30.10.2013 Views

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse - Region Sjælland

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse - Region Sjælland

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse - Region Sjælland

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Indsatsområdet</strong> <strong>Sundhedsfremme</strong> <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong><br />

Udfordringerne omkring den patientrettede <strong>forebyggelse</strong> er sat meget højt på dagsordenen for<br />

samarbejdet mellem kommunerne, <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> <strong>og</strong> almen praksis. I den politiske del af<br />

sundhedsaftalen er derfor anført en række ambitiøse <strong>og</strong> konkrete mål for samarbejdet om den<br />

patientrettede <strong>forebyggelse</strong> i den kommende aftaleperiode.<br />

Dette afsnit er den administrative udmøntning af de politiske mål <strong>og</strong> bekendtgørelsens krav til<br />

indhold i sundhedsaftalen for indsatsområdet ”Forebyggelse <strong>og</strong> sundhedsfremme, herunder<br />

patientrettet <strong>forebyggelse</strong>”.<br />

1. Udfordringer<br />

Der forventes en stigning i antal borgere med kroniske sygdomme <strong>og</strong> sygdom relateret til livsstil<br />

<strong>og</strong> levevilkår. <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> har i denne sammenhæng særlige udfordringer. I de kommende<br />

år er der således lagt op til øget pres på hele sundhedsområdet - <strong>og</strong>så på baggrund af den<br />

dem<strong>og</strong>rafiske udvikling med flere ældre.<br />

2. Mål<br />

At kommunen <strong>og</strong> <strong>Region</strong>en leverer <strong>forebyggelse</strong>sindsatser, vi i dag ved har effekt overfor<br />

de otte folkesygdomme med størst indflydelse på borgernes helbred. Folkesygdommene<br />

er nævnt i Regeringens sundhedspr<strong>og</strong>ram ”Sund hele livet”.<br />

At borgere med <strong>forebyggelse</strong>sbehov identificeres <strong>og</strong> modtager sundheds- <strong>og</strong><br />

<strong>forebyggelse</strong>stilbud, der lever op til nyeste viden <strong>og</strong> baseres på faglig evidens, såfremt<br />

denne er tilgængelig.<br />

At der på <strong>forebyggelse</strong>sområder, hvor metodeudvikling stadig er nødvendig,<br />

dokumenteres metoder <strong>og</strong> effekter.<br />

At sundhedsfremme- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>sindsatserne er velkoordineret, så kommunen,<br />

region <strong>og</strong> praktiserende læger fungerer i et effektivt samarbejde med klare aftaler <strong>og</strong><br />

sikker kommunikation.<br />

3. Handling<br />

<strong>Region</strong><br />

Sygehusene opsporer <strong>og</strong> identificerer patienter med <strong>forebyggelse</strong>sbehov <strong>og</strong> starter<br />

<strong>forebyggelse</strong>sindsatsen i det omfang, den har betydning for behandlingen.<br />

Patienterne oplyses om <strong>og</strong> motiveres til at deltage i relevante sundheds- <strong>og</strong><br />

<strong>forebyggelse</strong>stilbud i kommunalt regi på det rette tidspunkt i deres behandlingsforløb.<br />

<strong>Region</strong>en yder effektiv rådgivning til både kommunen <strong>og</strong> praktiserende læger i<br />

forbindelse med <strong>forebyggelse</strong>s- <strong>og</strong> sundhedsfremmeindsatser.<br />

Praktiserende læge<br />

Lægen identificerer patienter med behov for <strong>forebyggelse</strong> <strong>og</strong> sundhedsfremme samt<br />

motiverer disse til videre forløb i kommunalt, regionalt eller privat regi på det rette<br />

tidspunkt i behandlingsforløbet.<br />

Kommune<br />

Kommunen fremmer sundhed <strong>og</strong> forebygger sygdom gennem tæt samarbejde internt i<br />

kommunen <strong>og</strong> med regionen samt de praktiserende læger.<br />

38


Kommunen tilbyder borgere med behov for sundhedsfremme- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong> et tilbud,<br />

der kan hjælpe <strong>og</strong> motivere borgerne til et sundere liv.<br />

Eksterne aktører<br />

Der samarbejdes med patientforeninger, frivillige foreninger <strong>og</strong> private aktører i hverdagen <strong>og</strong> i<br />

forbindelse med kampagner på sundheds- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>sområdet.<br />

Fokusområder<br />

På <strong>forebyggelse</strong>sområdet er der i denne periode særligt fokus på:<br />

a) Sundheds- <strong>og</strong> Forebyggelsestilbud<br />

b) Lighed i sundhed<br />

c) Børn <strong>og</strong> unge<br />

d) Ældre<br />

e) Mennesker med kronisk sygdom<br />

f) Styrket indsats på kræftområdet<br />

Disse områder er i det efterfølgende beskrevet med fokus på, hvem der gør hvad i snitfladerne<br />

mellem region, praktiserende læge <strong>og</strong> kommune.<br />

a. Sundheds- <strong>og</strong> Forebyggelsestilbud<br />

Udfordringer<br />

Det er mellem aftaleparterne en tværgående udfordring, at borgerne får relevante tilbud på det<br />

rigtige tidspunkt. Rettidige tilbud er af væsentlig betydning for opnåelse af maksimal effekt.<br />

Sammenhæng mellem de regionale <strong>og</strong> kommunale sundhedsfremme- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>stilbud<br />

forudsætter fælles kendskab til <strong>og</strong> overblik over de indsatser, der foregår i henholdsvis<br />

kommune, praksissektor <strong>og</strong> sygehus. Unødige overlap skal undgås.<br />

Årsager til folkesygdommene er mange. En del skyldes levevilkår <strong>og</strong> risikoadfærd forbundet<br />

med eksempelvis rygning, usund kost, for stort alkoholforbrug <strong>og</strong> fysisk inaktivitet. Det er<br />

generelt forbundet med store udfordringer at hjælpe borgerne til at ændre adfærd.<br />

Mål<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

At alle borgere, som har behov for sundhedsfremme- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>stilbud får relevante<br />

tilbud.<br />

At alle regionale <strong>og</strong> kommunale Sundheds- Og ForebyggelsesTilbud ligger på<br />

sundhed.dk under navnet ’SOFT’ <strong>og</strong> kan printes ud ved patientens kontakt med<br />

sundhedspersoner på sygehuse, hos praktiserende læge <strong>og</strong> i kommunen.<br />

Informationerne er opdateret <strong>og</strong> nemt tilgængelige.<br />

At alle Sundhedsfaglige aktører på tværs af sektorer kender til sundhed.dk’s SOFT-side.<br />

At alle borgere skal kunne finde information om relevante tilbud, der passer til dem på<br />

relevante medier.<br />

At borgerne ryger mindre, holder sig indenfor Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser,<br />

spiser sundere <strong>og</strong> er mere fysisk aktive.<br />

Handling<br />

Handlinger, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet ”<br />

Handlinger på fokusområderne” i værktøjskassen.<br />

39


. Lighed i sundhed<br />

Udfordringer<br />

Borgere med få ressourcer fx borgere, der har kort eller ingen uddannelse <strong>og</strong> lav indkomst har<br />

relativt flere sundhedsproblemer <strong>og</strong> sygdomstilstande end resten af befolkningen.<br />

I en socialt belastet hverdag kan sundhedsråd <strong>og</strong> livsstilsforandringer forekomme ligegyldige<br />

eller uoverskuelige. Den sociale ulighed i sundhed er et problem for den enkelte borger, der<br />

risikerer dårlig livskvalitet <strong>og</strong> kort levetid – men uligheden er <strong>og</strong>så et af de væsentligste<br />

sundhedsøkonomiske problemer på tværs af primær <strong>og</strong> sekundær sektor. Det er derfor<br />

nødvendigt med et stadigt fokus på borger- <strong>og</strong> patientrettet <strong>forebyggelse</strong> til socialt udsatte.<br />

Mål<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

At der er lighed i adgangen til <strong>og</strong> brugen af de sundheds- <strong>og</strong> serviceydelser, der leveres af<br />

sygehus, praktiserende læge <strong>og</strong> kommune.<br />

At der er fokus på at udvikle tilbud, der er tilpasset borgere, der af sociale <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske<br />

årsager ikke kan profitere af de generelle tilbud.<br />

At indsatser medvirker til at styrke de personlige ressourcer <strong>og</strong> egenomsorg.<br />

At der er fokus på tidlig opsporing <strong>og</strong> på hurtig henvisning til relevant tilbud i regi af<br />

sygehus, praktiserende læge <strong>og</strong>/eller kommune.<br />

Handling<br />

Handlinger, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet ”<br />

Handlinger på fokusområderne” i værktøjskassen.<br />

c. Børn <strong>og</strong> unge<br />

Udfordringer<br />

Generelt<br />

Indsatsen over for børn <strong>og</strong> unge er et led i kommunens <strong>og</strong> regionens generelle forebyggende<br />

arbejde. Tidligere havde børn <strong>og</strong> unges helbredsproblemer en anderledes karakter. I dag har<br />

især psykosomatiske sygdomme <strong>og</strong> trivselsmæssige problemer en mere fremtrædende plads.<br />

Blandt andet viser der sig behov for indsatser målrettet fysisk inaktivitet, overvægt, rygning,<br />

alkohol, stoffer, hudkræft <strong>og</strong> ulykker etc.<br />

Behovet for en sundhedspædag<strong>og</strong>isk indsats <strong>og</strong> for en tværsektoriel <strong>og</strong> tværfaglig indsats er øget<br />

betydelig. Med Sundhedslovens bestemmelser om forebyggende sundhedsydelser til børn <strong>og</strong><br />

unge sættes der fokus på at få løst disse opgaver.<br />

Det er tvingende nødvendigt med tæt kommunikation mellem parterne i sektorerne <strong>og</strong> et godt<br />

kendskab til mulig kommunikation inden for gældende lovgivning.<br />

Underretningspligt<br />

I følge Serviceloven har offentligt ansatte pligt til at underrette kommunen, hvis man får<br />

mistanke om, at der er børn eller unge, der har behov for omsorg <strong>og</strong> støtte. Der skal udarbejdes<br />

en underretning, <strong>og</strong>så selv om man er vidende om, at andre instanser har udfærdiget en.<br />

Sårbare gravide <strong>og</strong> familier<br />

Den sårbare gravide <strong>og</strong> den sårbare familie er områder, hvor der er behov for tæt samarbejde<br />

mellem sygehus, almen praksis <strong>og</strong> kommune. Gruppen af sårbare gravide er bred, idet der ofte<br />

er flere faktorer, der gør den gravide sårbar - f.eks. misbrug, fysiske helbredsproblemer,<br />

adfærdsmæssige forhold, sociale forhold <strong>og</strong> familiære forhold (Se aftalen omkring sårbare<br />

gravide <strong>og</strong> sårbare familier i værktøjskassen, afsnit 9 under Indlæggelse <strong>og</strong> udskrivning).<br />

40


Mål<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

At alle parter medvirker til, at der ydes en koordineret, effektiv <strong>og</strong> tidlig indsats i forhold<br />

til børn <strong>og</strong> unge, herunder <strong>og</strong>så børn <strong>og</strong> unge, der har ophold i dag- eller<br />

døgninstitutioner via en koordinere indsats imellem kommune, region <strong>og</strong> praktiserende<br />

læge, herunder <strong>og</strong>så en inddragelse af forældrene. Derved skabes et fælles fagligt<br />

grundlag, som sikrer overensstemmelse i rådgivningen fra alle parter.<br />

At medarbejdere hos de tre aftaleparter har kendskab til gældende lovgivning<br />

vedrørende underretningspligt <strong>og</strong> viden om, hvor den enkelte fagperson kan finde<br />

oplysning om <strong>og</strong> hjælp til, hvordan en underretning konkret udfærdiges (Se aftale<br />

omkring sårbare gravide <strong>og</strong> sårbare familier).<br />

At medarbejdere hos de tre aftaleparter, som varetager indsatser til børn <strong>og</strong> unge, har<br />

kendskab til de generelle sundhedsfremmende <strong>og</strong> forebyggende lovpligtige tilbud for<br />

børn <strong>og</strong> børnefamilier.<br />

At medarbejdere hos de tre aftaleparter, som varetager indsatser til gravide, børn <strong>og</strong><br />

unge, ved hvordan de kan iværksætte støtteforanstaltninger i respekt for den sårbare<br />

gravides <strong>og</strong>/eller sårbare families behov (Se aftalen omkring sårbare gravide <strong>og</strong> sårbare<br />

familier).<br />

At alle parter medvirker til, at der sker en harmonisering, udvikling <strong>og</strong> kvalitetssikring af<br />

samarbejdet mellem region, sygehus, praktiserende læge <strong>og</strong> kommune omhandlende<br />

arbejdet med den sårbare gravide <strong>og</strong>/eller sårbare familie (Se aftalen omkring sårbare<br />

gravide <strong>og</strong> sårbare familier).<br />

Handling<br />

Handlinger, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet ”<br />

Handlinger på fokusområderne” i værktøjskassen.<br />

d. Ældre<br />

Udfordringer<br />

Ældre har et stor træk på sundhedsydelser fra sygehusvæsnet, praktiserende læger <strong>og</strong><br />

hjemmepleje mv. <strong>og</strong> antallet af ældre stiger fortsat over de kommende år.<br />

Fald<br />

Faldulykker er den hyppigste ulykkesårsag i aldersgruppen 65+. Ældre, der falder, har i dag et<br />

stort træk på sygehuse, almen praksis <strong>og</strong> kommunale tilbud i form af indlæggelser<br />

skadestuebesøg, ambulante efterbehandlinger <strong>og</strong> genoptræning, opfølgning hos praktiserende<br />

læge <strong>og</strong> undertiden varigt behov for personlig hjælp <strong>og</strong> pleje. Det er veldokumenteret, at<br />

fald<strong>forebyggelse</strong> har en positiv effekt på såvel sygelighed, dødelighed <strong>og</strong> økonomi. Hvert<br />

hoftebrud koster 202.000 kr. (i 2009 kroner).<br />

Der er skønsmæssigt blandt de 65+ årige i Danmark knap 15.000 årlige indlæggelser som følge<br />

af fald. Internationale undersøgelser har vist, at hyppigheden af fald kan begrænses betydeligt,<br />

hvis der gennemføres en multifaktoriel vurdering <strong>og</strong> efterfølgende intervention.<br />

Demens<br />

Gruppen af demente domineres af ældre over 65 år. Blandt de over 65-årige er den skønnede<br />

incidens 1200 nye tilfælde om året i <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>. Mistanken om demens rejses ofte af<br />

41


personer i den ældres nærmiljø i forbindelse med ændringer i adfærd <strong>og</strong>/eller funktioner. Et tæt<br />

tværfagligt <strong>og</strong> tværsektorielt samarbejde forlænger tiden i eget hjem for denne gruppe af ældre.<br />

De ældre, som ikke er i stand til at deltage i et udredningsforløb i et ambulatorium eller under<br />

en indlæggelse, ender ofte med en akut indlæggelse, der kunne undgås ved besøg af et<br />

behandlerteam.<br />

D-vitaminmangel<br />

D-vitaminmangel er hyppigt blandt ældre, idet evnen til selv at producere D-vitamin reduceres<br />

med 60-70 % fra 20 års-niveauet. Dette fører til svage kn<strong>og</strong>ler hos de ældre. Da symptomerne<br />

kan være vage, er D-vitaminmangel ofte overset, men manglen let at behandle.<br />

Medicin<br />

Fokus på medicin <strong>og</strong> medicinhåndtering kan forbygge dårlig trivsel <strong>og</strong> sygdom, unødvendige<br />

indlæggelser, dødsfald samt være økonomisk besparende for samfundet. Undersøgelser viser, at<br />

der i forbindelse med ældres medicinindtag sker mange fejl, som følge af at mange ældre ikke<br />

efterlever ordinationerne, tager deres medicin uregelmæssigt eller aldrig. Utilsigtede<br />

lægemiddelhændelser er skyld i 6-14 % af alle hospitalsindlæggelser i Danmark årligt, koster<br />

vores samfund ca. 8 milliarder årligt <strong>og</strong> er sandsynligvis den fjerde hyppigste dødsårsag i<br />

Danmark.<br />

Forhøjet blodtryk<br />

Forhøjet blodtryk er en af de alvorligste risikofaktorer for udvikling af hjertekredsløbssygdomme,<br />

herunder blodprop i hjernen <strong>og</strong> hjerneblødning. WHO vurderer, at op mod 60 % af alle<br />

blodpropper i hjernen <strong>og</strong> hjerneblødninger kan tilskrives for højt blodtryk. På årsbasis rammes<br />

mere end 12.000 personer her i landet af en blodprop eller blødning i hjernen. Det er muligt at<br />

forebygge et meget stort antal af sådanne tilfælde ved at opdage <strong>og</strong> behandle forhøjet blodtryk. I<br />

Danmark er der mere end 1 million voksne, der har for højt blodtryk, men kun omkring<br />

halvdelen ved det.<br />

Mål<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

At ældre opnår høj livskvalitet <strong>og</strong> højere levealder, <strong>og</strong> at de er i stand til at klare sig med<br />

mindst mulig hjælp fra <strong>Region</strong>, Praktiserende læge <strong>og</strong> Kommune.<br />

At der opnås færre faldulykker <strong>og</strong> etableres en fælles indsats i forhold til <strong>forebyggelse</strong> af<br />

fald ud fra ”8 anbefalinger til <strong>forebyggelse</strong> af ældres faldulykker – den gode kommunale<br />

model” Publikation fra Sund By Netværket 2010, der indeholder en model for<br />

implementering.<br />

At der opnås et fald i antallet af ældre med D-vitaminmangel<br />

At alle medarbejdere hos de tre aftaleparter, som varetager indsatser for borgere der<br />

tager medicin (herunder håndkøbsmedicin), medvirker til at identificere <strong>og</strong> reducere<br />

potentielle lægemiddelrelaterede problemer samt opsporer ældre, som har sygdomme<br />

eller lidelser, som kan forebygges eller helbredes med lægemidler.<br />

At alle ældre medicinbrugere hvert år får tilbud om medicingennemgang ved egen læge.<br />

At der sker koordineret <strong>forebyggelse</strong> af forhøjet blodtryk, <strong>og</strong> dermed at der sker et fald i<br />

hjerneblødninger <strong>og</strong> blodpropper blandt ældre.<br />

At medarbejdere hos de tre aftaleparter, i deres daglige møde med ældre, medvirker til at<br />

øge de ældres viden om, hvorvidt de har et normalt eller et forhøjet blodtryk samt<br />

medvirker til at øge de ældres viden om, hvad forhøjet blodtryk er, <strong>og</strong> hvilke<br />

konsekvenser forhøjet blodtryk kan have.<br />

At samarbejde mellem <strong>Region</strong>, Praktiserende læge <strong>og</strong> Kommune tager hensyn til den<br />

enkelte borgers situation, <strong>og</strong> overgangen fungerer, så borgeren er tryg <strong>og</strong> i størst muligt<br />

omfang kan klare sig selv.<br />

42


Handling<br />

Handlinger, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet ”<br />

Handlinger på fokusområderne” i værktøjskassen.<br />

e. Mennesker med kronisk sygdom<br />

Udfordringer<br />

Sundhedsstyrelsen vurderede i 2005, at ca. 1/3 af alle danskere lider af en eller flere kroniske<br />

sygdomme, <strong>og</strong> med et stigende antal ældre i de kommende år samt stigende antal nye<br />

behandlingsformer vil antallet af mennesker med kronisk sygdom stige i mange år frem.<br />

Samtidigt vurderede Sundhedsstyrelsen, at samme gruppe af patienter lægger beslag på 70-80<br />

% af alle de ressourcer, der anvendes i sundhedsvæsenet. Det bliver svært at sikre både kvalitet<br />

<strong>og</strong> værdighed samt økonomi.<br />

Mål<br />

Alle mennesker med kronisk sygdom modtager en behandling <strong>og</strong>, hvor det er relevant, pleje af<br />

høj kvalitet <strong>og</strong> med værdighed samtidig med, at omkostningerne til tilbuddene reduceres.<br />

Overgange mellem sektorer fungerer smidigt, så borgeren oplever sit forløb som et samlet hele.<br />

Relevant information er opdateret <strong>og</strong> let tilgængelig for både borger <strong>og</strong> sundhedspersonale i alle<br />

sektorer.<br />

Alle borgere med kronisk sygdom skal kunne modtage:<br />

relevante tilbud om <strong>forebyggelse</strong><br />

tilbud om patientuddannelse<br />

behandlingsforløb som forebygger genindlæggelser<br />

Handling<br />

Handlinger, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet ”<br />

Handlinger på fokusområderne” i værktøjskassen.<br />

f. Styrket indsats på kræftområdet<br />

Udfordringer<br />

Efter de to tidligere kræftplaner i 2000 <strong>og</strong> 2005 er der sket meget på kræftområdet, bl.a.<br />

introduktion af pakkeforløb for kræft <strong>og</strong> samling af kræftudredning <strong>og</strong> kræftbehandling på færre<br />

enheder.<br />

Fokus har primært været på forbedring af den kliniske kræftbehandling <strong>og</strong> på reduktion af<br />

ventetid til udredning <strong>og</strong> behandling.<br />

”Styrket indsats på kræftområdet – et sundhedsfagligt oplæg 2010” er Sundhedsstyrelsens<br />

sundhedsfaglige oplæg til den Kræftplan III ministeren for Sundhed <strong>og</strong> Forebyggelse i 2009<br />

besluttede skulle udarbejdes.<br />

”Styrket indsats på kræftområdet” skal bidrage til en øget helhedsindsats på kræftområdet <strong>og</strong><br />

fokuserer på hele patientforløbet fra <strong>forebyggelse</strong> til bedret livskvalitet efter kræftbehandling.<br />

Anbefalingerne dækker således mange forskellige indsatsområder, der går på tværs af sektorer<br />

<strong>og</strong> faggrupper.<br />

Hovedtemaer er:<br />

43


Borgerrettet <strong>forebyggelse</strong> <strong>og</strong> sundhedsfremme<br />

Tidlig opsporing <strong>og</strong> diagnostik<br />

Rehabilitering, senfølger <strong>og</strong> opfølgning<br />

Palliation<br />

Brugerinddragelse<br />

Derudover sættes der fokus på uddannelse <strong>og</strong> kompetenceudvikling, dokumentation <strong>og</strong><br />

monitorering samt forskning, udvikling <strong>og</strong> innovation.<br />

Anbefalingerne i oplægget skal ses samlet, men Sundhedsstyrelsen har valgt at udpege følgende<br />

hovedanbefalinger:<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Der bør satses på tidlig opsporing af kræft.<br />

Der bør satses på et nationalt tværfagligt <strong>og</strong> tværsektorielt forløbspr<strong>og</strong>ram omfattende<br />

rehabilitering, senfølger, opfølgning <strong>og</strong> palliation for kræftpatienter.<br />

Der bør satses på <strong>forebyggelse</strong> af kræft.<br />

Der bør satses på styrkelse af uddannelsen af de involverede aktører på kræftområdet.<br />

Der bør satses på øget patientinddragelse i kræftforløbet.<br />

Det skal bemærkes, at oplægget endnu ikke er politisk vedtaget.<br />

Målgrupper<br />

Målgruppen for <strong>forebyggelse</strong> <strong>og</strong> sundhedsfremme er alle borgere i <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>, men<br />

anbefalingerne fokuserer specielt på børn <strong>og</strong> unge samt udsatte voksne.<br />

Derudover er målgruppen borgere med mistanke om kræftsygdom <strong>og</strong> kræftpatienter <strong>og</strong> –<br />

overlevere.<br />

Formål<br />

At ændre befolkningens livsstil, så risikoadfærd, der kan lede til kræft, reduceres.<br />

At bidrage til at kræft opdages tidligere ved at øge befolkningens viden <strong>og</strong> sikre hurtig<br />

adgang til diagnostik.<br />

At sikre alle kræftpatienter relevante, tilpassede <strong>og</strong> sammenhængende forløb, herunder<br />

tilbud om rehabilitering, opfølgning på senfølger <strong>og</strong> palliation.<br />

Mål<br />

Målene for de 5 hovedtemaer er:<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

At andelen af rygere fortsat reduceres, <strong>og</strong> at rygestart hos unge reduceres med 50 % over<br />

en periode på 5 år.<br />

At overlevelsen af kræftsygdom forbedres med 10 % over en ti-årig periode.<br />

At alle kræftpatienter <strong>og</strong> – overlevere afhængig af deres behov skal have et tilpasset <strong>og</strong><br />

tilstrækkeligt tilbud om rehabilitering <strong>og</strong> opfølgning.<br />

At alle kræftpatienter afhængig af deres behov får et tilpasset <strong>og</strong> tilstrækkeligt tilbud om<br />

lindring <strong>og</strong> støtte.<br />

At alle kræftpatienter systematisk bliver inddraget i deres egne behandlingsforløb på alle<br />

tidspunkter i patientforløbet.<br />

Handling<br />

Handlinger, som aftaleparterne udfører m.h.p. målopfyldelse er nærmere beskrevet i afsnittet ”<br />

Handlinger på fokusområderne” i værktøjskassen.<br />

44


Videndeling <strong>og</strong> kommunikation<br />

Udfordringer<br />

Med kommunernes voksende rolle i sundhedsarbejdet vokser <strong>og</strong>så behovet for sammenhæng på<br />

tværs af sektorielle skel. <strong>Region</strong>ens viden, kompetencer <strong>og</strong> erfaring skal kunne bruges i<br />

kommunerne <strong>og</strong> hos de praktiserende læger. Det er en uendelig udfordring at følge med i, hvad<br />

rådgivningsbehovet er <strong>og</strong> efterkomme det.<br />

Mål<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<strong>Region</strong>ens, kommunens <strong>og</strong> ansatte i privat praksis har relevant viden om <strong>forebyggelse</strong> <strong>og</strong><br />

om, hvad der foregår i de andre sektorer.<br />

Nye behandlings- <strong>og</strong> plejerutiner kommunikeres klart ud til relevante aktører i andre<br />

sektorer i god tid inden de træder i kraft.<br />

Nyeste faglige viden <strong>og</strong> kompetencer er tilgængelige i det omfang, der er behov, så alle<br />

opgaver løses med baggrund i evidensbaseret viden.<br />

Sundhedsfaglige aktører ved, hvem de skal kontakte i de andre sektorer i forbindelse<br />

med udførelsen af deres arbejde.<br />

Der skal sikres gensidig information om sundhedsfremme- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>stiltag via<br />

relevante fora.<br />

Handling<br />

<strong>Region</strong>ens rådgivningsforpligtigelse<br />

<strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> yder rådgivning til kommuner i forhold til den patient- <strong>og</strong> borgerrettede<br />

<strong>forebyggelse</strong>, kvalitets- <strong>og</strong> metodeudvikling samt evaluering.<br />

Forebyggelses- <strong>og</strong> sundhedsfremmenetværk<br />

<strong>Region</strong>en varetager sekretariatsbistand for Fagligt Netværk om sundhedsfremme <strong>og</strong><br />

<strong>forebyggelse</strong> i <strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> på tværs af institutioner, kommuner <strong>og</strong> faggrupper.<br />

Overvågning – Sundhedsprofil <strong>og</strong> nøgletal<br />

<strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong> forpligter sig til, i forbindelse med sundhedsplanlægningen, at bidrage til<br />

overvågning af sundhedstilstanden i regionen som helhed såvel som i de enkelte kommuner.<br />

<strong>Region</strong>en udarbejder sundhedsprofiler, som planlægningsværktøj for regionen <strong>og</strong> kommunerne.<br />

<strong>Region</strong>en arbejder sammen med kommunerne om indsamling, PR <strong>og</strong> formidling af resultater.<br />

<strong>Region</strong>en ejer de indkommende sundhedsdata. Kommunerne <strong>og</strong> forskere kan få udleveret data<br />

efter individuel aftale ved henvendelse til kvalitetudvikling@regionsjaelland.dk.<br />

Den tværsektorielle datagruppe under sundhedsaftalerne udarbejder årlige nøgletalsrapporter.<br />

Det er muligt at henvende sig til denne gruppe med forslag til hvilke tal, der skal med i<br />

rapporterne.<br />

Overvågningen af regionens sundhedstilstand kan danne baggrund for særlige fælles<br />

indsatsområder, hvor regionen har det overordnede rådgivningsansvar overfor kommunerne.<br />

Kompetenceudvikling<br />

<strong>Region</strong>ens kompetenceudvikling er beskrevet i den generelle del af denne sundhedsaftale.<br />

Kommunen kan kontakte Team Forebyggelse med ønsker om kompetenceudvikling indenfor<br />

sundhedsfremme- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>sområdet.<br />

Evaluering <strong>og</strong> evidens<br />

45


<strong>Region</strong>en indsamler <strong>og</strong> formidler erfaringer med kommunernes <strong>og</strong> sygehusenes<br />

sundhedsfremme- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>sindsatser under forudsætning af, at kommunerne <strong>og</strong><br />

sygehusene selv indsender evalueringer. Evalueringerne lægges på regionens hjemmeside eller<br />

kronikerportalen, hvor kommunerne vil få adgang til egne <strong>og</strong> andres evalueringer samt andet<br />

relevant materiale.<br />

<strong>Region</strong>en deltager i internationale projekter, som bidrager til metodeudvikling indenfor<br />

sundhedsfremme <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>, fx Coast Alive, et EU interregionalt projekt, som opretter en<br />

internationalt tilgængelig værktøjskasse med best practices indenfor sundhedsfremmemetoder,<br />

der kan fremme borgeres benyttelse af vandre- <strong>og</strong> cykleaktiviteter samt fremme af små <strong>og</strong><br />

middelstore virksomheder i relation til det etablerede Nordsø-rutenet m.m.<br />

Temadage<br />

<strong>Region</strong>en afholder temadage om aktuelle sundheds- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>semner efter behov.<br />

Hygiejne<br />

<strong>Region</strong>en rådgiver <strong>og</strong> afholder kurser på hygiejneområdet efter behov.<br />

I et fælles projekt med kommunerne administrerer regionen en MRSA-enhed, som kan rådgive<br />

kommunerne <strong>og</strong> kompetenceudvikle medarbejderne indenfor hygiejne på MRSA-området.<br />

<strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>s Team Forebyggelse<br />

<strong>Region</strong>en kan kontaktes angående sundhed <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong> via Team Forebyggelse<br />

på mail: <strong>forebyggelse</strong>@regsj.dk.<br />

Forebyggelsesgruppen<br />

Udover de opgaver, der gælder for alle følge- <strong>og</strong> udviklingsgrupperne i<br />

sundhedsaftaleorganisationen arbejder den tværsektorielle <strong>forebyggelse</strong>sgruppe med, at:<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Drøfte sundheds- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>stilbuddenes omfang <strong>og</strong> art i forhold til borgernes<br />

behov <strong>og</strong> sundhedsvæsenets kapacitet med henblik på eventuel justering indenfor de<br />

givne rammer<br />

Koordinere det formaliserede samarbejde i de forebyggende <strong>og</strong> sundhedsfremmende<br />

faglige netværk i regionen om koordinering <strong>og</strong> kvalitetsudvikling ud fra anerkendte<br />

nationale/ internationale standarder (Forebyggelsesnetværket - Netværk for<br />

patientuddannelsen ”Lær at leve med kronisk sygdom”)<br />

Følge <strong>og</strong> kvalitetssikre tilbuddene på sundhed.dks SOFT-hjemmeside (Sundheds- Og<br />

ForebyggelsesTilbud)<br />

Følge udviklingen i regionens udviklingsprojekter indenfor <strong>forebyggelse</strong>sområdet med<br />

henblik på implementering af nye ideer fra projekterne (fx fyrtårnsprojekter <strong>og</strong><br />

kronikerpuljeprojekter), så de gode ideer ikke forsvinder, når projektperioderne udløber.<br />

Udarbejde forslag til udviklingsprojekter, der har til overordnet formål at udvikle en<br />

strategisk ramme for en fælles indsats omkring sundhedsfremme <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong> i<br />

<strong>Region</strong> <strong>Sjælland</strong>, kommunerne i regionen <strong>og</strong> praksissektoren<br />

Følge udviklingen <strong>og</strong> implementeringen af forløbspr<strong>og</strong>rammer med henblik på at<br />

forebygge utilsigtede hændelser i forbindelse med de nye forløb<br />

46


Følge udviklingen af forskning på området, sundhedsprofilen, lokale evalueringer <strong>og</strong><br />

erfaringer samt sikre videndeling, så alle aftaleparterne kan drage nytte af den nye viden<br />

Opfølgning på <strong>Indsatsområdet</strong><br />

I forbindelse med den samlede evaluering af denne sundhedsaftale bør følgende spørgsmål<br />

indenfor sundhedsfremme- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>sområdet besvares:<br />

1. Er der på sygehuset foretaget en vurdering af behov for sygdoms<strong>forebyggelse</strong> <strong>og</strong><br />

sundhedsfremme i forhold til kost, rygning, alkohol- <strong>og</strong> stofmisbrug samt fysisk<br />

inaktivitet i alle patientforløb?<br />

2. Tilbydes der systematisk sygdoms<strong>forebyggelse</strong> <strong>og</strong> sundhedsfremme på baggrund af<br />

identificerede behov af aftaleparterne?<br />

3. Ligger alle sundheds- <strong>og</strong> <strong>forebyggelse</strong>stilbud fra kommune <strong>og</strong> region på sundhed.dk<br />

målrettet fagprofessionelle, <strong>og</strong> er de opdateret?<br />

4. Kan kommunen tilbyde sundhedsfremmende <strong>og</strong> forebyggende indsatser i forhold til<br />

rygning, alkohol <strong>og</strong> det at leve med kronisk sygdom?<br />

Begreber <strong>og</strong> definitioner<br />

Det fremgår af nedenstående definitioner af de mange beslægtede begreber, at der er et<br />

betydeligt overlap mellem borgerrettet <strong>og</strong> patientrettet <strong>forebyggelse</strong>. Det samme gælder for<br />

sundhedsfremme, som indgår som en væsentlig del af både borgerrettet <strong>og</strong> patientrettet<br />

<strong>forebyggelse</strong>.<br />

Sundhed<br />

WHO: ”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk <strong>og</strong> socialt velbefindende <strong>og</strong> ikke<br />

blot fravær af sygdom eller svækkelse.”<br />

Sundhedsstyrelsen: ”tilstand hos et individ der vurderes som værende fri for negativ følge af<br />

fysisk eller mental forstyrrelse hos individet”<br />

<strong>Sundhedsfremme</strong><br />

Sundhedsstyrelsen: ”Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed <strong>og</strong><br />

folkesundheden ved at skabe rammer <strong>og</strong> muligheder for at mobilisere patienters <strong>og</strong> andre<br />

borgeres ressourcer <strong>og</strong> handlekompetence.”<br />

Forebyggelse<br />

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, 2002 definerer sygdoms<strong>forebyggelse</strong>:<br />

"Indsatser/ydelser, der har til formål at forhindre at sygdom opstår <strong>og</strong>/eller forværres".<br />

<br />

<br />

<br />

Primær <strong>forebyggelse</strong> har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller<br />

ulykker i at opstå (f.eks. vaccination)<br />

Sekundær <strong>forebyggelse</strong> har til formål at opspore <strong>og</strong> begrænse sygdomme <strong>og</strong><br />

risikofaktorer tidligst muligt (f.eks. screening for sygdomme)<br />

Tertiær <strong>forebyggelse</strong> har til formål at bremse tilbagefald af sygdom <strong>og</strong> forhindre<br />

udvikling <strong>og</strong> forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk <strong>og</strong> psykosocial<br />

funktionsnedsættelse (f.eks. sårbehandling).<br />

Borgerrettet <strong>forebyggelse</strong><br />

Borgere, som samlet målgruppe, omfatter både raske personer, personer med de første tegn på<br />

sygdom eller personer i særlig risiko for sygdomsudvikling samt personer med sygdomme. Den<br />

borgerrettede <strong>forebyggelse</strong> omfatter alle borgere uanset helbredstilstand <strong>og</strong> har således som<br />

målgruppe ikke kun raske personer.<br />

47


Patientrettet <strong>forebyggelse</strong><br />

Rapporten ”Gruppebaserede patientuddannelser i regioner <strong>og</strong> kommuner” fastslår, at ”en<br />

patient er en borger med en lægediagnosticeret diagnose”. Det betyder, at der skal foreligge en<br />

diagnose eller et lægediagnosticeret helbredsproblem, der kan påvirkes positivt gennem<br />

patientrettet <strong>forebyggelse</strong>. Forebyggelsen indgår dermed i et samlet behandlingsforløb i<br />

modsætning til den borgerrettede <strong>forebyggelse</strong>.<br />

48

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!