Fra vind til varmt vand

I
ND
Nyhedsmagasinet omenergi 24
UND
AND
VARMEPUMPE
ELPATRONER
Fra vind til
varmt vand
Gigantiske elkedler på kraftvarmeværkerne fungerer som "dypkogere",
når vinden rigtig blæser. Det er en god forretning for alle parter.
“I nat ventes der storm fra nordvest på op til 25 meter
i sekundet. Der kommer vindstød af orkanstyrke langs
Vestkysten og storm i resten af landet.” Sådan lyder
meldingen af og til fra Danmarks Meteorologiske Institut
i vinterhalvåret.
Blandingen stærk storm og nat er en cocktail, som
kan give OLIEKRISE elsystemet hovedpine, fordi det skaber ubalance
mellem produktion og forbrug. En sådan situation
kaldes også eloverløb. En mulig kur mod tømmermænd
i elsystemet er at bruge strømmen til at lave varmt vand
på kraftvarmeværkerne.
Lov sænker afgift
Såkaldte ELBILER elpatroner eller elkedler har vore nabolande brugt
i mange år til at optage strøm fra vandkraftværkerne, men i
Danmark har elafgiften på strøm brugt til opvarmning
hidtil været så høj, at det ikke kunne betale sig.
Men med vedtagelsen af den såkaldte elkedellov, som
trådte i kraft den 1. januar 2008, blev afgiften på el
anvendt til varmeproduktion på kraftvarmeværker reduceret,
så værkerne nu kan spare penge ved at bruge
strøm til opvarmning af fjernvarme frem for olie og gas,
når elprisen er lav.
Der er i Danmark i 2008 installeret fire elkedler, som
fungerer efter samme princip som de elkedler, der bruges
i almindelige husholdninger. De rummer blot ca. én
million gange mere vand og er pakket ind i 300 mm isolering,
så vandet kan holde sig varmt i adskillige timer.
Lige indtil den storm, som sendte prisen i bund, er løjet
af, og elprisen igen har fundet et normalt leje.
To fluer med ét smæk
Skagen Varmeværk er blandt de første, som har spottet
fidusen: Ved at bruge el til at varme vand med når
strømmen er billigere end naturgas og olie, kan værket
årligt skære toppen af værkets driftsudgifter.
KORT OG GODT:
Og ud over en bedre økonomi, som de ca. 2500 husstande
i Skagen, som værket leverer varme til, får glæde
af, er der et par sidegevinster ved elkedlen, som værkets
driftsleder Jan Diget også sætter stor pris på:
- Når elkedlen er i brug, omsætter vi miljørigtig vindenergi
til fjernvarme. Dermed er elkedlen med til at
give varmeværket et grønt image og reducere vores
CO 2-udledning. Installeringen af elkedlen betyder også,
at vi kan indgå i naturgasmarkedet som såkaldt afbrydelig
kunde, fordi vi nu har et alternativt brændstof, forklarer
Jan Diget.
… og en god forretning
Beregninger foretaget på baggrund af en analyse af spotpriserne
i 2007 viser, at Skagen Varmeværk ville have
haft blus på elkedlen i ca. 800 timer. Det svarer til ca. 33
døgns produktion, 8000 megawatt-timer (MWh) eller
10 procent af varmeværkets årlige varmeproduktion.
– Vi tænder for elkedlen, når elektriciteten er gratis,
eller prisen er lavere end på gas og olie. I enkelte døgn
vil der ligefrem følge penge med strømmen, fordi der er
overproduktion, så det kan hurtigt blive en ganske god
forretning for os, tilføjer Jan Diget.
Samtidig med, at Skagen Varmeværk sparer penge ved
at varme vandet op med billig strøm, tjener det penge
ved at stille elkedlens kapacitet på 10 MW til rådighed
for Energinet.dk, når det ikke selv bruger den. Det
såkaldte rådighedsbeløb, som varmeværket vil modtage
fra Energinet.dk i elkedlens første driftsår, svarer til 75
procent af anlæggets pris.
– Den udgift, vi har til at etablere elkedlen, er tjent
hjem i løbet af et par år – og derefter er den aktivt med
til at forbedre vores økonomi og miljøprofil. Det kan
jeg godt lide, siger Jan Diget.
Af Mary-Anne Karas | freelance journalist
Kraftvarmeværker kan ved at installere elpatroner, en slags dypkoger, bruge el til at opvarme vand og derved indgå i markedet
for regulerkraft. Det varme vand fungerer som et energilager, Energinet.dk kan lade op, når der er for meget strøm i
nettet. Elpatroner er et eksempel på større sammentænkning af el- og varmesektoren.

FORRETNING: I 2008 investerede fire kraftvarmeværker i
en elkedel. En af dem står på Skagen Varmeværk. Driftsleder
Jan Diget satser på, at ca. 10 procent af værkets varme frem-
over bliver produceret på billig vindmøllestrøm.
Foto: Lars Horn
Nyhedsmagasinet omenergi 25