Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) - Fødevarestyrelsen
Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) - Fødevarestyrelsen
Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) - Fødevarestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2<br />
<strong>Om</strong> <strong>hjemmeslagtning</strong> <strong>og</strong> k<strong>og</strong>alskab<br />
<strong>Fødevarestyrelsen</strong><br />
Hjemmeslagtning<br />
En <strong>hjemmeslagtning</strong> er, når besætningens egne dyr<br />
bliver slagtet på ejendommen – kun til brug i egen husholdning.<br />
Besætningsejeren må gerne få hjælp til <strong>hjemmeslagtning</strong>,<br />
se Hygiejnebekendtgørelsens kapitel 7:<br />
Assistence hos primærproducenter til <strong>hjemmeslagtning</strong>.<br />
Find den på www.retsinformation.dk.<br />
Kreaturer: Besætningsejeren skal i det Centrale Husdyrbrugsregister<br />
(CHR) melde hjemmeslagtede dyr ”afgået<br />
K<strong>og</strong>alskab (<strong>BSE</strong>)<br />
K<strong>og</strong>alskab (<strong>BSE</strong>) er en dødelig hjernesygdom hos kreaturer,<br />
som kan smitte mennesker med døden til følge<br />
(variant Creutzfeld-Jacobs sygdom). <strong>BSE</strong> hører til gruppen<br />
af TSE-sygdomme, der er en samlet betegnelse for prionsygdomme,<br />
der angriber hjernen. Sygdommen skyldes<br />
et prion-protein, som for kreaturer primært overføres<br />
gennem foder. Får <strong>og</strong> geder har et mere kompliceret<br />
smittemønster, hvor der <strong>og</strong>så sker smitte imellem dyrene<br />
<strong>og</strong> hvor agens kan være smitsomt i omgivelserne i flere<br />
år. Hvis et dyr er smittet, danner kroppen mere <strong>og</strong> mere<br />
prion-protein. Det kan ikke nedbrydes <strong>og</strong> ophobes især i<br />
hjernen, som langsomt bliver nedbrudt. Der går flere år,<br />
før sygdommen bryder ud.<br />
Får <strong>og</strong> geder kan <strong>og</strong>så få TSE-sygdomme. TSE-sygdommene<br />
hos får <strong>og</strong> geder er atypisk scrapie, klassisk scrapie<br />
<strong>og</strong> <strong>BSE</strong>. Hverken klassisk scrapie eller atypisk scrapie<br />
smitter til mennesker. Klassisk scrapie er aldrig konstate-<br />
til slagteri” <strong>og</strong> anføre ejendommens besætningsnummer<br />
som det sted, dyret sendes til.<br />
Får <strong>og</strong> geder: Besætningsejeren skal notere i besætningsregisteret,<br />
at dyret er hjemmeslagtet.<br />
Det er besætningsejerens ansvar, at slagteaffald bliver<br />
sendt til Daka, <strong>og</strong> at prøver bliver udtaget <strong>og</strong> indsendt til<br />
undersøgelse for k<strong>og</strong>alskab.<br />
ret i Danmark, mens atypisk scrapie er konstateret. <strong>BSE</strong><br />
hos får eller geder er kun konstateret én gang på EU<br />
plan hos en ged i Frankrig. Hvis får eller geder smittes<br />
med <strong>BSE</strong> forventes symptomerne at være som for klassisk<br />
scrapie. I et sådant tilfælde, udgør de positive dyr en<br />
smitterisiko for mennesker.<br />
For at undgå spredning af k<strong>og</strong>alskab (<strong>BSE</strong>) skal specificeret<br />
risikomateriale fra kreaturer, får <strong>og</strong> geder behandles<br />
på et godkendt kategori 1- forarbejdningsanlæg (Daka).<br />
Kreaturer over 72 måneder undersøges for <strong>BSE</strong> på slagteriet,<br />
med mindre der er tale om risikodyr, der undersøges<br />
over 48 måneder. Risikodyr omfatter bl.a. nødslagtede<br />
kreaturer, kreaturer fundet syge ved det levende<br />
syn på slagteriet samt selvdøde <strong>og</strong> aflivede kreaturer.<br />
Sidstnævnte testet for <strong>BSE</strong> ved afgang til forarbejdningsanlæg<br />
(Daka).
Change language