Grundvandsovervågning 2010 - Geus

1 Sammenfatning
Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted i godt 20 år, med
systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Indholdet af overvågningsprogrammet
præsenteres i kap 2. I forhold til sidste års rapport præsenterer dette års rapport også nye data
fra 2009.
Datagrundlag
Rapporteringen omfatter kemiske analyser, pejledata for grundvandet og oplysninger om oppumpede
vandmængder fra grundvand og overfladevand. Data fra Det Nationale Vand og Natur
overvågningsprogram (NOVANA), består af kemiske analyser fra grundvandsovervågningsprogrammet
(GRUMO), grundvandsdelen af Landovervågningsprogrammet (LOOP)
samt pejledata fra såvel overvågningsboringerne som fra det Nationale pejlenet (begge GRU-
MO). Så godt som alle data er korrekt og rettidigt indberettet til JUPITER databasen. En mindre
mængde analyser fra LOOP 3 (Horndrup Bæk) er ikke tilgængelige for rapportering i år på
grund af en datateknisk fejl.
Der er i det forløbne år sket markante forbedringer på mængden af pejledata fra overvågningsprogrammet,
der er tilgængelige i JUPITER. Der resterer dog fortsat et vist arbejde med
at få indlæst alle overvågningsprogrammets pejledata, især fra dataloggere til JUPITER, samt
at få gennemført de nødvendige rettelser af data.
Efter kommunalreformen skal alle relevante data om grundvand og drikkevand være tilgængelige
i den fællesoffentlige database JUPITER. Kommunernes opdatering af vandværkernes
oppumpede vandmængder er stadig ikke dækkende, skønt de fleste kommuner nu indberetter
data. For det landsdækkende billede vurderes det, at der fra kommunernes side siden kommunalreformen
har været en ujævn indberetning af data fra såvel vandværker som andre indvindere.
Derudover er der fundet fejlindberetninger af især anvendelsen af overfladevand i
dambrug. Det skal dog bemærkes, at det ikke via JUPITER er muligt at fastslå, fra hvilke vandindvindere
med indberetningspligt, der ikke foreligger data.
Generelt set ligger antallet af indberettede kemianalyser fra boringskontrollen i 2009 på et lidt
lavere end de foregående år. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, om det skyldes manglende
indberetning, eller om der er andre årsager. Ansvaret for indsendelse af kemianalyser
ligger hos laboratorierne, mens kommunerne har ansvaret for den efterfølgende godkendelse.
Nitrat
For at vurdere ændringer i grundvandets nitratindhold som følge af implementeringen af
Vandmiljøplanen i 1987 og de efterfølgende vandplaner og miljøreguleringer må man se på
det yngste iltede grundvand. Der blev i forrige rapportering gennemført en statistisk analyse af
den tidslige udvikling i de enkelte indtag med iltet grundvand i grundvandsovervågningen
(GRUMO) og i det øvre grundvand i landovervågningsområderne (LOOP). I omkring 62 % af
det yngste (0-15 år) iltede grundvand er der en signifikant faldende tendens i nitratindholdet,
mens kun omkring 22 % af det ældre (25-50 år) iltede grundvand oplever en tilsvarende signifikant
faldende tendens. Samtidig er det vigtigt at pointere, at der stadig er mange overvågningsindtag
i GRUMO, placeret i iltet grundvand, hvor der er en signifikant stigende tendens i
nitratindholdet. Resultaterne herfra forventes stadig at have gyldighed, idet ændringer i
grundvandets kvalitet de fleste steder kræver flere års systematisk overvågning for at kunne
fastslås med tilstrækkelig sikkerhed.
4