Hist bog - Gabriel

More documents

Recommendations

Info

Nye råvarer og nye markeder 1959-1977 I ±∫∑∞’erne forøgede Kjærs Mølle investeringerne, bl.a. blev der indkøbt nye skytteløse væve – en teknisk revolution i væveriet. Datastyrede farvemaskiner kom til i ±∫∏∂ og varslede begyndelsen til en ny teknologi. Salget af beklædningsstoffer voksede støt, efterhånden som velstanden i Danmark steg, og ±∫∑∞’erne blev generelt gyldne, bæredygtige år for Kjærs Mølle. I ±∫∑∞’erne kom ulden i anden række som råvare. Kemofibrene var velegnede til beklædningsstoffer og vandt stærkt frem. Men Kjærs Mølle udviklede også en ni- Investeringer, rationaliseringer og computere Efterhånden som Kjærs Mølles økonomi kom på ret køl igen, blev der råd til indkøb af produktionsudstyr, der i højere grad automatiserede arbejdet. Det var en forudsætning for at fortsætte den gode udvikling. I ±∫∑≤ blev de amerikanske væve fra Marshall-hjælpens tid taget ud af drift og erstattet af ca. ti schweiziske Saurer-automatvæve. Hver væver kunne nu passe fire væve mod før to. Mindre heldig var man med nogle østtyske væve, der blev indkøbt. De var af dårlig kvalitet og gik ofte i stykker. I ±∫∑∂ blev de første schweiziske Sulzervæve opstillet. De var en teknologisk revolution inden for vævning, idet de var skytteløse. Vævningen foregik med et ‘projektil’, 1959-1977 39 cheproduktion af møbelstoffer i uld, som senere blev det bæredygtige grundlag. Internationalisering begyndte at få betydning for den fortsatte bæredygtighed, og både Vest- og Østeuropa fik stigende betydning for afsætningen. I ±∫∑∞’erne blev organisationen lidt mindre hierarkisk. Men konflikter førte ofte til strejker; især om akkordaftaler. Miljø begyndte at komme på dagsordenen. I ±∫∏∂ investerede Kjærs Mølle i et kemisk rensningsanlæg, der reducerede miljøbelastningen af åen og forbruget af åvand betragteligt. der fór frem og tilbage på væven. Antallet af skud i minuttet steg fra ca. ∏∂ til op mod ≥∞∞, og én væver kunne nu passe ti væve. Automatiseringen af vævene betød også en større produktion pr. væv: hver væv var ±∞ gange så produktiv som vævene i ±∫∂∞’erne, så alt i alt var der tale om en kolossal udvidelse af effektivitet og kapacitet. Computerne var så småt på vej til at revolutionere virksomhederne. I ±∫∏≥ gik <strong>bog</strong>holderiet på Kjærs Mølle ind i edb-alderen med en Ascota-maskine, der ifølge personalebladet „ ... kan det hele, selvfølgelig forudsat, at der sidder en dame og fodrer den med tal og papir“. ≤∂.∞∞∞ kr. kostede herligheden, der skulle lette arbejdet i <strong>bog</strong>holderiet. I produktionen blev der omkring ±∫∏∂ anskaffet datastyrede farvemaskiner, der kodedes med hulkort.
Fra venstre driftleder Knud Wosylus, fællestillidsmand Erik Eriksen og direktør Michael Zacho. Foto fra ±∫∏∑. Velstanden i Danmark var stigende, og stadig flere fik råd til at købe moderigtigt tøj. De glade ∑∞’ere og forbrugersamfundet var på vej. De omfattende investeringer hos Kjærs Mølle betød, at virksomheden fra begyndelsen af ±∫∑∞’erne og ca. ±∂ år frem var i stand til at sælge sine beklædningsstoffer til samme meterpris. Det gjorde virksomheden konkurrencedygtig på pris, og der skete et skifte i retning af fokus på kvantitet og færre dessiner. Automatiseringen øgede produktionen, mens medarbejdertallet faldt. Hvor der i ±∫∑∞ var ≤∑∂ beskæftigede, var tallet i ±∫∑∑ nede på ±π∂ og i ±∫∏∑ på ±≥∂. I ±∫∏∑ havde Kjærs Mølle eksisteret i ±≤∂ år, og det blev fejret flot og fornemt på Hotel Hvide Hus i Aalborg. 1959-1977 40 Beklædnings- og møbelstoffer I ±∫∑∞’erne og frem til ±∫∏∏ accelererede anvendelsen af kemofibre i produktionen. På verdensplan tog udviklingen af kemofibre fart, begyndende med nylon lige efter ≤. verdenskrig. Senere fulgte polyester, Dralon og polypropylen. For Kjærs Mølle var det på dette tidspunkt naturligt at fokusere på kemofibrene, som har nogle klare fordele ved produktion af beklædningsstoffer. Kemofibrene er stærkere end uld og kan spindes til finere garner. Styrken betyder også færre produktionsstop. For køberen af beklædningsstoffer er fordelene glattere stof uden læg. Ulemperne er til gengæld dårligere termiske egenskaber og dårligere vandabsorbering end naturproduktet uld. Garner, der indeholdt kemofibre, blev ofte anvendt i de store produktioner af beklædningsstoffer. I lange perioder kørte væveriet i treholdsskift for at følge med efterspørgslen. Direktør Zacho rejste selv Europa tyndt for at følge udviklingen i tøjmoden, så Kjærs Mølle altid kunne levere beklædningsstoffer med det nyeste inden for mønstre, farver og kvaliteter. Fra slutningen af ±∫∑∞’erne mødte beklædningsstofferne stigende konkurrence fra Fjernøsten, og Kjærs Mølle kunne ikke i længden klare sig mod Asiens lavtlønslande. Gradvist bevægede virksomheden sig tilbage til udgangspunktet, ulden. Det betød, at gardinstoffer og især møbelstoffer fik stigende betydning. Endnu var møbelstoffer i ren, ny uld en niche hos Kjærs Mølle. Men man havde stor kompetence inden for området. I ±∫∏∞ vandt Kjærs Mølle således guldmedalje for to møbelstoffer på en international tekstiludstilling i Sacramento i USA. Dessinerne var udført af ingeniør Jarl Nyebølle, der
Page 2 and 3: Anders Kærgaard Den bæredygtige v
Page 4 and 5: Det er ikke hver dag, at danske erh
Page 6 and 7: Tråde til et 150 år langt klæde
Page 8 and 9: Tråde til et 150år langt klæde K
Page 10 and 11: ±π∂±: Kjærs Mølle grundlægg
Page 12 and 13: At grundlægge en klædefabrik 1850
Page 14 and 15: Aalborg var nemlig endnu uden vandv
Page 16 and 17: Brand og ny begyndelse 1855-1898 I
Page 18 and 19: af vadmel, som blev produceret i la
Page 20 and 21: færdigvarelager i stuen og fremsti
Page 22 and 23: Kjærs Mølle var i ±∫∞∞-tal
Page 24 and 25: Der var konstant underskud på års
Page 26 and 27: den normale µπ timers arbejdsuge
Page 28 and 29: Efterspørgslen var stor, og det pr
Page 30 and 31: (ifølge Tekstilarbejderforbundet)
Page 32 and 33: Efter krigen vendte Kjærs Mølle f
Page 34 and 35: Henry Petersen valgt at binde sig t
Page 36 and 37: førende danske producenter af bekl
Page 40 and 41: var ansvarlig for udviklingen af m
Page 42 and 43: i kamgarn med indvævede sølv- og
Page 44 and 45: dericia, der havde et sortiment af
Page 46 and 47: skab, og Poul H. Lauritsen blev med
Page 48 and 49: Fokus på nichen Erobring af nichen
Page 50 and 51: delige og billige kunstfibre, der i
Page 52 and 53: ledelse, skulle indføres. Klare pr
Page 54 and 55: kunden handler optimalt, når han h
Page 56 and 57: I løbet af ±∫∫∞’erne blev
Page 58 and 59: I ±∫∫∫ startede udviklingen
Page 60 and 61: ingeniører og designere. Udvikling
Page 62 and 63: Litteratur Litteratur & Kilder Bend

Hist bog - Gabriel

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?