Danmark i vidensamfundet: Udfordringer for forsknings ... - Djøf Forlag

Danmark i vidensamfundet 

Danmark i vidensamfundet: 

Udfordringer for forskningsog 

uddannelsespolitikken 

Denne artikel er en sammenfatning af monografien »Denmark and the Information 

Society: Challenges for Research and Education Policy«, som blev tildelt Grundfos 

Prisen 2003 og udkom på DJØF Publishing i juli 2003. Læseren henvises derfor til 

monografien for uddybende analyser. 

Svend E. Hougaard Jensen, 

forskningschef, CEBR, og 

professor, Økonomisk Institut, 

Syddansk Universitet, Odense 

Jan Rose Skaksen, professor, 

Institut for Nationaløkonomi, 

Handelshøjskolen i København 

Ulrich Kaiser, lektor, 

Økonomisk Institut, 

Syddansk Universitet, Odense, 

og seniorforsker, CEBR 

Anders Sørensen, 

assistant professor, SAIS, 

Johns Hopkins University, 

USA, og seniorforsker, CEBR 

Nikolaj Malchow-Møller, 

seniorforsker, CEBR 

1. Indledning 

Målt ved BNP per capita er Danmark et af verdens 

mest velstående lande. Samtidig er fordelingen af 

denne velstand blandt de mest lige i verden. 

Spørgsmålet er imidlertid, om vi også i fremtiden 

vil være i stand til at fastholde denne position. 

Overordnet set har den makroøkonomiske udvikling 

i Danmark i de senere år været særdeles positiv. 

Arbejdsløsheden har været faldende, underskuddet 

på det offentlige budget er blevet elimineret, og 

SAMFUNDSØKONOMEN NR. 7 – 2003 

4


på trods af den pæne vækst i BNP siden starten af 

halvfemserne har det ikke givet anledning til problemer 

med at fastholde en lav inflation, en fast valutakurs 

samt et overskud på betalingsbalancens 

løbende poster. 

Ved første øjekast ser den danske økonomi derfor 

ud til at være i fin form. På længere sigt vil 

demografiske forskydninger i form af flere ældre og 

færre yngre dog give anledning til en betydelig stigning 

i forsørgerbyrden og dermed lægge pres på 

den danske velfærdsmodel. Til dette skal lægges de 

observerede tendenser til stadig mere fritid, en tidligere 

pensionsalder samt det faktum, at pensionisttilværelsen 

automatisk forlænges i kraft af en stigende 

levealder. Alt dette vil være med til at øge presset 

på de offentlige udgifter; en udvikling der skal ses i 

lyset af, at det samtidig – på grund af den stigende 

globalisering og deraf følgende mobilitet af arbejdskraft 

og virksomheder – vil blive stadigt sværere at 

opretholde et højt beskatningsniveau. 

Selvom diverse arbejdsmarkedsreformer har 

været iværksat i løbet af halvfemserne med henblik 

på at øge arbejdsudbuddet, vil dette næppe i sig selv 

være tilstrækkeligt. Det Økonomiske Råd har således 

estimeret, at de demografiske ændringer isoleret 

set vil give anledning til et fald i BNP på 9% frem 

mod år 2040. En måde at modvirke disse tendenser 

på er ved at øge produktiviteten af den tilbageværende 

arbejdsstyrke. 

I de senere år har der været talt en del om »ny 

økonomi«, »globalisering« og »informations- og 

kommunikationsteknologi« (ICT). Selvom de potentielle 

positive effekter af disse udviklinger for 

den økonomiske vækst synes indiskutable, rummer 

de samtidig en række udfordringer. En realisering af 

de positive effekter kræver således et betydeligt niveau 

af »human kapital« i arbejdsstyrken, og af 

samme grund frygtes det at give anledning til øget 

ulighed mellem højt- og lavtuddannede. 

Ovennævnte forhold stiller alle i en eller anden 

form krav til den fremtidige uddannelses- og forskningspolitik. 

Til at analysere dette præsenterer vi i 

afsnit 2 en begrebsmæssig ramme. Derefter analyserer 

vi i afsnit 3 og 4, hvordan uddannelse og 

forskning influerer på samfundets velstand. I afsnit 

5 og 6 kigger vi nærmere på fænomenerne »globalisering« 

og »ICT« samt deres betydning for uddannelse 

og forskning. Afslutningsvis præsenteres nogle 

politikanbefalinger. 

2. En begrebsmæssig ramme 

Udgangspunktet for denne analyse er, at målet med 

investeringer i uddannelse og forskning er at øge 

samfundets økonomiske velstand, målt som output 

(BNP) per capita. Vækst i output er derfor et udtryk 

for ændringen i velstanden. Samfundets økonomiske 

velfærd afhænger desuden af fordelingen af 

denne velstand. 

Den begrebsmæssige ramme for, hvorledes uddannelses- 

og forskningsaktiviteter påvirker samfundets 

økonomiske velstand, fremgår af figur 1. 

Det ses, at output afhænger af tre faktorer: Arbejdskraft, 

kapital og totalfaktorproduktivitet (TFP). 

Figur 1. Den begrebsmæssige ramme 

Uddannelsessektor 

Grundforskning 

Uddannelse 

Anvendt 

F&U 

Højt kvalificeret 

arbejdskraft 

Produktion 

TFP 

Kapital 

Arbejdskraft 

Output 

I forbindelse med arbejdskraft- og kapitalindsats 

kan man tale om både en mængde- og en kvalitetsdimension. 

Således kan indsatsen af arbejdskraft 

øges, både fordi antallet af beskæftigede øges – en 

mængdestigning – og fordi uddannelsesniveauet 

øges – en kvalitetsforbedring. 

Den tredje determinant i figur 1 er TFP. Per definition 

indikerer en stigning i TFP en forøgelse af 

output, der ikke kan henføres til øget arbejdskraft 

eller kapital. TFP er således et mål for produktionens 

effektivitet og fortolkes ofte som organiseringen 

og udnyttelsen af produktionsfaktorerne eller 

som det teknologiske niveau i økonomien. 

Forsknings- og uddannelsesinvesteringer påvirker 

output via de to produktionsfaktorer og TFP. I 

tilknytning til forskning er det nyttigt at skelne mellem: 

i) anvendt forskning og udvikling (F&U) og ii) 

grundforskning. F&U er anvendelsesorienteret og 

foregår typisk i private virksomheder. Denne aktivitet 

har en direkte effekt på output, idet den giver 

nyudviklede og forbedrede kapitaltyper samt øger 


5


TFP via nye og forbedrede produkter og produktionsprocesser. 

Grundforskning påvirker derimod kun output indirekte 

ved at skabe en bedre grobund for F&U. 

Grundforskning udføres hovedsageligt i uddannelsessektoren 

og vil derfor også påvirke kvaliteten af 

uddannelse. 

Uddannelse foregår ligesom grundforskning primært 

i uddannelsessektoren og har en direkte effekt 

på kvaliteten af arbejdskraftindsatsen og dermed 

output. Dertil skal lægges en indirekte effekt, der 

skyldes, at uddannelse skaber højtkvalificeret arbejdskraft 

– et vigtigt input i F&U aktiviteter og i 

produktionen af output. 

Derudover må det antages, at uddannelse påvirker 

grundforskningen, ligesom »feedback« effekter 

fra F&U på grundforskning og højtkvalificeret arbejdskraft 

må påregnes. Samlet set vil der derfor 

være betydelige interaktionseffekter, som der må tages 

højde for i udformningen af politiske indgreb. 

Fx kan man forestille sig, at en stimulering af F&U 

vil trække højtuddannet arbejdskraft væk fra grundforskningen, 

hvilket kan have en negativ effekt på 

både grundforskning og uddannelse. 

3. Uddannelse 

Danmark har gennem de sidste årtier oplevet et stadigt 

stigende gennemsnitligt uddannelsesniveau, fx 

er andelen af befolkningen med kun en folkeskoleuddannelse 

faldet fra 51,9% i 1980 til 35,7% i 

1998. Dette har resulteret i en stor direkte effekt af 

uddannelse på output, idet kvaliteten af arbejdskraften 

er steget. Fosgerau, Jensen og Sørensen (2002) 

benytter den såkaldte »vækstregnskabsmetode« til 

at vurdere omfanget af denne direkte væksteffekt. 

De finder, at stigningen i uddannelsesniveauet fra 

1980 til 1998 har bidraget med omkring 8% af 

væksten i BNP i Danmark. Til sammenligning finder 

Ho og Jorgenson (2000) og Jorgenson (2001), at 

uddannelse har bidraget med omkring 10% af 

væksten i USA’s BNP for perioden 1948-99. 

Det er langt fra sikkert, at stigningen i uddannelsesniveauet 

vil fortsætte med samme styrke i årene 

fremover. Hvis det ikke sker, vil den direkte effekt 

aftage, med mindre det er muligt at forbedre kvaliteten 

af uddannelse. Lad os derfor vende blikket 

mod områder, hvor det er muligt at styrke det danske 

uddannelsessystem. 

Danmark er det land i OECD, der anvender den 

største andel af BNP på uddannelse: 6,7% mod 

5,8% i OECD som helhed (vægtet gennemsnit), 

hvoraf offentlige udgifter udgør mere end 95%, se 

OECD (2002a). Prioriteringen i dansk uddannelsespolitik 

er i høj grad rettet mod almen uddannelse, 

idet en relativt stor del af de samlede uddannelsesudgifter 

– ca. 54% i 1999 – anvendes på almen uddannelse 

(folkeskolen). 

Den høje prioritering af almen uddannelse burde 

reflekteres i færdighederne blandt folkeskolens afgangsklasser. 

OECD’s PISA studier viser imidlertid, 

at danske 15-årige klarer sig dårligt i forhold til 

15-årige i andre lande. En mulig forklaring er, at 

kvaliteten af læreruddannelsen ikke er tilstrækkelig 

høj i Danmark. Således er læreruddannelsen i Danmark 

kun 4-årig, heraf 0,6 års praktik, mens 

OECD-gennemsnittet er 4,6 år (ILO, 2002). Desuden 

hører Danmark til blandt kun 4 ud af 29 europæiske 

lande, hvor folkeskolelærere ikke uddannes 

som »specialister«, men i stedet skal kunne undervise 

i en række fag (Eurodice, 2002). Manglen på 

specialisering ses også i organiseringen af folkeskolen, 

hvor Danmark – som igen ét ud af kun fire 

lande – opererer med én samlet institution, hvor de 

samme lærere underviser på tværs af en række fag 

og aldersgrupper (Eurodice, 2002). Endvidere forhindrer 

den decentrale administration af folkeskolen 

en ensartet og hurtig udbredelse af nye undervisningsmetoder, 

ligesom den i praksis forhindrer 

dannelsen af større administrative enheder med 

mulighed for udnyttelse af stordriftsfordele samt 

faglig specialisering blandt lærerne. 

Den høje prioritering af almen uddannelse er også 

reflekteret i det faktum, at andelen af befolknin- 

% af befolkning 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Figur 2: Andel af den 25-64 årige befolkning 

med tertiær uddannelse, 2001 

USA 

9 

28 

Sverige 

15 17 

17 

Finland 

Lang videreg. udd. 

Kilde: OECD (2002a). 

19 

8 3 

15 18 21 

8 

Danmark 

Storbritannien 

Holland 

Tyskland 

Kort- og mellemlang videreg. udd. 

10 

13 


6


Tabel 1: Vækst i årlige reallønninger 

(videregående uddannelser) 

1980-89 1989-98 1980-98 

Samfundsvidenskab 0,39 0,07 0,23 

Teknik og naturvidenskab 0,58 -0,12 0,23 

Humaniora -0,61 -0,12 -0,37 

Sundhed og uddannelse -0,85 0,24 -0,31 

Kilde: Danmarks Statistik (2000) og egne beregninger. 

gen med en (lang) videregående uddannelse er relativt 

lav, som vist i figur 2. Selvom man kigger på de 

videregående uddannelser under ét, så er resultatet 

stadig ikke imponerende set i forhold til vores nordiske 

naboer. Dette er af stor betydning for den indirekte 

effekt af uddannelse på output, dvs. effekten 

via F&U potentialet, hvor det må forventes, at den 

relativt lave prioritering af længerevarende uddannelser 

lægger en dæmper på denne effekt. 

Rettes blikket mod typen af videregående uddannelse 

viser billedet endvidere, at der i Danmark er 

relativt få højtuddannede inden for de tekniske og 

naturvidenskabelige områder. Givet at disse forventes 

at have den største betydning for F&U aktiviteter, 

understreger dette, at forbedringer synes mulige 

med hensyn til den indirekte effekt af uddannelse. 

Samtidig viser tabel 1, at disse uddannelser (sammen 

med de samfundsfaglige) har oplevet en markant 

reallønsfremgang, mens det modsatte har 

været tilfældet for humanister og social- og sundhedsuddannede 

– en indikation af, at efterspørgslen 

er steget kraftigere end udbuddet for de førstnævnte 

typer. 

Samlet kan det konkluderes, at selvom den direkte 

effekt har været højt prioriteret i Danmark 

som følge af uddannelsesudgifternes favorisering af 

almen uddannelse, synes forbedringer mulige med 

hensyn til kvaliteten af denne. Med hensyn til den 

indirekte effekt har denne været lavere prioriteret 

end i andre lande, og tegn på mangel på visse typer 

af arbejdskraft indikerer, at også dette område kan 

forbedres. 

4. Forskning 

Omfanget af forskningsaktiviteter kan måles fra både 

input- og outputsiden. Den nemmeste måde at 

måle input på er ved brug af forskningsudgifter. Tabel 

2 rummer en international sammenligning af de 

samlede udgifter til F&U og grundforskning. På 

begge områder er Danmarks udgifter blandt de laveste, 

selvom væksten i de danske forskningsudgifter 

har været betydelig i det seneste årti. 

Forskningsudgifter er ikke nødvendigvis et godt 

mål for effekten af forskning, idet ikke alle udgifter 

fører til nye opfindelser, og ikke alle opfindelser 

fører til brugbare produkter. Tabel 3 viser derfor en 

række sammenligninger af output. Output fra 

grundforskning måles ofte ved antallet af publicerede/citerede 

artikler i internationale videnskabelige 

tidsskrifter. Danmark klarer sig fremragende på dette 

punkt. 

Tabel 2: Forskning og udvikling, input 

Totale F&U udgifter 

F&U udgifter ved højere 

i forhold til BNP (pct.) 

uddannelsesinst. ift. BNP (pct.) 

ændring 

ændring 

1990 1995 1999 1990-99 1990 1995 1999 1990-99 

Danmark 1,57 1,84 2,00 0,43 0,37 0,45 0,42 0,05 

Finland 1,88 2,29 3,19 1,31 0,42 0,45 0,64 0,23 

Tyskland 2,75 2,26 2,44 -0,31 0,40 0,42 0,40 0,00 

Sverige 2,82 3,46 3,80 0,98 0,83 0,79 0,87 0,04 

Holland 2,07 1,99 1,95 -0,12 0,75 0,60 0,56 -0,19 

Storbritannien 2,16 1,98 1,87 -0,29 0,34 0,38 0,38 0,05 

USA 2,65 2,50 2,64 -0,01 0,40 0,38 0,37 -0,03 

EU-15 1,96 1,81 1,85 -0,11 n.a. n.a. n.a. n.a. 

Kilde: OECD (2002b) og Danmarks Statistik (2000a). 


7


Grundforskning 

Anvendt F&U 

Videnskabelige publikationer: »Triad F&U intensiv eksport 

pr. mio. Ofte citerede patents« pr. i procent af 

indbyggere i procent af samlet mio. indbyg. samlet eksport 

1999 1997-1999 1998 1990 1999 

Danmark 1214 1,62 114 29,4 38,0 

Finland 1157 1,25 295 25,0 37,1 

Tyskland 657 1,24 177 54,5 60,9 

Sverige 1431 1,16 381 42,4 52,7 

Holland 963 1,52 114 36,4 47,8 

Storbritannien 949 1,50 89 55,1 65,3 

USA 708 1,27 171 65,1 68,2 

EU 613 1,20 n.a. n.a. n.a. 

Kilde: BMBF (2001) og Europakommissionen (2002). 

Tabel 3: Forskning og udvikling, output 

Med hensyn til F&U aktiviteter er »antal patenter« 

den mest accepterede indikator for output. Da patenter 

har forskellig værdi anvendes i tabel 3 såkaldte 

»triad patents«, dvs. patenter som udtages 

samtidig i USA, Europa og Japan. Disse patenter 

må formodes at dække over de mest værdifulde/ 

brugbare opfindelser. Her er Danmarks placering 

relativt beskeden, og den forbedres ikke meget, hvis 

man i stedet betragter andelen af F&U intensive 

produkter i den samlede eksport som mål for F&U 

output. 

Det overordnede indtryk er således, at Danmark 

har et relativt begrænset forskningsomfang. Selvom 

konsekvenserne af dette for output er svære at 

præcisere, tyder det på en begrænset effekt af forskning 

på den økonomiske vækst i Danmark. 

Synspunktet om, at F&U aktiviteter skal fremmes 

ved brug af politiske tiltag, fremføres ofte. Hovedargumentet 

er, at de private udgifter til F&U vil 

tendere til at være for »små« set fra et samfundsøkonomisk 

synspunkt. For det første vil »spillover« 

effekter bevirke, at en virksomhed ikke er i stand til 

at høste den fulde værdi af sin forskningsindsats. 

For det andet er der ofte høj usikkerhed forbundet 

med investeringer i F&U. Begge forhold mindsker 

det privatøkonomiske incitament relativt til det 

samfundsøkonomiske. 

Betydningen af disse forhold må forventes at 

være særlig stor i Danmark på grund af den danske 

erhvervsstruktur med mange små og mellemstore 

virksomheder. Disse har mere begrænsede muligheder 

for at håndtere usikkerheden og internalisere 

spillover effekterne. Konsekvensen er, at der skabes 

en større afstand mellem de faktiske og de samfundsmæssigt 

optimale investeringer i forskning og 

udvikling. Dette motiverer politiske tiltag, som kan 

øge omfanget af F&U. 

Et yderligere argument for, at F&U aktiviteter 

skal støttes, er, at små og mellemstore virksomheder 

har sværere ved at skaffe ekstern finansiering til 

F&U projekter (Himmelbjerg og Petersen, 1994). 

Dannelsen af »venture kapital« (VC) markeder kan 

ses som et forsøg på at løse disse problemer. Det 

danske VC marked er dog stadig begrænset, selvom 

det har været i vækst de senere år. 

Subsidier og skattelettelser er de traditionelle instrumenter 

til fremme af F&U aktiviteter. Disse anvendes 

imidlertid kun i begrænset omfang i Danmark. 

Derimod er Danmark en af de førende nationer, 

når det kommer til brobygning mellem offentlig 

og privat forskning. Formålet er her at afhjælpe 

den »systemiske« fejl, der består i, at »videnoverførslen« 

fra offentlige forskningsinstitutioner til private 

virksomheder ofte er for lav. 

Brobygningsinstitutionerne kan inddeles i to kategorier, 

henholdsvis »fælles forskning« og »videnspredning«. 

Til den første kategori hører de nyligt 

etablerede forskningskonsortier som fx COM 

centret på DTU, mens eksempler på videnspredning 

er de »Godkendte Teknologiske Servicecentre«. 

De økonomiske effekter af disse initiativer er 

blevet undersøgt af Sørensen, Kongsted og Marcus- 


8


son (2003). Her findes det, at offentlig forskningsstøtte 

i Danmark har en positiv effekt på private 

F&U udgifter. Med andre ord øger de politiske tiltag, 

der benyttes i Danmark, det privatøkonomiske 

incitament til at udføre F&U. 

Samlet set kan vi konkludere, at den danske 

forskningsaktivitet er relativt beskeden, når der måles 

på udgifter, patenter og højteknologisk eksport. 

Den offentlige støtte til F&U er også relativt begrænset 

i Danmark. Til gengæld satses der meget på 

udviklingen af brobygningsinstitutioner mellem offentlig 

og privat forskning, som synes at være en effektiv 

måde at støtte F&U aktiviteter på. 

5. Globalisering 

I de foregående afsnit har vi fokuseret på betydningen 

af uddannelse, grundforskning og F&U for den 

økonomiske vækst. For at kunne designe fremtidens 

uddannelses- og forskningspolitik mest hensigtsmæssigt 

er det vigtigt at inddrage nogle væsentlige 

tendenser i verdensøkonomien. 

Den stadigt stigende globalisering må forventes 

at øge samfundets velstand både via gevinster fra 

handel og som følge af den hurtigere udveksling af 

teknologiske fremskridt, som i sig selv fremmer en 

hurtigere teknologisk udvikling. 

I de seneste årtier har en række, især angelsaksiske, 

lande oplevet en stigende relativ efterspørgsel 

efter højtuddannet arbejdskraft. Årsagen har været 

debatteret meget, men der er nu bred enighed om, at 

den primært skyldes den teknologiske udvikling, 

mens den stigende handel/outsourcing af arbejdskraftintensive 

aktiviteter til mindre udviklede lande 

kun har givet anledning til en mindre stigning i den 

relative efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft 

i den vestlige verden. 

Det er naturligvis af central betydning at afdække 

omfanget af og årsagerne til denne udvikling i 

Danmarks tilfælde for i udformningen af uddannelsespolitikken 

at kunne drage fordel af den teknologiske 

udvikling samt imødegå de medfølgende tendenser 

til stigende ulighed mellem højt- og lavtuddannede. 

Eksisterende analyser af det danske arbejdsmarked 

(Fosgerau, Jensen og Sørensen, 2002 

og Malchow-Møller og Skaksen, 2003) finder, at 

den relative efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft 

har været mere udtalt i 1980’erne end i 

1990’erne. Samlet synes efterspørgselsskiftene dog 

at have været mindre end i de angelsaksiske lande. 

En mulig forklaring er, at lavtuddannede i Danmark 

er de facto mere kvalificerede end lavtuddannede 

i andre lande, som påvist af OECD (2000). En 

anden mulighed er, at en anderledes erhvervsstruktur 

i Danmark bevirker, at de samlede efterspørgselseffekter 

bliver mindre. Således viser vores beregninger, 

at de mest uddannelsesintensive industrier 

også har oplevet de største efterspørgselsændringer 

de sidste 20 år. Omvendt har traditionelt store danske 

industrier som »fødevarer« og »metalindustri«, 

med en lav uddannelsesintensitet, haft en relativt 

begrænset efterspørgselsændring, hvilket kan forklare 

hvorfor de aggregerede efterspørgselseffekter 

i Danmark har været mere begrænsede end i andre 

lande. 

Selvom efterspørgselsskiftene til dato har været 

mindre i Danmark end i de angelsaksiske lande pga. 

den træghed, der ligger i den eksisterende erhvervsstruktur, 

må det formodes, at hvis efterspørgselsskiftene 

skyldes teknologiske fremskridt, vil de sektorer, 

der har oplevet de største skift øge deres konkurrencedygtighed 

og dermed deres andel af den 

samlede produktion på sigt – nøjagtig som det har 

været tilfældet for bl.a. software- og konsulentbranchen 

gennem de sidste 20 år. På sigt kan denne dynamiske 

multiplikatoreffekt forventes at give en betydelig 

stigning i efterspørgselen efter uddannet arbejdskraft. 

6. Informations- og kommunikationsteknologi 

Den generelle opfattelse er, at informations- og 

kommunikationsteknologi (ICT) i dag spiller en 

væsentlig rolle for den økonomiske udvikling. 

Strengt taget er ICT et kapitalgode, som påvirker 

output gennem en større/forbedret kapitalindsats. 

Derudover har ICT en række effekter på output, 

som adskiller det fra andre kapitalgoder, og som har 

væsentlige implikationer for både uddannelse og 

forskning. 

For det første er der de direkte effekter, hvor 

man har oplevet: a) en stigende produktivitet i ICTproducerende 

sektorer; og b) en stigende produktivitet 

som følge af anvendelsen af ICT i stedet for 

traditionelle kapitalinput i andre sektorer. Den sidstnævnte 

effekt forstærkes af, at ICT er en såkaldt 

»General Purpose Technology«, der anvendes i alle 

sektorer og ofte er forbundet med stordriftsfordele, 

som fx netværkseffekter. Selvom studier af de direkte 

effekter af ICT på vækst i output i lang tid var 

ude af stand til at dokumentere en positiv effekt, er 

der nu empirisk belæg for, at begge effekter bidra- 


9


ger til væksten. Der hersker dog stadig uenighed 

om effekternes størrelse. 

For det andet er der de indirekte effekter af ICT, 

som dækker over påvirkninger gennem TFP. Disse 

effekter opstår, fordi ICT påvirker anvendelsen og 

organiseringen af andre input i produktionsprocessen. 

Eksempelvis argumenteres der ofte for, at ICT 

og højtuddannet arbejdskraft er komplementære input, 

ligesom ICT investeringer forudsætter organisatoriske 

forandringer – en proces, der også kræver 

visse typer af højtuddannede. ICT kan således være 

en af de underliggende årsager til den stigende efterspørgsel 

efter højtuddannet arbejdskraft. 

Endelig er ICT vigtig for både uddannelse og 

forskning ved at skabe nye muligheder for videnproduktion. 

Eksempler herpå er kortlægningen af 

gener. Fjernundervisning er en anden aktivitet, som 

ikke ville være mulig uden ICT. 

Van Ark m.fl. (2002) har vist, at andelen af ICTproducerende 

sektorer er relativt lille i Danmark. 

Omvendt er udbredelsen af ICT relativt høj målt 

ved udgifter til hardware, software og IT serviceydelser 

(EITO, 2002). Dette indikerer umiddelbart en 

lav direkte effekt fra produktion af ICT, hvorimod 

den direkte effekt fra anvendelsen af ICT samt de 

indirekte effekter potentielt set kan være høje. Dette 

bekræftes til dels i en sammenligning af europæiske 

lande foretaget af van Ark (2001), som viser, at bidraget 

til BNP vækst fra ICT-producerende sektorer 

er lavt i Danmark, mens bidraget fra ICT-anvendende 

sektorer relativt til ikke-ICT-anvendende sektorer 

omvendt er højt. 

Samtidig viser nye studier af OECD (Colecchia 

og Screyer, 2001), at en ICT-producerende sektor 

ikke er en forudsætning for at kunne drage nytte af 

de økonomiske effekter af ICT. Imidlertid vil en 

strategi som et ICT-anvendende land stille store 

krav til uddannelsesniveauet – både i form af et højt 

alment uddannelsesniveau og i form af højtuddannede 

til implementeringen, de organisatoriske ændringer 

og F&U aktiviteterne. 

7. Afrunding 

Baseret på analyserne i de foregående kapitler præsenterer 

vi afslutningsvis nogle konkrete anbefalinger 

til fremtidens uddannelses- og forskningspolitik. 

På uddannelsesområdet mener vi, at man bør 

lægge vægt på at øge kvaliteten af den primære uddannelse 

(folkeskolen). Dette kan blandt andet ske 

via en forbedring af folkeskolelæreruddannelsen 

samt en reorganisering af folkeskolen med henblik 

på at opnå større specialiseringsgevinster i undervisningen. 

Desuden bør man tilstræbe at sikre en passende 

tilgang af studerende til uddannelser med det største 

samfundsmæssige afkast, samt at de studerende efter 

endt uddannelse forbliver i Danmark. Dette kan 

ske via et system, hvor de rette incitamenter i højere 

grad sikres via lempeligere beskatning af uddannelse 

og en øget/differentieret adgang til studielån og i 

mindre grad via direkte subsidier/uddannelsesstøtte. 

På forskningsområdet foreslår vi, at man kun i 

begrænset omfang skal søge at stimulere forskningsaktiviteter 

yderligere via traditionelle instrumenter. 

I stedet bør der satses på at videreudvikle 

eksisterende brobygningstiltag mellem offentlig og 

privat forskning. Dette kan bl.a. ske via en mere 

målrettet allokering af midler til grundforskningsaktiviteter 

og etablering af forskningscentre inden 

for prioriterede områder, en øget offentlig støtte til 

fælles forskningskonsortier og udveksling af forskere 

mellem offentlige institutioner og private 

virksomheder samt øgede incitamenter til at købe 

ydelser ved offentlige forskningsinstitutioner. 

Referencer 

BMBF (2001): Zur technologischen Leistungsfähigkeit 

Deutschlands, 2001. Bundesministerium für Bildung und 

Forschung. 

Colecchia, A. and P. Schreyer (2001): »ICT Investment and 

Economic Growth in the 1990s: Is the United States a Unique 

Case?« STI Working Paper 2001/7, Directorate for Science, 

Technology and Industry, OECD. 

Danmarks Statistik (2000): IDA database, 1980-1998. Danmarks 

Statistik, København. 

Danmarks Statistik (2000a): Statistisk Tiårsoversigt 2000. 

Danmarks Statistik, København. 

Europakommissionen (2002): Benchmarking of National 

Research Policies, Key Figures 2002 – Special Edition. European 

Commission. 

Eurydice (2002): Key Topics in Education in Europe. European 

Commission. 

Fosgerau M., S. E. H. Jensen og A. Sørensen (2002): »Relative 

Demand Shifts for Educated Labour«, CEBR Discussion 

Paper 2000-11. 


10


Himmelberg, C.P., og B.C. Petersen (1994): »R&D and Internal 

Finance. A Panel Study of Small Firms in High-Tech Industries«, 

Review of Economics and Statistics, 76, 38-51. 

Ho, M., og D. W. Jorgenson (2000): »The Quality of the U.S. 

Work Force, 1948-95«, manuscript, Harvard University. 

ILO (2002): A Statistical Profile of the Teaching Profession. 

International Labour Office, Geneva. 

Jensen S.E.H., U. Kaiser, N. Malchow-Møller, J.R. Skaksen 

og A. Sørensen (2003): Denmark and the Information Society: 

Challenges for Research and Education Policy, DJØF 

Publishing, Copenhagen. 

Malchow-Møller, N., and J. R. Skaksen (2003): »Globalisering 

og ulighed på det danske arbejdsmarked«, CEBR Report 

2003-1. 

OECD (2000): Literacy in the Information Age. OECD. 

OECD (2002a): Education at a Glance – OECD Indicators 

2002. OECD. 

OECD (2002b): Main Science and Technology Indicators, 

2002. OECD. 

Sørensen, A., H. C. Kongsted og M. Marcusson (2003): 

»R&D, Public Innovation Policy, and Productivity: The Case 

of Danish Manufacturing«, Economics of Innovation and 

New Technology, 12, 163-178. 

van Ark, B., R. Inklaar og R. H. McGuckin (2002): »Changing 

Gear – Productivity, ICT and Service Industries: Europe 

and the United States«, papir præsenteret ved den 2. ZEW 

konference: »Economics of Information and Communication 

Technology«, Juni 24-25, Mannheim. 

Jorgenson, D. W. (2001): »Information Technology and the 

U.S. Economy«, American Economic Review, 91, 1-32. 


11

Danmark i vidensamfundet: Udfordringer for forsknings ... - Djøf Forlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?