udelukket. Kontrollen i henhold til biproduktforordningen ophører således først for:
• Produkter til foderanvendelse når de er bekræftet modtaget på en virksomhed som er
godkendt til anvendelse af produktet i sin foderfremstilling. For virksomheder som
fremstiller foder til selskabsdyr gælder kontrollen dog frem til produktet afsendes fra
virksomheden til grossist, samhandel el. eksport. For pelsdyrfoder gælder kontrollen dog
helt frem til den endelige bruger af foderet.
Godkendelse af og kontrol med virksomheder i henhold til biproduktforordningen hører både under
fødevareregionerne og Plantedirektoratet. Virksomheder, som alene producerer tørfoder til
selskabsdyr med forarbejdet animalsk protein som eneste animalske bestanddel, og lagre, som
udelukkende oplagrer forarbejdet animalsk protein (kategori 3) med henblik på anvendelse til foder,
underlagt Plantedirektoratets godkendelse og kontrol (den præcise afgrænsning er beskrevet på side
2). Godkendelsen og kontrollen skal ske i henhold til biproduktforordningen.
De virksomheder, der skal godkendes og kontrolleres af fødevareregionerne, og som producerer
foder f. eks. virksomheder der producerer foder til selskabsdyr i form af dåsefoder el. tyggepinde og
tyggeben og pelsdyrfoderfabrikker er ligeledes underkastet Plantedirektoratets kontrol, hvis der
anvendes tilsætningsstoffer i produktionen, ligesom slutproduktets kvalitet er underlagt
Plantedirektoratets kontrol efter det har forladt virksomheden.
Derfor vil disse virksomheder udover fødevareregionernes godkendelse og kontrol være registreret
af Plantedirektoratet, men det er fødevareregionerne som fører tilsyn med driften og har den
hygiejniske kontrol.
Virksomhederne skal være opmærksomme på, at de udover godkendelse i henhold til
biproduktforordningen skal være i besiddelse af de nødvendige godkendelser i henhold til anden
lovgivning f. eks. miljøgodkendelser, spildevandstilladelser.
3

III. Kategorisering af animalske biprodukter
I biproduktforordningen er biprodukterne inddelt i tre kategorier, kategorierne 1-3.
Plantedirektoratet skal kun godkende virksomheder, som oplagrer kategori 3 materiale eller
anvender kategori 3 materiale ved produktion af petfood (den præcise afgrænsning er beskrevet på
side 2).
Da Plantedirektoratet kun skal godkende virksomheder, der har med kategori 3 materiale at gøre,
bliver kun denne kategori beskrevet i denne vejledning. Hvis man ønsker at se beskrivelse af de to
andre kategorier, kategori 1 og kategori 2, kan disse læses i Fødevarestyrelsens vejledning.
Kategori 3
Forordningens artikel 6 indeholder beskrivelse af materialer som placeres i kategori 3.
Kort sagt kan man sige at kategori 3 materiale er biprodukter fra raske dyr.
Følgende anses for at være kategori 3 materiale:
1) Dele af slagtede dyr, der er egnet til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt
til konsum. I princippet gælder, at når et dyr ved veterinærkontrollen er godkendt til konsum så
er alt godkendt.. Dette betyder at alle dele af dyr som er godkendt til konsum kan betragtes som
kategori 3 biprodukt, hvis det ikke går til konsum. Dette gælder alle organer inklusive lunger,
tarme (uden tarmindhold), tarmmucosa, vom, yver og bør etc. Undtaget er dog lokale kassater
som har en hygiejnisk eller sygdomsmæssig årsag, disse er kategori 2.
2) Dele af slagtede dyr, som er erklæret uegnede til konsum, men som ikke udviser tegn på
sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr, og som stammer fra slagtekroppe, der er
egnet til konsum. Eksempelvis anses kasserede skoldelunger, parasitlevere, galdeforurenede
dele, friske bidsår og slag, ar, friske brud, som stammer fra dyr som godkendes til konsum og
som ikke udviser tegn på sydom som kan overføres til mennesker og dyr som værende kategori
3 materiale. Kommissionen har oplyst at hoveder og fødder af fjerkræ, udelukkende godkendt
ved AM-kontrollen, også anses som værende kategori 3 materiale.
3) Huder, og skind, hove, klove, horn, svinebørster og fjer fra dyr, der er slagtet på et slagteri efter
at have været underkastet levende syn og ved denne undersøgelse er blevet fundet egnet til
slagtning med henblik på konsum.
4) Blod fra andre dyr end drøvtyggere, der er slagtet på et slagteri efter at have været underkastet
levende syn og ved denne undersøgelse er fundet egnet til slagtning med henblik på konsum.
Det gælder således for blod fra svin og fjerkræ opsamlet kontinuerligt i forbindelse med
slagtningen og kan altså også omfatte blod fra dyr som kasseres ved post mortem kontrollen.
5) Animalske biprodukter fra fremstilling af produkter bestemt til konsum, herunder affedtede
knogler og grever. Denne gruppe omfatter rå rester i form af afskær o.l. og restprodukter
fremkommet i forbindelse med produktionen på virksomheder som forarbejder animalske
produkter.. Der skal være en sikker identifikation og adskillelse på dyreart af biprodukterne for
4

at de kan anvendes til produktion af forarbejdet animalsk protein til foderbrug. Det omfatter
ikke fordærvede produkter eller rester, der kan betragtes som tilhørende punkt 12.
6) Tidligere fødevarer af animalsk oprindelse eller som indeholder animalske bestanddele, bortset
fra køkken- og madaffald.. Denne gruppe omfatter færdigforarbejdede levnedsmidler med
animalsk indhold, som ikke længere kan anvendes til konsum af kommercielle grunde, f. eks.
på grund af fremstillingsvanskeligheder eller fejl ved emballagen eller andre fejl som ikke
indebærer risiko for mennesker og dyr. Det omfatter endvidere produkter fremstillet med
henblik på konsum, men som af kommercielle grunde ikke ønskes anvendt til konsum. Der skal
være en sikker identifikation og adskillelse på dyreart for at de kan anvendes til produktion af
forarbejdet animalsk protein til foderbrug. Fordærvede fødevarer og fødevarer med overskreden
sidste salgsdato betragtes som tilhørende punkt 12, og må således ikke anvendes til
foderfremstilling, men kan bortskaffes som kategori 3 materiale i biogas- eller
komposteringsanlæg efter forordningens regler.
7) Rå mælk fra dyr, der ikke udviser tegn på klinisk sygdom.
8) Fisk eller andre havdyr, undtagen havpattedyr, som er taget på åbent hav med henblik på
fiskemelsproduktion.
9) Ferske biprodukter fra fisk fra anlæg, der fremstiller fiskerivarer til konsum. Ferske biprodukter
fra fisk fra anlæg som forarbejder dambrugsfisk fra dambrug med Egtvedssyge, ILA eller andre
smitsomme fiskesygdomme skal betragtes som kategori 2. Sådan materiale kan fx tilføres
biogasanlæg efter tryksterilisering.
10) Skaller, biprodukter fra rugerier og knækægsprodukter stammende fra dyr, der ikke udviser
kliniske tegn på nogen sygdom, der via dette produkt kan overføres til mennesker og dyr. Det
drejer sig f.eks. om fralyste rugeæg, uklækkede æg, skaller og døde og aflivede daggamle
kyllinger fra rugerier, samt knækæg, æggeskaller og andre æggerester fra
ægproduktvirksomheder. Det omfatter ikke fordærvede æg der betragtes som hørende til punkt
12.
11) Blod, huder, skind, hove, klove, fjer, uld, hår og pelsværk stammende fra dyr, der ikke udviste
kliniske tegn på nogen sygdom, der via dette produkt kan overføres til mennesker og dyr. Det
drejer sig om blod fra drøvtyggere, som ikke er opsamlet fra dyr enkeltvis eller batch-vis så det
kan tilbageføres til enkeltdyr (drøvtyggerblod vil i Danmark som hovedregel blive behandlet
som kategori 1 materiale da man ikke opsamler blodet batch vis og derfor ikke tilbageholder
blodet til BSE test er udført), Det drejer endvidere om huder, skind. hove, klove, horn, uld og
hår fra selvdøde og aflivede dyr der tilføres destruktionsanstalter, som ikke har vist kliniske
tegn på anmeldepligtige sygdomme og for drøvtyggere ikke er mistænkt for smittet med TSE.
12) Andet køkken- og madaffald end det der er nævnt under kategori 1. Det drejer sig om alle
affaldsfødevarer fra restaurationer, cateringvirksomheder, cafeterier, kantiner, og køkkener,
herunder private husholdninger der producerer færdige madvarer til direkte konsum på stedet
eller levering ud af huset. Det omfatter rester som fremkommer i forbindelse med fremstillingen
af maden, ikke fortærede færdiglavede retter og levninger samt brugt/kasseret stege/friture
fedt/olie og lignende. Omfattet er også det køkkenaffald som fremkommer i forbindelse med
kildesortering af organisk dagrenovation.
5

Kun produkter som hører ind under punkterne 1-10 må anvendes til fremstilling af foder til
selskabsdyr og til fremstilling af forarbejdet animalsk protein.
IV. Kategori 3 forarbejdningsvirksomheder
Kategori 3 forarbejdningsvirksomheder som fremstiller petfood
Virksomheder som fremstiller petfood ud fra uforarbejdede eller delvis forarbejdede råvarer skal
godkendes som kategori 3 virksomhed i henhold til biproduktforordningen (EF) nr. 1774/2002.
Virksomheder, som fremstiller petfood i form af tørfoder med forarbejdet animalsk protein som
eneste animalske bestanddel skal godkendes af Plantedirektoratet.
Generelle godkendelseskrav til forarbejdningsanlægget
Ansøgning
Med henblik på godkendelse skal virksomheden sende en skriftlig ansøgning til Plantedirektoratet,
Sektor for Foder og Gødning, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby.
Ansøgningen skal indeholde tegninger med en situationsplan som angiver virksomhedens
beliggenhed evt. i forhold til nabobebyggelser, og tegninger over virksomhedens indretning med
angivelse af materiale og inventar. Der skal også foreligge en beskrivelse af virksomhedens drift,
samt en beskrivelse af et egenkontrolprogram for virksomheden. Herudover skal det fremsendte
materiale indeholde en beskrivelse af hvilke råvarer der skal modtages og forarbejdes på
virksomheden, hvilke produkter der ønskes fremstillet og hvordan de skal afsættes.
Betingelser for godkendelse af Kategori 3 forarbejdningsanlæg som fremstiller pet-food
Beliggenhed m.v.
For at virksomheden kan godkendes skal den være beliggende i passende afstand fra
hovedfærdselsårer, og den skal være fysisk adskilt fra andre virksomheder som f. eks. kategori 1
virksomheder, kategori 2 virksomheder og slagterier, foderstofvirksomheder, fødevarevirksomheder
og ejendomme med husdyrhold med videre.
Det er Plantedirektoratet der i hvert enkelt tilfælde vurderer om kravene til beliggenhed er opfyldt.
Forarbejdningsanlægget skal være indhegnet så uvedkommende personer og dyr ikke kan få adgang
til anlægget.
(Uanset den ovenfornævnte bestemmelse kan et særskilt forarbejdningsanlæg dog forbindes med et
slagteri på samme sted ved transportbånd eller lignende, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
1) Forarbejdningsanlægget og slagteriet har separate indgange, losseramper, udstyr og udgange.
2) De animalske biprodukter, der skal forarbejdes, hidrører fra det samme drift.)
6

Indretning og drift
Virksomheden skal have et ”urent” og et ”rent” område. Disse områder skal være klart fysisk
adskilt fra hinanden. Det ”urene” område skal være forsynet med et overdækket område til
modtagelse af råvarer. Modtageområdet skal være forsynet med siloer eller andre egnede faciliteter
med tilstrækkelig kapacitet til modtagelse og oplagring af de modtagne råvarer.
Det ”urene” område skal være forsynet med udstyr til findeling og transport af det findelte materiale
til forarbejdningsenheden, som skal være placeret ”mellem” det ”urene” og ”rene” område.
I det ”rene” område skal der være tilstrækkelig lagerkapacitet til de forarbejdede produkter.
Virksomheden skal være indrettet på en sådan måde og udført i sådanne materialer så det er let at
rengøre og desinficere. Gulve skal være lagt med fald til kloak så væsker let kan afledes.
Virksomheden skal sørge for, at personer, der arbejder i det urene område, ikke har adgang til det
rene område, medmindre de skifter arbejdstøj og fodtøj eller desinficerer sidstnævnte og fortager
håndvask.
Udstyr og redskaber må ikke bringes fra det urene område til det rene område, uden at det forinden
rengøres og desinficeres.
Der skal udarbejdes retningslinier for personalets bevægelser og flytning af udstyr og redskaber
mellem de forskellige områder, som alle relevante medarbejdere skal gøres bekendt med.
Forarbejdningsanlægget skal endvidere være udstyret med omklædningsrum, badefaciliteter,
toiletter og håndvaske til personalet. Der skal være separate faciliteter til det ”urene” og den ”rene”
område.
Udstyr m.v.
Virksomheden skal være udstyret med tilstrækkeligt udstyr til varmebehandling af de modtagne
animalske biprodukter. Varmebehandlingsudstyret skal være forsynet med passende udstyr til at
overvåge temperatur, tid og tryk på de kritiske punkter under behandlingen, der skal være udstyr til
løbende registrering af måleresultaterne, og der skal være en passende sikring mod utilstrækkelig
opvarmning.
Forarbejdningsanlægget skal kunne fremstille varmt vand og damp i tilstrækkelig mængde til at
kunne forarbejde de modtagne råvarer.
Spildevand
Forarbejdningsanlægget skal være forsynet med et system til bortledning af spildevand, som er
godkendt af miljømyndighederne.
Spildevand fra det urene afsnit skal hygiejniseres på en sådan måde, at der i det omfang det med
rimelighed er muligt, ikke er flere patogener tilbage, jf. endvidere afsnittet ”Vejledning om
spildevand”.
7

Vaskeplads
Forarbejdningsanlægget skal være forsynet med en vaskeplads med tilstrækkelig kapacitet til
rengøring og desinfektion af køretøjer, containere og beholdere som de animalske biprodukter
modtages i.
Vaskepladsen skal have fast underlag og være forsynet med tilstrækkeligt koldt og varmt vand samt
med passende desinfektionsudstyr. Såfremt der rengøres og desinficeres flere transportmidler
samtidig, skal virksomheden sørge for, at der er opsat fysisk afskærmning mellem hvert
transportmiddel. Afskærmningen skal effektivt hindre tilsprøjtning fra andre transportmidler.
Hvis køretøjet efter endt vask passerer det ”urene” område skal virksomheden have installeret et
anlæg til desinfektion af køretøjernes hjul, så hjulene er desinficerede inden virksomheden forlades.
Laboratorium
Forarbejdningsanlægget skal have sit eget laboratorium eller anvende et eksternt laboratorium, der
er godkendt af Plantedirektoratet til at foretage de krævede analyser.
Egenkontrolprogram
Forarbejdningsanlægget skal have udarbejdet et egenkontrolprogram efter HACCP-systemets
principper, som skal godkendes af Plantedirektoratet.
Råvarer
De eneste animalske biprodukter, der må anvendes til fremstilling af foder til selskabsdyr,
tyggepinde og tyggeben, er følgende kategori 3 materiale:
1) dele af slagtede dyr, der er egnet til konsum, men som af kommercielle grunde ikke er bestemt
til konsum,
2) dele af slagtede dyr, som er erklæret uegnede til konsum, men som ikke udviser tegn på
sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr, og som stammer fra slagtekroppe, der er
egnede til konsum,
3) huder og skind, hove og horn, svinebørster og fjer fra dyr, der er slagtet på et slagteri efter at
have været underkastet levende syn og ved denne undersøgelse blev fundet egnede til slagtning
med henblik på konsum,
4) blod fra andre dyr end drøvtyggere, der er slagtet på et slagteri efter at have været underkastet
levende syn og ved denne undersøgelse blev fundet egnede til slagtning med henblik på
konsum,
5) animalske biprodukter fra fremstilling af produkter bestemt til konsum, herunder affedtede
knogler og grever,
6) tidligere fødevarer af animalsk oprindelse eller som indeholder animalske produkter, bortset fra
køkken- og madaffald, som ikke længere er bestemt til konsum af kommercielle grunde eller på
grund af fremstillingsvanskeligheder, mangler ved emballagen eller andre fejl, der ikke
indebærer nogen risiko for mennesker eller dyr,
7) rå mælk fra dyr, der ikke udviser kliniske tegn på nogen sygdom, der via dette produkt kan
overføres til mennesker eller dyr,
8) fisk eller andre havdyr, undtagen havpattedyr, som er taget på åbent hav med henblik på
fiskemelsproduktion,
9) ferske biprodukter fra fisk fra anlæg, der fremstiller fiskerivarer til konsum,
8

10) skaller biprodukter fra rugerier og knækægsbiprodukter stammende fra dyr, der ikke udviser
kliniske tegn på nogen sygdom, der via dette produkt kan overføres til mennesker eller dyr
11) samt forarbejdet animalsk protein som defineret i bilag I og behandlet i henhold til bilag VII i
biproduktforordningen.
Det skal dog bemærkes at råt foder til selskabsdyr kun må fremstilles af de animalske biprodukter,
der stammer fra dyr eller dele af slagtede dyr, der er egnet til konsum, men som af kommercielle
grunde ikke er bestemt til konsum (artikel 6, stk. 1, litra a).
Virksomheden skal sørge for at de animalske biprodukter bliver forarbejdet hurtigst muligt efter de
ankommer til anlægget. Indtil forarbejdningen finder sted skal virksomheden opbevare produkter på
en hensigtsmæssig måde.
Det er modtagevirksomhedens ansvar, at de råvarer som anvendes i produktionen er af
tilfredsstillende kvalitet.
Forarbejdning af råvarer
Dåsefoder til selskabsdyr skal underkastes varmebehandling til en Fc-værdi på mindst 3,0.
Hvis der er tale om andet forarbejdet foder til selskabsdyr end dåsefoder, skal dette opvarmes til en
kernetemperatur på mindst 90 °C.
Hvis virksomheden fremstiller tyggepinde eller tyggeben skal virksomheden sørge for, at produktet
under fremstillingsprocessen underkastes en varmebehandling, der er tilstrækkelig til at destruere
patogener (herunder salmonella).
Efter behandlingen skal virksomheden træffe de fornødne forholdsregler for at forhindre, at
produktet udsættes for kontaminering. Det færdige produkt skal pakkes i ny emballage, der
forhindrer enhver lækage.
Virksomheden skal endvidere træffe forholdsregler for at sikre, at produktet i alle led i
produktionskæden og frem til salgsstedet ikke udsættes for kontaminering.
(Hvis der er tale om råt foder til selskabsdyr skal emballagen være forsynet med en tydelig påskrift
med ordlyden »Kun foder til selskabsdyr«.)
Virksomheden skal under fremstillingen og/eller under oplagringen (inden afsendelsen) udtage
stikprøver, som skal undersøges for at kontrollere, at følgende normer er overholdt:
• Salmonella: ingen i 25 g: n = 5, c = 0, m = 0, M = 0.
• Enterobacteriaceae: n = 5, c = 2, m = 10, M = 300 i 1 g
n = antallet af prøveenheder, som prøven består af,
m = tærskelværdien for antallet af bakterier: resultatet betragtes som tilfredsstillende, hvis antallet
af bakterier i samtlige prøveenheder ikke overstiger m,
M = maksimumværdien for antallet af bakterier: resultatet betragtes som utilfredsstillende, hvis
antallet af bakterier i en eller flere prøveenheder er M eller derover,
c = antallet af prøveenheder, hvis bakterietal kan ligge mellem m og M, idet prøven betragtes som
acceptabel, hvis bakterietallet i de andre prøveenheder er m eller derunder
9

Dette krav til salmonellakontrol gælder ikke for dåsefoder som opfylder kravet til Fc-værdi på
mindst 3.
Opbevaring m.v. af forarbejdede produkter
Virksomheden skal sikre at alle forarbejde produkter håndteres og oplagres på en sådan måde at
rekontaminering ikke kan forekomme (se ovenfor).
Virksomheden skal sørge for at det forarbejdede produkt, mærkes permanent, hvis teknisk muligt
med lugt, efter fødevareregionens anvisning.
Skadedyrsbekæmpelse
Virksomheden skal have et dokumenteret program for skadedyrsbekæmpelse og den skal træffe de
nødvendige forholdsregler for at sikre at fugle, gnavere, insekter og andre skadedyr ikke har adgang
til anlægget, råvarerne, de forarbejdede produkter etc.
Rengøring m.v.
Udstyr til behandling af råvare og forarbejdede produkter skal holdes rent og tørt og være forsynet
med hensigtsmæssige kontrolsteder, så det kan kontrolleres, at det er rent. Alle lagerfaciliteter skal
tømmes regelmæssigt og renses under hensyntagen til produktionskravene.
Der fastlægges dokumenterede rengørings procedurer for alle dele af virksomheden. Der skal være
hensigtsmæssigt udstyr og de fornødne rengøringsmidler til rådighed for rengøring. Procedurerne
skal fremgå af egenkontrolprogrammet.
Anlæg og udstyr holdes i god stand, og måleudstyret kalibreres med regelmæssige mellemrum.
Optegnelser samt dokumentation i forbindelse med modtagelse og afsendelse af produkter
Virksomheden skal føre ordnede optagelser over:
1) Modtaget materiale med angivelse af kategori og dyreart.
2) Mængde
3) Oprindelsessted
4) Transportørens navn og adresse
samt ved forsendelse:
1) Oprindelsessted
2) Transportørens navn og adresse
3) Modtagerens navn og adresse
Optegnelserne skal opbevares i mindst 2 år.
Modtagelse
Alle animalske biprodukter, der modtages på anlægget, skal være ledsaget af et handelsdokument
(eller hvis dette er nødvendigt et sundhedscertifikat).
Handelsdokumenterne skal angive:
1) Dato for afsendelse fra oprindelsessted
10

2) Beskrivelse af materialet med angivelse af kategori, dyreart og ordene ”Ikke til konsum”
3) Mængde
4) Oprindelsessted og eventuelt godkendelsesnummer.
5) Transportørens navn og adresse
6) Modtagerens navn, adresse og godkendelsesnummer.
Virksomheden skal opbevare originaleksemplaret af handelsdokumentet (eller sundhedscertifikatet)
i mindst to år.
Importerede animalske biprodukter må kun anvendes, hvis de er indført i overensstemmelse med
reglerne herom og ledsaget af de fornødne dokumenter. Importøren skal være registreret hos den
lokale fødevareregion.
Afsendelse
Produkter der afsendes fra virksomheden skal være ledsaget af et handelsdokument eller hvis
påkrævet et sundhedscertifikat. .
Udvidelse eller ændring af godkendelsen
Ønsker virksomheden at starte en produktion eller oplagring, som ikke er omfattet af godkendelsen,
skal der indhentes tilladelse hos Plantedirektoratet.
Virksomheden skal indsende fornyet ansøgning om godkendelse til Plantedirektoratet ved
væsentlige ændringer i bygninger, indretning, produktion, vareudvalg eller egenkontrol.
Hvis virksomheden er i tvivl om der er tale om en væsentlig ændring bør virksomheden rette
henvendelse til Plantedirektoratet med henblik på en afklaring af spørgsmålet
Bortfald af godkendelse
Hvis virksomheden ikke opfylder forordningens krav fratager Plantedirektoratet virksomheden dens
godkendelse. Dette betyder at virksomheden ikke må forarbejde eller afsætte animalske
biprodukter. I ganske særlige tilfælde kan Plantedirektoratet, såfremt direktoratet finder at der ikke
er risiko for menneskers og dyrs sundhed i stedet for fratagelse af godkendelsen give virksomheden
en frist til at bringe forholdet i orden.
Hvis en virksomhed har fået frataget godkendelsen skal den nygodkendes inden den igen må
forarbejde og afsættes animalske biprodukter.
Tilsyn og kontrol
Der er Plantedirektoratet, der fører tilsyn med at virksomheden overholder forordningens
bestemmelser. Plantedirektoratet fastsætter kontrollen og inspektionshyppigheden efter anlæggets
størrelse, risikovurdering og de garantier der gives i egenkontrolprogrammet.
Ved denne inspektion vil Plantedirektoratet:
1) Kontrollere at virksomheden kun modtager og forarbejdes de produkter som virksomheden er
godkendt til.
2) Kontrollere at generelle hygiejneforhold vedrørende lokaler, udstyr og personale er i
overensstemmelse med reglerne i forordningen.
11

3) Kontrollere de løbende temperatur-, tryk- og tidsregistreringer.
4) Foretage stikprøvekontrol af virksomhedens registreringer over modtagne og afsendte
produkter.
6) Kontrollere virksomhedens egenkontrol, herunder foretage en gennemgang af dokumenter samt
en gennemgang af prøveudtagningen og analyseresultater.
7) Kontrollere produkternes tilstand efter forarbejdningen og evt. udtage prøver til
laboratorieundersøgelser.
8) Kontrollere oplagringsforhold.
Plantedirektoratet vil efter hver inspektion udfærdige en rapport og udlevere en kopi af rapporten til
virksomheden. Virksomheden skal opbevare denne rapport i mindst 2 år.
Validering af forarbejdningsanlægget
Plantedirektoratet foretager validering af forarbejdningsanlægget i overensstemmelse med følgende
procedurer og indikatorer:
1) Beskrivelse af processen (ved hjælp af et procesdiagram).
2) Identifikation af kritiske kontrolpunkter, herunder forarbejdningshastigheden for kontinuerlige
systemer.
3) Overholdelse af de særlige forarbejdningskrav, der er fastsat i denne forordning.
4) Opfyldelse af følgende krav:
a) partikelstørrelse for batchtryk og kontinuerlige processer —bestemt ved hakkemaskinens
hulskiveboringer eller spalteåbningen, og
a) temperatur, tryk, forarbejdningstid og forarbejdningshastighed (kun for kontinuerlige
systemer) som fastsat nedenfor i pkt. A og B.
A. I et batchtryksystem skal:
1) Temperaturen overvåges med et fast termoelement, og den skal plottes i realtid.
2) Trykfasen overvåges med en fast trykmåler. Trykket skal plottes i realtid.
3) Forarbejdningstiden fremgå af tids/temperatur- og tids/tryk-diagrammerne. Termoelementet og
trykmåleren skal kalibreres mindst en gang om året.
B. I et kontinuerligt tryksystem skal:
1) Temperatur og tryk overvåges med termoelementer eller en infrarød temperaturføler og
trykmålere, der anvendes bestemte steder i hele processystemet på en sådan måde, at temperatur
og tryk opfylder de foreskrevne betingelser inden i hele det kontinuerlige system eller i et afsnit
af systemet. Temperatur og tryk skal plottes i realtid.
2) Resultaterne af målingen af minimumsopholdstiden inden i hele den relevante del af det
kontinuerlige system, hvor temperatur og tryk opfylder de foreskrevne betingelser, forelægges
for myndighederne; der anvendes uopløselige markører (f.eks. mangandioxid) eller en metode,
som giver tilsvarende garantier. Præcise målinger og kontrol af forarbejdningshastigheden er af
allerstørste vigtighed og skal under valideringstesten kontrolleres i forhold til et kritisk
kontrolpunkt, som kan overvåges kontinuerligt, som f.eks.:
a) fødesneglens omdrejninger pr. minut (omdr./min.)
b) elektrisk effekt (ampere ved en given spænding)
c) fordampnings-/fortætningshastighed, eller
d) antal pumpeslag pr. tidsenhed. Alt udstyr til måling og overvågning skal kalibreres mindst
en gang om året.
12

Hvis Plantedirektoratet finder det nødvendigt vil det gentage valideringsprocedurerne. Hvis der
foretages væsentlige ændringer i processen (f.eks. ændringer af maskiner eller et skift til andre
råvarer), skal valideringsprocedurerne under alle omstændigheder gentages af en ansat fra
Plantedirektoratet efter nærmere aftale.
V. Vejledning om godkendelse af lageranlæg
Ved lageranlæg forstås et anlæg hvor forarbejdede animalske biprodukter midlertidig oplagres
inden den endelige anvendelse eller bortskaffelse.
Lageranlæg til midlertidig opbevaring af henholdsvis forarbejdet kategori 1 materiale, forarbejdet
kategori 2 materiale og forarbejdet animalske protein skal godkendes i henhold til
biproduktforordningen (EF) Nr. 1774/2002. Lageranlæg til opbevaring af henholdsvis forarbejdet
kategori 1 og forarbejdet kategori 2 materiale samt forarbejdet kategori 3 materiale med henblik på
bortskaffelse skal godkendes af fødevareregionen, mens lagre til opbevaring af forarbejdet animalsk
protein (kategori 3) med henblik på videreleverance til foderproduktion skal godkendes af
Plantedirektoratet.
Ansøgning
Med henblik på godkendelse skal anlægget sende en skriftlig ansøgning til Plantedirektoratet,
Sektor for Foder og Gødning, Skovbrynet 20, 2800 Kgs. Lyngby.
Ansøgningen skal indeholde tegninger med en situationsplan som angiver anlæggets beliggenhed
evt. i forhold til nabobebyggelser, og tegninger over anlæggets indretning med angivelse af
materiale og inventar. Der skal også foreligge en beskrivelse af anlæggets drift, samt en beskrivelse
af et egenkontrolprogram for anlægget. Herudover skal det fremsendte materiale indeholde en
beskrivelse af hvilke produkter, der skal modtages og oplagres på lageret.
Betingelser for godkendelse
Lagre kan kun godkendes til midlertidig oplagring af en kategori af forarbejdet materiale, enten
forarbejdet kategori 1 materiale, forarbejdet kategori 2 materiale eller forarbejdet animalsk protein.
Beliggenhed m.v.
Lageranlæg må ikke befinde sig på samme sted som forarbejdningsanlæg der forarbejder produkter
af en anden kategori, slagterier eller virksomheder som forarbejder eller oplagrer levnedsmidler
eller foderstoffer. Lageranlæg må endvidere ikke befinde sig på ejendomme hvor der holdes husdyr.
Specielt ved godkendelse af lageranlæg for forarbejdet kategori 1 materiale og forarbejdet kategori
2 materiale skal det vurderes som der kan være nogen støvrisiko i relation til fødevarevirksomheder
og fodervirksomheder.
Indretning
Anlægget skal have et overdækket område til modtagelse af animalske produkter.
Anlægget skal være bygget med indvendige materialer som er holdbare og lette at rengøre og
desinficere. Gulvene skal være lagt så der er passende fald mod afløb, så væsker let kan bortledes.
13

Lagerområderne skal være lukkede og tætte således at der er sikret mod indtrængen af utøj, insekter
og fugle o.l.
Anlægget skal være tilsluttet et godkendt kloaksystem, som opfylder hygiejnekravene.
Anlægget skal, hvis Plantedirektoratet finder det nødvendigt, være relevant forsynet med
omklædningsrum, toiletter og håndvaske til personalet.
Opbevaring og registrering af forarbejdede produkter
Anlægget skal sikre at alle forarbejde produkter håndteres og oplagres på en hensigtsmæssig måde
og sådan at rekontaminering ikke kan forekomme.
Hvis lageret ikke er under konstant opsyn skal det være aflåst når der ikke er personale på lageret.
Anlægget skal foretage løbende registrering af modtagne varer, sortering af varer, og udlevering af
varer så der er fuld sporbarhed.
Vaskeplads
Anlægget skal i den omfang det er relevant være forsynet med en vaskeplads med tilstrækkelig
kapacitet til rengøring og desinfektion af køretøjer, containere og beholdere som de animalske
biprodukter modtages i.
Vaskepladsen skal have fast underlag og være forsynet med tilstrækkeligt koldt og varmt vand samt
med passende desinfektionsudstyr, herunder udstyr til desinficering af køretøjers hjul. Såfremt der
rengøres og desinficeres flere transportmidler samtidig, skal anlægget sørge for at der er opsat
fysisk afskærmning mellem hvert transportmiddel. Afskærmningen skal effektivt hindre
tilsprøjtning fra andre transportmidler.
Spildevand
Anlægget skal i det omfang det er relevant være forsynet med et system til bortledning af
spildevand som er godkendt af miljømyndighederne.
Skadedyrsbekæmpelse
Anlægget skal have et dokumenteret program for skadedyrsbekæmpelse og den skal træffe de
nødvendige forholdsregler for at sikre at fugle, gnavere, insekter og andre skadedyr ikke har adgang
til anlægget, råvarerne, de forarbejdede produkter etc.
Egenkontrolprogram
Anlægget skal have udarbejdet et egenkontrolprogram efter HACCP-systemets principper, som skal
godkendes af Plantedirektoratet.
Optegnelser samt dokumentation i forbindelse med modtagelse og afsendelse af produkter
Anlægget skal føre ordnede optagelser over:
1) Modtaget materiale med angivelse af kategori og dyreart.
14

2) Mængde
3) Oprindelsessted
4) Transportørens navn og adresse
samt ved forsendelse:
1) Oprindelsessted
2) Transportørens navn og adresse
3) Modtagerens navn og adresse
Optegnelserne skal opbevares i mindst 2 år.
Handelsdokumenter
Alle animalske biprodukter, der modtages på eller afsendes fra anlægget, skal være ledsaget af et
handelsdokument (eller hvis dette er nødvendigt et sundhedscertifikat). Det skal bemærkes at der
kan være krav om at forarbejdet animalsk protein skal ledsages af et sundhedscertifikat.
Handelsdokumenterne skal angive:
1) Dato for afsendelse fra oprindelsessted
2) Beskrivelse af materialet med angivelse af kategori, dyrearter og ordene : for forarbejdet
kategori 1 materiale ”Til bortskaffelse”, for forarbejdet kategori 2 materiale ”Ikke til Foder” og
for forarbejdet animalsk protein ”Ikke til konsum”.
3) Mængde
4) Oprindelsessted, samt hvis muligt stedets godkendelsesnummer
5) Transportørens navn og adresse
6) Modtagerens navn og adresse og godkendelsesnummer
Modtageanlægget skal opbevare originaleksemplaret af handelsdokumentet (eller
sundhedscertifikatet) i mindst to år.
Varer må ligeledes kun videresendes under ledsagelse af et handelsdokument som opfylder kravene
i forordningen eller et sundhedscertifikat hvis dette er krævet. Varerne må kun videresendes til
virksomheder som er godkendt til modtagelse af det pågældende produkt.
Importerede animalske biprodukter må kun modtages, hvis de er indført i overensstemmelse med
reglerne herom og ledsaget af de fornødne dokumenter. Importøren skal være registreret i
Fødevareregionens veterinærafdeling.
Ændring af godkendelsen
Ønsker anlægget at oplagre produkter, som ikke er omfattet af godkendelsen, skal der indhentes
tilladelse hos Plantedirektoratet.
Anlægget skal indsende fornyet ansøgning om godkendelse til Plantedirektoratet ved væsentlige
ændringer i bygninger, indretning, produktion, vareudvalg eller egenkontrol.
Hvis anlægget er i tvivl om der er tale om en væsentlig ændring bør anlægget rette henvendelse til
fødevareregionen med henblik på en afklaring af spørgsmålet
15

Bortfald af godkendelse
Hvis anlægget ikke opfylder forordningens krav fratager Plantedirektoratet anlægget dens
godkendelse. Dette betyder at anlægget ikke må modtage, afsende eller afsætte animalske
biprodukter. I ganske særlige tilfælde kan Plantedirektoratet, såfremt direktoratet finder at der ikke
er risiko for menneskers og dyrs sundhed i stedet for fratagelse af godkendelsen give anlægget en
frist til at bringe forholdet i orden.
Hvis en virksomhed har fået frataget godkendelsen skal den nygodkendes inden den igen må
forarbejde og afsættes animalske biprodukter.
Tilsyn og kontrol
Der er Plantedirektoratet der fører tilsyn med at anlægget overholder forordningens bestemmelser.
Fødevareregionen vil kontrollen og inspektionshyppigheden efter anlæggets størrelse,
risikovurdering og de garantier der gives i egenkontrolprogrammet.
Ved inspektionen vil der blandt andet blive foretaget en kontrol af de generelle hygiejneforhold
vedrørende lokaler, udstyr og personale. Ligeledes vil der blive foretaget kontrol af de løbende
temperaturregistreringer på køle- og fryselagre samt stikprøvekontrol af anlæggets registreringer
modtagne og afsendte produkter.
Plantedirektoratet vil efter hver inspektion udfærdige en rapport og udlevere en kopi af rapporten til
anlægget. Anlægget skal opbevare denne rapport i mindst 2 år.
16