Man skal leve sine drømme ud... Side 6 - Feha

feha.dk

Man skal leve sine drømme ud... Side 6 - Feha

Hvidvare

EU vil ændre det nuværende energimærke Side 4

Baristaens endeligt... Side 8

Søren Bach takker af Side 12

Design søges Side 18

Man skal leve

sine drømme ud... Side 6

42. årgang årgang nr. 2 april april 2009 2009

nyt


leder


Siden energimærkningen af hårde hvidevarer startede

for ca. 15 år siden, har der været en fantastisk udvikling

med mere og mere energieffektive apparater. Udviklingen

har været så positiv, at man allerede for år tilbage

drøftede en revision af mærkningen.

Interessenterne kunne dengang ikke blive enige om,

hvorledes mærkningen skulle àjourføres, og så fik man

som en mellem- eller nødløsning A+ og ++ på de kolde

produkter.

Men med udsigt til endnu flere plusser, også for andre

produktgrupper, blev det klart, at man ikke kunne blive

ved at udskyde en revision af mærkningen. Man siger,

at tiden læger alle sår, men der er i den forgangne periode

ikke blevet større enighed blandt de involverede

parter om en ny mærkning.

EU-Kommissionen har derfor i mere end et år måttet

arbejde med alt fra producenternes meget visionære

og fornuftige forslag om en numerisk ‘åben ende-udformning’

til det mest reaktionære forslag om at bibeholde

nuværende forslag og så med jævne mellemrum ændre

skalaen.

Forskellige kompromisforslag har været på banen – mere

eller mindre officielt – både fra Kommissionen og fra

andre interessenter.

Nu foreligger der så et udspil fra Kommissionen, som

set med branchens øjne forekommer acceptabelt. Det

er ikke den optimale løsning, og det kan et kompromis

jo aldrig blive. Men det er en model, der vil kunne give

nødvendig dynamik og sikre, at forbrugerne til stadighed

får mulighed for at vælge de meste energieffektive

apparater på markedet.

Forhåbentlig kan medlemslandene og EU-Parlamentet

tilslutte sig Kommissionens forslag, så vi kan komme

videre med den energivenlige udvikling.

indhold

EU vil ændre

Søren Bach takker af

det nuværende energimærke Fjorten dage før Søren Bach

Den europæiske fabrikantorganisation, i 1987 fyldte 30, tiltrådte han

CECED, er meget tilfreds med, at EU- stillingen som administre-

Kommissionen nu ser ud til at være rende direktør i El-Køb, hvor

indstillet på at imødekomme produ- han afløste Ole Rasmussen.

centernes ønske om, at A-G-energi- Dengang regnede han med at

mærkningen gøres mere dynamisk og skulle blive ved El-Køb i fire til fem år.

fremtidssikker. Et endeligt udspil fra Nu, 22 år efter, gør Søren Bach alvor af

Kommissionen er lige på trapperne. det og forlader Elbodan. Det sker den

4

16. april, som er hans sidste arbejdsdag.

12 Side 12

Baristaens endeligt...

Der er ikke det mindste Gør Det-Selv

over de produkter, Nespresso fører

verden over. Her skal ikke males bønner

eller stampes kaffe, før f.eks. en

espresso med smuk og fyldig crema

smyger sig ned i koppen.

8 Side 8

Hvidvare–Nyt

Side 4

Man skal prøve sine drømme af…

Byen med egen krigshavn er ikke

kendetegnet ved et aktivt forretningsliv.

En Sparekasse, en manufakturhandler,

en Brugs og en bager samt en mindre

butik med akvarieudstyr og så en kombineret

isenkram/hvidevare-forretning

med gaveartikler og brugskunst er, hvad

borgerne har af indkøbsmuligheder lige

ved hånden.

6 Side 6

Udgiver:

FEHA,

Christiansborggade 1

1558 København V

Telefon: 3332 9066

Telefax: 3311 3767

feha@feha.dk • hvidvare-nyt@feha.dk

Redaktion:

Ebbe Lauritzen (ansvh.) el@feha.dk,

Sonja Bjaaland, sb@feha.dk, red. medarb.

journalist Per Grau (dj),

(tel. 2026 4928/grau@mail.dk)

Annoncer:

Sonja Bjaaland

Produktion:

J. H. Schultz Grafisk A/S, Kbh

Tør du tage chancen…

»Man skal ikke stole på Netbutikker.

Hvis de ikke snyder og bedrager, så går

de konkurs, inden man får sine bestilte

varer. Eller også leverer de en anden

vare, end den du har bestilt. Så du skal

bare handle på Nettet, hvis du tør.«

Det skriver Jyllands-Posten 19. marts

2009. »Alt for ofte bliver vi ringet op af

bekymrede kunder, som har fået forkert

information om nethandel i en hvidevarebutik,«

skriver projektleder Esben

Gadsbøll, WhiteAway.com A/S, som en

reaktion på artiklen i Jylands-Posten.

»Mon krisen kradser alvorligt i hvidevare-detailhandelen…,«

spørger han.

15

Side 15

Design til de næste 90 år søges

Når Electrolux her i 2009 fejrer sit 90års

jubilæum bliver det bl.a. med Design

Lab-temaet: ‘Design til de næste 90 år’.

»Oplægget til den 7. udgave af konkurrencen

er at skabe husholdningsapparater,

som er designet med omtanke, og

som vil komme til at forme den måde,

hvorpå folk tilbereder og opbevarer

fødevarer, vasker tøj og vasker op de

næste ti årtier,« siger Henrik Otto, global

designchef hos Electrolux.

18 Side 18

ISSN 0018-8107

Distr. oplag: 3.741 (iflg DOK)

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Eftertryk af signerede artikler skal ske efter

aftale med redaktionen. Usignerede artikler

kan frit citeres med kildeangivelse.

Forside:

EU-Kommissionen ser nu ud til at være indstillet

på at imødekomme producenternes ønske

om, at A-G-energimærkningen gøres mere

dynamisk og fremtidssikker. Læs mere side 4.

Foto: Per Grau

Hvidvare-Nyt 2 • 2009


ENERGIMæRKNING

EU vil ændre det

nuværende energimærke

Den europæiske fabrikantorganisation, CECED, er meget tilfreds med, at EU-Kommissionen nu ser

ud til at være indstillet på at imødekomme producenternes ønske om, at A-G-energimærkningen

gøres mere dynamisk og fremtidssikker. Et endeligt udspil fra Kommissionen er lige på trapperne

AF PER GRAU

(BRUXELLES) Det er 15 år siden, de første

energimærker så dagens lys på husholdningsapparatsiden.

Men tiden er løbet

fra den oprindelige A-G-mærkning, der

for syv år siden blev suppleret med A+

og A++.

Alle er enige om, at der er behov for

en revision eller àjourføring af den eksisterende

energimærkning, som ellers har

fungeret godt nok. Og layout’et vil også

kunne videreføres med en mærkning

baseret på en numerisk skala.

Men dette med at sætte ++’er i en eller

anden mængde på apparaterne, når de er

bedre end A, var ment som en nødløs-

ning, da man i en tidligere fase ikke kunne

blive enige om, hvordan man skulle ændre

mærkningen.

For mere end et år siden tog EU-Kom-

missionen så fat på sagen igen, men når

det er kommet til den konkrete udformning

af en àjourføring, har uenigheden

blandt de involverede parter være mindst

lige så stor, som den var for år tilbage.

Det har ikke mindst bekymret producenterne

meget, at en række politikere,

embedsmænd og organisationer tilsyneladende

har været indstillet på, at den nu-

værende A-G mærkning skulle videreføres

helt uændret. Man ville blot med mel-

lemrum foretage en reklassificering, så en

given energiklasse bliver rykket nogle klas-

ser ned.

Producenterne har derimod ment, at

man skulle benytte lejligheden til at lave

en mere gennemgribende ændring, der

kunne sikre, at man i fremtiden vil få den

rette effekt af energimærkningen.

4 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

Behov for dynamik

Derfor gik producenterne tidligt på banen

med et forslag om at gå over til en

numerisk skala, som man kender det fra

mange andre sammenhænge, hvor noget

skal bedømmes og have karakter.

Et meget vigtigt element i producenternes

forslag er, at mærkningen dermed

kan gøres dynamisk og så at sige åben i

den øverste ende. D.v.s. man fastlægger

på forhånd, hvilke krav til energieffektivitet

en given apparattype skal opfylde for

at kunne få højere karakterer. Når der frem-

stilles modeller, som er bedre end de ellers

eksisterende og opfylder betingelserne

for højere og bedre karakter, vil sådanne

modeller umiddelbart kunne mærkes og

markedsføres med den fine karakter.

Denne dynamik vil også virke ansporende

for producenterne, fordi de med

det samme kan skille sig ud og markere

sig, når en ny, mere energieffektiv udgave

er udviklet og produceret.

Producenternes model har endvidere

den indlysende fordel, at et apparat, der

én gang er placeret med en given karakter

på mærkningsskalaen, bliver ved med

at have denne karakter, så længe apparatmodellen

er på markedet.

»Det turde være indlysende, at en så-

dan åben, dynamisk skala er den bedste

vej til at fortsætte den fantastisk positive

produktudvikling, som producenterne

har præsteret igennem mange år, samtidig

med at forbrugerne ikke med jævne

mellemrum skal forvirres af ændret karak-

tergivning for det samme apparat. Der

er imidlertid nogle af aktørerne i denne

energimærkningsdebat, som er så forblændet

af A-G-konceptet, at de ikke kan

forestille sig noget andet. A-G er selvfølgelig

velkendt, fordi det har eksisteret i

15 år, og der i den tid ikke har været andet.

Og det er for så vidt også i orden,

hvis man ikke vil af med bogstaverne.

Det værste er imidlertid, at nogle af

disse tilsyneladende meget konservativt

tænkende aktører blot vil bibeholde A-G

og så med jævne mellemrum foretage en

reskalering. Det vil betyde, at en forbruger

kan komme ud for at købe en

A-enhed den ene dag, og dagen efter er

apparatet så pludselig blevet kategoriseret

i energiklasse C. Køber vil sikkert

være stærkt begejstret for at have betalt

for et A-apparat, der umiddelbart efter

bliver nedgraderet. Problemerne med

prispres er særdeles store ved sådanne

nedgraderinger, og det ligner en uhyggelig

administrativ byrde, når der i for-

bindelse med reskalering skal skiftes ener-

gimærker.

Og som en slags prik over I’et vil den-

ne fastholdelse af A-G være stort set uden

dynamisk effekt. Der er jo ikke noget

særligt incitament for en producent til at

forbedre apparaternes energieffektivitet,

når der i et antal år ikke er mulighed for

at markedsføre forbedringen via energimærkningen,«

konstaterer direktør Ebbe

Lauritzen, FEHA.

Af FEHAs branchestatistik fremgår det

i øvrigt, at 90 procent af alle store husholdningsapparater,

der sidste år blev

solgt herhjemme, var mærket med et A,

et A+ eller et A++.


Behov for nytænkning

»I en tid, hvor der vel er mere fokus end

nogensinde på reduktion af CO2-udslip

og forbedret energieffektivitet på alle tæn-

kelige områder, er det nærmest ufatteligt,

at nogle politikere, embedsmænd og

organisationsfolk kan have en så fantasi-

løs og bagstræberisk indgang til àjourfø-

ring af energimærkningen. Efter en stampen

på stedet i mangfoldige år er der nu

alle tiders mulighed for at lave en fremtidssikret,

ny version af energimærknin-

EU imødekommer

producenterne

EU-Kommissionens forslag om en ny

udformning af energimærket er på

mange måder en forenkling af den nuværende.

F.eks. vil en forbruger straks

kunne se, om et køle/fryse-skab f.eks.

er 40, 60 eller 80 procent mere energieffektivt

end et A-mærket produkt.

Lanceringen af nye energivenlige produkter

vil ikke medføre nedgraderinger

hedder det i et forslag, Kommissionen

ser ud til at være klar med. Et A-produkt

forbliver altså et A-produkt.

Anvendelsen af grænseoverskridende

pictogrammer vil medvirke til at reducere

producenternes omkostninger.

SiDSTE nyT

Kommissionens forslag vedr. Ecodesign og energimærkning for køl og frys samt

vaskemaskiner vedtaget i Regulatory Committee.

gen,« fremhæver Ebbe Lauritzen, som

mener, at det optimale ville være en numerisk

skala, men det er ikke afgørende.

Kommissionen har således i sit seneste

udspil lagt op til en model, hvor der kan

markeres A minus en eller anden procent-

sats, der viser, at et produkt er 10%, 20%,

30% osv. mere energieffektivt end A. Det

er absolut en brugbar model, fordi den

sikrer dynamik, forhindrer nedgradering

af apparaterne og giver forbrugerne et

klart billede af, hvad der er bedst.

ANNONCE

bosch forrider


Man skal

prøve sine drømme af…

‘Jamen har i også det‘ lyder det mange gange om dagen i Vorbasse,

hvor Bob og nataliya Lund i august sidste år åbnede en noget

usædvanlig isenkrambutik på byens hovedstrøg – Landevej 469

AF PER GRAU

(VORBASSE) Byen med egen krigshavn er

ikke kendetegnet ved et aktivt forretnings-

liv. En Sparekasse, en manufakturhandler,

en Brugs og en bager samt en mindre

butik med akvarieudstyr og så en kombineret

isenkram/hvidevare-forretning med

gaveartikler og brugskunst er, hvad borg-

erne har af indkøbsmuligheder lige ved

hånden. For år tilbage var der flere forretninger

i Vorbasse, som handelsmæssigt

lider under at ligge midt inde i en cirkel,

hvor der er lidt over 30 kilometer til Kol-

ding og Vejle – og endnu tættere på ligger

Vejen, Billund og Grindsted.

»Man skal passe meget på med, hvor

man lægger centrum. For os er Vorbasse

et centrum, hvilket også er tilfældet i

Tarm og Bramming. Vi er ikke gået ind

i dette med bind for øjnene, og vi var

fuldstændig klar over Vorbasses placering

på det lokale handelskort. Men det slog

6 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

os på ingen måde ud, for vi så en masse

muligheder, og vi var ikke – og er ikke

– bekymrede over konkurrencen fra de

mange handelscentre, der er omkring

os,« siger Bob Lund, der sammen med

sin hustru, Nataliya, i 2006 åbnede Lund

Isenkram i Tarm. I august 2008 kom

Vorbasse-butikken til, og i december sidste

år slog familien Lund også dørene op

til en forretning i Bramming.

Stor frihed

»Vi er ikke medlem af nogen kæde, og

det skaber nogle muligheder for os med

hensyn til en sortimentssammensætning,

som en kædeforretning ikke er i stand til

at yde. Det er også forklaringen på, at vi

udover hårde hvidevarer og små elappa-

rater også fører gaveartikler og brugskunst.

For os handler det nemlig om at

have en butik, hvor forbrugerne aldrig

»Man skal prøve sine drømme af,

og derfor købte vi en butik i Tarm,

hvor vi for tre år siden åbnede en

isenkramforretning. Og nu er vi ved

at udvide dér,« siger Bob Lund, hvis

hustru, Nataliya, var selvstændig forretningsdrivende

i Riga.

går forgæves. Og når man nu f.eks. er

inde for at kigge efter en gave eller for at

få kopieret en hus/bilnøgle eller slebet

en kniv, så kan man jo ikke undgå at læg-

ge mærke til, at vi også har skørvarer,

køkkengrej, diverse isenkram og hushold-

ningsapparater til absolut konkurrencedygtige

priser.

Med tre forretninger er vi nu i den situation,

at vi er blevet i stand til at opnå

meget fordelagtige indkøbspriser, hvilket

bevirker, at vi ikke har svært ved at følge

markedet. Vi giver prisgaranti, vi er til

at handle med, og vi tjener penge. For

vi står os ved gode priser og på, at vort

omkostningsniveau er lavt,« siger Bob

Lund, 44.

Han medgiver, at han ikke ret tit har annoncer

med i lokalbladene, og at han også

mangler at få en hjemmeside op at stå.

»Vi skal nok gøre os lidt mere synlige


Gaveartikler og brugskunst komplet med

vaskemaskiner.

fremover, men vi lever sådan set rigtigt

godt med, at folk snakker med hinanden,

og da vore forretninger ligger godt, læg-

ger mange vejen forbi for at se, hvad vi

kan tilbyde og finde ud af det med pris-

erne. Dét, vi ikke lige har på lager, skaffer

vi lynhurtigt. For når prisen er rigtig, er

det de færreste, der har noget mod at

vente et døgns tid. Og så leverer vi varer-

ne på det tidspunkt, der passer vores kunde

bedst.«

Ifølge Bob Lund er samarbejdet med

leverandørerne på husholdningsapparatsiden

fortrinligt. Årsaftaler har han ikke,

men hos de fleste leverandører resulterer

Der bliver favnet bredt i Vorbasse-forretningen, hvor PostDanmark har indrettet en

frokoststue for sine medarbejdere. På ydermurene i Vorbasse, Bramming og Tarm har

‘Estatemæglerne’ lejet plads til ophængning af vægskabe med hus- og lejlighedstilbud.

Lund Isenkram sælger også flaskegas.

en telefonopringning i leverancer til fornuftige

og acceptable priser.

»Hvis en hvidevareleverandør ikke står

lige på spring, så kender man jo heldigvis

nogen, der er klar til at hjælpe en,« som

Bob Lund udtrykker det.

Det er straks mere besværligt på isenkram/skørvare-siden,

hvor det i høj grad

kniber noget mere med imødekommenheden.

»Man er vist ikke så begejstret for os

uafhængige forretningsdrivende, for der

er en del leverandører, der overhovedet

ikke reagerer på vore henvendelser. Eller

også stiller de krav til indretning, plads

og volumen, som var de i familie med

B&O. Og det er lidt ærgerligt, for vi

ville f. eks. ikke have bøvl med at sælge

kongeligt porcelæn eller Georg Jensenprodukter,«

siger Bob Lund og tilføjer:

»De ting skal nu nok også finde på

plads.«

Bob Lund er uddannet slagter og var en af de første herhjemme, som i 1978 satsede

på at avle strudse på sin gård med fedekvæg. Det med strudsene blev nu ikke den

store succes, men ellers gik det godt med gården, som han solgte, hvorefter han in-

vesterede i fire ejendomme i nærheden af Riga. Det var her han mødte sin hustru,

som er butiksuddannet i Ukraine, hvor hun bl.a. arbejdede med blomster. Efter salget

af ejendommene i Letland rejste han sammen med hustruen tilbage til Danmark, hvor

han i fire år arbejdede for Fødevarestyrelsen i Esbjerg.

Det er blandt andet afkastet fra salget af ejendommene i Letland, der har finansieret

købet af de tre butikker. Indretningen af de tre forretninger fra A-Z har Bob Lund

selv har stået for.

»Vi har ikke oprettet et anpartsselskab, men driver det hele som et enkeltmandsfirma.

Det vil sige, at vi selv hæfter for det hele, og det har vi det fint med.«

Bob Lund afviser ikke, at flere forret-

ninger kan komme på tale. Men en udvidelse

af den korte kæde ligger ikke om

hjørnet.

»Jeg overvejer gerne meget, hvad jeg

skal gøre næste gang. For det er ærgerligt

at satse på noget, som ikke har været

tænkt ordentligt igennem. Men det er

ingen overdrivelse at sige, at vi trives med

det, vi har nu,« fastslår han på vej ud ad

døren til Bramming.

Det er i øvrigt ikke lønninger til ansatte,

der tynger på det budget, Bob og

Nataliya Lund har lagt. Udover dem selv

er der nemlig kun en ansat, som fremdeles

står for butikken i Bramming.

For at få det hele til at løbe rundt hol-

der ingen af butikkerne indtil videre åbent

hver eneste dag i ugen – og søndagsåbning

er slet ikke på tale.

Mandag og tirsdag holder forretningen

i Tarm lukket. Onsdag er lukkedag

i Bramming, medens forretningen i Vorbasse

er lukket torsdag og fredag.

Hvidvare-Nyt 2 • 2009


Baristaens endeligt...

»Med en nespresso-maskine på bordet er der sikkerhed for,

at oplevelsen og nydelsen vil være den samme hver eneste gang,

der bliver trykket på knappen,« siger niels Bille, nespresso,

Danmark.

AF PER GRAU

(KØBENHAVN) Der er ikke det mindste

Gør Det-Selv over de produkter,

Nespresso fører verden over. Her skal

ikke males bønner eller stampes kaffe, før

f.eks. en espresso med smuk og fyldig

crema smyger sig ned i koppen. Udgangs-

punktet er en ‘espressomaskine’ på 19

bar, der er i stand til at tage en af de helt

specielle lufttætte kapsler med kaffe, som

kun fremstilles af Nespresso. Så er den

kop på plads – hver gang, som adm. direk-

tør Niels Bille, Nespresso Danmark, udtrykker

det.

Den grønne kaffe, der danner udgangs-

punktet, hører til i kategorien ‘gourmetkaffe’,

som udgør cirka 10 procent af den

samlede produktion i verden. Af disse 10

procent lever kun 10 procent op til Nespressos

smagsprofil. Det vil sige, at kun

1 procent af verdens samlede produktion

indgår i de 16 Grand Cru-kaffevarianter,

Nespresso fører.

For at de yderst flygtige aromastoffer

8 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

ikke skal gå tabt, inden brygningen

finder sted hjemme hos forbrugeren

eller på kontoret, bliver den ristede, malede

kaffe pakket ned i kapslerne i fuldstændigt

lufttomme produktionskamre.

Det sikrer, at aromaen ikke forvitrer, fordi

kaffen først kommer i forbindelse med

luften i det øjeblik, kapslen anbringes i

maskinen. En kapsel har en garanteret

holdbarhed på 12 måneder.

Godt resultat hver gang

»Det, der har været med til at sikre den

stedse stigende afsætning, er naturligvis,

at det er usædvanligt enkelt at brygge en

ypperlig espresso eller cappuccino på en

Nespresso-maskine. Men det, der virkelig

rykker, er, at den hermetiske forsegling

af kaffen bevirker, at kaffenyderen kan

være helt sikker på, at oplevelsen og nydelsen

vil være den samme hver eneste

gang, der bliver trykket på knappen.

En barista, der kan lidt mere end sit

»Det er ikke prisen, der er afgørende for det store flertal, men funktion og design

– og så, at man kan være sikker på at få en god smagsoplevelse, hver gang man

brygger en kop espresso eller cappuccino,« siger Niels Bille. På bordet er en af

topmodellerne, ‘Lattissima’, som automatisk kan brygge en cappuccino eller en Latte

Macchiato - og naturligvis espresso eller en stor kop kaffe – en såkaldt ‘Lungo’ eller

‘Café American’.

Fadervor, vil kunne hamle op med

vort produkt, fordi han/hun styrer det

hele lige fra udvælgelsen af kaffesorten

over ristningen til formalingen og den

endelige brygning ved den rigtige vandtemperatur

og tryk. Men den proces er

kun de færreste forbrugere parate til at

tage fat på. De vil dog gerne lade en af

de lidt mere avancerede espressomaskiner

male bønnerne, som i almindelighed

er i en beholder på maskinen – og så

trykke på knappen. Resultatet er generelt

ikke dårligt, men det er nok de færreste,

der f.eks. opbevarer bønnerne i køleskabet

(eller fryseren) og tager dem ud i

afmålt mængde 20 - 25 minutter før, de

skal males i forbindelse med brygningen.

Og selv om bønnerne opbevares nok så

forsvarligt, nedbrydes aromastofferne i

øvrigt hurtigt, hvorfor der bliver forskel

på smagen, efterhånden som posen med

umalede bønner bliver ældre. Behøver

jeg at sige mere…,« lyder det fra Niels

Bille.

De mange kaffevarianter kan kun købes

i én forretning herhjemme, og det er i

Nespressos ‘Boutique Bar’ i Kristen Bernikowsgade,

København K., som åbnede

i 2006. Her, side om side med kaffe- og

kagenydere og frokostgæster, er alle ma-

skiner udstillet, og man kan få dem demonstreret.

Det er også her, Nespressoejere

kan købe det, de mangler – også en

mængde tilbehør.

Forbrugere, der ikke er i stand til at

lægge vejen omkring København, skal

foretage deres indkøb på Nespressos

hjemmeside på Internettet, hvor alle pro-

dukter kan købes. Det bestilte vil sædvan-

ligvis være fremme inden for 48 timer,

men ofte går der ikke mere end et døgn

efter afgivelsen af en ordre på Nettet.


Stramt koncept

Ifølge Niels Bille er der et stort ikke-

realiseret ‘espresso-potentiale’ på det

danske marked, hvor maskiner i + 900

kroners-klassen ifølge nye GfK-tal i dag

udgør halvdelen af den samlede omsætning

inden for filterkaffemaskiner henholdsvis

espressomaskiner.

Som Niels Bille ser markedet, er der

derfor mere end plads nok til Nespressomaskinerne,

selv om hans prisliste

begynder ved 1.399 kroner og ender på

6.000.– kr.

»Det er ikke prisen, der er afgørende

for det store flertal, men funktion og

design. Og dér har vi bestemt ikke svært

ved at følge med. Men Nespresso-

konceptet er meget mere end maskiner

og fremragende kaffe, idet vi har kapslet

hardwaresiden ind med et meget stort

tilbehørprogram, der rækker lige fra

skørvarer over sukker- og konditorvarer

til opbevarings/dispenser-systemer. Så

når en forbruger har sagt A, så ser vi

dem sige B og meget mere på hjemmesiden

– og i Boutiqu’en – hvor salget af

tilbehør er hastigt stigende.«

Det er imidlertid ikke igennem annoncer

i livsstils-magasinerne, forbrugerne

generelt støder på Nespresso, idet

eksponeringen først og fremmest finder

sted i detailhandelen, gennem omtaler i

magasinpressen og på Internettet.

I øjeblikket har Nespresso distribu-

tionsaftaler med Magasin du Nord,

Bahne, Inspiration og Josh. Fog, der

opererer med et stramt salgskoncept

omfattende uddannelse af personale,

udformning af salgs- og demonstrationsområder

og udstilling af et minimum

af maskiner. Det er også et krav, at forbrugerne

skal tilbydes smagsprøver i

forbindelse med en demonstration ude i

butikkerne.

»Det rykker hver eneste gang, forbrugerne

bliver tilbudt smagsprøver, for det

er her, det går op for folk, at vi leverer

en kvalitet, der overskygger selv den

bedste filterkaffe,« siger Niels Bille, som

ikke vil afvise, at flere afsætningskanaler

kan komme på tale.

ANNONCE

BSH

annonce


Søren Bach takker af

(SØFTEN) Fjorten dage før Søren Bach i

1987 fyldte 30, tiltrådte han stillingen

som administrerende direktør i El-Køb,

hvor han afløste Ole Rasmussen. Hans

første møde med den samlede hvidevarebranche

fandt sted på en branchedag i

Århus, hvor han blandt andet sagde til

Hvidvare-Nyts redaktør, at han regnede

med at skulle blive ved El-Køb i fire til

fem år.

Til maj er det 22 år siden, den bemærk-

ning faldt, men nu gør Søren Bach alvor

af det og forlader Elbodan. Det sker den

16. april, som er hans sidste arbejdsdag i

Søften. Søren Bach har nemlig besluttet

sig for at sige ja tak til et spændende tilbud

fra en anden branche. Men han

vil ikke afsløre, hvor han skal hen.

»Det vil jeg fortælle den 16.

april og ikke før,« siger han og

tilføjer:

»Det var været en vanskelig beslutning,

for jeg har haft mange

fantastiske år med hvidevarer og

elektronik. Men jeg har vurderet,

at skulle jeg prøve noget nyt,

var det tiden at sige farvel nu,

hvor Elbodan er kommet godt

gennem en række ændringer og

har fundet en sikker havn hos

vores norske ejere, Expert AS

og Awilhelmsen. Jeg føler mig

privilegeret over at have

været med i opbygningen

Lettere at sige nEJ nej tak TAK

Post Danmark forventer, at en ny mulighed for online-tilmelding vil øge antallet af tilmeldinger

til de to nye ‘Nej tak til reklamer- ordninger’, som træder i kraft 27. april i år.

Men der er stadig et stykke vej til de 600.000, som var tilmeldt den gamle ordning.

Post Danmark gør det nu lettere at tilmelde sig ordningerne ved at det fra 1. april

2009 bliver muligt at tilmelde sig ordningen via nettet på www.eposthuset.dk.

Antallet af tilmeldte til de nye ordninger tyder på, at langt de fleste danskere fortsat

gerne vil modtage reklamer og ikke mindst de lokale ugeaviser, som det med de nye

ordninger bliver muligt at fravælge.

»Post Danmark står for at registrere tilmeldingerne, og vi har modtaget ca. 305.000

tilmeldinger til ‘Reklamer nej tak,’ medens vi har modtaget omkring 30.000 tilmeldinger

til ‘Reklamer og gratis aviser nej tak’, som er den udvidede ordning, hvor man også

siger nej til lokale ugeaviser, aftenskolekataloger og telefonbøger,« siger vicedirektør

Søren Ravn Jensen, Post Danmark.

12 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

af virksomheden fra frivillig kæde til en

del af en nordisk koncern.«

Trygve Holtskog, koncernchef i Expert

AS og bestyrelsesformand i Elbodan,

siger om Søren Bachs beslutning:

– Søren har gennem en årrække bygget

en af Danmarks stærkeste detailvirk-

somheder op, og jeg har forståelse for, at

han efter næsten 22 år har valgt at sige

ja tak til at prøve noget nyt. Jeg ønsker

ham held og lykke med de nye udfor-

dringer. Som markant leder efterlader

han sig et stort hul, og arbejdet

med at finde den efterfølger, der

kan fylde det hul ud og fortsætte

udviklingen af virksomheden,

er indledt.«

I overgangsperioden, ind-

en hans afløser er klar, vil

Trygve Holtskog rykke tæt-

tere på aktiviteterne i Dan-

mark som arbejdende bestyrelsesformand.

I forbindelse med Søren

Bachs sidste arbejdsdag 16.

april 2009 afholdes der reception

på Elbodans hovedkontor

i Søften. PG

16. april 2009 bliver

adm. direktør

Søren Bachs sidste

arbejdsdag hos

Elbodan.

ANNONCE


LæSERBREV

Butikkerne lyver

om nethandel

AF ESBEN GADSBØLL, WHITEAWAy.COM A/S

Mon krisen kradser alvorligt i hvidevare-detailhandelen…

Det spørgsmål stiller vi os selv i netbutikken

WhiteAway.com A/S, efter sælgere

i adskillige butikker har advaret kunder

mod at købe hvidevarer på nettet.

Alt for ofte bliver vi ringet op af bekym-

rede kunder, som har fået forkert information

om nethandel i en hvidevarebutik.

»Sælgeren advarede os om, at det kun-

ne gå galt, hvis vi købte varen på nettet.

Han ville næsten garantere, at vi ikke ville

få den vare, vi bestilte,« fortalte kunde

Henrik Marcher til Jyllands-Posten den

19. marts 2009.

»Han (sælgeren, red.) forsøgte helt

klart at tegne et billede af, at det var utrygt

at handle på nettet. Et billede, som senere

viste sig at være forkert.«

Det er beklageligt og uretfærdigt over

for netbutikkerne, at sælgere i nogle detailbutikker

fortæller kunderne ting, som

ikke passer.

Whiteaway.com har selv har forsøgt sig

som kunde i et par hvidevarebutikker, og

der dukkede historierne om konkurs og

forkerte varer op igen.

Det skal dog retfærdigvis nævnes, at fle-

re butikker var helt fair over for e-handel.

Ingen butikker kan overleve, hvis de

leverer forkerte varer. Slet ikke på nettet,

hvor utilfredse kunder har masser af ad-

gang til at lufte utilfredsheden. Hvis vi

laver fejl, får vi det at vide med det samme.

Her er det værd at bemærke, at vi i

WhiteAway.com ifølge Pricerunner.dk

har en gennemsnitlig karakter på hele

4,7 ud af 5 mulige under punktet ‘Total

købsoplevelse’.

På Pricerunner er det kun kunder, der

kan anmelde købet.

Konkurspåstanden holder heller ikke

»E-handlen er en succeshistorie i øjeblikket,

hvor der er meget få konkurser. Faktisk

har vi kun registreret 10 konkurser i

hele 2008 mod betydeligt flere hos de-

tailbutikker,« oplyser kommunikationschef

Camilla Rose fra Analyse- og kreditvurderingsselskabet

Experian Northern

Europe til Jyllands-Posten.

Hos WhiteAway.com A/S er vi forun-

Tør du tage chancen…

»Man skal ikke stole på Netbutikker. Hvis de ikke snyder og bedrag-

er, så går de konkurs, inden man får sine bestilte varer. Eller også leverer

de en anden vare, end den du har bestilt. Så du skal bare handle på

Nettet, hvis du tør.«

Det budskab fik en forbruger med sig fra en sælger i en større kæde.

Det hører med til historien, at kunden havde været på Nettet for at søge

oplysninger om det komfur, han kunne tænke sig at købe.

Og, jo, han tog chancen, selv om sælgeren frarådede ham det. Men ikke

nok med det, han kunne også nøjes med at betale det halve for det… skriver

Morgenavisen Jyllands-Posten i Puls-sektionen 19. marts 2009.

dret over, at man synker så lavt, at sæl-

gerne tager ufine salgstricks som bagtalelse

i brug. Vi er vrede over udtalelser,

der er usande, og som skader nethandlen.

Fakta er, at betaling via nettet næsten

altid sker med Dankort eller kreditkort,

og så kan kunden trække betalingen til-

bage, hvis varen ikke svarer til det, der er

bestilt.

Der er altså større sikkerhed for kunden

ved nethandel end ved andre handelsformer.

Det samme gælder ved en konkurs.

Her kan kunden altid trække pengene

tilbage, hvis en netbutik går konkurs –

det gælder ikke, hvis en hvidevarebutik

går konkurs.

På grund af en presserende deadline har

det tidsmæssigt ikke været muligt at indhente

kommentarer fra kæderne.

Redaktionen

Hvidvare-Nyt 2 • 2009

15


Brug sanserne,

siger Asko Vølund

»Vores nye serie af hårde hvidevarer går under fællesbetegnelsen ‘Sense’. Sense, fordi

produkterne udadtil er skabt i et sanseligt og enkelt skandinavisk design, og sense, fordi

ordet på engelsk også betyder fornuft. Serien forener således både den smukke form og

den fornuftige funktionalitet,« siger produkt- og marketingchef Martin Hansen, ASKO

Vølund

I Sense-serien indgår blandt andet XXL-opvaskemaskinen med plads til 17 kuverter.

Kogesektioner, kombiovne, dampovne og intelligente ovne er også en del af programmet

Sense. Og så er der emfangene samt køle-og fryseskabene.

Regina med 42 år på bagen

I 1967 tippede familien Nielsen i Fjerritslev sig til en 12’er, og gevinsten blev brugt til

at købe en AEG-vaskemaskine af mærket ‘Lavamat Regina’. Den har nu kørt upåklageligt

i 42 år.

»Er det mon dansk rekord for vaskemaskiner?« skrev ejeren af den aldrende vaskemaskine,

Frank Nielsen fra Fjerritslev, til AEG-Electrolux.

Om det er tilfældet vides ikke, men brevet udløste i hvert fald et besøg af distriktschef

Michael Trampedach, Electrolux. Han havde ikke blot en buket blomster med, men

også et gavekort til en ny vaskemaskine.

Familien Nielsen i

Fjerritslev har haft

en ‘Lavamat Regina’

kørende i 42 år. Det har

de ikke længere.

16 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

ANNONCE

Miele har taget

opvasken i 80 år

I 1929 producerede Miele Europas første

opvaskemaskine, og kan altså i år fejre hele

80 års erfaring med at tage opvasken.

Det har været 80 år med konstant udvikling

og forfinelse, og Miele har gang på gang sat

dagsordenen for, hvad en opvaskemaskine

bør kunne. I 1960 lancerer Miele den første

fuldelektroniske opvaskemaskine, og for første

gang kan husmoderen vælge et egentligt

opvaskeprogram.

I 1978 får maskinerne smarte sensor-control-knapper,

men i 1987 overgår Miele både

sig selv og andre i originalitet. Miele introducerer

markedet for den helt unikke bestikbakke,

der både sikre mere plads i opvaskemaskinen

samt et bedre opvaskeresultat!

I dag markerer Miele sig – i tidens ånd –

med et perfekt opvaskeresultat på trods af

ekstremt lave forbrugsværdier, både hvad

angår strøm og vand. En Miele opvaskemaskine

passer samtidig på dine glas og kan

med en række specialprogrammer tage særligt

hånd om alt lige fra plastik til en raclette.

Pengene-retur-GARANTI

I anledning af jubilæet stiller Miele en elegant

udstillingspakke til rådighed, der vil klæde

de særlige jubilæumsmodeller, som lanceres

lige nu.

Udstillingspakken giver samtidig adgang til

Mieles Pengene-retur-GARANTI-kampagne:

Du får mulighed for at tilbyde dine kunder en

Miele opvaskemaskine på prøve i 50 dage.

Og der er nul bøvl for dig, ønsker din kunde

at returnere maskinen, tager Miele sig af det

hele.

Miele ønsker god fornøjelse med kampagnen,

der strækker sig over

hele jubilæumsåret!


Design til

de næste 90 år

søges

Når Electrolux her i 2009 fejrer sit 90-års

jubilæum bliver det bl.a. med Design

Lab-temaet: ‘Design til de næste 90 år’.

»Oplægget til den 7. udgave af konkur-

rencen er at skabe husholdningsapparater,

som er designet med omtanke, og

som vil komme til at forme den måde,

hvorpå folk tilbereder og opbevarer føde-

varer, vasker tøj og vasker op de næste ti

årtier,« siger Henrik Otto, global designchef

hos Electrolux.

»Vi er på udkig efter modige idéer og

løsninger,« siger Henrik Otto og tilføjer,

at sidste års konkurrence, ‘Design til Inter-

net-generationen’ blev vundet af Stefan

Buchberger fra Vienna University of

Applied Arts i Østrig med Flatshare, en

modulær køleskabsløsning til f.eks. kollegiekøkkener.

I år er førstepræmien på 5.000 euro

og et seksmåneders betalt praktikophold

i et af Electrolux’ globale designcentre.

Andenpræmien er på 3.000 euro, medens

tredjepræmien er på 2.000 euro.

Finalen bliver afviklet i London den

24. september 2009.

Electrolux indkalder nu forslag til den 7. udgave

af den årligt tilbagevendende designkonkurrence

‘Design Lab’. Sidste års vinder var Stefan

Buchberger fra Vienna University of Applied

Arts, som kom ind på førstepladsen med sit bud

på et fleksibelt køleskab, ‘Flatshare’.

18 Hvidvare-Nyt 2 • 2009

ANNONCE


Lisbeth Sandager skifter job

Lisbeth Sandager, 41, er udnævnt til director i Philips

og er startet i et nyt, internationalt job i Philips, hvor

hun især skal fokusere på mp3- og mp4-området

(musikafspillere) samt Telecom-kanalen. Hun har det

seneste år været chef for Philips Consumer Lifestyle i

Danmark.

Lisbeth Sandager har været ansat i Philips siden

1996, hvor hun begyndte som key account manager i

Consumer Electronics. Hun blev dernæst chef for

Lisbeth Sandager

Domestic Appliances & Personal Care (DAP)-divisionen

i Danmark. Så fulgte jobbet som Nordic Sales Development and Category

Director i DAP-divisionen. Næste stop var posten som chef for Consumer Electronics

i Danmark, inden hun blev udnævnt til chef for Consumer Lifestyle.

Straks efter uddannelsen som cand.negot. (Master Degree) fra Odense Universitet

tog hun til England for at arbejde. Hun var bl.a. hos Mitsubishi Electric, hvor

hun var trade marketing manager med ansvar for det britiske marked. Efter knapt

seks år i England flyttede hun tilbage til Danmark og Philips.

John Heinemann ny chef for

Philips Consumer Lifestyle

Candy Hoover

annonce

Magasinpost UMM

ID-nr.: 46382

John Heinemann, 40, er udnævnt til chef for

Consumer Life-style i Danmark og bliver desuden

medlem af ledelsen af Philips Danmark A/S.

John Heinemann er et kendt navn både i branchen

og i Philips. Han har tidligere været sales

manager i det daværende

Philips Consumer

Electronics. For to år

siden tiltrådte han en

stilling som non-foodchef

i Kvickly og Kvickly xtra.

I september 2007 vendte

han tilbage til Philips

Consumer Lifestyle.

John Heinemann afløser

Lisbeth Sandager.

John Heinemann

More magazines by this user
Similar magazines