Ordination af antibiotika i svinebesætninger 2009 - Fødevarestyrelsen

foedevarestyrelsen.dk

Ordination af antibiotika i svinebesætninger 2009 - Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen

04.06.2010

VETERINÆRREJSEHOLDET

Redegørelse over Veterinærrejseholdets besøg i 2009 hos 10 dyrlæger udvalgt bl.a. på

baggrund af højt ordinationsniveau af tetracyklin i svinebesætninger

1. Resume

DANMAP 2008 rapporten, offentliggjort september 2009, viste en væsentlig stigning i forbruget af tetracykliner

til svin, herunder især til fravænnede grise, for perioden 2001-2007. Foreløbige opgørelser

for 2009 viste, at denne stigning var fortsat.

Veterinærrejseholdet fik på den baggrund til opgave at besøge 10 dyrlæger udvalgt af Fødevarestyrelsen.

Dyrlægerne var karakteriserede ved at have ordineret antibiotika i et omfang, der lå væsentligt over gennemsnittet

for ordinationer til fravænnede grise og til slagtesvin i 2008. Besøgene blev gennemført i perioden

10.-27. oktober 2009.

Formålet var at afdække årsagerne til den væsentlige stigning i forbruget af antibiotikatypen tetracykliner

til svin, herunder især fravænnede grise, i perioden 2001-2009.

Undersøgelsen bygger på interviews med dyrlægerne, hvorfor det er dyrlægernes opfattelse, der videregives

i denne redegørelse. Besøgene blev derfor også gennemført som faglige samtaler med vægt på dialog.

Baggrunden herfor var ønsket om at få den største mulige sandhedsværdi.

Veterinærrejseholdets ordinære kontrol og supervision af svinedyrlæger i 2009 viser en sammenlignelig

adfærd med hensyn til brug og ordinering af medicin som beskrevet i denne undersøgelse.

Resultatet af besøgene viser overordnet, at svin i en vis udstrækning - og med rutinemæssigt præg - er

blevet behandlet mod diarresygdomme. Tetracyklin er det hyppigste valg til behandling af diarre, men

også andre antibiotika anvendes som 1. prioritet. Undersøgelsen tyder videre på en hyppig anvendelse af

rutinemæssig forebyggende behandling af spædgrise mod navlebetændelse med andre antibiotikatyper

end tetracyklin. Dyrlægerne kunne generelt fremlægge veterinærfaglige begrundelser og dokumentation

for, at behandlingerne sker på grund af reel sygdomsforekomst i besætningerne.

Som årsag til den stigende sygdomsfrekvens og det øgede antibiotikaforbrug angav dyrlægerne bl.a. fodring

med billigere og mindre fordøjeligt foder kombineret med en øget belægningsgrad i staldene.


Dyrlægerne anfører at det i det daglige er besætningsejeren, der beslutter, hvornår en behandling skal

sættes i værk, og at der kan være unøjagtigheder i landmandens medicinregistreringer. Dyrlægerne peger

videre på det uheldige i, at det ofte ikke er muligt at medicinere grisene på sti-niveau.

Endelig udtrykte dyrlægerne en vis tvivl om datagrundlaget for beregning af medicinforbruget pr. dyreenhed.

2. Metode og materiale

De 10 besøgte dyrlæger er karakteriserede ved i 2008 at have ordineret mængder af antibiotika til fravænnede

grise og til slagtesvin, der lå væsentligt over gennemsnittet for disse aldersgrupper efter Fødevarestyrelsens

beregninger.

Alle dyrlægerne er specialiserede svinedyrlæger, og de er praktiserende dyrlæger for besætninger spredt

over et stort geografisk område. Det er ligeledes karakteristisk, at de alle har mange sundhedsrådgivningsaftaler,

og at de svinebesætninger, de kommer i, enten hører til de største i landet, eller udgør en

faglig stor udfordring pga. komplekse sundhedsmæssige problemstillinger.

De 10 udvalgte dyrlæger udskriver ca. 20 % af al anvendt antibiotika til svin i landet.

Et antal besætninger for hver praksis blev særligt udvalgt af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Besætningerne

havde ifølge DTU et forbrug af tetracyklin, der lå 150 % over forbruget i en gennemsnitsbesætning.

Dyrlægerne udtrykte usikkerhed om dele af datagrundlaget. Især er der udtrykt usikkerhed om antal

slagtesvin, der ligger til grund for nogle af beregningerne. Dyrlægerne mener, at svin slagtet i Tyskland

ikke er med i beregningerne, hvilket derfor skulle give et misvisende højt forbrug af antibiotika pr. dyreenhed.

Oplysningerne om de enkelte besætningers forbrug af medicin stammer fra apotekernes og dyrlægernes

indberetninger til et særligt indrapporteringssystem, Vetstat. Oplysninger om besætningsstørrelse kommer

fra landmandens indberetninger om dyreantallet i besætningen til det centrale husdyrbrugsregister

(GLR-CHR).

Det er dyrlægernes vurdering, at oplysninger om det reelle antal behandlede dyr i den enkelte besætning

er usikre. Ligeledes opleves usikkerhed om, hvorvidt deres anvisninger vedrørende medicinering i praksis

følges i besætningerne.

Sammenfattende kan det konkluderes, at der synes at være usikkerhed vedrørende især landmandens registreringer

i GLR-CHR.

3. Selve undersøgelsen

Side 2/5


Veterinærrejseholdet forelagde dyrlægerne grafiske oversigter over deres ordinationsmønstre samt over

mængden af ordineret medicin fordelt på diagnoser og dyregrupper.

Til støtte for interviewene anvendte Veterinærrejseholdet et spørgeskema, hvor der blev spurgt til om-

fanget af antibiotisk behandling for hhv. navleinfektioner, fravænningsdiarre, Lawsonia-infektioner1 og

luftvejsinfektioner. For hvert sygdomskompleks blev der bl.a. spurgt ind til dyrlægens dokumentation og

begrundelse for at iværksætte en behandling, antallet af besætninger med regelmæssig behandling, de

aktuelle antibiotikavalg samt hvordan behandlingen gennemføres i besætningen. Dyrlægerne blev ligeledes

bedt om at give deres opfattelse af årsagerne til sygdomsproblemerne i besætningerne.

4. Sammenfatning af spørgeundersøgelsen

I nedenstående tabel er nogle af informationerne fra besøgene gengivet i oversigtsform.

Tabel 1. Oversigt over det gennemsnitlige antal sundhedsrådgivningsaftaler samt behandlingsbehov og

-strategi for hhv. Lawsonia-infektion, fravænningsdiarre og navleinfektion for de 10 dyrlæger

Antal sundhedsrådgiveningsaftaler,

gennemsnit (variation i parentes) a

% besætninger med regelmæssig behandling,

gennemsnit (variation i pa-

rentes) b

Antal behandlingsdage, gennemsnit

(variation i parentes)

Foretrukne antibiotika e

Side 3/5

Lawsonia-infektion,

slagtesvin

Fravænningsdiarre,

fravænningsgrise

46 (35-55) 48 (31-84)

Navleinfektion,

spædgrise

97 (80-100) c 66 (8–100) d 73 (50-100)

5 (3-8) 4 (2–7) 1

• Tetracyklin 6 2

• Makrolider 1

• Pleuromutiliner 3

• Bredspektret semisyntetisk penicillin

• Aminoglykosider 2

• Sulfa-TMP 3

• Colistin 2

1 10

a Antallet af sundhedsrådgivnigsaftaler i gennemsnit for de 10 dyrlæger. Tallene i parentes angiver variationen mellem dyrlægerne.

b Baserer sig på de 10 dyrlægers skøn over den procentvise andel af deres besætninger, hvor der foregår regelmæssig behandling mod de

3 sygdomskomplekser

c 9 ud af de 10 dyrlæger angiver et behandlingsbehov på 100 %

d 5 ud af de 10 dyrlæger angiver et behandlingsbehov på 90-100 %

e Sammentælling af de 10 dyrlægers 1. prioritet i valg af antibiotika.

1 Regional tarmbetændelse forårsaget af bakterien Lawsonia intracellularis. Smitsom lidelse som kan angribe grise i stort set alle aldre.


Som det fremgår af tabellen behandles der regelmæssigt mod Lawsonia-infektioner i stort set alle besætninger,

og i 2/3 af besætningerne behandles der regelmæssigt mod fravænningsdiarre. Behandlingen indsættes

typisk først som flokbehandling, når 5-10 % af grisene er syge med kliniske symptomer.

Det gennemsnitlige antal dage, hvor der behandles, er for Lawsonia 5 dage og for fravænningsdiarre 4

dage. Det konstateres dog samtidig, at antallet af dage, hvor der behandles, varierer fra 2 og op til 8 dage.

Antallet af behandlingsdage vil alt andet lige have betydning for det samlede antibiotika forbrug.

Dyrlægerne anser behandlingerne som værende absolut nødvendige. Vurderingen hos dyrlægerne er, at

hvis der ikke behandles, eller hvis behandling iværksættes for sent, dør mange af grisene, eller de bliver

kronisk utrivelige med velfærdsmæssige konsekvenser. Dyrlægerne anførte, at behandling med tetracyklin

var i overensstemmelse med de udstukne retningslinjer fra Fødevarestyrelsen om at flytte antibiotikaforbruget

fra makrolider til tetracykliner.

Det ses af tabellen, at der er stor variation i valget af antibiotikatype. Tetracyklin er det foretrukne valg

til behandling af Lawsonia, men også pleuromutiliner og makrolider er førstevalg af antibiotika for nogle

dyrlæger. Ved behandling af fravænningsdiarre er antibiotikavalget mere varieret.

Som årsag til den stigende sygdomsfrekvens og det øgede antibiotikaforbrug angav dyrlægerne fodring

med billigere og mindre fordøjeligt foder kombineret med en øget belægningsgrad især i fravænningsstaldene.

Omkostningen til en behandling med antibiotika opvejes langt af gevinsten ved sparede foderudgifter

eller ved en sygdomsdisponerende overskridelse af staldkapaciteten.

De interviewede dyrlæger anfører, at det er besætningsejeren eller dennes medhjælp, der håndterer medicinen.

Dermed vurderer de også, hvornår ”tilstrækkelig” mange grise er syge, så der skal iværksættes

en flokbehandling. Hvis udfærdigelsen af optegnelserne over anvendt medicin og behandlede dyr tillige

ikke foregår optimalt, kan en korrekt efterkontrol af dosering og behandlingslængde ikke foretages.

Yderligere påpeger dyrlægerne, at der ved anvendelse af nogle antibiotikatyper mikses en forblanding til

brug i medicinblandere. Medicinblanderne er koblet direkte på vandingsanlæggene. Dyrlægerne mener,

at disse tekniske installationer jævnligt bør kalibreres, ligesom det vil være en fordel med vandmedicineringssystemer,

der kan medicinere på sti-niveau. Behandlingen kan herved målrettes de syge dyr, og

medicinforbruget reduceres.

Navleinfektioner

I forbindelse med interviewene oplyser dyrlæger, at der i ca. 3/4 af sobesætningerne er etableret et antibiotisk

behandlingsprogram mod navleinfektioner. Programmerne iværksættes, når navlebroksfrekvensen

i klimastald eller hos slagtesvin overstiger 1,5-2 %, der anses for at være det genetiske normniveau.

Dyrlægerne oplyser, at det er deres indtryk, at der i hyppigt sker forebyggende behandlinger, hvor alle

nyfødte grise i første levedøgn injiceres med antibiotika, typisk et bredspektret semisyntetisk penicillinderivat.

Side 4/5


Navleinfektioner kan udvikle sig til brok med konsekvenser for grisenes velfærd og trivsel.

De interviewede dyrlæger påpeger, at navlebrok ikke kan undgås, men behovet for antibiotisk behandling

kan reduceres ved at forbedre hygiejneniveauet i farestien, og ved desinfektion af navlen straks efter

fødsel. Hvis tilstanden skønnes at være arveligt betinget, udsættes den pågældende orne.

Dyrlægernes begrundelse og dokumentation for at iværksætte behandling

Dyrlægerne har ved samtalerne generelt vist et indgående kendskab til de faglige problemstillinger i de

enkelte, særligt udpegede besætninger. Dyrlægerne fremkom med veterinærfaglige begrundelser eller

laboratoriemæssig dokumentation for de enkelte sygdomsproblemstillinger og iværksatte behandlingsprogrammer.

Dyrlægerne viste også et godt kendskab til staldindretning og managementforhold i besætningerne,

og de kunne for nogle af besætningernes vedkommende beskrive overordentlig komplicerede

og aggressive sygdomsproblemer som årsag til et stort forbrug af antibiotika.

Veterinærrejseholdet finder, at der utvivlsomt er store forskelle i mængden af ordineret medicin besætningerne

imellem, men det er rejseholdets opfattelse, at hovedårsagen hertil kan tilskrives forskelle i besætningernes

sygdomsniveau.

Ved besøgene har dyrlægerne gjort opmærksom på, at det med de p.t. tilgængelige elektroniske hjælpemidler

er umuligt for dem at vurdere, om de ordinerer lidt eller meget antibiotika sammenlignet med andre

dyrlæger.

Side 5/5

More magazines by this user
Similar magazines