magasinet - Det Danske Missionsforbund

missionsforbundet.dk

magasinet - Det Danske Missionsforbund

MAGASINET

Nr. 85

Marts 2013

125. årgang

Nyt fra Det Danske Missionsforbund

Jeg har fået et helt nyt syn på min nabo

Missionsforbundet 125 år i Danmark · Tjeneste i en ny tid ·Ghana

Turister på missionsrejse · Varme i en kold vinter · Tænk orange


MAGASINET

leder

Når sandhed fører til

sundhed i en menighed

Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund

(DDM). Det udkommer som indstik i

domino og sendes til DDM’s menigheder for

lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker

ikke nødvendigvis DDM’s synspunkter eller

teologiske grundlag.

domino udkommer 6 gange om året, og

kan modtages på privat adresse for 500 kr.

Henvendelse til ddm@email.dk

Ansvarshavende

Forbundsrådet

v/formand Bo Lundgaard

Redaktion

Peter Götz, peter@goetz.dk,

i samarbejde med Forbundsrådet

Annoncer

Annoncører henvises til domino:

Erik Damm, annoncer@domino-online.dk

Nyt om navne

Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt

nyhedsbrev, der sendes til menighederne en

gang i kvartalet.

Fødselsdage og mærkedage indsendes til

ddm@email.dk en gang om året før den

10. december.

Meddelelse om dødsfald sendes løbende.

Næste udgivelse til afhentning

i din menighed

Medio maj

Ekspedition

FrikirkeNets Servicekontor:

Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00

Grafisk design

Janie Conrad Riisager,

janier@domino-online.dk

Hvordan går det i jeres menighed?

Sådan spørger vi ofte hinanden, når vi mødes

på sommerstævne, til en fælles ledersamling

eller måske til familiefesten i den anden ende

af landet. I mange tilfælde gives et svar, der

næsten får karakter af at være et standardsvar:

Det går godt. Men er det sandheden, og

hvordan definerer vi, hvad der er godt for en

menighed?

Stiller vi samme spørgsmål til flere personer i

samme menighed, får vi ofte flere forskellige

svar. Mens nogle vil mene, at det går godt, er

andre af den stik modsatte opfattelse, og andre

igen giver måske et lidt mere nuanceret svar.

Men hvad er sandheden?

Nogle menigheder er præget af stor stabilitet,

og mange i menigheden vil synes, at det er

godt, mens andre synes, der mangler fornyelse

og fremdrift, da stabiliteten ganske vist betyder,

at menigheden ikke oplever tilbagegang,

men til gengæld heller ikke har fremgang.

Nogle menigheder befinder sig i en kritisk situation,

hvor noget nødvendigvis må gøres for

at lede menigheden ud af dens problemer og

frem mod en større grad af sundhed.

Nogle menigheder har mistet livskraften og

dermed håbet om fremtid.

Men der er også menigheder, som er fulde af

liv og dynamik. Der sker til stadighed noget

nyt i sådanne menigheder. De har en levende

forbindelse opad til menighedens herre. De

skaber gode relationer indadtil i menigheden,

og de er engageret i at nå ud med evangeliet i

deres lokalsamfund. Det er sunde, missionale

menigheder.

Vejen til menighedens sundhed begynder med

en sandhedserkendelse. Når vi får øje på menighedens

virkelighed og dermed bliver i stand

til at tale sandt om menigheden, som den er i

øjeblikket, kan vi begynde på en proces, som

kan lede menigheden fra sandhed til sundhed.

Det handler om menighedsudvikling. Hvordan

går det i din menighed? Hvad er sandheden om

din menighed? Hvordan kan den blive en sund

menighed?

Missionsforbundet inviterer nu præster, menighedsrådsmedlemmer

og alle, der ønsker at være

medarbejdere på menighedens udvikling, til et

seminar om sandhed og sundhed i menigheden

den 14. og 15. juni. Vi er helt ekstraordinært

blevet tilbudt et seminar i Danmark med John

Wenrich, der arbejder med disse spørgsmål i

vores amerikanske søstersamfund, Evangelical

Covenant Church. Wenrich, der kalder sin undervisning

Veritas, som betyder sandhed, har

bragt stor velsignelse til såvel det norske som

det tyske Missionsforbund med denne undervisning.

Nu kommer inspirationen til Danmark.

Jeg håber, at mange vil tage imod dette ekstraordinære

tilbud.

Hvordan går det i din menighed?

Det er muligt at bevæge sig fra den nuværende

sandhed om menigheden til en større form for

sundhed.

Der er håb for din menighed.

John Nielsen

Missionsforstander

Tryk

Strandbygaard, Skjern

Missionsforbundets sekretariat

Rosenlunden 17, 5000 Odense C

tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00

Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700

ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk

Forsiden

Hilsen fra en lokal høvding ved indvielse af

nyt børnehjem udenfor Takoradi

Kommende MBU-begivenheder

• Leadlejr #4 den 1.-3. marts, Lindenborg

• MBU’s årsmøde tirsdag den 23. juli kl. 13.30, Lindenborg

• Børnelejrdatoer kan du finde på mbu.dk eller MBU’s

Facebook-side

• Crossroadz (teenlejr) den 14.-21. juli, Lindenborg

• Leadlejr #5 den 4.-6. oktober

Side 2

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


Siri Iversen

Jeg har fået et

helt nyt syn på

min nabo

Før kørte vi i kirke, deltog i

gudstjenesten og kørte så

hjem igen - nu er det helt

anderledes

Af Magasinets redaktion

Det er udmeldingen fra en helt almindelig norsk

frikirkekvinde med mand og børn. Før var kirken

noget hun kørte frem og tilbage til – nu er

den en del af hendes hverdag og nærmiljø.

Det Norske Misjonsforbund

har fundet en nøgle

Vores søsterkirke skriver på deres hjemmeside:

Menigheten er verdens håp – derfor ønsker vi

å plante flere menigheter. Norge vokser i antall

mennesker, og vi ønsker å være der, folk bor. De

neste ti årene har vi som mål å plante 20 nye

menigheter.

Med denne drøm (vision) som udgangspunkt

er menighederne i Det Norske Misjonsforbund

(DNM) gået sammen om en stor satsning, som

de kalder Vækst 2020. Den handler om fordobling

og fordybelse. Fordoblingen går på antallet,

fordybelsen går på den enkelte menigheds indre

liv og trivsel. Menighedsplantningen har først

og fremmest fået fat helt mod syd i Kristiansand

og omegn.

Magasinet mødte Siri Iversen, som er med i

sit tredje menighedsplanterprojekt. Samtalen

vrimler med navne på byer og bygder, der de

seneste seks år har fået nye DNM-menigheder

- Greveness, Justnes, Torridal, Voksby, Ytre Randesunn

og flere – for ikke at nævne Flekkerøy,

hvor Siri og hendes mand, Espen, nu bor med

deres tre børn.

Troen på, at det kan lade sig gøre

- Jeg ved ikke, hvad opskriften er, og jeg kan

ikke strategien på fingrene, men vi er begyndt

at tro på, at mennesker gerne vil være en del

af et fællesskab. Og hvad er så bedre end en

menighed, siger Siri og citerer Bill Hybels for at

sige, at ingenting kan måle sig med den kristne

menighed, når den fungerer.

- Det er som noget, vi smitter hinanden med

- noget, som Gud tænder i den enkelte. Da vi

flyttede til Kristiansand, gik vi ind i Salem, den

store DNM-menighed i byen. Men for at komme

ind til den kirke, skulle vi passere en masse

andre små menigheder. Og så sagde vi: Enten

flytter vi ind i byen, eller også planter vi, hvor

vi bor. Det blev begyndelsen til Bygdøy Menighed.

Sammen med andre begyndte vi for fire år

siden. Nu er det en solid kirke med 200 deltagere

på gudstjenesten.

Hvor svært kan det være?

Siri fortæller om, hvordan hun under en barselsperiode

arrangerede babysang – og ud af

det skabte hun senere en kvinde-alphagruppe

med ti af hendes venner fra barselsperioden og

omkringboende naboer.

En af dem var en dansk dame, der hjertens

gerne ville deltage – og i øvrigt kommenterede

at det var første gang, hun nogen sinde var blevet

inviteret med til sådan noget. Hun havde

boet i Norge i 17 år.

Vækst 2020

- Det er klart, at DNM’s store vækstplan har

inspireret os og givet os tro på at plante fællesskaber,

men det kan gøres på mange måder.

Pinsemenigheden i Kristiansand planter en

kæmpemenighed inde i byen og gør det godt

– mens vi i DNM planter syv menigheder rundt

omkring - og også gør det godt.

- Når man planter, får mennesker ejerskab. Før

vi rejste til Flekkerøy, hvor vi bor nu, spurgte

vi syv personer: Vil I være med at flytte til Flekkerøy

for at plante menighed? Alle sagde ja. En

dame sagde: Fra det øjeblik jeg gik ind i dette,

så jeg på mennesker omkring mig på en anden

måde – for nu tænker jeg: ’Kan hun eller han

være en mulighed som en, der drømmer om et

fællesskab? Og nu tør jeg spørge: Er det noget

for dig – og for dig?’ Jeg har fået et helt nyt syn

på mine naboer.

- Denne ild må I se at få til Danmark, slutter

Siri Iversen.

Ny vitalitet til din

menighed

Hvad er en sund

missional menighed?

Kom og få

svaret på et seminar

om den lokale

menigheds udvikling

den 13.-14. juni

Sted: Bethaniakirken, Dag Hammerskjölds

Gade 2, Aalborg

Underviser: John Wenrich, USA

John Wenrich er Director of Congregational

Vitality. Det betyder, at han er leder for arbejdsområdet

menighedsudvikling i det ene af

Missionsforbundets to amerikanske søstersamfund,

Evangelical Covenant Church. Derudover

rådgiver han forskellige kirkesamfund i USA,

Europa og Asien til større og sundere vitalitet

i menighederne.

Hans passion er at styrke etablerede menigheder.

I 1983 flyttede han til Saudi Arabien,

hvor han plantede en undergrundsmenighed.

Han arbejdede samtidig som nyhedsoplæser

og sportskommentator i tv og radio, hvor han

blandt andet under OL i 1984 blev kendt som

den, der interviewede Muhammed Ali.

I USA har han været præst i flere menigheder,

ligesom han også her har plantet nye menigheder.

Han har en bachelor i kommunikation,

en master i teologi samt en doktorgrad fra

Fuller University i Los Angeles.

For tilmelding til seminaret og andre praktiske

informationer: Se efter brochuren i din

menighed.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 3


INDLAND

Sommerstævne

21. - 27. juli 2013

Lindenborg

Med dette tema er det en stor glæde at byde velkommen til Sommerstævnet

2013. Stævnet byder på et alsidigt program for alle

generationer. Der er derfor rigtig god grund til at planlægge ferie

på Lindenborg, hvor der udover stævnets mange daglige programtilbud

er mulighed for at nyde de grønne områder lige ned til Roskilde

Fjord.

Med stævnets tema vil vi signalere, at det er bedre at bygge broer

end at bygge mure mellem mennesker. Mure skaber adskillelse,

mens broer forbinder os med hinanden. Troen egner sig i det hele

taget ikke til at blive muret inde. Det ligger i troens væsen at være

brobyggende.

Den største brobygger, verden nogensinde har set, er naturligvis

Jesus. Han byggede ikke blot bro mellem himmel og jord, men med

sine ord og gerninger byggede han bro til dem, som andre hellere

ville adskille sig fra.

Inspireret af Jesus vil vi på stævnet sætte fokus på brobygning

mellem generationer, nationaliteter, kirke og samfund med mere.

Når vi lærer at bygge bro, skabes der nye muligheder, og nye og

spændende oplevelser venter på den anden side af broen.

Velkommen til et brobyggende stævne.

På koordinationsudvalgets vegne

John Nielsen

Side 4

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


Nyt fra Danmark

Missionsforbundet

125 år i Danmark

Det Danske Missionsforbunds 125 års fødselsdag

markeres specielt onsdag den 24. juli under

sommerstævnet på Lindenborg. Denne dag er

ikke kun for missionsforbundere, men også for

baptister og andre interesserede.

Underviser i særklasse fra Finland

Ligesom de

øvrige dage

på stævnet

vil der også

på jubilæumsdagen

være

undervisning

om formiddagen.

Her

byder vi på en

inspirerende

nutidig og

fremtidsorienteret undervisning ved Hannu

Vuorinen, missionsforstander i Det Finske Missionsforbund.

Han vil på stævnet desuden repræsentere det

internationale fællesskab, som Det Danske Missionsforbund

er en del af, IFFEC, International

Federation of Free Evangelical Churches.

Vuorinen har virket i forskellige præstestillinger

i menigheden i Turku i 27 år; de sidste syv

år af denne periode som ledende præst. Han

har også været ansat i finske immigrantkirker i

USA og Canada. Siden 2009 har han været missionsforstander

i Finland.

Hannu Vuorinen er kendt for at være en dygtig

forkynder og bibelunderviser. Han har undervist

på mange konferencer i forskellige kirkesamfund

i Finland såvel som i Indien, Canada,

USA og Estland. Han brænder for at se lokale

menigheder vokse og påvirke deres omgivelser

samt at se den enkelte kristne hengive sig til

Jesus. Han har skrevet to bøger, den ene med

titlen Under konstruktion – Nådens hus, den

anden med titlen Udsluk ikke Ånden.

Festlig markering med

tilbageblik på 125 år

Eftermiddagen står i festens tegn. Her vil vi

gennem et dramastykke møde to af pionererne,

Cathrine Juel og Jens Jensen-Maar. Vi vil fejre

ordinationsjubilæum for en række præster. Der

vil være en præsentation af den helt nye og

store jubilæumsbog med titlen Livet over læren.

Der vil være sang og musik og forskellige festlige

indslag og naturligvis en god servering.

Hvem ved, om vi måske kan byde på Sjællands

største kagemand?

Inspirationsmøde

Onsdag aften vil der ligesom de øvrige aftener

være et inspirerende møde i hallen. Her prædiker

missionsforstander John Nielsen. Han har

været præst i Missionsforbundet i 26 år, heraf

18 år i Aalborg. På sommerstævnet i Mariager i

2012 blev han indsat som missionsforstander i

Det Danske Missionsforbund.

Mike Breen, England:

Præsten, der ønsker at forvandle nutidens

kirke, så den bliver et lys i

samfundet og i stand til at nå ud til

den kultur, vi lever i.

Chris Simmons, England:

Menighedsplanter på Englands

sydkyst med passion for udrustning af

menigheden til at gøre det, som

Gud har kaldet den til.

Sommerstævne når det er bedst

Julie Lindell:

In Concert med den teknisk allerdygtigste

gospelsanger i Danmark med en

fabelagtig stemme. Hendes hjerte

brænder for gospel. Har sunget med flere

internationale kunstnere.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 5


INDLAND

SEMINAR I

VERDENSKLASSE

Af Morten Hørning

Lektor på Menighedsfakultetet, Aarhus

Fredag den 12. april og lørdag den 13.

april gæster Chris Wright, leder af Lausannes

teologiske arbejdsgruppe, Danmark til

en endagskonference i henholdsvis Aarhus

og København.

Han vil i foredrag og samtale tage os op

i stratosfæreluftballonen: Hvordan har

Guds kirke det ud over jorden i dag? Hvilke

akutte udfordringer står vi i? Hvilke glæder

og opmuntringer får vi ved at skue ned fra

60.000 fod?

Chris Wright er efter vores ydmyge vurdering

en af de få personer på verdensplan,

der har position til og baggrund for at

kunne udtale sig om dette: Tidligere missionær

i Indien, professor i Det gamle

Testamente og nu leder af John Stotts

teologiske Langham-bevægelse, der støtter

teologiske uddannelser i majoritetsverdenen

- hvorfor han rejser meget rundt.

Dertil kommer, at han er en ydmyg person

med en stærk integritet. Uden store

armbevægelser gør hans ord et særdeles

stærkt indtryk. Se eventuelt hans indlæg

på Lausannekonferencen i Cape Town på

kortlink.dk/c4sh

Chris skal tale om et par af de emner, der

går lige til hjertet af vores udfordringer

som kirke netop nu: Hvad er “mission”?

Hvad er “Guds folk?” Hvordan hænger ord

og omsorg, forkyndelse og diakoni, sammen?

Kort og godt: Gå ikke glip af denne mulighed

for at tænke teologi, mission og

hjerteblod sammen!

Chris Wright

Kirkedagene bliver

bedre og bedre

De Danske Kirkedage var i en årrække et lidt tilbagetrukket arrangement

med relativt få interesserede. De senere år har dette ændret sig markant,

senest i Viborg.

I år finder Danske Kirkedage sted i Kristi himmelfartsferien i Aalborg. Der

vil være fyldt af mange boder, møder og mennesker, som vil noget mere

end blot være kirke.

Frikirkerne har i højere grad involveret sig. Det samme har Oasebevægelsen.

Og sammenlagt betyder dette, at der er meget at gå til, som også kan

være til stor inspiration for os i DDM.

Stortingspræst Per Arne Dahl, der blev kendt for sin indsats i dagene omkring

Utøya-katastrofen samt biskop i Israel/Palæstina Nunib Youman er

blandt gæstetalerne.

Læs mere på www.kirkedage.dk

Side 6

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


Nyt fra Danmark

Over 20 unge var i februar samlet i Aarhus i et døgn for at tage temperaturen på sig

selv og hinanden og på behovene i Det Danske Missionsforbunds menigheder

Af Peter Götz

Overvejer du at blive præst, studentermedarbejder

i en kirke, volontør, børne- eller ungdomspræst,

missionær, menighedsplanter eller noget

lignende?

Tjeneste i en ny tid er en uformel og uforpligtende

samling, der retter sig mod dig, som på

den ene eller anden måde overvejer at arbejde i

en kirke eller læse teologi.

Sådan stod der på invitationen, og det lod til

at vække interesse hos flere end 20 unge, der i

en eller anden grad er optaget af, om deres liv

fremover skal have med menighedsarbejde at

gøre.

Fredag

Samlingen startede med et forrygende intenst

og medrivende oplæg fra Siri Iversen, Kristiansand.

Hun har i en årrække undervist på

Ansgarskolen og er nu primært optaget af et

menighedsplanterprojekt på en ø uden for

Kristiansand, Flekkerøy.

Hun talte først om det helt generelle kald, som

alle kristne har, så sandt de er Jesu efterfølgere.

Alle har vi et kald, sagde Siri og understregede

Paulus’ ord til korintermenigheden:

Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med

sin søn, Jesus Kristus, vor Herre. (1. Kor. 1,9).

Derefter gik hun ind i det specifikke kald, når

en tjeneste tager form og brugte Paulus’ opmuntringer

til Timoteus som udgangspunkt.

Dagen sluttede med et indblik i den vandring

frem mod at blive præst, som Camilla Westen,

Rønne, havde foretaget

Lørdag

Lørdag morgen tog Peter Götz sine tilhørere ved

hånden og ledte dem rundt i det uudtømmelige

lønkammer. Senere på dagen fortalte John Lorenzen

og Ruben Andersen-Hoel om studiemuligheder

ved forskellige skoler og på forskellige

niveauer, ligesom John Nielsen kunne pege på

de mange aktuelle behov og muligheder for

tjeneste, der er i både Danmark og udenlands.

Døgnet var tilrettelagt af John Lorenzen, Ruben

Andersen-Hoel, Peter Götz og John Nielsen.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 7


UDLAND

Ghana-nyt

Af Hanne Jensen og Trine Puggaard,

Ghanaudvalget

Med sommergarderoben foldet pænt sammen

i kufferten forlod vi sidst i januar den danske

isvinter for at rejse til Ghana. Foran os lå en

10 dages rejse med den årlige deltagelse i bestyrelsesmødet,

samvær med børn og voksne på

Father’s Home og vigtigst af alt indvielse af det

nye hus i landsbyen Annto, som vi gennem de

sidste fire år har samlet ind til i Danmark.

Indvielsesfest med fint besøg

Klokken 15.00 begyndte indvielsesfesten, fik

vi at vide. Op af kufferten blev vores fineste

og mest farverige kjoler fisket op. Fest i Ghana

betyder flot tøj, sodavand og mad, taler, dans

og sang. Indvielsesfesten blev også lige krydret

med balloner og stofdekoration samt et par

høvdinge med den traditionelle, kendte dragt

på samt guldring på fingeren.

Der blev bedt for bygningen, snoren blev klippet

over, og sammen marcherede vi ned til det

store hus, som nu huser 14 mindre børn og to

forældrepar. I huset er der i alt fire store lejligheder,

og indtil videre er de to af dem beboet.

Oppe ved huset blev der sunget og bedt lidt

mere under ledelse af den hvidklædte katolske

præst, som er en ven af huset. Derefter var der

rundvisning for de cirka 50 gæster, som var

kommet, inden det blev tid til talerne. Vi holdt

en tale om, hvor sejt det er, at de nu er nået

hertil, og at det er et hus bygget på klippen.

Den lokale høvding holdt også en tale, som vi

ikke forstod et ord af, da han ikke talte engelsk.

Mad og drikke blev serveret, og mens det

foregik, fik vi foretræde for de to høvdinge og

deres mænd, som var med dem. Et spændende

møde, især med den 70-årige høvding, som har

siddet på tronen i 40 år. Han var meget imponeret

over Father’s Home. Det er særligt vigtigt

at have en god relation til de ældste i landsbyen,

så de tager godt imod de nye naboer.

Alt i alt en fantastisk dag - en milepæl og en

start på en ny epoke for Father’s Home. Opfyldelsen

af den store vision om at bygge en børnehjemslandsby

er i gang.

Liv i ungdomshuset

I de to gamle huse, hvor alle børnene tidligere

boede, er der nu et ungdomsudviklingscenter.

Her bor 22 teenagere i alderen 13-22 år. Målet

er, at de skal lære at blive selvstændige,

unge mennesker, som kan klare sig selv. Det

gør de ved selv at sørge for at komme op om

morgenen og lave morgenmad samt skiftes til

rengøring, opvask, tøjvask og madlavning i

weekenderne. Der er stadig et par voksne tilknyttet

til hjemmet, men det er helt klart, at

de unge skal lære at klare sig selv. Skønt at se,

at dette fungerer, og at man med to adresser til

Father’s Home faktisk kan hjælpe endnu flere

børn og unge.

Nu også med kyllinger

I årevis har Father’s Home forsøgt at tjene

deres egne penge, så de ikke er så afhængige

af den støtte, de får fra Danmark, Schweiz og

andre lande. De har haft taxier, som har givet

en lille indtægt, og nu går de nye veje. Bag det

store hus i Annto vil de starte en lille farm med

kyllinger, høns, kalkuner, ænder, perlehøns,

kaniner, fisk og afgrøder. Alt sammen for at få

mad på bordet og måske også kunne sælge lidt

af det. Pascal, som er selvlært landmand, kommer

til at arbejde med dette, og Vincent, en af

lederne på børnehjemmet, har været på fiskefarmkursus.

John Haugegaard fra Osted kommer

til at være ekstern konsulent og rådgiver

på projektet.

Hvor er det inspirerende at se, hvordan de i

Fathers Home hele tiden bevæger sig og prøver

på at kunne klare sig selv på bedst mulig måde

med det, der er muligt.

Lokal høvding

Den nye bygning indvies

med dans

Side 8

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


International mission

Hellig stund med 200 fanger

under gudstjeneste i fængslet

i Udon Thani

Turister på missionsrejse

En vellykket tur til Thailand er netop gennemført, hvor målet både var at møde behovet

for at være turist samt interessen for mission. Det følgende sætter fokus på missionsdelen

Af Neel Götz

På en kold dag i januar havde ti forventningsfulde

danskere sat hinanden stævne i Kastrup Lufthavn

for at tage på missionsrejse til Thailand.

Sammen med Viggo Søgaard havde jeg i 16 dage

ansvar for gruppens trivsel og velbefindende.

Via Bangkok gik turen til Chiang Mai, hvor vi i

lufthavnen blev modtaget af Fredens Stemmes

direktør, Jariya Sornmayura, nogle medarbejdere

samt Viggo Søgaard. Med jasminkranse om halsen

kørte vi til hotellet, der skulle være vores

base de første dage.

På en af disse dage besøgte vi Fredens Stemme,

hvor Jariya havde forberedt en mægtig flot introduktion

af arbejdet. Vi hilste på hver enkelt

medarbejder, som fortalte om deres opgaver.

En af dem, vi talte med var Karun, som blandt

andet laver radioprogrammer, der fortæller om

forebyggelse og behandlingsmuligheder af hiv og

aids. Responsen fra lytterne er, at de

føler sig godt oplyst om denne sygdom og fyldes

med håb for fremtiden, da der er hjælp at

få. Som buddhist vil man normalt forstå det som

ens forudbestemte skæbne (karma), hvis man

rammes af en sådan sygdom, og oftest medfører

det udstødelse fra familie og samfund.

Nogle af os oplevede at blive optaget til et tvprogram,

andre blev interviewet i den

lokale radio, som sender live i dag- og aftentimerne.

Fredens Stemme er et mediecenter fuldt af aktiviteter.

En cd er netop blevet udgivet. Den

hedder Amen og er blandt andet produceret af

Merry, der nu er gift med Immanuel og bor i

Odense. Lige nu er et af projekterne at indtale

Bibelen på thai, en opgave som det Thailandske

Bibelselskab har bestilt.

Næste etape på vores tur var en femdages tur i

minibusser fra Chiang Mai via Sukhotai,

Tak og Mae Sot for at komme til flygtningelejren

Mae La.

Det var et fantastisk døgn at få lov til at være

sammen med vores venner her og igen møde

lederen for dette lejrafsnit, Dr. Simon. Efter

branden i lejren i april sidste år, har de nu fået

bygget nye huse, som rummer både børnehjem,

bibelskole, bibliotek, sundhedsklinik, Dr. Simons

hjem og meget mere.

Vi deltog i morgenandagt og besøgte en børnehave

samt Care Villa, der huser en gruppe handicappede,

som er blevet ofre for landminer.

Om aftenen deltog vi i børnenes og de unges

andagt og havde derefter en samtale med

Dr. Simon, som fortalte om livet i lejren og håbet

for fremtiden.

Næste højdepunkt på turen var et besøg i

fængslet i Udon Thani, som vi fløj til fra Chiang

Mai. Mødet med Somvang, der arbejder som

evangelist i fængslet var gribende. Han havde i

samarbejde med Fredens Stemme ansøgt ledelsen

i fængslet om, at vi måtte komme på besøg.

Da vi kom inden for murene, sad 200 indsatte

med domme på 25-30 år og ventede på at skulle

fejre gudstjeneste sammen med os.

Vi sang blandt andet Joy to the World og O, store

Gud, og vi kunne se på disse mennesker, at de

nød hvert sekund i dette hellige fællesskab.

Til sidst sang vi en velsignelse til fangerne, hvor

flere af dem sad og græd af glæde. Derefter

hilste vi på dem alle sammen og forærede dem

en t-shirt hver fra Fredens Stemme. En stor oplevelse

som fortalte os, at der også kan spredes

tilgivelse og håb i et fængsel, hvor fangerne

sidder for alle mulige slags forbrydelser.

Herefter gik turen til Bangkok, hvor vi skulle

besøge Nitaya, der arbejder i Rong Poon, et

slumkvarter med cirka 500 familier. Nitayas

hus er som et fristed for børnene. Her hører de

evangeliet, lærer at spille på thaiinstrumenter

og danse. De får også engelskundervisning. Det

er så fattigt og ser så håbløst ud, men midt i det

hele tændes håbets flamme.

Krydret med sightseeing, en masse god mad og

et meget godt fællesskab er vi en gruppe danskere,

der har set et land fyldt af kontraster. Det

har gjort stort indtryk på os at møde mennesker,

der som ildsjæle satser så meget for at give andre

liv, glæde og håb for fremtiden. Vi ønsker at

stå bag dem med bøn og midler til at gøre det

arbejde, som er vigtigst af alt: at få fred med sig

selv og Gud.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 9


Ny varmeovn i et hus,

hvor der før ingen var

Varme

i den kolde vinter

Det er ikke nogen hemlighed, at den lange vinter kan være både kold og streng i Rumænien

der var. Uden vanter og ordentlig tøj. Det var

mere, end Jonathan kunne bære; han insisterede

på, at vi med det samme skulle finde vanter,

jakke, hue og støvler til den lille fyr, om vi

så skulle kom for sent af sted til familien, der

ventede os.

Når vi møder sådanne hårde skæbner, gør det

ondt dybt ind i sjælen. Men samtidig bliver vi

fyldt af en en ubeskrivelig glæde over, at vi på

grund at vores stærke bagland i Danmark kan

være med til at bringe varme og glimt af håb

ind i disse fortvivlede liv. På den måde kan vi

være med til at vise Guds kærlighed, at han,

vores allesammens far, ikke har glemt dem i

deres vanskelige og ofte umulige situationer,

men at han sendte sin søn til jorden også for at

bære deres lidelser.

Familie modtager med

taknemmelighed vores

nødhjælp

Af Dorthe og Cornel Pascu

For mange er det et spørgsmål om liv eller død.

Vi hører hvert år om alt for mange, der må

bukke under for kulden. Sidste vinter var den

koldeste vinter i over 100 år med temperaturer

helt ned til minus 35 grader. Over 100 mennesker

mistede livet på grund af kulden.

En dag var vi ud for at besøge nogle hårdt

trængte familier ikke langt fra Onesti. Det syn,

der mødte os, da vi kom til en af familierne, vil

aldrig blive glemt. Det var et lille hus, der lå

på et bart og åbent område, hvor kulden slog

lige imod os, da vi steg ud af bilen. Børnene

var alene hjemme og kom ud for at tage imod

os. Det skar i hjertet se en af de mindste stå

ude uden en trævl på kroppen, vel vidende at

det lille hjem ikke havde nogen varmekilde. Vi

skyndte os at finde de sække med varmt tøj, vi

havde med til dem, og opfordrede kraftigt til,

at det nøgne barn blev klædt på. Senere har

vi igen besøgt familien og hjulpet dem til at

få varme i hjemmet i form af en ovn, der også

fungerer som komfur.

Det er så stort et privilegium at få lov til at

formidle hjælp til sådan en fattig familie. Som

kristne brødre og søstre er det vores opgave at

række en hånd ud, når vi møder mennesker i

nød. Det er også blevet en virkelighed for vores

egne to børn, Sara og Jonathan. En dag i juleferien,

hvor vi skulle besøge noget familie i en

anden by, opdagede Jonathan, lige da vi skulle

til at køre, en lille dreng, der sad på en trappesten

og rystede af kulde i de 10 minus grader,

Den bedste gave, vi kan give, er troen på Jesus.

For nødhjælp i form af mad, tøj og brænde

lindrer kun en kort stund, men Jesu kærlighed

lindrer resten af livet, ja mere end det, den

rækker helt ind i evigheden, hvor vi engang

skal være sammen med ham. Indtil da er det

vores opgave, uanset om vi bor i Danmark eller

Rumænien, at sprede det glade budskab om

ham, vores herre og konge, og vise hans kærlighed

på en praktisk måde. Vi er hans hænder

og fødder, skabt til at gøre hans vilje.

En fantastisk måde at bringe glæde, fred og

Guds velsignelse på er ved at holde julefest

for de mange fatttige børn i vores område. Det

betyder så meget for dem, at nogen vil bruge

tid på dem og give dem en julegave; for mange

er det måske den eneste julegave, de får. Vi er

så taknemlige for, at vi nu i syv år i træk har

kunnet arrangere julefest for flere hundrede

børn. Vi håber at kunne blive ved mange år

endnu, for vi ønsker at så mange som muligt

skal opleve den sande glæde, som kun findes

ved Kristus.

Side 10

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk


Der var meget at snakke om på

Tro Til Tiden-aftenerne

Med en sidste runde i form af fire møder i Rønne, Haderslev, Thisted og Vadum

blev aftenerne med temaet Tro Til Tiden afsluttet. Alle disse steder var særdeles

velbesøgte, og engagementet var tydeligt

Af Peter Götz

Sig det nu ærligt

Et af de spørgsmål, som vi hyppigt blev stillet,

var, om vi ikke trods alt alligevel tænkte os, at

Tro Til Tiden-dokumentet skulle blive den nye

synodeudtalelse? For hvad skal vi med overvejelserne,

debatterne og formuleringerne, hvis ikke

de skal være retningsbestemmende? Det kunne

næsten høres, som om vi spildte tiden med

denne teologiske refleksion på græsrodsplan,

dersom ikke resultatet skulle ophøjes til et DDMbekendelsesskrift.

Det er der imidlertid ingen som

helst planer om.

Byggesten

Derimod har hele denne øvelse, der nu har strakt

sig over snart to år, haft til hensigt at fremme

den teologiske dialog hos os. Hvad er det lige,

vi tror på og hvorfor? Hvad er det i Bibelen og

hos Jesus, der skaber et menneskesyn, hvor alle

mennesker er lige for Gud? Hvorfor tror vi ikke,

barnet skal døbes for at blive et Guds barn, og

hvorfor anser vi stadigvæk Bibelen som rettesnor

for liv og lære?

Er vores menneskesyn bare udtryk for moderne

tolerance, er vores syn på det lille barn blot udtryk

for blødsødenhed, og er vores forståelse af

Bibelen kun en tradition, vi har overtaget?

Nej, nej og nej, vil vi sige. Der er store og vigtige

grunde til, at vi tror, som vi tror. Og derfor vover

vi at kalde det grundlæggende byggesten. Det er

velovervejede formuleringer, vi som menighedsledere

skal lade os inspirere af. Det er indspark, vi

som børne- og ungdomsledere kan have i tanke

i formidlingen af evangeliet til den næste generation.

Ikke som statiske og indiskutable sandheder

– for sandheden er en person og ikke en

parole – men som udtryk for det vi på vores vej

sammen med vores herre er nået til indsigt om.

Homofili og homofobi

Det er muligt, at det gode fremmøde mange steder

var betinget af materialets formulering omkring

menneskers seksuelle disposition – både i

afsnittet om livet, der er skabt af Gud og derfor

ukrænkeligt, og i afsnittet om menigheden.

Vel vidende at dette ville blive et emne til

diskussion, havde vi ikke tænkt, at det ville

komme til at fylde så meget. Vi kunne naturligvis

ikke vide, at der efter dette dokuments tilblivelse

ville blive en voldsom debat – og sidenhen

lovgivning – i den danske folkekirke om vielse

af homofile. Den dimension kom til at præge

samtalerne langt mere, end den burde.

Når det kommer til stykket, er der næppe væsentlige

og i hvert fald slet ikke uoverkommelige

forskelle på synet i denne sag, men usikkerheden

viste sig tydeligt. Og ind imellem blev det

svært at skelne mellem en berettiget frygt for

at antage og godkende en given livsstil og en

uberettiget afstandstagen fra mennesker, der må

leve med en seksualitet, der hører mindretallet

til.

Sakramenter

Det var de færreste steder, at vi nåede til afsnittene

om dåb og nadver. Men i de menigheder,

hvor vi tog dette op, var der delte meninger

om de valgte formuleringer. Nogle var glade for

den lidt større tyngde på de hellige handlinger,

men de fleste foretrak tydeligt den klassiske

nedtoning af dåb og nadver som rene bekendelseshandlinger,

hvor Gud som sådan ikke er

virkende.

Helligånden og Bibelen

Det var et gennemgående synspunkt, at materialet

for ofte undlader at skrive Helligånden, hvor

det kunne have været naturligt. Det bliver ikke

svært at ændre på.

Naturligvis var der også meget debat omkring

bibelsyn og bibelbrug, ikke mindst fordi vi med

vilje havde forsøgt at undgå nogle af klicheerne

omkring de bibelske skrifters egenart. For eksempel

at Bibelen er Guds Ord. Det udsagn kan

være fuldstændig rigtigt, og det kan misbruges

på det skrækkeligste. I samtalernes løb blev

der god forståelse for, at det først og fremmest

ifølge de bibelske udsagn er Jesus, der er Guds

levende ord – og at Bibelens bogstaver først

bliver Guds ord, når han det levende ord, så at

sige kryber ind i bogstavens ord og ved Ånden

levendegør dem. Bogstaven slår ihjel, men Ånden

gør levende.

Et dynamisk dokument

Hvor synodeudtalelsen af 1967 så det som sin

opgave at indramme nogle af DDM’s særpræg og

fastholde os på disse, har vi med dette Tro Til

Tiden-dokument forsøgt at tegne et billede af,

hvad der i en sum kendertegner vores menigheders

tro og livssyn i denne tid. Det er tænkt

som et dynamisk spejlbillede af troen, som den

for tiden tager skikkelse imellem os, og vi håber,

materialet kan blive til inspiration og være med

at kvalificere den daglige samtale. Om fem år

har vi måske brug for at genskrive det. På konferencen

2013 vil materialet blive fremlagt.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 11


MBU

Missionsforbundets Børn og Unge

At bygge bro ved

at tænke ORANGE

Af Pia Søgaard

www.trobyggerbro.dk

pia@pareimi.dk

I Det Danske Missionsforbund tager vi imod de

nyfødte børn med et velkommen til verden og

til menigheden. Vi tror på, at børnene er født

ind i Guds Rige, og at troen ligger i dem som

frø, der bare skal have næring og gode vækstbetingelser

for at vokse og udvikle sig.

Både som forældre og som menigheder kan det

opleves som en stor opgave og en stor udfordring.

Mange stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan

kan man gøre det bedste muligt anno 2013?

Det er også hovedspørgsmålet for DDM’s og

MBU’s arbejdsgruppe bag En tro, der bygger bro.

Til MBU’s og DDM’s lederdag den 19. januar,

hvor temaet var Ledere bygger bro underviste

blandt andre Marianne Riis, assisterende seniorpastor

i Kirken i Kulturcenteret i København

og tidligere mangeårig børnepræst samme

sted. Hun udfordrerede og opfordrede til at

bygge bro til barnets tro ved at tænke orange.

Mariannes udgangspunkt er, at hvis vi vil,

at børn skal vokse op og opleve, at deres tro

udvikler sig som årringene i et træ, sådan at

troen vokser fra det lille frø til et stort træ, så

er der brug for, at vi i kirker og familier tænker

orange.

Den orange farve dannes ved at blande rød og

gul. Den røde farve repræsenterer hjemmene,

hvor børnene tilbringer de fleste timer. I hjemmene

formes og dannes børnenes vaner samt

Godt at få snakket med ledere

fra andre menigheder

Marianne Riis var en af

gæsterne på lederdagen

for MBU og DDM

livs- og trosmønstre. Det er her troskagen bliver

bagt. Den gule farve repræsentere kirken, hvor

børnene kan tilbringe mange timer – men trods

alt ikke så mange som derhjemme. Det er i kirken,

at troskagen kan pyntes med flødeskum.

At tænke orange betyder, at kirke og familie

går ind i et samarbejde om børnene, teenagerne

og de unges trosudvikling. Det betyder, at menighedsledere

og børne- og ungdomsledere i

deres planlægning og strategitænkning tænker:

Hvordan kan vi tænke generationerne sammen?

Hvordan kan vi få det til at blive en fælles oplevelse?

Hvordan kan vi inddrage forældrene i

samarbejdet om deres børns trosudvikling? Det

handler ikke om flere aktiviteter, men om at

tænke orange ind i de aktiviteter – og budgetter

- som allerede er i gang.

At tænke orange i familien betyder, at forældre

stiller sig selv spørgsmålene: Hvordan kan vi

være fælles om troen derhjemme på tværs af

generationerne? Hvordan kan vi som voksne dele

vores tro og liv med børnene i takt med, at deres

tro vokser, så børnenes tro kan vokse fra den afspejlende

tro til en identificerende tro og videre

til en spørgende tro – og blive til en egen tro?

At tænke orange er ikke et koncept. Det er en

proces, hvor kirke og familie tænker sammen

og bliver kreative i et samarbejde omkring trosudvikling

– dybest set for både børn og voksne.

Det gør man ved igen og igen at stille spørgsmålet:

hvordan kan vi tænke orange ind i denne

aktivitet – eller dette arrangement?

I Tro bygger bro–arbejdsgruppen vil vi gerne

samle jeres konkrete ideer og erfaringer med at

tænke orange, så de kan blive delt med andre

på Tro bygger bros hjemmeside. Så derfor: Send

os en mail, hvis I har haft et arrangement eller

en aktivitet, hvor I har tænkt orange.

Det kan være ideer til brug i menigheden:

Forældremøder, gudstjenester, bedsteforældredage,

fælles bededage, menighedslejre, familielejre,

musikarrangementer eller…

Det kan være ideer til brug i hjemmene:

Gode børnebibler, andagtsbøger, film, skønlitteratur

til gode samtaler eller…

Side 12

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

More magazines by this user
Similar magazines