FOT 4.0.1 specifikation NY-registrering 20091022 - FOTdanmark

fotdanmark.dk

FOT 4.0.1 specifikation NY-registrering 20091022 - FOTdanmark

Specifikation FOT 4.0.1 for NY-registrering Version: FOT 4.0.1 20091022


Indholdsfortegnelse. 1.0 Forord .............................................................................................................. 1 2.1. Geometriske krav og regler..................................................................... 2.1.1 2.1.1 Koordinat- og højdesystem................................................................... 2.1.1 2.1.2 3D-koordinatsæt ................................................................................... 2.1.1 2.1.3 Udefineret højde ................................................................................... 2.1.1 2.1.4 Punkttæthed .......................................................................................... 2.1.1 2.1.5 Geometrityper og deres regler .............................................................. 2.1.1 2.1.6 Spline og cirkel..................................................................................... 2.1.2 2.1.7 Typer af punkter i linjer og flader ........................................................ 2.1.2 2.1.8 Nulvektor.............................................................................................. 2.1.3 2.1.9 Lodret vektor ........................................................................................ 2.1.3 2.1.10 Backloop og spike .............................................................................. 2.1.3 2.1.11 Identiske objekter ............................................................................... 2.1.3 2.1.12 Generelle geometriske regler.............................................................. 2.1.3 2.1.12.1 Snap-principper og snap-rækkefølge ........................................... 2.1.4 2.1.12.2 Krydsende linjer ........................................................................... 2.1.5 2.1.12.3 Brud af objekt ved oprindelsesskift.............................................. 2.1.8 2.1.12.4 Fællesforløb.................................................................................. 2.1.8 2.1.12.5 Punkter og linjer indenfor flader ................................................ 2.1.10 2.1.12.6 Fladers relationer til flader ......................................................... 2.1.12 2.1.12.7 Netværksregler ........................................................................... 2.1.15 2.1.13 Sekundære attributter........................................................................ 2.1.18 2.1.14 Nøjagtighed i forhold til GSD .......................................................... 2.1.20 2.1.15 Nøjagtighed og registreringsmetoder ............................................... 2.1.20 2.1.16 Objektstørrelser ................................................................................ 2.1.21 2.1.17 Overskæring af flader ....................................................................... 2.1.21 2.1.18 Knuder .............................................................................................. 2.1.22 2.1.19 Livscyklusregler ............................................................................... 2.1.22 2.1.20 Metadata for objekt og geometri ..................................................... 2.1.23 2.2. Kvalitet...................................................................................................... 2.2.1 2.2.1 Forventninger........................................................................................ 2.2.1 2.2.2 Nøjagtighedstyper................................................................................. 2.2.1 2.2.3 Fejloptællingsmetoder .......................................................................... 2.2.1 2.2.4 Geometrisk nøjagtighed........................................................................ 2.2.2 2.2.5 Tematisk nøjagtighed ........................................................................... 2.2.4 2.2.6 Logisk nøjagtighed ............................................................................... 2.2.5 2.2.7 Fuldstændighed..................................................................................... 2.2.6 3.0 Objektkatalog............................................................................................ 3.0.1 Objekttyper .................................................................................................... 3.0.1 Attributtyper .................................................................................................. 3.0.3 3.1 BYGNINGER............................................................................................ 3.1.1 Bygning ...................................................................................................... 3.1.1.1 3.2 BEBYGGELSE ......................................................................................... 3.2.1 Bykerne....................................................................................................... 3.2.1.1 Erhverv ....................................................................................................... 3.2.2.1


Lav_bebyggelse.......................................................................................... 3.2.3.1 Høj_bebyggelse .......................................................................................... 3.2.4.1 3.3 TRAFIK..................................................................................................... 3.3.1 Vejmidte ..................................................................................................... 3.3.1.1 Jernbane...................................................................................................... 3.3.2.1 Vejkant........................................................................................................ 3.3.4.1 Helle............................................................................................................ 3.3.5.1 Chikane....................................................................................................... 3.3.6.1 Trafikhegn .................................................................................................. 3.3.7.1 Standsningssted .......................................................................................... 3.3.8.1 3.4 TEKNIK .................................................................................................... 3.4.1 Teknisk_areal.............................................................................................. 3.4.1.1 Startbane ..................................................................................................... 3.4.2.1 Kirkegård.................................................................................................... 3.4.3.1 Bassin.......................................................................................................... 3.4.4.1 Telemastefundament................................................................................... 3.4.5.1 Højspændingsmastefundament................................................................... 3.4.6.1 Højspændingsledning ................................................................................. 3.4.7.1 Bygværk...................................................................................................... 3.4.8.1 Anlæg_diverse............................................................................................ 3.4.9.1 Høfde ........................................................................................................ 3.4.10.1 Parkering................................................................................................... 3.4.11.1 Skorsten .................................................................................................... 3.4.12.1 Telemast.................................................................................................... 3.4.13.1 Vindmølle ................................................................................................. 3.4.14.1 Mast .......................................................................................................... 3.4.15.1 Nedløbsrist................................................................................................ 3.4.16.1 Brønddæksel ............................................................................................. 3.4.17.1 Statue_Sten ............................................................................................... 3.4.18.1 Installationsskab ....................................................................................... 3.4.19.1 3.5 NATUR ...................................................................................................... 3.5.1 Skov............................................................................................................ 3.5.1.1 Hede............................................................................................................ 3.5.2.1 Vådområde.................................................................................................. 3.5.3.1 Krat_Bevoksning........................................................................................ 3.5.4.1 Sand_Klit.................................................................................................... 3.5.5.1 Råstofområde.............................................................................................. 3.5.6.1 Hegn............................................................................................................ 3.5.7.1 Brugsgrænse ............................................................................................... 3.5.8.1 Skrænt......................................................................................................... 3.5.9.1 Dige .......................................................................................................... 3.5.10.1 Træ............................................................................................................ 3.5.11.1 Trægruppe................................................................................................. 3.5.12.1 3.6 HYDRO...................................................................................................... 3.6.1 Sø................................................................................................................ 3.6.1.1 Vandløbsmidte............................................................................................ 3.6.2.1


Afvandingsgrøft.......................................................................................... 3.6.3.1 Vandløbskant.............................................................................................. 3.6.4.1 Havn............................................................................................................ 3.6.5.1 Kyst............................................................................................................. 3.6.6.1 Bade_Bådebro ............................................................................................ 3.6.7.1 3.7 ADMINISTRATIV ................................................................................... 3.7.1 Fredet_Fortidspunkt.................................................................................... 3.7.4.1 4.0 BILAG........................................................................................................ 4.0.1 4.3 Bilag C: METODE_3D ........................................................................... 4.3.1 4.6 Bilag F: Etablering og ajourføring af BYGNING................................... 4.6.1 4.9 Bilag I: DSFL koder for FOT-4 objekter og deres egenskaber ............... 4.9.1 4.12 Bilag L: Indenfor ................................................................................. 4.12.1 4.13 Bilag M: FællesForløb......................................................................... 4.13.1 4.14 Bilag N: AttributKontrol ..................................................................... 4.14.1


1.0 Forord FOT står for ”FællesOffentligT geografisk administrationsgrundlag”, og denne betegnelse dækker over geografiske data, som staten og kommunerne producerer og vedligeholder sammen. FOT-parternes interesser varetages af den fællesoffentlige forening FOTdanmark. FOTdanmark har ansvaret for FOT-specifikationen, en fælles systemopbygning samt forretningsmodellen for samarbejdet mellem staten og kommunerne. Den praktiske tilvejebringelse af FOT-data efter specifikationen varetages af lokale FOT-samarbejder. Et lokalt FOT-samarbejde består af kommunerne i et lokalt område samt Kort & Matrikelstyrelsen. FOT version 4.0 findes i elektronisk form på FOTdanmarks hjemmeside: www.fotdanmark.dk sammen med andre hjælpedokumenter om forhold vedrørende produktion og anvendelse af FOT-data. FOT version 4.0 viderefører i al væsentlighed principper og visioner fra de tidligere versioner. FOT version 3.0 udkom 20. marts 2006. Efterfølgende udkom Rettelsestillæg 1.0 af d. 15. januar 2007 og Rettelsestillæg 2.0 af d. 28. marts 2008. Rettelsestillæggene samt yderligere rettelser er indarbejdet i version 3.2.1 af d. 13. juni 2008. FOT version 4.0 skal ses som et resultat af de praktiske erfaringer med produktion, kvalitetssikring og anvendelse af FOT-data, som er opnået med version 3.0 og frem. Der er således ikke tale om en udvidelse af specifikationen, men snarere en række tiltag til forenkling og operationalisering af specifikationen med henblik på at smidiggøre produktion og kvalitetssikring af FOT-data. FOT version 4.0 er således et resultat af: En generel rettelse af fejl og mangler i specifikationen. Erfaringer fra produktionen af FOT-data i de lokale FOT-samarbejder i bl. a. HRKS Midt, RAK og HRKS Syd. Erfaringer med den praktiske implementering af datamodellen i det fælles system, FOT2007. KLs anbefalinger fra projekt om Åbne Standarder på Geodataområder, fase 1, rapport af 30. oktober 2008. Indkomne forslag Videreudviklingen af FOT version 3.0 blev varetaget i FOT-specifikationsgruppen. Gruppen virkede fra 17. august 2006 til 22. september 2008 og bestod af: Rikke Folving (Kort & Matrikelstyrelsen) (formand) Mogens Skov (Kort & Matrikelstyrelsen) (tidligere formand) Jette Hinrichs Christiansen (Herlev Kommune) Inge Flensted (Herning Kommune) Birthe Jacobsen (Høje-Taastrup Kommune) Lorenz Lei (Banedanmark) Michael Stjernholm (Danmarks Miljøundersøgelser) Svend Elgaard (Vejdirektoratet) Tine Skafte Nielsen (Skov- og Naturstyrelsen) Paul Daugbjerg (Kort & Matrikelstyrelsen) Mogens Skov (Kort & Matrikelstyrelsen) Olaf Andersson (Kort & Matrikelstyrelsen) Kurt Toft Forbech (Kort & Matrikelstyrelsen) Søren Buch (Geoforum, BlomInfo A/S) Stig Bervig (Dansk Ledningsejerforum) 1


Siden er arbejdet videreført af FOT-specifikationsforum (nedsat af FOTdanmark og med første møde 12. november 2008), som består af: Inge Flensted (KL, Herning Kommune) (formand) Rikke Folving (leder af FOT-specifikationssekretariatet, Kort & Matrikelstyrelsen) Sara Bjerre (barselsvikar for Rikke, Kort & Matrikelstyrelsen) Hanne Christensen (KL, Hillerød Kommune) Brian Hansen Damsgaard (KL, Fåborg-Midtfyn Kommune) Per Johansen (KL, Kolding Kommune) Svend Elgaard (Vejdirektoratet) Karen Skjelbo (Erhvervs & Byggestyrelsen) Ian Berg Sonne (Kort & Matrikelstyrelsen, Miljøcenter Aalborg) Kurt Toft (Kort & Matrikelstyrelsen) Søren Buch (Geoforum, BlomInfo A/S) Dorthe Krøyer (Geoforum, HNG – Hovedstadens Naturgas) Væsentlige bidrag er desuden ydet af: De lokale FOT-samarbejder: HRKS Midt, RAK og HRKS syd Søren Riff Alexandersen (Kort & Matrikelstyrelsen) Peter Højholt Sørensen (Kort & Matrikelstyrelsen) Dorte Holm (FOT-sekretariatet) Thomas W. Møller (FOT-sekretariatet) FOT 4.0.0 20090328: Første udgave af specifikation 4.0.0 FOT 4.0.1 20091022: Rettelser fra rettelsesblad 4.0.1 er indført. 2


2.1. Geometriske krav og regler 2.1.1 Koordinat- og højdesystem Som etablerings- og lagringssystem anvendes UTM zone 32/ETRS89 til plan registrering og DVR90 til højderegistrering. Udtræk kan foregå i andre koordinatsystemer. Dog gælder for ORTOFOTO, at dette som standard altid vil være defineret i UTM32/ETRS89, da dette koordinatsystem er fastlagt som grundlag for etablering af ortofoto. 2.1.2 3D-koordinatsæt Alle punkter i et objekt indeholder 3D-koordinatsæt (x, y, z) i enheden meter med to decimaler. Udefinerede z-koordinater tildeles værdien –999,00 meter. Punkter med udefineret z kan udpeges til fremtidige ajourføringer. 2.1.3 Udefineret højde Data fremstillet ved fotogrammetri eller landmåling må ikke indeholde udefinerede højder. 2.1.4 Punkttæthed Punktafstanden i de enkelte objekter må ikke være mindre end registreringsnøjagtigheden for den respektive objekttype indenfor en given OMRÅDEPOLYGON. Undtagen herfor er punkter, der er registreret af hensyn til at overholde reglerne for pilhøjde og antal punkter i en cirkel. 2.1.5 Geometrityper og deres regler Geometrien i et objekt skal bestå af én af følgende tre geometrityper. Punkt Et punkt skal bestå af kun ét koordinatsæt. Linje En linje skal bestå af én eller flere sammenhængende vektorer. Første vektors første koordinatsæt (startpunkt) kan være identiske i 3D med sidste vektors sidste koordinatsæt (slutpunkt), forudsat at linjen består af >2 vektorer. En linje må ikke krydse eller skære (have fællespunkt 2D eller 3D) sig selv. Flade En flade skal bestå af tre eller flere vektorer. Startpunktet skal være identisk (3D) med slutpunktet. Randen af et fladeobjekt må ikke krydse eller skære (have fællespunkt 2D eller 3D) sig selv. En flade skal have et areal > 0 En flade består af én ydre begrænsning og ingen eller indtil flere indre begrænsninger. En sådan indre begrænsning kaldes et cut-out. Et cut-out er en integreret del af fladen og skal have samme objekttype som den ydre begrænsning. FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.1


2.1.6 Spline og cirkel Spline, cirkel og cirkelbue må ikke forekomme. Alle objekter leveres som punkter eller opbygget af vektorer. Et cirkelformet objekt skal dog registreres som cirkel og inden levering vektoriseres med en pilhøjde svarende til registreringsnøjagtigheden dog med minimum 13 koordinatsæt uanset punkttæthedskriteriet. Hvis der i et cirkelformet objekt forekommer mere end 13 punkter, må punkterne ikke ligge tættere end at kravene til minimumspunktafstanden er overholdt. 2.1.7 Typer af punkter i linjer og flader Linjer og flader indeholder fire forskellige punkttyper: endepunkt, fællespunkt, mellempunkt og forgreningspunkt. Et endepunkt er et objekts start- eller slutkoordinatsæt. Et objekt skal altid registreres fra endepunkt til endepunkt. Et fællespunkt er et sammenfaldende koordinatsæt i to eller flere objekter, både i plan og i kote, hvis objekterne i naturen ligger i samme kote (3D fællespunkt). Hvis objekterne ligger i forskellige koter, skal der kun være sammenfald i plan (2D fællespunkt). Et punkt kan både være fællespunkt mellem to eller flere objekter, og samtidig også være endepunkt for et eller flere af disse objekter. Et mellempunkt i et objekt er et punkt, der hverken er endepunkt eller fællespunkt. Et forgreningspunkt i et objekt er et endepunkt, hvor tre eller flere objekter med samme objekttype mødes. Denne punkttype forekommer kun i objekttyper, der indgår i et netværk. Her under er dette illustreret med to objekttyper, et lilla og et rødt. Det lilla og det røde objekt har et fællesforløb over en strækning (bestående af to punkter) og i et enkelt punkt. De fælles punkter (pink) er Mellempunkter i de respektive objekter men også Fællespunkter mellem de to objekter. Det blå punkt er Fællespunkt mellem objekterne men også Endepunkt for det lilla objekt og Mellempunkt for det røde objekt. Det røde objekt har forgreninger. I en forgrening ender objektet, hvorfor Forgreningspunkt og Endepunkt altid optræder sammen. SORT Endepunkt LYSEBLÅ Mellempunkt PINK Fællespunkt og Mellempunkt BLÅ Fællespunkt. Mellempunkt og Endepunkt GRØN Forgreningspunkt og Endepunkt FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.2


2.1.8 Nulvektor Nulvektor må ikke forekomme. En nulvektor er en vektor med ens koordinatsæt (3D) i begge ender. 2.1.9 Lodret vektor Lodret vektor må ikke forekomme. En lodret vektor er en vektor med ens koordinatsæt (2D) i begge ender men med forskellig kote. 2.1.10 Backloop og spike I et linje- eller fladeobjekt må der ikke forekomme en backloop eller en spike, hvor linjen løber tilbage og så frem igen. En tilbageløbsvinkel mindre end 30 o er en fejl. Her er nogle eksempler: 2.1.11 Identiske objekter Der må ikke forekomme geometrisk identiske objekter med samme objekttype og samme attributværdier. 2.1.12 Generelle geometriske regler Der findes en række generelle geometriske regler, som alle geometriske FOT-objekter skal rette sig efter. Der er ingen undtagelse for disse regler, med mindre dette eksplicit er beskrevet i de geometriske regler. I det følgende gennemgås disse regler, hvor først filosofien bag reglen beskrives og dernæst beskrives selve reglen. FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.3


2.1.12.1 Snap-principper og snap-rækkefølge Afgrænsning Denne beskrivelse omhandler primært snap mellem registrerede punkter i forskellige objekter. Situationen, hvor vektorer i to objekter krydser hinanden, er ikke beskrevet her, men i afsnittet om krydsende linjer. Som udgangspunkt er snap mellem objekter lovlig såfremt: situationen er realistisk og afspejler virkeligheden registreringen af objekterne overholder registreringsnøjagtighederne Principper Alle objekttyper er inddelt i et hierarki af snapgrupper. Snapgrupperingens principper er følgende: 1. Snapgrupperne består af objekttyper af varierende ”hårdhed”, hvor: a. hårde objekttyper er velafgrænsede, præcist definerede objekttyper samt visse netværk. b. bløde objekttyper er objekttyper med en afgrænsning, der som følge af objekttypens natur, ikke kan fastlægges præcist. 2. Der er ikke et hierarki i rækkefølgen, hvori objekttyperne er nævnt inden for en snapgruppe. 3. Nogle objekttyper må kun snappe med objekttyper af samme type. Dette gælder: a. HØJSPÆNDINGDSLEDNING b. ORTOPOLYGON c. STEDNAVN Snap mellem snapgrupper Ved snap mellem punkter fra forskellige objekttyper er det punktet i det objekt, der tilhører den lavest rangerende gruppe, som snapper hen til punktet i objektet fra den højere rangerende gruppe. Punktet i objektet fra den højere rangerende gruppe flytter sig ikke. Snap internt i en snapgruppe Ved snap mellem punkter fra forskellige objekttyper i samme snapgruppe: flyttes punktet fra objektet med den ringeste objekt-registreringsnøjagtighed. F.eks. flyttes et punkt registreret med en objektnøjagtighed på 100 cm. hen til objektet med en objektregistreringsnøjagtighed på 10 cm. flytter punktet fra det nyeste objekt til det ældste objekt, hvis objekterne har samme objektregistreringsnøjagtighed er objekterne lige gamle og har samme objekt-registreringsnøjagtighed, findes der ingen regler for, hvilket punkt der flytter sig. Snapmetoder Ved snap prioriteres snap til eksisterende registrerede punkter i et objekt højere end snap til en vektor i objektet Ved snap til en vektor oprettes som udgangspunkt fællespunkt dog findes enkelte undtagelser herfor, se afsnit 2.1.12.2 om krydsende linjer Ved snap brydes objekterne efter reglerne i afsnittet om krydsende linjer Hvor kotedifferencen for to x,y-sammensnappede punkter er større end kotenøjagtigheden for den områdepolygon, som objekterne befinder sig indenfor, får de sammensnappede punkter samme x,y-værdier men forskellige z-værdier (2D-snap) Hvor kotedifferencen for to x,y-sammensnappe punkter er mindre end eller lig med kotenøjagtigheden for den områdepolygon som objekterne befinder sig indenfor, får de sammensnappede punkter samme x,y,z-værdier (3D-snap) FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.4


Snapgruppe-hierarki Efter disse principper grupperes objekttyperne i følgende gruppe-hierarki, hvor gruppe 1 er højest og gruppe 5 er lavest: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 KOMMUNE VEJKANT VANDLØBSKANT SKOV VEJMIDTE BYGNING PARKERING AFVANDINGSGRØF HEDE T SYSTEMLINJE JERNBANE CHIKANE SØ VÅDOMRÅDE VANDLØBSMIDTE HAVN HELLE KYST SAND_KLIT SKORSTEN STANDSNINGSSTED BRUGSGRÆNSE RÅSTOFOMRÅDE BYGNING_ BBRPUNKT BYGVÆRK SKRÆNT KRAT_BEVOKSNING FREDET_FORTIDS- OMRÅDE VINDMØLLE HEGN TEKNISK_AREAL FREDET_FORTIDS- PUNKT ANLÆG_DIVERSE DIGE KIRKEGÅRD BYPOLYGON TRAFIKHEGN TRÆ STARTBANE TRÆGRUPPE INSTALLATIONSSKAB BYKERNE OMRÅDEPOLYGON BADE_BÅDEBRO HØJ_BEBYGGELSE HØFDE LAV_BEBYGELSE HØJSPÆNDINGSMASTE- FUNDAMENT TELEMASTE- FUNDAMENT MAST BRØNDDÆKSEL NEDLØBSRIST STATUE_STEN TELEMAST ERHVERV 2.1.12.2 Krydsende linjer Afgrænsning Reglerne for krydsende linjer omfatter situationer, hvor vektorer i linjeobjekter krydser hinanden, og hvor vektorer i linjeobjekter krydser vektorer i fladeobjekter. Situationer, hvor fladeobjekter overlapper hinanden, er beskrevet i reglerne for flader (se afsnit 2.1.12.6). Alle krydssituationer er beskrevet, hvor vektorer i et: linjeobjekt krydser et linjeobjekt linjeobjekt krydser et fladeobjekt fladeobjekt krydser et fladeobjekt Principper Der findes syv måder, hvorpå linjer og/eller flader kan krydse hinanden: 1. Kryds uden fællespunkt 2. Kryds med fællespunkt uden brud a. 2D b. 3D c. 2D eller 3D 3. Kryds med fællespunkt og med brud a. 2D FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.5


b. 3D c. 2D eller 3D Dertil kommer: 4. Kryds forbudt Generelt skal der oprettes fællespunkt, når to linjer krydser hinanden, såvel i 2D som i 3D. Regler I denne regelbeskrivelse forstås der ved: Begreb Forklaring forskellig kote Koteforskellen på fællespunktet i de to objekter er større end den nominelle registreringsnøjagtighed for området. samme kote Koterne på fællespunktet i de to objekter er ens. kryds Et objekt fortsætter ubrudt (det er det samme objekt) på den anden side af mødet. brydes Et objekt har endepunkt i mødestedet og fortsætter som et nyt objekt (med samme objekttype) på den anden side af mødet. forgrening Mødested for tre eller flere objekter. Objekterne har endepunkt her. Alle linjeobjekter, der krydser et andet linjeobjekt i 2D eller 3D, skal have fællespunkt ved kryds men begge objekter brydes aldrig. Undtagelser fra denne hovedregel: 2D 3D Undtagelse 1: Et objekt af typen SYSTEMLINJE skal altid have et fællespunkt, når den i 2D krydser et objekt af samme type som sig selv. Den må ikke som følge af 2D-kryds have fællespunkt med andre linjeobjekttyper. Undtagelse 2: Nedennævnte linjeobjekttyper skal altid have et fællespunkt, når den 2D krydser et et objekt af samme type som sig selv eller et af de andre objekter i denne gruppe. De må ikke som følge af 2D-kryds have fællespunkter med andre linjeobjekttyper, med mindre reglerne for fællesforløb mellem linje og flade kræver det. VEJMIDTE JERNBANE VANDLØBSMIDTE Undtagelse 3: Et objekt af typen HØJSPÆNDINGSLEDNING må aldrig have fællespunkt ved 2D-kryds af andre objekter uanset deres type. Undtagelse 4: Nedennævnte linjeobjekttyper skal altid ved 3D-kryds have fællespunkt og brydes, når de krydser et objekt af samme type som sig selv. De må ikke som følge af 3D-kryds have fællspunkter med andre linjeobjekttyper, med mindre reglerne for fællesforløb mellem linje og flade kræver det.: FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.6


VEJMIDTE SYSTEMLINJE JERNBANE HØJSPÆNDINGSLEDNING VANDLØBSMIDTE Undtagelse 5: Nedennævnte linjeobjekttyper skal dog altid ved 3D-kryds have et fællespunkt uden brud, når de krydser hinanden: VEJMIDTE JERNBANE Alle linjeobjekter, der krydser et fladeobjekt i 2D eller 3D, skal have fællespunkt ved kryds men brydes aldrig. Undtagelser fra denne hovedregel: Undtagelse 6: Nedennævnte linjeobjekttyper må ved 2D- eller 3D-kryds af et fladeobjekt ikke have et fællespunkt med dette: VEJMIDTE SYSTEMLINJE JERNBANE HØJSPÆNDINGSLEDNING VANDLØBSMIDTE Undtagelse 7: VEJMIDTE har dog fællespunkt og brydes altid ved kryds af: KOMMUNE Undtagelse 8: Nedennævnte fladeobjekttyper, må ikke have et fællespunkt ved kryds med et linjeobjekt: FREDET_FORTIDSOMRÅDE ORTOPOLYGON Alle fladeobjekter, der krydser et fladeobjekt i 2D eller 3D,må – men behøver ikke – have fællespunkter, når de krydser hinanden. Undtagelser fra denne hovedregel: Undtagelse 9: Nedennævnte fladeobjekter, må dog aldrig have fællespunkter, når de krydser et andet fladeobjekt: BYPOLYGON KOMMUNE FREDET_FORTIDSOMRÅDE OMRÅDEPOLYGON ORTOPOLYGON Hvilke objekttyper optræder i de forskellige undtagelser ? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 VEJMIDTE X X X X X SYSTEMLINJE X X X JERNBANE X X X X FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.7


HØJSPÆNDINGSLEDNING X X X VANDLØBSMIDTE X X X BYPOLYGON X KOMMUNE X X FREDET_FORTIDSOMRÅDE X X OMRÅDEPOLYGON X ORTOPOLYGON X X 2.1.12.3 Brud af objekt ved oprindelsesskift Principper I FOT-databasen brydes objekter ikke blot på grund af skift i objektmetadata. Der er dog nogle undtagelser: Producenten må gerne under produktionen af FOT-data bryde objekter, hvor det findes nødvendigt. FOTs værktøjer til ilægning af data i FOT-databasen opsamler punktmetadata som angivet af producenten for de leverede objekter. Herefter kan værktøjerne samle objekter, der alene er brudt på grund af skift i objektmetadata, til længere objekter i overensstemmelse med reglerne for netværkstopologi (se afsnit 2.1.12.7 Netværksregler) Producentens angivelser af forskelle på objektmetadata kan for disse samlede objekter genfindes ved at studere objekternes registrerede punkters punktmetadata. 2.1.12.4 Fællesforløb Afgrænsning Reglerne for fællesforløb gælder for situationerne linje-linje, linje-flade og flade-flade. Under reglerne for flader er der beskrevet nogle grundlæggende forhold vedrørende fællesforløb mellem fladeobjekter. Disse regler er respekteret og koordineret med dette afsnit. Principper Reglerne for fællesforløb bygger på følgende principper: 1. Fællesforløb mellem FOT-objekter er generelt ulovlig mellem alle objekttyper med mindre det eksplicit er tilladt. 2. Det tilstræbes, at reglerne er logiske og udtrykker situationen, som den forekommer i virkeligheden. 3. Af hensyn til rationel produktion og kvalitetskontrol skal de opstillede regler kunne kontrolleres maskinelt, hvorfor de altid skal gælde over alt. 4. På grund af denne udstrakte gyldighed kan der være sjældne tilfælde af forekomster i virkeligheden, som ikke kan udtrykkes i data. Hensynet til den maskinelle kontrollerbarhed bevirker derfor, at få særlige tilfælde, der egentlig er ønskede, ikke kan gengives, da reglen ellers ikke vil kunne finde den type fejl alle de mange andre steder, hvor situationen er uønsket. 5. Fællesforløb kan forekomme som 2D eller 3D. 6. I fællesforløb skal alle registrerede punkter i de medgående objekter være helt ens (x,y,z) ved 3D og de plane koordinater (x,y) være helt ens ved 2D. Ved 2D er kotedifferencen på fællespunkterne i de to objekter større end den nominelle registreringsnøjagtighed for området. 7. I et fællesforløb, hvori der indgår objekter af typen linje, må en given linjeobjekttype kun optræde én gang. FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.8


8. I et fællesforløb, hvori der indgår fladeobjekter, må den enkelte objekttype kun optræde flere gange, hvis disse objekttyper har forskellige attributværdier. 9. Hvor intet andet er vist i skemaet gælder forholdet for alle objekter tilhørende en objekttype uanset deres evt. forskellige attributværdier. Regler Reglerne kan aflæses af dette skema, der også findes som Bilag M. FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.9


2.1.12.5 Punkter og linjer indenfor flader Afgrænsning FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.10


Reglerne om ”indenfor” omhandler kun punkt- og linjeobjekters relationer med hensyn til at ligge indenfor et fladeobjekt. Med indenfor menes, at hele eller dele af et objekts registrerede afgrænsning ligger indenfor en given flade. Ved indenfor medregnes ikke dele af et objekt beliggende eksakt oven på en flades afgrænsning, da denne situation beskrives af reglerne for fællesforløb. Principper Reglerne er opstillet efter et princip om, at hvor en beliggenhed er logisk eller fysisk umulig, er den forbudt. Regler Reglerne kan aflæses af dette skema, der også findes som Bilag L. FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.11


2.1.12.6 Fladers relationer til flader Afgrænsning Reglerne beskriver kun forhold gældende for fladeobjekter. Principper Alle fladeobjekter er inddelt i grupper. Der er regler vedrørende den enkelte gruppes objekter og vedrørende gruppernes forhold til hinanden. Begreber Her er en liste over begreber og en forklaring på deres indhold. Begreb Forklaring overlap cut-out ligge helt inden i ligge i cut-out Ved overlap ligger objekterne helt eller delvist hen over hinanden. Et objekt med cut-out har en ydre og en eller flere indre begrænsning(er). Når et objekt ligger helt inden i et andet, må ingen dele af de indre objekt røre det ydre objekt og der er ikke et cut-out i det ydre objekt der, hvor ”indeni” objektet ligger. Et objekt, der ikke må ligge inden i eller ikke må overlappe et andet objekt, må godt ligge i objektets cut-out-område og helt eller delvist udfylde det. Hvor cut-out grænsen følges, er der fællesforløb. FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.12


fælles forløb Ved fælles forløb har de medgående objekter eksakt ens geometri (i 2D eller 3D) på den strækning, hvor der er fælles forløb. Regler Inden for hver gruppe Må fladeobjekter ikke overlappe eller ligge helt inden i hinanden uanset deres objekttype. Hvis der er situationer i naturen, der bevirker, at et fladeobjekt har en eller flere indre afgrænsning(er), etableres denne afgrænsning altid som et cut-out (f.eks. en ø i en sø). Hvis der er situationer i naturen, der byder, at fladeobjekt skal ligge helt inden i et andet fladeobjekt fra gruppen, kan dette kun ske ved, at der dannes et cut-out i det omkransende objekt, og at det indre fladeobjekt placeres inde i dette cut-out. Må fladeobjekter tilhørende forskellige objekttyper gerne have fælles forløb efter reglerne for fælles forløb. Se reglerne for fællesforløb i afsnit 2.1.12.4 Fællesforløb. Må fladeobjekter med samme objekttype kun have fælles forløb, efter reglerne for fælles forløb. Se reglerne for fællesforløb i afsnit 2.1.12.4 Fællesforløb. Mellem grupperne indbyrdes er cut-out aldrig tilladt, hvis dette hul udfyldes helt af et objekt fra en anden gruppe. Regler for overlap (krydsende linjer) findes i afsnit 2.1.12.2 Krydsende linjer. Regler for fællesforløb findes i afsnit 2.1.12.4 Fællesforløb. Grupper Fladeobjekttypene er inddelt i disse grupper: Registrerede objekttyper: 1. Menneskeskabte konstruktioner samt søer: BASSIN STARTBANE KIRKEGÅRD HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMET TELEMASTEFUNDAMENT BYGNING SØ 2. Områder med daglig intens menneskeskabt aktivitet: BYKERNE LAV_BEBYGGELSE HØJ_BEBYGGELSE ERHVERV TEKNISK_AREAL 3. ”Natur”-områder: SKOV HEDE VÅDOMRÅDE FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.13


SAND_KLIT RÅSTOFOMRÅDE KRAT_BEVOKSNING Objekttyper med administrativ karakter: 4. Fredet fortidsområde: FREDET_FORTIDSOMRÅDE 5. Bypolygon: BYPOLYGON 6. Kommune: KOMMUNE 7. Områdepolygon: OMRÅDEPOLYGON 8. Ortopolygon: ORTOPOLYGON Illustration Visuel fremstilling af grupperingen af fladeobjekter. FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.14


2.1.12.7 Netværksregler Afgrænsning Reglerne beskriver kun forhold gældende for lineære netværk. FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.15


Netværkstyper FOT opererer med to typer af netværk: Netværk mellem objekter med samme objekttype Netværk mellem objekter med forskellig objekttype Netværk mellem objekter med samme objekttype Disse objekttyper danner hver for sig netværk med andre objekter med samme objekttype. HØJSPÆNDINGSLEDNING VEJMIDTE SYSTEMLINJE JERNBANE HAVN:Havntype=Hav VANDLØBSMIDTE VANDLØBSKANT AFVANDINGSGRØFT KYST SKRÆNT Objekter i disse netværk snapper altid 3D til andre objekter i netværket. Alle objekter af en objekttype indgår i netværket uanset værdien af objekttypens attributter. For objekttypen HAVN er det dog kun objekter med attributten Havntype=Hav, der indgår i netværket. Netværk mellem objekter med forskellige objekttyper FOT har et kombineret netværk, der består af objekttyperne: KYST og HAVN (med Havntype=Hav) Disse to objekter danner tilsammen et netværk uden forgreninger og udgør derved grænsen mellem land og hav. Objekterne i dette netværk snapper 2D eller 3D til andre objekter i netværket. Generelt for alle lineære netværk Samling I et netværk skal objekter som hovedregel altid samles til så lange objekter som muligt. Objekterne må dog aldrig samles henover et forgreningspunkt eller et brudpunkt. Brud Et netværk skal altid og må kun brydes i disse tre tilfælde: Forgrening Attributskift Møde med objekt af anden type FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.16


LYSEBLÅ= Forgreningspunkt Her forgrener et netværk sig. SORT=Brudpunkt Det røde netværk brydes, da en attribut skifter værdi. GRØN=Brudpunkt Det røde netværk brydes, da en anden objekttype er snappet ind på netværket og objekter af denne type bryder netværket ved dette snap. Brud oprettes i et netværk, når der er et skift i værdien for en af nedenstående attributter: Objekttype Attributtype VEJMIDTE Vejmidtetype Vejmyndighed CVFadmnr CPRkommune CPRvejkode JERNBANE Sportype Ejer_Jernbane HØJSPÆNDINGSLEDNING Spænding SKRÆNT Skrænttype VANDLØBSMIDTE Vandløbstype Hovedforløb Ejer_Vandløbsmidte VANDLØBSKANT Bredde Synlig_Vandløbskant Brud oprettes i et netværk, hvis et objekt af anden type snapper ind på netværket efter nedenstående regler. Det brydende objekt berøres ikke af denne netværksregel. Objekter, der ikke er nævnt her under, bryder ikke et netværk, hvis det snapper ind på netværket. Netværk Brud-objekttype FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.17


VEJMIDTE KOMMUNE JERNBANE STANDSNINGSSTED VANDLØBSMIDTE SØ KYST HAVN:Havntype=Hav HAVN:Havntype=Hav VANDLØBSKANT VANDLØBSMIDTE KYST KYST VANDLØBSKANT VANDLØBSMIDTE HAVN:Havntype=Hav 2.1.13 Sekundære attributter For nogle netværksobjekter er det vigtigt, at disse kun brydes i knuder, hvor tre eller flere objekter mødes (forgreningsknuder) eller der, hvor en af de primære attributter skifter værdi (f.eks. CPR-kommune på VEJMIDTE). Dette gælder for VEJMIDTE, SYSTEMLINJE, JERNBANE og VANDLØBSMIDTE. Disse objekter har tilknyttet nogle generelle, primære attributter gældende for hele objektet. Der findes imidlertid også en række sekundære attributter, der også ønskes tilknyttet objekterne. Skift af værdi for disse attributter sker ikke nødvendigvis kun dér, hvor det generelle objekt starter eller slutter. Sekundære attributter kan derfor have en anden udstrækning end det generelle objekt (moderobjektet). I FOT2007 databasen opbevares denne information om de sekundære attributters gyldighedsområde i forhold til moderobjektet ved at tilknytte en stationering(intervaller) til attributtens udbredelse. På billedet herunder ses en VANDLØBSMIDTE med primære og sekundære attributter. De røde tal på billedet henviser til kommentarerne herefter: 3: ”Vandløbstype” er en primær attribut med værdien ”Almindelig” for hele det generelle objekt 4: ”Synlig” er en sekundær attribut. ”1” betyder synlig og tallene bag efter et-tallet viser udstrækningen af denne attribut (Objektet er synligt fra station 0 til 236,79). 5: Tilsvarende er objektet usynligt fra 236,79 til 390,13. 6: ”Netværk” er en primær attribut, der gælder for hele det generelle objekt. 7: ”Midtebredde” er en sekundær attribut. Her med værdien ”0-2.5” og gældende for hele objektet (0- 390,13) 8 og 9: Angivelse af yderligere to primære attributter Produktion af FOT Eksterne producenter af FOT-data behøver ikke at angive denne intervalinformation, men kan anvende den simplere metode med overskårne delobjekter, også kaldet ”riskornsmodellen”: FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.18


Netværksobjekter brydes efter denne model: Som ovenfor beskrevet (under Brud) ved forgrening, brud efter attributskift samt brud efter snap til anden objekttype Yderligere brydes ved ethvert skift af attributværdi for alle typer af attributter Der skelnes i denne forbindelse således ikke mellem primære og sekundære attributter Alle objekter skal være fuldt attributeret efter reglerne om multipliciteten for de enkelte attributter Som følge af disse ekstra brudpunkter: accepteres pseudoknudepunkter, hvor der sker ændringer i attributværdier forekommer der ikke dublering af geometri (der er ikke noget gennemgående moderobjekt) må der ikke forekomme pseudoknudepunkter, hvor der ikke er ændringer i attributværdier I nedenstående figur er principperne skitseret for en VEJMIDTE, hvor der sker ændringer i to attributter mellem de ægte knudepunkter. SORT prik = Ægte knude BLÅ prik = Pseudoknude Begge de viste attributter - Overflade og Vejbredde - har minimum-multiplicitet 1, og skal derfor forefindes på alle del-objekter. Øvrige attributter er udeladt af eksemplet, og blot antydet på figuren med "…". Havde der på strækningen f.eks. været en bro, skulle denne anføres med "Niveau = Bro" på det delobjekt, hvor broen forekommer. Indmeldelse til FOT2007 Data kan indmeldes til FOT2007-systemet enten i den intervalliserede form eller som overskårne delobjekter. Begge typer af data kan forbehandles, så de kan nedlægges i FOT2007databasen. Udtræk af FOT2007 Man kan udtrække netværksobjekter fra databasen med de sekundære attributter, som en bruger måtte ønske. Ved udtræk leveres de sekundære objekter: FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.19


enten som moderobjekter med de brugerønskede intervalliserede sekundære attributter påhæftet (som vist på billedet ovenfor) eller som overskårne delobjekter (også kaldet ”riskornsmodellen”), hvor de sekundære attributters værdier er konstante i hele delobjektets udstrækning. Ovenstående eksempel (med stationeringerne) vil efter denne metode resultere i to delobjekter skåret ud af moderobjektet og delt over i station 236,79. Dette giver flere objekter samt overskæringer (pseudoknuder), der ikke er forgreningsknuder eller knuder som følge af skift i primære attributters værdier. 2.1.14 Nøjagtighed i forhold til GSD FOT baserer sig normalt på flyfotos optaget med digitale kameraer. Den traditionelle sammenhæng ved analoge kameraer mellem billedmålforhold og forventelig nøjagtighed eksisterer derfor ikke. I stedet oplistes nedenfor relationerne mellem pixelstørrelse (Ground Sampling Distance) og nøjagtighed. Forventelig nøjagtighed afhængig af GSD: GSD Plan nøjagtighed Højde nøjagtighed Pilhøjde i plan 10 cm 10 cm 15 cm 20 cm 20 cm 20 cm 30 cm 40 cm 40 cm 75 cm 75 cm 125 cm De anførte nøjagtigheder gælder kun fotogrammetrisk veldefinerede punkter så som signalerede punkter, fritliggende nedløbsriste og lignende. For ikke veldefinerede objekter som træer, levende hegn, hække og ubefæstede veje kan man forvente en væsentlig dårligere nøjagtighed. Labile grænser så som kystlinjer, søer og brugsgrænser kan kun relateres til situationen i billedoptagelsesøjeblikket. Pilhøjden i planen er den plane afvigelse mellem den målte linje og den faktiske forløb i naturen. Generelt skal objekter, der er indeholdt på GSD-10 billeder samt ligger indenfor en tilsvarende OMRÅDEPOLYGON, registreres med en nøjagtighed, svarende til den registreringsnøjagtighed, som kan uddrages af GSD-10 billederne. For registreringer baseret på landmåling kan forventes dobbelt så nøjagtige registreringer som angivet for GSD-10 billeder. 2.1.15 Nøjagtighed og registreringsmetoder 0.03 m 0.05 m 0.10 m 0.15 m 0.20 m 0.30 m 0.50 m FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.20


0.75 m 1.00 m 3.00 m 10.00 m Nøjagtigheden af en registrering angives for de plane koordinater (x,y) og koten (z) hver for sig. Nøjagtigheden udtrykker den anslåede nabonøjagtighed. Følgende værdier er lovlige: Metoden for en registrering angives for de plane koordinater (x,y) og koten (z) hver for sig. Følgende værdier er lovlige: Metode Forklaring LL Direkte fra landmåling FF Direkte fra fotogrammetri LS Laser-scanning UU Uspecificeret BR Beregningsmæssigt fastlagt af en automatisk proces under administrativ ajourføring MA Manuelt fastlagt under administrativ ajourføring 2.1.16 Objektstørrelser Objekter skal registreres størst mulige i henhold til kravene under de enkelte objekttyper. De angivne mindstestørrelser gælder som hovedregel. Eventuelle afvigelser er nærmere beskrevet i den enkelte objekttypes afsnit. Linjeobjekter, der danner forbindelser i netværk, har en mindstestørrelse svarende til registreringsnøjagtigheden, med mindre andet er angivet under de enkelte objekttyper. I forbindelse med opgradering af eksisterende TK- og TOP10DK-kortværker kan det ske, at eksisterende fladeobjekter i datasamlingerne ikke overholder mindstemålene for FOT. Dog gælder der særlige forhold for objekttyperne BYGNING og SØ. Disse opgraderes objekttypemæssigt til FOT, men leveres ikke til rekvirenten sammen med de øvrige data. I stedet leveres disse data i en særlig ”undermåler”-fil. Denne fil leveres samtidigt og med den samme etapeopdeling som de øvrige data for etapen. Undermåler-objekterne får således FOT-objekttypenavne, men beholder deres oprindelige oprindelsesoplysninger. Øvrige for små opgraderede objekter uden geometrisk og logisk sammenhæng med andre objekter slettes. 2.1.17 Overskæring af flader Fladeobjekter overskæres ikke af øvrige objekter. Dog vil veje og vandløb med en bredde > 12 meter overskære NATUR-fladeobjekter. Ved en overskæring fritlægges vejens/vandløbets forløb inden for fladeobjektet. Fritlægningen følger afgrænsningen, hvortil fladen ellers ville være registreret, hvis det kun havde været en flade på den ene FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.21


side af det overskærende objekt. Denne grænse er f.eks. HEGN, BRUGSGRÆNSE, VEJKANT, VANDLØBSKANT eller lignende. Bredden måles som afstanden mellem disse grænser på hver sin side af det overskærende objekt. Hvor f.eks. en vej flankeres af to forskellige fladeobjekter og vejen ikke er så bred, at vejen skal fritlægges, skal de to fladeobjekter have fællesgeometri i den side af vejen, hvor det forekommer mest naturligt. Samme forhold gør sig gældende ved vandløb. Hvor afstanden ligger og svinger over og under 12 meters-grænsen, skal man vurdere hele vejens/vandløbets forløb i forhold til den aktuelle flade og der ud fra vurdere, om den skal overskæres eller ej. Dette skal hindre hyppige, meningsforstyrrende skift mellem overskæring og sammenflydning. 2.1.18 Knuder I netværksobjekterne VEJMIDTE, SYSTEMLINJE og JERNBANE etablerer FOT-systemet automatisk en knude i alle endepunkter. Hvor to objekter har fælles endepunkt, har deres knuder i dette punkt altid samme nummer. Ved flytning af et endepunkt bevares knudenummeret uændret. Dette gælder også ved flytning af et fælles endepunkt. Ved en flytning af et endepunkt i planet på mere end 3 meter nedlægges knuden, en ny oprettes, og denne tildeles et nyt nummer. Dette gælder også en knude i et fælles endepunkt. For netværksobjektet VANDLØBSMIDTE indmelder vandløbsmyndigheden værdier for start- og slutknude. Hvor to objekter indgår i samme ordensnet og har fælles endepunkt, har deres knuder i dette punkt altid samme nummer. Hvor to objekter ikke indgår i samme ordensnet og har fælles endepunkt, har deres knuder i dette punkt aldrig samme nummer. Ved en flytning i planet på mindre end 5 meter af et endepunkt (fælles/ ikke fælles) bevares knudeværdien uændret. Dette gælder også ved flytning i planet på mere end 5 meter af et ikke fælles endepunkt. Ved en flytning i planet på mere end 5 meter af et fælles endepunkt (flere end 2 objekter indgår) nedlægges knuden, en ny oprettes, og denne tildeles en ny værdi for de objekter, som indgår i samme ordensnet. De objekter, som indgår i et lavere ordensnet bibeholder værdi fra nedlagte knude. 2.1.19 Livscyklusregler Normalt skal et objekt leve længst muligt med samme FOT-ID af hensyn til brugere, der refererer til dets ID. Således vil en ajourføring af et objekt normalt ikke bevirke, at objektet nedlægges og et nyt opstår. Det vil dog ske både for linje- og fladeobjekter i de tilfælde, hvor et objekt ved ajourføring opdeles i flere enkeltobjekter eller samles fra flere objekter til ét objekt. Ligeledes vil det for linjenetværksobjekterne VEJMIDTE, SYSTEMLINJE og JERNBANE ske, hvis blot ét af objektets punkter flyttes mere end 3 meter i planet. For VANDLØBSMIDTE vil det ske, hvis ét af objektets punkter flyttes mere end 5 meter i planet. FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.22


2.1.20 Metadata for objekt og geometri Med henvisning til modellen for metadata (se bilag G), er det valgt at opdele metadata i objektmetadata og geometrimetadata. Geometrimetadata lagres som punktmetadata. Punktmetadata er beregnet til produktionsmæssige/ kvalitetsmæssige formål og til brug ved anvendelse af FOT-data til tekniske formål. Objekt_metadata afledes delvis ud fra metadata for tilhørende geometri. Herudover skal det angives, hvilken registreringsstandard der er benyttet. For en yderligere beskrivelse af FOT metadata – bilag G FOT 4.0.1 20091022 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.23


2.2. Kvalitet 2.2.1 Forventninger Dette kapitel beskriver den kvalitet af FOT-data, som en bruger kan forvente af data efter FOT4 specifikationen. De geometriske data stammer fra meget forskellige kilder og vil blive vedligeholdt af mange forskellige aktører, hvorfor det må indskærpes, at samvittighedsfuld oplysning af metadata er en bydende nødvendighed for, at andre kortbrugere kan have en mulighed for at vurdere, om kortet har en kvalitet, der modsvarer en påtænkt udnyttelse af det. Kontrol af kortets geometriske kvalitet er derfor nødt til, dels at opdele kontrollen efter forskellige krav til data alt efter hvilken OMRÅDEPOLYGON, de ligger indenfor, og dels her inden for at tage hensyn til metadata for et givet objekt. 2.2.2 Nøjagtighedstyper Begrebet kvalitet er i denne specifikation inddelt i 4 undergrupper: Geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i datasættet. Det gælder både nøjagtigheden i planet og i højden. Tematisk nøjagtighed Den tematiske nøjagtighed forstås som et udtryk for, hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte objekttyper, attributter og attributværdier. Logisk nøjagtighed Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for hvorvidt data opfylder kravene til topologi og struktur. Fuldstændighed Fuldstændighed forstås som et udtryk for forskellen mellem det registrerede antal objekter i forhold til dem, der findes i billederne (ved fotogrammetrisk registrering) eller dem, der findes i virkeligheden på opmålingstidspunktet (ved terrestrisk registrering). Ved totalajourføring anvendes fejlgrænserne på den samlede mængde af data i hele det ajourførte område. Ved udpeget ajourføring gælder det samme som for totalajourføring, dog alene indenfor de områder, der er udpeget. 2.2.3 Fejloptællingsmetoder Til brug for beregning af fejlmængden er her opstillet en række fejloptællingsmetoder. Navn Metode A Antal fundne fejl i forhold til antallet at koordinater i data for området. B Antal fundne flade-fejl i forhold til antallet af flade-objekter i data for området. FOT 4.0.1 20091022 2.2 Kvalitet 2.2.1


Antal fundne netværks-fejl i forhold til netværksobjekter i data for området. Optælles for flade-fejl og netværks-fejl hver for sig. C Antal fundne netværks-fejl i forhold til antallet af den pågældende objekttype i data for området. Optælles for hver af de nævnte objekttyper hver for sig. D Denne fejl må ikke forekomme. E Antal fundne fejl i forhold til antallet af linje- og flade-objekter i data for området. F Antal fundne fejl i forhold til antallet af objekter af den pågældende type i data for området. G Antallet af manglende objekter i forhold til de registrerede optalt i et vilkårligt kvadrat 1 km-kvadrat indenfor OMRÅDEPOLYGON med TYPE=3 2 km-kvadrat indenfor OMRÅDEPOLYGON med TYPE=2 4 km-kvadrat indenfor OMRÅDEPOLYGON med TYPE=1 Dog mindst 100 objekter (i billedet) i området, ellers må området udvides til der er mindst 100 H Punktudpegede ajourføringssteder: Antal manglende ajourføringer i forhold til det udpegede antal. J Der må forekomme op til 5 af disse fejl pr. etape 2.2.4 Geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i kortet. Det gælder både nøjagtigheden i planet og i højden. Den geometriske nøjagtighed for et objekt indgår som en vigtig faktor for dets metadata. De enkelte registreringer skal derfor angives enten som en “sikker registrering”, en “usikker registrering” eller som en “manglende kote registrering”. Sikker registrering Sikker registrering vil for veldefinerede punkter ligge inden for nøjagtighederne angivet i skemaet i afsnit 2.1.15 ”Geometriske krav og regler”. For ikke veldefinerede objekttyper så som SKOV, KYST og lignende labile grænser, vil registreringsnøjagtigheden være den samme men usikkerheden på definitionen af objektets beliggenhed vil bevirke, at nøjagtigheden af stedfæstelsen ikke vil være den samme som registreringsnøjagtigheden. I metadata vil disse objekter dog alligevel have en nøjagtighed svarende til ”sikker registrering” da registreringsmetoden ikke er forringet, det er blot definitionssikkerheden af objektet, der bevirker en noget mere usikker stedfæstelse. Usikker registrering Usikker registrering vil optræde hvor en given kombination af registreringsmetode og forhold i naturen ikke gør det muligt, at registrere med den nøjagtighed metoden ellers kan levere. Dette kan f.eks. være skygger fra træer eller bygninger. Usikker registrering angives ved at sætte nøjagtigheden til 3,00 meter. Manglende koteregistrering Manglende koteregistrering anvendes, når den anvendte registreringsmetode ikke giver en brugbar Zkoordinat f.eks. ved skærmdigitalisering eller registrering i et 2D-GIS. Ved manglende Z-koordinat gives en plan- og højdenøjagtighed svarende til den, registreringsmetoden ellers kan levere i det opgældende område. Selve Z-koordinaten skal derimod altid sættes til den foreskrevne værdi for udefineret Zkoordinat som beskrevet i afsnit 2.1.2 ”Geometriske krav og regler” Der vil altså være en logisk sammenhæng mellem registreringsmetode, objektets art og værdien for nøjagtigheden. FOT 4.0.1 20091022 2.2 Kvalitet 2.2.2


Legale værdier For tabel over legale nøjagtigheder henvises til afsnit 2.1.15 ”Geometriske krav og regler” Kontrol af punktmiddelfejl Kontrollen af den plane punktmiddelfejl kan foretages som en relativ eller absolut kontrol. Kontrollen af kotemiddelfejlen foretages absolut. Kravene til plan- og kotemiddelfejl skal begge overholdes, før end et FOT-datasæt kan bestå punktmiddelfejlstesten. Kontrol af relativ punktmiddelfejl i planet Normalt er den relative punktmiddelfejl nær den absolutte middelfejl. Den relative punktmiddelfejl kontrolleres ved at foretage en række afstandsmålinger. For at få et tilfredsstillende grundlag for vurdering af punktmiddelfejlen i planet, skal der foretages mindst 25 uafhængige afstandsmålinger jævnt fordelt over det FOT-datasæt, der ønskes kontrolleret. Beregning af den relative punktmiddelfejl: Am Afstand målt i marken Af Afstand beregnet ud fra tilsvarende punkter i FOT-data n Antal målinger Bemærk: Grove fejl (max. 5 %) kan forekomme. Disse medtages ikke ved middelfejlsberegningen. Bestemmelsen af afstanden i marken skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3 gange mindre end den forventede middelfejl på kontrolpunkterne i FOT-data. Kontrol af absolut punktmiddelfejl i planet Normalt er den relative punktmiddelfejl nær den absolutte middelfejl. Den absolutte punktmiddelfejl kontrolleres ved at foretage en række kontrol-koordinatfastlæggelser. For at få et tilfredsstillende grundlag for vurdering af punktmiddelfejlen i planet, skal der foretages mindst 25 uafhængige kontrolmålinger jævnt fordelt over det FOT-datasæt, der ønskes kontrolleret. Målingerne skal foretages med overlegen nøjagtighed. De beregnede lokale koordinater transformeres konformt (kun parallelforskydning og drejning) over databasens koordinater. Transformationens indpasningsmiddelfejl vil svare til den relative punktmiddelfejl. Bemærk: Grove fejl (max. 5 %) kan forekomme. Disse medtages ikke ved middelfejlsberegningen. Bestemmelsen af koordinaten i marken skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3 gange mindre end den forventede middelfejl på kontrolpunkterne i FOT-data. Kontrol af absolut middelfejl på koter Kotemiddelfejlen i databasen kontrolleres ved at foretage en kotering af mindst 25 uafhængige og kotemæssigt veldefinerede kontrolpunkter, der også er koteret i databasen. Beregning af kotemiddelfejlen: FOT 4.0.1 20091022 2.2 Kvalitet 2.2.3


Km Kote målt i marken Kf Kote fra FOT-data n Antal målinger Bemærk: Grove fejl (max. 5 %) kan forekomme. Disse medtages ikke ved middelfejlsberegningen. Bestemmelsen af koten i marken skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3 gange mindre end den forventede middelfejl på kontrolpunkterne i FOT-data. 2.2.5 Tematisk nøjagtighed Her forstås tematisk nøjagtighed som udtryk for, hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte objekttyper, attributter og attributværdier. Den tematiske nøjagtighed fremgår af følgende skema. Objekttype samt deres vigtigste attributter OMRÅDEPOL TYPE=1 Tilladelig fejl % OMRÅDEPOL TYPE=2 OMRÅDEPOL TYPE=3 Beregningsmetode BYGNING 3 2 1 F VEJMIDTE, JERNBANE, VANDLØBSMIDTE 3 2 1 F NATUR-gruppens flader 3 2 1 F Linjen mod hav (KYST og HAVN) 3 2 1 F Alle andre objekttyper individuelt 5 4 3 F Attributter, der medgår i optællingen: Objekttype Attributter BYGNING Alle VEJMIDTE Alle, undtagen: Overflade og Vejbredde JERNBANE Alle VANDLØBSMIDTE Alle HAVN Alle Kontrol af attributter og deres værdier. Herunder kontrolleres om samtlige navne på objekttyper, attributter og attributværdier er stavet korrekt. Yderligere kontrolleres det om attributterne: forekommer på de foreskrevne objekter besidder en lovlig værdi er kombineret korrekt med eventuelle andre attributter på samme objekt Alle objekttypers og attributters stavemåde samt kombinationsregler for attributter er oplistet i et regneark (se bilag N). Denne kontrol kan køre fuldautomatisk og da disse stavemåder og attributkombinationer er vitale for databasen accepteres ingen fejl i denne test. Her er et uddrag af et det gældende skema for FOT4. Skemaet er dynamisk og vil blive ændret, hvis der er behov herfor. FOT 4.0.1 20091022 2.2 Kvalitet 2.2.4


2.2.6 Logisk nøjagtighed Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for, hvorvidt data opfylder nedenstående krav til intern struktur. Emne Definition Tilladelig Beregnings- fejl% metode Geometritype Korrekt geometritype (punkt, linje, flade) samt overholdelse af de nævnte regler for disse. 0 D Splines og cirkler Overholdelse af de opstillede regler. 0 D Nulvektor og backloop Overholdes kravene til nulvektorer og backloops J Nøjagtighedsangivelser Kun de foreskrevne værdier må anvendes. 0 D Koteangivelser Ved fotogrammetriske arbejder som f.eks. etablering, opgradering eller ajourføring må udefinerede J FOT 4.0.1 20091022 2.2 Kvalitet 2.2.5


Snap koteangivelser ikke forekomme. Fejlsnap= manglende eller forkert snap. 0,20 A Mindstestørrelser Overholdes mindstestørrelsen for Pr. J punkter: afstanden til andre objekter linjer: mindstelængde + registreringstæthed(internt i objektet og i forhold til alle andre objekter) flader: mindsteareal + registreringstæthed(internt i objektet og i forhold til alle andre objekter) geometritype Topologi Samme geometri, objekttype og 0 D Identiske objekter attributter. Topologi Ulovligt overlap af flader helt eller 1 B Objektoverlap delvist, manglende cut-out, ulovligt cutout, samt manglende fællesforløb mellem flader. Topologi Fællesforløb Topologi Bryd-Samle 2.2.7 Fuldstændighed Samt netværksobjekters (VEJMIDTE, JERNBANE og VANDLØBSMIDTE) skæring med de på langs afgrænsende objekter. Ulovligt fællesforløb eller manglende fællesforløb mellem objekter. Fuld netværkstopologi som foreskrevet for: VEJMIDTE, SYSTEMLINJE, JERNBANE, VANDLØBSMIDTE samt KYST/HAVN 0,2 E 0,1 C Ved fuldstændighed forstås procentdelen af registrerede objekter i forhold til dem, der kan ses i billederne. For terrestriske registreringer: i forhold til dem, der findes i naturen. Udvalget af objekttyper skal (under forudsætning af, at de virkeligt findes i området) svare til det foreskrevne udvalg i den aktuelle OMRÅDEPOLYGON. Området skal fremtræde homogent og eventuelle manglende objekter (som samtidigt er tydeligt synlige i billederne) skal være tilfældigt fordelt. Emne Tilladelig fejl% Beregningsmetode* BYGNING 1 G / H VEJMIDTE (kun dem med CPRkode) 1 G / H VEJMIDTE (kun dem uden CPRkode) 3 G / H Øvrige punkt-objekter (hver objekttype for sig) 5 G / H Øvrige linje-objekter (hver objekttype for sig) 3 G / H Øvrige flade-objekter (hver objekttype for sig) 3 G / H * Ved totalajourføring anvendes metode G Ved punktudpeget ajourføring anvendes metode H FOT 4.0.1 20091022 2.2 Kvalitet 2.2.6


FOT 4.0.1 20091022 2.2 Kvalitet 2.2.7


3.0 Objektkatalog Objektkataloget er opdelt i otte hovedafsnit, som hver især omhandler en gruppe objekter. I hver gruppe er gruppens objekttyper beskrevet. Hver objekttypebeskrivelse er bygget over den samme læst med følgende hovedafsnit: Hovedafsnit Indhold Objektdefinition En meget kortfattet beskrivelse af den forekomst i naturen, som objekttypen beskriver. Attributter og referencer En oplistning af de primære og sekundære attributter, der kan knyttes til objektet. Repræsentation En kortfattet forklaring på, hvad en bruger af data kan forvente repræsenteret af objekttypen. Nykortlægning En detaljeret vejledning i fotogrammetrisk registrering af objekttypen. For visse objekttyper findes der også en tilsvarende terrestrisk registreringsinstruks. Hvis ikke alle attributter eller deres værdier skal håndteres fotogrammetrisk er dette også beskrevet her. Eksempler Eksempler på, hvordan objekttypen korrekt registreres i typiske situationer. Objekttyper Objektgruppe Objekttype Geometri Mindste størrelse Område BYGNINGER BYGNING Flade 2=25 m 2 3=10 m 2 1 2 3 BYGNING_BBRPUNKT Punkt 1 2 3 BEBYGGELSE BYKERNE Flade 2.500 m 2 1 2 3 ERHVERV Flade 2.500 m 2 1 2 3 LAV_BEBYGGELSE Flade 2.500 m 2 1 2 3 HØJ_BEBYGGELSE Flade 2.500 m 2 1 2 3 TRAFIK VEJMIDTE Linje 1 m. 1 2 3 JERNBANE Linje 1 m. 1 2 3 SYSTEMLINJE Linje 1 m. 1 2 3 VEJKANT Linje - 1 2 3 HELLE Linje - 3 CHIKANE Linje 3 TRAFIKHEGN Linje 3 STANDSNINGSSTED Punkt - 1 2 3 TEKNIK TEKNISK_AREAL Flade 500 m 2 1 2 3 STARTBANE Flade 1000 m 2 1 2 3 KIRKEGÅRD Flade 500 m 2 1 2 3 FOT 4.0.1 20091022 3.0 Objektkatalog 3.0.1


BASSIN Flade 25 m2 1 2 3 TELEMASTEFUNDAMENT Flade 1 m. 3 HØJSPÆNDINGSMASTE FUNDAMENT Flade 1 m. 3 HØJSPÆNDINGSLEDNING Linje - 1 2 3 BYGVÆRK Linje 1=25m2 2,3= 10m2 1 2 3 ANLÆG_DIVERSE Linje - 3 HØFDE Linje 25 m. 1 2 3 PARKERING Linje 50 m. 2 3 SKORSTEN Punkt Højde 10 m. 1 2 3 TELEMAST Punkt Højde 10 m. 1 2 3 VINDMØLLE Punkt Højde 10 m. 1 2 3 MAST Punkt Højde 3 m. 3 NEDLØBSRIST Punkt 3 BRØNDDÆKSEL Punkt 3 STATUE_STEN Punkt 3 INSTALLATIONSSKAB Punkt 60 cm. 3 NATUR SKOV Flade 2.500 m2 . 1 2 3 HEDE Flade 2.500 m2 . 1 2 3 VÅDOMRÅDE Flade 2.500 m2 . 1 2 3 KRAT_BEVOKSNING Flade 50 m2 . 3 SAND_KLIT Flade 10.000 m2 1 2 3 RÅSTOFOMRÅDE Flade 2.500 m2 1 2 3 HEGN Linje 1,2=25 m. 3=2 m. 1 2 3 BRUGSGRÆNSE Linje - 1 2 3 SKRÆNT Linje 50 m. 1 2 3 DIGE Linje 50 m. 1 2 3 TRÆ Punkt - 3 TRÆGRUPPE Punkt - 1 2 3 HYDRO SØ Flade 50 m2 / 100m2 1 2 3 VANDLØBSMIDTE Linje 50 m. 1 2 3 AFVANDINGSGRØFT Linje 50 m. 3 VANDLØBSKANT Linje 50 m. 1 2 3 HAVN Linje 50 m. 1 2 3 KYST Linje 50 m. 1 2 3 BADE_BÅDEBRO Linje 1,2=50m 3=10 m 1 2 3 ADMINISTRATIV BYPOLYGON Flade 2.500 m2 . 1 2 3 KOMMUNE Flade 2.500 m2 . 1 2 3 STEDNAVN Punkt - 1 2 3 FREDET_FORTIDSOMRÅDE Flade 2500 m2 1 2 3 FREDET_FORTIDSPUNKT Punkt - 1 2 3 DIVERSE OMRÅDEPOLYGON Flade 10.000 m2 1 2 3 ORTOPOLYGON Flade 1 2 3 ORTOFOTO Billede 0,25 km2 1 2 3 FOT 4.0.1 20091022 3.0 Objektkatalog 3.0.2


Attributtyper Objektgruppe Objekttype Attribut BYGNINGER BYGNING Bygningstype Tank/Silo_Type Målested_Bygning Metode_3D Under_Minimum_Bygning BBR_Reference Bygning_ID Arealkvalitet BYGNING_BBRPUNKT Bygning_ID Placering_BBRpunkt BEBYGGELSE BYKERNE ERHVERV LAV_BEBYGGELSE HØJ_BEBYGGELSE TRAFIK VEJMIDTE Vejmidtetype Startknude_Vej Slutknude_Vej Vejmyndighed CVFadmnr CPRkommune CPRvejkode Vejklasse Trafikart Niveau Overflade Vejbredde Plads Fiktiv Tilogfrakørsel Rundkørsel ModerFOTID ModerFOTversion Start Slut JERNBANE Sportype Ejer_Jernbane Startknude_Jernbane Slutknude_Jernbane Niveau_Jernbane Synlig_Jernbane ModerFOTID ModerFOTversion Start Slut FOT 4.0.1 20091022 3.0 Objektkatalog 3.0.3


SYSTEMLINJE Startknude_System Slutknude_System Vejmyndighed_System CVFadmnr CPRkommune CPRvejkode VEJKANT HELLE CHIKANE Type Overflade_Vejkant Synlig_Vejkant TRAFIKHEGN Trafikhegnstype STANDSNINGSSTED Navn Ejer_Standsningssted TEKNIK TEKNISK_AREAL Arealtype STARTBANE KIRKEGÅRD Banetype BASSIN TELEMASTEFUNDAMENT HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT Bassintype HØJSPÆNDINGSLEDNING BYGVÆRK ANLÆG_DIVERSE HØFDE PARKERING SKORSTEN Spænding TELEMAST Medietype VINDMØLLE MAST NEDLØBSRIST Bygning_ID BRØNDDÆKSEL STATUE_STEN INSTALLATIONSSKAB Brøndtype NATUR SKOV Ejer_Skov Under_Minimum_Skov HEDE Hedetype Under_Minimum_Hede VÅDOMRÅDE KRAT_BEVOKSNING SAND_KLIT Under_Minimum_Vådområ de RÅSTOFOMRÅDE Råstoftype Gravtype HEGN Hegnstype BRUGSGRÆNSE Brugsgrænsetype SKRÆNT Skrænttype DIGE Digetype FOT 4.0.1 20091022 3.0 Objektkatalog 3.0.4


TRÆ TRÆGRUPPE Træart HYDRO SØ Søtype Salt_Sø Temporær Sø_Under_Minimum Ø_Under_Minimum VANDLØBSMIDTE AFVANDINGSGRØFT Vandløbstype Startknude_Vandløbsmidte Slutknude_Vandløbsmidte Retning Netværk Hovedforløb Ejer_Vandløbsmidte HR_VL_Kode HR_VL_Start HR_VL_Slut Midtebredde Synlig_Vandløbsmidte ModerFOTID ModerFOTversion Start Slut VANDLØBSKANT Bredde Synlig_Vandløbskant HAVN KYST Havntype BADE_BÅDEBRO Brotype Placering ADMINISTRATI V BYPOLYGON Bytype Bebyggelseskode KOMMUNE CPRkommune FREDET_FORTIDSOMRÅDE Mindetype_FFO Under_Minimum_FFO Paragraf4_FFO Paragraf4_Ref_FFO FREDET_FORTIDSPUNKT Mindetype_FFP Paragraf4_FFP Paragraf4_Ref_FFP STEDNAVN Stednavn SNSOR_Kode DIVERSE OMRÅDEPOLYGON Områdetype ORTOPOLYGON ORTOFOTO Ortotype FOT 4.0.1 20091022 3.0 Objektkatalog 3.0.5


3.1 BYGNINGER Bygning FOT 4.0.1 20091022 3.1 BYGNINGER 3.1.1


BYGNING Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BYGNING BYGNING Flade 25 m 2 1 og 2 10 m 2 3 Objektdefinition Repræsentation af et i BBR registreret bygningsobjekts bebyggede og overdækkede areal. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik BYGNINGSTYPE [1..1] Tekst Bygning Husbåd Drivhus Tank/Silo Ikke tildelt Ukendt TANK/SILO_TYPE [0..1] Tekst Gylle, åben Gylle, lukket Gylle, ukendt Gas, Olie Foder Ikke tildelt Andet Ukendt MÅLESTED_ BYGNING [1..1] Tekst Tag Væg Tag og Væg Ikke tildelt Ukendt METODE_3D [1..1] Tekst TK/FOT-tag Terræn Under terræn Ikke tildelt Ukendt UNDER_MINIMUM_ BYGNING [1..1] Boolean 0 1 BBR_REFERENCE [1..1] Boolean 0 1 BYGNING_ID [0..1] Tekst 000000000000000- 999999999999999 AREALKVALITET Nej KOM Nej KOM Ansvar Ophav Eksplicit angivet ved indmelding. Eksplicit angivet ved indmelding. Nej KOM Opmålingsmetoden angivet i objektets oprindelsesoplysninger eller eksplicit angivet ved indmelding. Nej KOM Angiver efter hvilken metode Z-koordinaten er registreret. Nej KOM Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Nej KOM KMS Ja KOM Svarer til den tilhørende BYGNING ID i BBR [0..1] Integer 10 – 99 Nej KOM Fastlægges i forbindelse med geokodning. BYGNINGSTYPE Angiver type af bygning med én af de anførte værdier. TANK/SILO_TYPE FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.1


Angives kun for BYGNING med BYGNINGSTYPE=Tank/Silo, med én af de anførte værdier. MÅLESTED_BYGNING Angiver den metode, objektet er stedfæstet med. Hvis både "Tag" og "Væg" er anvendt i samme objekt, angives det med ”Tag og Væg” (f.eks. når en fotogrammetrisk registreret bygning til dels ajourføres ved terrestrisk indmåling eller omvendt). Kun én af de anførte lovlige værdier kan benyttes. METODE_3D Angiver efter hvilken metode herunder specifikation z-koordinaten er registreret. Se bilag C for yderligere detaljer. Anvendelse af ”Under terræn” muliggør registrering af en underjordisk bygning. UNDER_MINIMUM_BYGNING BYGNING med et areal < 10 m 2 indenfor OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3 og BYGNING med et areal < 25 m 2 indenfor OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=1 eller 2 kan medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. 0 = BYGNINGs areal >= minimum for området 1 = BYGNINGs areal < minimum for området BBR_REFERENCE 0 = BYGNING har ingen BBR-reference 1 = BYGNING har en BBR-reference Se nærmere i bilag J angående disse begreber. BYGNING_ID Identisk med den BYGNING_ID som det tilsvarende objekt har i BBR. AREALKVALITET Oplysning om kvaliteten af BYGNINGs fladeareal. De forskellige kvalitetskoder findes nærmere omtalt i bilag B. Repræsentation Da BYGNING ved FOT-1.gangs etableringen delvist baserer sig på eksisterende ældre data, kan disse være fremstillet efter forskellige specifikationer. Således kan der ikke angives en entydig repræsentation af BYGNING, som beskriver alle de forhold, der kan være gældende for de enkelte objekter i forhold til de specifikationer, de er etableret på baggrund af. Nærmere beskrivelse af disse forhold kan findes i de respektive specifikationer. Den følgende beskrivelse gælder kun for BYGNING registreret efter specifikation FOT-4. BYGNING repræsenterer en permanent bygning, herunder garage, carport, tank/silo, udestue, glasudbygning, skur, halvtag, overdækket areal, fast markise på bygning, perrontag, husbåd og lignende. Men ikke mobilhome, campingvogn, telt eller lignende. Herudover kan projekteret bygning også være repræsenteret. BYGNING med BBR-reference, har afhængig af MÅLESTED_BYGNING en tilnærmet geometrisk udformning af tilsvarende bygning i BBR. FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.2


BYGNING uden BBR-reference, repræsenterer en eller flere bygninger, der ikke har reference til bygningsobjekt i BBR, enten pga. endnu ikke gennemført geokodning eller manglende registrering i BBR. Inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE = 1 og 2 forefindes bygning med et areal < 25 m 2 ikke, med mindre kommunen særskilt har udpeget den til registrering. Inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE = 3 forefindes bygning med et areal < 10 m 2 ikke, med mindre kommunen særskilt har udpeget den til registrering. BYGNING med BYGNINGSTYPE =Tank/Silo forekommer kun, hvis den står på jorden og kan være angivet som omrids af flere små siloer. BYGNING har beregningsmæssigt fået retvinklede hjørner, hvor det skønnes, at den fysiske bygning også har det. Nykortlægning Fotogrammetrisk registreringsinstruks Denne registreringsinstruks gælder for al fotogrammetrisk nykortlægning. Den kan foretages efter forskellige metoder. Den følgende beskrivelse gælder kun for BYGNING registreret efter specifikation FOT4 med METODE_3D = TK/FOT-tag. Registrering ved yderste tagkant, dog ingen registrering af punkt i kip, når dette i 2D ligger i linjen mellem to tagkanter. Kote i tagkant. Ved kotespring er der ingen regler for, hvor koten registreres, dog skal koten mindst være så høj som den laveste bygningsdel. BYGNING skal opdeles, hvor BYGNINGSTYPE skifter og for geokodede bygninger, hvor bygningsdele har forskellig BBR-reference. Hvor en bygning står helt eller delvis på søjler, eller hvor en bygningsdel forbinder to bygninger uden at denne bygningsdel har jordkontakt, registreres ved tagkant. BYGNING repræsenterer en permanent bygning, herunder garage, carport, tank/silo, udestue, glasudbygning, skur, halvtag, overdækket areal, fast markise på bygning, perrontag, husbåd og lignende. Men ikke mobilhome, campingvogn, telt eller lignende. Adgangstrappe, læmur, altan (uden forbindelse med terræn) samt stofmarkise medtages ikke. Bygning under opførelse medtages, når der er udført så meget af væg og/eller tagkonstruktionen, at det skønnes muligt at registrere den udstrækning, den endelige bygning vil få. Ved måling til væg skal kote registreres til terræn. BYGNING skal beregningsmæssigt have retvinklede hjørner, hvor det skønnes, at den fysiske bygning også har det. BYGNING med mindre areal end vist i skemaet medtages, hvis hver enkelt på forhånd er eksplicit udpeget til ajourføring/registrering: OMRÅDE- OMRÅDE- Krav til mindstestørrelser POLYGON POLYGON 3 1 og 2 Bygning registreres, hvis dens areal >= 10 m2 25 m2 FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.3


Plane spring i tagkonstruktioner medtages, hvis de er >= Der skal foretages en vinkelopretning i planen af bygningshjørner, der skønnes at være retvinklede. Dog må målte punkter under denne proces højst flyttes Hul i tagflade (f.eks. atriumgård), hvor hullet går helt ned til det omliggende terræn, forekommer som cut-out i den omliggende BYGNING med samme værdi for BYGNINGSTYPE, hvis hullets areal >= 30 cm. 1 m. 30 cm. 1 m. 10 m 2 25 m 2 BYGNING med mindre areal end vist i skemaet medtages, hvis hver enkelt på forhånd er eksplicit udpeget til ajourføring. Ligeledes opfordres rekvirenterne til at indmelde særlige, markante, små bygninger (som f.eks. Fyrtårn eller Tansformatorbygning) indenfor OMRÅDEPOLYGON Type=1, hvis de ønskes registreret. Særlige forhold: Bygning med BYGNINGSTYPE =Husbåd må ikke have nogen indre begrænsning (cut out). Bygning med BYGNINGSTYPE =Husbåd registreres (x,y,z), hvor skroget skønnes at have det største areal. Brovinger, bovspryd og lignende medtages ikke. Bygning med BYGNINGSTYPE =Husbåd vinkeloprettes ikke men tilstræbes at være symmetrisk omkring sin egen længdeakse. Bygning med BYGNINGSTYPE =Husbåd registreres kun, hvor den i forvejen er udpeget af kommunen. Bygning med BYGNINGSTYPE =Drivhus registreres kun ved egentligt plantevæksthus (erhvervsmæssigt gartneri, planteskole, blomsterpark, offentligt tilgængeligt o.lign.) med tag og vægge hovedsageligt af glas. Glasbygning (helt eller delvist af glas) ved parcelhus, station, stadion, svømmehal, butikscenter, firmadomicil og lignende er ikke Drivhus men Bygning. Hvor en BYGNING med BYGNINGSTYPE =Tank/Silo er placeret delvist inde over en BYGNING med anden værdi for BYGNINGSTYPE, registreres først den anden BYGNING som normalt dernæst registreres den resterende del af siloen som BYGNING med BYGNINGSTYPE= Tank/Silo med 2D snap af fælles side med BYGNING. FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.4


Hvor en BYGNING med BYGNINGSTYPE =Tank/Silo ikke opfylder kravet til mindstemål registreres i stedet er omrids, hvis flere siloer, der alle er for små, ligger tæt op ad hinanden eller der er en silo over mindstestørrelsen lige ved siden af (se eksempler). Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier BYGNINGSTYPE [1..1] Tekst Bygning Husbåd Drivhus Tank/Silo TANK/SILO_TYPE [0..1] Tekst Gylle, åben Gylle, lukket Gylle, ukendt Ukendt MÅLESTED_BYGNING [1..1] Tekst Tag METODE_3D [1..1] Tekst TK/FOT-tag UNDER_MINIMUM_BYGNING [1..1] Boolean 0 BBR_REFERENCE [1..1] Boolean 0 BYGNINGSTYPE Angiver type af bygning med én af de anførte værdier. Husbåd anvendes kun, hvor de er udpeget TANK/SILO_TYPE Angives kun for BYGNING med BYGNINGSTYPE=Tank/Silo, med én af de anførte værdier. ”Gylle, ukendt” anvendes kun, hvor en sikker identifikation inden for ”Gylle,…” ikke er mulig. MÅLESTED_BYGNING Angiver den metode, objektet er stedfæstet med. Udfyldes altid med Tag. METODE_3D Angiver efter hvilken metode herunder specifikation z-koordinaten er registreret. Udfyldes altid med TK/FOT-tag. UNDER_MINIMUM_BYGNING Da der ikke må registreres BYGNING med et areal mindre end det tilladte, skal værdien altid være ”0” (nul) for denne attribut. 0 = BYGNINGs areal >= minimum for området BBR_REFERENCE Objekter gives altid værdien 0 (nul) for denne attribut. 0 = BYGNING er repræsenteret ved en BYGNING uden BBR-reference Terrestrisk registreringsinstruks Denne registreringsinstruks gælder for al terrestrisk registrering vedrørende objekttypen BYGNING. Registreringerne foretages ved glat mur over sokkel. Kote i terræn. FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.5


BYGNING skal opdeles, hvor BYGNINGSTYPE skifter og for geokodede bygninger, hvor bygningsdele har forskellig BBR-reference. BYGNING indmåles og registreres med den tilnærmet geometriske udformning, som svarer til bygningens og dens overdækkede areal registreret i BBR. Hvor en bygning står helt eller delvis på søjler eller hvor en bygningsdel forbinder to bygninger uden at denne bygningsdel har jordkontakt, registreres ved væggenes projektion på terræn. BYGNING repræsenterer en permanent bygning, herunder garage, carport, tank/silo, udestue, glasudbygning, skur, halvtag, overdækket areal, fast markise på bygning, perrontag, husbåd og lignende. Men ikke mobilhome, campingvogn, telt eller lignende. Adgangstrappe, læmur, altan (uden forbindelse med terræn), stofmarkise samt port medtages ikke. Altaner på 1. sal som bruges som overdækning over terrasser i stueetagen, åbne indtrukne indgangspartier, bygningshjørner over terræn i 1. sals gulvplan, samt permanente overdækninger ved butikker m.v. registreres i terrænprojektion. Åben overdækning og carport registreres ved yderste tagkants terrænprojektion langs de åbne sider og ved glat mur over sokkel langs de lukkede sider. Kote ved terræn. Bygning under opførelse medtages, når der er udført så meget af vægkonstruktionen, at det skønnes muligt at registrere den udstrækning, den endelige bygning vil få. Kote ved terræn. BYGNING skal beregningsmæssigt tilsikres at have retvinklede hjørner, hvor det skønnes, at den fysiske bygning også har det. OMRÅDE- OMRÅDE- Emne POLYGON POLYGON 3 1 og 2 Bygning registreres, hvis dens areal >= 10 m2 25 m2 Der skal foretages en vinkelopretning i planen af bygningshjørner, der skønnes at være retvinklede. Dog må målte punkter under denne proces højst flyttes: Udspring og hak i vægkonstruktion medtages, hvis afvigelsen fra væggens hovedlinje er > Hul i tagflade (f.eks. atriumgård), hvor hullet går helt ned til det omliggende terræn, forekommer som cut-out i den omliggende BYGNING med samme værdi for BYGNINGSTYPE, hvis hullets areal >= 10 cm. 1 m. 10 cm. 1 m. 10 m 2 25 m 2 Særlige forhold: Bygning med BYGNINGSTYPE= Husbåd må ikke have nogen indre begrænsning (cut out). Bygning med BYGNINGSTYPE= Husbåd registreres (x,y,z), hvor skroget skønnes at have det største areal. Brovinger, bovspryd og lignende medtages ikke. FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.6


Bygning med BYGNINGSTYPE= Husbåd vinkeloprettes ikke men tilstræbes at være symmetrisk omkring sin egen længdeakse. Bygning med BYGNINGSTYPE= Drivhus anvendes kun ved egentligt plantevæksthus med tag og vægge hovedsageligt af glas. Glasbygning ved parcelhus, station, stadion, svømmehal, butikscenter, firmadomicil og lignende er ikke Drivhus men Bygning. Hvor en BYGNING med BYGNINGSTYPE = Tank/Silo er placeret delvist inde over en BYGNING med anden værdi for BYGNINGSTYPE, registreres først den anden BYGNING som normalt dernæst registreres den resterende del af siloen som BYGNING med BYGNINGSTYPE= Tank/Silo med 3D snap af fælles side med BYGNING. Eksempler RØD=BYGNING-Bygning LYSEBLÅ=BYGNING-Drivhus GUL=BYGNING-Tank/Silo_Type-Gylle, åben PINK=BYGNING-Tank/Silo_Type-Gylle, lukket GRØN=BYGNING-Husbåd FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.7


FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.8


RØD=BYGNING-Bygning LYSEBLÅ=BYGNING-Tank/Silo_Type-Ukendet FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.9


FOT 4.0.1 20091022 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.10


3.2 BEBYGGELSE BYKERNE ERHVERV LAV_BEBYGGELSE HØJ_BEBYGGELSE FOT 4.0.1 20091022 3.2 BEBYGGELSE 3.2.1


BYKERNE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BEBYGGELSE BYKERNE Flade 2.500 m 2 1 2 3 Objektdefinition Afgrænsning af et område med sammenhængende bebyggelse i den centrale del af en by. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation BYKERNE repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved terræn. BYKERNE afgrænser det bebyggede område i bymidten, bestående af boligblokke, karréer, torve og sammenhængende bygninger samt disses bagved liggende områder eksempelvis parkeringsplads, baggård og legeplads. BYKERNE optræder kun med et areal >= 2.500 m 2 Nykortlægning BYKERNE registreres ud fra afgrænsning af det bebyggede område i bymidten, bestående af boligblokke, karréer, torve og sammenhængende bygninger samt disses bagved liggende områder eksempelvis parkeringsplads, baggård og legeplads. Afgrænsningen sker ved VEJMIDTE. Hvor denne ikke findes, bruges i stedet anden BEBYGGELSEflade, TEKNISK_AREAL, VEJKANT, HEGN, BRUGSGRÆNSE, HAVN eller andre objekttyper, der danner grænsen for fladens udstrækning. Hvor TEKNISK_AREAL og en BEBYGGELSES-flade grænser op til hinanden på hver side af en VEJMIDTE, afgrænses BEBYGGELSES-fladen her ikke af VEJMIDTE men udvides, så den afgrænses af TEKNISK_AREAL. BYKERNE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON, Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 2 1 1 BYKERNE registreres kun for arealer >= 2.500 m 2 . FOT 4.0.1 20091022 3.2.1 BEBYGGELSE-BYKERNE 3.2.1.1


Eksempler PINK=BYKERNE BLÅ=LAV_BEBYGGELSE GUL=HØJ_BEBYGGELSE GRØN=TEKNISK_AREAL-Togstation GRÅ=ERHVERV SORT=VEJMIDTE FOT 4.0.1 20091022 3.2.1 BEBYGGELSE-BYKERNE 3.2.1.2


ERHVERV Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BEBYGGELSE ERHVERV Flade 2.500 m 2 1 2 3 Objektdefinition Afgrænsning af et område med erhvervsmæssig bebyggelse i form af industri, håndværk, indkøbscenter eller industrihavneområde. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation ERHVERV repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved terræn. ERHVERV afgrænser områder fortrinsvist bebygget med fabrikker, håndværks ejendomme, indkøbscentre og industrihavneområder. Området indeholder alle de bygninger, tekniske anlæg, lagerpladser, græsarealer, parkeringsarealer og lignende områder, der umiddelbart hører med til ERHVERV. ERHVERV optræder kun med et areal >= 2.500 m 2 Nykortlægning ERHVERV registreres ud fra afgrænsning af det bebyggede område, bestående af fabrikker, håndværks ejendomme, indkøbscentre og industrihavneområder. Området indeholder alle de bygninger, tekniske anlæg, lagerpladser, græsarealer, parkeringsarealer og lignende områder, der umiddelbart hører med til ERHVERV. Inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3: Afgrænsningen sker ved VEJMIDTE. Hvor denne ikke findes, bruges i stedet anden BEBYGGELSEflade, TEKNISK_AREAL, VEJKANT, HEGN, BRUGSGRÆNSE, HAVN eller andre objekttyper, der danner grænsen for fladens udstrækning. Hvor TEKNISK_AREAL og en BEBYGGELSES-flade grænser op til hinanden på hver side af en VEJMIDTE, afgrænses BEBYGGELSES-fladen her ikke af VEJMIDTE men udvides, så den afgrænses af TEKNISK_AREAL. Uden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3: Afgrænsningen sker ved VEJKANT. Hvor denne ikke findes, bruges i stedet anden BEBYGGELSEflade, TEKNISK_AREAL, HEGN, BRUGSGRÆNSE, HAVN eller andre objekttyper, der danner grænsen for fladens udstrækning. ERHVERV registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: FOT 4.0.1 20091022 3.2.2 BEBYGGELSE-ERHVERV 3.2.2.1


OMRÅDEPOLYGON, Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 2 1 1 ERHVERV registreres kun for arealer >= 2.500 m 2 . Områder, der tydeligt er udlagt til bebyggelse og som grænser op til ERHVERV eller ligger helt inde heri, men som endnu ikke er bebygget, er også ERHVERV. Eksempler SORT=VEJMIDTE GUL-flade=ERHVERV GRØN-flade=LAV_BEBYGGELSE FOT 4.0.1 20091022 3.2.2 BEBYGGELSE-ERHVERV 3.2.2.2


LAV_BEBYGGELSE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BEBYGGELSE LAV_BEBYGGELSE Flade 2.500 m 2 1 2 3 Objektdefinition Afgrænsning af et bebyggelsesområde med 1 og 2 etagers bygninger. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation LAV_BEBYGGELSE repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved terræn. LAV_BEBYGGELSE afgrænser områder fortrinsvist bebygget med 1 og 2 etagers bygninger eksempelvis fritliggende bygning, gård, rækkehus, parcelhus, boligblok, service erhverv, skole eller institution. Disse områder kan eksempelvis indeholde legeplads, have, græsplæne, bevoksning, fællesareal og parkeringsplads samt baggård, tank, silo, mødding og område til landbrugsredskaber, hvis arealet er af permanent karakter. Desuden også haveanlæg og park i forbindelse med slot eller herregård. LAV_BEBYGGELSE optræder kun med et areal >= 2.500 m 2 Ved fritliggende gård registreres LAV_BEBYGGELSE dog, hvis brugsarealet > 500 m 2 . Nykortlægning LAV_BEBYGGELSE registreres ud fra afgrænsning af det bebyggede areal, fortrinsvist bebygget med 1 og 2 etagers bygninger, eksempelvis fritliggende bygning, gård, rækkehus, parcelhus, sommerhus, boligblok, service erhverv, skole eller institution. Disse områder kan eksempelvis indeholde legeplads, have, græsplæne, bevoksning, fællesareal og parkeringsplads samt baggård, tank, silo, mødding og område til landbrugsredskaber, hvis arealet er af permanent karakter. Desuden også haveanlæg og park i forbindelse med slot eller herregård. Inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3: Afgrænsningen sker ved VEJMIDTE. Hvor denne ikke findes, bruges i stedet anden BEBYGGELSEflade, TEKNISK_AREAL, VEJKANT, HEGN, BRUGSGRÆNSE, HAVN eller andre objekttyper, der danner grænsen for fladens udstrækning. Hvor TEKNISK_AREAL og en BEBYGGELSES-flade grænser op til hinanden på hver side af en VEJMIDTE, afgrænses BEBYGGELSES-fladen her ikke af VEJMIDTE men udvides, så den afgrænses af TEKNISK_AREAL. Uden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3: FOT 4.0.1 20091022 3.2.3 BEBYGGELSE-LAV_BEBYGGELSE 3.2.3.1


Afgrænsningen sker ved VEJKANT. Hvor denne ikke findes, bruges i stedet anden BEBYGGELSEflade, TEKNISK_AREAL, HEGN, BRUGSGRÆNSE, HAVN eller andre objekttyper, der danner grænsen for fladens udstrækning. LAV_BEBYGGELSE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON, Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 2 1 1 LAV_BEBYGGELSE registreres kun for arealer >= 2.500 m 2 . Ved fritliggende gård registreres LAV_BEBYGGELSE dog, hvis brugsarealet > 500 m 2 . Områder, der tydeligt er udlagt til bebyggelse og som grænser op til LAV_BEBYGGELSE eller ligger helt inde heri, men som endnu ikke er bebygget, er også LAV_BEBYGGELSE. Eksempler SORT=VEJMIDTE RØD-flade=HØJ_BEBYGGELSE GRØN-flade=LAV_BEBYGGELSE GRØN-stiplet=HEGN GUL-stiplet=BRUGSGRÆNSE GUL-flade=SKOV FOT 4.0.1 20091022 3.2.3 BEBYGGELSE-LAV_BEBYGGELSE 3.2.3.2


FOT 4.0.1 20091022 3.2.3 BEBYGGELSE-LAV_BEBYGGELSE 3.2.3.3


FOT 4.0.1 20091022 3.2.3 BEBYGGELSE-LAV_BEBYGGELSE 3.2.3.4


HØJ_BEBYGGELSE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BEBYGGELSE HØJ_ BEBYGGELSE Flade 2.500 m 2 1 2 3 Objektdefinition Afgrænsning af et område med bygninger på mere end to etager. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation HØJ_BEBYGGELSE repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved terræn. HØJ_BEBYGGELSE afgrænser område fortrinsvist bebygget med bygninger på mere end to etager, eksempelvis boligblok, karré, service erhverv, skole eller institution. Området kan eksempelvis indeholde legeplads, have, græsplæne, bevoksning, fællesareal og parkeringsplads samt baggård. HØJ_BEBYGGELSE optræder kun med et areal >= 2.500 m 2 Nykortlægning HØJ_BEBYGGELSE registreres ud fra afgrænsning af det bebyggede område, fortrinsvist bebygget med bygninger på mere end to etager, eksempelvis boligblok, karré, service erhverv, skole eller institution. Disse områder kan eksempelvis indeholde legeplads, have, græsplæne, bevoksning, fællesareal og parkeringsplads eller baggård. Inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3: Afgrænsningen sker ved VEJMIDTE. Hvor denne ikke findes, bruges i stedet anden BEBYGGELSEflade, TEKNISK_AREAL, VEJKANT, HEGN, BRUGSGRÆNSE, HAVN eller andre objekttyper, der danner grænsen for fladens udstrækning. Hvor TEKNISK_AREAL og en BEBYGGELSES-flade grænser op til hinanden på hver side af en VEJMIDTE, afgrænses BEBYGGELSES-fladen her ikke af VEJMIDTE men udvides, så den afgrænses af TEKNISK_AREAL. Uden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3: Afgrænsningen sker ved VEJKANT. Hvor denne ikke findes, bruges i stedet anden BEBYGGELSEflade, TEKNISK_AREAL, HEGN, BRUGSGRÆNSE, HAVN eller andre objekttyper, der danner grænsen for fladens udstrækning. FOT 4.0.1 20091022 3.2.4 BEBYGGELSE-HØJ_BEBYGGELSE 3.2.4.1


HØJ_BEBYGGELSE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON, Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 2 1 1 HØJ_BEBYGGELSE registreres kun for arealer >= 2.500 m 2 . Områder, der tydeligt er udlagt til bebyggelse og som grænser op til HØJ_BEBYGGELSE eller ligger helt inde heri, men som endnu ikke er bebygget, er også HØJ_BEBYGGELSE. Eksempler SORT=VEJMIDTE RØD-flade=HØJ_BEBYGGELSE GRØN-flade=LAV_BEBYGGELSE FOT 4.0.1 20091022 3.2.4 BEBYGGELSE-HØJ_BEBYGGELSE 3.2.4.2


3.3 TRAFIK VEJMIDTE JERNBANE VEJKANT HELLE CHIKANE TRAFIKHEGN STANDSNINGSSTED FOT 4.0.1 20091022 3.3 TRAFIK 3.3.1


VEJMIDTE Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK VEJMIDTE Linje 1 m 1 2 3 Objektdefinition Midte af et færdselsareal benyttet til motoriseret, gående, cyklende eller ridende færdsel. Primære attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige, primære attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik VEJMIDTETYPE [1..1] Tekst Vej Sti Stiforbindelse Ikke tildelt Nej VM KMS Ansvar Ophav Tildeles ved fotogrammetrisk eller administrativ registrering. STARTKNUDE_VEJ [1..1] Integer 1-n Ændres FOT Tildelt ved aldrig indmelding SLUTKNUDE_VEJ [1..1] Integer 1-n Ændres FOT Tildelt ved aldrig indmelding VEJMYNDIGHED [1..1] Tekst Vejdirektoratet Nej VD "Kommunenavn" KOM Ikke tildelt Ukendt KMS CVFADMNR [0..1] Integer Altid præcist 7 cifre Nej VD CVF_cirkulære CPRKOMMUNE [1..n] Integer 100-999 Nej KOM CPR's vejregister CPRVEJKODE [0..n] Integer 0001-9899 Altid præcist 4 cifre Nej KOM CPR's vejregister VEJMIDTETYPE VÆRDI BETYDNING Vej Veje beregnet til almindelig motoriseret færdsel. Sti Stier beregnet for gående, cyklende og/eller ridende færdsel. Stiforbindelse ”Ekstra” vejmidteobjekter, der registreres for at sikre et logisk sammenhængende netværk til planlægning af rejser med kollektiv trafik. Hvis STANDSNINGSSTED ikke i forvejen har sammenfald med et knudepunkt i VEJMIDTE, skal der registreres en STIFORBINDELSE for at sikre den nødvendige sammenhæng mellem STANDSNINGSSTED og VEJMIDTE. STIFORBINDELSE bruges også til registrering af ”fodgængergenveje” på steder, der ikke traditionelt opfattes som sti. Det gælder fx passage gennem bygninger, i tunneller, på trapper, på perroner, hen over torve og lignende. Disse fodgængergenveje registreres for at sikre ”realistisk” beregning af gangafstande og gangtider. Er ofte ikke umiddelbart synlige i et luftfoto. Ikke tildelt Vejmidtetypen er ikke fastlagt FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.1


STARTKNUDE_VEJ og SLUTKNUDE_VEJ: Alle knuder i VEJMIDTE netværket nummereres entydigt. Nummereringen etableres af FOT-databasen i forbindelse med indmelding. STARTKNUDE_VEJ er altid første punkt i objekt og SLUTKNUDE_VEJ altid det sidste. Så længe objektet eksisterer, fastholdes dets kundenumre. VEJMYNDIGHED Navnet på den ansvarlige myndighed i henhold til ”Lov om offentlige veje” eller ”Lov om private fællesveje”. Vejmyndigheden angives til Ukendt for private veje, der ikke er private fællesveje. Vejmyndighed angives også som Ukendt for de veje, hvor det er uafklaret, om vejen er privat fællesvej eller udelukkende til brug for én ejendom. Links: http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19990067129-REGL http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19990067029-REGL CVFADMNR Alle objekter repræsenterende en vej eller sti, som findes i Vejdirektoratets ”Centrale Vej- og Stifortegnelse”, tildeles en kode i overensstemmelse med registret. Indtil denne fortegnelse er etableret indsættes for alle offentlige veje og stier en kode konstrueret på samme måde, som angivet i CIR nr 106 af 13/12/2005 ”Cirkulære om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier” og beskrevet i Vejdirektoratets vejledning kaldet ”Administrativ nummerering af offentlige veje og stier – Vejledning” version 1.4 af 25. juli 2007. Links: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22504 http://www.vejsektoren.dk/wimpshow.asp?type=image&id=143187 CPRKOMMUNE Alle objekter tildeles en værdi. Værdien svarer til nummeret på den kommune, hvori de ligger. CPRVEJKODE Alle objekter repræsenterende en vej eller sti registreret i CPR's vejnavneregister tildeles et nummer i overensstemmelse med registeret jvf. Erhvervs- og Boligstyrelsens cirkulære om adresser. Sekundære attributter Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik VEJKLASSE [1..1] Tekst Trafikvej-Gennemfart Trafikvej-Fordeling Lokalvej Lokalvej-Primær Lokalvej-Sekundær Lokalvej-Tertiær Indkørselsvej Anden vej Hovedsti Cykelsti langs vej Sti, diverse Ikke tildelt TRAFIKART [0..1] Tekst Motorvej Motortrafikvej Al færdsel Nej VM KMS Ansvar Ophav Tildeles ved fotogrammetrisk eller administrativ registrering. Nej KMS Tildelt ved indmelding FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.2


NIVEAU [0..1] Tekst Gågade Sti Redningsvej Bussluse Ikke tildelt Ukendt Bro Tunnel Ikke tildelt OVERFLADE [1..1] Tekst Befæstet Ubefæstet Ikke tildelt Ukendt VEJBREDDE [1..1] 0-3 Tekst 3-4.5 4.5-6 6-7.5 7.5-9 9- Ikke tildelt Ukendt PLADS [1..1] Boolean 0 1 FIKTIV [1..1] Boolean 0 1 TILOGFRAKØRSEL [1..1] Boolean 0 1 RUNDKØRSEL [1..1] Boolean 0 1 Nej KMS Nej KMS VEJKANTs attribut OVERFLADE Nej KMS Svarende til de facto standarden i TKkortværkerne. Nej VM Tildelt ved indmelding Nej VM Nej KMS Nej KMS MODERFOTID [1..1] Integer - FOT FOT-databasen MODERFOT VERSION [1..1] Integer - FOT FOT-databasen START [1..1] Real - FOT FOT-databasen SLUT [1..1] Real - FOT FOT-databasen VEJKLASSE Klassifikation af VEJMIDTE beskrives med én af følgende værdier: Værdien Lokalvej må kun bruges, hvis underinddelingerne af Lokalvej f.eks. Lokalvej-Primær, ikke bruges VÆRDI BETYDNING Trafikvej-Gennemfart Trafikveje er de overordnede veje, der betjener trafikken: mellem landsdelene, mellem bysamfund og mellem de enkelte kvarterer i den større by. Gennemfart er store veje, der tilgodeser god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed. Dette kan f.eks. være ved at begrænse eller helt fjerne langsomme køretøjer og reducere antallet af krydsninger og tilslutninger på disse veje. Trafikvej-Fordeling Trafikveje er de overordnede veje, der betjener trafikken: mellem landsdelene, mellem bysamfund og mellem de enkelte kvarterer i den større by. Fordeling er veje, som udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene og lokalvejene. De sikrer derfor både en rimelig fremkommelighed og FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.3


en rimelig tilgængelighed samtidigt med, at de er udformet, så trafikken foregår så sikkert som muligt for alle trafikanttyper. Lokalvej Lokalveje er veje, som for alle trafikanttyper har god tilgængelighed. Dette indebærer lave hastigheder af hensyn til sikkerheden og mange tilslutninger af hensyn til de lette trafikanters fremkommelighed. Lokalvej eller underinddelinger af lokalvej har en CPRVEJKODE og betjener mere end én adresse. Lokalvej-Primær Primære er de overordnede lokalveje, der betjener: store trafikmængder meget tung trafik en del af en busrute Lokalvej-Sekundær Sekundære er de lokalveje, der ikke betjener: store trafikmængder meget tung trafik en del af en busrute Lokalvej-Tertiær Tertiære er de mindste lokalveje, typisk beboelsesveje og lukkede veje. Indkørselsvej Som hovedregel de veje, der kun betjener én adgangsadresse og ikke er inddraget i en af de højere klasser. Har samme CPRVEJKODE som den vej, den er afgrenet fra. Anden vej Vej, der ikke er inddraget i en af de højere klasser. Det vil i praksis betyde mindre skovveje, markveje og veje, der ikke betjener adgangsadresser. Har ikke en CPRVEJKODE. Hovedsti Sti beregnet for gående, cyklende og/eller ridende færdsel. Cykelsti langs vej Areal primært for cyklende trafik langs veje. Cykelstien gives samme CPRKOMMUNE og CPRVEJKODE som den vej den løber langs. Sti, diverse Intern sti (anlagt sti eller sti med belysning (i form af MAST)) i grønt område, park og indgang fra vej til bygning registreres. Desuden registreres lignende markant sti, der udgør forbindelsen til HOVEDSTI, Der registreres ikke STI, DIVERSE på parcelhusgrund. Ikke tildelt Vejklassen er ikke tildelt. TRAFIKART Værdien af TRAFIKART tildeles i overensstemmelse med de begrænsninger i færdselsarter, som er indført i henhold til færdselsloven. VÆRDI BETYDNING Motorvej VEJMIDTE repræsenterer en motorvej. Motortrafikvej VEJMIDTE repræsenterer en motortrafikvej. FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.4


Al færdsel VEJMIDTE repræsenterer en færdselsåre til alle former for trafik. Gågade VEJMIDTE repræsenterer en gågade. Sti VEJMIDTE repræsenterer en sti (gående, cyklende og ridende færdsel). Redningsvej VEJMIDTE repræsenterer en vej kun for redningskørsel. Bussluse VEJMIDTE repræsenterer en vej kun for busser. Ukendt VEJMIDTE repræsenterer en ikke fastlagt trafikart. Ikke tildelt Trafikarten er ikke tildelt. NIVEAU VÆRDI BETYDNING Bro VEJMIDTE ligger på en bro. En bro er en overføring over land og/eller vand. Overføringen består af et brodække af f.eks. beton. Brodækket oppebæres af piller og/eller er ophængt i kabler. En bro overfører en transportåre for kørende, gående og/eller ridende trafik. BRO startes og stoppes ved enderne af den skønnede udstrækning af selve brodækket. BRO har fællesgeometri med den relevante VEJMIDTE på broen. Kun BRO med en længde > 100 meter medtages. Tunnel VEJMIDTE ligger i en tunnel. En tunnel er en underføring under land og/eller vand. I begge ender har den et indgangsparti. Mellem disse er den dækket af jord og/eller vand. En tunnel underfører en transportåre for kørende trafik (ikke tog). TUNNEL startes og stoppes ved enderne af udstrækningen af selve underføringen (indgangspartierne). TUNNEL har fællesgeometri med den relevante VEJMIDTE i tunnellen. Kun TUNNEL med en længde > 200 meter medtages. Ikke tildelt Niveau er ikke tildelt. OVERFLADE VÆRDI BETYDNING Befæstet Befæstet dvs. overfladen er belagt med et hårdt materiale i form af asfalt, beton, brosten, fliser eller lignende. Ubefæstet Ubefæstet dvs. overfladen er grus, sand, jord eller lignende. Ikke tildelt Overflade er ikke tildelt. Ukendt Ukendt overfladebelægning. VEJBREDDE VÆRDI BETYDNING FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.5


0-3 Interval for færdselsarealets skønnede bredde 3-4.5 Interval for færdselsarealets skønnede bredde 4.5-6 Interval for færdselsarealets skønnede bredde 6-7.5 Interval for færdselsarealets skønnede bredde 7.5-9 Interval for færdselsarealets skønnede bredde 9- Interval for færdselsarealets skønnede bredde Ikke tildelt Vejbredde er ikke tildelt. Ukendt Ukendt vejbredde. PLADS VÆRDI BETYDNING 0 VEJMIDTE er IKKE en plads. 1 VEJMIDTE er en plads. FIKTIV VÆRDI BETYDNING 0 VEJMIDTE er reel. 1 VEJMIDTE er fiktiv dvs. den repræsenterer en tænkt forlængelse af en VEJMIDTE f.eks. fra vejkant i enden af en blind vej og ind over fortov til vejskel for at kunne anvende den samlede vejmidte til vejadministration i hele vejens længde. TILOGFRAKØRSEL VÆRDI BETYDNING 0 VEJMIDTE er IKKE en til- og frakørsel. 1 VEJMIDTE er en til- og frakørsel. En TILOGFRAKØRSEL er et vejforløb i eget tracé beregnet for ensrettet til- eller frakørsel til/fra mellem to VEJMIDTEer med VEJMIDTETYPE=Vej. Forekommer kun ved vejfletning mellem motorvej eller motortrafikvej og anden, mindre vej. Kun TILOGFRAKØRSEL med en længde > 50 meter medtages. RUNDKØRSEL VÆRDI BETYDNING 0 VEJMIDTE er IKKE en del af en rundkørsel. 1 VEJMIDTE er en del af en rundkørsel. FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.6


MODERFOTID Henvisning til det generelle moderobjekt, hvorfra dette objekt er genereret. MODERFOTVERSION Henvisning til versionen af det generelle moderobjekt, hvorfra dette objekt er genereret. START Startsted i moderobjektet. Angives i meter målt fra laveste knudenummer. Længden beregnes som den samlede længden af de koordinatmæssige afstande objektets linjestykker beskriver fra startpunktet af moderobjektet til start-sted af det sekundære objekt. SLUT Slutsted i moderobjektet. Angives i meter målt fra laveste knudenummer. Længden beregnes som den samlede længden af de koordinatmæssige afstande objektets linjestykker beskriver fra startpunktet af moderobjektet til slut-sted af det sekundære objekt. Repræsentation Den skønnede midte af permanente veje og stier. Kote ved terræn. VEJMIDTE ligger oftest inden for færdselsarealets afgrænsningslinjer i form af VEJKANT eller øvrige objekter i kortet. VEJMIDTE videreføres ubrudt under/over broer, gennem tunneller, gennem huse og lignende, hvor vejen eller stien forløber. VEJMIDTE-objekter forløber fra knudepunkt til knudepunkt. Nykortlægning VEJMIDTE registreres i terrænniveau som skønnet midt mellem færdselsarealets langsgående afgrænsningslinjer. VEJMIDTE registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb intet sted er > 2 meter i plan og 1 meter i kote. VEJMIDTE-objekt med en længde < 1 meter registreres ikke. Som hovedregel registreres alle VEJMIDTE af permanent karakter. Objekttyperne VEJMIDTE og VEJKANT arbejder sammen således, at værdierne for VEJMIDTE- Vejklasse og VEJKANT-Type har indflydelse på hinanden som det ses af nedenstående skema: VEJMIDTE VEJKANT Vejklasse Type Trafikvej-Gennemfart Kørevej Trafikvej-Fordeling Kørevej Lokalvej Kørevej Lokalvej-Primær Kørevej Lokalvej-Sekundær Kørevej Lokalvej-Tertiær Kørevej FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.7


Indkørselsvej Indkørselsvej Anden vej Anden vej Internvej Vej, diverse Hovedsti Hovedsti eller Cykelsti Cykelsti langs vej Cykelsti Sti, diverse Sti, diverse Ikke tildelt har for begge objekttyper ingen indflydelse på den anden objekttypes attributværdier. Definitioner: Midterabat En fysisk opdeling af en vej i længderetningen, hvor midterabatten adskiller trafikken og leder den i hver sin kørebane langs midterabatten. Selve rabatten kan være belagt med græs, grus, asfalt eller fliser. Hvis midterabatten har en længde > 300 meter, betragtes hver kørebane som en selvstændig vej. Midterabat med afbrydelser, eksempelvis ved fodgængerfelter, betragtes som én sammenhængende midterabat. Trafikhelle En fysisk opdeling af en vej for at lede trafikken uden om denne hindring. Selve trafikhellen kan være belagt med græs, grus, asfalt eller fliser. Trafikhelle med afbrydelse, eksempelvis ved fodgængerfelt, skal betragtes som én sammenhængende trafikhelle. VEJMIDTE registreres gennem en trafikhelle, som om denne ikke var der. Vejløkke Et færdselsareal fortrinsvis beregnet for motoriseret færdsel beliggende rundt om en fysisk hindring for trafikken (et indre areal), med det formål at lede trafikken rundt i vejløkken uden om dette areal. Hvor en vejløkke enten har en længde > 100 meter eller med et areal > 100 m 2 , betragtes vejen som opdelt i to kørebaner, der hver behandles som en selvstændig vej. VEJMIDTE registreres rundt i vejløkken udenom vejløkkens inderste areal. Hvis arealet er < 100 m 2 registreres VEJMIDTE gennem vejløkken. Rundkørsel Et vejkryds med et færdselsareal fortrinsvis beregnet for motoriseret færdsel beliggende rundt om en fysisk hindring for trafikken (et indre areal), med det formål at lede trafikken rundt i rundkørslen uden om dette areal. Færdselsarealet udgøres af kørebaner i et sammenhængende rundt forløb. Ved en rundkørsel behandles hver kørebane som selvstændig vej uanset størrelsen på det inderste areal. Vejlukning En permanent færdselshindring for køretøjer på tværs af et færdselsareal eller ved en vejafslutning. Denne færdselshindring kan være kantsten, jordvold, pæl, kampesten, blomsterkasse, rækværk, trappe eller lignende hindring, som tillader passage for gående, cyklende eller ridende færdsel. En færdselshindring er ikke kørselsrestriktion vist med færdselsskilt, samt vejbom, låge eller kæde på tværs af kørebane. FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.8


Vej Sti Stifor- bindels e Passage ved vejlukning registreres som VEJMIDTE med VEJMIDTETYPE=Sti. Forhold x Et færdselsareal af permanent karakter fortrinsvis benyttet til motoriseret, cyklende eller ridende færdsel. x Et færdselsareal af permanent karakter fortrinsvis benyttet til gående, cyklende eller ridende færdsel. x Et færdselsareal af permanent karakter forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, som forløber igennem tunnel eller bygning, eksempelvis stationsbygning, henover torv og plads, på perrontrappe og langs perron. Dette areal vil ikke eller kun vanskeligt kunne erkendes i luftfoto. Den logiske netværksforbindelse mellem VEJMIDTE-objekter internt og mellem VEJMIDTE og JERNBANE. x x x Hvor VEJMIDTE forløber oppe på en bro, under en bro eller nede i en tunnel, føres VEJMIDTE skønsmæssigt henholdsvis over, under eller gennem. x x x Ridebane på bar mark registreres ikke. x x x Pladser og torve registreres ikke. x I havneområder registreres kun gennemgående og klart afgrænsede VEJMIDTE. Tilkørsel til færgeleje vises således ved, at VEJMIDTE føres skønsmæssigt gennem opmarchpladsen og snappes med 3D til HAVN, midt i færgelejet. x Ved krybespor, vigepladser, buslommer, svingbaner, hastighedsdæmpende foranstaltninger og lignende langs vej, ændres forløbet af VEJMIDTE kun såfremt afvigelsen fra den normale vejføring forløber på en samlet strækning med en længde > 300 meter. x Hvor VEJMIDTE fører til en gårdsplads, sker afslutningen midt på gårdspladsen. x Hvor VEJMIDTE forløber gennem gårdsplads, føres linjen gennem gårdsplads. x Der registreres VEJMIDTE på parkeringsplads med fast belægning samt grusbelagt parkeringsplads med et areal> 2.500 m 2 . Vejklassen vil afhænge af de lokale forhold, men vil typisk være Lokalvejxx eller Anden vej. FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.9


x VEJMIDTE-Indkørselsvej (som kun må betjene én adresse) skal have en længde > 20 meter for at blive registreret. VEJMIDTE-Indkørselsvej registreres aldrig inden for BYPOLYGON internt på parcelhusgrund eller i et ”koteletben”. VEJMIDTE-Lokalvej(med eller uden underinddeling) som betjener mere end én adresse, skal have en længde på > 20 meter og må gerne ligge i et ”koteletben”, hvis dette betjener mere end én adresse. (Se illustrationer under Eksempler). x x Ved afslutning af færdselsareal snappes der til det objekt, som udgør afslutningen, f. eks. VEJKANT, BEBYGGELSE, BYGNING, SKOV, HEGN, BRUGSGRÆNSE el.lign. x x VEJMIDTE langs vej registreres kun, hvis VEJMIDTE løber i eget tracé. x x Hvor to eller flere stier løber parallelt og adskilt af midterabat, registreres to VEJMIDTE. Hvis ingen adskillelse er, registreres kun én VEJMIDTE. x Internt på kirkegård registreres kun hovedstiforløb, som forbinder eventuelle veje, bygninger, monumenter og udgange på kirkegård. x Gangbro over veje eller jernbanearealer incl. eventuelle tilslutningstrapper, der ikke fører til en perron. x VEJMIDTE registreres blandt andet på baggrund af kildemateriale fra trafikselskaberne. Ved udvælgelse af VEJMIDTE til registrering skal der tages højde for objektets betydning for den logiske netværkssammenhæng. Det vil sige, om objektet har betydning i forbindelse med fremkommelighed fra et punkt til et andet, eksempelvis henover torv og plads. x Internt på industrigrunde registreres VEJMIDTE for vej, der er adgangsvej førende fra en offentlig vej og til et adressepunkt og som samtidigt har en længde > 20 meter. x Blinde markveje og skovveje med Vejklasse=Lokalvejxx eller Anden vej registreres, hvis: Objektet har en længde > 50 meter og Fører til et FOT-objekt (f.eks. SØ, SKOV, VANDLØBSMIDTE, VINDMØLLE o. lign) x Blinde markveje og skovveje med Vejklasse=Lokalvejxx eller Anden vej registreres, hvis: Objektet har en længde > 300 meter og Vurderes til at være permanente og Er farbare for almindelige biler. Fotogrammetriske begrænsninger FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.10


I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende attributter og værdier registreres: Primære attributter Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier VEJMIDTETYPE [1..1] Tekst Vej Sti Stiforbindelse VEJMYNDIGHED [1..1] Tekst Ikke tildelt CPRKOMMUNE [1..n] Integer 100-999 CPRVEJKODE [0..n] Integer 0001-9899 Altid præcist 4 cifre Sekundære attributter Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier VEJKLASSE [1..1] Tekst Lokalvej Indkørselsvej Anden vej Hovedsti Cykelsti langs vej Sti, diverse Ikke tildelt TRAFIKART [1..1] Tekst Motorvej Motortrafikvej Sti Bussluse Ikke tildelt OVERFLADE [1..1] Tekst Befæstet Ubefæstet VEJBREDDE [1..1] 0-3 Tekst 3-4.5 4.5-6 6-7.5 7.5-9 9- Ukendt PLADS [1..1] Boolean 0 FIKTIV [1..1] Boolean 0 TILOGFRAKØRSEL [1..1] Boolean 0 1 RUNDKØRSEL [1..1] Boolean 0 1 VEJMIDTETYPE VÆRDI BETYDNING Vej Veje beregnet til almindelig motoriseret færdsel. Sti Stier beregnet for gående, cyklende og/eller ridende færdsel. Stiforbindelse ”Ekstra” vejmidteobjekter, der registreres for at sikre et logisk sammenhængende netværk til planlægning af rejser med kollektiv trafik. Hvis STANDSNINGSSTED ikke i forvejen har sammenfald med et knudepunkt i VEJMIDTE, skal der registreres en STIFORBINDELSE for at sikre den nødvendige sammenhæng mellem FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.11


VEJMYNDIGHED Altid: Ikke tildelt STANDSNINGSSTED og VEJMIDTE. STIFORBINDELSE bruges også til registrering af ”fodgængergenveje” på steder, der ikke traditionelt opfattes som sti. Det gælder fx passage gennem bygninger, i tunneller, på trapper, på perroner, hen over torve og lignende. Disse fodgængergenveje registreres for at sikre ”realistisk” beregning af gangafstande og gangtider. Er ofte ikke umiddelbart synlige i et luftfoto. CPRKOMMUNE Den aktuelles nummer (værdiinterval 001-999). CPRVEJKODE (hvor oplysningen findes i de eksisterende data eller udleverede supplerende informationer). Hvor der er uoverensstemmelser i det udleverede materiale, som ikke umiddelbart kan løses af leverandøren, skal denne rette henvendelse til udbyderen. (værdiinterval 0001-9899) VEJKLASSE. VÆRDI BETYDNING Lokalvej Lokalveje er veje, som for alle trafikanttyper har god tilgængelighed. Dette indebærer lave hastigheder af hensyn til sikkerheden og mange tilslutninger af hensyn til de lette trafikanters fremkommelighed. Lokalvej eller underinddelinger af lokalvej betjener mere end én adresse. Indkørselsvej Som hovedregel de veje, der kun betjener én adgangsadresse og ikke er inddraget i en af de højere klasser. Har samme CPRVEJKODE som den vej, den er afgrenet fra. Anden vej Vej, der ikke er inddraget i en af de højere klasser. Det vil i praksis betyde mindre skovveje, markveje og veje, der ikke betjener adgangsadresser. Hovedsti Sti beregnet for gående, cyklende og/eller ridende færdsel. Cykelsti langs vej Areal primært for cyklende trafik langs veje. Cykelstien gives samme CPRKOMMUNE og CPRVEJKODE som den vej den løber langs. Sti, diverse Intern sti (anlagt sti eller sti med belysning (i form af MAST)) i grønt område, park og indgang fra vej til bygning registreres. Desuden registreres lignende markant sti, der udgør forbindelsen til HOVEDSTI, Der registreres ikke STI, DIVERSE på parcelhusgrund. Ikke tildelt Anvendes for alle øvrige VEJMIDTE, der ikke falder ind under en af de øvrige angivne klasser. TRAFIKART VÆRDI BETYDNING FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.12


Motorvej Påsættes ud fra TOP10DK-objektet MOTORVEJ. Motortrafikvej Påsættes oftest i delobjekter dækkende hele moderobjekter ud fra TOP10DK-objektet MOTORTRAFIKVEJ. Sti Påsættes i eksakt samme omfang som VEJKLASSE=”Hovedsti” Bussluse Etableres ud fra TOP10DK-objektet BUSVEJ. Ikke tildelt Anvendes, hvor en af de øvrige værdier ikke kan anvendes. OVERFLADE Angives i overensstemmelse med den tilsvarende værdi for den tilhørende VEJKANT. VÆRDI BETYDNING Befæstet Befæstet dvs. overfladen er belagt med et hårdt materiale i form af asfalt, beton, brosten, fliser eller lignende. Ubefæstet Ubefæstet dvs. overfladen er grus, sand, jord eller lignende. VEJBREDDE Etableres ud fra TK-data i det omfang de forefindes. Hvor ingen breddeangivelse findes, anvendes ”Ukendt”. 0-3 3-4.5 4.5-6 6-7.5 7.5-9 9- Ukendt PLADS Altid: 0 FIKTIV Altid: 0 TILOGFRAKØRSEL Påsættes ud fra TOP10DK-objektet TIL- OG FRAKØRSEL samt forhold i naturen. VÆRDI BETYDNING 0 Objektet er IKKE en TILOGFRAKØRSEL. 1 Det er en TILOGFRAKØRSEL. RUNDKØRSEL Påsættes ud fra TOP10DK-objektet RUNDKØRSEL samt forhold i naturen. Kun de nedennævnte fremhævede værdier anvendes. VÆRDI BETYDNING 0 Objektet er IKKE en RUNDKØRSEL. 1 Det er en RUNDKØRSEL. FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.13


Eksempler VEJMIDTE i kryds ORANGE=VEJMIDTE-vej PINK=VEJMIDTE-sti STIFORBINDELSE og knuder. FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.14


Stiforbindelse anvendes til at danne topologiske forbindelser til angivelse af, hvor passagerer kan bevæge sig især i forbindelse med offentlig transport. LYSEBLÅ-linje=VEJMIDTE-Stiforbindelse SORT-linje=VEMIDTE-Vej GRØN-linje=VEJMIDTE-Sti RØD-linje=JERNBANE SORT-cirkel=knude RØD-cirkel=STANDSNINGSSTED og knude Her er en bro, hvor man en trappe eller sti kan opnå kontakt med en anden vej. Det er en tydelig busholdeplads, så "Stiforbindelse" skal snappe og bryde både med VEJMIDTE.Vej(sort) og VEJMIDTE- Sti(grøn). FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.15


VEJMIDTE-Lokalvej, VEJMIDTE-Hovedsti og VEJMIDTE-Sti, diverse BLÅ=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej RØD=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti GRØN=VEJMIDTE-Sti-Sti, diverse FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.16


VEJMIDTE internt på industrigrund FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.17


Registrering af VEJMIDTE-Indkørselsvej og VEJMIDTE-Lokalvej: Her anvendes en VEJMIDTE (i den grønne oval) af to adresser, hvorfor det er en Lokalvej. Da vejen er > 20 meter lang, registreres den som vist med objekttype=VEJMIDTE og med Vejklasse=Lokalvej. Her anvendes en VEJMIDTE (i den grønne oval) kun af én adresse, hvorfor det er en Indkørselsvej. Da vejen er > 20 meter har den objekttypen=VEJMIDTE med Vejklasse=Indkørselsvej. Vejen registreres dog alligevel ikke, da VEJMIDTE-Indkørselsvej ikke registreres internt på parcelhusgrund eller i et ”koteletben”. FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.18


VEJMIDTE-Sti tæt på anden VEJMIDTE RØD=VEJMIDTE-Sti BLÅ=VEJMIDTE-Vej SORT=knude FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.19


SORT=VEJKANT-Vej RØD=VEJKANT-Sti GRØN=VEJMIDTE_Vej BLÅ=VEJMIDTE-Sti SORT-cirkel=knude VEJMIDTE os dobbelte stier. Hvor en dobbelt sti er adskilt af en midterabat, laves dobbelte VEJKANT-Sti og dobbelte VEJMIDTE- Sti FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.20


Men ikke i de to næste situationer, da stierne ikke er adskilt af en rabat. FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.21


RØD=STARTBANE-Start_Landing GRØN=STARTBANE-Taxivej BLÅ=STARTBANE-Plads ORANGE=VEJMIDTE FOT 4.0.1 20091022 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.22


JERNBANE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK JERNBANE Linje 1 m. 1 2 3 Objektdefinition Midte af et skinnesæt til skinnebåret trafik. Primære attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige, primære attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik SPORTYPE [1..1] Tekst Hovedspor Gennemgående spor Øvrige togvejsspor Sidespor Ikke tildelt Ansvar Ophav Nej KMS BDK Eksplicit angivet ved administrativ registrering. EJER_JERNBANE [1..1] Tekst ”Ejernavn” Nej KMS BDK Eksplicit angivet af Trafikstyrelsen ved administrativ indmelding STARTKNUDE_JERNBANE [1..1] Integer 1 – n Ændres FOT Tildelt ved aldrig indmelding. SLUTKNUDE_JERNBANE [1..1] Integer 1 – n Ændres aldrig FOT Tildelt ved indmelding SPORTYPE Sportype kan antage en af følgende værdier: VÆRDI BETYDNING Hovedspor Jernbanespor uden for stationsområder Gennemgående spor Jernbanespor for gennemkørende trafik inden for stationsområder Øvrige togvejsspor Øvrige jernbanespor for togtrafik inden for stationsområder Sidespor Øvrige jernbanespor Ikke tildelt Sportype er ikke tildelt. EJER_JERNBANE Ejeren af den jernbane som objektet repræsenterer. STARTKNUDE_JERNBANE og SLUTKNUDE_JERNBANE Alle knuder i JERNBANE netværket nummereres entydigt. Nummereringen etableres af FOT-databasen i forbindelse med indmelding. STARTKNUDE_JERNBANE er altid første punkt i objekt og SLUTKNUDE_JERNBANE altid det sidste. Sekundære attributter Navn Multi- plicitet NIVEAU_JERNBANE [0..1] Tekst Bro Tunnel Ikke tildelt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik SYNLIG_JERNBANE [1..1] Boolean 0 Nej KOM Ansvar Ophav Nej KOM NIVEAU fra TOP10DK FOT 4.0.1 20091022 3.3.2 TRAFIK-JERNBANE 3.3.2.1


1 KMS MODERFOTID [1..1] Integer - FOT FOT-databasen MODERFOT VERSION [1..1] Integer - FOT FOT-databasen START [1..1] Real - FOT FOT-databasen SLUT [1..1] Real - FOT FOT-databasen NIVEAU_JERNBANE VÆRDI BETYDNING Bro JERNBANE ligger på en bro. En bro er en overføring over land og/eller vand. Overføringen består af et brodække af f.eks. beton. Brodækket oppebæres af piller og/eller er ophængt i kabler. En bro overfører en JERNBANE. BRO startes og stoppes ved enderne af den skønnede udstrækning af selve brodækket. BRO har fællesgeometri med den relevante JERNBANE på broen. Kun BRO med en længde > 100 meter medtages. Tunnel JERNBANE ligger i en tunnel. En tunnel er en underføring under land og/eller vand. I begge ender har den et indgangsparti. Mellem disse er den dækket af jord og/eller vand. En tunnel underfører en JERNBANE. TUNNEL startes og stoppes ved enderne af udstrækningen af selve underføringen (indgangspartierne). TUNNEL har fællesgeometri med den relevante JERNBANE i tunnellen. Kun TUNNEL med en længde > 200 meter medtages. Ikke tildelt Niveau er ikke tildelt. SYNLIG_JERNBANE VÆRDI BETYDNING 0 JERNBANE kan ikke erkendes fotogrammetrisk, da den befinder sig under bygværker, bro eller ligger i tunnel. 1 JERNBANE kan erkendes fotogrammetrisk. MODERFOTID Henvisning til det generelle moderobjekt, hvorfra dette objekt er genereret. MODERFOTVERSION Henvisning til versionen af det generelle moderobjekt, hvorfra dette objekt er genereret. START Startsted i moderobjektet. Angives i meter målt fra laveste knudenummer. Længden beregnes som den samlede længden af de koordinatmæssige afstande objektets linjestykker beskriver fra startpunktet af moderobjektet til start-sted af det sekundære objekt. SLUT Slutsted i moderobjektet. Angives i meter målt fra laveste knudenummer. Længden beregnes som den samlede længden af de koordinatmæssige afstande objektets linjestykker beskriver fra startpunktet af moderobjektet til slut-sted af det sekundære objekt. Repræsentation Skønnet midte af det skinnepar, der udgør en transportvej for togtrafik. FOT 4.0.1 20091022 3.3.2 TRAFIK-JERNBANE 3.3.2.2


JERNBANE videreføres skønsmæssigt under broer, gennem tunneller, under huse o.lign. JERNBANE-objekter forløber fra knudepunkt til knudepunkt. Nykortlægning JERNBANE registreres i terrænniveau som linje skønnet midt mellem de 2 skinner, der tilsammen udgør skinnesættet, i JERNBANENS længderetning. JERNBANE registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb intet sted er større end 1 meter i plan og kote. Ved færgeleje snappes JERNBANE 3D til HAVN midt i færgelejet. JERNBANE i tunnel gives udefineret Z, med mindre der findes koteoplysninger fra Banestyrelsen. Der tages udgangspunkt i data fra Banedanmark som beskrevet under opgradering. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier SPORTYPE [1..1] Tekst Hovedspor Gennemgående spor Øvrige togvejsspor Sidespor EJER_JERNBANE [1..1] Tekst ”Ejernavn” NIVEAU_JERNBANE [0..1] Tekst Bro Tunnel SYNLIG_JERNBANE [1..1] Boolean 0 1 SPORTYPE VÆRDI BETYDNING Hovedspor Jernbanespor uden for stationsområder Gennemgående spor Jernbanespor for gennemkørende trafik inden for stationsområder Øvrige togvejsspor Øvrige jernbanespor for togtrafik inden for stationsområder Sidespor Øvrige jernbanespor EJER_JERNBANE På data fra Banedanmark anvendes de udleverede værdier. På øvrige data påsættes Ikke tildelt NIVEAU_JERNBANE VÆRDI BETYDNING Bro JERNBANE ligger på en bro. En bro er en overføring over land og/eller vand. Overføringen består af et brodække af f.eks. beton. Brodækket oppebæres af piller og/eller er ophængt i kabler. En bro overfører en JERNBANE. BRO startes og stoppes ved enderne af den skønnede udstrækning af selve brodækket. BRO har fællesgeometri med FOT 4.0.1 20091022 3.3.2 TRAFIK-JERNBANE 3.3.2.3


den relevante JERNBANE på broen. Kun BRO med en længde > 100 meter medtages. Tunnel JERNBANE ligger i en tunnel. En tunnel er en underføring under land og/eller vand. I begge ender har den et indgangsparti. Mellem disse er den dækket af jord og/eller vand. En tunnel underfører en JERNBANE. TUNNEL startes og stoppes ved enderne af udstrækningen af selve underføringen (indgangspartierne). TUNNEL har fællesgeometri med den relevante JERNBANE i tunnellen. Kun TUNNEL med en længde > 200 meter medtages. SYNLIG_JERNBANE VÆRDI BETYDNING 0 JERNBANE kan ikke erkendes fotogrammetrisk, da den befinder sig under bygværker, bro eller ligger i tunnel. 1 JERNBANE kan erkendes fotogrammetrisk. Eksempler GUL=TEKSISK_AREAL-Togstation/rangéranlæg BLÅ=JERNBANE-Hovedspor RØD=JERNBANE-Gennemgående spor GRØN=JERNBANE-Øvrige togvejsspor PINK=JERNBANE-Sidespor FOT 4.0.1 20091022 3.3.2 TRAFIK-JERNBANE 3.3.2.4


VEJKANT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK VEJKANT Linje - 1 2 3 Objektdefinition Afgrænsning af et færdselsareal benyttet til motoriseret, gående, cyklende eller ridende færdsel. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik TYPE [1..1] Tekst Kørevej Indkørselsvej Internvej Anden vej Vej, diverse Cykelsti Hovedsti Sti, diverse Ikke tildelt Ukendt OVERFLADE_VEJKANT [1..1] Tekst Befæstet Ubefæstet Ikke tildelt Ukendt SYNLIG_VEJKANT [1..1] Boolean 0 1 Ansvar Ophav Nej Vejmyndighed TK99 Nej Vejmyndighed TK99 Nej KOM TK99 + vejmyndighed TYPE Angivelse af vejkantens type. Type skal være ens for de to kanter, der angiver vejens udbredelse. VÆRDI BETYDNING Kørevej Færdselsareal på vej, bro, sti eller plads som skønnes at være åben for almindelig færdsel samt adgangsvej til mere end én ejendom. Indkørselsvej Kanten af en vej, der er adgangsvej til en enkelt adgangsadresse. Internvej Færdselsareal inde på en ejendom. Anden vej Helt små veje, der ikke betjener adgangsadresser f.eks. markveje eller skovveje. Vej, diverse Supplerende afgrænsninger til veje. Cykelsti Færdselsareal til brug for cykler. Grænser op til Kørevej/Internvej. Hovedsti Færdselsareal i form af gennemgående sti i eget tracé, herunder overordnet sti, der tjener til fordelingsnet for mindre sidestier Sti, diverse Interne, mindre stier. Ikke tildelt Type er ikke tildelt. Ukendt Typen er endnu ikke fastlagt. OVERFLADE_VEJKANT Angivelse af færdselsarealets overflade: VÆRDI BETYDNING Befæstet Befæstet dvs. overfladen er belagt med et hårdt materiale i form af asfalt, beton, brosten, fliser eller lignende. Ubefæstet Ubefæstet dvs. overfladen er grus, sand, jord eller lignende. FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.1


Ikke tildelt Overflade er ikke tildelt. Ukendt Ukendt overfladebelægning. SYNLIG_VEJKANT Angivelse af synlighed fra luften. VÆRDI BETYDNING 0 Usynlig fra luften, da objektet er beliggende under andet objekt som f.eks. bro, bygning, hegn eller under jordoverfladen. 1 Synlig fra luften. Repræsentation Afgrænsning af færdselsarealerne vej, plads og sti i form af belægningskant, kantsten, grus eller lignende. Kote ved terræn. Nykortlægning Registrering foretages ved afgrænsning i form af belægningskant, kantsten, grus eller lignende. Kote ved terræn. VEJKANT registreres inden for alle OMRÅDEPOLYGON uanset værdi for OMRÅDETYPE. Inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=1 registreres dog kun VEJKANT således: VEJKANT langs veje efter følgende regler: 1. TYPE=Kørevej 2. OVERFLADE_VEJKANT=Befæsteteller Ubefæstet 3. VEJMIDTE for den aktuelle vej har en CPRKODE 4. VEJMIDTE for den aktuelle vej har VEJMIDTETYPE=Vej 5. VEJMIDTE for den aktuelle vej har en værdi for VEJKLASSE= Lokalvej eller en højere rangerende klasse 6. For en ny vej (=vej der endnu ikke findes i kortet) gælder, at vej der ud fra dens størrelse og sammenhæng med andre veje skønnes at opfylde de ovenfor nævnte kriterier, også registreres Samt VEJKANT langs hovedsti efter følgende regler: 1. TYPE=Hovedsti 2. OVERFLADE_VEJKANT=Befæstet 3. VEJMIDTE for den aktuelle vej har VEJMIDTETYPE=Sti Registreres som ubrudte gennemgående linjer trods stedvis slør på grund af grus i vejsider og rundinger til indkørsler og lignende. VEJKANT forekommer inden for områderne og prioriteres indbyrdes og i forhold til andre TRAFIKobjekter således: OBJEKTTYPE TYPE OVERFLADE SYNLIG OMRÅDE VEJKANT Kørevej Befæstet Synlig 1 2 3 VEJKANT Kørevej Ubefæstet Synlig 1 2 3 PARKERING 2 3 VEJKANT Indkørselsvej Befæstet Synlig 2 3 FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.2


VEJKANT Indkørselsvej Ubefæstet Synlig 2 3 VEJKANT Internvej Befæstet Synlig 2 3 VEJKANT Internvej Ubefæstet Synlig 2 3 VEJKANT Cykelsti Befæstet Synlig 3 VEJKANT Hovedsti Befæstet Synlig 1 2 3 VEJKANT Hovedsti Ubefæstet Synlig 2 3 VEJKANT Anden vej Alle overflader Synlig 3 VEJKANT Vej, diverse Alle overflader Synlig 3 VEJKANT Sti, diverse Alle overflader Synlig 3 VEJKANT Alle typer Alle overflader Usynlig 2 3 Registreringsregler: A Når veje, parkering og stier i ovennævnte prioriteringsrækkefølge støder til hinanden eller krydser hinanden gælder den hovedregel, at det højest prioriterede objekt føres ubrudt igennem. Det vil sige, at objekter fra den højest prioriterede objekt registreres kontinuert igennem uden ophold. Tilsvarende gælder det, at et lavere prioriteret objekt stopper ved tilslutning til et højere prioriteret objekt. Dog prioriteres PARKERING og VEJKANT-Kørevej ens, når deres grad af befæstelse er ens. Se også regel C. B Ved tilstødende ens prioriterede objekter gælder det, at der registreres igennem ved fysisk kant. C Et højere prioriteret objekt ikke registreres igennem, såfremt: et tilstødende objekt til et højere prioriteret objekt har ens værdi for OVERFLADE_VEJKANT og at der heller ikke er en fysisk kant. Formålet er, at f.eks. tilstødende asfalterede veje af kartografiske grunde kan fremstå som ubrudte sammenhængende veje. D Et lavere prioriteret objekt registreres også igennem, såfremt: Et objekt med OVERFLADE_VEJKANT=Befæstet i niveau fører hen over et objekt med OVERFLADE_VEJKANT=Ubefæstet, Det ubefæstede objekt har en højere prioritet end det befæstede Herved vil de to veje/stiers afgrænsende linjer krydse hinanden. Formålet er, at markante belægningsforskelle vises, f.eks. hvor en asfalteret cykelsti passerer en ubefæstet vej. I dette tilfælde registreres både den ubefæstede vej og den befæstede cykelsti igennem. E En tilstødende vej/sti føres altid helt ud til den højst prioriterede vej/sti, også inkl. en eventuel hjørneafrunding, dvs. helt ud til tangentpunktet. F VEJKANT registrering foretages ikke fotogrammetrisk under andre objekter, for eksempel ved passage under broer, i tunneller, under levende hegn, under tagudhæng eller lignende fra luften usynlige steder. Vej/sti-forekomster beliggende sådanne steder kan registreres administrativt med attributten SYNLIG_VEJKANT=Usynlig. FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.3


Følgende gælder for objekter med TYPE=Kørevej og OVERFLADE_VEJKANT=Befæstet: VEJKANT registreres ved belægningskant dvs. typisk kantsten i byområder og typisk asfaltkant i landområder. Malet kørebanekant anvendes ikke til afgrænsning. Buslomme, parkering, cykelsti og nødspor medregnes i færdselsarealet, såfremt disse alene er afgrænset fra kørebanen ved afstribning. Helle med en længde > 100 meter, midterrabat, samt indercirkel i rundkørsel registreres. Kortere midterrabatter kan dog også registreres som VEJKANT, hvis de indgår i en helhed med andre midterrabatter i vejen. Deciderede fodgængerheller i vejkryds er dog altid HELLE. Såfremt cykelsti/fodgængerfelt er anlagt "igennem" en midterrabat, registres objektet ind langs cykelsti/fodgængerfelt - kanten. Såfremt cykelsti/fodgængerfelt er anlagt "henover" en midterrabat, registreres objektet forbi uden afbrydelse. Ved chikane registreres objektet altid ubrudt igennem ved færdselsarealets tænkte eller faktiske forlængelse bag ved chikanen. Der kan registreres en linje uden at der er en synlig afgrænsning i marken. Dette gælder f.eks. følgende situationer: Hvor en tilstødende vej registreres henover fortov/cykelsti for at lukke til den større vej. Hvor et færdselsareal lukkes henover cykelsti ved ende af cykelsti Hvor et færdselsareal lukkes henover en befæstet overkørsel (på landeveje) Hvor en midterrabat brydes af en fodgængerovergang/cykelsti. Gennemkørsel for udrykningskøretøj i midterrabat på motorvej registreres som en del af kørebanekanten. Befæstet adgangsvej med en længde > 20 meter førende til PARKERING. Parkeringsbåse langs en vej er ikke PARKERING, men VEJKANT Følgende gælder for objekter med TYPE=Kørevej og OVERFLADE_VEJKANT=Ubefæstet: VEJKANT med disse attributter anvendes især til registrering af: Grusvej i sommerhusområde Markvej, der tjener som adgangsvej til mere end én ejendom Markvej, der tjener som forbindelsesvej mellem landbrugsejendomme eller offentlige veje. Ubefæstet adgangsvej med en længde > 20 meter førende til PARKERING. Ubefæstet vej inde i en SKOV registreres ikke som TYPE=Kørevej. Følgende gælder for objekter med TYPE=Indkørselsvej: FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.4


VEJKANT registreres ved yderste belægningskant på befæstet eller ubefæstet vej, der skønnes at tjene som adgangsvej til én enkelt ejendom. Ved en landbrugsejendom registreres den primære adgangsvej som VEJKANT med TYPE=Indkørselsvej ind til gårdspladsen/ bygningerne. Den primære adgangsvej er den vej, der forbinder ejendommen med den vej, hvortil dens adresse hører. Kun vej med en længde > 20 meter registreres. Følgende gælder for objekter med TYPE=Internvej og OVERFLADE_VEJKANT=Befæstet: VEJKANT registreres ved yderste belægningskant på befæstet vej, der er en intern vej på ejendomme. Følgende forekomster registreres: Vej med en længde > 20 meter på internt areal ved boligblok, institution, industrigrund, lufthavn, landbrugsejendom, kirkegård og lignende. Plads alene til brug for kollektiv trafik. Befæstet vej i kolonihaveområder. Internt på industrigrund registreres kun intern vej, der opfylder følgende betingelser: adgangsvej til/fra den offentlige vej parkering til ansatte og gæster større, tydelige vej til kørsel internt på området ikke er oplagsplads for materialer mv. Men ikke: Adgangsvej med en længde < 20 meter til parkeringsareal. Disse medgår i PARKERING. Vej på parcelhusgrund i byområder. Vej i kolonihaveområde, hvor vejens afgrænsning falder sammen med HEGN. Følgende gælder for objekter med TYPE=Internvej og OVERFLADE_VEJKANT=Ubefæstet: VEJKANT registreres ved yderste belægningskant på ubefæstet vej, der er en intern vej på ejendomme. Registreres kun såfremt den er af permanent karakter. Der registreres således ikke jordvej på byggeplads. VEJKANT registreres ved: Ubefæstet vej med en længde > 20 meter på internt areal, f.eks. landbrugsejendom, park, kirkegård, kolonihaveområde og industrigrund. Internt på industrigrund registreres kun intern vej, der opfylder følgende betingelser: adgangsvejen til/fra den offentlige vej parkering til ansatte og gæster større, tydelig vej til kørsel internt på området ikke er oplagsplads for materialer mv. Men ikke: Adgangsvej med en længde < 20 meter til parkeringsareal. Disse registreres som PARKERING. Vej på parcelhusgrund. FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.5


Vej i kolonihaveområde, hvor vejens afgrænsning falder sammen med HEGN. Mark- og skovveje Følgende gælder for objekter med TYPE=Anden vej: VEJKANT registreres ved yderste belægningskant på befæstet eller ubefæstet vej, der udgør de helt små, permanente veje som f.eks. markvej, skovvej eller lignende, der ikke er den eneste adgangsvej til en adresse. Kun vej med en længde > 20 meter registreres. Der registreres blind vej med en længde > 300 meter samt vej med en længde > 50 meter, der fører til et andet FOT-objekt. Ved en landbrugsejendom registreres den primære adgangsvej som VEJKANT med TYPE=Indkørselsvej ind til gårdspladsen/ bygningerne. Den primære adgangsvej er den vej, der forbinder ejendommen med den vej, hvortil dens adresse hører. Veje længere ind på ejendommen eller andre adgangsveje er Anden vej. Der ikke registreres sprøjtespor og andre hjulspor, som kun benyttes ved sæsonarbejde nogle få gange om året. Følgende gælder for objekter med TYPE=Cykelsti og OVERFLADE_VEJKANT=Befæstet: VEJKANT TYPE=Cykelsti kan ikke have OVERFLADE_VEJKANT=Ubefæstet. VEJKANT registreres ved belagt cykelsti langs vejanlæg. Som dette objekt registreres kun cykelstiafgrænsningen cykelsti/rabat og cykelsti/fortov. Afgrænsningen kørebane/cykelsti registreres som TYPE=Kørevej eller TYPE =Internvej idet KØREVEJ og INTERNEVEJ har højere prioritet. De fleste cykelstier i byområder vil således blive registreret med en enkelt linje, med mindre der forekommer en skillerabat mellem kørebanens og cykelstiens arealer. CYKELSTI registreres ikke, såfremt den alene er afgrænset ved afstribning. CYKELSTI føres kun hen over sideveje, såfremt der er belægningsskift eller en fysisk kant. Følgende gælder for objekter med TYPE=Hovedsti VEJKANT registreres ved gennemgående sti i eget tracé, herunder overordnede sti, der tjener som fordelingsnet for mindre sidestier. VEJKANT registreres ved yderste begrænsningslinjer af sti med flere funktioner. Hvor dette sti-sæt er adskilt af en midterrabat, registreres også afgrænsningen mod midterrabatten. FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.6


VEJKANT registreres altid med 2 linjer, med mindre en eller begge sider erstattes af VEJKANT med TYPE=Kørevej. Intern sti i grønt område, park og lignende registreres som Sti, diverse. Registreres ubrudt henover objekter med TYPE= Sti, diverse, uanset om der er en synlig afgrænsning eller ej. Sti, der fører fra parkeringsplads, vendeplads eller stikvej til den omkringliggende eller nærliggende bebyggelse, er ikke Hovedsti men Sti, diverse. Sti, der fører ind og ud af KIRKEGÅRD, samt store fordelingsstier på meget store kirkegårde er Hovedsti. Stier rundt om de enkelte grave internt på KIRKEGÅRD registreres ikke. Hvor der er tvivl om at en sti skal registreres som Cykelsti eller Hovedsti, er der her en hjælp til at afgøre, hvilken TYPE, der skal bruges. Hvis et kriterium ikke har afklaret tvivlen, fortsættes til næste kriterium: 1. Stiens øvrige forløb Kik på det øvrige forløb af stien. Hvor kun kortere strækninger afviger fra stiens generelle forløb, anvendes samme objekttype som det generelle forløb. Hvis afvigelsen er af længerevarende karakter, gives stien en anden objekttype, startende der, hvor afvigelsen starter. 2. Ensrettethed Hovedsti er normalt dobbeltrettet, mens Cykelsti er ensrettet. 3. Forløb af tracé Hovedsti forløber normalt i eget tracé, mens Cykelsti løber i samme tracé som vejen. Sti, der føres over eller under en vej, vil ofte være Hovedsti. 4. Afstand til kørevej Hovedsti forløber ikke langs en vej, mens Cykelsti forløber langs en vej op til 2 meter væk fra vejsiden. Hovedsti vil normalt også blive anvendt som cykelsti. Følgende gælder for objekter med TYPE=Vej, diverse: VEJKANT med TYPE=Vej, diverse registreres supplerende linjer i forbindelse med vejanlæg og plads som f.eks. fortov og markoverkørsler. I arealet mellem bygninger/hegn og kørebanen registreres én linje når: (se næste figur) FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.7


Hvor der kan vælges mellem 2 eller flere fortovslinjer, skal kun linjen længst væk fra kørebanen registreres. Følgende gælder for objekter med TYPE=Sti, diverse: VEJKANT med TYPE=Sti, diverse registreres ved: Intern sti (anlagt sti eller sti med belysning (i form af MAST)) i grønt område, park og indgang fra vej til bygning registreres. Desuden registreres lignende markant sti, der udgør forbindelsen til HOVEDSTI, Der registreres ikke STI, DIVERSE på parcelhusgrund. Sti ind og ud af grønt område, park og lignende er ikke Sti, diverse men Hovedsti. Objekter beliggende tættere på HEGN end 1 meter registreres ikke. Sti med en bredde < 1 meter registreres ikke med VEJKANT. Samspil mellem VEJKANT og VEJMIDTE Objekttyperne VEJMIDTE og VEJKANT arbejder sammen således, at værdierne for VEJMIDTE- Vejklasse og VEJKANT-Type har, når de bege forekommer i et område, indflydelse på hinanden, som det ses af nedenstående skema: VEJMIDTE VEJKANT Vejklasse Type Trafikvej-Gennemfart Kørevej Trafikvej-Fordeling Kørevej Lokalvej Kørevej Lokalvej-Primær Kørevej Lokalvej-Sekundær Kørevej Lokalvej-Tertiær Kørevej Indkørselsvej Indkørselsvej Anden vej Anden vej Internvej Vej, diverse Hovedsti Hovedsti eller Cykelsti Cykelsti langs vej Cykelsti Sti, diverse Sti, diverse Ikke tildelt har for begge objekttyper ingen indflydelse på den anden objekttypes attributværdier. FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.8


Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende attributter og værdier registreres: TYPE VÆRDI BETYDNING Kørevej Færdselsareal på vej, bro, sti eller plads som skønnes at være åben for almindelig færdsel samt adgangsvej til mere end én ejendom. Indkørselsvej Kanten af en vej, der er adgangsvej til en enkelt adgangsadresse. Internvej Færdselsareal inde på en ejendom. Anden vej Helt små veje, der ikke betjener adgangsadresser f.eks. markveje eller skovveje. Vej, diverse Supplerende afgrænsninger til veje. Cykelsti Færdselsareal til brug for cykler. Grænser op til Kørevej/Internvej. Hovedsti Færdselsareal i form af gennemgående sti i eget tracé, herunder overordnet sti, der tjener til fordelingsnet for mindre sidestier Sti, diverse Interne, mindre stier. OVERFLADE_VEJKANT VÆRDI BETYDNING Befæstet Befæstet dvs. overfladen er belagt med et hårdt materiale i form af asfalt, beton, brosten, fliser eller lignende. Ubefæstet Ubefæstet dvs. overfladen er grus, sand, jord eller lignende. SYNLIG_VEJKANT Altid 1 Eksempler VEJKANT og dobbelte stier. Hvor en dobbelt sti er adskilt af en midterabat, laves dobbelte VEJKANT-Sti og dobbelte VEJMIDTE- Sti FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.9


SORT=VEJKANT-Hovedsti LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.10


Men ikke de to næste situationer, da stierne ikke er adskilt af en rabat. FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.11


SORT=VEJKANT-Kørevej RØD=VEJKANT-Hovedsti LYSEBLÅ=VEJKANT-Sti, diverse PINK=PARKERING og HELLE GUL=VEJKANT-Cykelsti GRØN=Brugsgrænse Hvor der er en fysisk kant, registreres VEJKANT igennem ved denne kant. FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.12


RØD=VEJKANT-Hovedsti GRØN=KIRKEGÅRD ORANGE=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti PINK=PARKERING FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.13


RØD=VEJKANT-Hovedsti LYSEBLÅ=VEJKANT-Sti, diverse PINK=PARKERING FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.14


FOT 4.0.1 20091022 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.15


HELLE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK HELLE Linje - 3 Objektdefinition Afgrænsning af et område fri fra kørende trafik. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Repræsentation Omrids af helleanlæg i forbindelse med kryds, fodgængerovergange og lignende. Kote ved terræn. Nykortlægning Registreres ved afgrænsning. Kote ved terræn. HELLE registreres kun såfremt der er belægningsskift eller en fysisk kant. HELLE registreres kun på veje afgrænset med VEJKANT. Ansvar Ophav Såfremt cykelsti/fodgængerovergang er anlagt "igennem" et helleanlæg, registreres flere HELLE. Såfremt cykelsti/fodgængerovergang er anlagt "henover" et helleanlæg, registreres hellen som én HELLE. Indercirkel i rundkørsler registreres som VEJKANT eller CHIKANE. HELLE har kørende 4-hjulet trafik på begge sider. Hvis der på den ene side af et trafik-skille-område kun forekommer 2-hjulet trafik, er området ikke HELLE men CHIKANE. HELLE med en længde > 100 meter er ikke HELLE men VEJKANT. Dog skal der ved en strækning, hvor trafikadskillelse veksler mellem HELLE og VEJKANT vælges den samme objekttype for disse forekomster således, at en vejens udtryk udgør en helhed. FOT 4.0.1 20091022 3.3.5 TRAFIK-HELLE 3.3.5.1


Eksempler LILLA=HELLE SORT=VEJKANT-Kørevej LYSEBLÅ=VEJKANT-Hovedsti FORKERT Hvor den samme forekomst i naturen hele tiden skifter objekttype kun afhængig af en meget lille længdeforskel. RIGTIGT Bemærk den lille HELLE øverst i billedet. Dette er stadig en HELLE, da den ikke indgår i den forvirrende vekslevirkning mellem VEJMIDTE og HELLE. FOT 4.0.1 20091022 3.3.5 TRAFIK-HELLE 3.3.5.2


FOT 4.0.1 20091022 3.3.5 TRAFIK-HELLE 3.3.5.3


CHIKANE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK CHIKANE Linje - 3 Objektdefinition Afgrænsning af hastighedsdæmpende indretning for kørende trafik. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation Omrids af hastighedsdæmpende indretning beliggende helt eller delvis indenfor vejens afgrænsning. Kote ved terræn. Nykortlægning Omrids af hastighedsdæmpende indretning beliggende helt eller delvis indenfor vejens afgrænsning i form af VEJKANT. Kote ved terræn. Registreres som samtlige enkeltdele af trafikdæmpende foranstaltning f.eks. blomsterkummer, bede, indsnævringer, bussluser, "byporte", niveauskift og lignende. Registreres ved kantsten, afgrænsning af "bump" eller lignende, der afgrænser vejens brugsareal. Indercirkel af rundkørsel, som alene er markeret ved belægningsskift, registreres som CHIKANE. Ved CHIKANE registreres VEJKANT altid ubrudt igennem ved kørebanekantens tænkte eller faktiske forlængelse bag ved chikanen. CHIKANE registreres ikke ved brosten/flisebelægninger ved vejudmundinger eller spærringer for biler mod at køre ind på stier. Indretning alene med akustisk eller visuel varsling (bemaling på vejen) er ikke CHIKANE. Registreres ikke internt på industrigrunde. Eksempler PINK-STIPLET=CHIKANE SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE FOT 4.0.1 20091022 3.3.6 TRAFIK-CHIKANE 3.3.6.1


FOT 4.0.1 20091022 3.3.6 TRAFIK-CHIKANE 3.3.6.2


TRAFIKHEGN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK TRAFIKHEGN Linje - 3 Objektdefinition Barriere til hindring af trafikulykker. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet TRAFIKHEGNSTYPE [1..1] Tekst Stål Beton Kabel Trådflet Ikke tildelt Ukendt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik TRAFIKHEGNSTYPE angives med én af de anførte værdier: VÆRDI BETYDNING Stål Barriere i form af vandret monterede stålbjælker. Beton Barriere i form af vandret monterede betonbjælker. Nej Vej- bestyrelse Kabel Kraftigt trådhegn i form af vandret udspændte stålwirer. Trådflet Flettet ståltrådshegn. Ikke tildelt Hegnstype er ikke tildelt. Ukendt Typen er ikke kendt. Repræsentation Autoværn eller trådhegn ved vejanlæg. Ansvar Ophav Nykortlægning Autoværn registreres ved "forkant" af selve barrieren ind mod vejarealet. Kote ved top. Trådhegn registreres ved midte. Kote ved top. Ved trådhegn forstås hegn opsat i midterrabatter eller langs vejen for at forhindre fodgængere at passere vejen disse steder. Flettede trådhegn til tilbageholdelse af dyr er HEGN. Fotogrammetriske begrænsninger FOT 4.0.1 20091022 3.3.7 TRAFIK-TRAFIKEHEGN 3.3.7.1


I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier TRAFIKHEGNSTYPE [1..1] Tekst Stål Beton Kabel Trådflet TRAFIKHEGNSTYPE angives med én af de anførte værdier: VÆRDI BETYDNING Stål Barriere i form af vandret monterede stålbjælker. Beton Barriere i form af vandret monterede betonbjælker. Kabel Kraftigt trådhegn i form af vandret udspændte stålwirer. Trådflet Flettet ståltrådshegn. Eksempler RØD=TRAFIKHEGN SORT=VEJMIDTE-Vej LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti FOT 4.0.1 20091022 3.3.7 TRAFIK-TRAFIKEHEGN 3.3.7.2


STANDSNINGSSTED Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK STANDSNINGSSTED Punkt - 1 2 3 Objektdefinition Af- og påstigningssted for skinnebåret persontransport. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet NAVN [1:1] Tekst Navn på station eller EJER_STANDSNINGSST ED Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Nej BDK trinbræt. KMS [1:1] Tekst Navn på ejer af station eller trinbræt. Nej Trafikstyrelsen NAVN Angives med den værdi, der findes i Banedanmarks data eller hvor disse ikke findes, ud fra TOP10DK. Hvis ingen værdi kan findes, anvendes: Ikke tildelt. EJER Angives med den værdi, der findes i Banedanmarks data, Hvis ingen findes, anvendes: Ikke tildelt. Repræsentation Markering af hvor af- og påstigning for skinnebåret persontransport er mulig. Kote ved terræn. Nykortlægning Registreres som et punkt på JERNBANE ved laveste spornummer ud for midte af nærmeste perron. Kote ved terræn. Eksempler SORT-PUNKT=Knude LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Stiforbindelse GRØN=VEJMIDTE-Sti RØD-LINJE=JERNBANE RØD-PUNKT=STANDSNINGSSTED FOT 4.0.1 20091022 3.3.8 TRAFIK-STANDSNINGSSTED 3.3.8.1


FOT 4.0.1 20091022 3.3.8 TRAFIK-STANDSNINGSSTED 3.3.8.2


3.4 TEKNIK TEKNISK_AREAL STARTBANE KIRKEGÅRD BASSIN TELEMASTEFUNDAMENT HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT HØJSPÆNDINGSLEDNIG BYGVÆRK ANLÆG_DIVERSE HØFDE PARKERING SKORSTEN TELEMAST VINDMØLLE MAST NEDLØBSRIST BRØNDDÆKSEL STATUE_STEN INSTALLATIONSSKAB FOT 4.0.1 20091022 3.4 TEKNIK 3.4.1


TEKNISK_AREAL Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK TEKNISK_AREAL Flade 500 m 2 1 2 3 Objektdefinition Et areal med tekniske funktioner og/eller indretninger som f.eks. militært anlæg, rensningsanlæg, vindmøllepark eller lufthavn. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik AREALTYPE [1..1] Tekst Militært anlæg Sportsanlæg Vandværk Vandrensningsanlæg Affaldsanlæg Genbrugsplads Materielgård Energiforsyningsanlæg Vindmøllepark Togstation/rangéranlæg Lufthavn Parkeringsanlæg Ikke tildelt Ukendt AREALTYPE Typen af TEKNISK_AREAL angives med én af de anførte værdier Nej KOM Ansvar Ophav Repræsentation Omrids af yderste afgrænsning af område, hvori der findes tekniske indretninger. Kote ved terræn. Nykortlægning Omrids af yderste afgrænsning af område hvori der findes tekniske indretninger. Kote ved terræn. Området kan afgrænses af hegn, dige, bevoksning, bebyggelse, brugsgrænse og lignende. Al relevant topografi inden for området som f.eks. de bygninger, tekniske anlæg, oplags- og parkeringspladser samt øvrige arealer, der naturligt hører med til området, registreres. Følgende særlige forhold gælder: Militært anlæg: Omrids af bygninger, plæner, paradepladser, garager, oplagspladser, parkeringspladser, træningsbaner mv. der umiddelbart er knyttet til kasernen. Samt omrids af øvelsesterræner, radarstationer, antenneanlæg mv. Sportsanlæg: FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.1


Omrids af sportsanlæg der f.eks. indeholder stadion, bygninger, tilskuerfaciliteter og baner (bold-, løbe-, kaste-, skyde-, svømme-, golf-, ride-, motor- mv.) Sportsanlæg omfatter bl.a. Idrætsanlæg ved skoler medtages Fritliggende sportshal ved en skole. Hvis hallen er sammenbygget med øvrige skolebygninger, indgår den ikke i området. Tilhørende parkeringsanlæg indgår ikke De enkelte indretninger inde på arealet registreres ikke som TEKNISK_AREAL. Mindstestørrelsen er 2.500 m 2 for motorbaner dog 10.000 m 2 . Vandværk: Omrids af vand-indvindings og/eller -behandlingsanlæg inkl. bygninger, plæner, oplagspladser, parkeringspladser mv. Vandrensningsanlæg: Omrids af rensningsanlæg, nedsivningsanlæg og pumpestationer inkl. bygninger, bassiner, tanke, oplagsplaser, parkeringspladser mv. Affaldsanlæg: Omrids af losseplads og forbrændingsanlæg med tilhørende bygninger, skorstene, oplagspladser, tanke, parkeringspladser mv. Genbrugsplads: Omrids af genbrugsplads inkl. bygninger, tekniske indretninger, parkeringsplads mv. Materielgård: Omrids af plads til opbevaring af f.eks. maskinpark, skilteafmærkning, vejsalt og lignede inkl. bygninger og parkeringspladser. Energiforsyningsanlæg: Omrids af område med kraftværk, varmeværk, transformatoranlæg, gasregulatorstation eller solfangeranlæg inkl. tilhørende bygninger, kullagre, askelagre, olietanke, oplagspladser, parkeringsanlæg, garager mv. Vindmøllepark: Ved 10 VINDMØLLER eller mere, som står samlet, registreres TEKNISK_AREAL. Hvis der ikke kan erkendes en fysisk grænse for området, snappes TEKNISK_AREAL til de yderste vindmøller. Hvis møllerne står på én ret linje, snappes til første og sidste mølle og der registreres en skønsmæssig linje parallelt med møllerne i en afstand af minimum 1 meter fra den første linje, hvorefter området lukkes. Togstation/rangéranlæg: Omrids af område beregnet for jernbanetrafik i forbindelse med station eller rangéranlæg. Tilhørende bygninger, oplagspladser og ikke offentligt tilgængelige parkeringspladser indgår i området. Lufthavn: Omrids af område tilknyttet en lufthavn. Inkl. terminaler, bygninger, tankanlæg, startbaner, rulleveje, standpladser, flyserviceområder, hangarer, kontroltårne, fragthaller, ikke offentligt tilgængelige parkeringspladser og øvrige relevante indretninger indgår i området. Parkeringsanlæg: NB: Forekommer kun indenfor OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=1. FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.2


Omrids af egentligt parkeringsområde til parkering af biler, busser, lastbiler, anhængere, oplagsplads for lystbåde mm. Mindstestørrelse 2.500 m 2 . Flere mindre områder ved siden af hinanden overskåret af VEJMIDTE medtages dog, hvis de tilsammen er over mindstemålet. Mindstestørrelsen for parkeringsområder indenfor TEKNISK_AREAL (med anden værdi for AREALTYPE end Parkeringsanlæg) er dog 10.000 m 2 . Ikke tildelt: Anvendes når AREALTYPE ikke er tildelt. Ukendt: Anvendes når AREALTYPE er ukendt. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier AREALTYPE [1..1] Tekst Militært anlæg Sportsanlæg Energiforsyningsanlæg Vindmøllepark Togstation/rangéranlæg Lufthavn Parkeringsanlæg Ukendt Eksempler Militært anlæg GUL=TEKNISK_AREAL_Militært anlæg Sportsanlæg GUL=TEKNISK_AREAL-Sportsænlæg FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.3


RØD=BYGNING GRØN-STIPLET=HEGN-Ikke tildelt GRØN=SKOV SORT=VEJMIDTE-Sti Energiforsynigsanlæg GUL-STIPLET=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg RØD=BYGNING GRØN-STIPLET=HEGN-Levende RØD-STIPLET=HEGN-Tråd FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.4


RØD-STIPLET-FED=HØJSPÆNDINGSLEDNING GUL-STIPLET=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg RØD=BYGNING-Bygning RØD-STIPLET=HEGN-Tråd LYSEGRØN=BYGNING-Tank/Silo GRØN=SKOV PINK=BYGVÆRK SORT=VEJKANT BLÅ-CIRKEL=SKORSTEN FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.5


GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsyningsanlæg RØD-STIPLET=HEGN-Tråd RØDT-KRYDS=TELEMAST BLÅ=VANDLØBSMIDTE 0-2,5 GRØN-LINJE=HEGN-Levende GRØN-FLADE=SKOV PINK=BYGVÆRK Vindmøllepark GUL=TEKNISK_AREAL-Vindmøllepark FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.6


Togstation/Rangéranlæg GUL=TEKNISK_AREAL-Togstation/Rangéranlæg Lufthavn GUL=TEKNISK_AREAL-Lufthavn FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.7


Parkeringsanlæg GUL=TEKNISK_AREAL-Parkeringsanlæg RØD=BYGNING GRØN=HEGN-Levende SORT=VEJMIDTE FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.8


Ukendt GUL=TEKNISK_AREAL-Ukendt FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.9


GUL=TEKNISK_AREAL-Ukendt RØD=BYGNING-Bygning LILLA=BYGNING-Tank/Silo SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE-Indkørselsvej GRØN=BYGVÆRK GRØN-FLADE=SKOV BLÅ=BASSIN FOT 4.0.1 20091022 3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL 3.4.1.10


STARTBANE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK STARTBANE Flade 1000 m 2 1 2 3 Objektdefinition Et markeret område til brug for flys start og landing. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik BANETYPE [1..1] Tekst Start_Landing Taxivej Plads Ikke tildelt Ukendt Ansvar Ophav Nej KMS Fotogrammetrisk registrering BANETYPE VÆRDI BETYDNING Start_Landing Lufthavnsområde hvorpå fly lander eller hvorfra fly starter. Taxivej Lufthavnsområde der fortrinsvis bruges som veje for fly. Plads Lufthavnsområde hvor fly optagter/afsætter passagerer eller gods, flyparkeringsområde samt flyserviceområde af enhver art. Ikke tildelt Værdi er ikke tildelt. Ukendt Værdi er ukendt. Repræsentation Omrids af yderste afgrænsning af område beregnet for flytrafik. Kote ved terræn. Nykortlægning Omrids af yderste afgrænsning af et område beregnet for manøvrering af luftfartøjer. Kote ved terræn. Registreres som omrids af færdselsareal med grus, græs eller fast belægning til brug for flytrafik. Fastvinget eller helikopter. Området omfatter start- og landingsbane, taxivej for fly internt på lufthavnsområde samt plads af enhver art til brug for luftfartøj. Omridset registreres, hvor den faste belægning ophører eller hvor der skiftes værdi for attributten Banetype. For ikke faste belægninger: overgangen fra grus til græs eller markeringer med hvide sten i græsbelægninger. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: FOT 4.0.1 20091022 3.4.2 TEKNIK-STARTBANE 3.4.2.1


Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier BANETYPE [1..1] Tekst Start_Landing Taxivej Plads BANETYPE VÆRDI BETYDNING Start_Landing Lufthavnsområde hvorpå fly lander eller hvorfra fly starter. Taxivej Lufthavnsområde der fortrinsvis bruges som veje for fly. Plads Lufthavnsområde hvor fly optagter/afsætter passagerer eller gods, flyparkeringsområde samt flyserviceområde af enhver art. Eksempler RØD=STARTBANE-Start_Landing GRØN=STARTBANE-Taxivej BLÅ=STARTBANE-Plads FOT 4.0.1 20091022 3.4.2 TEKNIK-STARTBANE 3.4.2.2


FOT 4.0.1 20091022 3.4.2 TEKNIK-STARTBANE 3.4.2.3


ORANGE=VEJMIDTE FOT 4.0.1 20091022 3.4.2 TEKNIK-STARTBANE 3.4.2.4


FOT 4.0.1 20091022 3.4.2 TEKNIK-STARTBANE 3.4.2.5


KIRKEGÅRD Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK KIRKEGÅRD Flade 500 m 2 1 2 3 Objektdefinition Et område til brug for begravelser. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Repræsentation Omrids af yderste afgrænsning af område. Kote ved terræn. Ansvar Ophav Nykortlægning Omrids af yderste afgrænsning af et område beregnet for begravelser. Kote ved terræn. Registreres ved samlet yderkant af afgrænsning primært i form af kirkegårdsmur men også dige, levende hegn, brugsgrænse og lignende kan indgå. Fladen lukkes skønsmæssigt hen over indgangsport og lignede huller i afgrænsningen. Området indeholder både egentlige gravfelter og områder af park- eller havelignende karakter, der tydeligt indgår i området. Al relevant topografi inden for området som f.eks. kirke, kapel, graverkontor, toiletbygning, materielskur, træ, hegn, allé, store veje og stier registreres. Forekomster i form af parkeringsplads for kirkegængere, præstegård, menighedshus eller lignende beliggende umiddelbart opad men udenfor kirkegårdsmuren medtages ikke i området. Veje og store stier medtages kun, hvis de fører ind eller ud af området. Se nærmere under VEJMIDTE og VEJKANT. Eksempler SORT=VEJKANT-Kørevej RØD=VEJKANT-Hovedsti GRØN=KIRKEGÅRD ORANGE=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti PINK=PARKERING FOT 4.0.1 20091022 3.4.3 TEKNIK-KIRKEGÅRD 3.4.3.1


FOT 4.0.1 20091022 3.4.3 TEKNIK-KIRKEGÅRD 3.4.3.2


FOT 4.0.1 20091022 3.4.3 TEKNIK-KIRKEGÅRD 3.4.3.3


FOT 4.0.1 20091022 3.4.3 TEKNIK-KIRKEGÅRD 3.4.3.4


FOT 4.0.1 20091022 3.4.3 TEKNIK-KIRKEGÅRD 3.4.3.5


BASSIN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK BASSIN Flade 25 m 2 1 2 3 Objektdefinition Åbent beholder nedgravet i eller over jorden til opbevaring af væske. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik BASSINTYPE [1..1] Tekst Rensningsanlæg Overløbsbassin Svømmebassin Ikke tildelt Andet Ukendt BASSINTYPE Typen af bassinet angives med én af de anførte værdier Nej KOM Ansvar Ophav Repræsentation Omrids af yderste kant af bassin ved rensningsanlæg, svømmebassin ved sportsanlæg/sommerland eller lignende. Kote ved top. Nykortlægning Omrids af yderste kant af bassin ved rensningsanlæg, overløbsbassin til opsamling af kloakvand, friluftssvømmebassin ved sportsanlæg/sommerland eller lignende. Kote ved top. Registreres ikke i parcelhushaver. Inden for områder omfattet af OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=1 gælder desuden følgende regler: Ligger flere BASSIN med en indbyrdes afstand < 1 meter, registreres disse som ét BASSIN. Ligger flere BASSINER, som er under mindstestørrelsen, med en indbyrdes afstand < 1 meter, registreres disse som ét BASSIN. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier BASSINTYPE [1..1] Tekst Rensningsanlæg Svømmebassin Andet Ukendt FOT 4.0.1 20091022 3.4.4 TEKNIK-BASSIN 3.4.4.1


Eksempler BLÅ=BASSIN-Rensningsanlæg GUL=TEKNSIK_AREAL-Ukendt RØD=BYGNING-Bygning LILLA=BYGNING-Tank/Silo SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE GRØN=BYGVÆRK GRØN-FLADE=SKOV BLÅ=BASSIN-Svømmebassin RØD=BYGNING SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE PINK=PARKERING GRØN-FLADE=SKOV FOT 4.0.1 20091022 3.4.4 TEKNIK-BASSIN 3.4.4.2


FOT 4.0.1 20091022 3.4.4 TEKNIK-BASSIN 3.4.4.3


TELEMASTEFUNDAMENT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK TELEMASTEFUNDAMENT Flade 1 m. 3 Objektdefinition Betonfundament for en TELEMAST. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Repræsentation Omrids af de enkelte fundamenter for en telemast. Kote ved terræn. Ansvar Ophav Nykortlægning Registreres ved omrids af hver enkelt fundament, der bærer eller afstiver en TELEMAST. Kote ved terræn. Kun fundamenter med en diagonal > 1 meter registreres. Eksempler RØD=TELEMASTEFUNDAMENT FOT 4.0.1 20091022 3.4.5 TEKNIK-TELEMASTEFUNDAMENT 3.4.5.1


FOT 4.0.1 20091022 3.4.5 TEKNIK-TELEMASTEFUNDAMENT 3.4.5.2


HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT Flade 1 m. 3 Objektdefinition Betonfundament for en højspændingsmast. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Repræsentation Omrids af de enkelte fundamenter for en højspændingsmast. Kote ved terræn. Ansvar Ophav Nykortlægning Registreres ved omrids af hver enkelt fundament, der bærer eller afstiver en højspændingsmast. Kote ved terræn. Kun fundamenter med en diagonal > 1 meter registreres. Eksempler RØD=HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT RØD-STIPLET=HØJSPÆNDINGSLEDNING FOT 4.0.1 20091022 3.4.6 TEKNIK- HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT 3.4.6.1


HØJSPÆNDINGSLEDNING Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK HØJSPÆNDINGSLEDNING Linje - 1 2 3 Objektdefinition Tracé for højspændingsledning ophængt på stål- eller parvise træmaster. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet SPÆNDING [1..1] Tekst 10 kV 50 kV Ikke tildelt Ukendt SPÆNDING Ud fra elselskabernes opgivelser: 10 kV: 10 - < 50 kV 50 kV: > 50 kV Ikke tildelt: Spændinger ikke tildelt Ukendt: Spændingsstyrken er ukendt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Repræsentation Midte af tracé for korridor af højspændingsledninger. Registreret ved midte af mast. Kote ved top. Forekommer tillige, hvor ledning ender i f.eks. transformator eller bygning. Nykortlægning Registreres ved midte af ledningstracé. Kote ved top af mast. Hvor flere master bærer en galge: skønnet midte af galge. Ansvar Ophav Nej KMS Elselskabernes højspændingskort Registreres med mellempunkter ved hver enkelt mast samt ved endepunkter for tracéet. Registreres inde på transformatorstationer til/fra yderste mast/bygning. Øvrige ledninger internt på transformerstationens område registreres ikke. Fotogrammetrisk begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: FOT 4.0.1 20091022 3.4.7 TEKNIK-HØJSPÆNDINGDSLEDNING 3.4.7.1


Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier SPÆNDING [1..1] Tekst 50 kV Ikke tildelt SPÆNDING: Ud fra elselskabernes opgivelser: 50 kV: > 50 kV. Påsættes i overensstemmelse med TOP10DKs angivelser. Ikke tildelt: Spænding er ikke tildelt. Påsættes alle nyregistrerede objekter. Eksempler GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg RØD=BYGNING GRØN-STIPLET=HEGN-Levende RØD-STIPLET=HEGN-Tråd RØD-STIPLET-FED=HØJSPÆNDINGSLEDNING FOT 4.0.1 20091022 3.4.7 TEKNIK-HØJSPÆNDINGDSLEDNING 3.4.7.2


BYGVÆRK Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK BYGVÆRK Linje 1=25m 2 2,3= 10m 2 1 2 3 Objektdefinition Større konstruktioner, der ikke kan karakteriseres som bygning. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation Kant af bro, pumpestation, støttemur, fundament af statue, stort installationsskab (transformator, gasregulatorstation), springvand, ruin og lignende. Registreret ved midte eller omrids. Kote ved overkant. Nykortlægning Kant af bro, pumpestation, støttemur, fundament af statue, stort installationsskab, springvand, ruin, fundament for bygning under opførelse og lignende. Registreres ved midte eller omrids (hvis bredden er > 2m.). Kote ved overkant. Betonkonstruktion uden vandkontakt i havneområder. Hårde afgrænsninger (=beton, sten, jern eller træ) af vandløb, hvor afgrænsningen ikke kan betegnes som HAVN med Havnetype=Vandløb. Støttemur med en højde> 2 meter registreres som BYGVÆRK. Støttemur registreres som én linje ved murens forkant i top. Lavere støttemur registreres som HEGN. Mur, med en bredde > 1 meter registreres som BYGVÆRK ved murens midte. Kote ved top. Smallere mur registreres som HEGN. Bygning under opførelse registreres som bygværk, hvis kun fundamentet er synligt. Stort installationsskab, pumpeskab og statuefundament med et areal > 2 m 2 medtages når de ligger indenfor OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3. Skema med generelle mindstemål: OMRÅDEPOLYGON OMRÅDETYPE=1 OMRÅDEPOLYGON OMRÅDETYPE=2 Areal 25 m2 10 m2 10 m2 Linje 25 m 10 m 5 m OMRÅDEPOLYGON OMRÅDETYPE=3 FOT 4.0.1 20091022 3.4.8 TEKNIK-BYGVÆRK 3.4.8.1


Ved vejbro dog 5 m 5 m 5 m Eksempler PINK=BYGVÆRK BLÅ=VANDLØBSKANT-Synlig RØD=VANDLØBSKANT-Usynlig PINK=BYGVÆRK GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsyningsanlæg RØD-STIPLET=HEGN-Tråd RØDT-KRYDS=TELEMAST BLÅ=VANDLØBSMIDTE GRØN-LINJE=HEGN-Levende GRØN-FLADE=SKOV GRØN=BYGVÆRK FOT 4.0.1 20091022 3.4.8 TEKNIK-BYGVÆRK 3.4.8.2


GUL=TEKNISK_AREAL-Ukendt RØD=BYGNING-Bygning LILLA=BYGNING-Tank/Silo SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE GRØN-FLADE=SKOV BLÅ=BASSIN BLÅ=VANDKØBSKANT-Synlig RØD=VANDLØBSKANT-Usynlig GRØN=VANDLØBSMIDTE-Synlig RØD-STIPLET=VANDLØBSMIDTE-Usynlig FOT 4.0.1 20091022 3.4.8 TEKNIK-BYGVÆRK 3.4.8.3


ANLÆG_DIVERSE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK ANLÆG_DIVERSE Linje - 3 Objektdefinition Mindre betydende bygværker og anlæg. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation Mindre murværk, dæksler, overfaldsbygværker, fritliggende trapper, små broer og lignende konstruktioner. Fundamenter til kranspor, hvor kransporet er hævet over terræn. Registreret ved yderste kant, kote på toppen af objektet. Forekommer kun indenfor OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3. Nykortlægning Mindre murværk, dæksler, overfaldsbygværker, fritliggende trapper, små broer og lignende konstruktioner. Fundamenter til kranspor, hvor kransporet er hævet over terræn. Registreres ved yderste kant, kote på toppen af objektet. Konstruktioner i luften skal kun vises ved fundament beliggende på terræn. Registreres ikke på landbrugsejendomme eller i parcelhushaver. Eksempler GUL=ANLÆG_DIVERSE RØD=BYGVÆRK SORT=VEJKANT-Sti, diverse BLÅ=SØ FOT 4.0.1 20091022 3.4.9 TEKNIK-ANLÆG_DIVERSE 3.4.9.1


FOT 4.0.1 20091022 3.4.9 TEKNIK-ANLÆG_DIVERSE 3.4.9.2


HØFDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK HØFDE Linje 25 m. 1 2 3 Objektdefinition Bølgebrydende anlæg ud fra eller parallelt med KYST. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation Barriere i form af gærde, pæle, sten, betonklodser eller andet, der bryder bølgers nedbrydende kraft på kysten. Placeret ud fra kysten eller parallelt med denne. Bølgebrydere i forbindelse med havne er registreret som HAVN. Registreret ved midte. Kote ved top. HØFDE med en brede > 2 meter ved vandoverfladen registreret ved omrids ellers ved midte. Nykortlægning Barriere i form af pæle, sten, betonklodser eller andet, der bryder bølgers nedbrydende kraft på kysten. Placeret ud fra kysten eller parallelt med denne. Bølgebrydere i forbindelse med havn registreres som HAVN. Desuden registreres afgrænsende gærder og lignende omkring slikgård til tilbageholdelse af aflejringer i marsk og vadehav. Registreres ved midte. Kote ved top. HØFDE med en bredde > 2 meter ved vandoverfladen registreres som omrids. Smallere HØFDE registreres ved skønnet midte. HØFDE, der starter oppe på land og løber ud i havet, registreres i sin fulde længde som HØFDE. Eksempler RØD-STIPLET=HØFDE RØD=HAVN-Hav GRØN=KYST FOT 4.0.1 20091022 3.4.10 TEKNIK-HØFDE 3.4.10.1


FOT 4.0.1 20091022 3.4.10 TEKNIK-HØFDE 3.4.10.2


FOT 4.0.1 20091022 3.4.10 TEKNIK-HØFDE 3.4.10.3


PARKERING Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK PARKERING Linje 50 m. 2 3 Objektdefinition Omrids af selvstændigt afgrænset parkeringsområde. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation Belægningskant rundt om et selvstændigt parkeringsområde. Indre fordelingsveje og tilkørselsveje kortere end 20 m. til et parkeringsområde indgår i området. Nykortlægning Registrering foretages ved belægningskant. Kote ved terræn. Registrering af PARKERING er et vurderingsspørgsmål med nedenstående punkter som rettesnor: PARKERING registreres i forbindelse med VEJKANT med TYPE=Kørevej, og aldrig i forbindelse med VEJKANT TYPE=Internvej. Til- og frakørselvej kortere end 20 meter til parkeringsområde, registreres som PARKERING. Som PARKERING i forbindelse med VEJKANT med TYPE=Kørevej registreres: Parkeringsområde i tilknytning til større enhed: institution, indkøbscenter, idrætsanlæg, jernbanestation, seværdighed eller lignende Parkeringsområde på torv eller i bycenter Parkeringsområde på taget af en bygning Parkeringsområde i forbindelse med boligblok, rækkehuse eller lignende Selvstændigt afgrænset parkeringsområde, med egen vejadgang til VEJKANT med TYPE=Kørevej men ikke: Parkeringsområde på industri-, parcelhusgrund eller landbrug Parkeringsområde langs vej Buslomme Heller, båsinddeling og lignende indretninger på parkeringsområde registreres også som PARKERING, forudsat at der er en afgrænsning i marken i form af kantsten, beplantning eller lignende. Afstribning og belægningsskift i niveau betragtes ikke som afgrænsning. FOT 4.0.1 20091022 3.4.11 TEKNIK-PARKERING 3.4.11.1


Eksempler SORT=VEJKANT-Kørevej PINK=HELLE GUL=PARKERING SORT=VEJKANT-Kørevej RØD=VEJKANT-Hovedsti GRØN=KIRKEGÅRD ORANGE=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti PINK=PARKERING FOT 4.0.1 20091022 3.4.11 TEKNIK-PARKERING 3.4.11.2


GUL=PARKERING RØD=BYGNING GRØN=VEJKANT BLÅ=VEJMIDTE FOT 4.0.1 20091022 3.4.11 TEKNIK-PARKERING 3.4.11.3


FOT 4.0.1 20091022 3.4.11 TEKNIK-PARKERING 3.4.11.4


SKORSTEN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK SKORSTEN Punkt Højde=10m 1 2 3 Objektdefinition Bygværk i form af et rør til bortledning af røg eller gasser. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Repræsentation Fritstående skorsten eller skorsten på bygning. Registreret ved midte. Kote ved overkant. Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Nykortlægning Midte af stor skorsten. Fritstående eller oven på større bygning. Kote ved overkant. Fritstående skorsten registreres, hvis den har en højde >= 20 meter over terræn. Ansvar Ophav Skorsten placeret på taget af en bygning (f.eks. på kraftværk) medtages, hvis den har en højde >= 10 meter over bygningens tag. Eksempler NB: SKORSTEN er her vist, hvor toppen af den er i billedet for at illustrere, at den måles ved top. Hvor en SKORSTEN ses over et ortofoto, vil den være placeret ved foden af SKORSTEN, uafhængigt af om den er registreret ved toppen eller ej. BLÅ-CIRKEL=SKORSTEN GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg RØD=BYGNING-Bygning RØD-STIPLET=HEGN-Tråd LYSEGRØN=BYGNING-Tank/Silo-Andet GRØN=SKOV PINK=BYGVÆRK SORT=VEJKANT FOT 4.0.1 20091022 3.4.12 TEKNIK-SKORSTEN 3.4.12.1


FOT 4.0.1 20091022 3.4.12 TEKNIK-SKORSTEN 3.4.12.2


LYSEBLÅ= BYGNING-Tank/Silo-Andet FOT 4.0.1 20091022 3.4.12 TEKNIK-SKORSTEN 3.4.12.3


FOT 4.0.1 20091022 3.4.12 TEKNIK-SKORSTEN 3.4.12.4


TELEMAST Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK TELEMAST Punkt Højde 10 m. 1 2 3 Objektdefinition Antennebærende mast/tårn. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik MEDIETYPE [1..1] Tekst Radio/TV Fællesantenne Mobiltelefoni Lukket radio Varslingssirene Ikke tildelt Andet Ukendt MEDIETYPE Kun én værdi kan angives. Ansvar Ophav Nej KMS KOM Eksplicit angivet ved indmelding. Repræsentation Konstruktion i form af et tårn, en gittermast eller en kombination heraf til at bære antenner til kommunikationsformål. F.eks. radio-TV udsendelse, telefoni, fællesantenne, varslingssirene eller lignende. Registreret ved midte. Kote ved toppen uden evt. top-antenne. Der registreres kun TELEMAST, der står på jorden. Bygningslignende antenner og master til radar og/eller militære formål registreres som BYGNING. Nykortlægning Konstruktion i form af en mast eller et tårn eller en kombination heraf til at bære antenner til kommunikationsformål. F.eks. radio-TV udsendelse, telefoni, fællesantenne, varslingssirene eller lignende. Alle former for tårne og master hvad enten de er søjleformede af beton, ét benende eller flerbenede stålgitter konstruktioner registreres som ét punkt ved midte. Kote ved toppen dog uden en eventuel top-antenne. Der registreres kun TELEMAST, der står på jorden. Bygningslignende antenner og master til radar og/eller militære formål registreres som BYGNING. FOT 4.0.1 20091022 3.4.13 TEKNIK-TELEMAST 3.4.13.1


TELEMAST i parcelhushaver registreres ikke. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende attributter og værdier registreres: Ved registreringen påføres objektet altid attributten MEDIETYPE = Ikke tildelt. Eksempler FOT 4.0.1 20091022 3.4.13 TEKNIK-TELEMAST 3.4.13.2


VINDMØLLE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK VINDMØLLE Punkt Højde 10 m. 1 2 3 Objektdefinition Tårn med 3-bladet møllehat. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik BYGNING_ID [0..1] Tekst 000000000000000- 999999999999999 BYGNING_ID: Identisk med den tilsvarende bygningsid som angives for en bygning i BBR Ansvar Ophav Ja KOM Svarer til den tilhørende BYGNING_ID i BBRs stamdata Repræsentation Konstruktion i form af et stål- eller beton-tårn, hvorpå der på toppen er monteret en møllehat med en 3bladet rotor. Registreret ved midte af mast. Kote ved toppen af møllehatten. Der registreres kun VINDMØLLE, der står på terræn eller på havet og har en tårnhøjde > 10 m. Nykortlægning Konstruktion i form af et stål- eller beton-tårn, hvorpå der på toppen er monteret en møllehat med en 3bladet rotor. Registreres ved midte af mast. Kote ved toppen af møllehatten. Der registreres kun VINDMØLLE, der står på terræn eller på havet og har en tårnhøjde > 10 m. 10 eller flere VINDMØLLER, der står samlet, er en vindmøllepark. Et omkransende areal registreres som TEKNISK_AREAL med AREALTYPE=Vindmøllepark. Alle VINDMØLLER i en vindmøllepark skal registreres. Eksempler FOT 4.0.1 20091022 3.4.14 TEKNIK-VINDMØLLE 3.4.14.1


FOT 4.0.1 20091022 3.4.14 TEKNIK-VINDMØLLE 3.4.14.2


MAST Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK MAST Punkt Højde 3 m. 3 Objektdefinition Mast til oppebæring af ledninger og eller lysamatur. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Repræsentation Mast til oppebæring af ledninger til elforsyning og/eller belysningsarmatur. Registreret ved midte. Kote ved terræn. Nykortlægning Registreres ved midte. Kote ved terræn. Der registreres ikke MAST inde i parcelhushaver, industri- og jernbaneområder. Kun master med en højde > 3 meter til vejbelysning og elforsyning registreres. Eksempler Ansvar Ophav FOT 4.0.1 20091022 3.4.15 TEKNIK-MAST 3.4.15.1


FOT 4.0.1 20091022 3.4.15 TEKNIK-MAST 3.4.15.2


NEDLØBSRIST Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK NEDLØBSRIST Punkt - 3 Objektdefinition Rist dækkende et nedløb til en kloak beregnet for overfladevand. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Repræsentation Nedløbsrist over kloak, registreret ved midte. Kote ved terræn. Nykortlægning Registreres ved midte. Kote ved terræn. Ansvar Ophav Der registreres ikke NEDLØBSRIST inde i parcelhushaver, industrigrunde, landbrugsparceller og jernbaneområder. Eksempler RØD=NEDLØBSRIST GRØN=BRØNDDÆKSEL FOT 4.0.1 20091022 3.4.16 TEKNIK-NEDLØBSRIST 3.4.16.1


FOT 4.0.1 20091022 3.4.16 TEKNIK-NEDLØBSRIST 3.4.16.2


BRØNDDÆKSEL Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK BRØNDDÆKSEL Punkt - 3 Objektdefinition Dæksel over nedgang til underjordisk installation. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik BRØNDTYPE [1..1] Tekst Regnvand Spildevand Kloakvand Vandforsyning Fjernvarme Gas Tele El Ikke tildelt Andet Ukendt BRØNDTYPE Typen af brønden angives med én af de anførte værdier, Nej KOM Ansvar Ophav Repræsentation Alle former for dæksler (runde eller firkantede) over nedgang til kloak, fjernvarme, telekabler eller lignende. Registreret ved midte. Kote ved terræn. Nykortlægning Registreres ved midte. Kote ved terræn. Alle dæksler registreres. Dog ikke dæksler internt på parcelhusgrunde, industrigrunde, landbrugsparceller og jernbaneområder. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende attributter og værdier registreres: Hvis der findes oplysninger i TK-data om brøndtyper, overføres disse til attributten BRØNDTYPE. Hvor disse oplysninger ikke findes og for nyregistrerede objekter, anvendes altid ”Ikke tildelt”. Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier BRØNDTYPE [1..1] Tekst Regnvand FOT 4.0.1 20091022 3.4.17 TEKNIK-BRØNDDÆKSEL 3.4.17.1


Eksempler GRØN=BRØNDDÆKSEL RØD=NEDLØBSRIST Spildevand Kloakvand Vandforsyning Fjernvarme Gas Tele El Ikke tildelt Andet FOT 4.0.1 20091022 3.4.17 TEKNIK-BRØNDDÆKSEL 3.4.17.2


STATUE_STEN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK STATUE_STEN Punkt - 3 Objektdefinition Statue eller sten. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation Statue med eller uden fundament, mindesten, sten på gravhøj eller særligt stor natursten på land eller i vand. STATUE_STEN repræsenteres ved midte. Kote ved terræn. Nykortlægning Statue med eller uden fundament, mindesten, sten på gravhøj eller særligt stor natursten på land eller i vand. Store fundamenter hertil registreres som BYGVÆRK. Registreres ved midte. Kote ved terræn. Der registreres ikke STATUE_STEN inde i parcelhushaver, industrigrunde og jernbaneområder. Objekter etableres kun efter udpegning fra kommunen eller KMS. Eksempler RØD=STATUE_STEN GRØN=BYGVÆRK FOT 4.0.1 20091022 3.4.18 TEKNIK-STATUE_STEN 3.4.18.1


FOT 4.0.1 20091022 3.4.18 TEKNIK-STATUE_STEN 3.4.18.2


INSTALLATIONSSKAB Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK INSTALLATIONSSKAB Punkt 60 cm. 3 Objektdefinition Fritstående skab til tekniske indretninger. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation Fritstående skab til tekniske indretninger som f.eks. telefonboks, elskab, transformator, trafikstyring, gasregulering eller lignende. Mindste mål= diagonal > 0,6 m. Største mål= areal < 2 m 2 . Registreret ved midte. Kote ved terræn. Nykortlægning Fritstående skab til tekniske indretninger som f.eks. telefonboks, elskab, transformator, trafikstyring, gasregulering eller lignende. Mindstemål= diagonal > 0,6 m. Størstemål areal= < 2 m 2 . Registreret ved midte. Kote ved terræn. Hvor objekter står tæt, registreres hver enkelt forekomst for sig. Objekter større end størstemål registreres som BYGVÆRK. Registreres ikke inde på parcelhusgrunde, industrigrunde og jernbaneområder. Eksempler Mangler FOT 4.0.1 20091022 3.4.19 TEKNIK-INSTALLATIONSSKAB 3.4.19.1


3.5 NATUR SKOV HEDE VÅDOMRÅDE KRAT_BEVOKSNING SAND_KLIT RÅSTOFOMRÅDE HEGN BRUGSGRÆNSE SKRÆNT DIGE TRÆ TRÆGRUPPE FOT 4.0.1 20091022 3.5 NATUR 3.5.1


SKOV Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR SKOV Flade 2.500 m 2 . 1 2 3 Objektdefinition Træbevokset område. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik EJER_SKOV [1..1] Tekst Offentlig Privat Banedanmark Ikke tildelt Andet Ukendt UNDER_MINIMUM_SKOV [1..1] Boolean 0 1 EJER_SKOV Angivelse af ejerskabet for den SKOV objektet beskriver. Nej SNS, KOM, BANEDK Ansvar Ophav Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Nej KOM, SNS Eksplicit angivet ved administrativ indmelding UNDER_MINIMUM_SKOV SKOV med et areal < 2.500 m 2 , kan medtages af forvaltningen efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. 0 = SKOV >= 2.500 m 2 1 = SKOV < 2.500 m 2 Repræsentation SKOV repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning ved kanten af det bevoksede område og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved trækronetop. Som hovedregel repræsenteres kun SKOV >= 2.500 m 2 . Dog kan SKOV < 2.500 m 2 medtages ved en administrativ udpegning af naturforvaltningen. Nykortlægning SKOV registreres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning op mod andet objekt (f.eks. sø, dige, eng, vandløbsbred) eller hvor dette ikke forekommer: ved afgrænsning vurderet ved det underliggende terrænets overgang fra skovbund til f.eks. brandbælte, brugsgrænse langs vej, mark eller lignende. Kote registreres ved top. SKOV registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 3 2 1 FOT 4.0.1 20091022 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.1


SKOV med et areal >= 2.500 m 2 registreres. SKOV med et areal < 2.500 m 2 registreres som enten TRÆGRUPPE eller HEGN. SKOV med et areal < 2.500 m 2 som ligger inden i objekt af typen HEDE, VÅDOMRÅDE eller SAND_KLIT med et samlet areal for begge objekter >= 2.500 m 2 , inddrages i det omliggende objekt. SKOV med et areal < 2.500 m 2 som støder op til objekter af typen HEDE, VÅDOMRÅDE eller SAND_KLIT med et samlet areal for de tilstødende arealer >= 2.500 m 2 , inddrages i det største af de tilstødende arealer. SKOV med et areal < 2.500 m 2 , som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller administrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk. Mindre områder med skov, som ligger adskilt, registreres som én SKOV, hvis deres indbyrdes afstand < 10 meter og det samlede areal > 2.500 m 2 . Lysning og brandbælte i skov fritlægges i SKOV, hvis disse har en bredde > 10 meter og en længde > 250 meter. Kun lysning og brandbælte med karakter af permanent ubevokset område (ingen træer eller buske) er en lysning. Åbent område som følge af fældning, stormfald eller nytilplantning er ikke en lysning. En eventuel vej eller vandløb i et brandbælte medregnes ikke i brandbæltets bredde. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: EJER_SKOV=Ikke tildelt UNDER_MINIMUM_SKOV=0 Eksempler PINK-SKRAVERING=SKOV GRØN=HEGN-Levende BLÅ=SØ FOT 4.0.1 20091022 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.2


GUL-STIPLET=HEDE GRØN=SKOV ORANGE=HEGN-Levende PINK=TRÆGRUPPE BLÅ=VANDLØBSMIDTE FOT 4.0.1 20091022 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.3


FOT 4.0.1 20091022 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.4


HEDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR HEDE Flade 2.500 m 2 . 1 2 3 Objektdefinition Område på tør, mager bund oftest bevokset med lyng, græs, mos og andre dværgbuske. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik HEDETYPE [1..1] Tekst Lynghede Revlingehede Græshede Lav-/Moshede Ikke tildelt Ukendt UNDER_MINIMUM_HED E [1..1] Boolean 0 1 Nej KOM, SNS Nej KOM, SNS Ansvar Ophav Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Eksplicit angivet ved administrativ indmelding HEDETYPE Underklassificering af HEDE alt efter de dominerende plantevækster. Ved en underklassificering er det muligt at klassificere HEDE med de angivet værdier for HEDETYPE og ud fra disse klassificeringer foretage en udsøgning på heder af en bestemt type. HEDETYPE kan antage en af følgende værdier: VÆRDI BETYDNING Lynghede Hede med dominans af hedelyng og/ eller mindre dominans af klokkelyng. Dværgbuske kan ligeledes forekomme. Revlingehede Hede med dominans af revling, med islæt af hedelyng eller andre dværgbuske. Græshede Hede domineret af græsser, halvgræsser, laver og mosser Lav-/Moshede Hede domineret af laver, f.eks. rensdyrlav og mosser. Ligeledes kan lyng, revling og smågræsser indgå. Findes typisk i grå klit og indsander. Ikke tildelt Hedetype er ikke tildelt. Ukendt Hede er ikke typebestemt. UNDER_MINIMUM_HEDE HEDE med et areal < 2.500 m 2 , kan medtages af forvaltningen efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. 0 = HEDE >= 2.500 m 2 1 = HEDE < 2.500 m 2 Repræsentation HEDE repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved terræn. FOT 4.0.1 20091022 3.5.2 NATUR-HEDE 3.5.2.1


Som hovedregel repræsenteres kun HEDE >= 2.500 m 2 . Dog kan HEDE < 2.500 m 2 medtages ved en administrativ udpegning af naturforvaltningen. Nykortlægning HEDE registreres ud fra synlig og/eller skønnet afgrænsning af område. Ved synlig afgrænsning forstås afgrænsning op mod andre objekter. Kote registreres ved terræn. HEDE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 3 2 1 Hvor andet og mere veldefineret objekt ligger tættere end eller lig med den angivet afvigelse i meter til HEDE, foretages registrering af fællesgeometri, hvor HEDE snappes til det andet objekt. Det kan være ret svært at se HEDE på billeder, men naturen vil oftest være ”uroligt begroet”, være næsten bevoksningsløs og se tør, vissen og rødlig ud. TOP10DK kan bruges som en vejledning for, hvor der tidligere er konstateret HEDE, men forholdene kan have ændret sig siden objekttypen i TOP10DK blev klassificeret. HEDE registreres som hovedregel kun for arealer >= 2.500 m 2 . HEDE med et areal < 2.500 m 2 som ligger inden i objekter af typen SKOV, VÅDOMRÅDE eller SAND_KLIT med et samlet areal for begge objekter >= 2.500 m 2 , inddrages i det omliggende objekt. HEDE med et areal < 2.500 m 2 som støder op til objekter af typen SKOV, VÅDOMRÅDE eller SAND_KLIT med et samlet areal for de tilstødende arealer >= 2.500 m 2 , inddrages i det største af de tilstødende arealer. HEDE med et areal < 2.500 m 2 , som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller administrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk. Mindre områder af HEDE, som ligger adskilt, kan registreres som én HEDE, hvis deres indbyrdes afstand er = 2.500 m 2 . HEDE smallere < 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større sammenhængende HEDE. Al relevant topografi på grænsen og indeni HEDE registreres. Hvor kun den ene side af vej er HEDE, mens den anden side skal registreres som et andet fladeobjekt (bortset fra BYGNING, BASSIN, TELEMASTEFUNDAMENT og HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT) og vejen ikke er så bred, at vejens areal skal fritlægges, skal de to fladeobjekter have fællesgeometri i den side af vejen, hvor det forekommer mest naturligt. Samme forhold gør sig gældende ved vandløb. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende attributter og værdier registreres: FOT 4.0.1 20091022 3.5.2 NATUR-HEDE 3.5.2.2


HEDETYPE=Ikke tildelt UNDER_MINIMUM_HEDE=0 Eksempler GUL-STIPLET=HEDE GRØN=SKOV ORANGE=HEGN-Levende PINK=TRÆGRUPPE BLÅ=VANDLØBSMIDTE FOT 4.0.1 20091022 3.5.2 NATUR-HEDE 3.5.2.3


FOT 4.0.1 20091022 3.5.2 NATUR-HEDE 3.5.2.4


VÅDOMRÅDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR VÅDOMRÅDE Flade 2.500 m 2 . 1 2 3 Objektdefinition Fladt, relativt lavtliggende vådbundsområde med karakter af våd eng, marsk eller mose. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet UNDER_MINIMUM_VÅD [1..1] Boolean 0 OMRÅDE 1 Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Nej KOM, SNS Eksplicit angivet ved administrativ indmelding UNDER_MINIMUM_VÅDOMRÅDE Vådområde med et areal < 2.500 m 2 , kan medtages af forvaltningen efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. 0 = VÅDOMRÅDE >= 2.500 m 2 1 = VÅDOMRÅDE < 2.500 m 2 Repræsentation VÅDOMRÅDE repræsenteres ved den synlige og/eller skønnet afgrænsning af området. Ved synlig afgrænsning forstås afgrænsning op mod andet veldefineret objekt. Kote ved terræn. Som hovedregel registreres kun VÅDOMRÅDE med et areal >= 2.500 m 2 . Dog kan VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m 2 medtages ved en administrativ udpegning af naturforvaltningen. Nykortlægning VÅDOMRÅDE registreres ud fra synlig og/eller skønnet afgrænsning af område. Ved synlig afgrænsning forstås afgrænsning op mod andre objekter. Kote registreres ved terræn. VÅDOMRÅDE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON Områdetype = 1 2 3 Afvigelse i meter 5 3 1 Hvor andet og mere veldefineret objekt ligger tættere end eller lig med den angivet afvigelse i meter til VÅDOMRÅDE, foretages registrering af fællesgeometri, hvor VÅDOMRÅDE snappes til det andet objekt. Det kan være ret svært at se VÅDOMRÅDE på billeder, men naturen vil oftest være ”uroligt begroet”, mørkere end omgivelserne pga. fugtig overflade og ligge tæt ved VANDLØBSMIDTE eller SØ. TOP10DK kan bruges som en vejledning, men fugtforholdene kan have ændret sig siden objekttypen i TOP10DK blev klassificeret. FOT 4.0.1 20091022 3.5.3 NATUR-VÅDOMRÅDE 3.5.3.1


VÅDOMRÅDE registreres som hovedregel kun for arealer >= 2.500 m 2 . VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m 2 som ligger inden i objekter af typen SKOV, HEDE eller SAND_KLIT med et samlet areal for begge objekter >= 2.500 m 2 , inddrages i det omliggende objekt. VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m 2 som støder op til objekter af typen SKOV, HEDE eller SAND_KLIT med et samlet areal for de tilstødende arealer >= 2.500 m 2 , inddrages i det største af de tilstødende områder. VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m 2 , som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller administrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk. Mindre områder af VÅDOMRÅDE, som ligger adskilt, kan registreres som ét VÅDOMRÅDE, hvis deres indbyrdes afstand er = 2.500 m 2 . VÅDOMRÅDE smallere < 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større sammenhængende VÅDOMRÅDE. Al relevant topografi på grænsen og indeni VÅDOMRÅDE registreres. Hvor kun den ene side af vej er VÅDOMRÅDE, mens den anden side skal registreres som et andet fladeobjekt (bortset fra BYGNING, BASSIN, TELEMASTEFUNDAMENT og HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT) og vejen ikke er så bred, at vejens areal skal fritlægges, skal de to fladeobjekter have fællesgeometri i den side af vejen, hvor det forekommer mest naturligt. Samme forhold gør sig gældende ved vandløb. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende attributter og værdier registreres: UNDER_MINIMUM_VÅDOMRÅDE=0 Eksempler GUL-STIPLET=VÅDOMRÅDE BLÅ=VANDLØBSMIDTE GRØN-STIPLET=BRUGSGRÆNSE GRØNT SYMBOL=TRÆGRUPPE FOT 4.0.1 20091022 3.5.3 NATUR-VÅDOMRÅDE 3.5.3.2


PINK-SKRAVERET=VÅDOMRÅDE BLÅ=SØ ORANGE=HEGN-Levende GRØN-STIPLET=SKOV LYSEBLÅ=VANDLØBSMIDTE FOT 4.0.1 20091022 3.5.3 NATUR-VÅDOMRÅDE 3.5.3.3


FOT 4.0.1 20091022 3.5.3 NATUR-VÅDOMRÅDE 3.5.3.4


KRAT_BEVOKSNING Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR KRAT_BEVOKSNING Flade 50 m 2 . 3 Objektdefinition Område bevokset med lav plantevækst. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ejer Ophav Repræsentation KRAT_BEVOKSNING repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning, og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved terræn. Område fortrinsvis bevokset med plejede buske og træer, som ikke har karakter af skov. Forekommer oftest langs trafikanlæg, tekniske arealer, på sportspladser og tilsvarende by- og vejrelaterede områder. KRAT_BEVOKSNING med et areal >= 50 m 2 er repræsenteret. Nykortlægning KRAT_BEVOKSNING registreres på områdets bevoksningsmæssige afgrænsning, og/eller afgrænsning op mod andre objekter. Kote ved terræn. KRAT_BEVOKSNING vil normalt være afgrænset af BYGNING, VEJKANT, PARKERING eller HEGN. KRAT_BEVOKSNING registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb intet sted er > 1 meter i plan og kote. Som en hovedregel registreres alle KRAT_BEVOKSNING med et areal > 50 m 2 . Mindre områder af KRAT_BEVOKSNING, som ligger adskilt, kan registreres som én KRAT_BEVOKSNING, hvis deres indbyrdes afstand er < 1 meter. Der registreres ikke KRAT_BEVOKSNING internt på parcelhusgrunde, campingpladser, parker, grønne områder, industrianlæg og kirkegårde. Eksempler LILLA=TRÆ SORT=VEJKANT GRØN=HEGN-Ikke tildelt FOT 4.0.1 20091022 3.5.4 NATUR-KRAT_BEVOKSNING 3.5.4.1


GRØN-flade=KRAT_BEVOKSNING RØD=BYGNING-Bygning LYSEBLÅ=PARKERING GRØN-STIPLET=KRAT_BEVOKSNING RØD=BYGNING-Bygning FOT 4.0.1 20091022 3.5.4 NATUR-KRAT_BEVOKSNING 3.5.4.2


FOT 4.0.1 20091022 3.5.4 NATUR-KRAT_BEVOKSNING 3.5.4.3


SAND_KLIT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR SAND_KLIT Flade 10.000 m 2 1 2 3 Objektdefinition Område med strand, flyvesand eller klit. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation SAND_KLIT repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Område med strand, flyvesand eller klit. Både klit med en spredt bevoksning og klit med en tæt bevoksning i form af marehalm, hjælm og lignende. Det vil ofte være svært at trække en præcis grænse mellem SAND_KLIT og andre naturtyper såsom HEDE, så afgrænsning af SAND_KLIT vil oftest bero på et skøn. SAND_KLIT med et areal >= 10.000 m 2 . Kote ved terræn. Nykortlægning Registreres på områdets skønnede afgrænsning, og/eller afgrænsning op mod andre objekter. Kote registreres ved terræn. SAND_KLIT registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON Områdetype = 1 2 3 Afvigelse i meter 5 3 1 Som en hovedregel registreres alle SAND_KLIT med et areal >= 10.000 m 2 . Al relevant topografi på grænsen og inden i området registreres. SAND_KLIT smallere end 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større sammenhængende SAND_KLIT område. SAND_KLIT med et areal < 2.500 m 2 , som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller administrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk. Mindre områder af SAND_KLIT, som ligger adskilt, kan registreres som ét SAND_KLIT, hvis deres indbyrdes afstand er < 10 meter og det samlede areal er > 10.000 m 2 . FOT 4.0.1 20091022 3.5.5 NATUR-SAND_KLIT 3.5.5.1


Eksempler GUL-STIPLET=SAND_KLIT BLÅ=KYST ORANGE-flade=HEDE FOT 4.0.1 20091022 3.5.5 NATUR-SAND_KLIT 3.5.5.2


RÅSTOFOMRÅDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR RÅSTOFOMRÅDE Flade 2.500 m 2 1 2 3 Objektdefinition Område med udgravning af råstoffer. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik RÅSTOFTYPE [1..1] Tekst Kalk/Kridt/Mergel Ler Sand/Sten/Grus Tørv Ikke tildelt Ukendt GRAVTYPE [1..1] Tekst Godkendt område Aktivt område Ikke tildelt RÅSTOFTYPE Angivelse af de mulige værdier RÅSTOFTYPE kan antage. Nej KOM Ansvar Ophav Nej KOM Eksplicit angivet ved administrativ indmelding GRAVTYPE GRAVTYPE kan antage en af følgende værdier: VÆRDI BETYDNING Godkendt område Graveområde, som er projekteret og godkendt af kommunen til idriftsættelse. Fra kommunen har godkendt område, kan der gå op til 3 år før gravning påbegyndes. Aktivt område Graveområde, hvor gravning er påbegyndt. Et aktivt område vil ALTID være en del af et godkendt område. Ikke tildelt Gravtype er ikke tildelt. Repræsentation RÅSTOFOMRÅDE repræsenteres ved områdets afgrænsning i terrænniveau, og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Udgravning af f.eks. kridt, kalk, mergel, ler, sand, sten, grus eller tørv. RÅSTOFOMRÅDE med et areal >= 2.500 m 2 er repræsenteret. Både de RÅSTOFOMRÅDER, der er aktive og hvor der er påbegyndt gravning og de RÅSTOFOMRÅDER, der er godkendt som graveområde er repræsenteret. Nykortlægning RÅSTOFOMRÅDE registreres på områdets afgrænsning. Kote ved terræn. FOT 4.0.1 20091022 3.5.6 NATUR-RÅSTOFOMRÅDE 3.5.6.1


Områder i direkte forbindelse med graveområdet og som bruges til sortering og oplagring af råstoffer medtages i området. RÅSTOFOMRÅDE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registreret forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 5 3 1 RÅSTOFOMRÅDE med et areal >= 2.500 m 2 registreres. Kun RÅSTOFOMRÅDE, der er aktivt, registreres. RÅSTOFOMRÅDE smallere end 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større sammenhængende RÅSTOFOMRÅDE. Mindre arealer af RÅSTOFOMRÅDE, som ligger adskilt, kan registreres som ét RÅSTOFOMRÅDE, hvis deres indbyrdes afstand er < 10 meter og det samlede areal er > 2.500 m 2 . Hvor kun den ene side af vej er RÅSTOFOMRÅDE, mens den anden side skal registreres som et andet fladeobjekt (bortset fra BYGNING, BASSIN, TELEMASTEFUNDAMENT og HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT) og vejen ikke er så bred, at vejens areal skal fritlægges, skal de to fladeobjekter have fællesgeometri i den side af vejen, hvor det forekommer mest naturligt. Samme forhold gør sig gældende ved vandløb. Al relevant topografi på grænsen og indeni området registreres. (Undtagen SKRÆNT) Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: RÅSTOFTYPE=Ikke tildelt GRAVTYPE=Aktivt område Aktivt område Graveområde, hvor gravning er påbegyndt. Et aktivt område vil ALTID være en del af et godkendt område. Eksempler GUL=RÅSTOFOMRÅDE GRØN-STIPLET=HEGN-Levende GRØN-KRYDS=TRÆGRUPPE LYSEBLÅ=SØ SORT=VEJMIDTE-Vej FOT 4.0.1 20091022 3.5.6 NATUR-RÅSTOFOMRÅDE 3.5.6.2


FOT 4.0.1 20091022 3.5.6 NATUR-RÅSTOFOMRÅDE 3.5.6.3


HEGN Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR HEGN Linje 1,2=25 m. 3=2 m. 1 2 3 Objektdefinition Linje i terræn bestående af levende hegn, række af træer og buske, trådhegn, vold, mur eller lignende med moderat til stærk forhindring af fysisk passage til fods. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet HEGNSTYPE [1..1] Tekst Levende Tråd Andet Ukendt Ikke tildelt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej KMS KOM Ansvar Ophav HEGNSTYPE: Typen af hegn beskrives med én af følgende værdier: VÆRDI BETYDNING Levende Alle former for afgrænsninger med en vis fysisk forhindring i form af levende vækster: Hæk, buske, tætstående træer på række, læbælte og lignende. Tråd Permanent afgrænsning med stor fysisk forhindring i form af et flettet trådhegn. Andet Øvrige former for afgrænsning f.eks. plankeværk eller mur. Ukendt Typen af hegn er ikke kendt Ikke tildelt Typen af hegn er ikke tildelt. Repræsentation HEGN repræsenteres ved hegnets midte. Kote ved terræn. Nykortlægning HEGN registreres ved hegnets skønnede midte. Kote ved terræn. Alle former for afgrænsninger med en vis fysisk forhindring medtages: levende hegn, allé, plankeværk, smal hegnsmur, samt permanent trådhegn. Hegnstype=Tråd registreres kun ved forekomst: På kanten af og indenfor TEKNISK_AREAL af enhver type Omkring fængsler og sikrede institutioner Omkring havnearealer og lufthavne Dyrehegn omkring hjortefarm eller langs motorvej Hegn af flettet tråd øvrige steder registreres med Hegnstype= Ikke tildelt. FOT 4.0.1 20091022 3.5.7 NATUR-HEGN 3.5.7.1


HEGN registreres med så få punkter som muligt, dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registreret forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 3 2 1 Mindstelængde 25 25 2 Støttemur med en højde> 2 meter registreres ikke som HEGN men som BYGVÆRK. Mur, med en bredde > 1 meter registreres ikke som HEGN men som BYGVÆRK. Stendige og jordvold med en bredde > 2 meter registreres som DIGE. Hvis diget desuden er et levende hegn, registreres det også som HEGN med Hegnstype=Levende i områder, hvor denne attributværdi må registreres, ellers som HEGN med Hegnstype=Ikke tildelt. Træer og buske på række registreres som HEGN med én linje, hvis bredden er < 10 meter. HEGN med en bredde > 10 meter og som beskriver en træbevoksning >= 2.500 m 2 registreres som SKOV. HEGN med en bredde > 10 meter, som ikke er SKOV, flankeres på begge sider af BRUGSGRÆNSE for at vise det levende hegns udstrækning. HEGN registreres ikke hen over indkørsel, med mindre det er trådhegn. Der registreres ikke HEGN internt på parcelhusgrund, campingplads, park, grønt område, industrianlæg, kirkegård og befæstet areal i boligområde. Inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype=3 gælder: Hvor mindst 10 træer på række står så tæt, at gående ikke nemt kan passere mellem dem registreres disse træer som HEGN med Hegnstype= Ikke tildelt. Alle øvrige træer på række eller alene registreres som TRÆ ved hver enkelt træ. Særligt for HEGN inden for objekter fra gruppen BEBYGGELSE: Alle former for HEGN registreres Dog uden at anvende attributværdierne Hegnstype=Levende eller Andet. Disse typer af HEGN registreres i stedet med Hegnstype= Ikke tildelt. Kun Hegnstype=Tråd eller Ikke tildelt anvendes. HEGN brydes ikke, hvor der et er hul ved indgange til et hus. Særligt for HEGN udenfor og på kanten af objekter fra gruppen BEBYGGELSE: Huller i HEGN med Hegnstype=Levende forårsaget af manglende beplantning på en strækning af < 30 meter betyder ikke, at objektet afbrydes, med mindre hullet er opdyrket eller benyttes som en gennemkørsel for 4-hjulet motoriseret færdsel. Kun Hegnstype=Levende, Tråd eller Andet anvendes Fotogrammetriske begrænsninger FOT 4.0.1 20091022 3.5.7 NATUR-HEGN 3.5.7.2


I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier HEGNSTYPE [1..1] Tekst Levende Tråd Andet Ikke tildelt HEGNSTYPE: Typen af hegn beskrives med én af følgende værdier: VÆRDI BETYDNING Levende Alle former for afgrænsninger med en vis fysisk forhindring i form af levende vækster: Hæk, buske, tætstående træer på række, læbælte og lignende. Tråd Permanent afgrænsning med stor fysisk forhindring i form af et flettet trådhegn. Andet Øvrige former for afgrænsning f.eks. plankeværk eller mur. Ikke tildelt Typen af hegn er ikke tildelt. Eksempler RØD-STIPLET=HEGN-Tråd GRØN=SKOV FOT 4.0.1 20091022 3.5.7 NATUR-HEGN 3.5.7.3


ORANGE=HEGN-Levende GUL-STIPLET=HEDE GRØN=SKOV PINK=TRÆGRUPPE RØD=HEGN-Ikke tildelt Dette udsnit er fra et område med Områdetype=3. Her ses, at uanset hegnets art: hæk, mur eller plankeværk, bruges den samme attributværdi, nemlig Ikke tildelt. FOT 4.0.1 20091022 3.5.7 NATUR-HEGN 3.5.7.4


GRØN-stiplet=HEGN-Levende GRØN-fuld=HEGN-Ikke tildelt GUL=BRUGSGRÆNSE RØD-stiplet=LAV_BEBYGGELSE FOT 4.0.1 20091022 3.5.7 NATUR-HEGN 3.5.7.5


FOT 4.0.1 20091022 3.5.7 NATUR-HEGN 3.5.7.6


BRUGSGRÆNSE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR BRUGSGRÆNSE Linje - 1 2 3 Objektdefinition Terrænlinje til afgrænsning af områdeanvendelse. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet BRUGSGRÆNSETYPE [1..1] Tekst Skovlinje Andet Ikke tildelt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej KOM Ansvar Ophav BRUGSGRÆNSETYPE Nogle værdier for BRUGSGRÆNSETYPE er dette ikke obligatorisk at anvende. Dette gælder for værdien Skovlinje. For at få objekter af denne type registreret i et givet område, skal det fremgå af den relevante kortlægningsaftale. Typen af BRUGSGRÆNSE kan antage følgende værdier: BRUGSGRÆNSETYPE Obligatorisk/ Tilvalg Beskrivelse Skovlinje Tilvalg Brugsgrænse i skov – kun markant bevoksningsgrænse mellem løv og nål eller, hvor markant skift i bevoksningshøjde. Andet Obligatorisk Afgrænsning mod mark og mod bevoksning med registrering af markoverkørsler. Brugsgrænse i åbent land – kun brugsgrænse af permanent karakter. Støttelinje for brede hegn og lignende. Ikke tildelt Obligatorisk Brugsgrænsetype er ikke tildelt. Repræsentation Terrænlinje, der suppleret med HEGN, udgør afgrænsning af områdets forskellige anvendelse, f.eks. mark, jernbane, vej, sti og lignende. BRUGSGRÆNSE repræsenteres ved linjens midte. Kote ved terræn. Nykortlægning BRUGSGRÆNSE registreres på afgrænsning af områders forskellige anvendelse f.eks. mark, jernbane, vej, sti og lignende. Kote registreres ved terræn. BRUGSGRÆNSE registreres ikke langs med eller med fællesforløb på kanten af NATUR-flader for at vise fladens udstrækning. FOT 4.0.1 20091022 3.5.8 NATUR-BRUGSGRÆNSE 3.5.8.1


BRUGSGRÆNSE registreres med så få punkter som muligt, dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registreret forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 3 2 1 Grænsen mod trafikåre registreres således, at eventuelle rabat- og skræntanlæg tillægges trafikårens areal. Hvor afstanden mellem BRUGSGRÆNSE og top af skrænt er < 1 meter registreres kun SKRÆNT med SKRÆNTTYPE=Top i områder inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=1 eller 2. Ved OMRÅDETYPE=3 er grænsen 0.5 meter. BRUGSGRÆNSE i åbent land, mellem dyrkningsarealer: Der foretages kun registrering af grænsen mellem dyrkningsarealer, når denne skønnes at have permanent karakter. I grænsen skal der være en tydelig indikation af græs- og/eller træbevoksning og/eller niveauforskel i form af skrænt, dige, gravet rende o. lign. Dyrkningsgrænser mellem forskellige afgrøder på marker medtages ikke, da disse er midlertidige og skifter med afgrøderne. BRUGSGRÆNSE imellem dyrkningsarealer registreres ved midte, når bredden < 10 meter, ellers med to linjer. BRUGSGRÆNSE langs vej og vandløb registreres kun ved afgrænsning mod et areal, der er dyrket eller på anden måde er pleejet. BRUGSGRÆNSE imod øvrige objekter registreres ved dyrknings-/beplantningsgrænse. BRUGSGRÆNSE brydes ved indkørsler, men ikke ved markoverkørsler over en AFVANDINGSGRØFT. BRUGSGRÆNSE brydes ikke ved indgange til huse eller ved VEJMIDTE med VEJKLASSE=Sti, diverse. Der registreres ikke BRUGSGRÆNSE internt på parcelhusgrunde, industrigrunde, landbrugsejendommes bebyggelsesareal, midlertidige havearealer ved landbrugsejendomme, campingpladser og befæstede arealer i boligområder. Der registreres ikke intern BRUGSGRÆNSE i SKOV, alene til skelnen imellem træarter og/eller deres højde med mindre det eksplicit er aftalt. Ved dette tilvalg registreres BRUGSGRÆNSE (BRUGSGRÆNSETYPE = Skovlinje) til registrering af markant bevoksningsgrænse, som adskiller løv/nål og/eller hvor der er markant skift i bevoksningens højde (> 5 meter). Kote registreres i top på den højeste bevoksning. BRUGSGRÆNSE (med BRUGSGRÆNSETYPE = Andet), registreres inden for SKOV kun langs VEJMIDTE. HEGN med en bredde > 10 meter, men som ikke er SKOV, flankeres på begge sider af BRUGSGRÆNSE for at vise det levende hegns udstrækning i bredden. I kystområde registreres BRUGSGRÆNSE ved overgang fra strand til klit ved klitfod, eller ved strand eller klit til mere klart definerede områder som have, park, skov, mark, vej, hede, sti og lignende. FOT 4.0.1 20091022 3.5.8 NATUR-BRUGSGRÆNSE 3.5.8.2


BRUGSGRÆNSE med en længde < 50 meter uden sammenhæng med andre objekter registreres ikke inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE= 1 og 2. Der registreres BRUGSGRÆNSE omkring TRÆGRUPPE eller sammenhængende bevoksning, der ikke er SKOV eller HEGN, har en bredde > 10 meter og som ligger inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE= 1 eller 2. Inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3 flankeres DIGE med DIGETYPE=Jordvold eller Stendige, med en højde og bredde så man ikke umiddelbart kan færdes hen over dem, på begge sider af BRUGSGRÆNSE for at vise digets udstrækning til siderne. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: BRUGSGRÆNSETYPE=Andet Ved eksplicit valg af option registreres tillige BRUGSGRÆNSETYPE=Skovlinje Eksempler RØD=BRUGSGRÆNSE-Andet SORT=VEJMIDTE-Vej GRØN=HEGN-Levende FOT 4.0.1 20091022 3.5.8 NATUR-BRUGSGRÆNSE 3.5.8.3


SKRÆNT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR SKRÆNT Linje 50 m. 1 2 3 Objektdefinition Terrænlinje der afgrænser stærkt skrånende terræn ved top og/eller bund af skræntområde. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet SKRÆNTTYPE [1..1] Tekst Top Bund Ikke tildelt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej KOM KMS SKRÆNTTYPE: Angivelse af om objektet angiver afgrænsningen i toppen eller bunden af skrænten. VÆRDI BETYDNING Top Hele objektet er registreret i toppen. Bund Hele objektet er registreret i bunden. Ikke tildelt Skrænttypen er ikke tildelt. Ansvar Ophav Repræsentation SKRÆNT afgrænser et skræntområde ved top og/eller bund. SKRÆNT repræsenterer overgangen mellem skråning og det øvrige terræn. Kote ved terræn. Nykortlægning SKRÆNT registreres, hvor terrænet skarpt ændrer hældning. Kote ved terræn. Skrænter beliggende udenfor OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE =3. Alle SKRÆNTER, i form af menneskeskabt gennemskæring langs vej, sti og jernbane eller i form af menneskeskabt brat fald i terræn. SKRÆNT gives værdien Top for attributten SKRÆNTTYPE såfremt objektet angiver toppen af en skrænt eller værdien Bund for attributten SKRÆNTTYPE såfremt objektet angiver bunden af en skrænt. Endepunkter i SKRÆNT skal altid snappe 3D med anden SKRÆNT SKRÆNT registreres som to åbne polygoner med endepunkt i hver ende, dér hvor top og bund mødes. Den ene polygon skal udgøre bunden af skrænten, og den anden polygon skal udgøre toppen af skrænten. Alle skrænter med en samlet længde > 100 meter og en højdeforskel på 1,5 meter på det højeste sted langs VEJMIDTE og JERNBANE registreres. SKRÆNT registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb, og det registrerede forløb intet sted er > 1 meter i plan og kote. FOT 4.0.1 20091022 3.5.9 NATUR-SKRÆNT 3.5.9.1


SKRÆNT registreres ikke i RÅSTOFOMRÅDE. Naturskabte skrænter registreres kun, hvis de er væsentlige, – det vil sige med en højde >=5 meter og så stejle, at man ikke kan passere dem til fods som for eksempel ved kystskrænter. Hvor afstanden mellem BRUGSGRÆNSE og top af skrænt er < 1 meter registreres kun SKRÆNT med SKRÆNTTYPE=Top. Skrænter beliggende indenfor eller på kanten af OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE =3. Skrænter, der er markante i forhold til det omgivende terræn, samt skrænter, der adskiller anlagte flader med sportspladser, parker, industriarealer, karrébebyggelse og lignende steder. Ét objekt af typen SKRÆNT må kun angive en top eller en bund af en skrænt. SKRÆNT gives værdien Top for attributten SKRÆNTTYPE såfremt objektet angiver toppen af en skrænt eller værdien Bund for attributten SKRÆNTTYPE såfremt objektet angiver bunden af en skrænt. Grøfteskrænter med en højdeforskel > 2 meter registreres ved toppen. Bunden af grøften registreres ikke som SKRÆNT. Naturskabte skrænter registreres kun, hvis de er væsentlige, – det vil sige med en højde >= 5 meter og så stejle, at man ikke kan passere dem til fods som for eksempel ved kystskrænter. Hvor afstanden mellem BRUGSGRÆNSE og top af skrænt er < 0,5 meter registreres kun SKRÆNT med SKRÆNTTYPE=Top. Regnvandsbassin registreres med SKRÆNTTYPE=Top ved toppen af bassinet og SKRÆNTTYPE=Bund ved bund/vandspejl. SKRÆNT registreres ikke i parcelhushaver, med mindre den er en del af et længere skræntforløb. Generelt (for SKRÆNT beliggende i alle typer af OMRÅDEPOLYGON) gælder det, at SKRÆNT ikke kan forekomme som usynlig, hvorfor den ikke skal registreres under bro (eller andre usynlige steder), men derimod afsluttes fiktivt. Dette gøres ved at SKRÆNT med SKRÆNTTYPE= Top føres ned til SKRÆNT med SKRÆNTTYPE=Bund, hvor disse mødes ved en bro kant, som vist i følgende illustration (bemærk at SKRÆNTTYPE=Top er markeret med rød og SKRÆNTTYPE=Bund er markeret med grøn): FOT 4.0.1 20091022 3.5.9 NATUR-SKRÆNT 3.5.9.2


Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier SKRÆNTTYPE [1..1] Tekst Top Bund SKRÆNTTTYPE: Angivelse af om objektet angiver afgrænsningen i toppen eller bunden af skrænten. VÆRDI BETYDNING Top Hele objektet er registreret i toppen. Bund Hele objektet er registreret i bunden. Eksempler RØD=SKRÆNT-Top GRØN=SKRÆNT-Bund RØD=STRÆNK-Top RØD-STIPLET=SKRÆNT-Bund PINK=BYGVÆRK FOT 4.0.1 20091022 3.5.9 NATUR-SKRÆNT 3.5.9.3


FOT 4.0.1 20091022 3.5.9 NATUR-SKRÆNT 3.5.9.4


DIGE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR DIGE Linje 50 m. 1 2 3 Objektdefinition Jordvold eller stensætning i terræn. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet DIGETYPE [1..1] Tekst Jordvold Stendige Ikke tildelt Ukendt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik DIGETYPE Én af de anførte værdier skal angives som DIGETYPE Repræsentation DIGE repræsenterer digets skønnede midte. Kote ved digets top. Nykortlægning DIGE registreres ved digets skønnede midte. Kote ved top. Nej KOM Ansvar Ophav DIGE registreres med så få punkter som muligt, dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registreret forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 3 2 1 Som en hovedregel registreres kun DIGE med en samlet længde > 50 meter. Der registreres ikke DIGE internt på parcelhusgrunde, industrigrunde og landbrugsejendommes bebyggelsesareal. Inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE= 3 flankeres DIGE med DIGETYPETYPE = Jordvold eller Stendige, med en højde og bredde så man ikke umiddelbart kan færdes hen over dem, på begge sider af BRUGSGRÆNSE for at vise digets udstrækning til siderne. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: DIGETYPE har altid værdien = Ikke tildelt FOT 4.0.1 20091022 3.5.10 NATUR-DIGE 3.5.10.1


Nye DIGE registreres ikke. Udleverede TOP10DK-DIGE og naturforvaltnings diger benyttes som grundlag for, hvor og i hvilken udstrækning DIGE skal registreres. Kun TOP10DK-DIGE og naturforvaltningens diger, der helt tydeligt er tabtgået registreres ikke. At diget ikke kan ses på grund af bevoksning betyder ikke, at diget er tabtgået. Eksempler Kommer senere. FOT 4.0.1 20091022 3.5.10 NATUR-DIGE 3.5.10.2


TRÆ Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR TRÆ Punkt - 3 Objektdefinition Et markant, enkeltstående træ. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet TRÆART [1..1] Tekst Løv Nål Ikke tildelt Ukendt TRÆART Typen af træ angives med én af de anførte værdier. Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej KOM Repræsentation TRÆ forekommer som punkt i skønnet midte af et træs stamme. Kote ved terræn. Nykortlægning TRÆ registreres som punkt i skønnet midte af et træs stamme. Kote ved terræn. Ansvar Ophav Hvor stammen ikke kan erkendes, registreres ved midte af trækrone med kote ved terræn. Kun store træer registreres (stammediameter > 20 cm eller når træet er støttet af rafter). TRÆ skal have en afstand > 1 meter til andet TRÆ. Hvor mindst 10 træer på række står så tæt, at gående ikke nemt kan passere mellem dem registreres HEGN. TRÆ registreres langs vej, hovedsti, sti, på plads og lignende. Endvidere registreres alle enkeltstående, markante træer. TRÆ registreres dog ikke i parcelhushaver eller på industri- eller jernbanearealer. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier TRÆART [1..1] Tekst Løv FOT 4.0.1 20091022 3.5.11 NATUR-TRÆ 3.5.11.1


Eksempler LILLA=TRÆ SORT=VEJKANT GRØN=HEGN-Ikke tildelt GRØN-flade=KRAT_BEVOKSNING RØD=BYGNING LYSEBLÅ=PARKERING GRØN-CRIKEL=TRÆ Nål FOT 4.0.1 20091022 3.5.11 NATUR-TRÆ 3.5.11.2


TRÆGRUPPE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR TRÆGRUPPE Punkt - 1 2 3 Objektdefinition En gruppe af træer. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation TRÆGRUPPE repræsenterer skønnet midte af trægruppe samt inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=1 og 2 tillige markant enkeltstående træ. Kote ved top. Nykortlægning TRÆGRUPPE registreres som punkt i skønnet midte af trægruppe. Kote registreres ved top. Indenfor OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE = 3 registreres TRÆGRUPPE langs vej, hovedsti, sti, på plads og lignende samt ved gruppe af træer, der ikke er TRÆ, HEGN eller SKOV. I øvrige OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE = 1 eller 2 registreres: TRÆGRUPPE for markant, enkeltstående træ og gruppe af træer, der ikke er HEGN eller SKOV Enkeltstående træ med en kronediameter < 10 meter skal ikke registreres Grupper af træer med en samlet kronediameter < 10 meter skal ikke registreres Angivelse af bevoksning på BRUGSGRÆNSE(med en længde > 10 meter) med levende hegn som er kortere end mindstemålet for HEGN. TRÆGRUPPE skal have en afstand > 25 meter til anden TRÆGRUPPE. Der registreres ikke TRÆGRUPPE internt på parcelhusgrunde, industrigrunde, jernbanearealer og landbrugsejendommes bebyggelsesareal. Indeni objekter med objekttypen HEDE, RÅSTOFOMRÅDE og SAND_KLIT kan der forekomme udbredt spredt bevoksning i et sådan omfang at området er på grænsen til at skulle klassificeres som SKOV. I disse tilfælde registreres der TRÆGRUPPE i området, der hvor bevoksningen er tættest. Disse objekter placeres med en afstand > 100 meter. Eksempler GRØN=HEGN-Levende RØD=TRÆGRUPPE FOT 4.0.1 20091022 3.5.12 NATUR-TRÆGRUPPE 3.5.12.1


FOT 4.0.1 20091022 3.5.12 NATUR-TRÆGRUPPE 3.5.12.2


3.6 HYDRO SØ VANDLØBSMIDTE AFVANDINGSGRØFT VANDLØBSKANT HAVN KYST BADE_BÅDEBRO FOT 4.0.1 20091022 3.6 HYDRO 3.6.1


SØ Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO SØ Flade 50 m 2 / 100m 2 1 2 3 Objektdefinition Vandfyldt fordybning på land. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet SØTYPE [1..1] Tekst Fiskedam Sø Ikke tildelt SALT_SØ [1..1] Boolean 0 1 TEMPORÆR [1..1] Boolean 0 1 SØ_UNDER_ MINIMUM [1..1] Boolean 0 1 Ø_UNDER_MINIMUM [1..1] Boolean 0 1 Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej KOM KMS Ansvar Ophav Eksplicit angivet ved indmelding. Nej KOM Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Nej KOM Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Nej KOM Eksplicit angivet ved administrativ indmelding. Nej KOM Eksplicit angivet ved administrativ indmelding. SØTYPE Typen af SØ beskrives med én af følgende værdier: VÆRDI BESKRIVELSE Fiskedam Bassin eller kunstig dam til opdræt af ferskvandsfisk i forbindelse med dambrug. Sø Naturlig eller anlagt sø. Ikke tildelt Søtypen er ikke tildelt. SALT_SØ Salt sø kan medtages efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. 0 = SØ er ikke salt. 1 = SØ er salt. TEMPORÆR Anvendes når SØ skønnes at være midlertidig dvs. årstidsbestemt eller en følge af anlægsarbejder m.v. Ligeledes midlertidig gravesø i råstofområde. Disse søer kan medtages efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. 0 = SØ er permanent. 1 = SØ er midlertidig SØ_UNDER_MINIMUM FOT 4.0.1 20091022 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.1


SØ med et areal < 100 m 2 , kan medtages efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. 0 = SØ er >= 100 m 2 . 1 = SØ er < 100 m 2 . Ø_UNDER_MINIMUM Ø med et areal < 100m 2 , kan medtages efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. 0 = Ø er >= 100 m 2 . 1 = Ø er < 100 m 2 . Repræsentation SØ repræsenteres som grænsen mellem en søs vandspejl og land. Som hovedregel findes kun permanente ferskvandssøer med et areal >= 100 m 2 . Ø i en SØ forefindes som hovedregel kun, hvis øens areal er >= 100 m 2 . Nykortlægning SØ registreres, som en flade langs skønnet søbred ved vandspejl. Kote registreres ved vandspejl. Siv- og rørskov på søbredden indgår i SØ. Søens forløb gennem disse skønnes. SØ registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb, og det registreret forløb intet sted er større end følgende angivet værdier: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 2 2 1 I intensivt udnyttede områder indenfor OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3 dog 0.5 meter. Koten må ikke variere inden for et objekt incl. eventuelle cut-outs for øer. SØ skal have permanent karakter, eksempelvis registreres temporær sø, som f.eks. er opstået ved årstidsbestemte forhold ikke, med mindre søen udpeges administrativt på grund af en naturmæssig eller administrativ betydning. Voldgrav, blindå og lignende, der ikke er en del af et strømmende vandsystem, registreres som SØ. Der registreres som SØ i et vandløbsnetværk, hvor vandløbets bredde på en strækning > 50 meter ændres til mere end det tredobbelte og hvor minimum arealkravet for SØ kan overholdes. Dæmning og lign. til f.eks. vej eller jernbane, der går på tværs af en SØ, deler en sø op i separate søer. Broanlæg på piller eller lignende, der ikke væsentligt hindrer vandgennemløb, opdeler ikke en SØ. SØ registreres som hovedregel kun, hvis dens areal >= 100 m 2 . SØ med et areal < 100 m 2 og som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller administrativ betydning, registreres. FOT 4.0.1 20091022 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.2


Ø i SØ registreres som cut-out i SØ. Ø med at areal < 100 m 2 registreres ikke. Område, der skønnes at være en salt sø eller et salt vandområde, der er helt eller delvis inddæmmet, men stadig med kontakt til hav, er ikke SØ. Bassin, som er en del af tekniske anlæg, svømmeanlæg eller lignende er ikke SØ. Særlige forhold for SØTYPE=Fiskedam Fiskedam registreres ved yderste omkreds ved vandkant af dam eller bassin. Tomt bassin ved dambrug i drift registreres ved skønnet vandkant. Kun Fiskedam med et areal >= 50 m 2 registreres. Ligger flere fiskedamme med en indbyrdes afstand < 1 meter og de er ikke adskilt af andre registrerede objekter, så registreres dammene som én stor fiskedam. Heri medtages bassiner med et areal < 50 m 2 , hvis det samlede areal bliver > 50 m 2 . Hvor data er til stede foretages der fuldstændighedscheck op mod TOP10DK(SØ), TK99(SØ) og naturforvaltningens SØ data (§3 data) Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for SØ beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier SØTYPE [1..1] Tekst Fiskedam Sø SALT_SØ [1..1] Boolean 0 TEMPORÆR [1..1] Boolean 0 SØ_UNDER_ MINIMUM [1..1] Boolean 0 Ø_UNDER- MINIMUM [1..1] Boolean 0 SØTYPE Typen af SØ beskrives med én af følgende værdier: VÆRDI BESKRIVELSE Fiskedam Bassin eller kunstig dam til opdræt af ferskvandsfisk i forbindelse med dambrug. Sø Naturlig eller anlagt sø. SALT_SØ Udfyldes altid med 0. 0 = SØ er ikke salt. TEMPORÆR Udfyldes altid med 0. 0 = SØ er permanent. FOT 4.0.1 20091022 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.3


SØ_UNDER_MINIMUM Udfyldes altid med 0. 0 = SØ er >= 100 m 2 . Ø_UNDER_MINIMUM Udfyldes altid med 0. 0 = Ø er >= 100 m 2 . Eksempler LYSEBLÅ=SØ BLÅ=VANDLØBSMIDTE-Almindelig RØD=VANDLØBSMIDTE-Gennem sø FOT 4.0.1 20091022 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.4


FOT 4.0.1 20091022 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.5


VANDLØBSMIDTE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO VANDLØBSMIDTE Linje 50 m 1 2 3 Objektdefinition Midte af en naturlig eller gravet, åben eller rørlagt rende til vand. Primære attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet VANDLØBSTYPE STARTKNUDE_VANDLØ BSMIDTE SLUTKNUDE_VANDLØB SMIDTE [1..1] Tekst Almindelig Gennem sø Rørlagt Ikke tildelt RETNING [0..1] Boolean 0 1 NETVÆRK [1..1] Boolean 0 1 HOVEDFORLØB [1..1] Boolean 0 1 EJER_VANDLØBSMIDTE [1..1] Tekst Privat Offentlig Ikke tildelt Andet Ukendt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej KOM KMS Ansvar Ophav Eksplicit angivet ved indmelding. [1..1] Integer 1 -n Ændres FOT Tildelt ved aldrig indmelding [1..1] Integer 1 -n Ændres FOT Tildelt ved aldrig indmelding Ja KOM Nej KOM Nej KOM Nej KOM Eksplicit angivet ved administrativ indmelding HR_VL_KODE [0..1] Tekst streng baseret kode Nej DMU Hydrologisk referencekode for vandløb HR_VL_START [0..1] Integer 0-9998 Nej DMU Stationering til startpunkt fra Hydrologisk reference. Angives eksplicit ved indmelding. HR_VL_SLUT [0..1] Integer 1-9999 Nej DMU Stationering til slutpunkt fra Hydrologisk reference Angives eksplicit ved indmelding VANDLØBSTYPE Typen af VANDLØBSMIDTE beskrives med en af følgende værdier: VÆRDI BETYDNING Almindelig Åbent vandløb Gennem sø Fiktiv VANDLØBSMIDTE gennem SØ Rørlagt Administrativ registrering af rørlagt forløb. Kan registreres, hvor myndigheden mener, at registreringen har funktionsmæssig betydning for vandløbsnetværket. FOT 4.0.1 20091022 3.6.2 HYDRO-VANDLØBSMIDTE 3.6.2.1


Ikke tildelt Vandløbstype er ikke tildelt. STARTKNUDE_VANDLØBSMIDTE og SLUTKNUDE_VANDLØBSMIDTE Alle knuder i VANDLØBSMIDTE netværket nummereres entydigt. Nummereringen etableres af FOTdatabasen i forbindelse med indmelding. STARTKNUDE_VANDLØBSMIDTE er altid første punkt i objekt og SLUTKNUDE_VANDLØBSMIDTE altid det sidste. Så længe objektet eksisterer, fastholdes dets knudenumre. RETNING Retning beskriver, hvilken vej vandet løber. Hvis værdien sættes til 0 betyder det, at vandet løber fra start- til slut-knude. Hvis værdien sættes til 1 betyder det, at vandet løber fra slut- til start-knude. NETVÆRK 0: VANDLØBSMIDTE er ikke del af et netværk, der løber ud i hav eller sø. 1 : VANDLØBSMIDTE er en del af en netværk, der løber ud i hav eller sø. HOVEDFORLØB Hvor der på en VANDLØBSMIDTE findes en mindre forgrening, som løber sammen med VANDLØBSMIDTEs hovedforløb igen, skal dette forløb registreres særskilt. 0 : VANDLØBSMIDTE er en forgrening 1 : VANDLØBSMIDTE en del af hovedforløb EJER_VANDLØBSMIDTE Angiver mulige værdier på ejerskab af VANDLØBSMIDTE. HR_VL_KODE Den hydrologiske reference indeholder oplysning om hvilke 1., 2., 3., ……8. ordensnetværk pågældende VANDLØBSMIDTE refererer til. (se bilag D for eksempel på opbygning og kodeangivelse) Hvor et VANDLØBSMIDTE objekt svarer til et objekt i ”Fagdatabasen for den Hydrologiske Reference” kopieres koden herfra. HR_VL_START og HR_VL_SLUT Når et objekt er tildelt en værdi i ”HR_VL_KODE”, skal der indsættes værdier i henholdsvis ”HR_VL_START” og ”HR_VL_SLUT”. HR-VL- START knude er altid første punkt i objekt og HR_VL_SLUT knude altid det sidste. Sekundære attributter Navn Milti- plicitet MIDTEBREDDE [1..1] Tekst 0-2.5 2.5-12 12- Ikke tildelt Ukendt SYNLIG_VANDLØBSMI [1..1] Boolean 0 DTE 1 Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej KOM KMS Nej KOM KMS Ejer Ophav Bestemmes fotogrammetrisk,elle r administrativt ved hjælp af vandregulativ. MODERFOTID [1..1] Integer FOT FOT-databasen MODERFOTVERSION [1..1] Integer FOT FOT-databasen START [1..1] Real FOT FOT-databasen SLUT [1..1] Real FOT FOT-databasen FOT 4.0.1 20091022 3.6.2 HYDRO-VANDLØBSMIDTE 3.6.2.2


MIDTEBREDDE Angivelse af vandløbets bredde i ét af de angivne intervaller. Dog anvendes Ukendt altid, når VANDLØBSTYPE=Rørlagt eller Gennem sø. SYNLIG_VANDLØBSMIDTE Vandløb, som ikke kan ses fotogrammetrisk på grund af det forløber under bygværk, bro eller ligger i tunnel. 0 = VANDLØBSMIDTE er ikke synlig. 1 = VANDLØBSMIDTE er synlig. VANDLØBSMIDTE med VANDLØBSTYPE=Gennem sø eller Rørlagt har altid værdien 0 i hele objektets udstrækning. MODERFOTID Henvisning til det generelle moderobjekt, hvorfra dette objekt er genereret. MODERFOTVERSION Henvisning til versionen af det generelle moderobjekt, hvorfra dette objekt er genereret. START Startsted i moderobjektet. Angives i meter målt fra laveste knudenummer. Længden beregnes som den samlede længden af de koordinatmæssige afstande objektets linjestykker beskriver fra startpunktet af moderobjektet til start-sted af det sekundære objekt. SLUT Slutsted i moderobjektet. Angives i meter målt fra laveste knudenummer. Længden beregnes som den samlede længden af de koordinatmæssige afstande objektets linjestykker beskriver fra startpunktet af moderobjektet til slut-sted af det sekundære objekt. Repræsentation VANDLØBSMIDTE repræsenterer den skønnede midte mellem vandløbets sideafgrænsninger. Hvis en SØ har tilknyttet mere end et VANDLØBSMIDTE-objekt, er disse forbundet ude i søen med VANDLØBSMIDTE ”Gennem sø”. Nykortlægning VANDLØBSMIDTE registreres ved den skønnede midte mellem vandløbets vandkanter. VANDLØBSMIDTE registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb, og det registreret forløb intet sted er større end følgende angivet værdier i plan og kote: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 2 2 1 Koten registreres ved vandspejlet eller i bunden, hvis vandløbet er tørlagt. Koten skal tilstræbes at have et konsekvent faldende eller stigende forløb. FOT 4.0.1 20091022 3.6.2 HYDRO-VANDLØBSMIDTE 3.6.2.3


Mindre lomme eller udposning på den ene bred forårsager ikke, at VANDLØBSMIDTE skal have et tilsvarende udsving. VANDLØBSMIDTE skal udgøre størst mulige netværk. VANDLØBSMIDTE har forskellige regler afhængig af værdi for VANDLØBSTYPE: Almindelig Må ikke forekomme inde i objekterne BASSIN, TELEMASTEFUNDAMENT, HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT eller SØ Kan medvirke ved fritlæggelse af fladeobjekter. Gennem sø Må kun forekomme inde i objektet SØ Gives altid bredden Ikke tildelt Kan ikke medvirke ved fritlæggelse af fladeobjekter Rørlagt Må forekomme inde i alle fladeobjekter Gives altid bredden Ikke tildelt Kan ikke medvirke ved fritlæggelse af fladeobjekter Ikke tildelt Må forekomme alle steder Kan ikke medvirke ved fritlæggelse af fladeobjekter Kun VANDLØBSMIDTE med VANDLØBSTYPE=Almindelig ellerGennem sø registreres fotogrammetrisk. Administrativt indmeldte VANDLØBSMIDTE med VANDLØBSTYPE=Rørlagt samediteres med de øvrige VANDLØBSMIDTE. Det tilstræbes at etablere det størst muligt sammenhængende netværk af objekter. Hvis SØ skønnes at have både tilløb og udløb, skal der registreres VANDLØBSMIDTE gennem søen. Objektet registreres med kortest muligt forløb fra indløb til udløb, uden at røre søbred eller eventuelle øer. Ved flere end to ind/udløb forgrenes VANDLØBSMIDTE skønsmæssigt ude i søen. Hvor åbent vandløb løber ovenpå rørlagt vandløb, medtages kun det åbne. Dette gælder dog kun hvis vandløbene tilhører samme netværk. Hvis der er tale om to forskellige netværk, betragtes dette som særlige tilfælde, hvor objekter ude af niveau kan krydse hinanden uden at brydes. Voldgrav, blind å og lignende, der ikke er en del af et strømmende vandsystem, registreres som SØ. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier VANDLØBSTYPE [1..1] Tekst Almindelig Gennem sø Rørlagt (Rørlagt anvendes dog kun, hvis der indgår disse informationer i det udleverede kortgrundlag) FOT 4.0.1 20091022 3.6.2 HYDRO-VANDLØBSMIDTE 3.6.2.4


NETVÆRK [1..1] Boolean 0 1 HOVEDFORLØB [1..1] Boolean 1 EJER_VANDLØBSMIDTE [1..1] Tekst Ikke tildelt Kun følgende sekundære attributter og værdier registreres: Navn Miltiplicitet Type Lovlige værdier MIDTEBREDDE [1..1] Tekst 0-2.5 2.5-12 12- Ukendt SYNLIG_VANDLØBSMID [1..1] Boolean 0 TE 1 VANDLØBSTYPE Typen af VANDLØBSMIDTE beskrives med en af følgende værdier: VÆRDI BETYDNING Almindelig Åbent vandløb Gennem sø Fiktiv VANDLØBSMIDTE gennem SØ Rørlagt Administrativ registrering af rørlagt forløb. Kan registreres, hvor myndigheden mener, at registreringen har funktionsmæssig betydning for vandløbsnetværket. NETVÆRK 0 : VANDLØBSMIDTE er ikke del af et netværk, der løber ud i hav eller sø. 1 : VANDLØBSMIDTE er en del af en netværk, der løber ud i hav eller sø. MIDTEBREDDE påsættes efter objektkoderne og/eller breddeangivelser i TOP10DK data. VÆRDI BETYDNING 0-2.5 f.eks. TOP10DK(GRØFT) 2.5-12 12- f.eks. TOP10DK(VANDLØBSBRED) Ukendt Anvendes ved VANDLØB med VANDLØBSTYPE=Rørlagt eller Gennem sø. SYNLIG_VANDLØBSMIDTE Vandløb, som ikke kan ses fotogrammetrisk på grund af det forløber under bygværk, bro eller ligger i tunnel. 0 = VANDLØBSMIDTE er ikke synlig. 1 = VANDLØBSMIDTE er synlig. VANDLØBSMIDTE med VANDLØBSTYPE=Gennem sø eller Rørlagt har altid værdien 0 i hele objektets udstrækning. Eksempler GRØN=VANDLØBSMIDTE RØD-STIPLET=VANDLØBSMIDTE-Usynlig BLÅ=VANDLØBSKANT FOT 4.0.1 20091022 3.6.2 HYDRO-VANDLØBSMIDTE 3.6.2.5


BLÅ=VANDLØBSMIDTE GUL=VANDLØBSMIDTE-Usynlig ORANGE=VANDLØBSKANT LYSEBLÅ=SØ-Fiskedam RØD-STIPLET=VANDLØBSMIDTE-Usynlig BLÅ=VANDLØBSKANT RØD=HAVN-Vandløb PINK-STIPLET=BYGVÆRK SORT=VEJMIDTE SORT-STIPLET=VEJMIDTE-Usynlig FOT 4.0.1 20091022 3.6.2 HYDRO-VANDLØBSMIDTE 3.6.2.6


GRØN=VANDLØBSMIDTE GRØN med RØD-stipling=VANDLØBSMIDTE-Usynlig LYSEBLÅ=VANDLØBSMIDTE-Gennem sø BLÅ=VANDLØBSKANT ORANGE=VANDLØBSKANT-Usynlig LILLA=BYGVÆRK RØD=BYGNING RØD-STIPLET=HAVN-Sø GUL=SØ SORT-TYK=VEJMIDTE-Vej SORT-TYND=VEJMIDTE-Sti SORT-TYND-STIPLET=VEJMIDTE-Sti-usynlig FOT 4.0.1 20091022 3.6.2 HYDRO-VANDLØBSMIDTE 3.6.2.7


AFVANDINGSGRØFT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO AFVANDINGSGRØFT Linje 50 m. 3 Objektdefinition Midte af en åben, kunstig anlagt rende til vand. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation AFVANDINGSGRØFT repræsenterer den skønnede midte af kunstigt anlagt rende til brug for afvanding af vej, jernbane eller lignende. Kun isoleret grøft uden forbindelse til netværk medtages. Grøft, som indgår i et netværk, forefindes som VANDLØBSMIDTE. AFVANDINGSGRØFT med en længde < 50 meter forekommer ikke. Nykortlægning AFVANDINGSGRØFT registreres ved skønnet midte af anlagt rende til brug for afvanding af vej, jernbane eller lignende. Kote registreres ved vandspejl eller i bunden, hvis grøften er tørlagt. AFVANDINGSGRØFT registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger 0.5 meter i plan og kote. Kun AFVANDINGSGRØFT beliggende indenfor OMRÅDEPOLYGON med TYPE=3 registreres. Kun isoleret grøft uden forbindelse til VANDLØBSMIDTE registreres. Der registreres ikke AFVANDINGSGRØFT internt på parcelhusgrunde, campingpladser, parker, grønne områder, industrianlæg, kirkegårde og befæstede arealer i boligområder. AFVANDINGSGRØFT brydes, hvor den løber gennem markoverkørsel, rørlægning under vej eller lignende. AFVANDINGSGRØFT med en længde < 50 meter registreres ikke. Objekter registreres fra knudepunkt til knudepunkt. AFVANDINGSGRØFT har knudepunkt hvor: Objektet starter eller slutter. AFVANDINGSGRØFT løber sammen med anden AFVANDINGSGRØFT. Objektet løber ud i KYST, HAVN eller SØ (uden forbindelse til VANDLØBSMIDTE) FOT 4.0.1 20091022 3.6.3 HYDRO-AFVANDINGSGRØFT 3.6.3.1


Eksempler LYSEBLÅ=AFVANDINGSGRØFT TYK BLÅ=VANDLØBSMIDTE-Midtebredde 2.5-12 TYND BLÅ=VANDLØBSMIDTE-Midtebredde 0-2.5 FOT 4.0.1 20091022 3.6.3 HYDRO-AFVANDINGSGRØFT 3.6.3.2


VANDLØBSKANT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO VANDLØBSKANT Linje 50 m. 1 2 3 Objektdefinition Et vandløbs sideafgrænsning. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet BREDDE [1..1] Tekst 2.5-12 12- Ikke tildelt Ukendt SYNLIG_VANDLØBSKA NT [1..1] Boolean 0 1 Type Lovlige værdier Ændring udløser historik BREDDE Angivelse af vandløbets bredde i ét af de angivne intervaller. Nej KOM KMS Nej KOM KMS Ansvar Ophav Fotogrammetrisk, eller administrativt ved indmelding. SYNLIG_VANDLØBSKANT Vandløb som ikke kan ses fotogrammetrisk på grund af det forløber under en trafikåre på en bro. 0 = VANDLØBSKANT er ikke synlig. 1 = VANDLØBSKANT er synlig. Repræsentation VANDLØBSKANT er et vandløbs sideafgrænsning. Sideafgrænsningen er på kronekanten. Hvor der ikke er en kronekant, defineres sideafgrænsning dér, hvor vandløbets vandspejl møder land. VANDLØBSKANT findes for alle vandløb med en bredde >= 2.5 meter. Vandløbets bredde bestemmes ud fra afstanden mellem de aktuelle sideafgrænsninger. VANDLØBSKANT har en længde > 50 meter. Nykortlægning VANDLØBSKANT registreres ved kronekant, hvis en sådan findes, ellers registreres ved vandspejl. FOT 4.0.1 20091022 3.6.4 HYDRO-VANDLØBSKANT 3.6.4.1


Koten registreres samme sted som den plane beliggenhed det vil sige ved henholdsvis kronekant eller vandspejl. VANDLØBSKANT registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb, og det registreret forløb ikke overstiger følgende værdier: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 2 2 1 VANDLØBSKANT registreres ned til en vandløbsbredde på 2.5 meter, dog skal registreringen forsættes, hvis det kun er et begrænset stykke af et længere VANDLØBSKANT forløb, som er under mindstebredden. Hvor VANDLØBMIDTE løber gennem SØ registreres ikke VANDLØBSKANT. Hvor VANDLØBSKANT repræsenterer et vandløb, der løber under en trafikåre på en bro, føres VANDLØBSKANT skønsmæssigt under disse med SYNLIG_VANDLØBSKANT=0 uden at snappe de passerede objekter. En trafikåre er i denne sammenhæng en overførsel af trafik (registreret med VEJMIDTE, SYSTEMLINJE, JERNBANE eller VANDLØBSMIDTE). VANDLØBSKANT for VANDLØBMIDTE med en længde < 50 meter og med en bredde < 2.5 meter, og som ligger isoleret i forhold til VANDLØBSMIDTE, SØ, HAVN og KYST, registreres ikke, med mindre den er udpeget administrativt. Hvor et åbent vandløb afgrænset med VANDLØBSKANT løber ud i SØ, HAVN eller KYST, afgrænses vandløbet fra disse med et objekt tværs over udmundingen af samme type som det objekt, vandet løber ud i. Hvor et smalt vandløb uden VANDLØBSKANT bliver så bredt, at det skal have en VANDLØBSKANT, registreres VANDLØBSKANT-Usynlig hen over vandløbet, der hvor det nu er så bredt, at det skal have VANDLØBSKANT. Hvor et smalt vandløb uden VANDLØBSKANT løber ud i et større vandløb med VANDLØBSKANT, registreres VANDLØBSKANT-Usynlig hen over udløbet. Hvor er vandløb med VANDLØBSKANT løber ud i SØ, HAVN eller KYST har VANDLØBSKANT- Usynlig fællesforløb med disse objekter i overensstemmelse med fællesforløbskemaet i bilag M. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier BREDDE [1..1] Tekst 2.5-12 12- SYNLIG_VANDLØBSKANT [1..1] Boolean 0 1 BREDDE FOT 4.0.1 20091022 3.6.4 HYDRO-VANDLØBSKANT 3.6.4.2


Angivelse af vandløbets bredde i ét af de angivne intervaller gældende for hele objektets udstrækning. Vejledning i bredde fås her eller ved at måle den faktiske bredde. VÆRDI BETYDNING 2.5-12 f.eks. TK99 (VANDLØB-KANAL) 12- f.eks. TOP10DK(VANDLØBSBRED) Eksempler BLÅ=VANDLØBSKANT-synlig RØD=VANDLØBSKANT-usynlig GRØN=VANDLØBMIDTE-synlig RØD-stiplet=VANDLØBMIDTE-usynlig LILLA=BYGVÆRK FOT 4.0.1 20091022 3.6.4 HYDRO-VANDLØBSKANT 3.6.4.3


FOT 4.0.1 20091022 3.6.4 HYDRO-VANDLØBSKANT 3.6.4.4


Her er der ingen bro og derfor føres VANDLØBSKANT ikke ind under vejen Her er der en bro og VANDLØBSKANT føres ind under vejen som USYNLIG. PINK-STIPLET=BYGVÆRK SORT=VEJMIDTE SORT-STIPLET=VEJMIDTE-usynlig FOT 4.0.1 20091022 3.6.4 HYDRO-VANDLØBSKANT 3.6.4.5


FOT 4.0.1 20091022 3.6.4 HYDRO-VANDLØBSKANT 3.6.4.6


HAVN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO HAVN Linje 50 m 1 2 3 Objektdefinition Bygværk på grænsen mellem land og vand eller fritliggende i vand. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet HAVNTYPE [1..1] Tekst Sø Hav Vandløb Anløbsbro Ikke tildelt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej KOM KMS Ansvar Ophav Eksplicit angivet ved indmelding. HAVNTYPE Angivelse af havnens beliggenhed med én af de anførte værdier: VÆRDI BETYDNING Sø For HAVN beliggende på breden af SØ. Hav For HAVN beliggende ved kanten af hav. Vandløb For HAVN beliggende på breden af vandløb. Anløbsbro For HAVN som repræsenterer en stor anløbsbro beliggende i en havn. Ikke tildelt For HAVN uden tildelt Havntype. Repræsentation HAVN repræsenterer bygværk i form af kajkant, bolværk, bølgebrydende anlæg i forbindelse med havn, dæk- og læmole, bedding, flydedok eller lignende samt anløbsbro inden for havneområde HAVN med en udstrækning på < 50 meter forefindes ikke. Nykortlægning HAVN registreres på grænsen mellem land og vand ved den yderste grænse ud mod vandet. Ved lodret bygværk (f.eks. kajkant eller bolværk) registreres koten ved landoverfladen. Ved skrå bygværk (f.eks. bølgebrydende sten eller betonstykker) registreres koten ved vandoverfladen. HAVN registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger registreringsnøjagtigheden for den aktuelle OMRÅDEPOLYGON. Fritliggende bygværk i vand (til dæmpning af bølgerne inde i en havn) registreres som bygværk på grænsen mellem land og vand ved den yderste grænse ud mod vandet, dog registreres midten af objektet, hvis bygværkets bredde < 2 meter. Bredde måles ved vandkant. Alle bølgebrydende anlæg beliggende helt eller delvist ude i vandet i forbindelse med en havn medtages. FOT 4.0.1 20091022 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.1


Hvor der er bygværk med en længde langs vandkanten < 50 meter, som er en del af et samlet HAVN/VANDLØBSKANT eller HAVN/KYST-forløb, registreres i stedet henholdsvis VANDLØBSKANT eller KYST. Flere HAVN-objekter (mindst 2) og KYST-objekter, der hver især har længder på < 50 meter, men tilsammen udgør et forløb > 50 meter registreres tilsammen som HAVN. Hvis KYST i dette tilfælde repræsenterer afslutningen af et vandløb afgrænset af VANDLØBSKANT registreres forløbet dog som KYST. HAVN registreres ubrudt under bro. HAVN med HAVNTYPE=Hav skal sammensnappet med KYST udgøre den samlede grænse mellem hav og land. Bygværk på kanten af land ud mod hav, registreres som HAVN (HAVNTYPE=Hav) med 2D/3Dfællespunkt med KYST. Hvor der indenfor en havn findes anløbsbro eller badebro med en bredde > 2 meter og en længde > 50 meter registreres denne som HAVN med HAVNTYPE=Anløbsbro. Forekomst, der ikke opfylder dette mindstemål, registreres ikke. Flydedok registreres som HAVN med HAVNTYPE=Anløbsbro. Bygværk på kanten af SØ som kan karakteriseres som HAVN, registreres som HAVN (HAVNTYPE=Sø) med 2D-fællesgeometri med SØ. Bygværk på kanten af vandløb som kan karakteriseres som HAVN, registreres som HAVN (HAVNTYPE=Vandløb) uden fællesgeometri med VANDLØBSKANT men med 2D/3D fælles endepunkter. Objekter registreres fra knudepunkt til knudepunkt. HAVN har punkt hvor: HAVN har knudepunkt, hvor den møder KYST, VANDLØBMIDTE eller VANDLØBSKANT På en ø, hvor HAVN ikke brydes af KYST, VANDLØBMIDTE eller VANDLØBSKANT, registreres HAVN som ét objekt med fælles start- og ende-knudepunkt. Hvis højdeforskellen mellem HAVN og KYST er < 1 meter oprettes 3D-knudepunkt, ellers 2Dknudepunkt Hvor VANDLØBSMIDTE løber ud i HAVN, oprettes 2D-knudepunkt i begge objekter Hvor VANDLØBSKANT løber ud i HAVN, oprettes 3D-knudepunkter i begge objekter Der er 2D-fællespunkt med objekt fra gruppen BYGNINGER, hvor dette krydser HAVN og står på pæle ud i vandet som beskrevet i skemaet om krydsende linjer. HAVN fortsætter her ubrudt under BYGNING og følger ikke den overliggende bygningskontur. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier HAVNTYPE [1..1] Tekst Sø FOT 4.0.1 20091022 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.2


Eksempler LILLA=HAVN-Anløbsbro RØD=HAVN-Hav BLÅ=KYST GUL=VANDLØBSMIDTE ORANGE=VANDLØBSKANT RØD-STIPLET=HØFDE LILLA-STIPLET=HAVN-Vandløb Hav Vandløb Anløbsbro FOT 4.0.1 20091022 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.3


FOT 4.0.1 20091022 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.4


FOT 4.0.1 20091022 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.5


KYST Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO KYST Linje 50 m. 1 2 3 Objektdefinition Grænsen mellem hav og land. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Repræsentation KYST repræsenterer afgrænsningen mellem hav og land hvad enten den er naturlig eller kunstigt anlagt. Undtaget herfra er de dele af havgrænsen, der er forefindes som HAVN. KYST med en udstrækning < 50 meter forekommer normalt ikke. Permanente øer med et areal > 100 m 2 , er også KYST. Nykortlægning KYST registreres ved skønnet naturligt forekommende grænse mellem hav og land som den ses i billedet. KYST registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger 10 m. i planen og 2 m. i koten. Der registreres KYST, hvor hav møder land i form af sandstrand, klippekyst, strandeng eller havdige (dige i vandkanten til forhindring af kysterosion). KYST registreres på tværs af vandløb, hvor dette løber ud i havet. KYST registreres ubrudt under bro. KYST skal sammen med HAVN (HAVNTYPE=Hav) udgøre den samlede grænse mellem hav og land. KYST med en længde < 50 meter registreres ikke, med mindre KYST her repræsenterer afslutningen af et vandløb afgrænset af VANDLØBSKANT. Flere HAVN-objekter (mindst 2) og KYST-objekter, der hver især har længder < 50 meter, men tilsammen udgør et forløb længere end 50 meter registreres tilsammen som HAVN med mindre KYST her repræsenterer afslutningen af et vandløb afgrænset af VANDLØBSKANT. Ø, der skønnes at være permanent, (og ikke kun bestående af siv) og har et areal >= 100 m 2 , registreres som KYST. FOT 4.0.1 20091022 3.6.6 HYDRO-KYST 3.6.6.1


Objekter registreres fra knudepunkt til knudepunkt HAVN har punkt hvor: KYST har punkt hvor: KYST har knudepunkter, hvor den møder HAVN, VANDLØBSMIDTE eller VANDLØBSKANT. På øer, hvor KYST ikke brydes af HAVN, VANDLØBSMIDTE eller VANDLØBSKANT registreres KYST som ét objekt med fælles start- og ende-knudepunkt. Hvis højdeforskellen mellem KYST og HAVN er < 1 meter oprettes 3D- ellers 2D-endepunkter i begge objekter. Hvor VANDLØBSMIDTE løber ud i KYST, oprettes 3D-knudepunkter i begge objekter. Hvor VANDLØBSKANT løber ud i KYST, oprettes 3D-knudepunkter i begge objekter. Der er 2D-fællespunkt med objekter fra gruppen BYGNINGER, hvor disse krydser KYST og står på pæle ud i vandet som beskrevet i skemaet om krydsende linjer. KYST fortsætter her ubrudt under BYGNING og følger ikke den overliggende bygningskontur. Eksempler BLÅ=KYST RØD-STIPLET=HØFDE RØD=HAVN-Hav FOT 4.0.1 20091022 3.6.6 HYDRO-KYST 3.6.6.2


FOT 4.0.1 20091022 3.6.6 HYDRO-KYST 3.6.6.3


BADE_BÅDEBRO Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO BADE_BÅDEBRO Linje 1,2=25 m; 3=10 m 1 2 3 Objektdefinition Bygværk bygget på pæle i eller ud fra kanten af sø, vandløb eller hav. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet BROTYPE [1..1] Tekst Badebro Bådebro Ukendt Ikke tildelt PLACERING [1..1] Tekst Sø Vandløb Hav Ukendt Ikke tildelt Type Lovlige værdier Ændring udløser historik BROTYPE Typen af bro angives med én af de angivne værdier. VÆRDI BETYDNING Badebro BADE_BÅDEBRO beregnet for badning. Bådebro BADE_BÅDEBRO beregnet for fortøjning af både. Ukendt Brotypen er ukendt Ikke tildelt Brotypen er ikke fastlagt Nej KOM KMS Nej KOM KMS PLACERING VÆRDI BETYDNING Sø BADE_BÅDEBRO beliggende på kanten af eller i SØ. Vandløb BADE_BÅDEBRO beliggende på kanten af eller i vandløb. Hav BADE_BÅDEBRO beliggende på kanten af eller i hav. Ukendt Placering er ukendt Ikke tildelt Placering er ikke fastlagt Repræsentation Mindre fritliggende bade- eller bådebro. Nykortlægning BADE_BÅDEBRO registreres ved skønnet midte eller omrids. Kote ved top. Ejer Ophav Ved fotogrammetrisk registrering eller ved administrativ indmelding. Ved fotogrammetrisk registrering eller ved administrativ indmelding. BADE_BÅDEBRO registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger følgende værdier i plan og kote: FOT 4.0.1 20091022 3.6.7 HYDRO-BADE_BÅDEBRO 3.6.71


OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Afvigelse i meter 2 2 1 En badebro er bygget på pæle i sø, vandløb eller hav. Fortrinsvis beregnet til at bade fra. En bådebro er bygget på pæle i sø, vandløb eller hav. Fortrinsvis beregnet til landgangs- og fortøjningsbro til både. BADE_BÅDEBRO har følgende minimumsstørrelser, der begge skal opfyldes, før end den skal registreres: OMRÅDEPOLYGON Områdetype= 1 2 3 Bredde i meter 1 1 1 Længde i meter 25 25 10 BADE_BÅDEBRO mindre end minimumsstørrelserne registres ikke. Sidegrene på smal BADE_BÅDEBRO skal også overholde kravet til mindstestørrelse for at blive registreret. Sidegrene på bred BADE_BÅDEBRO medtages i registreringen uanset disses længde. BADE_BÅDEBRO med en bredde < 2 meter registreres ved midte. Øvrige ved kant. BADE_BÅDEBRO registreres ikke inde i et havneområde. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier BROTYPE [1..1] Tekst Badebro Bådebro PLACERING [1..1] Tekst Sø Vandløb Hav Eksempler BLÅ=KYST PINK=BADE_BÅDEBRO RØD-STIPLET=HØFDE FOT 4.0.1 20091022 3.6.7 HYDRO-BADE_BÅDEBRO 3.6.72


Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BADE_BÅDEBRO leve længst muligt. Kun større ændringer skal nedlægge det og evt. oprette et nyt. Større ændringer er: Fjernelse af BADE_BÅDEBRO Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for BADE_BÅDEBRO: o Opdeling af objekt i flere enkeltobjekter o Samling af flere enkeltobjekter til ét objekt Omklassificering til en anden objekttype også hvis denne ændring skyldtes en fejl i den foregående registrering. FOT 4.0.1 20091022 3.6.7 HYDRO-BADE_BÅDEBRO 3.6.73


3.7 ADMINISTRATIV FREDET_FORTIDSPUNKT FOT 4.0.1 20091022 3.7 ADMINISTRATIV 3.7.1


FREDET_FORTIDSPUNKT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område ADMINISTRATIV FREDET_FORTIDSPUNKT Punkt - 1 2 3 Objektdefinition Synligt bygværk fra fortiden. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi- plicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik MINDETYPE_FFP [1..1] Tekst Gravhøj Dysse Jættestue Runesten Voldsted Boplads Vikingeborg Helligkilde Ruin Ikke tildelt Ukendt PARAGRAF4_FFP [1..1] Boolean 0 1 PARAGRAF4_REF_FFP [0..1] Tekst målebords-blad nr. + løbenr. MINDETYPE_FFP Angives med én af de anførte værdier. Ansvar Ophav Nej KAS Eksplicit fra Kulturarvs styrelsen(KAS) ved administrativ indmelding Nej KAS Nej KAS PARAGRAF4_FFP FREDET_FORTIDSPUNKT som er optaget i Kulturarvsstyrelsens fredningsregister. Naturforvaltningen foretager denne administrative udpegning i forbindelse med den løbende sagsorienteret ajourføring. 0 = FREDET_FORTIDSPUNKT er ikke optaget i fredningsregister. 1 = FREDET_FORTIDSPUNKT er optaget i fredningsregister. PARAGRAF4_REF_FFP Et FREDET_FORTIDSPUNKT, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven, har tilknyttet en reference til Kulturarvsstyrelsens fredningsregister. Referencen svarer til det unikke fredningsnummer, det enkelte objekt har fået tildelt i forbindelse med optagelse i fredningsregisteret. Fredningsnummeret består dels af et målebordsblad nummer på 4 cifre og et løbenr. Repræsentation FREDET_FORTIDSPUNKT optaget i Kulturarvsstyrelsens fredningsregister. FREDET_FORTIDSPUNKT er repræsenteret som punkt i midten af forekomsten. Kote ved terræn. Som hovedregel forekommer kun fredet fortidsminde med et areal < 2.500 m 2 . Nykortlægning FOT 4.0.1 20091022 3.7.4 ADMINISTRATIV-FREDET_FORTIDSPUNKT 3.7.4.1


FREDET_FORTIDSPUNKT registreres som punkt i skønnet midte af forekomsten. Kote ved terræn. FREDET_FORTIDSPUNKT registreres kun for fortidsminder med et areal < 2.500 m 2 . Større områder registreres som FREDET_FORTIDSOMRÅDE. Fotogrammetriske begrænsninger I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve. Kun følgende primære attributter og værdier registreres: MINDETYPE: Hvor data fra Kulturarvsstyrelsen angiver en mindetype, anvendes denne. Ellers angives værdien: Ikke tildelt FREDET FORTIDSPUNKT har i de modtagne data for langt de flestes vedkommende påhæftet en oplysning om §4-reference. Denne oplysning findes i datafeltet %D8000 (Hvis filen er udleveret på DSFL-format) Hvor et objekt har en §4-reference skal denne viderebringes og lagres under de rette attributter således: PARAGRAF4 sættes til ”1” PARAGRAF4_REF sættes til den udleverede reference for objektet. Hvor punktet ikke har en reference sættes: PARAGRAF4 til ”0” PARAGRAF4_REF angives ikke. MINDETYPE sættes altid til ”Ikke tildelt” Punkterne gives følgende oprindelse: %ND1 UU %ND11 10 %ND12 10 %ND23 060101 %ND41 KMS 2006 Eksempler Kommer senere. FOT 4.0.1 20091022 3.7.4 ADMINISTRATIV-FREDET_FORTIDSPUNKT 3.7.4.2


4.0 BILAG C Metode_3D F Etablering og ajourføring af bygning I DSFL koder L Skemaet: Indenfor M Skemaet: FællesForløb N Skemaet: AttributKontrol FOT 4.0.1 20091022 4.0 BILAG 4.0.1


4.3 Bilag C: METODE_3D Metode TK/FOT-tag Metode TERRÆN FOT 4.0.1 20091022 4.3 BILAG C 4.3.1


4.6 Bilag F: Etablering og ajourføring af BYGNING Bemærk at bilag B er overført uændret fra FOT version 3.2.1. Der er derfor ikke udført eventuelle konsekvensrettelser i dette bilag som følge af ændringer fra FOT 3.2.1 til FOT 4. Bemærk at bilag F er overført uændret fra FOT version 3.2.1. Der er derfor ikke udført eventuelle konsekvensrettelser i dette bilag som følge af ændringer fra FOT 3.2.1 til FOT 4. Der henvises til bygningsrapporten fra Bygningsgruppen under FOTdanmark. Rapporten kan ses på FOTdanmarks hjemmeside, www.fotdanmark.dk. Beskrivelse af processerne ved etablering og ajourføring af BYGNING HOVEDPRINCIPPER FOT-databasens BYGNING vil altid indeholde foreningsmængden af BYGNING-kort og BYGNING-BBR(flade). BYGNING-kort har altid geometrien flade og mangler altid BYGNINGSID. BYGNING-BBR(punkt) har altid geometrien punkt og har altid BYGNINGSID. BYGNING-BBR(flade) er en kombination af BYGNING-kort og BYGNING-BBR(punkt). Har altid geometrien flade og har altid BYGNINGSID. Efter fuldstændigt gennemført geokodning vil der altid være et antal BYGNING-BBR(punkt), som ikke har en tilsvarende BYGNING-kort (fx bygninger


GEOKODNING LSA Geokodning Bygningsgeokodningen går ud på, at udskifte BYGN(bp)'s punktgeometri med en fladegeometri fra BYGN(k), dvs. BYGN(bp)?BYGN(bf) Ved goekodningen matches en eller flere BYGN(bp) mod en BYGN(k). BYGN(k)flader klippes op i flader som matcher BYGN(bp). Denne matchning kan resultere i: 1. hel BYGN(k) = BYGN(bp) 2. hel BYGN(k) = n stk. BYGN(bp) 3. hel BYGN(k) = n stk. BYGN(bp) + 1 eller flere rest BYGN(k) 4. 1 eller flere BYGN(k) ? 1 eller flere BYGN(bp) Nr. 3 gælder, når BYGN(k) tillige indeholder en eller flere bygninger, som ikke er registreret i BBR, men er sammenbygget med BYGN(bf). Nr. 4 gælder, når der ikke kan etableres match mellem BYGN(k) og BYGN(bp) Vigtigt: Uanset hvor mange BYGN(bp), som er blevet BYGN(bf), så har BYGNobjekterne i FOT-databasen 1:1 relation til alle BBR-objekter. BYGN(bf) er en ny version af BYGN(bp). Fuldstændigt "konsumeret" BYGN(k) udgår (=historisk objekt). Maskinel LSA: Når der registreres en ny bygning i BBR's ændringsregister skal der automatisk skabes en ny BYGN(bp) placeret indefor den pågældende matrikel. Når der i BBR registreres en byggesag vedr. tilbygning til eller hel/delvis nedrivning af en eksisterende BYGN(bp eller bf) skal det pågældende objekt påføres et ændringsflag i form af +/- areal og/eller +/- etageantal samt ændringsdato fra BBR. Når der i BBR registreres en gennemført nedrivning af en hel bygning (BYGNINGSID-en forsvinder fra BBR) skal tilsvarende BYGN(bp eller bf) udgå (= historisk objekt) Manuel LSA: Kommunen kan benytte sig af manuel LSA, hvis man ønsker enten en mere præcis stedfæstelse af BYGN(bp)eller en FOT 4.0.1 20091022 4.6 BILAG F 4.6.2


KORTAJOURFØRING Figuren illustrerer kun de returnerede objekter, som producenten har behandlet og som derved har fået ny oprindelse. Herudover returnerer producenten alle urørte BYGN-objekter. BYGN(k) uden FOT_ID er nye bygninger, som producenten har registreret, men uden at entydigt kunne matche mod ÆUP-oplysningerne. BYGN(k) med FOT_ID er en i FOT-db eksiterende BYGN(k), hvis geometri er blevet ændret af producenten. BYGN(bf) med FOT_ID og BYGNINGSID er : alle fritliggende bygninger i ÆUP nr. 1-4 alle BYGN(bf) med ÆUP nr. 3 eller 4 de nye sammenbyggede BYGN(bp) med ÆUP nr. 1 og de BYGN(bp) med ÆUP nr. 2, som producenten lykkes at identificere/registrere som selvstændige BYGN(bf)-flader. foreløbig gengivelse af bygningens geometri (projektbygning). Ved ny bygning: det maskinelle BYGN(bp)-punkt flyttes til det sted, hvor den nye bygning skal opføreseller den maskinelle BYGN(bp) forsynes med en fladegeometri og bliver en BYGN(bf) med foreløbig geometri. Ved tilbygning af eksisternede BYGN(bf): BYGN(bf) suppleres med en "tilbygningsflade" (enklave med foreløbig geometri) Ved tilbygning af eksisternede BYGN(bp): -punkt flyttes til det sted, hvor tilbygningen skal opføresellerBYGN(bp) forsynes med tilbygningens fladegeometri og bliver en BYGN(bf) med foreløbig (ufuldstændig)geometri. ÆUP-ajourføring Fra FOT-databasen udsøges: 1. alle BYGN(bp) med fra-dato > dato for forrige ÆUP-udtræk 2. alle BYGN(bp) med ændringsflag 3. alle BYGN(bf) med foreløbig geometri 4. alle BYGN(bf) med ændringsflag 5. alle historiske BYGN(bp eller bf) med til-dato > dato for forrige ÆUP-udtræk. Alle ÆUP nr. 1-4 har FOT_ID og BYGNINGSID samt areal- og etageoplysninger, som beskriver ændringsarten. Alle disse ÆUP suppleres med oplysning fra BBR om bygningen er fritliggende eller ej (fra felt CFRITL). ÆUP nr. 5 bruges til udpegning af steder, hvor en BYGN(bf) er blevet slettet i FOT-db , hvilket kan give anledning til konsekvensændringer i andre kortobjekter. Historisk BYGN(bp) oplyser, at der inden for matriklen kan findes en BYGN(k), som skal slettes eller har fået FOT 4.0.1 20091022 4.6 BILAG F 4.6.3


ændret geometri pga. nedrivning. Systematisk bygningsajourføring ÆUP-oplysninger, jf. oven, medsendes til kortproducenten. Følgende procesdiagram for en løbende sagsorienteret ajourføring beskriver de aktiviteter, der vil foregå i forløbet fra forvaltningen modtager en ny byggesag til forvaltningen godkender endelig FOT BYGNING. FOT 4.0.1 20091022 4.6 BILAG F 4.6.4


FOT 4.0.1 20091022 4.6 BILAG F 4.6.5


4.9 Bilag I: DSFL koder for FOT-4 objekter og deres egenskaber Objektkoderne og D-felterne i denne liste er ikke bagud kompatible med dataoverførsler efter FOT-3 eller tidligere FOT-specifikationer. Objekttype Egenskab Objektkode D-felt BYGNINGER BYGNING %KG4 %U91 Bygningstype D9111 Tank/Silo_Type D9112 Målested_Bygning D9113 Metode_3D D9114 Under_Minimum_Bygning D9151 BBR_Reference D9115 Bygning_ID D115 Arealkvalitet D9116 BYGNING_BBRPUNKT %KG4 %U92 Bygning_ID D115 Placering_BBRpunkt D9138 BYGNINGSSPRING %KG4 %U481 BYGNINGS-ADSKILLELSE %KG4 %U48 BEBYGGELSE BYKERNE %KG6 %U53 ERHVERV %KG6 %U54 LAV_BEBYGGELSE %KG6 %U51 HØJ_BEBYGGELSE %KG6 %U52 TRAFIK VEJMIDTE %KG3 %U91 Vejmidtetype D9120 Startknude_Vej D9200 Slutknude_Vej D9201 Vejmyndighed D9121 CVFadmnr D1121 CPRkommune D111 CPRvejkode D112 Vejklasse D9122 Trafikart D9123 Niveau D9124 Overflade D9125 Vejbredde D9126 Plads D9127 Fiktiv D9128 FOT 4.0.1 20091022 4.9 BILAG I 4.9.1


Tilogfrakørsel D9129 Rundkørsel D9130 ModerFOTID D9210 ModerFOTversion D9211 Start D9212 Slut D9213 JERNBANE %KG3 %U611 Sportype D9131 Ejer_Jernbane D9132 Startknude_Jernbane D9204 Slutknude_Jernbane D9205 Niveau_Jernbane D9139 Synlig_Jernbane D9133 ModerFOTID D9210 ModerFOTversion D9211 Start D9212 Slut D9213 SYSTEMLINJE %KT5 %U11 Startknude_System D9202 Slutknude_System D9203 Vejmyndighed_System D9137 CVFadmnr D1121 CPRkommune D111 CPRvejkode D112 VEJKANT %KG3 %U1 Type D9134 Overflade_Vejkant D9145 Synlig_Vejkant D9146 HELLE %KG3 %U17 CHIKANE %KG3 %U561 TRAFIKHEGN %KG3 %U51 Trafikhegnstype D9135 STANDSNINGSSTED %KG3 %U6 Navn D9136 Ejer_Standsningssted D9149 TEKNIK TEKNISK_AREAL %KG6 %U45 Arealtype D9140 STARTBANE %KG3 %U71 Banetype D9187 KIRKEGÅRD %KG6 %U41 BASSIN %KG4 %U54 Bassintype D9141 TELEMASTEFUNDAMENT %KG8 %U37 HØJSPÆNDINGSMASTE- FUNDAMENT %KG8 %U33 FOT 4.0.1 20091022 4.9 BILAG I 4.9.2


HØJSPÆNDINGSLEDNING %KG8 %U32 Spænding D9142 BYGVÆRK %KG4 %U7 ANLÆG_DIVERSE %KG4 %U75 HØFDE %KG4 %U63 PARKERING %KG3 %U24 SKORSTEN %KG4 %U51 TELEMAST %KG8 %U363 Medietype D9143 VINDMØLLE %KG8 %U74 Bygning_ID D115 MAST %KG8 %U34 NEDLØBSRIST %KG8 %U12 BRØNDDÆKSEL %KG8 %U11 Brøndtype D9144 STATUE_STEN %KG8 %U6 INSTALLATIONSSKAB %KG8 %U2 NATUR SKOV %KG6 %U17 Ejer_Skov D9150 Under_Minimum_Skov D9163 HEDE %KG6 %U14 Hedetype D9152 Under_Minimum_Hede D9164 VÅDOMRÅDE %KG6 %U2 Under_Minimum_Vådområde D9165 KRAT_BEVOKSNING %KG6 %U13 SAND_KLIT %KG6 %U31 RÅSTOFOMRÅDE %KG6 %U34 Råstoftype D9153 Gravtype D9154 HEGN %KG5 %U1 Hegnstype D9188 BRUGSGRÆNSE %KG5 %U32 Brugsgrænsetype D9159 SKRÆNT %KG5 %U7 Skrænttype D9160 DIGE %KG5 %U17 Digetype D9161 TRÆ %KG8 %U551 Træart D9162 TRÆGRUPPE %KG8 %U55 HYDRO SØ %KG5 %U51 Søtype D9170 FOT 4.0.1 20091022 4.9 BILAG I 4.9.3


Salt_Sø D9171 Temporær D9172 Sø_Under_Minimum D9173 Ø_Under_Minimum D9174 VANDLØBSMIDTE %KG5 %U44 Vandløbstype D9175 Startknude_Vandløbsmidte D9206 Slutknude_Vandløbsmidte D9207 Retning D9189 Netværk D9176 Hovedforløb D9177 Ejer_Vandløbsmidte D9178 HR_VL_Kode D9179 HR_VL_Start D9180 HR_VL_Slut D9181 Midtebredde D9182 Synlig_Vandløbsmidte D9147 ModerFOTID D9210 ModerFOTversion D9211 Start D9212 Slut D9213 AFVANDINGSGRØFT %KG5 %U46 VANDLØBSKANT %KG5 %U42 Bredde D9183 Synlig_Vandløbskant D9148 HAVN %KG5 %U93 Havntype D9184 KYST %KG5 %U61 BADE_BÅDEBRO %KG4 %U621 Brotype D9185 Placering D9186 ADMINISTRATIV BYPOLYGON %KG2 %U91 Bytype D9190 Bebyggelseskode D9191 KOMMUNE %KG2 %U93 CPRkommune D111 FREDET_FORTIDSOMRÅD E %KG8 %U601 Mindetype_FFO D9155 Under_Minimum_FFO D9166 Paragraf4_FFO D9156 Paragraf4_Ref_FFO D9157 FREDET_FORTIDSPUNKT %KG8 %U602 Mindetype_FFP D9167 Paragraf4_FFP D9169 FOT 4.0.1 20091022 4.9 BILAG I 4.9.4


Paragraf4_Ref_FFP D9168 STEDNAVN %KG2 %U92 Stednavn D121 SNSOR_Kode D9192 DIVERSE OMRÅDEPOLYGON %KA2 %U1 Områdetype D9193 ORTOPOLYGON %KA2 %U2 Ortotype D9194 METAPOLYGON %KA2 %U3 ÆNDRINGSUDPEGNING, punkt %KA2 %U51 ÆNDRINGSUDPEGNING, linje %KA2 %U52 ÆNDRINGSUDPEGNING, flade %KA2 %U53 FOT 4.0.1 20091022 4.9 BILAG I 4.9.5


4.12 Bilag L: Indenfor Dette skema findes også i en excel-fil kaldet: 4-12 BILAG L Indenfor_20091022 FOT 4.0.1 20091022 4.12 BILAG L 4.12.1


4.13 Bilag M: FællesForløb Dette skema findes også i en excel-fil kaldet: 4-13 BILAG M FællesForløb_20091022 FOT 4.0.1 20091022 4.13 BILAG M 4.13.1


4.14 Bilag N: AttributKontrol Dette skema findes i en excel-fil kaldet: 4-14 BILAG N FraProducent_SpecInfoSkema_FOT4v1.02 Her er et uddrag: FOT 4.0.1 20091022 4.14 BILAG N 4.14.1

More magazines by this user
Similar magazines