dansk elforsyning statistik I 2006
dansk elforsyning
statistik I 2006
I n d h o l d
dansk elforsyning
statistik I 2006
Forord ■ 3
Elforbrug ■ 5
Elpriser ■ 23
Koncernregnskaber ■ 3
Produktionsselskaber ■ 37
Transmissions- og distributionsselskaber ■ 6
Handel ■ 83
Systemansvar ■ 9
Funktionalitet af detailmarkedet for el ■ 95
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006
2
Kabellægning og landskab
Forord
Dansk Elforsyning Statistik 2006 har til formål at brin-
ge indbyrdes sammenlignelige opgørelser, som kan
belyse den seneste udvikling i dansk elforsyning.
Publikationen tager udgangspunkt i den sel-
skabsregulering, der indførtes fra 1. januar 2000 som
et led i en stor ellovsreform. Fra år 2000 og frem til i
dag har elselskaberne omstillet sig fra at være mono-
polvirksomheder til at fungere som serviceoriente-
rede og konkurrencebaserede koncerner.
For første gang indeholder denne publikation en
økonomisk statistik, der afgrænser og beskriver hoved-
tallene for koncerner, der ejes af elselskaberne.
Strukturen på det danske elmarked i 2006 består
i hovedtræk af følgende selskabstyper:
❚ Centrale og større decentrale produktionsværker,
der sælger el på markedsvilkår.
❚ Vindkraftanlæg samt mindre decentrale og industri-
elle kraftvarmeproducenter, som får politisk fastsatte
priser for den producerede elektricitet. Disse pro-
ducenters produktion sælges på det kommercielle
spotmarked, men der udbetales en støtte svarende
til forskellen mellem markedsprisen og den politisk
fastsatte afregningspris. Støtten opkræves sammen
med net- og transmissionstarifferne og udbetales til
producenterne af Energinet.dk (systemansvaret).
❚ Net- og transmissionsselskaber som først og frem-
mest skal sikre den lokale tekniske forsyningssik-
kerhed. Selskabernes indtægter for transport af
strøm m.v. skal holdes inden for indtægtsrammer,
der fastsættes af Energitilsynet.
❚ Elhandelsselskaber som på kommercielle vilkår
sælger el til kunder. Disse elhandelsselskaber kan
også have bevilling til forsyningspligt (jævnfør
nedenstående).
❚ Elhandelsselskaber med forsyningspligt har en
bevilling, der giver pligt til i et lokalt område
at sælge el til forbrugere, som ikke gør brug af
muligheden for at vælge en anden leverandør.
Prisen for forsyningspligtproduktet reguleres af
Energitilsynet.
❚ Systemansvaret (Energinet.dk) har det overordnede
ansvar for forsyningssikkerheden og for at sikre
et velfungerende elsystem. Energinet.dk er dan-
net ved fusion mellem Eltra, Elkraft System, Elkraft
Transmission og Gastra i august 2005.
Hertil kommer at elselskaber siden år 2000 i stigende
grad har fået forretningsområder, der er organiseret i:
❚ Selvstændige kommercielle selskaber inden for
andre brancher end produktion, transport og salg
af el.
Talmaterialet i denne publikation er udarbejdet af
Dansk Energi i perioden fra marts til juni 2007.
Statistikkerne for 2006 er foreløbige og endelige
opgørelser publiceres i december 2007.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 3
Kabellægning og landskab
Elforbrug
Den foreløbige opgørelse af det samlede elsalg
viser en stigning på 1,9 procent fra 2005 til 2006.
Husholdningernes elforbrug stiger med 1,1 procent,
elforbruget i industrien stiger 1,2 procent og forbruget
i service og handel stiger med 3,1 procent.
Gennem de seneste 15 år er det gennemsnit-
lige elforbrug pr. indbygger steget svagt frem til
1996. Siden er forbruget i det store hele stagneret.
Stigningen fra 2005 til 2006 er den største i de seneste
10 år. Den kan for næsten halvdelens vedkommende
tilskrives stigningen i forbruget i service og handel.
Men det har været tilfældet for hele tiårsperioden.
Det er dog for tidligt at sige, om der er tale om en
ny tendens til en mere generel stigning i elforbruget
eller blot et tilfældigt udsving.
Udviklingen i elforbruget bestemmes på lang sigt
grundlæggende af:
❚ Antallet af elforbrugende apparater og maskiner
❚ I hvilket omfang apparaterne og maskinerne
benyttes
❚ Effektiviteten af de benyttede apparater og maskiner
Udviklingen i elforbruget er sket samtidig med, at
husholdningerne har fået flere og flere elapparater,
og samtidig med, at realvæksten i økonomien har
været større end væksten i elforbruget.
Omvendt har energisparerådgivning samt det forhold,
at elapparater og maskiner til stadighed bliver mere
energieffektive gjort, at elforbruget reduceres. På
det korte sigt, inden for det nærmeste år og endnu
kortere, har energisparerådgivning samt teknologisk
udvikling af mere energieffektive apparater ikke rigtig
tid til at slå igennem. Her er det snarere fænomener
så som temperaturudsving og kalenderforskydninger
af søn- og helligdage, der er afgørende for elforbru-
get udover erhvervslivets aktivitet.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 5
6 E l f o r b r u g
Figur 1
gennemsnitligt elforbrug pr. boligkunde
Netselskaber
Figur 1: Figuren viser boligkunders gemmensnitlige
elforbrug opdelt på netselskaber.
Områder med mange mindre boliger - for
eksempel lejligheder og små fritidshuse - giver bety-
deligt mindre gennemsnitsforbrug end områder med
store energikrævende huse.
0 1 000 2 000 3 000 4 000 5 000 6 000 kWh
Figur 2
boligkunders andel af det samlede elforbrug
Netselskaber
Figur 2: Figuren viser boligkundernes andel af det
samlede elforbrug - pr. netselskab.
Omkring en tredjedel af hele det danske elfor-
brug bruges af boligkunder. Spændet på figuren fra
10 procent til 80 procent er derfor et udtryk for, at
selskabernes forbrugersammensætning er meget for-
skellig. Sammenlig også med figur 3, hvor industriens
andel er opgjort pr. netselskab.
0 20
40
60
80
100 Pct.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 7
8
E l f o r b r u g
Figur 3
Industrikunders andel af det samlede elforbrug
Netselskaber
Figur 3: Figuren viser pr. netselskab hvor stor andel af
det samlede elforbrug, som industrien står for.
Andelen varierer meget. Mens der stort set ikke
er industrielt elforbrug i nogle netselskabsområder,
så er andelen omkring 60 procent i andre - ja, for et
enkelt netselskab næsten 80 procent.
Industrien tegner sig - i lighed med boligerne
- for omkring en trediedel af det totale elforbrug i
Danmark.
0 10
20
30
40
50
60
70
80
pct.
Figur 4
gennemsnitligt elforbrug pr. kunde i netområdet
Netselskaber
Figur 4: Denne figur viser for de enkelte netselska-
ber forbruget af elektricitet pr. målepunkt (kunde).
Variationen er stor, hvilket der er mange grunde til.
Selskaber med få kunder, hvor enkelte af disse er
meget strømforbrugende, findes til højre på figuren.
Til venstre på kurven kan der godt findes sel-
skaber, der transporterer meget elektricitet, men til
kunder, der forbruger ganske lidt hver især. Dette er
typisk for by-områder uden energikrævende industri.
0 5 000
10 000
15 000
20 000
kWh
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 9
0
E l f o r b r u g
Figur 5
gennemsnitligt elforbrug i boliger uden elvarme i netområdet
Netselskaber
Figur 5: Figuren viser det gennemsnitlige elforbrug i
boliger uden elvarme pr. netselskab.
Antallet af boligkunder, der har elvarme, er mar-
kant mindre end kunder uden elvarme. Det er således
langt den største del af boligerne figuren omhandler.
Variationen afspejler forskelle i boligbestandens sam-
mensætning fra netselskab til netselskab.
Gennemsnitsforbrug inden for intervallet 2500
til 4500 kWh er repræsenteret af over 80 procent af
netselskaberne. Det gennemsnitlige elforbrug pr.
bolig for hele landet ligger på omkring 3500 kWh.
0 1 000
2 000
3 000
4 000
5 000
6 000
7 000 8 000
kWh
Figur 6
Ændringer i transport af el i forhold til seneste år
Netselskaber
Figur 6: Figuren viser pr. netselskab
ændringerne i transport af el fra 2005 til
2006. ”Transport af el” er den mængde
el, som leveres over nettet til forbruger-
ne, og altså i princippet det vi normalt
kalder ”elforbrug”.
Samlet for hele landet stiger
transporten af el til forbrugerne med
knap 2 procent. Men som figuren viser,
er der store forskelle fra netselskab til
netselskab – og der ses både stigninger
og fald. De netselskaber, der udviser de
største ændringer, er typisk små selska-
ber, hvor lokale forhold i løbet af året
har haft stor indflydelse på elforbruget.
Det kan f.eks. være oprettelse eller
nedlæggelse af en større erhvervsvirk-
somhed.
Som det kan ses i denne publika-
tions tabel 2 er der betydelige forskelle
i forbrugsudviklingen for de forskel-
lige forbrugerkategorier. Forskellene i
forbrugsudviklingen for de forskellige
netselskabers områder afspejler i høj
grad forskelle i andelene af de for-
skellige forbrugerkategorier i området.
Yderligere vil lokale ændringer i form
af tilgang af nye forbrugere ved nybyg-
geri o.l.
-50 -40 -30 -20 -10
0 10 20 30 40 50
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006
Pct.
2 E l f o r b r u g
Figur 7
gennemsnitligt elforbrug pr. indbygger i danmark
kWh/indb.
7 500
7 000
6 500
6 000
5 500
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Figur 7: Det gennemsnitlige årlige elforbrug pr. indbyg-
ger steg for landet som helhed knap 2 procent fra 2005
til 2006.
Niveauet for det gennemsnitlige elforbrug pr. ind-
bygger ligger i 2006 på godt 6.500 kWh pr. år. Vest for
Storebælt er niveauet knap 9 procent højere og øst for
Storebælt er niveauet omkring 10 procent lavere end lan-
det som helhed.
Figuren viser generelt, at elforbruget pr. indbygger
ikke er ændret væsentligt siden 1996. Der er dog en stig-
ning fra 2005 til 2006 – især vest for Storebælt. Som nævnt
i indledningen til dette kapitel er det for tidligt at sige, om
dette er en ændret tendens eller et tilfældigt udsving.
Vest for Storebælt
Øst for Storebælt
Hele landet
Tabel 1
udviklingen i elforbrugets sammensætning 1997-2006
Tabel 1: Tabellen viser, at det samlede elforbrug i tiårs-
perioden 1997-2006 er steget 5,7 procent. Elforbruget i
boliger, landbrug og gartneri har lave stigningsprocenter i
perioden. Den begrænsede stigning må ses i sammenhæng
med konvertering fra elvarme til andre opvarmningskilder
og stadig mere energieffektive husholdningsapparater.
1997 2006 stigning
forbrug 1) % af total forbrug 1) % af total 1997-2006
gWh % gWh % %
Boliger 9 677 29,9 9 947 29,0 2,8
Landbrug, gartneri 2 596 8,0 2 588 7,6 - 0,3
Industri 9 840 30,4 9 885 28,9 0,5
Handel og service 5 586 17,2 6 492 19,0 16,2
Offentlige virksomheder 3 930 12,1 4 446 13,0 13,1
Vejbelysning 387 1,2 370 1,1 - 4,4
Jernbaner og øvrig transport m.v. 384 1,2 515 1,5 34,3
Samlet forbrug 32 399 100,0 34 244 100,0 5,7
1) Eksklusive periodeforskydninger
Erhvervsgruppernes forbrug i samme periode viser store
variationer erhvervene imellem. Handel og service har
således forøget forbruget med 16 procent. Industriens
elforbrug er stort set uændret trods stigning i vareproduk-
tionen. Det offentliges elforbrug er steget med 13 procent.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 3
E l f o r b r u g
Tabel 2
Transport af el fordelt på kategorier i 2005 og 2006 samt antal målepunkter (forbrugere) i 2006
Tabel 2: Den foreløbige opgørelse af det samlede elsalg
stiger 1,9 procent fra 2005 til 2006. Det samlede ”el til
rådighed” viser en anelse større stigning nemlig 2,1 pro-
cent. Forskellen synes bl.a. at skyldes mindre forskydnin-
ger i nogle elselskabers årsopgørelser, og forskydninger i
2005 2006 2006 2006
kategoriopdeling transport af el transport af el stigning antal målepunkter
Boliger
lejligheder i flerfamiliehuse
gWh gWh % (forbrugere)
111 Uden elvarme 1 891 1 940 2,6 975,6
112 Med elvarme 86 87 0,1 16,3
119 Fællesforbrug 662 643 -2,9 67,5
I alt 2 640 2 670 1,1 1 059,4
Parcel-, række-, kæde og dobbelthuse
121 Uden elvarme 5 260 5 355 1,8 1 312,7
122 Med elvarme 1 181 1 157 -2,0 118,2
123 Med varmepumpe 74 74 0,1 6,6
130 Fritidshuse 684 691 1,1 230,8
I alt 7 199 7 278 1,1 1 668,3
Boliger, i alt 9 838 9 947 1,1 2 727,7
landBrug og gartneri
landbrug
211 Uden elvarme 1 961 2 004 2,2 118,4
212 Med elvarme 227 223 -1,8 8,6
215 Vandingsanlæg 54 69 29,5 5,4
I alt 2 242 2 297 2,4 132,4
gartneri
220 271 292 7,6 3,4
landbrug og gartneri, i alt 2 513 2 588 3,0 135,8
industri
310 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 2 480 2 505 1,0 5,1
320 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 208 211 1,4 2,0
330 Træindustri 312 369 18,1 2,7
340 Papir- og grafisk industri 630 635 0,8 3,6
350 Kemisk industri m.m. 2 397 2 441 1,8 2,5
360 Sten-, ler- og glasindustri 926 962 4,0 2,4
370 Jern- og metalværker 316 251 -20,8 0,9
381 Støberier 262 261 -0,1 0,9
382 Jern- og metalindustri 1 730 1 780 2,9 9,8
390 Øvrige 507 470 -7,3 2,5
industri, i alt 9 767 9 884 1,2 32,4
egenproducenters salgsandel til nettet kan også påvirke
den angivne udvikling for de enkelte forbrugskategorier.
Det har indtil videre ikke været muligt at korrigere det
kategorifordelte salg for disse forhold.
Elforbruget i industrien stiger godt 1 procent i forhold til
år 2005. De to mest elforbrugende industrier er nærings-
og nydelsesmiddelindustrien samt den kemiske industri.
Forbrugsudviklingen fordelt på de enkelte brancher inden-
for handels- og serviceerhvervene bør fortolkes med en vis
2005 2006 2006 2006
kategoriopdeling transport af el transport af el stigning antal målepunkter
Handel, service, offentlige foretagender m.v.
Bygge- og anlægsvirksomhed
gWh gWh % (forbrugere)
410 354 378 6,6 22,2
detail- og engroshandel
421 Detailhandel 2 108 2 160 2,5 52,0
422 Engroshandel og køle-/frysehuse 1 138 1 156 1,6 17,2
I alt 3 247 3 316 2,1 69,2
service- og forlystelsesvirksomhed
431 Restaurations- og hotelvirksomhed 709 729 2,9 15,1
432 Bank- og forsikringsvirksomhed samt forretningsservice 935 998 6,8 27,7
433 Kulturelle aktiviteter og husholdningsservice 1 007 1 072 6,4 44,5
I alt 2 650 2 798 5,6 87,3
offentlige foretagender o.l.
441 El-, gas-, varme og vandforsyning 758 775 2,2 15,2
442 Kloak- og renovationsvæsen samt rensningsanlæg 576 553 -4,1 13,1
443 Undervisning og forskning 834 847 1,6 8,9
444 Sundheds- og veterinærvæsen 494 508 2,7 6,9
445 Sociale institutioner samt foreninger 571 590 3,4 21,9
446 Postvæsen og telekommunikation 434 464 7,0 19,5
447 Offentlig administration 692 710 2,5 16,2
I alt 4 360 4 446 2,0 101,7
Handel, service, offentlige foretagender m.v., i alt 10 611 10 938 3,1 280,4
andre forBrugere
450 Gade- og vejbelysning 370 370 0,0 18,7
461 Jernbaner 375 376 0,1 1,1
462 Øvrig transport 129 139 7,8 0,8
andre forbrugere, i alt 875 885 1,2 20,6
Periode forskydninger - 2 0,0
samlet salg 33 604 34 242 1,9 3 196,9
nettab m.v. 1 414 1 508 6,6 .
til rådighed jf. tabel 8 35 018 35 750 2,1
forsigtighed. Udviklingen kan være påvirket af ændringer
i elselskabernes branche-gruppering. Det samlede forbrug
for denne kategori stiger med 3 procent. Boligkunderne
øger elforbruget 1 procent i forhold til år 2005.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 5
6
E l f o r b r u g
Tabel 3
gennemsnitligt elforbrug pr. bolig
2005 2006 stigning
kWh kWh %
Lejligheder Uden elvarme 1 995 1 989 -0,3
Med elvarme 5 434 5 307 -2,3
Parcelhuse Uden elvarme 4 067 4 079 0,3
Med elvarme 9 964 9 792 -1,7
i alt, gennemsnit 3 544 3 524 -0,6
Tabel 3: Det gennemsnitlige elforbrug pr.
bolig er faldet en halv procent i forhold til året
før. Det noget mildere vejr i 2006 i forhold til
2005 er en medvirkende årsag til at elforbru-
get i boliger med elvarme falder mere end i
boliger uden elvarme.
Forskellen i udviklingen mellem gen-
nemsnitligt elforbrug pr. bolig og samlet
elforbrug for lejligheder og parcelhuse skyldes
formentlig blandt andet usikkerhed i opgø-
relserne af antal boliger i denne foreløbige
statistik.
Figur 8
boligens elforbrug fordelt på elapparater 2006
Kilde: Elmodelbolig
Figur 8: Køleskabe og frysere er en af de grupper af el-
apparater, der bruger meget strøm i de danske boliger. I
2006 udgjorde andelen 19 pct. - i midten af 90'erne var
andelen noget højere nemlig 25 procent.
I opgørelsen indgår standby forbruget med 10 pct. af
det totale elforbrug i boligen.
lys 15%
varme 13%
Under diversegruppen findes alle øvrige elektriske
apparater, der betyttes i hjemmet så som stereoanlæg,
akvarium, apparater med opladere, elplæneklipper m.v.
- såvel inden- som udendørsapparater.
pc 7%
diverse 14%
Adskillige mindre elapparater
Tv/video 9%
Køl/frys 19%
madlavning 8%
Inkl. mikrobølgeovne
vaskeapparater 15%
Vaskemaskiner, tørretumblere
og opvaskemaskiner
Figuren er baseret på beregnede tal fra løbende indsam-
ling af detaljerede oplysninger om udbredelsen af appa-
rater samt, hvor meget de anvendes i det daglige. Der er
således tale om gennemsnitstal, som i praksis varierer
meget fra bolig til bolig.
Gruppen ”varme” dækker over elforbrug til bl.a.
fyr, cirkulationspumpe og eventuelt el-vandvarmer, mens
forbruget til el-radiatorer ikke indgår.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 7
8
E l f o r b r u g
Figur 9
Gennemsnitligt elforbrug pr. indbygger i udvalgte lande
kWh/person
25 000
20 000
15 000
10 000
5 000
0
Figur 9: Figuren viser det gennemsnitlige elforbrug i for-
skellige lande. En række lande, har elforbrug der ligger på
samme niveau – herunder Danmark. Norge derimod har et
forbrug, der er 4 gange så højt som Danmarks. De øvrige
skandinaviske lande ligger også ganske højt efterfulgt
af USA.
Norge
Finland
Sverige
USA
Frankrig
Holland
Tyskland
Danmark
England
Italien
Rusland
Grunden til de meget høje gennemsnitlige forbrug er for
en stor del, at disse lande har en stor andel energiintensiv
industri. Yderligere har udbredelsen af elvarme og aircon-
dition en vis betydning.
Kina
Kilder: Energy Balances of OECD (and non) countries
Figur 10
netselskabsgrænser 2006
370
371
398
392 397
083 070
077
076
073
078 092 075
082
091
072
079 066
081 068 094 080 015
395
394
396
014
084
095
016
096
587
588
594
583
582
581
584
596
585
592
Figur 10: Figuren viser Danmark inddelt i
netselskabsområder ultimo 2006
Det ses, at netområderne geografisk
varierer meget i størrelse, ligesom det er
tilfældet med hensyn til antallet af kunder
og den transporterede mængde el.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 9
20
E l f o r b r u g
Tabel 4
Transport af el og antal målepunkter (forbrugere) i 2006
Ejerforhold
L. nr.
Selskaber
2006
2006 Antal
Transport af el målepunkter
GWh 000
● 14 Hornum 4 0,6
● 15 Nibe 20 2,3
● 16 Kongerslev 6 0,8
● 23 HHE 91 6,0
● 31 ENV 529 50,6
● 32 BOE 251 29,2
● 44 HEF 839 74,3
● 46 ESV 330 38,7
● 51 Frederikshavn 150 16,6
● 52 AKE 929 60,0
● 58 Sæby 55 4,6
● 66 Aggersund 2 0,3
● 68 Bejstrup 1 0,1
● 70 Fjerritslev 22 2,4
● 72 Gøttrup 2 0,2
● 73 Hjortdal 4 0,6
● 75 Aabybro 10 1,9
● 76 Tranum 2 0,3
● 77 Skræm 1 0,1
● 78 Skovsgaard 22 0,8
● 79 Øslev-Døstrup 1 0,1
● 80 Øland 2 0,3
● 81 Manstrup 1 0,1
● 82 Knøsgaard 2 0,3
● 83 Klim 3 0,3
● 84 Aars 35 3,6
● 85 Læsø 13 2,6
● 91 Gjøl Syd 4 0,5
● 92 Fristrup 0 0,0
● 94 Bonderup 1 0,2
● 95 Hirtshals *) 19 2,4
● 96 Tårs *) 6 1,1
● 131 Energi Midt 1 497 142,1
● 141 Hammel 48 3,4
● 142 Kjellerup 36 2,5
● 143 Brabrand 90 8,6
● 144 Viby 104 10,9
● 145 GE 286 22,7
● 146 Bjerringbro *) 98 2,2
Ejerforhold
L. nr.
Selskaber
2006
2006 Antal
Transport af el målepunkter
GWh 000
● 149 ELRO 558 50,1
● 151 NRGi 1 643 150,1
152 Energi Randers 256 33,2
● 154 Viborg 173 18,9
155 Energi Hobro 122 6,7
● 232 Østjysk Energi 498 55,2
244 TRE-FOR 1 731 128,8
● 245 Energi Horsens 725 51,6
● 246 MES 239 15,6
● 248 VOS 57 5,6
● 331 Thy-Mors 407 28,4
● 341 GEV 84 4,6
● 342 Ikast 92 7,9
● 343 Thy Højspændingsværk 125 15,0
● 344 Syd Energi 2 402 167,2
● 347 NOE 475 28,5
● 348 RAH 368 26,0
● 351 Vestforsyning 259 18,2
● 353 EnergiMidt Vest 518 40,2
● 355 Ringkøbing 30 2,6
● 357 Struer 77 6,1
● 359 Skjern 96 4,5
● 370 Aal *) 13 1,8
● 371 Hjerting 16 3,0
● 381 Hurup 26 1,8
● 384 Tarm 26 2,3
● 385 Videbæk 49 2,2
● 392 Borris *) 9 0,5
● 394 Kibæk *) 11 1,3
● 395 Studsgaard *) 1 0,2
● 396 Sunds 23 2,1
● 397 Sdr. Felding 17 0,8
● 398 Vildbjerg 37 2,0
● 443 Ærø 32 5,3
● 445 SE Energi (Syd Energi) 1 104 92,4
531 Ravdex 203 15,2
532 LEF 80 11,9
533 SEF 241 32,3
● 543 Energi Fyn 975 83,2
Ejerforhold
● 552 Faaborg 115 14,2
● 553 Nyborg 142 9,3
● 554 Odense 657 72,9
● 581 Bårdesø 6 1,4
● 582 Nørre-Broby *) 8 0,8
● 583 Verninge *) 3 0,4
● 584 Midtfyn 64 5,8
● 585 Ullerslev *) 10 1,4
● 587 Pårup 10 2,5
● 588 Brenderup *) 10 1,5
● 592 Rolfsted 18 1,0
● 594 Ejby 16 1,2
● 596 Hasmark-Egense 6 1,7
■ 611 DONG, City 2 900 359,0
● 740 SEAS-NVE 3 643 332,7
■ 741 DONG, Nord 5 501 549,3
■ 751 DONG, Frederiksberg 370 60,2
● 752 Roskilde 167 22,4
● 755 Hillerød 127 13,4
● 756 SKE 143 16,1
● 757 Helsingør 124 17,6
● 852 SEAS-NVE Syd 164 17,4
● 853 Nakskov 97 8,9
● 854 Næstved 126 16,9
● 856 Vordingborg 52 5,3
● 860 Korsør 72 9,4
● 861 Køge *) 108 7,5
● 911 Østkraft 275 28,9
■ 953 Christiansø *) 1 0,1
danmark total 34 242 3 196,8
vest for storebælt 20 371 1 731,7
Øst for storebælt 13 870 1 465,1
*) Skøn
L. nr.
Selskaber
2006
2006 Antal
Transport af el målepunkter
GWh 000
2006 2006
Transport Antal måle-
af el punkter
Antal GWh 000
■ Aktieselskaber 3 8 771 968,5
● Andelsselskaber 75 18 850 1 623,2
● Kommunale selskaber 22 3 987 376,9
■ Andre 1 1 0,1
Selvejende institutioner 6 2 633 228,1
Tabel 4: Tabellen viser, at der i Danmark i 2006 er godt 3
millioner målepunkter (svarer stort set til antallet af elforbru-
gere), og at der er transporteret 34.242 GWh el.
De viste ejerforhold er de enkelte netselskabers ejers
selskabstype.
Antallet af netselskaber er ved udgangen af 2006 107,
hvilket i forhold til ét år tidligere er 5 færre.
Størrelsesforskellen mellem netselskaberne er stor. De ti
største netselskaber transporterer eksempelvis 65 procent af
det samlede elforbrug. Af denne andel udgør et enkelt selskab
25 procent. Der er således 97 selskaber, der transporterer den
resterende del af det danske elforbrug. Antallet af målepunk-
ter fordeles omtrent som de transporterede mængder.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 2
22
Kabellægning og landskab
Elpriser
Den gennemsnitlige elpris inklusive afgifter har været
omtrent uændret fra 2003 til 2006. Niveauet er noget
højere end i slutningen af 90’erne. Det kan tilskrives
flere forhold. Overkapaciteten i elproduktionen i de
nordiske lande er ved at være ”afslidt”, og engros-
priserne er derfor steget. Omfanget af elproduktion på
anlæg baseret på vedvarende energi og decentral kraft-
varme er steget, og trods en vis reduktion i støtten er de
samlede omkostninger steget. Der har været en mindre
stigning i de samlede afgifter til staten.
Gennem 2006 er priserne på det nordiske engros-
marked (Nordpool) høje, primært afledt af, at der er
mangel på vand i de store nordiske vandkraftværker.
Dette medfører også høje danske elpriser. I slutningen
af 2006 falder engrospriserne igen.
For almindelige boligkunder består prisen grund-
læggende af fire elementer:
❚ Betaling for elektriciteten (energipris)
❚ Betaling for transport af elektricitet (net- og PSO-
tarif)
❚ Abonnement
❚ Diverse statsafgifter og moms
De fire elementer dækker over et antal underpunkter:
❚ Betalingen for elektriciteten falder indtil udgangen af
2004 i to dele: Elektricitet købt på kommercielle vilkår
og køb af den såkaldte aftagepligtige el fra hovedsa-
gelig vindmøller og decentrale kraftvarmeværker.
❚ Betaling for brug af nettet fremtræder ofte som ét
samlet beløb på elregningen, men dækker over, at der
skal betales for brug af flere typer net: Det overord-
nede transmissionsnet, de regionale transmissionsnet
og de lokale distributionsnet. Alle dele afregnes over
for netselskabet. Yderligere betaler kunden for en
række opgaver, som ved lov er pålagt elselskaberne.
Der er tale om offentlige serviceforpligtelser (Public
Service Obligation) til at sikre nødvendig reserveka-
pacitet i kraftværker, beredskabslagre, pristillæg til
miljøvenlig produktion og fremme af elbesparelser,
elsikkerhed, forskning, udvikling etc. Fra 2005 indgår
også betaling af tilskud til anlæg baseret på vedva-
rende energi og decentrale kraftvarmeværker.
❚ Abonnementet dækker de omkostninger, som er
knyttet til netselskabets kundeforhold og som er
uafhængige af elforbruget. Disse omkostningsar-
ter vil afhænge noget af forbrugerkategorien (på
hvilke spændingsniveau forbrugeren er tilsluttet).
For en husholdningsforbruger kan det f.eks. omfatte
netselskabets administration (vedr. kunder, målere,
planlægning og personale/økonomi), drift og afskriv-
ning af målere samt drift og vedligeholdelse af det
ledningsnet, kabelnet og transformerstationer, som
kun bruges af forbrugere tilsluttet på det laveste
spændingsniveau.
❚ Elektricitet er belagt med en række afgifter. Pr. 1.
januar 2007 er der tale om følgende afgifter for en
boligkunde uden elvarme: Elafgift (53,0 øre pr. kWh),
eldistributionsafgift (4,0 øre pr. kWh), elsparebidrag
(0,6 øre pr. kWh) og CO 2 -afgift (9,0 øre pr. kWh).
Hertil kommer moms (25 procent), som også beregnes
af ovennævnte afgifter. Momspligtige virksomheder
betaler kun en del af disse afgifter – afhængigt af
hvilket formål elektriciteten benyttes til.
Engrosprisen på kommerciel el fastsættes på Nord Pools
elbørs på baggrund af udbud og efterspørgsel. Nord Pool
har et ”fysisk marked”, hvor man handler elektricitet
(energi målt i kWh); og et ”finansielt marked”, hvor der
handles forskellige typer af prissikringskontrakter.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 23
2 E l p r I s E r
Figur 11
Tariffer og fast betaling for husholdningskunde, net-siden
Netselskaber
Faste betalinger
0 10 20 30 40 50 60 øre/kWh
Nettarif
Figur 11: I Figur 11 er nettarif og faste betalinger til
netselskaber summeret.
De faste betalinger (abonnement og effektbeta-
ling) er omregnet til øre/kWh ved et årligt forbrug på
4000 kWh.
Betalingerne til netselskaberne reguleres af
Energitilsynet, der har opsat rammer for, hvad det
enkelte netselskab må opkræve fra kunderne (ind-
tægtsrammeregulering). Indtægtsrammerne er baseret
på de gennemsnitlige nettariffer (inkl. fast betaling),
som de var i 2004 med korrektion for den generelle
prisudvikling. Yderligere kan der efter Energitilsynets
godkendelse indregnes omkostninger i forbindelse
med finansiering af nyinvesteringer og omkostninger,
der er pålagt netselskabet.
Det kan ses på figuren, at der er stor forskel på
betalingerne til netselskaberne. Dette skyldes til dels
de forskellige indtægtsrammer, dels er der forskel på
om netselskaberne udnytter indtægtsrammerne fuldt
ud. I de seneste år er der således en del netselska-
ber, som har valgt at udlodde overskud fra salg af
ejerandele i andre selskaber til kunderne. Dette gøres
typisk ved en nedsættelse af nettarif og/eller abon-
nementet.
Figur 12
Elprisen for en husholdning 1998-2007 (pr. 1. januar)
øre/kWh
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1998
1999
Figur 12: Den gennemsnitlige elpris for en husholdnings-
kunde med et årsforbrug på 4000 kWh er i perioden 1998-
2007 steget fra 128 øre/kWh til 195 øre/kWh.
Statsafgifter udgjorde i 1998 godt 76 øre/kWh - dette
tal var i 2006 steget til knap 106 øre/kWh. Statsafgifterne
på el består af: El-afgift, el-distributionsafgift, el-spa-
rebidrag, CO 2 -afgift, SO 2 -afgift (fandtes i perioden 1996-
1999) og endelig moms.
2000
2001
2002
2003
Betaling for selve strømmen, transport samt abon-
nement udgjorde i 1996 godt 51 øre/kWh. Pr. 1. januar 2007
2004
2005
2006
2007
Moms i alt
SO 2 -afgift
CO 2 -afgift
Elsparebidrag
Eldistributionsafgift
Elafgift
Energi
Abonnement
var dette steget til knap 90 øre/kWh. Der er en ret stor
stigning i prisen på energi fra 1. januar 2006 til 1. januar
2007. Dette skyldes, at priserne på det nordiske engros-
marked var meget høje gennem 2006, men faldt igen
ultimo 2006/primo 2007. Dette prisfald nåede dog ikke at
slå igennem på kvartalspriserne til husholdningerne, men
medførte en stigning i PSO betalingen i 1. kvartal 2007.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 25
26 E l p r I s E r
Figur 13
Sammensætning af elprisen for en husholdning
vest og øst for Storebælt 2007 (pr. 1. januar)
øre/kWh
225
200
175
150
125
100
75
50
25
0
Vest
Øst Hele landet
Moms i alt
CO 2 -afgift
Elsparebidrag
Eldistributionsafgift
Elafgift
Kommerciel el
PSO
Eltra/Elkraft transmission
Regional transmission
Lokal nettarif
Faste betalinger forsyningspligtselskab
Faste betalinger netselskab
Figur 13: Figuren viser, hvordan den samlede elpris er
opdelt i mange forskellige elementer.
Figurens opdeling i øst og vest afspejler, at der ikke er
nogen fysisk forbindelse mellem elmarkederne øst og vest
for Storebælt - derfor er der tale om to separate prisom-
råder, når man ser på kommerciel el, PSO samt betaling
til Energinet.dk.
Der er stor forskel på gennemsnitlig betaling for transport
af el (nettariff), hvilket især afspejler forskelle i fysiske
rammevilkår.
Figur 14
Spotmarkedspriser på el
øre/kWh
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2001
Figur 14: På den nordiske elbørs Nord Pool findes to
markeder: Et fysisk elspot-marked, hvor man handler
energi og et finansielt marked, hvor man handler pris-
sikringskontrakter. Det fysiske elspotmarked er et engros
marked, hvor producenter og handelsselskaber køber og
sælger elektricitet.
På det fysiske elspotmarked beregnes systemprisen
hver time ud fra den samlede nordiske efterspørgsel og det
samlede nordiske udbud af el via børsen. Systemprisen
er en ”syntetisk” pris, som forudsætter, at der ikke er
flaskehalse i transmissionsnettet. Når der optræder fla-
skehalse beregnes for hvert område en særskilt områdepris
under hensyn til udbud og efterspørgsel i området og den
mængde el, der faktisk kan overføres ved flaskehalsene.
I starten af oktober 2005 introducerede Nord Pool
Spot et nyt prisområde i Nordtyskland kaldet "Kontek".
Figuren viser gennemsnitlige priser pr. uge fra okto-
ber 2000, hvor elspotmarkedet i Østdanmark blev startet,
og frem til og med februar 2007. Gennemsnittene kan
dække over endog store prisforskelle mellem de enkelte
timer i løbet af ugen.
2002
Systempriser Østdanmark
Vestdanmark
Kontek
2003
Spotprisen varierer bl.a. med årstiden, og høje
systempriser indtræffer typisk i vintermåneder, hvor elfor-
2004
2005
2006
2007
bruget til bl.a. opvarmning er højt i Norden. De høje
system-priser i perioden omkring årsskiftet 2002/2003
skyldtes, at vandstanden i de nordiske reservoirer var
meget lav samtidig med at forbruget var højt. Gennem
2006 lå priserne historisk set højt - typisk med ugegen-
nemsnit på 30-40 øre/kWh og helt op til 57 øre/kWh. Det
skyldtes især lav vandbeholdning. Den milde vinter og
væsentligt forbedret vandbeholdning gav lavere priser, og
i starten af 2007 var prisniveauet omkring 20 øre pr. kWh.
Områdepriserne i Danmark afviger ofte noget fra
systemprisen p.gr.a. flaskehalse i nettene og nærheden til
det normalt højere tyske prisniveau. Der synes dog - især
gennem det seneste års tid - at være en tendens til områ-
depriserne på ugebasis afviger mindre fra systemprisen.
De meget høje priser i Østdanmark i visse perioder
skyldes især, at Sverige reducerer handelskapaciteten på
forbindelsen til Danmark formentlig for at kunne holde et
fælles prisniveau i hele Sverige trods interne flaskehalse.
De ret varierende områdepriser for "Kontek" må
tilskrives, at omsætningen for dette relativt nye prisom-
råde har været begrænset. Prisniveauet afspejler også
prisniveauet på det tyske marked.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 27
28 E l p r I s E r
Figur 15
Udviklingen i priser på Nord Pool terminskontrakter
Euro/MWh
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2004
2005
Figur 15: På Nord Pools finansielle marked handles bl.a.
forskellige typer af ”terminskontrakter”. Med termins-
kontrakter kan f.eks. en køber på forhånd sikre sig den
pris, han kommer til at betale for en vis mængde el i et
bestemt tidsrum i fremtiden. Med denne form for prissik-
ring kan man sikre sig imod risikoen ved svingende priser
på spotmarkedet – dog kun i forhold til systemprisen,
mens der ikke med disse produkter er sikring mod særlige
prisforhold i de enkelte prisområder i Norden. Priserne vil
i praksis indeholde en vis risikopræmie.
Figuren viser udviklingen i priserne for fire produkter,
sikring af priserne på el til levering i 1. kvartal i henholds-
2006
2007
ENOQ1-06
ENOQ1-07
ENOQ1-08
ENOQ1-09
vis 2006, 2007, 2008 og 2009. Igennem 2006 blev der
noteret prissikring for 1. kvartal for årene 2007 og 2008.
Frem mod vinteren 2006/2007 noteredes meget høje priser
for "1. kvartal 2007", bl.a. fordi markedet frygtede kom-
binationen af lav vandbeholdning og en eventuel streng
vinter. Da vinteren begyndte at tegne mild og vandbe-
holdningerne forbedredes faldt priserne stærkt. Prisen for
"1. kvartal 2008" har ligget væsentligt mere stabilt - på
ca. 40-50 øre pr. kWh, hvilket må afspejle markedets for-
ventning til det lidt længere sigt. Da produktet "1. kvartal
2009" blev introduceret primo 2007, lagde prisen sig da
også på dette niveau.
Figur 16
Nord Pool elspotpris og prisen på det typiske forsyningspligtprodukt
kr/MWh
600
500
400
300
200
100
2003
2004
2005
Figur 16: Figuren viser den gennemsnitlige Nord Pool
spotpris for Danmark og prisen på det typiske forsynings-
pligtprodukt. Nord Pool prisen afspejler den elpris, som
elhandlere må købe ind til, mens forsyningspligtproduk-
tets pris er et gennemsnit af de elpriser, som elhand-
lere med bevilling til forsyningspligt har fået godkendt
af Energitilsynet. Hovedparten af danske husholdninger
køber dette produkt. Det ses af figuren, at prisen på det
2006
2007
Prisen for det typiske
forsyningspligtprodukt
Genemsnitlig Nord Pool
elspotpris for Danmark
forsyningspligtige produkt med forsinkelse følger Nord
Pools spotmarked. Dette forhold afspejler den regulering
som Energitilsynet praktiserer, hvor elhandlere forventes
at prissikre sig for et kvartal ad gangen. Dermed bliver
der en tendens til, at uventede bevægelser på Nord Pools
spotmarked slår igennem med ca. et kvartals forsinkelse
på prisen på det forsyningspligtige produkt og dermed
slutkundernes priser.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 29
30
Kabellægning og landskab
Koncernregnskaber
For at øge muligheden for at vurdere energiselskabers
betydning for samfundsøkonomien har Dansk Energi
fremstillet en koncernregnskabsstatistik. Ultimo 2006
er der 42 energikoncerner, som er medlem af Dansk
Energi. Herudover er der en række medlemsvirksom-
heder, der står alene uden for disse koncerner. I disse
tilfælde indgår den enkelte medlemsvirksomhed i
statistikken.
Energikoncernerne har en lang række af aktivi-
teter heriblandt produktion af energi, distribution af
energi, handel med energi og efterforskning efter og
udvinding af energi. El-, gas-, varme- og vandforsy-
ning hører med til forretningsområderne. Endvidere
er energikoncernerne med fiberbredbåndsnet godt på
vej med hensyn til et fremtidssikret udbud af bred-
båndsbaseret kommunikation og underholdning.
I 2006 var den samlede omsætning i energikoncer-
nerne på omkring 70 mia. kroner. Anlægsaktiverne
udgjorde ca. 124 mia. kroner og egenkapitalen var
næsten lige så stor.
Energikoncernerne er yderst forskellige hvad
angår størrelse. Over en tredjedel af den samlede
egenkapital er således placeret i DONG koncernen,
mens de 10 største koncerner står for ca. 80 pct. af
egenkapitalen.
Denne store forskellighed, når det drejer sig om
størrelse, går ikke igen når virksomhedernes evne til
at bære eventuelle tab betragtes. Der er i langt de
fleste tilfælde tale om soliditetsgrader, som ligger
over de knapt 50 procent, som er gennemsnittet i det
danske erhvervsliv.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 3
32 K o n c E r n r E g n s K a b
Figur 17
Egenkapitalens fordeling på energikoncerner, som er medlem af Dansk Energi i 2006 – i 1 000 kr.
Energikoncerner
0 5 000 000 10 000 000 15 000 000 20 000 000 25 000 000 30 000 000 35 000 000 40 000 000 45 000 000
Figur 17 og 18: Figur 17 viser hvordan egenkapitalen er
spredt mellem koncerner af meget forskellig størrelse. De
10 største koncerner står således for omkring 80 pct. af
den samlede egenkapital.
Samtidigt ses af figur 18, at der i 2006 var en stor spred-
ning i den forrentning der var af egenkapitalen. 12 kon-
cerner havde en forrentning af egenkapitalen der lå over
gennemsnittet på 11 pct.
Figur 18
Fordelingen af egenkapitalens forrentning i energikoncerner, som er medlem af Dansk Energi i 2006
Energikoncerner
-20 0 20 40 60 80 pct.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 33
3
K o n c E r n r E g n s K a b
Tabel 5
nøgletal 2006 for energikoncerner som er medlem af dansk Energi
mia. kr.
Samlede driftsindtægter 70,4
Resultat før finansielle poster 6,9
resultat før skat 13,3
mia. kr.
Anlægsaktiver i alt 123,9
Omsætningsaktiver i alt 79,8
aktiver i alt 203,8
Egenkapital i alt 116,4
Gæld i alt 74,4
Passiver i alt 203,8
Pct.
Overskudsgrad beregnet her 10,0
Forrentning af egenkapital beregnet her 11,0
Soliditetsgrad beregnet her 57,1
antal
Gennemsnitligt antal ansatte 11850
Opgørelsen af de samlede driftindtægter og resultater for 2006
er undervurderet, fordi en række virksomheder i løbet af året
er blevet erhvervet. Det drejer sig om KE drift A/S, Frederiksberg
elnet A/S og Nesa A/S, som DONG har erhvervet. Det drejer sig
endvidere om Energi E2 A/S og ELSAM A/S, hvis produktionskapa-
citet nu er delt mellem DONG og Vattenfall. De nævnte erhverve-
de selskaber har ikke alle kunnet belyses med koncernregnskab
for den første del af året, hvilket betyder at eksempelvis de
samlede driftsindtægter undervurderes.
Tabel 5: De samlede driftsindtægter udgør ca. 70 mia. kr.
og omfatter indtægterne ved en lang række af aktiviteter,
herunder produktion af, distribution af og handel med
energi. Jævnfør dog fodnoten til tabellen.
Resutatet før skat var i 2006 ca. 13 mia. kr. for energi-
koncernerne. Til sammenligning var resultatet før skat for
det samlede danske erhvervsliv i 2005 på 361 mia. kr.
Overskudsgraden er i 2006 for energikoncernerne
med 10,0 procent lidt højere, end den generelt har været i
erhvervslivet i 2004 og 2005, hvor den har været omkring
7 pct. Omvendt er forrentningen af egenkapitalen med
11 pct. i energikoncernerne lavere end de ca. 20 pct., som
har været forrentningen i det samlede erhvervsliv i 2004
og 2005.
I gennemsnit hen over året har der været 11.850
medarbejdere i energikoncernerne om at skabe indtje-
ningen i 2006.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 35
36
Kabellægning og landskab
Produktionsselskaber
Elproduktionen i 2006 var 43,3 TWh. Den store pro-
duktion – 26 procent mere end i 2005 – kan helt over-
vejende tilskrives en stor eleksport. Nettoeksporten
bestemmes af den internationale konkurrencesi-
tuation, som i høj grad er afhængig af de varierende
nedbørsforhold i Norge og Sverige, driftsforholdene
på svenske a-kraftværker og begrænsninger i lan-
denes transmissionsnet. To tredjedele af den danske
elproduktion blev produceret på de centrale værker,
hvis produktion steg med 53 procent fra 2005 til 2006.
Produktionen på decentrale værker, erhvervsværker
og vindkraftanlæg faldt – for sidstnævnte på grund
af et dårligt vindår.
Produktionen på vindkraftanlæg udgjorde i 2006
14 procent af den samlede elproduktion, mens ande-
len for decentrale kraftvarmeværker og erhvervsvær-
ker var 19 procent.
Den store produktion på de centrale værker har
også betydet en stor stigning i kulforbruget – hele pro-
duktionsstigningen synes sket på kulfyrede værker.
Produktionen af elektricitet i Danmark karakteriseres
blandt andet af en meget stor samproduktion af el og
varme i såkaldte kraftvarmeværker. Af de 15 centrale
(store) værker leverer de 13 således både elektricitet
og varme. Herudover er der knap 700 mellemstore
og små værker (decentrale kraftvarmeværker) samt
ca. 200 erhvervsværker (fremstillingsvirksomheder,
der har egen produktion) Samproduktionen af el og
varme på en stor del af værkerne betyder, at energien
i brændslerne udnyttes optimalt til fordel for miljø
og økonomi. Man skal dog være opmærksom på, at
mens elproduktionen bestemmes af forholdene på
det nordiske (nordeuropæiske) elmarked, så bestem-
mes varmeproduktionen af de lokale/regionale var-
mebehov. Således steg kraftvarmeproduktionen på
de centrale værker med kun godt 1 procent fra 2005
til 2006.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 37
38 p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 19
12-måneders kurve for elproduktion og nettoimport
TWh/år
60
50
40
30
20
10
0
-10
-20
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
Figur 19: I figuren er der ultimo hvert kvartal angivet den
samlede elproduktion, el til rådighed og nettoimport i de
forudgående 12 måneder. Summen af produktion og net-
toimport giver el til rådighed. I 1996, som var det koldeste
år i den viste periode, havde Danmark en rekordstor eks-
port til Norge og Sverige. Siden faldt eksporten, men der
har dog næsten hele tiden været nettoeksport.
Det ses, hvordan det danske elsystem baseret på
konventionel produktion og vind er i stand til at spille
sammen med det norsk/svenske system med vandkraft og
kernekraft.
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
Produktion
Nettoimport
El til rådighed
Der er relativt store udsving i produktionen og nettoim-
porten, samtidig med at forbrugerne får stillet den elektri-
citet til rådighed, de ønsker. Dette afspejler, at de centrale
kraftværker har kapacitet til at tilpasse produktionen i
modsætning til de decentrale værker, der mere er bundet
af varmeproduktion og vindmølleproduktionen, der er
afhængig af vejret.
Tabel 6
Elproduktion samt im- og eksport
nettoproduktion 1)
2005 2006 stigning
gWh gWh %
Centrale værker 18 856 28 815 52,8
Decentrale værker 5 514 5 437 - 1,4
Erhvervsværker og lokale værker 3 344 2 966 - 11,3
Vandkraftanlæg 23 23 0,0
Vindkraftanlæg 6 613 6 108 - 7,6
udveksling af el med udlandet
Import 12 943 6 766 - 47,7
Eksport 11 573 13 702 18,4
Primært transmissionstab 703 663 - 5,6
til rådighed, i alt 35 018 35 750 2,1
1) Tilsluttet det offentlige net
Tabel 6: I 2006 steg elproduktionen godt 25 procent i for-
hold til året før. Nettoimporten fra vores nabolande faldt
tilsvarende.
Samlet ses en nettoeksport på 6.936 GWh i 2006.
Begrundelsen for dette billede er, at vandkraftproduktionen
i Norge og i Sverige var lav og at de svenske a-kraftværker i
en periode for fleres vedkommende var ude af drift.
Mængden af vindmølleproduceret el faldt med 7,6
procent. Af den samlede el til rådighed tegnede vindkraft
sig for 17 pct. i 2006.
Vindens energiindhold var i 2006 dårligere end tilfældet
var for 2005.
Forsyningen af elektricitet til de danske elforbru-
gere er bag disse bevægelser steget med godt 2 procent
i forhold til året før og udgør 35.750 GWh efter primære
transmissionstab.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 39
0
p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 20
Centrale værkers kraftvarme- og elproduktion samt im- og eksport 2006
NORGE
1127
2545
Herningværket
Esbjergværket
4222
2205 271
2405
632
2324
9090
2641
3489
Enstedværket
TYSKLAND
2075
3652
Nordjyllandsværket
1798
3340
2995
Skærbækværket
Fynsværket
Kraftvarmeproduktion i TJ
~ 3600 TJ (=1000 GWh)
Studstrupværket
8153 2223
588
2362
SVERIGE
1744
4435
Asnæsværket
1760
0
23
Kyndbyværket
Stigsnæsværket
Elproduktion i GWh
~ 1000 GWh
Figur 20: Figuren viser de centrale værkers
produktion af såvel kraftvarme som elektrici-
tet. De centrale værker er i modsætning til de
decentrale kraftvarmeværker kendetegnet ved
ikke nødvendigvis at skulle producere el og
varme i et fast forhold. Udvekslingen af elek-
tricitet med vores nabolande er også vist.
Samlet set har der været nettoeksport til samt-
lige vores nabolande. De senere år - bortset
fra 2005 - har været præget af tørår i Norge og
Sverige - hvorfor vi har haft nettoeksport;
Samlet set blev der eksporteret 13.703 GWh og
importeret 6.766 GWh i 2006.
12 172
1879
Avedøreværket
TYSKLAND
3957
458
Svanemølleværket
4394
1617
3796
H.C. Ørstedværket
Amagerværket
378
3499
4242
Østkraft
64
SVERIGE
1097
282
1725
SVERIGE
Figur 21
Elproduktion og nettoimport månedsvis 2006
GWh
3 500
3 000
2 500
2 000
1 500
1 000
500
0
-500
-1 000
-1 500
Jan
Feb
Mar
Figur 21: Figuren viser årets cyklus i den elektricitet, for-
brugerne skal have til rådighed. Herudover kan man se,
hvorledes denne elektricitet tilvejebringes. Lidt forenklet
kan man sige, at der bliver produceret mest i vinterhalv-
året både på de centrale værker og på øvrige værker.
For udvekslingen med udlandet er bevægelsen modsat,
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
idet der eksporteres mest i vinterhalvåret. I 2006 er der
ingen måneder, hvor vi importerer mere end vi ekspor-
terer.
Sep
Okt
Nov
Dec
El til rådighed
Produktion på centrale værker
Produktion på øvrige værker
Produktion på vindmøller
Nettoimport
Vindmøllerne har ikke haft gode betingelser i de seneste
år. Vindenergien er i 2006 8 procent lavere end året før.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006
2
p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 22
Døgnbelastningskurver for den samlede elforsyning
MW
8 000
7 300
6 600
5 900
5 200
4 500
3 800
3 100
2 400
1 700
1 000
Døgn 1 Døgn 2
Figur 22: Figuren viser at forbruget af elektricitet varierer
meget i løbet af et døgn. Belastningen er generelt lavest i
nattetimerne og højest i dagtimerne. Der er størst forskel
på dag og nat på hverdagene.
Eksempelvis fremstår den såkaldte kogespids, der
øger belastningen ved tidspunktet omkring aftensmål-
tidet, langt mere tydeligt om vinteren. Belastningen er
større på hverdage, hvor alle virksomhederne bruger støm
til deres produktion.
Belastningen afhænger også af årstiden. Om vinteren
er belastningen større end om sommeren, og mønsteret
er også anderledes. Vær opmærksom på at de udvalgte
præsenterede datoer ikke nødvendigvis er generelt repræ-
sentative.
Da elektricitet ikke kan lagres er produktionen hele
tiden nødt til at følge det aktuelle forbrug.
Onsdag 20. & torsdag 21. december 2006
Lørdag 16. & søndag 17. december 2006
Onsdag 14. & torsdag 15. juni 2006
Lørdag 10. & søndag 11. juni 2006
Tabel 7
brændselsforbrug til el- og kraftvarmeproduktion, centrale værker
samlet brændselsforbrug til el- og varmeproduktion
energiindhold: 2005 2006 stigning i %
Kul PJ 141,7 219,0 54,5
Olie PJ 12,5 13,3 5,8
Naturgas PJ 38,2 38,6 1,2
Andet PJ 27,6 12,1 -56,3
i alt PJ 220,0 282,9 28,6
Vægt:
Kul mill. t. 5,806 8,831 52,1
Olie mill. t. 0,310 0,327 5,4
Naturgas mill. Nm3 987,8 975,9 -1,2
Andet . .
Tabel 7: Tabellen viser det samlede brændselsforbrug på
centrale værker
2006 har været et år med stor eksport af el, hvilket
medfører øget brændselsforbrug. Det ses videre, at det for
en stor del har været fossile brændseler, der har dækket
stigningen.
Det samlede brændselsforbrug målt ved energiind-
holdet stiger knap 29 procent fra 2005 til 2006.
El og varme produceres i såkaldt forenet produktion. Det
betyder, at man ikke entydigt kan sige hvor meget brænd-
sel, der går til fremstilling af el, og hvor meget der går til
varmeproduktion.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 3
p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 23
Brændselsforbrug til el- og kraftvarmeproduktion, centrale værker
PJ
400
300
200
100
0
1997
1998
1999
2000
2001
Figur 23: Figuren viser over en tiårsperiode, at naturgas-
forbruget i absolutte størrelser stort set stiger gennem
hele perioden. Andelen af det samlede brændselsforbrug
udgjorde i 1997 4 procent og i 2006 14 procent.
2002
Modsat er kullenes andel af det samlede brændsels-
forbrug blevet stadig mindre. I år med stor eksport af el
- for eksempel i 2003 og i 2006 - bliver tendensen brudt.
2003
2004
2005
I 2006 udgjorde kul 77 procent af den samlede mængde
brændsel på centrale værker, mens naturgas udgjorde 20
procent. I gruppen andet er biomasse og affald de over-
vejende brændselstyper.
Figur 24
Virkningsgrader ved el- og kraftvarmeproduktion, centrale værker
%
80
75
70
65
60
55
1997
1998
1999
2000
Total virkningsgrad
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2006
Andet
Orimulsion
Naturgas
Olie
Figur 24: Figuren viser udviklingen i virkningsgraden på
de centrale kraftværker i de seneste ti år. Det generelle bil-
lede, der tegnes, er en svagt stigende virkningsgrad. Dette
afspejler den forsknings- og udviklingsindsats der gøres
for forøget virkningsgrad, samt at ældre kraftværksblokke
benyttes i mindre omfang.
Den totale virkningsgrad lå lavt i 2003 og 2006. I
begge år var der stor eleksport og høj elproduktion på de
centrale værker. Da varmeproduktionen - med høj specifik
virkningsgrad - er bestemt at det danske varmebehov og
ikke af forholdene på det internationele elmarked, er den
slet ikke fulgt med elproduktionen. Dette resulterede i de
Kul
lave samlede virkningsgrader for el og varme.
Figur 25
Energibalance for elsektoren 2006
Alle værdier er i GWh
Tab
36 282
Naturgas
10 729
Konverteringstab
34 110
Kraft-
varme
15 660
Primære trans-
missionstab
663
Olie
3 682
Eksport
13 702
Nettab
1 508
Kul
60 821
Centrale
værker
Boliger
9 947
28 815
50 115
48 607
47 945
Landbrug
og gartneri
2 588
Figur 25: Figuren viser tilgangen af el fordelt på, hvordan
elektriciteten er tilvejebragt på det danske elmarked, og
forbruget fordelt på forbrugerkategorier. For de centrale
værker går man helt tilbage til det benyttede brændsel,
mens anden produktion i Danmark samt elimport indgår i
balancen med den producerede/importerede elmængde.
Som navnet antyder, skal en energibalance have
samme samlet mængde energi på tilgangs- og forbrugs-
siden. Derfor angives på forbrugssiden også den mængde
kraftvarme, som fra de centrale værker er leveret til
Industri
9 884
Andet
3 353
Elektricitet
Kraftvarme
Tab
Handel
og service
10 938
Vind og vand
6 131
Transport
515
Øvrige værker
8 403
Andet
370
Import
6 766
Periode-
forskydning
fjernvamesystemerne og direkte til industrielt forbrug.
Yderligere indgår på forbrugssiden alle de energi-tab,
der opstår under konverteringen fra brændsel til el og
kraftvarme i de centrale værker samt de tab, der opstår i
elledningerne. Endelig angives eksporten af el.
Figuren viser, hvordan tilførselen af el er baseret på
mange forskellige kilder, dels forskellige brændsler dels
forskellige produktionsformer – i og uden for landet.
Dette ”mangestrengede” system bidrager til forsynings-
sikkerheden.
-2
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 5
6
p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 26
Elproduktionens fordeling efter anvendt brændsel 2006
Affald, biomasse og biogas
Vind, vand og sol
Naturgas
Figur 26: Figuren viser, hvilke brændsler der er anvendt til
produktion af elektricitet i Danmark. I løbet af 1990’erne
er den danske elproduktion omlagt fra at være næsten 100
procent baseret på kul og olie til øget produktion på mere
miljøvenlige brændsler og produktionsteknologier.
Tal for 2006 viser, at el baseret på kul udgør godt
46 pct. af den samlede produktion. Olie og naturgas
Figur 27
Emissioner af CO2 fra centrale kraftværker
Mio. t
35
30
25
20
15
10
1997
1998
1999
2000
2001
CO 2 -emission, faktisk
CO 2 -emission, korrigeret
2002
2003
2004
2005
2006
Olie
anvendes som brændsler til henholdsvis 3 procent og 24
procent.
Kul
Elproduktion fra vind, vand og sol udgjorde i 2006
omkring 17 procent. Den resterende del er især baseret på
affald og biomasse.
Kilde: Energinet.dk
Figur 27: Figuren viser CO 2 -emissionerne fra de centrale
værker.
Der vises både de faktiske emissioner, og de emis-
sioner som det indenlandske el- og kraftvarmeforbrug
giver anledning til (altså korrigeret for elhandel med
udlandet). Sidstnævnte størrelse betegnes ”korrigerede
CO 2 -emissioner”.
Stigningen i de korrigerede CO 2 -emissioner fra 2005
til 2006 kan tilskrives korrektionsmetoden. Den forudsæt-
ter, at al produktion er sket på et "gennemsnitligt" værk.
I praksis produceres den ekstra el ved høj elproduktion på
de mindst effektive og mindst miljøvenlige værker.
Figur 28
CO2-emissioner pr. produceret energienhed, centrale værker
Tons/TJ
180
170
160
150
140
130
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Figur 28: Kurven for CO 2 -emissioner pr. produceret ener-
gienhed i de centrale anlæg udviser et fald i langt de fleste
år. Dette skyldes bl.a den generelt stigende virkningsgrad
i værkerne. Ligeledes er en væsentlig del af forklaringen
den forskydning, der er sket i produktionsformerne fra
kulfyrede over mod naturgasfyrede værker. Naturgas giver
anledning til en emission, der er en tredjedel mindre end
den der foranlediges af kul. Hertil kommer en stigende
CO 2 -fri produktion baseret på vind og biomasse.
I 2003 og 2006 er CO 2 -emissionen pr. produceret
energienhed dog steget. Dette skal ses i sammenhæng
med øget produktion på centrale værker, som fortrinsvis
er kul-fyrede.
I figuren er den samlede producerede energimængde
(el og varme) for elektricitetens vedkommende omregnet
med 3.600 GJ pr. GWh.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 7
8 p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 29
Emissioner af SO2 og NOx fra centrale kraftværker
1000 t
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1997
1998
1999
2000
2001
Figur 29: I lighed med figuren om CO 2 -emissioner vises
for SO 2 og NO x også både de faktiske emissioner og de
korrigerede. De korrigerede emissioner er igen de emis-
sioner, som det indenlandske el- og kraftvarmeforbrug
giver anledning til.
For SO 2 og NO x kan man se langt større reduktioner
i emissionerne end det var tilfældet for CO 2 . Grunden til
disse større reduktioner for SO 2 og NO x er, at der ud over
den øgede effektivitet og forskydninger i brændsler, også
er SO 2 -rensning og NO x -rensning på mange værker. NO x
emissionen er således ikke steget - procentvis - lige så
meget, som tilfældet er for SO 2 - og CO 2 -emissionerne, idet
der i 2006 er blevet taget et nyt deNO x -anlæg i brug.
Det skal nævnes, at SO 2 -afgiften fra primo 2000 blev
flyttet fra forbrugernes elpris til at ligge på brændslet.
Om forklaringen på stigningen i de korrigerede emis-
sioner, se forklaringen til figur 27.
2002
2003
2004
2005
NO x -emission, korrigeret
NO x -emission, faktisk
SO 2 -emission, korrigeret
SO 2 -emission, faktisk
2006
Figur 30
SO2- og NOx-emissioner pr. produceret energienhed, centrale værker
kg/TJ
400
350
300
250
200
150
100
50
0
1997
1998
1999
2000
2001
Figur 30: Figuren udviser i hovedtræk samme udvikling
som den forrige, der viser de samlede SO 2 - og NO x -emis-
sioner. Forklaringen på den generelt nedadgående udvik-
ling er allerede nævnt under figuren om CO 2 -emissioner
pr. produceret energienhed.
Dette illustrerer, at det især er de kulfyrede værker,
som har kapacitet til forøget produktion.
2002
2003
2004
2005
NO x -emission
SO 2 -emission
2006
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 9
50
p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Tabel 8
produktion og nyttiggørelse af restprodukter
flyveaske og slagge
2005 2006
1000 t 1000 t
Produktion 722 866
Deponeret netto -75 51
Nyttiggjort 797 815
tasP 1)
Produktion 63 72
Deponeret netto 2 9
Nyttiggjort 62 63
svovlsyre
Produktion - 5
Deponeret netto - -
Nyttiggjort - 5
gips
Produktion 223 299
Deponeret netto -2 18
Nyttiggjort 225 280
1) Tørt afsvovlingsprodukt
Tabel 9
Elproducerende nettilsluttede værker
alle værker
Tabel 9: Tabellen viser, at de 15 centrale kraftværker udgør
den altovervejende produktionskapacitet i Danmark. De
ejes af Østkraft, Vattenfall og Dong. Selskaberne ejer videre
en række decentrale kraftvarmeværker og vindmøller
ligesom andre i elsektoren - elværksejede såvel som ikke-
elværksejede selskaber.
Tabel 8: Tabellen viser, at tæt på 100 procent af restpro-
dukterne ved fremstilling af el og kraftvarme på termiske
værker bliver udnyttet. Den negative deponering afspejler,
at depoterne faktisk nedbringes.
Flyveaske og slagge er gennem mange år blevet
anvendt i industrien, der er hovedaftager af disse restpro-
dukter. Anvendelse finder også sted til bygge- og anlægs-
opgaver og opfyldning.
Gips og TASP er forskellige typer af afsvovlningspro-
dukter fra forskellige former for afsvovlningsanlæg.
2005 2006 2005 2006
stk. stk. mW mW
Centrale værker 15 15 7 303 7 278
Decentrale kraftvarmeværker 690 733 1 568 1 650
Vindmøller 5 340 5 266 3 135 3 135
Vandkraftanlæg 39 38 11 9
Erhvervsværker 205 214 559 568
Kapaciteterne er ikke summeret, fordi de forskellige
anlægs kapacitet ikke er til rådighed i samme omfang.
Dette er særlig åbenbart for vindmøller.
Figur 31
Samtlige elproducenter
Eksklusive vindmøller
Centrale værker
Øvrige værker
Kilde: Energistyrelsen, Stamdataregister
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 5
52 p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 32
Vindmøller i Danmark pr. 31/12 1997
Møllekategori
=250 kW, opført før 1993
>=250 kW, opført 1993 eller senere
Kilde: Energistyrelsen, Stamdataregister
Figur 32 og 33: Figurerne viser antallet af
vindmøller opdelt på størrelse. Den gen-
nemsnitlige vindmølle bliver stadig større.
Som det ses af kortet pr. ultimo 1997 var
møller mindre end 250 kW langt i overtal.
I dag er møllerne større og selvfølgelig
nyere.
Placeringen af de større møller er
klart mere spredt over landet end tilfældet
har været med de mindre møller. De små,
gamle møller er ved at forsvinde, og de
samme placeringer vil ofte være uhensigtsmæssige
for større møller.
Figur 33
Vindmøller i Danmark pr. 31/12 2006
Møllekategori
=250 kW, opført før 1993
>=250 kW, opført 1993 eller senere Kilde: Energistyrelsen, Stamdataregister
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 53
5 p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 34
Aldersfordeling af kraftmaskinernes installerede effekt, centrale værker
%
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Figur 34: Figuren viser aldersfordelingen af de centrale
værkers kraftmaskiner. De overvejende nedadgående kur-
ver afspejler stadigt forøgede gennemsnitsaldre. I 2001
forøgedes andelen af helt "unge" kraftmaskiner, idet den
nye blok på Avedøreværket sættes i drift.
2003
2004
2005 2006
>25 år
16-25 år
11-15 år
6-10 år
0-5 år
Af miljømæssige og økonomiske grunde bliver der produ-
ceret mest på de nyeste anlæg.
Figur 35
Benyttelsestider på centrale værker
Timer
40 000
35 000
30 000
25 000
20 000
15 000
10 000
5 000
0
1980 1985 1990 1995 2000 2005 1980
1985 1990 1995 2000 2005
Fynsværket
Skærbækværket
Enstedværket
Esbjergværket
Figur 35: Figuren viser en oversigt over hvor mange timer
de enkelte centrale værker har benyttet til at producere
el. Benyttelsestiderne er udregnet som elproduktionen
divideret med den installerede eleffekt.
Nordjyllandsværket
Studstrupværket
Herningværket
Hvis elproduktionen er stor er benyttelsestiden det
også. Årsagen til, at nogle år adskiller sig markant fra de
øvrige er, at der - i Norge og i Sverige - var tørår med deraf
følgende lav vandstand i vandkraftværkernes magasiner.
Kyndbyværket
H.C. Ørstedværket
Østkraft
Svanemølleværket
Der kan værre mange forklaringer på, hvorfor de enkelte
blokke ikke producerer - samtidig med, at der er brug for
produktionen. Anlæggene kan være taget ud af drift til
eftersyn eller på grund af havari.
Figuren viser også, at de ældre værker nedslides,
deres årlige benyttelsestid reduceres over tiden.
Asnæsværket
Stigsnæsværket
Amagerværket
Avedøreværket
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 55
56
p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 36
El- og kraftvarmekapaciteten på de centrale værker 2006
459
174 89
Herningværket
378
Esbjergværket
Enstedværket
85
Elektricitet. 150 MW
626
Kraftvarme. 150 MJ/s (=MW)
579
464
Nordjyllandsværket
910 700
392
Skærbækværket
Fynsværket
776
692
Studstrupværket
640
742
1057
Asnæsværket
2
409
Stigsnæsværket
Figur 36: Figuren viser den installerede
effekt på hver af de centrale kraftværks-
pladser i Danmark. For hvert værk er
angivet både kapaciteten for el og for
kraftvarme. Det er den såkaldte varige net-
toydeevne, der er angivet. I visse tilfælde
kan værkerne i en kortere periode yde en
højere effekt.
740
Kyndbyværket
900
Asnæsværket har den største effekt
med hensyn til elproduktion, mens
Studstrupværket, H.C. Ørstedværket og
Avedøreværket har størst kapacitet, når det
gælder kraftvarme.
Svanemølleværket
810
606
Avedøreværket
H.C. Ørstedværket
Amagerværket
51
131
1072
497 341
Østkraft
86
185
Figur 37
Kraftmaskinernes installerede effekt procentvis fordelt efter antal driftstimer, centrale værker
Effekt i %
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0 25 50 75 100 125 150 175 200 225 250
2006
1986
Figur 37: Figuren viser for de to år 1986 og 2006, hvor stor
en andel af effekten på de centrale kraftværker, der har
kørt over et vist antal driftstimer. I 2006 har 64 procent af
kraftmaskinernes effekt kørt over 100 000 timer, mens der
i 1986 kun var 45 procent, der havde det.
1000 driftstimer
Der hvor kurven for 2006 ligger over 1986-kurven afspej-
les, at en større andel kraftmaskiner, der i 2006 har kørt
det pågældende antal driftstimer end det var tilfældet i
1986. Kraftmaskinerne anno 2006 har således kørt flere
driftstimer end kraftmaskinerne havde i 1986.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 57
58
p r o d u K T I o n s s E l s K a b E r
Figur 38
Maksimal og minimum belastninger
MW
4 000
3 500
3 000
2 500
2 000
1 500
1 000
500
0
Figur 38: Figuren viser elforbrugets højeste og laveste
timeværdi hver måned igennem 2006 opdelt på lands-
dele.
Jan
Der skal hele tiden være el nok til rådighed for de
aktiviteter, vi ønsker at foretage os - uden at producere
mere strøm, end der er behov for. Som det ses af de store
udsving, stiller det store krav til den praktiske styring af
elsystemet.
Apr
Jul
Okt
Jan
Apr
Jul
Okt
Minimumsværdierne varierer ikke så meget over året som
maksimumsværdierne. Store strømsvigt vil ses tydeligt.
Det fremgår således af figuren, at der ikke fandt større
strømsvigt sted i 2006.
Videre ses af figuren de sæsonbetonede udsving. For
eksempel er juli måned industriferie-måned.
Vest for Storebælt maks
Vest for Storebælt min
Øst for Storebælt maks
Øst for Storebælt min
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 59
60
Kabellægning og landskab
Transmissions- og
distributionsselskaber
Ved udgangen af 2006 er der ca. 100 netvirksomheder
(distribution) og 10 regionale transmissionsselskaber.
Tre af de regionale transmissionsselskaber har dan-
net et fælles operatørselskab, og der er i 2006 indledt
forhandlinger om salg af enkelte transmissionssel-
skaber til systemansvaret (Energinet.dk). De regionale
transmissionsselskaber driver primært forbindelserne
på 132/150 kV og netselskaberne driver typisk forde-
lingsanlæggene på de lave spændingsniveauer (0,4
– 50/60 kV)
Net- og regionale transmissionsselskaber har
blandt andet til opgave at sikre en tilstrækkelig og
effektiv transport af elektricitet, tilslutte producenter
og kunder til elnettet, måle levering og elforbrug
samt i fornødent omfang at stille transmissionsnet til
rådighed for systemansvaret.
Netselskaber har tillige en række opgaver med at
administrere offentlige pålæg. Disse opgaver vedrø-
rer blandt energirådgivning, opkræve PSO-tariffer på
vegne af Energinet.dk og informationsaktiviteter.
Net- og regionale transmissionsselskaber blev
pr. 1. januar 2000 udskilt fra de hidtidige elforsy-
ningsvirksomheder og underkastet en regulering,
hvor Energitilsynet for hver virksomhed fastlægger en
øvre grænse (indtægtsramme) for hvor meget, der må
opkræves over tarifferne m.v. for de enkelte virksom-
heders ydelser.
Lovgivningen fastlægger endvidere, at indtægts-
rammerne skal fastlægges således, at de gennem-
snitlige nettariffer – som udgangspunkt – ikke stiger
i forhold til niveauet pr. 1. januar 2004.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 6
62 T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
Figur 39
Kabellægningsprocent (0,4-20 kv) pr. netselskab
Netselskaber
0 10
20
30
40
50
60
70
80
90
100 pct.
Figur 39: Strømmen transporteres af en lang række netsel-
skaber, der har hvert deres forsyningsområde.
Figuren viser for hvert netselskab, hvor stor en pro-
centdel af elnettet på de lave spændinger (0,4-20 kV), der
er kabellagt. Langt de fleste elkunder modtager el på disse
spændingsniveauer.
Diagrammet viser videre, at i alle netselskaber er mindst
70 pct. af nettet kabellagt. De selskaber, der har en kabel-
lægningsprocent på mere end 90 pct., udgør 60 pct. af
samlet km-kabel og 30 pct. af samlet km-luftledning.
Figur 40
netselskabernes driftsudgifter pr. transporterede kWh
Netselskaber
0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 kr/kWh
Figur 40: Netselskaberne har i 2006 samlede driftsom-
kostninger på ca. 3,7 mia. kr. I gennemsnit svarer det til
driftsomkostninger på lidt mere end 10 øre pr. transporte-
ret kWh. Figuren viser, at driftsomkostningerne pr. kWh i
2006 varierer fra ca. 4 øre til ca. 24 øre.
Forskelle i driftsudgifter pr. kWh afspejler bl.a., at selska-
berne har forskellige rammevilkår. Nettenes alder, konfi-
guration, geografiske placering og belastning kan således
påvirke de samlede driftsudgifter pr. transporteret kWh.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 63
6
T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
Figur 41
værdi af netselskabers strømførende anlæg pr. transporterede kWh
Netselskaber
0 0,5
1
1,5
2
2,5 kr/kWh
Figur 41: Den bogførte værdi af netselskabernes distri-
butionsnet er ca. 31 mia. kr. I gennemsnit svarer det til,
at distributionsnettet har en værdi på knap 1 kr. målt pr.
årligt transporteret kWh. Figuren viser, at der er stor for-
skel på netselskabers bogførte værdi af nettet i forhold til
den transporterede energi. Nøgletallet varierer således fra
ca. 30 øre til knap 2 kr.
Forskelle i bogført værdi af distributionsnettet pr.
årlig transporteret kWh afspejler især forskelle i nettenes
alder.
Tabel 10
fordeling af kunder og transport af el på aflæsnings- og afregningsmetode
Tabel 10: Enkelte netselskaber er i færd med at udskifte
elmålere hos skabelonkunder til målere der kan fjernaf-
læses. Ved udgangen af 2006 var således ca. 137.000 ska-
belonkunder fjernaflæst. Ved udgangen af 2007 forventes
dette tal mere end fordoblet til ca. 277.000 skabelonkun-
der. Traditionelt har kun timeafregnede elkunder været
fjernaflæst.
Timeafregnede elkunder er der ca. 43.000 af i
Danmark. Der er med andre ord tale om en mangedobling
antal mWh
Skabelonkunder, der fjernaflæses ved udgangen af 2006 136 900 813 000
Skabelonkunder som er planlagt at blive fjernaflæst i løbet af 2007 139 900 799 000
Skabelonkunder der ikke er plan om at fjernaflæse i løbet af 2007 2 877 100 15 343 000
Skabelonkunder i alt 3 153 900 16 955 000
timeafregnede kunder, i alt 42 900 17 287 000
kunder i alt 3 196 800 34 242 000
af fjernaflæsningen i Danmark. Det forhold at skabelon-
kunder skifter til at være fjernaflæst betyder ikke, at der
bliver tale om at kunderne også skifter til at være time-
afregnede. Da timeafregning forudsætter daglig hjemtag-
ning af måledata vil dette fortsat typisk vælges for større
elkunder. For fjernaflæste skabelonkunder vil måledata
typisk hjemtages sjældnere.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 65
66
T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
Figur 42
netselskabers transport af el procentfordelt efter elkunders aflæsningsform
Netselskaber
Figur 42 viser, at netselskaber er vidt forskellige mht. andelen af
forbrug som timeafregnes. En række mindre netselskaber har således
slet ingen timeafregnede elkunder. Idet forbrugsgrænsen over hvilket
timeafregning er pligtigt er 100.000 kWh/år, er der i disse netområder
ingen elkunder med et forbrug herover. Endvidere viser figuren at der
i en halv snes netselskaber findes fjernaflæste skabelonkunder, samt
hvorvidt der er planer for yderligere udrulning af fjernaflæsnings-
målere i 2007. Ved udgangen af 2007 vil tre netområder efter planen
have over 80 pct. af elforbruget fjernaflæst. I et af områderne skyldes
dette den store andel af timeafregnet forbrug, mens de to andre
netområder er kendetegnet ved stor udrulning af fjernaflæsnings-
målere for skabelonkunder.
Timeafregnede kunder
Skabelonkunder, der fjernaflæses ved udgangen af 2006
Skabelonkunder som er planlagt at blive fjernaflæst i løbet af 2007
Skabelonkunder der ikke er plan om at fjernaflæse i løbet af 2007
0 10
20
30
40
50
60
70
80
90
100 pct.
Figur 43
netselskabers antal kunder procentfordelt efter aflæsningsform
Netselskaber
Figur 43 viser i forhold til figur 45, at ska-
belonkunderne antalsmæssigt betyder langt
mest. Ved udgangen af 2007 vil efter planen
tre netselskaber have fjernaflæsning på mere
end halvdelen af kunderne.
Timeafregnede kunder
Skabelonkunder, der fjernaflæses ved udgangen af 2006
Skabelonkunder som er planlagt at blive fjernaflæst i løbet af 2007
Skabelonkunder der ikke er plan om at fjernaflæse i løbet af 2007
0 10
20
30
40
50
60
70
80
90
100 pct.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 67
68 T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
2
1
Horns Rev
Ramme
Figur 44
Højspændingsnettet i Danmark samt udlandsforbindelser 2007
Bedsted
Estrupvej
Nors
Idomlund
Videbæk
Stovstrup
ESBJERGVÆRKET
Struer
NORGE
Karlsgårde
Frøstrup
Bilstrup
SIGNATURFORKLARING:
250 kV
350 kV
Skagerrak
Herning
Sdr. Felding
Lykkegård Endrup
Ribe
Holsted
Askær
TYSKLAND
Nibstrup
Bredekær
I drift Under
planlægning
400 kV-system
220 kV-system
132 kV- eller 150 kV-system
60 kV-system
Jævnstrøm (HVDC)
Tværgående streger angiver antal systemer
Starbakke
Dybvad
Klim
Fredensdal
NORDJYLLANDSVÆRKET
Hvorupgård
Skansen
Håndværkervej
Vester Hassing
Ådalen Ålborg Øst
Vilsted
Thyregod
Loldrup
Landerupgård
Andst
Magstrup
Bramdrup
Tjele
Tange
Ferslev
Hørning
Tinghøj
Mollerup
Bjørnholt
Knabberup
SKÆRBÆKVÆRKET
Tyrstrup
Bredebro Kassø ENSTEDVÆRKET
Mosbæk
Hatting
Ryttergård
Sønderborg
Kærbybro
Hornbæk
Moselund
Abildskov
Trige
Hasle
Høskov
Mårslet
Malling
Mesballe
Graderup
FYNSVÆRKET
Kingstrup
Odense SØ
Konti-Skan
STUDSTRUPVÆRKET
Fraugde
Svendborg
Åstrup
ASNÆSVÆRKET
Storebælt
400 kV
Kalundborg
275 kV
285 kV
Herslev
STIGSNÆSVÆRKET
Vestlolland
Rødby
SVERIGE
Hovegård
Torslunde
Nr. Asmindrup
Valseværket
400 kV
Kontek
TYSKLAND
I drift Under
planlægning
132 kV- eller 150 kV-station
400 kV-station
Kraftværker
Sperrestrupgård
KYNDBY
VÆRKET
Lyngerup Ølstykkegård
Radsted
Nymøllegård
Vindingegård
Kirkeskovgård
Kamstrup
Østerholm
Orehoved
Måløvgård
Vejleå
Ishøj
Hovedstadsområdet
Ballerupgård
Flaskegård
Hareskov Bagsværdgård
gård
Ejbygård Lindevang
Brøndbygård
Blangslev
Borup
Masnedøværket
Eskildstrup
Idestrup
Dyregård
Grønnegård
Bellahøj
Vigerslev kbst
AVEDØRE VÆRKET
Glentegård
H.C.ØRSTED
VÆRKET
SVERIGE
Teglstrupgård
Allerødgård
Stasevang
Gørløsegård
Nyrup
Mosedegård
Ostedgård Karlstrup
Jersie
Bjæverskov/Spanager
Ringsted
Hejninge
Herlufmagle
Haslev
Rislev
Fensmark
Næstved
Rødsand 2
Havmøllepark
Nysted
Svanemølle kbst
SVANEMØLLE-
VÆRKET
ØSTKRAFT
Kastrup
AMAGER-
VÆRKET
Amager kbst
SVERIGE
Figur 44: Kortet viser ledninger og kabler på de højeste
spændingsniveauer fra 132 kV til 400 kV (samt 60 kV kablet
fra Skåne til Bornholm). Disse forbindelser bruges først og
fremmest til transport af el over lange afstande og er en
forudsætning for en sikker elforsyning og for et velfun-
gerende elmarked. Kortet viser, at højspændingsnettet
sammenkobler kraftværkerne i Danmark og udlandet, så
at elhandelen kan fungere over grænserne og for at kraft-
værkerne kan yde gensidig reserve, hvis der i en periode er
brug for at producere og overføre yderligere energi.
Et vigtigt perspektiv for forstærkning og udbygning
af det overordnede transmissionsnet (højspændingsnet-
tet) er indpasningen af den decentrale produktion, der
er bundet til vindkraft og behovet for kraftvarme. Den
decentrale produktions uforudsigelige karakter betyder, at
der opstår situationer med et stort eloverskud og situa-
tioner med et underskud. Disse ubalancer stiller krav til
udbygning af højspændingsnettet, så el kan transporteres
til og fra områder.
Et andet perspektiv er at højspændingsnettet har direkte
betydning for prisdannelsen på det kommercielle elmar-
ked. Begrænsninger i højspændingsnettet og udlands-
forbindelser medfører, at der opstår prisforskelle mellem
områder.
Det danske højspændingsnet er velfungerende, men
der er behov for nye investeringer i de kommende år.
Investeringerne udløses blandt andet af, at der forventes
mangel på elektricitet og produktionskapacitet i Norden.
Der synes derfor at være behov for at øge kapaciteten til
udveksling af energi mellem Norden og kontinentet. For
det danske højspændingsnet kan det blandt andet betyde
forstærkning af eksisterende forbindelser til udlandet og
nye forbindelser til Norge og under Storebælt (er god-
kendt).
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 69
70
T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
Tabel 11
Kabel- og luftledningsnettets længde
400-132 kv
Tabel 11: Det danske el-transportsystem er under stadig
forandring. Øgede krav til udveksling af energi over lande-
grænser og integration af den stigende mængde vindkraft
og transmission af varmebunden elproduktion gør det
nødvendigt at udbygge og forstærke nettene.
I de fleste tilfælde vælger selskaberne at kabellægge
nye eller renoverede netstrækninger.
Forsyningssikkerheden øges ved kabellægning af
luftlinier, fordi der er lavere risiko for fejl som følge af
kabler i km luftledninger i km
2004 2005 2006 2004 2005 2006
Hele landet 920 1 039 1 097 5 471 5 304 5 267
heraf søkabler 216 216 216
60-30 kV
Hele landet 2 570 2 666 2 760 5 747 5 730 5 705
heraf søkabler 151 151 146
20-6 kv
Hele landet 50 010 51 772 53 428 10 817 9 496 8 138
heraf søkabler 107 115 168
0,4 kv
Hele landet 81 458 83 748 85 730 11 452 9 859 8 372
ialt
Hele landet 134 958 139 225 143 015 33 487 30 389 27 482
heraf søkabler 474 482 530
påkørsler, træer der falder ind over linier, lynnedslag og
orkaner. Orkanen i december 1999 og igen i januar 2005
gav store ødelæggelser på elnettet og forårsagede, at
mange forbrugere var uden strøm i flere dage. En anden
grund til at kabellægge er forbedringen af det visuelle
miljø og fjernelse af imprægnerede master fra naturen.
Tabellen viser, at længden af de danske luftlednin-
ger blev 3100 km kortere i løbet af 2006, mens den kabel-
lagte del af nettet voksede knap 3800 km.
Figur 45
Antal og ydeevne af transformerstationer i nettet
GVA ydeevne
30
25
20
15
10
5
0
149
828
2002
67 071
149
2003
2004
Figur 45: Transformerstationerne omformer elspænding
fra et niveau til et andet. Typisk har transformerstationer-
ne i nettet nedtransformeret spænding på elektricitetens
vej fra centrale kraftværker til kunderne. I forbindelse med
stigende mængder lokal produktion på lavere spændings-
niveauer, er der i perioder om vinteren stort behov for
at optransformere spænding med henblik på eksport af
”eloverløb”.
778
68 182
150
854
68 457
152
852
2005
69 133
153
847
2006
69 069
Ydeevne 400-132 kV
Ydeevne 60-30 kV
Ydeevne 20-6 kV
Der sker en gradvis udbygning af transformerkapaciteten
på de forskellige spændingsniveauer. I 2006 udgør den
samlede stigning knap 2 procent.
Figuren viser tranformernes ydeevne i GVA og antallet af
transformere (tallene i søjlerne).
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 7
72
T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
Figur 46
Antal afbrydelser pr. leveringspunkt i 10-20 kV stationer
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Figur 46: Der er i Danmark ført en statistik over fejl og
afbrud i 10-400 kV nettene siden starten af 1970’erne. EL-
forsyningens Fejl- og Afbruds Statistik (EL-FAS) bygger på
en frivillig deltagelse fra netselskaberne og ved udgangen
af 2006 var ca. 90 % af 10-20 kV nettet repræsenteret i
statistikken. Fra 1. januar 2006 har det været et krav fra
Energitilsynets side, at alle netselskaber skal registrere fejl
og afbrud i 10-400 kV nettet. Fra 1. januar 2007 vil netsel-
skaberne også skulle registrere fejl og afbrud i lavspæn-
dingsnettet. Fejl i lavspændingsnettet indgår således ikke
i tallene for 2006.
Figuren viser, at der normalt er ca. 0,5 afbrydelse pr.
år i Danmark, svarende til at en netstation i gennemsnit
afbrydes én gang i løbet af en periode på 2 år. De tilsva-
rende tal i Norge og Sverige er på lidt mere end 3,0 og 1,0
afbrydelser pr. år.
2003
2004
2005
2006
Landsdækkende storm, 2005
Systemfejl i Sydsverige og på Sjælland, 2003
Systemfejl i Jylland 2002
Orkan, 1999
Øvrige
Ny- og ombygning
Revision
Fejl udenfor området
Fejl i eget statistikområde
På figuren ses en stigning i ”Ny og ombygning” i 2006.
Denne stigning hænger sammen med, at Energitilsynet
fra 1. januar 2006 introducerede nye retningslinier for
registrering af fejl og afbrud. Disse retningslinier fore-
skriver bl.a., at afbrud af produktionsenheder som f.eks.
vindmøller og decentrale kraftvarmeværker, også skal
registreres. Vindmøller er normalt tilsluttet nettet på
meget økonomisk favorable og særlige vilkår, hvorved
vindmølleejeren bl.a. accepterer en lavere forsynings- og
leveringssikkerhed i tilfælde af fejlsituationer i nettet.
Den væsentligste andel af afbrud som følge af ny- og
ombygning kan derfor henledes til vindmøller i det dan-
ske el-net.
Figur 47
Afbrydelser i minutter fordelt på årsager
140
120
100
80
60
40
20
0
1997
1998
1999
2000
2001
2002
Figur 47: Den gennemsnitlige afbrudsvarighed målt i
minutter for 10-20 kV netstationer er illustreret på figu-
ren, og der er foretaget en opdeling på hovedårsagen
til driftsforstyrrelserne, som er årsagen til de beregnede
afbrudsvarigheder.
Der er ikke nogen klar tendens i retning af stigende eller
faldende afbrudsvarigheder. Det skyldes bl.a. at kabel-
lægning medfører færre afbrydelser, men typisk en lidt
længere afbrudsvarighed for de enkelte afbrydelser, da
det tager længere tid at lokalisere og reparere fejl på jord-
kabler end eksempelvis luftledningsanlæg. Kabellægning
af luftledningsstrækning vil betyde, at man undgår mas-
sive afbrydelser som ved orkanen i 1999 og det kraftige
stormvejr i 2005, selvom så voldsomme hændelser også
i mindre grad vil påvirke kabelnet f.eks. ved nedfaldne
træer i netstationer o.lign.
2003
2004
2005
2006
Landsdækkende storm, 2005
Systemfejl i Sydsverige og på Sjælland, 2003
Systemfejl i Jylland 2002
Orkan, 1999
Øvrige
Ny- og ombygning
Revision
Fejl udenfor området
Fejl i eget statistikområde
Statistikken viser, at netstationerne i et normalt år gen-
nemsnitlig er afbrudt ca. 30-40 minutter. De tilsvarende
tal i Norge og Sverige er ca. 5,5 timer og 2,5 timer pr. år.
Afbrudsvarigheden i 2002 er næsten dobbelt så stor
som normalt på grund af den systemfejl, der lørdag d.
28. december ramte det vestdanske højspændingsnet.
De mange minutters afbrydelser i 2003 skyldes primært
strømafbrydelsen i Sydsverige, som resulterede i et spæn-
dingskollaps i Øst-danmark den 23. september.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 73
7
T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
Figur 48
afbrud pr. kunde pr. år
Uvarslede i eget statistikområde
Uvarslede uden for eget statstikområde
Varslede i eget statistikområde
Varslede uden for eget statstikområde
Afbrud i eget statistikområde som følge af 3. part
Afbrud i eget statistikområde som følge af force majeure
Figur 49
afbrudsvarighed i minutter pr. kunde pr. år
Uvarslede i eget statistikområde
Uvarslede uden for eget statstikområde
Varslede i eget statistikområde
Varslede uden for eget statstikområde
Afbrud i eget statistikområde som følge af 3. part
Afbrud i eget statistikområde som følge af force majeure
Figur 48: Med Energitilsynets nye retningslinier for regi-
strering af fejl og afbrud skal netselskaberne registrere
det antal forbrugere, som blev afbrudt ved en fejl eller en
planlagt afbrydelse. Denne kunderegistrering er ikke fore-
taget historisk, og er derfor kun tilgængelig for 2006.
Af figuren ses, at den gennemsnitlige elforbruger i
Danmark i 2006 oplevede en afbrudshyppighed på 0,52
afbrud pr. år (SAIFI) – det svarer til en strømafbrydelse ca.
én gang hvert andet år. Dette stemmer godt overens med
den historiske leveringssikkerhed i perioden 1997 til 2006
målt pr. leveringspunkt.
Med de nye retningslinier har Energitilsynet til-
lige indført en ny kategorisering af fejl og afbrud. Denne
kategorisering går på, i hvilket omfang kunden har været
varslet om strømafbrydelsen eller ej. Samtidig går den nye
kategorisering på, om afbrydelsen skyldtes 3. part f.eks.
en entreprenør, som kommer til at grave et el-kabel over
eller, hvorvidt hændelsen kunne tilskrives force majeure
f.eks. stormflod d. 1. november 2006.
Figur 49: Den gennemsnitlige afbrudsvarighed, som den
gennemsnitlige elforbruger i Danmark oplevede i 2006, var
på 25,8 minutter (SAIDI).
Af figur 49 og af den tilsvarende figur 48 for
antallet af kundeafbrud pr. år ses, at afbrud som følge af
3. part har relativ stor indflydelse på leveringssikkerhe-
den. I begge tilfælde udgør afbrud som følge af 3. part
ca. 20 % af de strømafbrydelser den gennemsnitlige
elforbruger oplevede i 2006.
Figur 50
Indikativ rangordning af netselskabers afbrudshyppighed i 2006 (afbrud pr. kunde)
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0
Figur 51
Netselskabers afbrudsvarighed i 2006 - rangordnet som figur 50 (minutter pr. kunde)
70
60
50
40
30
20
10
0
Figur 50 og 51: Figur 50 og 51 viser en indikativ rangord-
ning af netselskabernes afbrudshyppigheder og –varig-
heder vægtet pr. kunde (SAIFI / SAIDI). Netselskabernes
rangordningen er sorteret efter selskabernes afbrudshyp-
pighed (afbrud pr. kunde). Der skelnes ikke på årsagerne
til afbrydelserne.
Antallet af afbrud pr. kunde hænger normalt sammen
med nettenes opbygning (kabel og/eller luftledning) samt
kundetætheden i det enkelte netselskabs forsyningsom-
råde. I net med en høj andel af luftledning opleves typisk
flere afbrud, idet luftledningsnet i sagens natur er mere
sårbare end kabelnet f.eks. som under det islag, der pas-
Netselskab
Landsgennemsnit
serede ind over landet d. 20. januar 2006. Tilsvarende vil
der i tæt befolkede områder være flere el-forbrugere, som
bliver berørt af en strømafbrydelse.
På figur 50 ses det, at ni netselskaber i 2006 havde
en højere afbrudshyppighed pr. kunde end landsgen-
nemsnittet. Tilsvarende viser figur 51, at seks netselskaber
havde en afbrudsvarighed over eller omkring landsgen-
nemsnittet. Det ses videre, at fire netselskaber ligger
over landsgennemsnittet for både afbrudshyppighed og
-varighed. Langt størstedelen af netselskaberne ligger dog
under landsgennemsnit.
Netselskab
Landsgennemsnit
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 75
76
T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
Figur 52
Elsystemets opbygning
Vindmøller
Vindmøller
Decentrale
kraftvarmeværker
Erhvervsværker
60-30 kV
Centrale værker
Decentrale
kraftvarmeværker
400-132 kV
Husholdninger
0,4 kV
20-6 kV
Vindmøller
Virksomheder
Virksomheder
Udland Produktion Transmission Distribution/forbrug
Vand
Udlandet
Figur 52: Figuren giver en skematisk fremstilling af den
fysiske side af elsystemet. Ved dimensionering af det
samlede elsystem er både produktionskapacitetens til-
stedeværelse og placering afgørende. Desuden er nettets
evne til at transportere energi vigtig.
Tidligere var elsystemerne dimensioneret efter forsy-
ningen i lokalområdet. Det er ikke længere tilfældet, idet
elsystemet nu skal ses i sammenhæng med de omliggende
områder og udlandet.
Et kendetegn ved det danske elsystem er, at ca. 40
procent af produktionskapaciteten er tilsluttet på 60 kV
eller lavere spændingsniveauer. Denne del af produkti-
onsapparatet består især af decentrale kraftvarmeværker
og vindmøller, og produktionen er her tidsmæssigt bundet
til, hvornår der er behov for varme, og hvornår vinden
blæser.
Denne stigende ”bundne elproduktion” betyder,
at den del af forbruget, der dækkes af produktion på de
centrale værker og import, mindskes. Tilsvarende øges
behovet for regulering og eksport af el, når den bundne
produktion overstiger elforbruget.
Transmissionssystemet, udlandsforbindelserne og de cen-
trale anlæg har nu betydelige opgaver med at regulere
det samlede elsystem. Hertil kommer andre virkemidler
rettet mod forbruget, som f.eks. at flytte elforbrug til
perioder med stor bunden elproduktion og generelle elbesparelser.
De fleste kunder modtager el på lavspændingsniveau
(0,4 kV), men en række større erhvervskunder modtager el
direkte fra højere spændingsniveauer (især 10 kV).
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 77
78
T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
Tabel 12
netselskabers driftsregnskab 2006
2005 2006
resultatopgørelse mio. kr. mio. kr.
Variabel nettarif inkl. PSO 7 820 6 500
Abonnementsafgift 1 837 2 100
Tilslutningsbidrag og øvrige indtægter 1 052 1 370
indtægter før finansielle poster 10 709 9 970
Køb af netydelser fra andre selskaber inkl. PSO 5 341 3 600
Køb af aftagepligtig produktion 187 0
Elkøb til dækning af eget nettab 499 700
Driftsomkostninger 3 063 3 700
Af- og nedskrivninger 1 525 1 500
omkostninger før finansielle poster 10 615 9 500
resultat før skat og finansielle poster 94 470
Finansielle indtægter 3 763 1 850
Finansielle omkostninger 540 450
resultat før skat 3 317 1 870
Tabel 12: Netselskabernes samlede omsætning falder
fra 10,8 mia. kr. i 2005 til 9,5 mia. kr. i 2006. Faldet i
omsætningen skyldes især et fald i PSO-tariffen, som
netselskaber opkræver for den systemansvarlige virksom-
hed (Energinet.dk). PSO-tariffen er ca. 1,3 mia. kr. lavere
i 2006 end året før, og tariffen dækker bl.a. pristillæg til
decentrale kraftvarmeværker og vindmøller.
Netselskabernes egne indtægter til de bevillingsplig-
tige opgaver reguleres af Energitilsynet i henhold til gæl-
dende regulering, der har fastlåst selskabernes indtægter
til niveauet i 2004. De gennemsnitlige tariffer i 2004
tillades pristalsreguleret. Tarifindtægterne kan dog også
hæves i forhold til 2004 i forbindelse med finansiering
af nyinvesteringer og afholdelse af omkostninger, der er
pålagt netselskabet.
Den foreløbige regnskabsstatistik for 2006 viser, at
selskabernes samlede omkostninger i 2006 var ca. 9,5 mia.
kr. inklusive betalinger på 3,6 mia. kr. til systemansvaret
og overliggende transmissionsselskaber.
Netselskabernes samlede resultat før skat og finan-
sielle poster opgøres til 470 mio. kr. i 2006.
Netselskabernes finansielle indtægter er reduceret
i forhold til året før. Faldet i de finansielle indtægter
afspejler, at en række netselskaber har solgt ejerandele til
finansielle anlægsaktiver. Det samlede resultat før skat i
2006 er på knap 2 mia. kr.
Netselskabernes hovedopgave er at sikre, at nettene
på de lavere spændingsniveauer fungerer optimalt og
udbygges i takt med behovene. Hertil kommer opgaver
med bl.a. måling af kundernes elforbrug og energiråd-
givning.
Tabel 13
netselskabers balance 2006
ultimo 2005 ultimo 2006
Balance mio. kr. mio. kr.
anlægsaktiver, i alt 52 280 42 550
Immaterielle anlægsaktiver, i alt 229 50
Materielle anlægsaktiver, i alt 32 679 32 500
- Grunde og bygninger 694 500
- Transmissions- og distributionsnet m.v. 30 769 31 000
- Øvrige materielle anlægsaktiver 1 216 1 000
Finansielle anlægsaktiver, i alt 19 372 10 000
omsætningsaktiver, i alt 22 940 15 000
aktiver i alt 75 220 57 550
egenkapital, i alt 42 695 40 000
Hensættelser 2 981 2 500
langfristet gæld 3 773 3 700
kortfristet gæld 25 772 11 350
Passiver i alt 75 220 57 550
Tabel 13: Den foreløbige regnskabsstatistik viser, at netsel-
skaberne har en balance på ca. 58 mia. kr. ved udgangen
af 2006.
Selskabernes samlede kortfristede gæld var meget
høj ved begyndelsen af 2006 som følge af ændringer i
koncern- og kapitalstruktur, der krævede selvstændig
finansiering i netselskaber. I løbet af 2006 er kapitalfor-
holdene normaliseret i netselskaberne, og den kortfristede
gæld er nedbragt ved udgangen af året.
mia. kr.
Netselskaberne har en bogført egenkapital på 40
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 79
80
T r a n s m I s s I o n s - o g d I s T r I b u T I o n s s E l s K a b E r
Tabel 14
regionale transmissionsselskabers driftsregnskab 2006
Tabel 14: De regionale transmissionsselskaber har ifølge de
foreløbige regnskabsstatistikker et overskud før skat i 2006
på ca. 260 mio. kr. De samlede indtægter før finansielle
poster er ca. 1.000 mio. kr. Faldet i omsætningen i forhold
til 2005 kan i sær henføres til, at det systemansvarlige
selskab (det statsejede Energinet.dk) i enkelte tilfælde
fakturerer direkte til netselskaberne og ikke som tidligere
via det regionale transmissionsselskab.
De 10 regionale transmissionsselskaber ejer hoved-
parten af det danske transmissionsnet på 132/150 kV og
dele af fordelingsnettet på 50/60 kV.
Transmissionsnettet har til opgave at forsyne netsel-
skabernes distributionsnet med elektrisk energi, trans-
2005 2006
resultatopgørelse mio. kr. mio. kr.
Variabel nettarif 1 359 940
Øvrige indtægter 81 80
indtægter før finansielle poster 1 441 1 020
Køb af netydelser fra andre selskaber 692 200
Drift- og vedligeholdelse m.v. 294 280
Af- og nedskrivninger 294 290
omkostninger før finansielle poster 1 279 770
resultat før skat og finansielle poster 162 250
Finansielle indtægter 30 30
Finansielle omkostninger 5 20
resultat før skat 187 260
portere energi væk fra store decentrale produktionsen-
heder og eventuelt flytte energi fra landsdel til landsdel.
Transmissionsnettet på 132/150 kV stilles til rådighed for
systemansvaret, der har det overordnede ansvar for for-
syningssikkerheden.
Fra 2005 har Energinet.dk en forkøbsret og forkøbs-
pligt til 132/150 kV-nettet. Købsretten udløses bl.a., hvis
over 50 procent af ejerandelene i et selskab, som ejer
transmissionsnet, skifter ejer. Ved udgangen af 2006 er
der igangsat en proces med at værdiansætte og sælge
transmissionsnet, som DONG har købt ved overtagelsen af
NESA og Københavns Energi.
Tabel 15
regionale transmissionsselskabers balance 2006
Tabel 15: Den foreløbige opgørelse viser, at regionale
transmissionsselskabers samlede aktiver har en bogført
værdi på ca. 7,9 mia. kr. ved udgangen af 2006.
Den bogførte egenkapital er på ca. 7 mia. kr. Der
er nogen usikkerhed knyttet til værdiansættelsen af de
regionale transmissionsselskaber. Det skyldes dels verse-
rende sager i Energiklagenævnet om monopolreguleringen
af selskabernes indtægter og dels usikkerhed om værdi-
ansættelsen ved udløsning af Energinet.dk’s forkøbsret til
bl.a. DONGs transmissionsnet.
ultimo 2005 ultimo 2006
Balance mio. kr. mio. kr.
anlægsaktiver, i alt 6 801 6 920
Immaterielle anlægsaktiver, i alt 0 0
Materielle anlægsaktiver, i alt 6 684 6 820
- Grunde og bygninger 135 125
- Transmissions- og distributionsnet m.v. 6 153 6 300
- Øvrige materielle anlægsaktiver 397 395
Finansielle anlægsaktiver, i alt 117 100
omsætningsaktiver, i alt 1 023 1 000
aktiver i alt 7 824 7 920
egenkapital, i alt 6 892 7 000
Hensættelser 243 290
langfristet gæld 461 450
kortfristet gæld 227 180
Passiver i alt 7 824 7 920
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 8
82
Kabellægning og landskab
Handel
Elhandelsselskaber – herunder elhandelsselskaber
med forsyningspligt – er markedets detailhandlere.
Elhandelsselskaber har tillige ofte andre aktiviteter
i forbindelse med salg af elektricitet: Balanceansvar
(rapportering til systemansvar om planlagt forbrug
hos kunder) og porteføljeforvaltning (rådgivning om
elkøb m.v. til store elkunder) samt energirådgivning.
Selskaberne køber elektricitet via elbørser eller
direkte fra producenter eller via en mellemhandler.
På det danske marked var der i 2006 knap
20 elhandelsselskaber (uden forsyningspligt). Langt
hovedparten af de timemålte kunder køber el via et
sådan elhandelsselskab.
Prisen for salg af el inden for forsyningsplig-
ten er reguleret af Energitilsynet. Siden januar 2005
har salg af forsyningspligtig el kunnet ske i samme
selskab, som også sælger el på almindelige mar-
kedsmæssige vilkår. Forsyningspligten indebærer, at
et selskab med en offentlig bevilling har pligt til at
levere el til kunder, der ikke har indgået en kontrakt
med et elhandelsselskab. Ved udgangen af 2006 er
der ca. 40 selskaber, der har forsyningspligt i afgræn-
sede geografiske områder.
Foruden elhandelsselskaber findes elmæglere,
der fokuserer på at hjælpe store kunder til køb af
el på bedst mulige vilkår. Nogle tilbyder ydelser på
engrosmarkedet som mellemled mellem producenter
og forsyningspligtselskaber, andre henvender sig til
detailmarkedet som mellemled mellem slutkunder
og leverandører.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 83
8 h a n d E l
Figur 53
Procent elforbrug der har skiftet leverandør
30
25
20
15
10
5
0
2003
4. kvartal
3. kvartal
2. kvartal
1. kvartal
2004
2005
2006
Figur 53 viser hvor stor en del af det danske elforbrug,
der har skiftet elleverandør, siden elmarkedet blev fuldt
åbnet.
I 2003 skiftede over 25 pct. af elforbruget leverandør
- mens det i 2006 var nede på lidt under 10 pct. Der er
her både tale om skabelonkunder samt timeregistrerede
kunder.
Det er især leverandørskiftene hos de timeregistre-
rede (store) kunder der vægter tungt i denne statistik. Af
de knap 3100 GWh der skiftede leverandør i 2006 kom de
85 pct. fra timeregistrerede kunder - mens de resterende
15 pct. skyldtes leverandørskift hos skabelonkunder.
Figur 54
leverandørskift i 2006 pr. netselskab - procent elforbrug der har skiftet elleverandør
Netselskaber
0 10
20
30
40
50 pct.
Figur 54: Der er betydelig forskel mellem de enkelte
netområder på, hvor stor en andel af elforbruget for hvil-
ket, der skiftes elleverandør.
Mens nogle typisk små netselskaber i 2006 oplevede,
at stort set ingen elkunder skiftede elleverandør, så har
enkelte andre netselskaber oplevet, at over 20 pct. af
elforbruget i netområdet har fået ny elleverandør. Det er
primært de store dvs. timeafregnede elkunders skift af
elleverandør som slår igennem i disse tilfælde.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 85
86
h a n d E l
Tabel 16
leverandørskift fordelt på kvartaler
Tabel 16:
Fra 1. januar 2003 har alle danske elkunder haft mulighed
for at skifte elleverandør.
Kunderne er opdelt i to typer. Skabelonkunder (primært
husholdninger og mindre erhvervskunder) og timeregistre-
rede kunder (hvis elforbrug måles og afregnes time for time,
fortrinsvis kunder med årsforbrug over 100.000 kWh).
skabelonkunder timeregistrerede kunder
Antal Antal Samlet Antal Antal Samlet
kunder kunder, der årsforbrug kunder kunder, der årsforbrug
har foretaget for kunder, har foretaget for kunder,
leverandørskift der har leverandørskift der har
skiftet skiftet
Stk. Stk. GWh Pct. Stk. Stk. GWh Pct.
1. kvartal 2003 3043200 44255 948 1,5 20800 6123 5448 29,4
2. kvartal 2003 3017900 9855 315 0,3 20500 2319 1091 11,3
3. kvartal 2003 3049000 6613 156 0,2 20400 660 224 3,2
4. kvartal 2003 3049700 6223 168 0,2 21300 645 322 3,0
2003 total 3039900 66946 1587 2,2 20800 9747 7085 46,9
1. kvartal 2004 3083900 17618 352 0,6 23200 2945 2825 12,7
2. kvartal 2004 3089900 4141 169 0,1 23200 794 535 3,4
3. kvartal 2004 3099600 3497 86 0,1 24300 376 165 1,5
4. kvartal 2004 3046700 3428 72 0,1 23200 573 239 2,5
2004 total 3080000 28684 679 0,9 23500 4688 3764 19,9
1. kvartal 2005 3086800 17107 335 0,6 38300 5708 4216 14,9
2. kvartal 2005 3094700 5920 76 0,2 38400 663 180 1,7
3. kvartal 2005 3097800 5918 71 0,2 40000 570 184 1,4
4. kvartal 2005 3103400 4224 41 0,1 41100 380 142 0,9
2005 total 3095700 33169 523 1,1 39400 7321 4722 18,6
1. kvartal 2006 3141600 21186 248 0,7 42200 2960 1916 7,0
2. kvartal 2006 3149300 5150 82 0,2 42500 744 248 1,8
3. kvartal 2006 3159600 5105 76 0,2 43500 567 152 1,3
4. kvartal 2006 3165100 6814 59 0,2 43600 664 303 1,5
2006 total 3153900 38255 465 1,2 42900 4935 2619 11,5
Tabellen viser antal leverandørskift pr. kvartal for de to
kundetyper. Samlet set var der i 2006 godt 43 tusinde
kunder der skiftede elleverandør, svarende til 1,4 pct. af
elkunderne.
Leverandørskift mellem selskaber inden for samme
koncern tælles med i statistikken.
Figur 55
Selskaber med forsyningspligt
370
371
Netselskabsgrænser
398
392 397
395
394
077
070
083
076
073
078
092 075
082
091
72
79 66
81 68 94 080 15
396
14
095
16
096
587
588
594
583
Figur 55: Kortet viser de etablerede forsyningspligtselska-
ber. De viste forsyningsgrænser og talkoder refererer til de
enkelte netselskaber jf. figur 6.
En række netselskaber har dannet fælles forsynings-
pligtselskaber. Kortet viser, at der er ni sådanne fælleseje-
de forsyningspligtselskaber i dag.
Forsyningspligtselskaberne skal levere strøm til kunder,
som ikke udnytter muligheden for frit leverandørvalg.
084
582
581
584
596
585
592
Forsyningspligtområder
Energi Nord Forsyning A/S
An/S HHE Forsyning
EnergiMidt Forsyning A/S
Scanenergi Elsalg A/S
Lokalenergi Forsyning A/S
Forsyning A/S
Energi Fyn Forsyning A/S
ELGAS forsyning a.m.b.a.
SEAS-NVE Strømmen A/S
Selvstændigt forsyningspligtselskab
Fra 1. januar 2005 er forsyningspligtselskabernes akti-
viteter ikke mere lovmæssigt begrænset til ejet forsy-
ningsområde. Der er så at sige ”elhandelsselskaber med
forsyningspligt”.
Energitilsynet regulerer priserne for salg til forsy-
ningspligt-kunder
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 87
88
h a n d E l
Tabel 17
forsyningspligtige selskabers driftsregnskab 2006
Tabel 17: Statistikken viser driftsresultatet for selskaber
som har bevilling til at forsyne el-kunder, der ikke har
valgt en anden leverandør. Bevillingen gælder i et geo-
grafisk område, og selskabernes priser er regulerede af
Energitilsynet. Mange selskaber har også tilknyttede akti-
viteter som f.eks. salg af el på almindelige markedsvilkår,
energirådgivning og leverance af kundeserviceydelser til
netselskaber.
2005 2006
resultatopgørelse mio. kr. mio. kr.
Salg af el 5 259 7 650
Abonnementsafgift 200 206
Øvrige indtægter 74 140
indtægter før finansielle poster 5 532 7 996
Køb af el 5 156 7 250
Tab på debitorer 10 15
Administration m.v. 297 335
Af- og nedskrivninger 1 1
omkostninger før finansielle poster 5 465 7 601
Finansielle indtægter (netto) -6 5
resultat før skat 61 400
Tabel 18
forsyningspligtige selskabers balance 2006
2005 2006
Balance mio. kr. mio. kr.
Anlægsaktiver 50 65
Omsætningsaktiver 1 300 1 550
aktiver i alt 1 350 1 615
Egenkapital 550 650
Øvrige passiver 800 965
Passiver i alt 1 350 1 615
De foreløbige tal viser, at selskaber med forsyningspligt
i 2006 har et samlet resultat ført skat på ca. 400 mio.
kr. Det samlede resultat dækker over en stor variation i
de enkelte selskabers resultat. En række selskaber har i
2006 underskud, fordi Energitilsynets maksimalprisregu-
lering gjorde det umuligt at justere priserne til den aktu-
elle og overraskende prisudvikling på engrosmarkedet.
Energitilsynets regulering er tæt koblet til den løbende
markedsudvikling for korte terminskontrakter og uden
hensyn til selskabernes faktiske omkostninger til indkøb af
el m.v. Hertil kommer at Energitilsynet har afsagt kendel-
ser for årene 2002-2004 om tilbagebetalinger af opkræ-
vede priser, og mange selskaber har i 2006 omkostninger
til disse tilbagebetalinger. Dansk Energi har på vegne af
selskaber anlagt sag for domstol om at få Energitilsynets
afgørelser annulleret.
Enkelte selskaber har i 2006 opnået store overskud,
som skal ses i lyset af den prissikring, der er foretaget i
foregående år, hvor engrospriserne var væsentlig lavere.
Statistikken viser, at omsætning af el er øget ca. 45 %
i forhold til 2005. Den øgede værdi af omsætning skyldes,
at den gennemsnitlige pris på korte kontrakter på engros-
markedet i 2006 var den højeste nogensinde.
Der er ca. 40 selskaber med bevilling til at drive forsy-
ningspligtig virksomhed.
Tabel 18: Selskaber med forsyningspligt har en egenkapital
på ca. 650 mio. kr. ultimo 2006 svarende til en soliditets-
grad på 40 procent.
Egenkapitalen er øget ca. 100 mio. kr. i forhold til året
før. Forøgelsen afspejler bl.a. at nogle selskaber køber ind
på langtidskontrakter, mens Energitilsynets maksimalpris-
regulering er baseret på tre måneders terminskontrakter.
Det har givet behov for yderligere tilførsel af egenkapital i
en række selskaber.
Tabel 19
handelsselskabers driftsregnskab 2006
Tabel 19: Tabellen viser det økonomiske resultat ved salg
af el på en gros og detailmarkedet samt hertil relaterede
ydelser i knap 20 selskaber. På detailmarkedet er der pri-
mært tale om salg til erhvervsdrivende slutkunder.
Det skønnes, at el-handelsselskaberne fik et samlet
overskud på den primære drift på 300 mio. kr. i 2006.
Medregnes de finansielle indtægter (netto) blev overskud
på 320 mio. kr. før skat.
2005 2006
resultatopgørelse mio. kr. mio. kr.
Bruttoresultat 149 480
Resultat før afskrivninger -25 130
Resultat af primære drift -33 300
overskud før skat -21 320
Det samlede positive økonomiske resultat er opnået
i et marked, der var præget af meget høje priser i næsten
alle måneder. Den gennemsnitlige spotpris på engrosmar-
kedet var på årsbasis den højeste nogensinde. De høje en
grospriser skyldtes, at der frem til november var en meget
lav produktionskapacitet i de norske og svenske vandkraft-
værker. I de sidste måneder af 2006 faldt elprisen blandt
Tabel 20
handelsselskabernes balance 2006
2005 2006
Balance mio. kr. mio. kr.
Anlægsaktiver 348 200
Omsætningsaktiver 2 439 2 600
aktiver i alt 2 787 2 800
Egenkapital 1 385 1 400
Øvrige passiver 1 402 1 400
Passiver i alt 2 787 2 800
andet som følge af betydelige nedbørsmængder, som gav
et højt ressourceniveau i vandkraftværkerne. Lavere priser
på CO 2 -kvoter og kul samt mildt vejr trak også priserne i
nedadgående retning mod slutningen af 2006.
Markedsudviklingen var samtidig præget af konkur-
rence mellem producenterne og daglige prissætninger
uden meget høje prisspidser. Den fornuftige og konkur-
renceprægede daglige prissætning i 2006 har gjort det
nemmere for handelsselskaberne at kalkulere tilbudspri-
ser, som var tilfredsstillende for både sælgere og købere.
Den mere stabile daglige prissætning er en væsentlig
forklaring på, at el-handelsselskaberne har fået et drifts-
resultat i 2006, der er bedre end året før.
Det anslås, at handelsselskaberne samlede salg på
detailmarkedet er ca. 25.000 GWh på årsbasis.
Tabel 20: Nogle selskaber har andre og betydelige aktivi-
teter end handel med el. Det er derfor ikke muligt præcist
at afgrænse kapitalanvendelsen til elhandel og salg af
tilknyttede ydelser til erhvervskunder.
Baseret på tilgængelige oplysninger er der en bogført
egenkapital på ca. 1.400 mio. kr., der kan henføres til
elhandel og salg af tilknyttede ydelser. Med et overskud på
ca. 250 mio. kr. efter skat var der i 2006 en forrentning af
egenkapitalen på knap 20 %.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 89
90
Kabellægning og landskab
Systemansvar
Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed,
der har ansvaret for det overordnede transmissions-
net på el- og gasområdet i Danmark.
En række fysiske forhold ved transport af el gør,
at et elsystem kun kan fungere, hvis der er et centralt
organ (”systemansvar”) til at varetage en række fæl-
lesopgaver.
Der er begrænset plads i ledningssystemerne, så
de skal udnyttes bedst muligt, og man skal så vidt
mulig undgå flaskehalse. Yderligere kan el ikke lagres
i større stil, men skal produceres i samme øjeblik,
som kunderne ønsker at bruge den (eller eksporteres
hvis produktionen er større end efterspørgslen i elfor-
syningssystemet).
Energinet.dk har ansvaret for at sikre den tekni-
ske kvalitet og balancen mellem produktion og efter-
spørgsel af el. Systemansvaret har således ansvaret
for udbygning af den overordnede infrastruktur på
elområdet, og for den løbende op- og nedregulering
af produktionen fra producenter på elmarkedet.
En optimal drift af elnettet og hele elsystemet hæn-
ger også sammen med hvordan markedet fungerer,
og hvordan prisdannelsen former sig. Energinet.dk
overvåger prisdannelsen på engrosmarkedet og rap-
porterer løbende til Konkurrencestyrelsen.
Til systemansvarets hovedopgaver hører også
forpligtelsen til at støtte miljøvenlig elproduktion
og udvikling samt demonstration af teknologier til
miljøvenlig produktion. Der er her tale om ”public
service-aktiviteter” (PSO).
Energinet.dk ejer eltransmissionsnettet på 400
kV og er medejer af elektriske forbindelser til udlan-
det. Desuden kan selskabet disponere over elnet på
132 og 150 kV, som i 2006 ejedes af regionale trans-
missionsselskaber.
Energinet.dk’s økonomi skal balancere. Hoved-
parten af indtægterne opkræves via tariffer på elfor-
brug og -produktion for brug af det overordnede
transmissionsnet.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 9
92
s y s T E m a n s v a r
Tabel 21
omkostninger ved systemansvar og drift af højspændingsnettet i 2006
Tabel 21: Omkostninger til net- og systemansvar omfatter
drift af 400 kV-nettet, udlandsforbindelser og betaling
for brug af 132/150 kV-nettet. Hertil kommer omkostnin-
ger til at sikre forsyningssikkerheden, systemets drift og
at markedet fungerer. Energinet.dk skal opretholde den
tekniske kvalitet og balance i det danske elnet. Denne
opgave løses blandt andet ved at reservere kapacitet på
de centrale kraftværker (betaling for reservekapacitet) og
ved i driftsøjeblikket at kræve omlægninger i produktio-
nen mod betaling. Endelig har Energinet.dk omkostninger
til dækning af nettab i højspændingsnettet. I 2006 var
de samlede omkostninger til net- og systemtjenester på
knap 2,6 mia. kr.
Energinet.dk opkræver net- og systemtarif hos elkunder til
dækning af ovennævnte omkostninger.
2005 2006
omkostninger mio. kr. mio. kr.
Omkostninger til net og systemtjenester 2 968 2 589
Omkostninger til offentlige forpligtelser (miljøvenlig elproduktion) 3 597 2 362
omkostninger i alt 6 565 4 951
Energinet.dk har pligt til at købe el produceret på de min-
dre decentrale kraftvarmeværker og fra vindmøller. Den
forsyningspligtige virksomhed køber produktionen til den
politisk fastsatte pris og sælger elektriciteten på elbørsen.
Forskellen mellem (højere) købspriser og (lavere) salgspri-
ser opkræves hos elkunder via PSO-tariffen (Public Service
Obligation eller på dansk: Offentlige forpligtelser). Det
samme gælder de pristillæg m.v., som Energinet.dk beta-
ler til vindmøller og decentrale værker på markedsvilkår.
I 2006 var de samlede tilskud til decentrale værker og
vindmøller på knap 1,7 mia. kr. Der er tale om et fald i
forhold til 2005, hvor tilskuddet var ca. 2,9 mia. kr. Det
lavere tilskud i 2006 i forhold til året før skyldes, at den
gennemsnitlige elpris på børsen (Nord Pool) var mere end
60 procent højere i 2006 end i foregående år.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 93
9
Kabellægning og landskab
Funktionalitet af
detailmarkedet for el
Efter den fulde åbning af detailmarkedet for el i
2003 har Dansk Energi understøttet markedsfunk-
tionaliteten med en række forskellige tiltag. Dette
er bl.a. sket ved etableringen af en elpristavle rettet
mod almindelige elkunder. En del øvrige tiltag vil
kunderne ikke opleve direkte, fordi de er rettet mod
kvaliteten af den dataudveksling der foregår mellem
markedsaktørerne.
Dansk Energi belyser således, hvorledes det går
med den for markedet nødvendige udveksling af
måledata, for de mindre såkaldte skabelonkunder,
mellem netselskaber og elhandelsselskaber. Det kan
konstateres at denne dataudveksling idag går bety-
deligt bedre end for et par år siden. Netselskabers
og elhandelsselskabers fortsatte indsats, for stadig at
forbedre markedsfunktionaliteten, ser således ud til
at have båret frugt.
Herudover er der etableret en kompensationsordning,
hvor forbrugsbalanceansvarlige markedsaktører bliver
kompenseret økonomisk, når netselskaber har leveret
måledata for større timemålte elkunder med fejl.
Navnlig ved årsskiftene har behovet for kompensation
været synligt.
Strukturen på det samlede danske detailmar-
ked for el er med mange elleverandører med hver
sin mindre markedsandel et godt udgangspunkt
for etablering af et velfungerende marked. Dette
potentiale ser imidlertid ikke ud til at være udnyttet
tilstrækkeligt. Dette ses bl.a. ved at hovedparten af
skabelonkunderne endnu ikke har skiftet elleveran-
dør, men fortsat køber det af Energitilsynet regule-
rede produkt.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 95
96 f u n K T I o n a l I T E T a f d E Ta I l m a r K E d E T f o r E l
Figur 56
Andel af måledata for skabelonkunder, som det ikke lykkes
at sende problemfrit fra netselskaber til elleverandører
Pct.
7
6
5
4
3
2
1
00
aug. 05
nov. 05
feb. 06
maj 06
Figur 56: En forudsætning for at detailmarkedet for el
virker godt er, hvorvidt måledata flyder let mellem elhan-
delsselskaber og elnetselskaber, således at elhandlere
let kan afregne sine kunder. Kvaliteten og rettidigheden
af denne dataudveksling er blevet opgjort siden medio
2005.
Ved årsskiftet til 2007 steg problemerne med med
denne dataudveksling. Efter årsskiftet er elmarkedets
dataudveksling igen mere velfungerende, hvilket ses ved
aug. 06
nov. 06
feb. 07
Oplyst af netselskaber
Oplyst af elleverandører
Samlet opgørelse
den faldende kurve. Fra og med marts måned i 2007 er
indberetningerne fra elhandelsselskaber og elnetselskaber
konvergeret så meget, at der ikke længere er grund til en
opdelt opgørelse.
Den erklærede tolerancetærskel som forfølges er at
kun 1 procent af dataudvekslingerne må være forbundet
med manuelle uhensigtsmæssigheder. Denne tærskel blev
tangeret i sensommeren 2006.
Figur 57
Samlede kompensationsbeløb fra netselskaber til forbrugsbalanceansvarlige
Kr.
400 000
300 000
200 000
100 000
0
3. kvt. 04
4. kvt. 04
1. kvt. 05
2. kvt. 05
3. kvt. 05
Figur 57: I 2004 blev der indført en ordning, hvor netsel-
skaber og forbrugsbalanceansvarlige virksomheder har
indgået kontrakt om økonomisk kompensation for målefejl
i måledata for timemålte elkunder. Hvis netselskaberne får
fremsendt data med fejl, vil den balanceansvarlige have
en ringere mulighed for at prognostisere morgendagens
4. kvt. 05
1. kvt. 06
2. kvt. 06
3. kvt. 06
elforbrug. Dette har en omkostning for den balancean-
svarlige, som denne gennem ordningen får en kompen-
sation for. Samlet er der indtil nu betalt ca. 1,3 mio. kr.
fra netselskaber til balanceansvarlige gennem ordningen.
Det ses, at beløbsstørrelserne varierer betragteligt, med 1.
kvartal som perioden med højest kompensation.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 97
98 f u n K T I o n a l I T E T a f d E Ta I l m a r K E d E T f o r E l
Tabel 22
fordelingen af elleverandørers markedsandele
på det samlede danske marked for skabelonkunder ultimo 2006
< 1 pct. 48
1-5 pct. 11
> 5 pct. 8
Tabel 22: I tabellern er vist, hvordan markedsandelene
for skabelonkunder på det danske detailmarked for el
er fordelt på de 67 elleverandører, der er aktive på dette
marked. Der er både tale om elleverandører med og uden
bevilling til forsyningspligt. Fordelingen af forholdsvis
mange markedsandele på forholdsvis mange elleveran-
dører tyder på en markedsstruktur, som er egnet til at
understøtte et effektivt frit marked.
Tabel 23
gennemsnitlig markedsandel for elleverandører med bevilling til
forsyningspligt i det netområde hvor bevillingen gælder, skabelonkunder
Minimum 61
Gennemsnit 94
Maksimum 99
Tabel 23: I tabellen belyses markedsandelene for elleve-
randører med bevilling til forsyningspligt i det netområde,
hvor denne bevilling gælder. Der er tydeligvis en domi-
nans af elleverandørerne med forsyningspligt i de enkelte
netområder. Dette kunne tyde på, at det potentiale for
et frit konkurrencemarked, som påvises i tabel 22 ikke er
udnyttet. Den elpris, som elleverandører med bevilling til
forsyningspligt kan tage, er reguleret af Energitilsynet.
DANSK ELFORSYNING · STATISTIK 2006 99
00
Kabellægning og landskab
dansk Elforsyning statistik 2006
Redaktionen sluttet medio juni 2007
ISSN 0907-5259
Tekst og analyse:
Dansk Energi Branchestatistik
Foto: Lars Grunwald
Layout og opsætning: MONTAGEbureauet ApS
Repro og tryk: Kailow Graphic A/S
32. årgang, 1. oplag
© Dansk Energi
Dansk Energi Branchestatistik, 2007
Dansk Energi
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C
Tlf: +45 35 300 400
Fax: +45 35 300 401
de@danskenergi.dk
www.danskenergi.dk