Sundhedsfremme Forebyggelse - HK

hk.dk

Sundhedsfremme Forebyggelse - HK

Sundhedsfremme

Forebyggelse

Anne Christensen

Ledende tandlæge, MSA

SKT AU


Det gode spørgsm

rgsmål:

Hvad kan vi som professionelle gøre, g

for at

være med til at give den enkelte styrke til at

tage ansvar for egen sundhed ?


FRA: Vi ved, hvad du bør b r gøreg

Vi er eksperter og sidder inde med den rigtige viden om tænder t

og

tandsygdomme.

Vi rådgiver r

patienter og forældre i, hvad de skal gøre g

for at undgå

tandsygdomme og blive sunde. Vi forventer, at de går g r hjem og

ændrer adfærd.

Øget

viden giver ændret adfærd


Til : Alle er eksperter i deres eget liv.

Vi er eksperter indenfor tandpleje og skal arbejde med

motivationen hos børn b

og forældre. Vi kan vejlede og hjælpe med

redskaber, sås

de kan foretage selvstændige og sunde valg.

Med udgangspunkt i den enkelte medvirker vi til at sætte s

forældre

og børn b

i stand til at have kontrol over forhold, der betyder at de

kan bevare deres tandsundhed.

Øget

motivation giver ændret sundhedsadfærd

hos den enkelte.


Forebyggelse

Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger s

at

forhindre udviklingen af sygdomme,

psykosociale problemer eller ulykker og dermed

fremme den enkeltes sundhed og

folkesundheden.

Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og

folkesundhed. Udgivet af Sundhedsstyrelsen juni 2005.


Sundhedsfremme

Sundhedsrelateret aktivitet, der søger s

at

fremme den enkeltes sundhed og

folkesundheden ved at skabe rammer og

muligheder for at mobilisere patienters og

andre borgeres ressourcer og

handlekompetencer.


Folkesundhed

Definition:

Befolkningens samlede sundhedstilstand

Befolkningen = os alle sammen

Sundhed= ?????


WHO

”Sundhed er en tilstand af fuldkommen

legemlig, sjælelig og socialt velvære og

ikke blot fravær r af sygdom og gener”.


WHO

”Sundhed er en tilstand af fuldkommen

legemlig, sjælelig og socialt velvære og

ikke blot fravær r af sygdom og gener”.


• Legemlig

• Sjælelig og Social

Her taler vi om kost,

ernæring ring og

spisesituationer

Her handler det om

mad, måltider m

og

samvær.


Sådan gør g r du. Pas dig selv !

• Bruge cykelhjelm

• Spis 6 stk frugt om dagen.

• Børst tænder t

• Drik ikke for meget alkohol

• ½ l mælk m

om dagen

• Dyrk sikker sex

• Stop rygningen

• Bevæg g dig mere

• Brug tandtråd

• Check dit blodtryk

• Pas påp

stress

• Følg kostrådene

• Pas påp

syren i sodavanderne

• Begræns salt

• Stop sukkermisbruget

• Drik vand

• Pas påp

tilsætningsstoffer

tningsstoffer

• Kend dit kolesteroltal

• Rigtige arbejdsstillinger

• Få din nattesøvn

• Check din afføring

• Undersøg g dine bryster

• Pas screeninger for livmoderhalskræft

• Få dit foster scannet

• Undgå duftstoffer

• Spar påp

fedtet

• Sundhedscheck hos lægenl

• Brug solcreme med høj h j faktor

• ……………………….osv


Helbred er hvordan man har det -

Sundhed er hvordan man ta´r r det

Sundhedsfremme

Sund

Usund

Individ

Syg

Rask

Forebyggelse

Efter Keld Fredens


Ottawa-charteret 1986

Før

Risikofaktorer

Sygdomsorienteret

Individorienteret

Patientens egen skyld

Præget af

middelklassenormer

Patienten skal ændre

sig

Efter

Bredt sundhedsbegreb

Sundhedsorienteret

Inddragelse af borgeren

Årsager er mangfoldige

Empowerment

Forskellige tilbud til

forskellige individer


Perspektiv sundhedsfremme /

forebyggelse

Forebyggelse:

Målet er at være v

rask ved at

undgå sygdom.

Ekspert -videnskabeligt styret

Top / down perspektiv

Risikotænkning

Frygt

Sundhedsfremme

Sundhed opnås s gennem

handlekompetence

Borgerstyret

Bottom up perspektiv

Mulighedstænkning

Håb


Hvem gør g r hvad ???

Sundhedsfremme Forebyggelse Behandling


Sundhedsfremme er at have

fokus påp

sundhed:

• Handler om at opnå nogle positive udviklinger

• Hjælpe med at se muligheder

• Hjælpe til en bedre problemdefinition

• Gøre muligheder synlige

• Finde, hvor personens/familiens ressourcer ligger

• Gøre selvstændige

• Gøre selvhjulpen

• Give folk den følelse, f

at ”tænder er til at have med at

gøre”

Sundhedsfremme i teori og praksis, Jensen og Johnsen, 2000, side 83


Fire sundhedsbegreber

Kilde www.uvm.dk

Undervisningsvejledning for

emnet sundheds- og

seksualundervisning og

familiekundskab


Slutmål l 9. klasse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig

kundskaber og færdigheder, f

der sætter s

dem i stand til at

• redegøre for levevilkårenes betydning for udvikling af livsstil og

adfærd, fx økonomi, erhverv og boligområdets sociale kapital

• gøre rede for sammenhængen ngen mellem lokale og globale forholds

betydning for sundhed, herunder trafik, sociale netværk og

klimaændringer

• beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og

indvirkning påp

sundhed og seksualitet

• forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige ssige påvirkninger

p

af identitet, kønsroller k

og seksualitet, herunder betydningen af

kulturelle normer, medier og venner

• gøre rede for, hvordan følelser f

og kærlighed k

har betydning for

sundhed, seksualitet og familieliv.


Det gode liv

Hvis sundhed som begreb ikke blot dækkerd

fravær r af sygdom, hvor stopper det så s ?

Hvem definerer det gode liv ?

Er det gode liv det samme for os alle

sammen ?


Det gode liv

Hvor meget skal staten blande sig i

befolkningens liv ?

Hvor meget skal sundhedsprofessionelle

blande sig i patienternes liv ?


Sundhed ?

Ikke at være v

syg.

At have det godt.


Det gode spørgsm

rgsmål

Fra patogenese til salutogenese:

Flytte fokus fra spørgsm

rgsmålet:

”Hvordan forklarer man, at folk bliver syge ?”?

til:

”Hvordan bliver eller forbliver folk raske ?”?

Aaron Antonovsky


Det mulige svar

”Følelsen af sammenhæng.

ng.”

”Sense of coherence” ( Antonowsky )

- Begribelighed

- Håndtérbarhed

- Meningsfuldhed


Sundhedsfremme

• Give folk redskaber til at forstå. . (læring)

• Skabe muligheder, sås

folk kan handle.

• Mennesker skaber selv mening.


Den sundhedsprofessionelles rolle

• Forebyggeren påpeger p peger risiko og hjælper

med at forhindre, at der opstår r skader

Sundhedsfremmeren prøver at forstå,

hvordan andre skaber mening og tilbyder

sig som konsulent i den andens liv.


Den professionelle rolle

”I I professionel henseende er

sundhedsfremme ( dermed ) i bund og

grund en sundhedspædagogisk dagogisk metode,

hvor den professionelle stiller sig til rådighedr

for at etablere en dialog omkring borgerens

sundhed”

Lars Oberländer


Eventyranalyse

Konge Prinsesse Prins

God fe Prins Heks


Det vi har


Det vi ønsker os


Det vi gider gøreg


Gyldig viden.

( Eng: Autoritative knowledge. )

Hvem ejer sandheden ?


Medical gossip

Kommunikation om sundhed og sygdom

grupper af mennesker imellem med det

formål l at definere den autoritative viden.

Eksempler: D-vitamin i Gellerup

Kejsersnit i Australien


Indvandrere siger nej til vaccine

(DR Tekst-tv tv 26-10

10-2009)

• 26. oktober 2009 13:53 Rygter om farlige bivirkninger synes at have h

fået indvandrerfamilier til at undlade at fåf

deres børn b

vaccineret

mod H1N1 i Malmø.

• - Der er blevet spredt et rygte om, at det er farligt at lade sig

vaccinere, siger Claudia Varga, der er en af de internationale

sundheds-kommunikatorer, der skal give indvandrere information påp

deres eget sprog om sygdommen.

• Ifølge rygterne kan vaccinen give kræft, sterilitet og lammelse.

Rygterne kommer tilsyneladende fra blandt andre udenlandske tv-

kanaler.

• Avisen City i Helsingborg har tidligere skrevet, at usædvanligt fåf

børn vaccineres i områder med mange indvandrere.

• De svenske myndigheder har ellers gjort meget for at oplyse om

vaccinen med informationsmateriale påp

16 sprog.


På klinikken

Når r nu historier ikke er faste størrelser,

hvordan får f r vi sås

adgang til de dele af vores

patienters livsfortælling lling / sygefortælling, der

kan have betydning for deres tandsundhed ?


Forventning

Erfaring

Indlejret viden

Forfortælling

Oplevelse

Ny erfaring

Ny indlejret viden

Ny fortælling


De små skridt.

Når r der skal ske en forandring, er det

vigtigt, at dem, der skal leve forandringen

føler ejerskab til denne.

I kan ikke forvente, at folk ændrer adfærd

fordi I siger, at det er en god ide.

Hvad ønsker familien sig hjælp til ?


Udfordringerne:

At tro på, p , at det folk fortæller er

meningsfuldt og sandt.

At holde ud, at mennesker er forskellige.

At anerkende denne forskellighed som

værdi.


De gode spørgsm

rgsmål:

Hvordan……

Hvad……

……..

Det gør g r mig nysgerrig, at du siger……

Kan du fortælle mig mere om det ?


HVAD ER MENINGEN ?


Forforståelse

Forforståelse

Fordom Fordømmelse


Forforståelse

Forforståelse

Undren Forståelse


Det første f

skridt

Ved at ændre sin egen position har man

allerede ændret relationen.


Udfordringerne:

At ville andre det gode, og deres ”gode” er

ikke det samme som vores !

At bevare respektfuldheden, når n r andre

træffer valg, man ikke er enige i !


Vision

Hvordan skal den kommunale tandpleje

positionere sig i en verden, der mere og

mere arbejder med borgerinddragelse,

sundhedsfremme - og hvor kommuner og

regioner er forpligtede til at opstille

sundhedspolitikker ?


Undervisning og læringl

• Undervisning er det, der kommer ud af

munden påp

læreren.

• Læring er det, der foregår r i hovedet påp

børnene.

• DET ER IKKE DET SAMME !!!!!


Fra tankpasserpædagogik til læringl

Viden

Holdning

Handle

Forandre praksis

Arbejde med.

Tænke over

Forstå

Handling

Give mening

Tillægge betydning


Hvis vi vil være v

til nytte som forebyggere og

sundhedsfremmere, skal vi have


Hjælpekunst

….. At man, når n r det i sandhed skal lykkes en at

føre et andet menneske et bestemt sted hen,

først og fremmest måm

passe påp

at finde ham

der, hvor han er, og begynde der. Dette er

hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der

ikke kan det, han er selv i en indbildning, når n

han mener at kunne hjælpe andre. For i

sandhed at kunne hjælpe en anden måm

jeg

kunne forstå mere end han – men dog først f

og

fremmest forstå, , det han forstår.

r.

Søren Kierkegaard


Tak for jeres opmærksomhed

God fornøjelse

More magazines by this user
Similar magazines