Diskussionsoplæg: Crowdsourcing i FOT regi ... - FOTdanmark

fotdanmark.dk

Diskussionsoplæg: Crowdsourcing i FOT regi ... - FOTdanmark

FOTdanmark

Weidekampsgade 10

2300 København S

tlf: 33 70 33 70

www.fot.dk

ref: afr

Diskussionsoplæg: Crowdsourcing i FOT regi - muligheder og

perspektiver.

Nærværende notat har til formål at fungere som et diskussionsoplæg til brug for

en fælles drøftelse i foreningen vedrørende de mulige potentialer der er forbundet

med en crowdsourcing-model.

Resumé

Selvom fænomenet i sig selv ikke er nyt, er ideen om ’crowdsourcing’ de seneste

år blevet et almenkendt organisations- og ledelsesbegreb. I 2006 blev betegnelsen

’crowdsourcing’ etableret af henholdsvis Jeff Howe 1 og Mark Robinson

2 , i et forsøg på at beskrive en anderledes og stigende populær måde at

organisere en given virksomheds arbejdskraft på (Whitla, n.d.; Geiger et. al.,

2011). Men hvad betyder crowdsourcing egentlig, og hvad kan det bruges til?

Og hvordan kan crowdsourcing, som redskab, bruges i regi af FOTdanmark?

Nærværende notat har til formål at kortlægge hvad crowdsourcing er, hvad

FOTdanmark kan bruge det til, og hvordan. De følgende sider vil præsentere

baggrunden for begrebet samt dets implikationer, og forsøge at give et bud på,

hvordan man kan arbejde videre med crowdsourcing som forretningsmodel for

det fællesoffentlige geografiske administrationsgrundlag, FOTdanmark.

Idet foreningen FOTdanmark er organiseret fra et traditionelt ledelsesperspektiv

vil det fremgå af nærværende notat, at der er rig mulighed for at kigge

på hvad en crowdsourcing-model kunne tilføre til foreningens arbejde.

1 Jeff Howe er journalist og medredaktør på Wired Magazine, et amerikansk magasin der

har til formål at skrive om hvordan udviklingen af ny teknologi påvirker det økonomiske,

politiske og kulturelle liv. Desuden er Howe forfatter af bloggen crowdsourcing.com samt

bogen ”Crowdsourcing: why the power of the crowd is driving the future of business”,

udgivet i september 2008.

2 Mark Robinson er medredaktør på Wired Magazine.

Direkte: 33 70 35 68

e-mail: afr@kl.dk

1. juli 2012


Indholdsfortegnelse

1. Baggrund .........................................................................................................3

2. Crowdsourcing – teorien bag forretningsmodellen....................................3

2.2 Crowdsourcing i praksis ..........................................................................4

3. Metode .............................................................................................................6

3.1 Empiri ......................................................................................................7

3.2 Cases ......................................................................................................7

3.2.1 OpenStreetMap ....................................................................................7

4. Crowdsourcing i FOTregi – muligheder og perspektiver. ..........................8

4.1 Organiseringen af FOT-samarbejdet ......................................................9

4.1.1 Effektivisering af FOT-samarbejdet .................................................. 10

4.1.2 Et sted at starte ................................................................................. 12

5. At organisere det uorganiserede ............................................................... 12

6. Hvad så nu? Det videre arbejde herfra...................................................... 13

7. Litteraturliste ................................................................................................ 14

Bilag 1: Forudsætningsspørgsmål for det videre arbejde .......................... 16


1. Baggrund

Geodata er en vigtig del af det fællesoffentlige datagrundlag, og med kommunalreformens

ændring af kommunegrænserne i 2007, blev kravet til samarbejde

på tværs af forskellige forvaltningsinstanser skærpet. Dermed spiller et fællesoffentligt

geografisk administrationsgrundlag en rolle i mange myndigheders

hverdag.

Formålet med FOT-samarbejdet er at;

”[…] sikre en omkostningseffektiv og standardiseret dækning af den offentlige

sektors behov for geografiske data gennem etablering af et fælles

geografisk administrationsgrundlag” (FOTdanmarks bestyrelse, 2007).

Ligesom FOTdanmark, er mange virksomheder traditionelt ledet fra et såkaldt

intuitivt perspektiv. Hovedtanken med den intuitive tilgang til virksomhedsorganisering

er, at det er virksomhedens professionelt ansatte og samarbejdspartnere

der står for samtlige led af foretagendets værdikæde (Poetz & Schreier). De

seneste år er alternative modeller dog blevet mere populære, heriblandt ’crowdsourcing’.

Crowdsourcing som fænomen er egentlig ikke nyt. Begrebet ’crowdsourcing’

blev første gang introduceret i 2006, i det amerikanske blad Wired magazine,

da bladets redaktører Jeff Howe og Mark Robinson, søgte at sætte ord på en ny

måde hvorpå flere og flere virksomheder organiserer deres arbejdskraft. Siden

da har crowdsourcing som virksomhedsrelateret begreb og forretningsmodel

vundet meget opmærksomhed.

Men hvordan er crowdsourcing relevant i regi af FOTdanmark? Hvorfor er

crowdsourcing værd at undersøge, og hvad kan det tilføre et fællesoffentlig

geografisk administrationsgrundlag? Hvilke variabler indgår i crowdsourcing og

hvem bliver berørt, og hvordan? Nærværende notat har til formål at give et bud

på nogle af svarene.

2. Crowdsourcing – teorien bag forretningsmodellen

Kort sagt er crowdsourcing en model, der har til formål at høste og koordinere

viden og indsats fra en større gruppe af mennesker. Altså er den grundlæggende

idé at udnytte den kollektive intelligens fundet i den brede offentlighed til

brug for at udføre business-relaterede opgaver, som en virksomhed ledet fra et

traditionelt intuitivt perspektiv normalt ville fuldføre selv, eller outsource til en

tredjepartsleverandør (Alsever, 2007; Morris, 2011).


Jeff Howe definerer crowdsourcing således;

Crowdsourcing repræsenterer den handling en virksomhed eller institution

udfører, når en funktion oprindeligt varetaget af medarbejdere, bliver

outsourcet til et udefineret (og generelt stort) netværk af mennesker i

form af en åben indkaldelse. Dette kan tage form af gruppeproduktion

(når jobbet udføres i fællesskab), men varetages også ofte af enkelte individer”

3 (Howe, 2006b).

Betegnelsen beskriver dermed udnyttelsen af de muligheder, et online netværk

faciliterer, idet disse kan bruges af en given virksomhed til at udbyde et stykke

arbejde, som virksomheden tidligere selv har varetaget, til en løst organiseret

gruppe af mennesker (Whitla, n.d.; Biggar, 2010; Malone et. al., 2010).

Ifølge Howe finder crowdsourcing dermed sted;

”[…] når som helst en given virksomhed foretager valget at sætte en

gruppe af mennesker til at varetage arbejde, der alternativt kunne udføres

af en tildelt gruppe af medarbejdere eller leverandører” 4 (Howe,

2006b).

Dette betyder dog ikke at crowdsourcing er det samme som outsourcing, der,

ifølge Howe, er to vidt forskellige paradigmer. I Howe’s terminologi defineres

crowdsourcing som en bred kollaborativ og kreativ proces hvori folk udefra, som

f.eks. brugere, inddrages – og somme tider gentagne gange. Derimod refererer

begrebet outsourcing til den handling, hvorved en virksomhed ansætter en person

til at udføre et stykke arbejde, hvorefter relationen eller samarbejdet ophører

helt (Howe, 2006a).

2.2 Crowdsourcing i praksis

Der er flere forskellige måder, hvorpå en given crowdsourcing-proces kan opstilles.

Enkelte grundelementer går dog igen, uanset hvordan processen opsættes.

I praksis sker der det, at 1) en virksomhed definerer en opgave der i øjeblikket

varetages internt, hvorefter 2) den identificerede opgave frigives eller udbydes

3 Oversat fra engelsk til dansk. Det oprindelige citat siger; “Crowdsourcing represents the

act of a company or institution taking a function once performed by employees and outsourcing

it to an undefined (and generally large) network of people in the form of an open

call. This can take the form of peer-production (when the job is performed collaboratively),

but is also often undertaken by sole individuals” (Howe, 2006b).

4 Oversat fra engelsk til dansk: Det oprindelige citat siger: ”I interpret Crowdsourcing to

be taking place any time a company makes a choice to employ the crowd to perform

labour that could alternatively be performed by an assigned group of employees or contractors,

even if the company is just now putting up a shingle” (Howe, 2006b).

4


til en gruppe udefrakommende (oftest brugere), som inviteres til at udføre eller

komme med bidrag til opgaven på virksomhedens vegne. Derefter 3) tilbyder et

medlem af fællesskabet at udføre opgaven til en specifik deadline og afslutningsvis

4) forelægger medlemmet den løste opgave for virksomheden, hvorefter

en form for kvalitetssikring og offentliggørelse finder sted (Whitla, n.d.).

Crowdsourcing skaber dermed en markedsplads, hvor individer og grupper kan

mødes og løse opgaver i fællesskab uafhængigt af ansættelse i den virksomhed,

der udbyder opgaven (Howe, 2006a). Antagelsen, at en forskelligartet

gruppe af personer under de rette omstændigheder kan udgøre en kollektiv intelligens

der er større end individets, ligger således til grund for crowdsourcingbegrebet

(Morris, 2011). Altså er crowdsourcing den måde hvorpå virksomheder

anvender intelligente, kollektive netværk og online samfund til at udføre et

stykke arbejde (Howe, 2006b).

I et studie foretaget af University of Mannheim i samarbejde med San Francisco

State University, har man opstillet en model for hvordan en given crowdsourcingproces

fra et forretningsmæssigt perspektiv, kan se ud (Geiger, et. al.,

2011):

Figur 1: Ovenstående model er modificeret, men læner sig op af den oprindeligt opstillede

af Geiger et. al..

’Forvalg’ omhandler den potentielle gruppe af bidragydere, og om valget af

crowd screenes forud for antagelsen. Forvalget kan således være kvalifikationsbaseret,

kontekst-specifik, begge eller ingen. Dog viser studiet, at de fleste

af de identificerede crowdsourcing processer ”[…] drage[r] nytte af så megen

mangfoldighed og skalerbarhed som muligt og dermed ikke begrænser udvalget

af bidragydere” 5 (Geiger, et. al., 2011).

5 Oversat fra engelsk til dansk. Det oprindelige citat siger; “Most crowdsourcing processes

that we identified strive to benefit from as much diversity and scalability as possible

and, thus, do not limit the contributors” (Geiger et. al., 2011).

5


’Tilgængelighed’ indikerer, i hvilket omfang de enkelte bidragydere kan få adgang

til hinandens løsninger og bidrag. Studiet identificerer fem muligheder;

ingen adgang, adgang til at se, adgang til at vurdere, adgang til at editere eller

adgang til alle af de tre sidstnævnte (Geiger, et. al, 2011).

’Aggregering’ beskriver hvordan bidragene eller løsningsforslagene til de udbudte

opgaver bruges af virksomheden for opnå det ønskede resultat. Aggregering

er således en måde hvorpå virksomheden kvalitetssikrer crowdens bidrag.

Såfremt virksomheden er ’integrerende’ i sin tilgang til dette stadie, inddrager

organisationen bidragyderne i vurderingen af de løste opgaver, f.eks. i form af

en afstemning. Er virksomheden derimod ’selektiv’, er det virksomheden selv,

der står for at vurdere hvilke af de løste opgaver der bruges i praksis.

Sidst omhandler ’aflønning’ hvor vidt bidragyderne i det online samfund bliver

betalt pengesumme, eller om de på anden vis kompenseres for deres arbejde.

Her skelnes der mellem fikseret, succesbaseret og ingen løn (Geiger, et. al.,

2011). Såfremt der gives løn, er det ofte kun meget små, symbolske beløb, der

belønnes med, og afhænger ofte af den type opgave der udføres 6 (Ross, 2010).

Der findes også andre modeller der beskriver samme proces. Ud fra de variabler,

identificeret i denne model, er det muligt at opstille 19 forskellige processer

for et givet crowdsourcing forløb, fra virksomhedens synspunkt (Geiger et. al.,

2011). Ovenstående model er derfor inkluderet i nærværende notat, for at illustrere

nogle af de variabler der kan spille ind for hvordan processen kan organiseres.

3. Metode

Siden begrebet blev introduceret første gang i 2006, er det blevet brugt i flæng

til at beskrive forskellige former for forretningsstrukturer. I et forsøg på at undgå

forvirring og misfortolkning af begrebet, bruges det derfor i dette notat som det

er defineret af henholdsvis Jeff Howe og Mark Robinson, som præsenteret i

afsnit 2, ”Crowdsourcing – teorien bag forretningsmodellen”.

Crowdsourcing som forretningsmodel tilbyder et alternativ til den intuitivt organiserede

virksomhed. At implementere en forretningsmodel der følger principperne

for crowdsourcing i en traditionelt ledet forening, kræver derfor en omlægning

af de eksisterende arbejdsgange.

De følgende delafsnit vil kort præsentere det arbejde, der har ligget forud for

nærværende notat, samt give et bud på nogle af de faktorer, der bør overvejes i

6 Hos Amazon aflønnes crowd-medarbejderne helt ned til mindre end 2 dollar i timen.

Fordi Amazon firmapolitisk har positioneret crowd-medarbejderne som uafhængige

medarbejdere (’independent contractors’), er de ikke garanteret minimumsløn (Ross,

2010).

6


forbindelse med en eventuel implementering af crowdsourcing i regi af FOTdanmark.

3.1 Empiri

Forud for notatet ligger et udvidet litteraturstudie, som fremgår af vedlagte litteraturliste.

Notatet er dermed baseret på empiri bestående af akademiske artikler

samt konkrete business cases og kendte succeshistorier.

3.2 Cases

Siden open-source software trenden beviste, at et løst organiseret netværk af

frivillige kan skrive kode lige så godt som de professionelt ansatte udviklere af

Microsoft (Howe, 2006a), er antallet af succeshistorier vedrørende implementering

af crowdsourcing steget.

MTurk, Amazons crowdsourcing system, der faciliterer muligheden for at fordele

arbejde som for eksempel boganmeldelser til et stort antal online ’medarbejdere’,

samt Wikipedia, en online encyklopædi, er blandt de oftest anvendte eksempler

på crowdsourcing-succeser (Ross, 2010; Malone et. al., 2010; Howe,

2006a). Wikipedia har for eksempel vist at modellen kan bruges til at skabe et

forholdsvis omfattende og spredt online leksikon ved at gøre brug af den såkaldt

kollektive intelligens (Howe, 2006a).

3.2.1 OpenStreetMap

I forhold til FOTdanmark findes der dog et andet og måske mere relevant eksempel;

OpenStreetMap (OSM). Som navnet hentyder, er OSM et åbent vejkort.

OSM er et forholdsvis nyt projekt, etableret i juli 2004, af englænderen Steve

Coast. Projektet har til formål at tilvejebringe og ajourføre et frit og distribuerbart

kort, der viser færdselsårer og veje over hele verden, og dermed give fri adgang

til rå kortmateriale, der normalt leveres af leverandører til navigationssystemer

og kort services.

OSM drives efter det såkaldte Wiki-princip, altså ved, at alle der har lyst, kan

bidrage til indholdet på projektet, og dermed til projektets data. De, der bidrager

til sidens indhold, får dermed også ret til at se og gøre brug af kortværkets data

ved hjælp af deres licens, som angiveligt oprettes idet der bidrages til sidens

dataindhold.

Eftersom projektet stadig er forholdsvis nyt og derfor i et tidligt stadie, er der

endnu ikke skrevet meget om OSM. Men ved at dykke nærmere ned i den in-

7


formation, der eksisterer om projektet, kan OSM bruges som case til at anskueliggøre

de muligheder og perspektiver crowdsourcing skaber for FOTdanmark.

Et eksempel kunne være, at man i det videre arbejde dykker ned i de metoder

og processer der har været anvendt under etableringen af OSM. Dette ville

sandsynligvis kunne hjælpe til at etablere et muligt scenarie for, hvordan en

eventuel crowdsourcing model kunne se ud i regi af FOTdanmark.

4. Crowdsourcing i FOTregi – muligheder og perspektiver.

En af de umiddelbare grunde til at crowdsourcing som forretningsmodel har fået

så stor succes blandt mange forskellige former for virksomheder, er at modellen

kan bruges som redskab til at sikre en omkostningseffektiv forretning.

Foruden at sikre billig eller endda gratis arbejdskraft øger modellen potentialet

for at udvide størrelsen af virksomhedens talentmasse, og dermed gøre brug af

den kollektive intelligens (Alsever, 2007). De mest effektive modeller faciliterer

et online netværk, der linker til den bredest mulige vifte af information, viden og

erfaring og dermed gør brug af mangfoldigheden af intellektuel baggrund (Howe,

2006a). På denne måde kan crowdsourcing bruges til at indsamle, ajourføre

eller vedligeholde massive mængder af data for meget små omkostninger og på

relativt kort tid (Morris, 2011; Malone et. al., 2010). En af grundene er, at virksomheder,

ved hjælp af crowdsourcing, kan høste af folks motivation og energi,

idet opgaverne ofte løses af lyst frem for af nød.

Dermed er en af fordelene ved crowdsourcing,

”[…] at det giver firmaer adgang til en potentielt stor mængde arbejdskraft

uden for virksomheden, som kan udføre nødvendige opgaver, ofte til en

brøkdel af den tid og de omkostninger virksomheden ville bruge hvis de

samme aktiviteter blev udført internt i firmaet” 7 (Whitla, n.d.).

Den brede offentlighed bliver således en ressource for virksomheden og kan

både bruges i situationer, hvor man allerede kender til et bredt netværk af mennesker

der besidder de nødvendige kvalifikationer, og/eller når virksomheden

ikke på forhånd ved, hvem der kan være behjælpelig med at løse en given opgave

(Malone, et. al., 2010).

Dette betyder også at en given virksomhed potentielt vil kunne få hjælp til at få

løst opgaver, virksomheden selv er ude af stand til at løse, ved hjælp af crow-

7 Oversat fra engelsk til dansk. Det oprindelige citat siger; “The advantages of crowdsourcing

is that it gives firms access to a potentially huge amount of labour outside the

firm which can complete necessary tasks often in fraction of the time and at a fraction of

the cost than if the same activities were conducted in-house” (Whitla, n.d.).

8


den - og oven i købet af høj kvalitet, idet crowdsourcing faciliterer muligheden

for at lade en større gruppe mennesker arbejde på løsningen inden den tages i

brug (Malone et. al., 2010).

Desuden kan crowdsourcing i visse tilfælde vise sig at løse opgaver hurtigere

og mere effektivt, idet opgaven potentielt løses så snart den udbydes, i stedet

for at havne på et skrivebord iblandt andre måske vigtigere ting (Malone et. al.,

2010).

Altså er der mange muligheder i crowdsourcing i sig selv. Såfremt forretningsmodellen

implementeres i FOTdanmark, vil foreningen naturligvis også kunne

høste de ovenstående fordele ved crowdsourcing. Crowdsourcing vil således

potentielt kunne bruges til at effektivisere arbejdet i FOTdanmark.

4.1 Organiseringen af FOT-samarbejdet

Crowdsourcing som begreb omfatter en konkret forretningsmodel, altså et princip

for hvorledes arbejdskraften i en given virksomhed på effektiv vis organiseres.

Men for at forstå hvordan denne model kan anvendes i regi af FOTdanmark,

må man først forstå de nuværende principper for organiseringen af FOTsamarbejdet,

som det ser ud i dag.

Helt konkret omfatter FOT-samarbejdet fire overordnede punkter (FOTdanmarks

bestyrelse, 2007);

”Etableringen af en fælles, standardiseret og opdateret samling af

geografiske objekter, der kan indgå i det offentlige administrationsgrundlag

med henblik på anvendelse på tværs af myndigheder og

sektorer”.

”En fælles specifikation, der sikrer, at de geografiske data er tidssvarende

specificeret”.

”En samlet opgavevaretagelse, der sikrer, at etablering, kvalitetssikring

og opdatering af de geografiske data gøres bedre og billigere”.

”En effektiv tilgang til administrationsgrundlaget ved opbygning af et

fælles og tidssvarende system til administration, lagring og til simpel

formidling af de geografiske data”.

Udover repræsentantskabet, FOTdanmarks højeste myndighed, og bestyrelsen

der har det overordnede ansvar for FOTdanmark, er foreningen sammensat af

et sekretariat, et sekretariatsudvalg, tidsbegrænsede arbejdsgrupper og diverse

fora. Sekretariatet varetager den daglige drift af foreningen, og yder sekretariatsbistand

til bestyrelse og repræsentantskab, mens foraene er ansvarlige for at

sikre dialog, kommunikation af faglig viden mellem de kommunale medlemmer,

vedligeholdelse af Specifikationen samt FOT2007 og varetagelse af medlem-

9


mernes interesser 8 (FOTdanmark Sekretariatet, 2011). Dataproduktionen varetages

af de lokale FOT-samarbejder (FOTdanmarks bestyrelse, 2007).

4.1.1 Effektivisering af FOT-samarbejdet

Med udgangspunkt i de af bestyrelsen fastsatte fire overordnede punkter der

fungerer som ramme for FOT-samarbejdet, kan man finde flere eksempler på

hvordan crowdsourcing potentielt kan bruges i forskellige dele af foreningens

virke, som det er organiseret i dag.

Det første overordnede punkt er at foreningen skal etablere ”[…] en fælles,

standardiseret og opdateret samling af geografiske objekter” (FOTdanmarks

bestyrelse, 2007) til brug for offentlig administration. OpenStreetMap har vist, at

det med relativt få administrative ressourcer kan lade sig gøre at anvende den

kollektive intelligens til alt fra produktion til ajourføring og vedligehold af data.

Dermed må det også være muligt at følge OpenStreetMap’s eksempel at gøre

det samme i FOTdanmark.

I praksis kan det foregå ved, at en vejledning til hvordan systemet fungerer,

samt til hvilke krav der sættes til de data der ilægges databasen, lægges ud i

det online netværk der skal fremme en opdateret samling af geografiske objekter.

Med udgangspunkt i de af foreningen satte krav til data og det eksisterende

system ville man dermed kunne ’invitere’ den online crowd til at bidrage med

opgaver af forskellig størrelse og indenfor forskellige tidsrammer. Dermed ville

noget af den arbejdskraft der i dag bruges på produktion, kvalitetssikring, ajourføring

og vedligehold af data kunne bruges andetsteds.

Det andet punkt er at foreningen skal varetage en tidssvarende specifikation for

de geografiske data der ilægges FOT2007. I takt med at flere af foreningens

arbejdsopgaver crowdsources, vil det måske vise sig, at der må foretages mindre

ændringer i den eksisterende Specifikation. Men også her kan man udnytte

den kollektive intelligens som en crowdsourcing-model muliggør. Med andre ord

vil man, i takt med at crowdsourcing implementeres, kunne invitere crowden til

løbende at komme med kvalificerede og tidssvarende bud på hvordan Specifikationen

kan opdateres til det bedre. På denne måde vil foreningen kunne gøre

brug af crowden til løbende at vedligeholde og kvalitetssikre, at de data der

produceres, tilvejebringes i henhold til en tidssvarende og opdateret specifikation.

Det tredje punkt skal sikre ”en samlet opgavevaretagelse, der sikrer, at etablering,

kvalitetssikring og opdatering af de geografiske data gøres bedre og billigere”

(FOTdanmarks bestyrelse, 2007). Det giver sig selv, at crowdsourcer man

enten en del af eller hele kæden fra produktion og ajourføring til vedligehold af

8 Se ’Principper for organisering af arbejdet i FOTdanmark’ for yderligere detaljer.

10


data, sikrer man en omkostningseffektiv forretning idet den arbejdskraft der i

dag bruges på dette således kan varetage andre opgaver. Åbner man samtidig

for muligheden for, at crowden kan komme med forslag til nye objekter, kan

man udnytte det mulige potentiale der ligger i at opdateringen af de geografiske

data er tidssvarende og af høj kvalitet.

Det fjerde og sidste hovedpunkt er, at foreningen skal arbejde for at sikre et effektivt

system der er nemt at anvende, til brug for det fællesoffentlige geografiske

administrationsgrundlag. Idet enhver virksomhed i princippet kan crowdsource

hvilken som helst opgave ville det også være en mulighed for FOTdanmark

at gøre brug af crowdens tekniske viden til udvikling, opdatering og vedligehold

af FOT2007. Microsoft Ltd. og Linux er begge eksempler, der har vist, at

selv svære og teknisk udfordrende opgaver kan løses ved hjælp af crowdsourcing

(Howe, 2006a; Poetz & Schreier).

Selvom foreningen gør brug af det potentiale der ligger i at invitere crowden til

at komme med kvalificerede og tidssvarende bud på specifikationen, vil den

eksisterende FOT-Specifikation stadig fungere som standard for produktion,

ajourføring, editering og vedligehold af de data der ilægges FOT2007. Dataene

vil således stadig være autoritative idet de stadig bygger på aftaler blandt forskellige

myndighedsinstanser. Altså vil den eneste forskel være, at arbejdsgangene

i foreningen ændres.

Dette rejser muligvis spørgsmål om kvaliteten af det arbejde der udføres ved

hjælp af crowdsourcing. Studiet foretaget af Mannheim University i samarbejde

med San Francisco State University er blot et blandt mange, der har vist, at

kvalitetssikringen kan foregå på flere forskellige måder. Geiger et. al. opstiller to

muligheder (henholdsvis ’integrerende’ og ’selektiv’, jf. Figur 1) for at kvalitetssikre

indkomne løsningsforslag til udbudte opgaver. Derudover er der den mulighed

at crowden screenes for uddannelsesbaggrund og kompetencer, eller at

kvalitetssikringen varetages internt i foreningen.

Helt grundlæggende for modellen er devisen at crowdsourcing i sig selv medfører

en vis kvalitetssikring, idet hovedtanken er, at en given virksomhed kan drage

nytte af en kollektiv intelligens der er større end individets. Med andre ord

sikrer crowdsourcing under optimale omstændigheder i teorien automatisk en

vis kvalitet, eftersom crowden består af de, der besidder den viden og intelligens

samt de kompetencer og ressourcer der skal til, for at løse de opgaver der

udbydes.

Dermed er der altså masser af potentiale for at crowdsource flere forskellige

dele af foreningens arbejdsopgaver, der på nuværende tidspunkt varetages internt

i FOTdanmark. Så længe de opgaver foreningen ønsker at crowdsource er

fokuserede og veldefinerede, er der således rig mulighed for at sikre en omkostningseffektiv

forretningsgang ved hjælp af crowdsourcing. Idet hvilken som

helst opgave kan løses af en løst organiseret og udefineret gruppe af menne-

11


sker, er det egentlig kun fantasien der sætter grænsen for hvad crowdsourcing

som forretningsmodel kan bruges til – også i regi af FOTdanmark.

4.1.2 Et sted at starte

Såfremt foreningen ønsker at gå videre med crowdsourcing, vil det som udgangspunkt

være en mulighed at starte med de dele af foreningens arbejde der

har med produktion, ajourføring og vedligehold af data at gøre, eller måske bare

en enkelt af facetterne.

Et sted at starte kunne være at følge OpenStreetMap-eksemplet og starte med

en enkelt objekttype, f.eks. vejmidter. Hvis man finder det for omfattende at

crowdsource både produktion, ajourføring og vedligehold af vejmidte-objektet,

kan man evt. starte med ajourføring og vedligehold som udgangspunkt.

Forudsætningen for at starte projektet vil dog være, at foreningen enten låner

eller etablerer et online netværk, altså et online FOT-’samfund’ til brug for udbydelse

af de opgaver der har med ajourføring og vedligehold af vejtemaet at gøre.

På denne måde vil foreningen kunne følge OSM-eksemplet og gøre brug af en

Wiki-løsning, hvor alle, der har lyst, kan bidrage til ajourførings- og vedligeholdelsesopgaver

af forskellig art og størrelse. Hvordan kvalitetsstyringen af denne

proces kommer til at foregå i praksis, afhænger helt af hvilken model foreningen

ønsker at følge.

Når crowdsourcing som forretningsmodel efter en test-periode bliver definitivt

implementeret, kan foreningen så begynde at udbyde flere temaer til det online

samfund, og måske over tid også invitere brugerne til at komme med forslag og

løsningsopgaver til både Specifikationen og databasen, FOT2007.

5. At organisere det uorganiserede

Til hjælp for at udtænke den konkrete proces for det videre arbejde, er der en

række faktorer, som foreningen bør overveje. Ingen af disse bør anskues som

udfordringer, men snarere som et middel til at effektivisere det fremtidige arbejde

med de muligheder og perspektiver crowdsourcing tilbyder FOTdanmark.

Altså forudsættes et effektivt arbejde med crowdsourcing, at der tages stilling til

disse faktorer.

Heriblandt er spørgsmål om hvordan en løst organiseret gruppe af mennesker

rekrutteres, organisering af processen fra at en opgave udbydes til den løses,

samt hvordan man kvalitetssikrer de løste opgaver, til brug for den samlede offentlige

administration.

12


For at overskueliggøre nogle af disse variabler, er de blevet opstillet i en tabel,

som vist i Bilag 1.

6. Hvad så nu? Det videre arbejde herfra.

FOT-samarbejdet er organiseret på en måde, hvorved det er de lokale FOTsamarbejder,

der har til ansvar at producere de FOT-data, der ilægges det fælles

databasesystem. Dette betyder, at;

”De deltagende kommuner kan vælge at delegere forhandlinger mv. til én

af kommunerne eller en tredjepart, eksempelvis et lokalt kortsamarbejde”

(FOTdanmarks bestyrelse, 2007).

Derfor ligner arbejdsgangen i ét af de lokale FOT-samarbejder ikke nødvendigvis

arbejdsgangen i et andet. Idet foreningen FOTdanmark er organiseret som

den er, er det derfor svært på nuværende tidspunkt at fastlægge en entydig og

veldefineret crowdsourcing-proces, som den kunne se ud i regi af FOTdanmark

som helhed.

Nærværende notat er forholdsvis teoretisk og fungerer som platform for at kortlægge

de muligheder, der er i crowdsourcing i regi af FOTdanmark. For at

komme videre herfra kunne man med afsæt i nærværende notat opsætte en

række pilotprojekter med udgangspunkt i nogle konkrete cases til brug for at

omsætte teorien i praksis. Casene kunne således tage udgangspunkt i de arbejdsgange

der er i de enkelte FOT-samarbejder, til formål for at kortlægge

nogle scenarier for hvordan crowdsourcing på mest omkostningseffektiv vis kan

bruges i de forskellige FOT-samarbejder.

Såfremt det besluttes at foreningen skal arbejde videre med de muligheder og

perspektiver, som crowdsourcing kan tilføre FOTdanmark, foreslår sekretariatet

at der indsamles empiri i form af interviews af udvalgte kommunale medlemmer,

eventuelle eksperter og konsulenter inden for området samt empiri vedrørende

eksisterende cases, der kan hjælpe til at opstille scenarier som enkelte kommuner

kan teste.

Herefter vil man, efter definitionen af en specifik opgave samt et netværk der

faciliterer udbydelsen af denne, kunne implementere et scenarie for en forsøgsperiode,

til en start i et enkelt af de gældende FOT-samarbejder. Herefter vil

crowdsourcing-processen således kunne implementeres bredere, og gradvist

komme til at omhandle flere forskellige opgaver.

13


7. Litteraturliste

Alsever, Jennifer (2007), ‘What Is Crowdsourcing?’ i CBS News, CBS Money

Watch. Sidst besøgt d. 15.05.2012 på .

Bailetti, Tony & Hoddinott, Peter (2007), ‘Open Source Assets’, i Technology

Innovation Management Review. Sidst besøgt d. 15.05.2012 på

.

Biggar, Jeff (2010), ‘Crowdsourcing For The Environment: The Case of Brighter

Planet’, i PLATFORM: Journal of Media and Communication, Vol. 2 nr. 2, Ryerson

University, Canada.

Doan, Anhai, Ramakrishnan, Raghu & Halevy Alon Y. (n.d.), ‘Crowdsourcing

systems on the World-Wide Web – The practice of crowdsourcing is transforming

the Web and giving rise to a new field’, i Communications of the ACM, Vol.

54 nr. 4, s. 86-96. Sidst besøgt d. 15.05.2012 på

.

FOTdanmarks bestyrelse (2007), ‘Beskrivelse af FOT-samarbejdet: Et fællesoffentligt

geografisk administrationsgrundlag’, stiftende møde i FOTdanmark.

FOTdanmark Sekretariatet (2011), ‘Principper for organisering af arbejdet i

FOTdanmark’.

Geiger, David et. al. (2011), ’Managing the Crowd: Towards a Taxanomy of

Crowdsourcing Processes’, University of Mannheim.

Hempel, Jessi (2007), ‘Tapping the Wisdom of the Crowd’ i Bloomberg BusinessWeek.

Sidst besøgt d. 15.05.2012 på

.

Howe, Jeff (2006a), ’The Rise of Crowdsourcing’ i Wired magazine Vol. 14 nr.

06, s. 1-4. Sidst besøgt d. 15.05.2012 på

.

Howe, Jeff (2006b), ’Crowdsourcing: A Definition’. Sidst besøgt d. 15.05.2012

på .

Malone, Thomas W., Laubacher, Robert & Dellarocas, Chrysanthos (2010),

‘The Collective Intelligence Genome’, in MITSloan Management Review, Vol.

51 nr. 3, s. 21-31.


Morris, Robert (2011), ’Crowdsourcing Workshop: The Emergence of affective

Crowdsourcing’ i CHI 2011, d. 7.-12. maj.

Poetz, Marion K. & Schreier, Martin, n.d., ‘The value of crowdsourcing: Can users

really compete with professionals in generating new product ideas?’, Working

Paper, Copenhagen Business School & Bocconi University.

Ross, Joel et. al. (2010), ’Who are the Crowdworkers? Shifting Demographies

in Mechanical Turk’ i CHI 2010: Imagine all the People, d. 10.-15. april, s. 2863-

2872.

Whitla, Paul (n.d.), ’Crowdsourcing and Its Application in Marketing Activities’, i

Contemporary Management Research, Vol. 5 nr. 1, s. 15-28, Lingnan University.

15


At organisere det uorganiserede

At rekruttere og motivere

Bilag 1: Forudsætningsspørgsmål for det videre arbejde

Hvilken aktivitet vil vi crowdsource?

Forudsætningen for at implementere crowdsourcing som forretningsmodel må være at

foreningen definerer hvilke(n) opgave(r), der skal udbydes til et online netværk af en løst

organiseret gruppe af mennesker. Betingelsen for at en given opgave kan løses af en

crowd er, at den kan brydes op i mindre bidder, og at den i øvrigt er fokuseret og veldefineret.

Hvordan organiserer vi bedst processen fra at opgaven udbydes til den er løst?

Studiet foretaget af University of Mannheim i samarbejde med San Francisco State University

viste at der med udgangspunkt i de af studiet opstillede variabler, findes mindst 19

forskellige måder hvorpå en given virksomhed kan vælge at organisere selve crowdsourcing

processen (Geiger et.al., 2011). Eventuelt med afsæt i udarbejdelsen af forskellige

scenarier, skal foreningen dermed tage stilling til hvilken af disse forskellige måder at organisere

det uorganiserede passer bedst til FOTdanmark.

Hvilke variabler indgår i den nuværende proces?

Hvem vil blive berørt og hvordan?

Hvordan finder vi en crowd, og hvordan rekrutteres en udefineret gruppe af mennesker?

Først og fremmest bør foreningen definere hvem ’crowden’ skal bestå af. Skal den bestå

af medlemskommunerne, af den brede offentlighed, eller af en gruppe ’forvalgt’/screenede

mennesker, som foreningen ved, har ressourcer til at løse de opgaver der udbydes? Såfremt

foreningen ønsker at den kollektive intelligens skal screenes bør der også tages stilling

til hvorledes dette skal foregå (vha. uddannelsesgrad, personlige samtaler, etc.). En af

fordelene ved en screenet crowd er, at potentialet for at der er personer i crowden der

skulle finde på at ødelægge eller på anden måde sabotere systemet, udelukkes. Til gengæld

udelukker man samtidig på denne måde muligheden for at gøre brug af den arbejdskraft

som udefrakommende kan tilbyde.

Hvilket netværk skal vi bruge?

Det online netværk er en forudsætning for at foreningen kan gøre brug af en crowd. Det vil

være en fordel hvis foreningen enten kan ’låne’ et netværk hos en samarbejdspartner, eller

hvis det på anden vis kan sikres, at netværket vil blive kendt ’af den brede, almene offentlighed’

som crowden består af.


Opgaveløsning og kvalitetssikring

Hvordan vil foreningen motivere den online crowd?

Såfremt foreningen ønsker at anvende crowdsourcing, bør der tages stilling til hvordan

denne ’udefinerede’, løst organiserede gruppe af mennesker skal motiveres. Ifølge de eksisterende

tekster om crowdsourcing som forretningsmodel findes der flere forskellige

former for motivationsfaktorer;

Når crowden motiveres af en anerkendelse for deres bidrag til det online system.

Når crowden motiveres af umiddelbar interesse for området.

Når crowden motiveres af potentialet for at kunne skrive noget ekstra på CV’et og

dermed potentielt tjene flere penge i kommende jobsituationer.

Derudover er der naturligvis muligheden for at tilbyde små pengesummer, alt efter opgavestørrelse

og den tid det tager at udføre den.

Hvem definerer hvilke opgaver der skal løses?

Skal opgaverne defineres af repræsentantskabet, bestyrelsen, eller begge? Og i så fald,

hvordan skal processen for dette så se ud?

Hvem skal stå for at udbyde de enkelte opgaver?

Er det Sekretariatet eller kommunerne selv der skal stå for at udbyde opgaverne når de er

defineret, på det online system?

Hvordan sikrer foreningen sig at opgaverne løses med en vis kvalitet?

Noget kvalitetssikring kan sikres ved at de udbudte opgaver løses i henhold til den eksisterende

Specifikation. Derudover benytter mange af de virksomheder der er kendt for

deres anvendelse af crowdsourcing nogle af deres medarbejdere til at gennemse de løste

opgaver for at sikre, at de lever op til virksomhedens standarder.

Men hvem beslutter så hvad der lever op til virksomhedens standarder? Og hvordan besluttes

det – ved konsensus eller afstemning?

Hvem skal have rettigheder til hvad?

Når man udbyder opgaver via et system så de kan løses ved hjælp af crowdsourcing rejses

spørgsmålet om rettigheder. Derfor er rettigheder til data noget som foreningen bør

tage op til overvejelse i forbindelse med en eventuel implementering af crowdsourcing.

Følger man OpenStreetMap-eksemplet, kan foreningen vælge at udbyde licens til dataudtræk

til de eksisterende brugere, samt de der bidrager til systemet ved at løse nogle af

de udbudte opgaver. På den måde skal man være en del af det online FOT-samfund for at

kunne udtrække data.

17

More magazines by this user
Similar magazines