Stadig kredittørke i erhvervslivet - Dansk Erhverv

danskerhverv.dk

Stadig kredittørke i erhvervslivet - Dansk Erhverv

Stadig kredittørke i erhvervslivet

AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL.

RESUMÉ

Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 har banksektoren indskrænket udlånene til

erhvervslivet og strammet betingelserne for eksisterende lån. Mange virksomheder får

afslag, og endnu flere opgiver helt at søge om finansiering. Det betyder, at profitable

investeringer, der kunne drive vækst og sikre økonomisk genopretning i Danmark, ikke

kan gennemføres. I lyset af de internationale regler, der bl.a. øger kapitalkrav til

bankerne, er der desværre ingen tegn på en forbedring i sigte.

Hver femte virksomhed får afslag eller opgiver at søge

Inden for de seneste 3 måneder har sammenlagt 19 pct., altså godt hver femte

virksomhed, enten på forhånd opgivet at søge finansiering eller fået afslag. Det skal ses

i lyset af, at lidt over halvdelen ikke har haft et behov for finansiering inden for de

seneste tre måneder. Derved er det lidt under halvdelen af dem, der har haft et behov

om finansiering, der ikke har kunnet tilvejebringe det. Sammenlagt 27 % har ansøgt om

finansiering, og heraf har 9 % svarende til hver tredje virksomhed fået afslag. Omfanget

af kredit-tørken er således betydelig, og væsentligt større end ofte antaget i tidligere

undersøgelser, fordi man ofte overser de mange virksomheder, der helt har opgivet at

søge om finansiering.

Figur 1

Når du ser tilbage over de seneste 3 måneder, hvilke af nedenstående

udsagn passer så bedst på din virksomhed i forhold til

finansiering/likviditet (fx lån, forlængelse af kredit)?

Har ansøgt om finansiering, og fået det

Har ansøgt om finansiering, men fik afslag

Har ikke ansøgt om finansiering, fordi vi

forventede afslag

Har ikke ansøgt om finansiering, af andre

årsager

Har ikke haft behov for finansiering

Kilde: Dansk Erhverv, april 2013. n=414 i

Ved ikke

3%

5%

9%

10%

18%

I alt 19 % har

enten fået afslag

eller helt opgivet

at søge

56%

Erhvervslivet mærker

stadig alvorlige

begrænsninger i adgangen

til likviditet, og resultatet

er stilstand og skrinlagte

investeringer

Hver femte virksomhed

har fået afslag eller har på

forhånd opgivet at søge

finansiering.

Ud af de virksomheder, der

har ansøgt, har hver tredje

fået afslag

DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 13


STADIG KREDITTØRKE I ERHVERVSLIVET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 13 APRIL 2013

Kreditbegrænsning stopper profitable investeringer

Likviditetsbegrænsningerne har betydning for erhvervslivet. Ser man på de

virksomheder, der enten har fået afslag eller har opgivet at søge på forhånd, er det tre

ud af fire, som ville kunne gennemføre rentable og profitable investeringer eller

lignende, jf. figur 2. Kreditklemmen presser altså erhvervslivet og fører til, at profitable

muligheder, der vil kunne få gang i økonomien og skabe vækst, bliver forspildt.

Figur 2

Hvor godt passer denne beskrivelse på din virksomhed: Hvis vi kunne få

adgang til mere likviditet i banken, ville vi få mulighed for at gennemføre

rentable og profitable investeringer eller lignende tiltag

Kilde: Dansk Erhverv, april 2013. n=97. Virksomheder, der har ansøgt og fået afslag, eller har opgivet at

ansøge, fordi de forventede at få afslag

Kreditbetingelserne strammes

Samtidig med at et stort antal virksomheder oplever afslag eller opgiver at søge

finansiering, oplever mange, at lånebetingelserne bliver strammet. Således er det 28

pct. af virksomhederne i undersøgelsen, som inden for det seneste halvår har oplevet,

at renter eller gebyrer er blevet sat op. Mange har også oplevet krav om større

sikkerhed for nye eller eksisterende lån, hvilket ofte især kan være et problem for

relativt nystartede virksomheder, der endnu ikke har haft mulighed for at opbygge

større aktiver. Desuden oplever mange et lavere loft over kassekreditten og kortere

betalingsfrister. Disse opstramninger forværrer yderligere kreditsituationen.

Figur 3

Andel af virksomheder, der inden for de seneste 6 måneder har oplevet

følgende ændringer i betingelserne for nye eller eksisterende lån

Højere

rente

74%

Højere

gebyrer

12% 10%

Passer godt Passer mindre godt Passer ikke Ved ikke

Krav om større

sikkerhed/

kaution

Lavere loft

over

kassekredit

Kortere

betalingsfrister

Andre

stramninger

28% 28% 22% 12% 12% 9%

Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april 2013. n=414

DANSK ERHVERV 2

3%

De fleste virksomheder,

der har fået afslag eller

opgivet at søge om

finansiering, ville kunne

gennemføre profitable

investeringer

Mange virksomheder har

oplevet, at bankerne har

strammet betingelserne for

eksisterende lån


STADIG KREDITTØRKE I ERHVERVSLIVET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 13 APRIL 2013

Likviditeten fortsætter sit fald

De samlede udlån til erhvervslivet er faldet betydeligt som følge af krisen, der tog sin

begyndelse i 2008, jf. figur 4. Faktisk er der tale om en reduktion i de samlede udlån til

erhvervslivet på 73 mia. kr., svarende til 7 pct., fra september 2008 - hvor Lehman

Brothers krakkede og finanskrisen begyndte - til i dag (og det endda opgjort i løbende

priser). Selvom det til dels hænger sammen med bankernes afskrivninger på dårlige

lån, viser tallene også tydeligt, at adgangen til likviditet for virksomheder er blevet

væsentligt begrænset – og fortsat falder, på trods af, at banksektoren har været

igennem det værste og bør have gennemført de nødvendige nedskrivninger på dårlige

lån, samt i øvrigt at de virksomheder, der har klaret sig gennem de senere års krise,

generelt er sunde.

Det er således bemærkelsesværdigt, at kreditindskrænkningen er fortsat på trods af, at

de internationale valutamarkeder og presset på de sydeuropæiske økonomier er

mindsket, siden ECB’s præsident Mario Draghi i sommeren 2012 lovede at gøre alt, der

var nødvendigt for at redde euroen. Ikke overraskende kan denne voldsomme

indskrænkning af kreditmulighederne mærkes i erhvervslivet, hvor kreditklemmen har

sat mange virksomheder under pres.

Figur 4

Samlet udlån til erhverv 2008-2013, sæsonkorrigeret, mia. kr.

1.100

1.050

1.000

950

September 2008: Lehman

Brothers krakker.

Kreditsammentrækning bliver til

900

sep 08 jan 09 maj 09 sep 09 jan 10 maj 10 sep 10 jan 11 maj 11 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 jan 13

Kilde: Dansk Erhverv og Nationalbanken

I løbet af 2010 :

Statsgældskrisen i Sydeuropa

tager sin begyndelse

Juli 2012: ECB's præsident

Mario Draghi annoncerer, at

ECB vil gøre alt, der skal til, for

at redde euroen

Bankerne har endog begrænset deres udlån til erhvervslivet væsentligt mere end figur 4

giver indtryk af, eftersom realkreditinstitutter i væsentligt omfang har øget deres udlån

og derved været med til at afbøde de værste effekter af kreditklemmen, jf. figur 5. Da

realkreditlån er afhængig af, at virksomheder har friværdi i ejendomme, er det

formentlig begrænset, hvor længe denne låneform kan holde hånden under den danske

finanssektor. Der er grund til bekymring for en yderligere forværring af kredittørken, i

De samlede udlån til

erhvervslivet er reduceret

betragteligt siden krisens

begyndelse

DANSK ERHVERV 3


STADIG KREDITTØRKE I ERHVERVSLIVET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 13 APRIL 2013

takt med at mulighederne for realkreditfinansiering udtømmes, hvortil kommer, at en

række virksomheder indenfor bl.a. IT slet ikke selv ejer fast ejendom.

Figur 5

Udlån til erhverv 2008-2013, fordelt på långiver, mia. kr.

1200

1000

800

600

400

200

0

Kilde: Nationalbanken

Siden krisen tog sin begyndelse i 2008 er likviditetssituationen altså blevet alvorligt

forværret for erhvervslivet. En indikation på denne udvikling er stigningen i

rentemarginalen, jf. figur 6. Denne udvikling er sket på trods af, at banksektoren har

haft adskillige år til at konsolidere sig, og fået statslig støtte igennem bankpakker til at

overleve den finansielle storm. Rentemarginaler er givet ved forskellen mellem renten

på indlån og udlån, og giver således en indikation af indtjeningsniveauet i

banksektoren. Udviklingen kan derfor tages som udtryk for, at banksektoren har

konsolideret sig og strammet kreditvilkårerne for udlån op.

Figur 6

Rentemarginalen for pengeinstitutters udlån til erhverv 2003-2013

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

sep 08

dec 08

mar 09

jun 09

sep 09

dec 09

mar 10

jun 10

sep 10

dec 10

mar 11

jun 11

sep 11

dec 11

mar 12

jun 12

sep 12

dec 12

mar 13

Kilde: Nationalbanken

Anm.: Ikke finansielle institutioner

Pengeinstitutter

Realkreditinstitutter

Pengeinstitutternes

rentemarginal er steget

siden krisens begyndelse

og ligger på et konstant

højt niveau

DANSK ERHVERV 4


STADIG KREDITTØRKE I ERHVERVSLIVET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 13 APRIL 2013

Ingen udsigt til forbedret likviditetssituation

Kredit-indskrænkningen har flere årsager. Bankerne er blevet meget forsigtige, nogle

vil sige overforsigtige, en del udlån har måttet afskrives som tab, og nye internationale

kapitalkrav har øget behovet for mange pengeinstitutter om at konsolidere sig.

Med nye og strengere internationale krav til pengeinstitutter i færd med at blive

implementeret er det desværre ikke forventeligt, at kreditsituationen vil forbedres de

kommende år. Især EU’s kapitalkravsdirektiv CRD IV, der er en udmøntning af de

internationale aftaler, som EU er blevet enige med en række andre store økonomier om

i den såkaldte Basel III aftale om finansreformer, øger kravene til banker på en lang

række områder. OECD ii har anslået, at Basel III reglernes kapitalkrav vil føre til en

reduktion af årlig BNP-vækst på mellem 0,05 og 0,15 procentpoint (i Danmark svarer

det til 0,9-2,7 mia. kr. årligt, hvis der tages udgangspunkt i BNP-niveauet for 2012).

IMF iii vurderer, at der samlet vil ske en kreditsammentrækning i Eurozonens

banksektor på mellem 2,3 og 4,5 trillioner USD, svarende til mellem 6 og 12 pct. af de

samlede aktiver i banksektoren, fordelt så de sydeuropæiske lande forventes at opleve

en meget større kreditsammentrækning end Eurozonens kernelande.

Vurderingen fra anerkendte internationale økonomiske organisationer er altså, at

kreditsammentrækningen vil fortsætte og forstærkes. Konsekvensen har været at

forstærke den allerede igangværende kreditsammentrækning på finansmarkedet.

Denne internationale regulering er altså tidsmæssigt malplaceret og for hårdhændet,

og bærer en væsentlig del af skylden for kredittørken, og derved indirekte den

udeblevne vækst. Som minimum burde finansreguleringen være blevet indført på et

senere tidspunkt hvor økonomien var kommet på fode igen, i stedet for nu hvor det

bremser genopretningen af økonomien. Mere generelt er der grund til bekymring for,

om man er gået for hårdt til værks i forhold til ny finansregulering og strammere krav.

Alternative finansieringskilder en løsning

Eftersom banksektoren har indskrænket kreditmulighederne meget betydeligt, er

alternative finansieringskilder blevet mere attraktive. Alligevel har kun 7 pct. af

virksomhederne i undersøgelsen forsøgt at få finansiering af anden vej end via banker.

Erhvervslivet er således i høj grad fokuseret på banksektoren, som traditionelt har

udgjort hjørnestenen i den danske finanssektor.

De virksomheder i Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, der har søgt finansiering i

bankerne eller på forhånd opgav at søge, er blevet spurgt om hvorfor de ikke har

undersøgt mulighederne. Som det ses i figuren nedenfor, skyldes det især, at de ikke

opfattes som relevante, man ikke kender dem, eller ikke har haft tid til at sætte sig ind i

mulighederne.

Nye kapitalkrav fører til en

yderligere alvorlig

opbremsning af

kapitalsituationen

DANSK ERHVERV 5


STADIG KREDITTØRKE I ERHVERVSLIVET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 13 APRIL 2013

Figur 7

Hvorfor har virksomheden ikke forsøgt at få likviditet andre steder

end en bank? (angiv evt. flere svar)

Kilde: Dansk Erhverv, april 2013. n=150

Anm.: Virksomheder, der enten har ansøgt om finansiering i banker, eller opgivet at søge, fordi man ikke

forventede at få det. Det har været muligt at opgive flere svar

Det hænger navnlig sammen med, at en af de mest lovende kilder til likviditet og

finansiering, udstedelse af virksomhedsobligationer, traditionelt kun er blevet anvendt

af meget store selskaber, og at det p.t. nærmest er umuligt for små og mellemstore

virksomheder at anvende det som finansieringskilde. Udgifterne ved at udstede

obligationer taler for, at virksomheder skal have en vis størrelse for at det kan være

attraktivt.

De senere år har der dog været stigende interesse for at rejse finansiering ved at

udstede obligationer på kapitalmarkeder, snarere end via banksektoren. I lyset af den

alvorlige kreditklemme for bankfinansiering er det en oplagt løsning. Denne udvikling

er fortsat langt mere fremskreden i Norge og Sverige, jf. figur 8, som viser hvor store

beløb der i 2011 blev udstedt virksomhedsobligationer for i de nordiske lande.

Figur 8

Udstedelse af virksomhedsobligationer i 2011, mia. dollars

Kilde: Bloomberg iv

Opfatter dem ikke som relevante

Kender dem ikke

Har ikke haft tid til at sætte os ind i mulighederne

Sverige

Norge

Danmark

Vurderer, at de ikke ville give os kredit

Har fået igennem banken/ikke haft behov

3,4

Andre årsager

Ved ikke

11,7

5%

12,8

9%

DANSK ERHVERV 6

15%

14%

23%

29%

33%

Alternative

finansieringskilder opfattes

ikke som relevante, eller

kendes ikke

Virksomhedsobligations-

markedet i Danmark stadig

ikke særlig veludviklet


STADIG KREDITTØRKE I ERHVERVSLIVET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 13 APRIL 2013

Som det ses er udstedelsen af virksomhedsobligationer relativt begrænset herhjemme i

forhold til økonomier, der i det store og hele ligner den danske.

Såvel fra politisk hold som fra en række markedsaktørers side har der været interesse

for udviklingen af et virksomhedsobligationsmarked i Danmark. Der er især behov for

at overveje mulighederne for at sikre bedre likviditet til mellemstore virksomheder,

der ikke i samme omfang har mulighed for at udstede virksomhedsobligationer. En

mulighed, som Dansk Erhverv er positiv overfor, er at udstede puljede

erhvervsobligationer, således at små og mellemstore virksomheders gældsstiftelser

samles i kollaterale papirer, der kan handles samlet på et erhvervsgældsmarked. I en

opstartsperiode bør staten - udover den nødvendige lovændring for at tillade puljet

virksomhedsobligationer igennem garantistiftelse - være fødselshjælper for at

understøtte udvikling af historik i et sådant marked. Det vil dog være nødvendigt på

forhånd at fastsætte en klar exit-strategi, så det statslige engagement bliver

midlertidigt.

Dertil kommer, at staten har stillet en del midler til rådighed til låneprogrammer

igennem bl.a. Vækstfonden og Eksportkreditfonden. Fælles for disse er, at statslige

midler kanaliseres over som likviditet for virksomheder efter en nærmere fastlagt

screeningproces for at identificere gode og sunde investeringsprojekter. Selvom disse

lånemuligheder har været kærkomne i en tid, hvor erhvervslivet har været presset, har

omfanget langtfra kunnet kompensere for den kreditklemme, bankernes

kreditsammentrækning har forårsaget. Desuden er kendskabet til disse lånemuligheder

forholdsvis begrænset, jf. figur 8. Der er behov for større opmærksomhed omkring de

muligheder, erhvervslivet har for at få likviditet og kapital på trods af kreditklemmen.

Figur 9

Der kommer nu en række tiltag og ordninger, hvorigennem virksomheder

kan få adgang til likviditet og lån. Du bedes angive, om du har hørt eller

ikke hørt om de følgende:

Vækstfondens VF Venture

Vækstfondens Vækstkaution

Udstede erhvervsobligationer

Vækstfondens kom-i-gang lån

Vækstfondens vækstlån

Eksportkreditfonden

Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, februar 2012. n=717-731

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Har ikke hørt om Har hørt om Har selv brugt

DANSK ERHVERV 7


De fleste virksomheder

kender ikke til de

forskellige

låneprogrammer, der

findes – behov for større

opmærksomhed

vedrørende fx

Vækstfondens initiativer


STADIG KREDITTØRKE I ERHVERVSLIVET DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 13 APRIL 2013

OM DENNE UDGAVE

Stadig kredittørke i erhvervslivet” er 13. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2013.

Redaktionen er afsluttet den 30. april.

OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV

Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle

problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger.

Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere

og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt

beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har

betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling.

Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvis-

ning til Dansk Erhverv.

ISSN-NR.: 1904-7894

Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika,

ISSN Danmark, med titlen ”Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund

(online)”

KVALITETSSIKRING

Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennem-

fører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte

guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring.

Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis

og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt

og den rettede version lagt på nettet.

KONTAKT

Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen

på glc@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6526.

REDAKTION

Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; erhvervsøkonomisk chef Bo

Sandberg, cand. polit.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA; økonom

Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand.

scient. pol.

NOTER

i Medlemsundersøgelsen er gennemført via internettet blandt et tilfældigt udvalgt udsnit af Dansk

Erhverv medlemsvirksomheder i perioden 16.-30. april. I alt er der indsamlet 414 besvarelser.

ii Slovik, P. og B. Cournède (2011), “Macroeconomic Impact of Basel III”, OECD Economics

Department Working Papers, No. 844, OECD Publishing. Usikkerhedsrummet er givet ved, at der

først er taget udgangspunkt i de regler, der skal implementeres fra 2015, og derefter de - strengere

– regler, der skal gælde fra 2019. http://dx.doi.org/10.1787/5kghwnhkkjs8-en

iii IMF (oktober 2012) Global Financial Stability Report

iv http://www.bloomberg.com/news/2012-02-28/dearth-of-danish-credit-spurs-underwritingambition-for-investment-bankers.html

DANSK ERHVERV 8

More magazines by this user
Similar magazines