2007-02-01 Nyhedsbrev Slagtekalve 1. februar 2007

Kolbemajs, vårbyg eller måske kernemajs?
Markplanen
Inden kort tid skal der tages stilling til næste års
markplan. Hvilke afgrøder har givet tilfredsstillende
og kunne der ikke være alternativer. Vårbyggen
var i året 2006 en kæmpe skuffelse. Mange steder
blev den sået alt for sent, og den meget varme juli
måned, med mere eller mindre tørke, gjorde at
byggen modnede for hurtigt. Igen gik dette ud
over udbyttet. Vi har flere der har avlet omkring
35-40 hkg. 40 hkg kan ikke betale udgifterne til
udsæd, gødning, kemi, høst og tørring- dækningsbidraget
er negativt!
Hvad gør man så? Ja man kan selvfølgelig så byg
igen, og håbe på at året 2007, vil give vårbyggen
bedre vækstbetingelser end 2006. Vi medgiver, at
det nok ikke kan blive ret meget værre.
Men uanset de kommende vækstbetingelser, ændrer
det ikke på at vårbyg optager kvælstof i en
meget kort periode, og kvælstoffet fra dybstrøelse
frigives over lang tid. Så vårbyg og dybstrøelse er
ikke den bedste kombination. Er dyretrykket lavt er
det ret simpelt at flytte rundt på dybstrøelsen og
handelsgødningen, således at vårbyg tildeles en
passende mængde handelsgødning. Ligger dyretrykket
over 1,7 DE/ha, er det ikke nemt at give
vårbyggen nok handelsgødning. Problemet er ikke
så stort, hvis vårbyggen får tildelt gylle, men gives
der 30 t dybstrøelse, er der ikke plads til mere end
30 kg N i startgødskning.
Majs
Majs kan derimod give et højt udbytte, også på 30
ton dybstrøelse og 20 kg N i startgødskning. Udbytte
i majsen er ikke så afhængigt af kvælstofniveauet.
En god start, hvilket betyder såning i varm
og bekvemt jord, og masser af sol, samt vand på
det rigtige tidspunkt, sikrer et højt udbytte i majsen.
Det største udbytte, målt i FE fås i almindelig
majsensilage. Her bruges både stænglen og kolben,
og derved går der ikke meget afgrøde til spilde.
Problemet er bare at det kniber lidt med tilvæksten
af tyrekalvene ved fodring af majsensilage.
De små kalve har ikke vomkapacitet til at æde
nok ensilage, hvorefter tilvæksten bliver for lav.
Forsøg har vist, at hvis der produceres ungtyre kan
dyrene indhente meget af den tabte tilvækst, og
den samlede tilvækst er tilfredsstillende. Men hvis
der er tale om en produktion af DC-kalve, bliver
tilvæksten omkring 1200 g daglig tilvækst, hvilket
er for lidt.
Kolbemajs
Kolbemajs er et mere koncentreret foder, der ikke
giver problemer med fyldefaktoren. Kolbemajs er
ensilage fremstillet af kolben og kolbesvøbet. Høsten
ligger typisk sidst i oktober, omkring 3 uger
senere end almindelig silomajs. Udbyttet ligger 75-
85% lavere end silomajs, men sortsvalget betyder
meget. De egnede sorter skal være tidlige, og de
skal have evnen til at flytte det meste af energien
fra stænglen og ind i kolben. Der er ikke de samme
sorter, der giver det højeste udbytte i kolbemajs i
forhold til silomajs.
Det sene høsttidspunkt stiller naturligvis krav til
afvandingsforholdene på arealet. Lave arealer er
derfor ikke egnede til kolbemajs. Derudover kræves
det, at der findes en maskinstation i området
der har et såkaldt plukkebord, der kan ensilere
kolbemajs.
Tørstofindholdet i kolbemajsensilage er omkring
50%, hvilket stiller krav til omhyggeligt komprimering.
Derudover må stakken ikke være for bred.
Det er vigtigt at komme frem i stakken, således at
varmedannelse undgås.
Vi er ikke tvivl om at kolbemajs har et større potentiale
for et fornuftigt dækningsbidrag i forhold til
vårbyg. Desværre er der jo tale om et grovfoder,
der kræver tid til udtagning og udfodring.
Majs til modenhed (kernemajs)
Majs til modenhed er også interessant på ejendomme
med meget dybstrøelse. Her er den største
udfordring at styre udgiften til tørring. Erfaringer
fra de sidste år viser at udgiften kan svinge fra 15
kr. og op til 31 kr. hkg. Ved dyrkning af modne
majs er beliggenheden samt arealernes afvandingsforhold
nøglen til succes. I 2006 var udbyttet
i de sydlige egne af landet enormt. I et forsøg på
Langeland blev der høstet 125 hkg med 15 %
vand. På Lolland var udbytte 112 hkg, og i Sydjylland
blev der høstet 96 hkg på JB1. Så potentialet
er der.
Modne majs er attraktive i stort set alle foderblandinger
og kan afhængig af handelstalent og
mængde afregnes til 110-120 kr./hkg. Hertil skal
trækkes udgiften til tørring, men omkring 95-100
kr. afregnet/hkg er ikke urealistisk.
De fleste foderstoffer er også ret glade for at aftage
kernemajs, idet det er en mulighed for at udnytte
tørringsanlæg, der ikke har meget at lave i
efteråret. Det tager de naturligvis sig godt betalt
for. Men de vil heller ikke arbejde gratis, og udgiften
til energi skal også dækkes.
Bor man syd for Kongeåen, på Fyn, Sjælland eller
de sydlige øer er kernemajs et oplagt alternativ til
vårbyggen.
_______________