OSMOSE OVER VANDPESTCELLERS MEMBRAN. - Emu
FaDB Biologijournaler - © forfatteren, FaDB Biologijournaler – Hostet på EMU/biologi
OSMOSE OVER VANDPESTCELLERS MEMBRAN.
ver 1.01 aug 1998
FORMÅL:
At undersøge hvilken indflydelse forskellige vandkoncentrationer har på cellerne i et blad af
vandpest (Elodea). Der undersøges diffusion og osmose igennem en semipermeabel membran -
vandpestcellernes cellemembran.
INDLEDNING:
Alle molekyler (f.eks. vand, H 2 O) og ioner (f.eks. natrium ion, Na + ) bevæger sig uafbrudt i gasser
og væsker. Bevægelsen forøges med stigende temperatur og kaldes diffusion.
Er koncentrationen af et stof ens overalt, vil der diffundere lige mange partikler af stoffet i alle
retninger. Man siger at nettodiffusionen er 0. Er koncentrationen imidlertid større i et område end i
et andet, vil der diffundere partikler fra området med den største koncentration til området med den
mindste koncentration. Diffusionen vil fortsætte indtil koncentrationen er lige stor over det hele.
Man taler om osmose, når der sker en diffusion af vand gennem en semipermeabel membran
(halvgennemtrængelig). En semipermeabel membran er en hinde f.eks. en cellemembran eller en
dialyseslange, der kun lader visse små partikler (f.eks. vand, H 2 O) diffundere igennem, mens andre
store molekyler og partikler (f.eks. glucose, C 6 H 12 O 6 ) samt ladede partikler (f.eks. ionerne, Na + og
Cl - i en kogsalt opløsning) ikke kan trænge igennem. Osmose finder sted hvis der er forskellige
koncentrationer af vand på hver sin side af den semipermeable membran forårsaget af osmotisk
aktive stoffer (f.eks. glucose, C 6 H 12 O 6 , og salt, Na + og Cl - ). Vandkoncentrationen er mindst på den
side hvor der er den største koncentration af osmotisk aktive stoffer. Nettodiffusionen af vand vil
derfor ske til den side af den semipermeable membran med den største koncentration af osmotisk
aktive stoffer (og derfor den mindste vandkoncentration) fra den side af membranen med den
mindste koncentration af osmotisk aktive stoffer (og derfor højeste vandkoncentration).
MATERIALER:
Ét blad fra skudspids af vandpest,
mikroskop,
objektglas,
dækglas,
dråbepipette,
filtrerpapir,
demineraliseret vand og
5% NaCl-opløsning.
FREMGANGSMÅDE:
Side 1 af 4
FaDB Biologijournaler - © forfatteren, FaDB Biologijournaler – Hostet på EMU/biologi
1) Anbring et blad fra en frisk skudspids af vandpest i en dråbe vand på et et objektglas. Anbring
derefter et dækglas over bladet.
2) Anbring præparatet under mikroskopet. Undersøg først bladet ved svag forstørrelse (40x). Hvis
og kun hvis du ikke tidligere har mikroskoperet vandpestblade, skal du lave en stor skitsetegning af
hele bladet og derpå ved mellem forstørrelse (100x) en stor skitsetegning af cellernes placering i
forhold til hinanden. Til sidst, ved største forstørrelse (400x), laves i alle tilfælde en stor tegning af
en hel celle. Husk at angive cellevæg, cellemembran (kan ikke ses! brug din viden!), grønkorn
(kloroplaster) og cytoplasma (celleslim). Læg mærke til cytoplasmastrømninger (kan iagttages ved
at grønkornene bevæger sig rundt i cellen som i et 6-dagesløb) især i celler nær midtribben.
3) Anbring nu 2 dråber 5% NaCl opløsning langs dækglassets ene kant, og sug det ind under
dækglasset omkring vandpestbladet ved at placere et stykke filtrerpapir langs dækglassets modsatte
kant. Lad eventuelt en anden udføre ovenstående og koncentrer dig om hvad der sker, når saltet
trænger ind omkring cellerne. Virkningen iagttages som regel først i udkanten af bladet.
4) Iagttag cellerne ved største forstørrelse og tegn en af dem.
5) Gentag punkt 3 to gange, men nu med demineraliseret vand i stedet for salt, så alt saltet bliver
skyllet bort fra bladet.
6) Iagttag cellerne den største forstørrelse for at konstatere, om de vender tilbage til deres
oprindelige udseende og tegn en af dem.
RESULTATER: (OSMOSE OVER VANDPESTCELLERS MEMBRAN.)
Side 2 af 4
FaDB Biologijournaler - © forfatteren, FaDB Biologijournaler – Hostet på EMU/biologi
Side 3 af 4
FaDB Biologijournaler - © forfatteren, FaDB Biologijournaler – Hostet på EMU/biologi
DISKUSSION:
1) Hvad skete der med cellernes størrelse i saltvand?
2) Hvilken vej vandrede vandet gennem cellemembranen, mens bladet lå i saltvand?
3) Hvorledes var vandkoncentrationen inde i cellen da i forhold til vandkoncentrationen uden for
cellen?
4) Hvilken vej vandrede vandet gennem cellemembranen, mens bladet lå i demineraliseret vand?
5) Hvordan ville vandpest klare sig, hvis den blev placeret i et saltvandsmiljø.?
6) Forklar hvorfor vejtræer ofte tager skade af vejsalt.
7) Slik, marmelade og lignende konserveres med sukker. Sild kan konserveres med salt. Forklar
hvorfor bakterier og svampe ikke kan leve og formere sig i varer, der er behandlet på disse måder!
8) Diskuter hvilke konsekvenser det kunne have for vandoptagelsen i maven, hvis en maratonløber,
til erstatning for vand mistet ved fordampning (sved) og sukker respireret under muskelarbejdet,
drikker vand indeholdende store mængder druesukker.
Side 4 af 4
Change language