Videnskab er fremskridt - Glostrup Hospital

glostruphospital.dk

Videnskab er fremskridt - Glostrup Hospital

Forskning fra Glostrup Hospital

vIdeNskaber

FremskrIdt


2

Indhold

Forskning fører til fremskridt 3

Trak migrænen ud af mørket 4

Gennembrud i forståelsen af apopleksi 6

Fjerner stær med laser 7

Afslører gigt med MR-scanning 8

Fysisk aktivitet beskytter knoglerne 9

Troldmandens værksted 10

Det gennemsigtige menneske 11

Internationalt kraftcenter for

medicinsk sundhedsforskning 12

Gennembrud i narkolepsi-forskning 13

Forskning i hele patientforløbet 14

Når den sociale muskel svigter 15

Det moderne samfunds sygdomme 16

Gas reparerer øjet 17

Når hjernen er forulykket 18

En myriade af forskning 19

4 7 9

forskning på Glostrup Hospital har ført til

den hidtil mest effektive medicin mod migræne.

Ny stærbehandling er under udvikling på Glostrup

Hospital. Målet er at kunne fjerne stær uden operation.

Fysisk aktivitet holder knoglerne sunde og forebygger

knogleskørhed.

11 13 14

MR-teknologi giver et nøjagtigt billede af, hvordan

der ser ud inde i hjernen.

Forskning på Dansk Center for Søvnmedicin har givet

et stort gennembrud i forståelsen af narkolepsi.

Mere forskning blandt patientnære personalegrupper

skal gøre behandlingen bredere og bedre.

15 17 18

Lille følgesymptom giver apopleksipatienter store

sociale problemer.

Øjenkirurgisk forskning har vist hvilken operationen,

der giver de bedste resultater ved nethindeløsning.

Pionerer i højt specialiseret behandling og genoptræning

af hjerneskadede.

kolofon

Videnskab er fremskridt

– forskning på Glostrup Hospital

December 2010

Ansv. red. Klaus Lunding

Tekst og redaktion Jan Skøt og

Kommunikationsteamet, Glostrup Hospital

Grafisk Design: Rumfang

Tryk: Zeuner Grafisk

Oplag 1000 ex

Fotos:

Jeppe Carlsen (Omslag, 3, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 15, 19)

Mikal Schlosser (3, 4, 5, 6, 8, 11, 12, 14, 16, 17, 18)

Colourbox

Illustration side 9 venligst stillet til rådighed af Tim

Arnett, University College London, t.arnett@ucl.ac.uk ©


3

Et højtprofileret

specialhospital

En del af Københavns

Universitetshospital

I samarbejde med

medicinalindustrien

Glostrup Hospital er et højtprofileret specialhospital

inden for blandt andet neurologi, neurorehabilitering,

klinisk neurofysiologi, rygbehandling, reumatologi og

øjensygdomme. Glostrup Hospital fungerer derudover

som nærhospital for borgerne på Københavns Vestegn.

Glostrup Hospital er en del af Københavns Universitetshospital

og har et nært samarbejde med såvel

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns

Universitet som en lang række danske og internationale

videnskabelige institutioner.

Glostrup Hospital arbejder tæt sammen med medicinalindustrien

og bioteknologiske virksomheder om at

skabe optimale forudsætninger for hurtig og effektiv teknologioverførsel

fra grundforskning over klinisk forskning

til behandlingsmæssige fremskridt.

Forskning fører

til fremskridt

Fremtiden kommer af sig selv. Det gør fremskridt

ikke, det skal der arbejdes hårdt for. Forskning

skaber fremskridt. Uden forskning, ingen fremskridt.

Så enkelt kan man forklare, hvorfor vi på Glostrup

Hospital betragter forskningen som en integreret, naturlig

og nødvendig del af hospitalets opgaver og aktiviteter

på lige fod med de kliniske funktioner.

Et af de første spæde skridt hen i mod hospitalets

nuværende stærke forskningsprofil blev taget tilbage

i 1964, hvor "befolkningsundersøgelserne i Glostrup"

blev skudt i gang. Disse undersøgelser af befolkningens

sundhed var banebrydende og førte sidenhen til etableringen

af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Udover etableringen af forskningscenteret blev befolkningsundersøgelserne

også startskuddet til en spirende

forskningsbevidsthed på Glostrup Hospital. Gennem

årene har det udviklet sig, så vi i dag kan glæde

os over at have egen forskerpark, 15 professorater og

seks forskningslektorater, talrige ph.d.-studerende, eget

forskningscenter i sygepleje- og sundhedsvidenskab

samt veletablerede, dynamiske og produktive forskningsmiljøer

i de kliniske afdelinger.

En hurtig omsætning af forskernes resultater til behandlingsmæssige

fremskridt for patienterne forudsætter

et tæt samspil imellem grundforskning og klinisk

forskning, og behovet for at føre spørgsmål, problemstillinger,

kundskaber og viden fra klinikken til laboratoriet

og tilbage igen er derfor påtrængende. Det har

været baggrunden for opbygning af hospitalets Forskerpark,

hvor de nødvendige grundforskningsfaciliteter

stilles til rådighed for forskerne i tæt relation til den

kliniske virkelighed.

I Videnskab er fremskridt har vi samlet nogle markante

eksempler på de mange, mange betydningsfulde

forskningsresultater, som forskerne på Glostrup Hospital

leverer. Vi håber, at artiklerne vil give et indblik i,

hvordan vi arbejder for at sikre frodige forskningsmiljøer

og excellente forskningsresultater – til gavn for patienterne.

God læselyst

Direktionen


4

dansk hovedpinecenter

i absolut verdensklasse

som FøreNde I verdeN er Dansk HovedpinecenterGlostrup

Hospital blevet tildelt ’Global Excellence’ – en pris, der gives til forskningsmiljøer

i den absolutte verdensklasse. Det er et højt specialiseret

center, hvor nogle af verdens fremmeste eksperter i hovedpine

på tværs af fag forsøger at finde den bedste behandling til patienter

med meget svær hovedpine. Hovedpinecenteret blev stiftet af Jes

Olesen i 2001 som del af Danmarks største neurologiske afdeling. I

dag ledes centeret af professor Rigmor Højland Jensen, der især har

specialiseret sig i de samfundsmæssige konsekvenser af migræne.

Det store patientgrundlag og samarbejde med hospitalets øvrige forskere

udgør enestående rammer for det høje internationale niveau,

som hovedpineforskningen er på.

Trak migrænen ud af mørket

Basal- og klinisk forskning på

Glostrup Hospital har ført til den

hidtil mest effektive medicin

mod migræne – og ny forskning

peger frem mod endnu bedre

medicin.

det er proFessor jes oleseN, grundlægger af Dansk Hovedpinecenter

Glostrup Hospital, der er hovedkraften i denne

udvikling. I dag er han verdens mest citerede forsker indenfor migræne,

men for tredive år siden, da han begyndte sin forskning, var

migræne en overset sygdom:

- Man betragtede det som en mellemting mellem hypokondri og

en hysterisk lidelse, som især kvinder påberåbte sig, siger han.

Ikke mærkeligt, fordi migræne for den tids undersøgelser ikke

havde nogen objektivt konstaterbare symptomer - og de fleste migrænelidende

er kvinder.

Vi har altid haft migræne

Migræne har været med mennesket altid. Den græske læge Hippocrates

beskrev sygdommen 400 år før Kristus, og ægypterne har beskrevet

den i papyrusruller. Måske viser 10.000 år gamle hulemalerier

endda behandling af migræne, men først for få år siden førte

basal- og klinisk forskning på Glostrup Hospital til de resultater, der

har gjort Jes Olesen til førende på verdensplan inden for migræneforskning.

Jes Olesen mente, at det var nødvendigt klart at skelne migræne

fra andre hovedpiner og begyndte et årelangt arbejde som formand

for The International Headache Societys komite for klassifikation

af hovedpiner. Resultatet er et værk på over 150 sider, der minutiøst

beskriver og klassificerer over hundrede forskellige typer af hovedpiner,

og som i dag er basisværk verden over.

Smertesansning amok

Jes Olesen startede også en resultatrig forskning ved hjælp af såkaldte

provokationsforsøg. Frivillige med migræne provokeres med et

stof, som man mistænker for at have forbindelse til migræne. Får

de migræne af stoffet, er det værd at undersøge nærmere, hvordan

det virker. Sådan kom man på sporet af et centralt stof i forståelsen

af migræne. Stoffet hedder CGRP og blev først sat i forbindelse med

migræne af en anden Glostrup-forsker; Lars Edvinsson (se side 6).

CGRP bruges til at signalere i kroppens nociceptive system - det

system, der mærker fysisk smerte i kroppen. Stoffet får også blodårerne

til at udvide sig. Hvis det sker i blodkar tæt ved ansigtsnerven,

får man migræne. Ansigtsnerven er et massivt bundt af nerver,

der er forbundet med sanseceller og muskler i ansigtet. Inde i hjernen

ligger nerverne som en netstrømpe omkring blodkarrene. Hvis

blodkarrene udvider sig, strækkes disse nervetråde. Cellerne reagerer

ved at sende smertesignal, og CGRP frigøres rundt om nerver og

blodkar. Det får nervetrådene til at gå amok. Det er derfor, migræne

gør så ondt.


5

verdens mest

citerede migræneforsker

proFessor jes oleseN har forsket i hovedpiner og migræne

i 30 år, og i 2010 blev han nr. et inden for sit felt i en opgørelse over

verdens mest citerede forskere. Han leder Lundbeckfondens store

center for neurovaskulær signalering, LUCENS, der har til huse i Forskerpark

Glostrup. Blandt hans største forskningsresultater tæller

afsløring af hidtil ukendte mekanismer i et migræneanfald. Sammen

med sine kolleger har han ført an i udviklingen af et sæt internationale

definitioner og klassifikationer af 100 forskellige hovedpinesygdomme,

og de har påvist nye mål for udvikling af medicin, som

endnu ikke er blevet taget op af medicinalindustrien. Ikke mindst

har Jes Olesen og hans forskergrupper bidraget til forståelsen af arveligheden

ved migræne – senest i et arbejde, offentliggjort i Nature

Genetics, som påviste en genetisk variant, der øger risikoen

for migræne.

Bloker modtageren

Den medicin, man bruger i dag, får blandt andet blodkarrene til at

trække sig sammen. Desværre virker den ikke på alle og har en del

bivirkninger. Tages den for tit, kan den faktisk ende med at forværre

migrænen.

Den medicin, som nu udvikles, blokerer for effekten af CGRP.

Det vil sige, at de nerveceller, der skulle have opfattet og videregivet

smerten, slet ikke får signalet - migrænen er væk. Det er en meget

specifik medicin, som har meget få bivirkninger. Alligevel betragter

Jes Olesen den kun som et skridt på vej mod den bedst mulige kur.

Mod endnu bedre medicin

CGRP-blokkeren hjælper patienterne med deres smerte, men den

gør dem ikke meget bedre til at passe deres arbejde. Processen at

genkende hovedpinen, tage medicin og vente på virkning, varer

nemlig så længe, at der ikke bliver en normal arbejdsdag ud af migrænedagen.

- Vi skal finde en forebyggende medicin, så vi helt forhindrer anfald,

er Jes Olesens bud på den rigtige løsning.

Der er flere mulige kandidater til sådan en medicin. Det er lykkedes

Jes Olesens gruppe at finde en særlig genvariant hos folk,

som lider af migræne. Det er et stort gennembrud, som kan være

med til at forklare, hvad der udløser et migræneanfald. Nu er problemet

at vise, at disse principper virker. Derfor udvikler Jes Olesens

laboratorium nu dyremodeller for migrænen. Med sådan en

model vil det være muligt at afprøve mange forskellige stoffer i en

fart og dermed meget hurtigere finde egnede medicinemner. Det

er en så lovende ny udvikling, at selvom Jes Olesen gerne vil give

plads for en ny generation af fremragende unge forskere, så slipper

han ikke migræneforskningen, før denne nye undersøgelsesmetode

er blevet til virkelighed.

Førende hovedpineforskning

på glostrup hospital

udover mIgræNeNs basale mekanismer arbejder

hovedpineforskerne også med:

• Forskellige hovedpineformer og deres forekomst

• IT-baseret diagnostik og behandling

• Migrænens genetik

• Spændingshovedpine

• MR-teknologiens anvendelse i migræneforskning

chokolade og gud

migræne koster dyrt

mIgræNe er eN kompleks neurologisk sygdom. I mange år

troede man fx, at chokolade kunne udløse migræne, men nu mener

man, at det snarere er den tidlige fase af migrænen, der giver

trang til at spise chokoladen. Og chokoladetrang er kun et af mange

symptomer, som skyldes migrænens rod i hjernens signaler til

kroppen.

Voldsomme reaktioner i fordøjelsessystemet, forhøjet sansefølsomhed

og personlighedsændringer er alle symptomer på den

største af alle hovedpiner. Et af de mest mærkværdige symptomer

er dog de synsforstyrrelser, man kalder auraen. Auraen, som

indleder mange migræneanfald, har sandsynligvis haft væsentlig

betydning for vores religiøse ideer, da den gennem historien er

blevet fortolket som religiøse oplevelser. Også den type geometrisk

kunst, man ser i mange kulturer, er sandsynligvis inspireret

af de samme mekanismer, som migrænepatienter kan se - nemlig

bundter af nerveceller, der spontant danner strukturer.

det gør vIrkelIg oNdt i hovedet at have migræne,

men sygdommen er også en økonomisk hovedpine for samfundet.

Det er den mest omkostningstunge neurologiske

sygdom. Det skyldes især sygdommens store udbredelse.

Hver tiende dansker har migræne i løbet af et år og omkring

15 procent af befolkningen bliver i løbet af livet ramt af migræne.

Beregninger bygget på hovedpinecentrets forskning

viser, at omkostningerne for hele EU er på 200 milliarder kroner

- hovedsagelig udgifter til sygedage og medicin. For Danmark

er beløbet mellem to og tre milliarder kroner om året. Til

sammenligning koster det omkring tolv millioner kroner årligt

at drive Dansk Hovedpinecenter.


6

en meget alvorlig sygdom

apopleksI kaldes også slagtilfælde og er en fælles betegnelse for blodprop i hjernen og

hjerneblødning. Det er den tredjehyppigste dødsårsag og den hyppigste årsag til invaliditet

i Danmark og Skandinavien. I løbet af livet vil hver syvende dansker blive ramt af den. Det er

derfor også en kolossalt kostbar sygdom, og i Danmark bruger vi omkring tre milliarder kroner

om året på behandling.

Nye resultater fra Glostrup Hospital kan redde tusinder af mennesker

fra alvorlige følgevirkninger ved blodpropper og blødninger i hjernen.

Det er intet mindre end et gennembrud i behandlingen af en af den

vestlige verdens mest dødelige sygdomme.

Gennembrud i

forståelsen af apopleksi

geNNembruddet består I eN Ny Forståelse af, hvad der

fører til skader i hjernen i perioden lige efter en apopleksi. Overlæge

og professor Lars Edvinsson i Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling

i Forskerpark Glostrup står bag de nye forskningsresultater,

der peger på et helt nyt princip for behandling af apopleksi.

Apopleksi dækker over enten blodprop i hjernen eller hjerneblødning,

og begge dele medfører ofte alvorlige hjerneskader. En

stor del af hjerneskaderne sker 4-5 dage efter selve apopleksien.

Blodgennemstrømningen i det ramte område i hjernen falder, og

området får ikke nok ilt, så det skades eller ’dør’.

Det er grundforskning i blodkarrets komplicerede fysiologi, der

har ledt til det store gennembrud i behandlingsprincipperne, og

holder hypotesen på mennesker, vil mange flere patienter i fremtiden

kunne nøjes med et kort ophold på hospitalet, genoptræning og

et næsten normalt liv.

Succes med receptorkontrol

Blodkarrene er hovedtransportvej for både ilt, næring, hormoner og

immunsystem. Deres vægge er gennemvævet af nervetråde, der sanser

blodårens tilstand og formidler signaler til og fra de modtagere

for signalstoffer, som karrets inderside er overbroderet med.

Via eksperimentelle studier undersøger Lars Edvinsson og hans

gruppe blodgennemstrømningen i den ramte del af hjernen efter

apopleksi, og hvad der sker ved udviklingen af manglende ilttilførsel.

- Vi har opdaget, at der er forhøjede niveauer af bestemte receptorer

i hjernens blodkar, som hæmmer blodgennemstrømningen i det

ramte område i hjernen. Receptorerne får blodkarrene til at trække

sig sammen, så blødningen standser, og det er hensigtsmæssigt, hvis

vi fx får et alvorligt sår eller mister en arm. Men når det sker i hjernen,

betyder blodmanglen, at hjernecellerne i området skades eller

dør, siger Lars Edvinsson.

Opgaven er nu at få styr på de receptorer, som får blodkarrene

til at trække sig sammen. En udfordring, man har forsket i i årevis,

men som Lars Edvinsson og hans hold nu har løst med en helt ny

tilgang.

- Vi har fundet et stof, der stopper den proces, der leder til overproduktion

af de receptorer, der får blodkarrene til at trække sig

sammen. Andre har forsøgt at blokere receptorerne, men det har

vist sig ikke at virke. Vores stof gør det muligt at sørge for, at udviklingen

af receptorerne slet ikke starter, siger Lars Edvinsson.

Stor bevilling baner vejen

Lars Edvinsson har sammen med sit forskerhold modtaget 25 millioner

kr. i støtte fra Lundbeckfonden til deres videre forskning. Bevillingen

er en såkaldt ’Grant of Excellence’, der gives til internationalt

anerkendte forskere med stor erfaring.

Den nye bevilling skal bruges til at forske videre i, hvordan signalerne

kan blokeres, så hjernens blodgennemstrømning normaliseres

efter apopleksien og patienten dermed undgår de efterfølgende

skader.

- Drømmen er at få afprøvet, om hypotesen fungerer på mennesker

inden for de næste fem år, siger Lars Edvinsson.

Den drøm er dog ikke inkluderet i den ny bevilling, men hvis den

nye tilgang virker som forventet, vil det betyde bedre behandlingsmuligheder

for den enkelte patient og samtidig spare samfundet for

store udgifter fremover.

klinisk eksperimentel

Forskningsafdeling

klINIsk eksperImeNtel ForskNINgsaFdelINg er en

grundforskningsenhed med særligt fokus på de molekylære ændringer,

der sker i hjernens og hjertets blodkar, efter at de har været udsat

for nedsat blodforsyning. Ændringerne har betydning i en række sygdomme

som blodpropper i hjernen eller i hjertets kranspulsårer, hjerneblødninger,

hjertestop, som har det til fælles, at blodforsyningen til

et væv stoppes midlertidigt.

Forskningen på Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling har afdækket

en række nye metoder til farmakologisk at påvirke hjernens

og hjertets blodkar, så skaden på henholdsvis hjernen og hjertet efter

fx en blodprop eller hjerneblødning mindskes betydeligt.

Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling har base i Forskerpark

Glostrup, hvorfra den samarbejder med førende danske såvel som

internationale forskningsgrupper.

Nyt forskningscenter

lars edvINssoN er blevet tildelt Lundbeckfondens Grant of

Excellence 2010 – en pris på 25 millioner kroner. Pengene giver

ham og hans forskergruppe i Forskerpark Glostrup mulighed for

at videreudvikle forståelsen og behandlingen af patienter, som

rammes af apopleksi.

blodkarrenes mester

lars edvINssoN er en af de flittigst publicerende forskere

i Skandinavien. I løbet af 35 års arbejde har han publiceret

over 600 artikler i højt rangerende internationale tidsskrifter om

hjernens blodforsyning og beslægtede emner. Meget af hans

forskning er grundforskning, som nu er ved at føre til nye behandlinger

til gavn for patienter verden over. En af hans tidlige

opdagelser er stoffet CGRP (calcitonin gene-related peptide),

som viste sig at spille en central rolle i årsagerne til migræne.

Den opdagelse førte direkte til udviklingen af den nyeste form

for migræne medicin, der i dag er på vej til markedet (se side 5).

Foruden at lede Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling, er

Lars Edvinsson også daglig leder af Forskerpark Glostrup, professor

i kredsløbssygdomme ved Københavns Universitet samt

professor i intern medicin ved Lunds Universitet. Lars Edvinssons

forskning finansieres primært af Det Frie Forskningsråd

for Sundhed og Sygdom, Lundbeck Fonden samt andre private

fonde.


7

Stærstikkere i nødens stund

De tidligste kendte operationer for stær daterer sig tilbage til en indisk kirurg 600 år

før Kristus. Han var ret omhyggelig og efterbehandlede ved at bade øjet i smør. Operationen var

dog ganske primitiv og gik kun ud på at løsne linsen og skubbe den ind i øjet. Det gav lys, men desværre

kun ufokuseret. 1600 år senere var en irakisk øjenlæge den første til at suge linsen ud, så

den ikke lå og raslede rundt inde i øjet. Det hele var glemt nogle hundrede år senere, da middelalderens

stærstikkere drog rundt i Europa. De stak bare linsen ud med et skarpt redskab og uden

idé om hygiejne - smertefuld død eller blindhed var almindelig ved den behandling.

Fjerner

stær med

laser

Ny revolutionerende stærbehandling

er under udvikling

Glostrup Hospitals øjenafdeling.

Målet er at kunne

fjerne stær uden operation.

Det er læge og seniorforsker Line Kessel fra Glostrup

Hospitals øjenafdeling, der står i spidsen for forskningsprojektet.

- Vores mål er at lave et apparat, som kan fjerne stær med en halv

times behandling og uden nogen form for operation, siger Line Kessel.

Behandlingen sker med laser. Apparatet udsender ultrakorte laserimpulser,

der angriber den alderdomsbetingede stær i øjnene.

I dag fjerner man stær ved operation, hvor den naturlige linse

erstattes. Man kommer til at se klarere, men samtidig mister man

fuldstændig evnen til at fokusere. Der kan også optræde en lang

række bivirkninger.

Med laserbehandlingen skal der ikke opereres, og den naturlige

linse i øjet bevares. Det stiller meget mindre krav til behandlingen

end ved operationer.

Selve behandlingen vil være computerstyret og uden samme

strenge krav til operationssterilitet, man ellers vil kræve. Behandlingen

vil kunne laves i klinikker, hvor personalet kan nøjes med en

kortere specialudddannelse.

Laser lysner

Stær opstår, når øjets linse med alderen nedbrydes. Selve linsen består

af proteiner. Med alderen binder der sig forskellige sukkerstoffer

til linsens proteiner. Det er denne kemiske proces, der svækker

synet.

Line Kessels laserbehandlinger er rettet direkte mod den kemiske

nedbrydning af linsen. Laseren udsender superkorte lysimpulser,

der er i stand til at ændre linsens kemiske sammensætning.

Der er lang vej endnu. Indtil videre har seniorforsker Line Kessel

dokumenteret, at det er muligt med laserbehandlingen at gøre donerede

linser så klare igen, at tekst var let at læse.

Line Kessel ved endnu ikke, om behandlingen har bivirkninger,

og om den er permanent. Laseren burde være helt sikker i brug,

men hun mangler at finde ud af, hvad der sker med proteinerne

i linsen - bliver de faktisk forynget, eller sker der noget helt andet?

Og hvordan er langtidsvirkningen - der kan være virkninger, man

ikke kender, selvom laserbehandling af øjet er en velkendt teknologi.

Svar på begge spørgsmål er blandt hovedopgaverne for hendes

fremtidige forskning.

Flere forsøg venter

Line Kessel har endnu ikke prøvet behandlingen på mennesker. Før

det kan lade sig gøre, skal der bygges et helt system af lasere og software,

som kan beregne den rigtige behandling. Det hele skal testes

og godkendes til de meget strenge krav, der gælder for behandling

af mennesker.

- Det kan let tage ti år, vurderer Line Kessel, og prisen kan løbe op

i et trecifret antal millioner.

Til gengæld vil det så kunne behandle de millioner af mennesker,

der hvert år bliver blinde eller får svækket synet af stær.

Danmarks største øjenafdeling

Øjenafdelingen på Glostrup Hospital er Danmarks største og varetager diagnostik,

behandling og pleje indenfor medicinske og kirurgiske øjensygdomme. Afdelingen har en

særdeles aktiv og international anerkendt forskningsenhed med hele fire tilknyttede professorater.

Foruden grå stær er øjenforskningen helt fremme inden for ikke-invasiv optisk diagnostik

og behandling af bl.a.:

• grøn stær

• diabetesrelaterede øjensygdomme

• sygdomme i øjets nethinde – både medicinske og kirurgiske lidelser

• aldersbetinget makuladegeneration (AMD)

• neurooftalmologi


8

Forskningsresultater i fokus

reumatologIsk aFdelINgs forskningsenhed ledes af professor

Mikkel Østergaard og indgår i store internationale forskningssamarbejder.

Afdelingen administrerer desuden den landsdækkende database

DANBIO, hvor alle reumatologiske patienter, som behandles

med biologiske lægemidler samt alle patienter med leddegigt registreres.

Oplysningerne i DANBIO anvendes til statistiske og videnskabelige

formål, der siden opstart i 2000 har vakt stor interesse både nationalt

og internationalt.

Som led i at optimere behandlingen har den reumatologiske

forskningsenhed skabt væsentlige resultater inden for bl.a. effekten

af biologisk behandling på kronisk leddegigt og rygsøjlegigt samt de

forskellige præparaters effekt i klinisk praksis.

Afslører gigt med MR-scanning

Banebrydende forskning i MR-scanning af gigtsygdomme gør

det muligt at hjælpe patienter hurtigere og målrettet den enkelte.

Metoden bruges i dag på verdensplan.

Flagskib for reumatologien

reumatologIsk aFdelINg er med 16 speciallæger og

32.000 ambulante besøg årligt Danmarks største specialafdeling

for reumatologi. Afdelingen udreder, behandler og rehabiliterer patienter

med alle former for gigtsygdomme. Afdelingen har regionsfunktion

for kronisk leddegigt, Morbus Bechterew (rygsøjlegigt) og

psoriasisgigt samt komplicerede degenerative ryglidelser. I arbejdet

med rygpatienter indgår Reumatologisk Afdeling i tæt samarbejde

med det nye Videncenter for Rygsygdomme på Glostrup

Hospital.

maNge gIgtsygdomme er vaNskelIge at diagnosticere. Det

kan tage fem-seks år at stille en sikker diagnose på rygsøjlegigt, og

for leddegigt kan det være svært at forudsige, hvor hurtigt og aggressivt

sygdommen vil udvikle sig.

Overlæge og professor i reumatologi Mikkel Østergaard har udviklet

banebrydende metoder, hvor MR-scanninger gør det muligt

hurtigt at se præcist, hvad der er galt i leddene. Det er afgørende at

kunne sætte ind med effektiv behandling af sygdommene, inden

gigten skaber varig skade på knoglerne, så patienterne ikke bliver

invalideret.

- Vi har med tiden fået flere gode typer medicin mod leddegigt.

Problemet med dem er, at hver af dem kun virker på omkring to

tredjedele af patienterne, og vi kan først se hvem, når de har fået

medicinen i et stykke tid, siger Mikkel Østergaard.

MR-scanningen gør det muligt at se og måle skader på leddets

bløddele og knogler tidligere og mere præcist end med for eksempel

ultralyd eller røntgen. Samtidig kan man hurtigere se, om den valgte

behandling virker, som den skal.

De to gigtformer, leddegigt og rygsøjlegigt, rammer ofte yngre

mennesker.

- Begge sygdomme er meget komplekse, og man ved faktisk ikke,

hvad der udløser sygdommen, eller hvad den præcise sygdomsmekanisme

er. Rygsøjlegigt kunne vi indtil for få år siden ikke konstatere

tidligt nok, siger Mikkel Østergaard.

Denne teknologi er blevet ekstra vigtig, fordi der nu også er kommet

medicin, som kan behandle rygsøjlegigten.

- Det har været en af mine bedste oplevelser som reumatolog. Vi

har haft patienter, der nærmest måtte bæres ind af deres pårørende,

men som efter endt behandling kunne bevæge sig normalt, siger

Mikkel Østergaard.

Skræddersyet behandling på vej

Indtil nu har den manglende viden om diagnose og prognose betydet,

at gigtpatienter bliver behandlet ens, selvom deres sygdomsforløb

er forskellige. De nye resultater muliggør en mere individualiseret

behandling, for foruden at bidrage til at finde ud af, hvad

patienten fejler, kan MR-scanning også afsløre, hvordan gigtsygdommene

vil udvikle sig over tid.

- Jo mere præcist vi kender sygdommens udvikling, desto bedre

kan vi hjælpe den enkelte patient og på sigt skræddersy gigtmedicinen,

siger Mikkel Østergaard.

Som en ledende figur i et internationalt forskningsarbejde er

Mikkel Østergaard nu i gang med at udvikle MR-teknologien til at

forbedre behandlingen af rygsøjlegigt. Rygsøjlegigt minder til at

starte med almindeligt ondt i ryggen. Ofte bliver sygdommen først

opdaget fem til ti år inde i forløbet, når røntgenbilleder tydeligt viser

knogleødelæggelser. På det tidspunkt er der store permanente

skader.

Ryghvirvlerne reagerer på gigten ved at lave ny knoglevækst. Det

kan få hvirvlerne til at vokse sammen, så ryggen til sidst bliver helt

stiv. Det kaldes bambusryg og er en meget invaliderende tilstand.

Forskerne arbejder i dag på at finde de præcise forandringer, der

så tidligt som muligt kan fortælle, om patienterne har rygsøjlegigt.

Med denne teknologi vil det være muligt at begynde behandling

- og kontrollere, hvor godt den virker - adskillige år, før man tidligere

har kunnet. Sandsynligvis vil det blive muligt at forhindre eller i

alle fald reducere permanente knogleskader.

betændelse i knoglerne

både leddegIgt og rygsøjlegIgt er autoimmune

sygdomme. Det er patientens eget immunsystem, der angriber

led og knogler. Betændelsen rammer bl.a. den membran,

der producerer ledvæske til at smøre leddene. Ved gigt

i rygsøjlen reagerer rygsøjlen udover at nedbryde knoglerne

ofte med mere knoglevækst. Det får ryghvirvlerne til at vokse

sammen, så ryggen bliver helt stiv. Desuden kan autoimmunreaktion,

der er kernen i sygdommen, også angribe andre steder

i kroppen som øjne, hjerte og lunger.


9

Fysisk aktivitet beskytter knoglerne

Forskning fra Glostrup Hospital giver ny forståelse af, hvordan

fysisk aktivitet holder knoglerne sunde og forebygger knogleskørhed.

ForskNINg uNder ledelse af professor Peter Schwarz og

overlæge Niklas Rye Jørgensen, Glostrup Hospitals Forskningscenter

for Aldring og Osteoporose, giver ny viden om mekanismerne

bag sunde knogleceller, og hvilken rolle fysisk aktivitet spiller for

knoglerne.

- Det er velkendt fra idrætsstudier, at træning med vægtbelastning

er med til at udvikle og bevare sunde knogler. Vores forskning

afdækker som noget helt nyt, hvad der foregår på celleniveau

i knoglen, når den er udsat for fysisk aktivitet, siger Peter

Schwarz.

Den nye forståelse betyder, at forskerne nu er tættere på både at

forstå, hvordan man kan forhindre ældre i at brække knoglerne, og

hvordan man kan forbedre muligheden for at den brækkede knogle

vokser sammen igen. Den giver også et lovende afsæt for udvikling

af nye behandlingsmetoder.

- Jeg forventer, at vores forskning ikke kun er en gevinst i forhold

til behandling og forebyggelse af osteoporose. Det er også en gevinst

for personer uden osteoporose, som brækker knoglen og har svært

ved at få bruddet til at hele. Ingen af grupperne kan dog nøjes med

at få ny medicin – de skal samtidig dyrke vægtbelastende motion,

siger Peter Schwarz.

Helt tæt på cellerne

Den nye viden er et resultat af en kobling mellem Peter Schwarz’ og

Niklas Rye Jørgensens ekspertiser. Peter Schwarz er leder af Forskningscenter

for Aldring og Osteoporose og ekspert i biskjoldbruskkirtlens

hormon, parathyreoideahormon, (PTH) og kalkbalancen i

kroppen.

dyr og ubehandlet

Niklas Rye Jørgensen er ekspert i mikrosignalering og purinerge receptorer,

som er en del af cellernes signaleringssystem.

Forskerne har i årevis haft fokus på at forstå, hvordan knogler løbende

nedbrydes og genopbygges ved at forstå signaleringsmekanismerne

i knoglecellerne.

- Vi har fundet ud af, at fysisk aktivitet udløser nogle calciumbølger

mellem cellerne i knoglen. Gennem bestemte receptorer udløser

calciumbølgerne en frigørelse af stoffet ATP. Det bliver både sendt

ud i de celler, der er indlejret i knoglen, og ud til knoglens overfladeceller,

hvor det stimulerer dannelsen af nyt knoglevæv, siger Peter

Schwarz.

Ved at stimulere en celle under et mikroskop i laboratoriet har

de to forskere vist, at man kan øge frigørelsen af ATP afhængigt af,

hvor meget kraft, man stimulerer cellen med. Hvis man ydermere

kombinerer den fysiske stimulation med hormonet, PTH,, som er

naturligt i mennesket, og som anvendes som medicin mod osteoporose,

så øges ATP-frigørelsen endnu mere.

Dyreforsøg med og uden hormonbehandling bekræfter fundene

fra ’petriskålen’, ligesom det har vist sig, at fysisk aktivitet og PTHbehandling

tilsammen giver en god effekt i behandling af knogleheling.

På sigt håber forskerne, at den nye forståelse af signaleringsvejene

kan bruges til at udvikle nye lægemidler, der styrker receptorens

effekt – og dermed sætter ekstra skub i en sund knoglevækst.

Omkring ti procent af befolkningen er ramt af osteoporose i større

eller mindre grad. For dem vil selv en mindre forøgelse af knoglemassen

ofte være nok til at nedsætte risikoen for knoglebrud betragteligt.

atp er nøglen

europæisk leder

peter schWarZ er foruden at lede Forskningscenter for

Aldring og Osteoporose professor i geriatri, overlæge ved Medicinsk

Afdeling samt speciallæge i klinisk biokemi og medicinsk

endokrinologi. Sammen med overlæge, ph.d., dr.med.

Niklas Rye Jørgensen er han initiativtager til og leder af det

største europæiske forskningsprojekt indenfor osteoporose

– ATPBone. ATPBone involverer syv forskellige europæiske

universiteter og institutioner og er et treårigt projekt med

en bevilling på 22,5 millioner fra EU. Formålet er at få bedre

forståelse af de basale funktioner i knoglernes signalering og

dermed lægge grunden til at finde flere mulige måder at behandle

på.

I daNmark regner man med, at der er mellem 500.000 og 600.000

personer med så alvorligt knoglesvind, at det kan betegnes som

osteoporose. Kun omkring 70.000 er i behandling.

Osteoporose har store menneskelige omkostninger for den enkelte

person, der lider af det. Men de økonomiske omkostninger for

samfundet er også enorme. Alene behandling af lårbensbrud koster

over to milliarder kroner om året herhjemme. Dertil kommer udgifter

til pleje af osteoporoselidende, der bliver alvorligt bevægelseshæmmede.

Og hver femte ældre dør inden for et år efter et lårbensbrud.

I dag er osteoporose den dyreste sygdom i bevægelsessystemet.

Peter Schwarz er sikker på, at med den rigtige behandling og en bevidsthed

i befolkningen om at leve mere knoglerigtigt vil det kunne

mindskes væsentligt.

stoFFet atp er centralt i knoglereguleringen. ATP står for Adenosintrifosfat,

og det er det vigtigste stof i vores energiomsætning.

Når vi bruger sukker eller fedt som brændstof, sker det ved, at det

bliver omdannet til ATP i cellerne. Derefter flyder ATP rundt overalt i

cellen, og cellefunktioner, der kræver energi, får det ved at forbrænde

noget ATP.

Menneskekroppen indeholder 200-300 gram ATP, men hver dag

producerer og omsætter kroppens celler, hvad der svarer til vores

kropsvægt i ATP. Det er først i de senere år, at man er blevet klar over,

at cellerne bruger ATP til at signalere til hinanden. Det er en vigtig del

af signaleringen i både nervesystemet og immunsystemet - og altså

også i knoglerne.

aldring og osteoporose

ForskNINgsceNter for Aldring og Osteoporose er europæisk

centrum for forskning i knogler. Forskningen fokuserer

på basalforskning inden for knoglealdring samt klinisk osteoporoseforskning.

FAO er en del af en del af Medicinsk Afdeling

og Forskerpark Glostrup, og består foruden forskning også af

klinik til behandling af patienter, der giver en værdifuld blanding

af forskning og kontakt til patienter. Siden oprettelsen i

2005 er centret vokset til 12 fuldtidsansatte.


10

Jeg holder meget af kontakten med patienterne. Jeg ville føle en

stor tomhed, hvis jeg skulle nøjes med at forske og undervise.

Martin Lauritzen, overlæge på Klinisk Neurofysiologisk Afdeling og professor i klinisk neurofysiologi.

Troldmandens værksted

Hverdag med forskning

Forskning handler om at lave undersøgelser og eksperimenter,

så man kan vise, at et eller andet passer eller hænger sammen.

Men hvordan foregår det konkret fra dag til dag? Hvad laver man

til hverdag, når man er forsker, hvad tænker man over?

Mandag morgen, klokken er halv syv. Martin Lauritzen

sætter sig til computeren og tjekker de første mails.

Han er redaktør af tidsskriftet Journal of Cerebral Blood Flow &

Metabolism.

- Jeg starter hver morgen med at læse mails, der har forbindelse

med tidsskriftet. Der kommer to til tre videnskabelige artikler hver

dag, som vi måske skal bringe i bladet. Jeg skal også koordinere svar

og kritisk respons på dem fra andre forskere.

Martin Lauritzen giver et kig ind i forskningens hverdag. Han

er overlæge på Klinisk Neurofysiologisk Afdeling og professor i klinisk

neurofysiologi. Først tjekker han mails, så går han til morgenrutinen.

Efter at have spist morgenmad sætter han kurs mod en arbejdsuge,

der typisk slutter 60-70 arbejdstimer senere, fredag aften

ved 23-tiden.

Martin Lauritzen forsker i hjernens energiomsætning og blodkredsløb,

sammenhæng mellem tænkning og aktivitet i hjernen og

i, hvordan hjernen ældes.

Hans første stop mandag morgen er ikke Glostrup Hospital, men

derimod Panum Instituttet til et styregruppemøde i Center for

Sund Aldring på Københavns Universitet.

Centeret har forgreninger til flere forskere fra Glostrup Hospital,

og styregruppemødet bliver brugt til at koordinere projekter og til

planlægning af en stor kongres om aldring.

Nogle timer senere spiser Martin Lauritzen frokost på afdelingen

Glostrup Hospital. Tiden bliver brugt til en journalklub:

- En af os har forberedt et oplæg om en videnskabelig artikel, som

vi så diskuterer.

Først ved 20-tiden mandag aften er Martin Lauritzen hjemme og har

fri, i hvert fald et par timer. Ved 23-tiden sætter professoren sig igen

til computeren.

- Jeg tjekker altid tidsskriftet igen om aftenen. Der bruger jeg en

halv time på svar på emails og nye ting, jeg skal reagere på.

Tirsdag starter på samme måde: Mails. Morgenmad.

Martin Lauritzen deltager i morgenkonferencen klokken otte:

- Vi kigger på undersøgelser fra dagen før. Det er typisk patienter

med epilepsi eller hjerneskader. Det er ikke mig, der leder det, men

jeg er med som mentor. Jeg er selv opdraget i en tradition med udpræget

mesterlære, og på morgenkonferencen forsøger jeg at lære

lidt fra mig på den gammeldags måde.

Efter konferencen er der almindelig konsultation.

- Jeg starter typisk med at gennemse journaler og forberede mig

på patienterne. Derefter har jeg tre patienter, hvor jeg undersøger

deres nerver med nåle og elektroder. Jeg holder meget af kontakten

med patienterne. Jeg ville føle en stor tomhed, hvis jeg skulle nøjes

med at forske og undervise.

Efter frokosten plejer Martin Lauritzen at have fri til at skrive og

læse. Men ikke i dag.

- Lige denne tirsdag har jeg regnskabsmøde om fondsmidler. Vi

skal snart aflevere rapport til en fransk-canadisk fond, der støtter os.

Hver onsdag og torsdag arbejder Martin Lauritzen på Panum

Instituttet. Her foregår den tekniske del af hans forskning og

der er syv forskere ansat.

- Vi starter næsten altid dagen med et forskermøde, hvor vi drikker

kaffe og jeg bliver opdateret på, hvor langt de forskellige forskere er

nået, og hvilke problemer, der kan være dukket op.

To-foton laseren er ude af justering.

- Den er et centralt element i vores forskning og et virkeligt sart instrument.

Vi bruger den til at tage mikroskopiske billeder af for eksempel

hjerneceller hos mus, mens de er levende. To-foton laseren sender to

forskellige lysstråler eller fotoner mod det, vi gerne vil se på.

- De to lysstråler gør det muligt at kigge op til en millimeter ned i

hjernebarken på en mus, uden at man behøver at forstyrre den. Det

særligt fine er, at mikroskopet kan tage helt klare billeder af et enkelt

cellelag. Det er en af de bedste måder at forstå, hvordan enkelte

nerveceller fungerer i levende tilstand.

Det kræver, at laseren sender det rigtige lys. Det foregår via en serie

af spejle, der sorterer det meste af lyset fra, så forskerne ender

med de to lysstråler, de gerne vil have.

Problemet er, at spejlene er ekstremt sarte overfor vibrationer.

Derfor var det nødvendigt at specialindrette et rum til mikroskopet.

Gulvet er særligt understøttet og forbundet til bærende elementer

i væggene. Alligevel er mikroskopet ude af justering.

- Vi kan ikke selv reparere det, så når vi har konstateret, at det

ikke virker, sender vi bud efter en tekniker hos leverandøren. Det er

dyrt - det er en specialist, der skal flyves ind fra udlandet - men vi

kan være i fuld gang igen om et par dage.

Eftermiddagen bruger Martin Lauritzen på en artikel om cortical

spreading depolarisation, der er en bølge af nerveaktivitet, der

går hen over hjernen. Martin Lauritzen var den første forsker, der

beskrev det præcist.

- Vi skal samle op på en stor mængde forskning, der er lavet de seneste

år. Meget tyder på, at Cortical Spreading Depolarisation er et

fænomen, som er vigtigt i mange typer af hjerneskader.

- Man kan sammenligne det med en sten, der kastes i en sø. Det

giver en bølge, der breder sig over hele søen. CSD breder sig på samme

måde hen over hjernen.

Vi kender det fra migræne, hvor bølgen er kort og lav. Den forstyrrer

kun hjernen lidt, og falder til ro uden skader.

- Men bølgen findes også i en meget højere og bredere version,

en tsunami, som ændrer på de molekylære forhold i hjernen. Som

en tsunami trækker den et spor af ravage hen over hjernen, blandt

andet på grund af de ændringer i blodkredsløbet, som bølgen giver.

Det er denne effekt, som vi tror, har betydning i mange sygdomme.

Det bliver den første oversigtsartikel på området og den samler

op på en stor mængde forskning, der er lavet de seneste år. Jeg samarbejder

med fem partnere fra blandt andet USA, England og Tyskland

om at lave en oversigt over, hvad vi ved om fænomenet. Artiklen

skal publiceres i Journal of Cerebral Blood Flow & Metabolism.

Torsdag er der et afbræk i rutinen. Klokken 14 holder

søvnforsker Poul Jennum sin tiltrædelsestale som professor på Glostrup

Hospital. Der er reception bagefter.

Ved 17-tiden er Martin Lauritzen hjemme. Udover receptionen

er dagen gået med møder om strategi og arbejdstilrettelæggelse og

et besøg fra Århus:

- Jeg har besøg af en forsker fra Århus, Leif Østergård, der er leder

af Dansk Neuroscience Center. Vi skal diskutere et eventuelt samarbejde.

Som han plejer, slutter Martin Lauritzen dagen ved 23-tiden med

redigeringsarbejdet på tidsskriftet.

Fredag formiddag er der intern konference på Glostrup Hospital.

- Vi diskuterer alle sværere tilfælde, der kræver intern diskussion

og konsensus. Alle afdelingslæger er med, og det fungerer som

en intern kvalitetskontrol. Det er altid utroligt spændende og udbytterigt.

Martin Lauritzen forsker også i hjernens gammabølger. Muligvis

kan gammabølgerne have noget at gøre med vores kognition. Når

du ser for eksempel en kaffekande, hvordan binder hjernen så indtrykket

sammen fra alle de mange celler, som danner billedet? Måske

er det hjernens gammabølger, der koordinerer indtrykket.

Man har lavet forsøg, hvor man måler for eksempel en kat, der

ser et billede. Hvis man viser katten det samme billede igen, så har

den præcist de samme gammabølger. Forskernes hypotese er, at bølgerne

bruges til at organisere hjerneaktivitet over et større område.

Og så kan gammabølgerne muligvis også bruges til undersøge aldring

i hjernen.

Efter et møde med bedømmelsesudvalget om bedømmelse af en

disputats om skizofreni er der fest for den nye professor Poul Jennum.

- Det er ikke helt sikkert, at jeg får kigget på tidsskrift denne aften,

siger Martin Lauritzen.


11

Billedmageren

Foruden at lede Enhed for Funktionel Billeddiagnostik, er

Henrik Larsson overlæge på Klinisk Fysiologisk / Nuklearmedicinsk

Afdeling og professor i eksperimentel og komparativ klinisk

fysiologi ved Københavns Universitet. Han har godt 100 videnskabelige

artikler bag sig.

Det gennemsigtige

menneske

Forestil dig, at du står ved en

lukket dør. Du ringer på – og

ved hjælp af ekkoet fra ringeklokken

får du et nøjagtigt

billede af, hvordan der ser ud

inde i det lukkede rum. Vanvittigt?

Måske, men det er sådan,

MR-scanninger fungerer.

Scanningsspecialist Henrik Larsson er på en rejse ind i

stadig dybere og mindre dele af kroppen. Han håber at opdage sygdomme

så tidligt som muligt.

Teknologien er endnu i sin vorden, men rummer løfter om helbredelse,

forsinkelse og forebyggelse af alvorlige og invaliderende

sygdomme.

Magnetfeltet i en scanner er 20.000-60.000 gange kraftigere end

jordens magnetfelt. Det er dette magnetfelt, der gør det muligt at

rejse ind i kroppen og nærstudere de sygdomme, der plager os.

Magnetfeltet får en del af de magnetiske atomer i kroppens molekyler

til at rette sig i samme retning, nærmest som tusindvis af

kompasnåle. Ved at sende et meget kraftigt radiosignal ind på dem,

får man et svagt ekko tilbage. Det er dette radiosignal, man kan

måle og ved hjælp af avancerede computere omdanne til billeder.

Hvad der ligner et fotografi, kræver en meget præcis indsigt i

både teknologien bag og den sygdom, man undersøger.

Billedet af sygdommen

Professor Henrik Larsson er leder af Enhed for Funktionel Billeddiagnostik

Glostrup Hospital, hvor han udvikler bedre måder at

bruge MR-scannere på.

- De fleste sygdomme skyldes, at en gruppe celler eller et organ

fungerer anderledes, end de skulle. Hvis vi kan måle direkte på disse

celler og sammenligne med deres normale funktion, så kan vi se

om patienten er syg og hvilken sygdom, det drejer sig om, siger han.

Henrik Larsson forsker bl.a. i, hvordan man kan lave tidligere

diagnoser:

- Man bliver mere og mere klar over, at sygdomme ofte udvikler

sig over mange år. Hvis vi kan gribe ind tidligt, vil det som regel

være lettere at helbrede, forsinke eller måske endda på sigt forebygge

sygdommen.

Det gælder især langvarige sygdomme, der angriber nervesystemet

som sklerose, Alzheimers og Parkinsons. De findes formentlig i

nervesystemet længe før, de bliver konstateret.

Det syge blodkar

I et banebrydende projekt har Henrik Larsson og hans kolleger arbejdet

med at undersøge blodårerne i hjernen. Disse blodkar er i

modsætning til resten af kroppens blodkar lukkede for næsten alle

stoffer. Det kaldes blodhjernebarrieren, og den beskytter hjernen

mod infektioner og stoffer, der kan forstyrre nervecellernes funktion.

Men i visse sygdomstilstande dannes nye blodårer, der fungerer

som blodkarrene i resten af kroppen og lader mange forskellige stoffer

sive ud.

Henrik Larsson har udviklet en MR-metode, hvor man sprøjter et

kontraststof ind i årerne. Stoffet er valgt, så det kun siver igennem

utætte årer, og man kan så måle dels blodtilførelsen og dels graden

af utæthed af blodkarrene på det pågældende sted i hjernen. Billederne

kan give afgørende viden om for eksempel kræftsvulster, ligesom

metoden kan bruges til at undersøge patienter med en blodprop

i hjernen. Her kan man se, om det vil være ok at forsøge at

opløse blodproppen med trombolyse, den i øjeblikket mest effektive

behandling. Er årerne for skrøbelige, kan der opstå en blødning.

En del af behandlingen

MR-scanning har den særlige fordel, at det er helt uskadeligt. Derfor

kan man lave så mange opfølgende billeder af patienten, man

har brug for. Det er en meget præcis måde til at se, om patienten får

det bedre, og dermed justere behandlingen, så den bliver bedst mulig

til patienten.

De præcise billeder fra MR-scanningen kan bruges til at se, om

en medicinsk behandling får de syge celler til at gå tilbage til deres

normale funktion, eller dør, hvis det er dét, der er formålet.

Man kan også bruge scanningerne til at se, om et kirurgisk indgreb,

der skal stoppe for eksempel en hjerneblødning, lykkes i at

genetablere normalt blodkredsløb.

Enhed for Funktionel

Billeddiagnostik

Enhed for Funktionel Billeddiagnostik er en tværfaglig

forskningsenhed oprettet i et tæt samarbejde mellem Radiologisk

Afdeling og Klinisk Fysiologisk / Nuklearmedicinsk Afdeling

Glostrup Hospital. Herudover har enheden bl.a. et tæt

samarbejde med Neurologisk Afdeling, Klinisk Neurofysiologisk

Afdeling, herunder Dansk Center for Søvnmedicin, Øjenafdelingen

og det ny Videncenter for Rygsygdomme.

Foruden MR inddrages også nuklearmedicin, ultralyd og neurofysiologiske

metoder. Enhed for Funktionel Billeddiagnostik deltager

desuden i Lundbeckfondcentret for Neurovaskulær Signalering,

LUCENS og samarbejder med flere MR-grupper i indland

og udland.

Glostrup Hospital råder over en hypermoderne MR-scanner med

en magnetisk feltstyrke, der er ca. 60.000 gange stærkere end jordens

magnetfelt. Sammen med hospitalets fem øvrige MR-scannere

er det muligt at tilbyde højt specialiserede billeddannende undersøgelser

- en forudsætning for udredning og behandling af samt

forskning i avancerede hjerne-, ryg- og øjensygdomme.


12

Internationalt kraftcenter for

medicinsk sundhedsforskning

Kort vej fra ide til bedre behandlingsmuligheder. Det er Forskerpark

Glostrups fornemmeste mission. Hvad der tidligere var Glostrup

Hospitals linned- og beklædningsdepot, er nu et højt specialiseret

kraftcenter for medicinsk sundhedsforskning på internationalt niveau.

Syv større grupper forsker i:

• Migræne

• Vaskulære sygdomme

• Degenerative nethindesygdomme

• Cellekommunikation

• Multipel Sklerose

• Eksperimentel medicin og genelektrotransfer

• Osteoporose

Mindre end et stenkast fra hospitalets kliniske afdelinger og

ambulatorier ligger den forskerpark, der blev indviet i 2007. Nærheden

giver forskerne en unik mulighed for at bevare tilknytningen

til hospitalets og dets patienter og bedrive forskning fra molekyle

til celle, fra celle til organ og fra organ til patient. Med to højteknologiske

laboratoriesektioner, eget Medicinsk Bibliotek og kontor- og

mødefaciliteter er Forskerpark Glostrup omdrejningspunkt for

forskningen på Glostrup Hospital.

Syv større og et antal mindre forskergrupper, inklusive over 40

ph.d.-studerende og postdoc’er, arbejder i Forskerparken, hvor de

udvikler, afprøver og udveksler ny viden i et internationalt miljø karakteriseret

af originalitet, kreativitet og produktivitet.

Uanset om de beskæftiger sig med den ene eller anden type

forskning deler brugerne af forskerparken på tværs af fag metoder,

viden og engagementet i at forske. Ved at sidde sammen får de let

adgang til fælles udstyr, jævnlig sparring på faglige problemstillinger

og netværk med fagfæller. Det giver en optimal ressourceudnyttelse

og er gode rammer for forskningen.

Samspillet mellem forskere fra den internationale elite og Forskerparkens

nære samarbejde med regionale, nationale og internationale

medicinal- og biotekvirksomheder er det, der skaber grundlaget

for den korte vej mellem grundforskning over kliniske forsøg

til i sidste ende forbedrede behandlingsmuligheder for patienter

Glostrup Hospital og i resten af verden.

Siden indvielsen har hospitalets forskningsaktivitet fortsat sin

hastige vækst, og Forskerparken har været en bragende succes. Mange

har set perspektiverne i at kunne kombinere grundforskning og

klinisk forskning, og pladsen er allerede ved at blive trang.


13

pioner i søvnforskning

poul jeNNum er proFessor i klinisk neurofysiologi med speciale i søvnmedicin. Han

sætter i sin forskning fokus på søvnen som et vindue til, hvordan menneskets hjerne fungerer,

og hvad der sker, når den bliver syg. Søvnforskning har stor betydning for vores forståelse

for disse sygdommes udvikling samt for muligheden for hurtig sygdomserkendelse,

intervention og medicinudvikling. Som en af Skandinaviens pionerer inden for forskning i

søvnsygdomme står han bag oprettelsen af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.

Sammen med andre Glostrup-forskere er Poul Jennum en del af Center for Sund Aldring

på Københavns Universitet.

gennembrud i

narkolepsi-forskning

Forskning på Dansk Center

for Søvnmedicin på Glostrup

Hospital har givet et stort

gennembrud i forståelsen af

sygdommen narkolepsi.

eN INterNatIoNal Forskergruppe med Glostrup-forskere

har vist, at narkolepsi er en autoimmun sygdom, som skyldes arvelige

komponenter. Overlæge og professor Poul Jennum har stået i

spidsen for det danske bidrag, og så er han leder af Dansk Center

for Søvnmedicin. Undersøgelserne viser, at kun mennesker med en

bestemt genvariant kan få narkolepsi, og at genvarianten påvirker

immunsystemet. Genvarianten optræder hos ca. hver femte person

og betyder, at immunsystemet helt uhensigtsmæssigt vender sine

egne biokemiske våben mod de søvnstof-producerende hjerneceller

i hjernens hypotalamus.

Der er kun tale om 50.000 celler, hvad der er tæt på ingenting i

hjernens milliarder af celler. Men gruppen af celler producerer stoffet

hypocretin, som er en vigtig del af reguleringen af søvn. Narkolepsi

opstår, når de neuroner i hjernen, som producerer hypocretin

bliver ødelagt. Det ødelægger koordinationen af søvnens processer,

så de enkelte søvnprocesser kan optræde, også når man er vågen.

Den vågne drøm

Sammenblandingen betyder, at patienten pludseligt kan falde i

søvn midt under en samtale eller bag rattet i en bil, er træt om dagen

og har søvnbesvær om natten, men sygdommen har også andre

symptomer, der gør narkolepsi til en invaliderende lidelse.

- Narkoleptikere kan have hallucinationer, som er meget virkelighedstro

og indeholder andre sansninger end de visuelle, normale

drømme indeholder, siger Poul Jennum.

Det er ikke usædvanligt for narkoleptikere, at de ser, føler og måske

lugter en anden person i rummet sammen med dem. De kan

endda opleve, at personen berører dem. Det er en drøm, men de er

lysvågne. For personer, der ikke ved, at de har narkolepsi, er det en

meget skræmmende oplevelse, og de kan føle, at de er ved at blive

sindssyge.

- Ofte går patienterne og skjuler sygdommen i mange år, fordi de

ikke tør fortælle om deres oplevelse til andre, siger Poul Jennum.

Narkolepsi rammer oftest ganske unge på 15-25 år - et tidspunkt,

hvor de fleste i forvejen er meget sårbare overfor tvivl om deres normalitet.

Men de fleste går længe alene med deres sygdomme. For

Poul Jennum er det ikke usædvanligt at møde patienter, der har

skjult deres sygdom i tyve eller tredive år:

- Jeg har haft flere ældre patienter, som bliver umådeligt lettede

over diagnosen. De føler, at hvis de havde vidst det som unge og fået

behandling, var de sluppet for fejldiagnoser og alt, hvad det medfører

af ubehag og besvær.

Vigtig brik til puslespillet

Opdagelsen af de nye gener føjer en vigtig brik til forståelsen af sygdommen.

Poul Jennum vurderer, at det på sigt bliver muligt at reducere

problemerne med de manglende hypocretin-producerende

celler hos dem, der allerede lider af narkolepsi. Det er endnu ikke

muligt at genskabe nedbrudte hjerneceller, og mange års forskning

venter forude, inden forskerne har fundet den egentlige årsag til

ødelæggelsen. Men med den ny viden kan man gå i gang med at udvikle

hypocretin-lignende lægemidler, og det er et kæmpe skridt på

vejen.

dansk center

for søvnmedicin

daNsk ceNter For søvNmedIcIN er Danmarks eneste

forskningscenter for søvnrelaterede sygdomme og behandler

patienter fra hele landet. Centret hører til Klinisk Neurofysiologisk

Afdeling og har et omfattende klinisk og forskningsmæssigt

samarbejde med førende danske såvel som internationale

forskergrupper samt hospitalets klinisk biokemiske, neurologiske

og klinisk fysiologisk / nuklearmedicinske afdelinger. Siden

oprettelsen i 2001 har centret forsket i søvnapnø og narkolepsi,

samt i søvnsygdomme, der er tidlige manifestationer af alvorlige

neurodegenerative sygdomme som Parkinsonisme eller

demens.

en sjælden sygdom

kuN ca. 350 daNskere har diagnosen narkolepsi og er i

behandling, men undersøgelser viser, at i alt ti gange så mange

har sygdommen.

Narkolepsi er en livslang sygdom. Søvncentrets analyser af

narkoleptikeres livsforløb viser, at de har svært ved at holde på

et arbejde og ofte har sociale problemer.

Narkolepsi diagnosticeres i et søvnlaboratorium, hvor man

ved hjælp af elektriske målinger registrerer strukturen af søvnen.

Hos narkolepsipatienter optræder drømmesøvnen (REMsøvnen)

tidligere end hos andre, og de har mere drømmeaktivitet.

Genvariationen optræder hos en ud af fem, mens narkolepsi

kun opstår hos en ud af hver 2000 danskere, så den udgør

altså ikke en tilstrækkelig betingelse for sygdommen alene.


14

Forskning i hele

patientforløbet

Glostrup Hospital vil have mere forskning

blandt de mest patientnære personalegrupper.

Det skal gøre behandlingen af patienterne

bredere og bedre.

Patienter bliver altid kørt ind til deres operation. Men

hvorfor egentlig?

Spørgsmålet er godt og blev stillet af sygeplejerskerGlostrup

Hospital. Det har nu ført til et pilotprojekt, der viser, at patienterne

ofte får kvalme og vejrtrækningsbesvær af deres køretur. Projektet

viste desuden, at hele 93 procent af patienterne faktisk foretrak at

gå selv – så nu er praksis ved at ændre sig, og mange patienter går allerede

selv ned på operationsgangen.

En ambitiøs satsning

Projekter som ovenstående viser klart baggrunden for Glostrup Hospitals

ambitiøse satsning på at lade flere personalegrupper deltage

i forskningen på hospitalet. Satsningen har to hovedgrunde:

- Vi vil gerne udnytte den viden og iderigdom, der ligger i de personalegrupper,

der ikke traditionelt forsker. De har en anden vinkel

og en anden viden, som kan give os værdifulde nye måder at

behandle patienterne på, siger forskningsleder, sygeplejerske og

dr.med.sci. Bente Appel Esbensen.

Derudover er mange af de behandlingsmetoder, man bruger,

ikke evidensbaserede men opstået ud af erfaring og traditioner.

- At de ikke er baseret på forskningsresultater, gør dem ikke nødvendigvis

forkerte. Men forskning i forskellige måder at arbejde på

vil kunne tydeliggøre deres fordele og ulemper og føre til en bedre

og mere nuanceret behandling af patienten, siger Bente Appel Esbensen.

Spot på spirer

Personalegrupper som bl.a. sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter

er ofte i meget nær kontakt med patienten, og deres ind-

Forskningsenhed for sygepleje-

og sundhedsvidenskab

Glostrup Hospital vil med udgangspunkt i den enkelte patients

behov tilbyde den rigtige sundhedsfaglige ydelse i hele

patientens sygdomsforløb. Derfor etablerede hospitalet i 2009

Forskningsenhed for sygepleje- og sundhedsvidenskab. Enheden

skal styrke forskningsindsatsen i gruppen af medarbejdere

med sundhedsfaglige bacheloruddannelser med udgangspunkt

i kliniske problemstillinger.

Enheden er tæt på de kliniske afdelinger, men er principielt

murstensløs, så forskere og projekter med base i de kliniske afdelinger

let kan bevare tilknytningen.


15

Når den sociale

muskel svigter

De har lige overlevet en alvorlig sygdom og er ved

at genoptræne. For nogle giver et lille følgesymptom

så store problemer, at de trækker sig væk fra

det sociale liv. Det har unik fysioterapeutisk forskning

fundet en simpel løsning på.

sats er i fokus for Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab.

- Vi skal initiere forskning, der skaber ny viden, indsigt og praksis,

eller dokumenterer at vi allerede gør det rigtige. Det skal vi bl.a.

gøre ved at stimulere nysgerrigheden og støtte udviklingsprojekter,

som på sigt kan føre til deciderede forskningsprojekter. Derudover

skal vi være med til at stimulere personalets lyst til at videreuddanne

sig, siger Bente Appel Esbensen.

Som forskningsleder holder hun bl.a. øje med potentielle forskerspirer.

De skal hjælpes frem, så deres forskningsprojekt kan blive

til noget.

Fremtidens åbne hospital

Indholdet i udviklings- og forskningsprojekter for ansatte med en

sundhedsfaglig bacheloruddannelse tager afsæt i patientens liv

med en sygdom. Fokus er at bruge eksisterende viden til at gøre det

bedre eller udvikle ny viden.

På sigt vil den tilgang fx kunne anvendes til at give patienterne et

større ansvar for deres eget forløb:

- I dag foregår en større del af behandlingen via korte indlæggelser

eller ambulant behandling, samtidig med at vi teknologisk har

fået mulighed for at fjernmedicine og være i kontakt med syge mennesker

i deres hjem. Her vil det være oplagt at forske og udvikle i,

hvordan hospitalets specialviden kan gøres tilgængelig for patienterne

på nye måder, siger Bente Appel Esbensen.

sygdommeN er apopleksi, og

følgesymptomet er manglende

kontrol med vandladning.

Problemet var stort set overset,

indtil forskningsfysioterapeut

og dr.med.sci. Sigrid Tibæk

begyndte at interessere sig

for det:

- Det var overset, fordi lægerne

koncentrerede sig om den alvorlige

del af sygdommen, og

fordi patienterne skammede sig

over det, siger Sigrid Tibæk.

Over halvfems procent af

alle personer med apopleksi

oplever problemet. De mildeste

symptomer er natlig vandladning,

som kan være slemme

nok, hvis de foregår mange gange.

Men de hårdest ramte patienter

har næsten ingen kontrol

over deres vandladning.

Fysiologisk er problemet

helt uskadeligt - den fysiske skadevirkning

af at tisse på et forkert

tidspunkt er lille.

Men socialt er problemet

næsten invaliderende.

- Jeg har haft patienter, der

kom til at tisse midt under en

almindelig samtale. Skammen

er overvældende, og mange er

bange for, at de lugter, siger Sigrid

Tibæk.

Vandladningsmekanismen

bygger på et samspil af muskler

i blære og bækkenbund, sansning

af blærens fyldningsgrad

og forskellige hæmnings- og

kontrolprocesser i hjernen.

Faktisk er det så indviklet,

at man endnu ikke fuldt har

forstået, hvordan mekanismen

fungerer, siger Sigrid Tibæk.

Kompleks mekanisme

overtager

Ofte mister apopleksipatienter

evnen til at føle blærens fyldningsgrad.

Pludselig overtager

blæren styringen og ønsker at

blive tømt øjeblikkeligt.

Normalt har vi en bevidst

funktion, der hæmmer blærens

trang til at tømmes. Den gør det

muligt for os at vente med at

tisse, til det er socialt belejligt.

Mange apopleksipatienter mister

denne hæmningsevne.

- Nogle af mine patienter ved

præcist, hvor hvert eneste toilet

er på hospitalet og på de steder,

hvor de kommer ofte i byen, siger

Sigrid Tibæk.

En simpel løsning

Samtidig med, at Sigrid Tibæk

arbejdede på at påvise problemets

omfang, arbejdede hun

også på at løse det.

Træning af bækkenbundens

muskulatur kan hjælpe de fleste

af patienterne.

- Vi arbejder selvfølgelig på

at give patienterne bedre kontrol.

Men det er også vigtigt at

udvikle musklernes styrke og

udholdenhed og deres evne til

at koordinere, siger Sigrid Tibæk.

Langt de fleste patienter oplever

enten en forbedring eller

genvinder fuld kontrol med deres

sociale muskel – og dermed

et normalt socialt liv.

Forsker og

fysioterapeut

sIgrId tIbæk er forskningsfysioterapeut

i Fysio- og ergoterapiafdelingen

Glostrup Hospital.

Som den første i verden

har Sigrid Tibæk med sin forskning

vist, at bækkenbundstræning

har en positiv effekt hos

kvinder med urininkontinens efter

apopleksi – og nu undersøger

hun, om det samme gør sig

gældende for mænd. Projektet

udføres i samarbejde med andre

forskere fra Glostrup Hospital,

Danmarks Tekniske Universitet,

Københavns Universitet, og

universiteterne i Lund og Bristol.


16

Det årelange og tætte samarbejde mellem FCFS' og Glostrup Hospitals forskere

er af stor værdi for den vigtige indsats med at forebygge livsstilssygdomme.

det moderne samfunds sygdomme

Livsstil giver sygdomme.

Sygdomme kan forebygges.

Forebyggelse kræver viden.

Den viden indsamles og bearbejdes

i Forskningscenter for

Forebyggelse og Sundhed til

gensidig gavn for mange

forskningsområder.

samFuNdet æNdrer sIg hurtIgt og hele tiden. Ændringerne

medfører nye sygdomme.

- Man kan godt sige, at vi hele tiden overvåger, hvordan vi befinder

os i det moderne samfund, siger overlæge og professor Torben

Jørgensen, der er leder af Forskningscenter for Forebyggelse og

Sundhed.

Forskningscentrets vigtigste redskab er befolkningsundersøgelser,

der groft sagt går ud på at følge en stor gruppe mennesker i lang

tid.

Ved at følge nøje med i, hvordan mennesker lever, og hvilke sygdomme,

de efterhånden får, kan man begynde at forstå sygdommenes

sammenhæng med levevis.

Forskningscentrets arbejde bidrager til de anbefalinger om mad

og livsstil, de fleste kender. Anbefalingerne er gode at have, men

Torben Jørgensen vil gøre det lettere at leve sundt:

- Princippet er, at det sunde valg skal være det lette valg. De usunde

ting skal stadig være der, men man skal bare selv aktivt vælge

dem til.

Som et forsøg har forskningscentret samarbejdet med en supermarkedskæde

om at ommøblere nogle af dens butikker, så sundere

fødevarer står lige ved hånden.

Befolkningsundersøgelsernes fødeby

Den første befolkningsundersøgelse i Danmark blev udført i 1964.

Den blev lavet af Glostrup Hospitals medicinske afdeling og derfor

kaldt Glostrupundersøgelsen og var banebrydende for sin tid. Hvad

der dengang blev betragtet som galimatias, er i dag årsag til, at man

nogenlunde kender risikofaktorerne for folkesygdomme som kredsløbssygdommene,

diabetes og kronisk obstruktiv lungelidelse, KOL.

Men nye sygdomme dukker op.

- Allergi er en ny folkesygdom, som vi ved meget om, men alligevel

ikke rigtig forstår, siger Torben Jørgensen.

Også de såkaldte funktionelle sygdomme er i voldsom vækst. Det

er sygdomme som fx kronisk træthedssyndrom og piskesmældssyndromet,

hvor folk er virkeligt syge, uden at man egentlig forstår,

hvad de fejler. Derfor søger forskningscentret nu penge til nye store

undersøgelser, der skal gøre det muligt at afsløre, hvad i folks liv,

der giver dem disse sygdomme.

Forskningen på Glostrup Hospital er vokset betragteligt siden

1964. I 2001 blev forskningen i forebyggelse udskilt i Forskningscenter

for Forebyggelse og Sundhed, som stadig ligger i bygninger

Glostrup Hospitals område. De tætte relationer og samarbejdet med

de tidligere kolleger på hospitalet består, og de forskningsmæssige

synergieffekter er mange.

Uvurderligt datamateriale kommer mange til gode

Befolkningsundersøgelser kan pege på sammenhænge, men sammenhængen

skal bagefter undersøges grundigt. Fx er sammenhængen

mellem rygning og lungekræft velkendt, men det er ikke kun

rygere, der får lungekræft.

Derfor er det vigtigt at forstå sygdomsmekanismerne for at nå til

bunds i, hvorfor sygdommene opstår, og hvordan man kan forebygge

dem. Til det er blod- og vævsprøver fra befolkningsundersøgelserne

ekstremt værdifulde.

En af dem, der gør brug af forskningscenterets enorme datamateriale

er overlæge Michael Hecht Olsen på Medicinsk Afdelings Kardiovaskulær

Forskningsenhed.

Han udnytter, at forskningscenteret ligger inde med blodprøver

fra titusinde mennesker. Blodprøverne blev taget under en befolkningsundersøgelse

udført i 1983 med opfølgning i 1988 og 1993 på

Glostrup Hospital. Med dem sparer Michael Hecht Olsen mange års

arbejde med at indhente blodprøver, således at hans forskningsresultater

kan stå til rådighed meget tidligere end ellers. Blodprøverne

gør det også muligt at følge sammenhænge over tid mellem risikomarkører

for hjertekarsygdom og ændringer i hjertekarsystemet.

Denne viden vil øge forståelsen for udviklingen af hjertekarsygdom

og hjælpe til at identificere en eller flere markører i blodet, som kan

forudsige senere udvikling af alvorlige hjertekarsygdomme som fx

blodprop i hjertet eller i hovedet.

- Sådanne markører kan fx være stoffer, som hjertets muskelceller

eller cellerne i blodkarvæggen udskiller, når de lider eller dør.

Ved en blodprop i hjertet, vil der være meget af stoffet i blodet. Men

det kan også være til stede i let øgede mængder hos raske med let påvirket

hjerte. Derved kan det afspejle en øget risiko for senere blodprop

i hjertet, siger Michael Hecht Olsen.

Tæt samarbejde til gensidig gavn

Det årelange og tætte samarbejde mellem FCFS, og Glostrup Hospitals

forskere er af stor værdi for den vigtige indsats med at forebyg-

ge livsstilssygdomme. Koblingen mellem det snævre, skarpe fokus

på mekanismer bag de enkelte sygdomme og så det brede, overordnede

blik på udviklingen af sygdomme i samfundet udgør nøglen til

vigtig viden om sammenhængen mellem helbred og livsstil.

meget mere end

befolkningsundersøgelser

ForskNINgsceNter For Forebyggelse og Sundhed

(FCFS) er en internationalt anerkendt forskningsinstitution

og en af Region Hovedstaden mest forskningsaktive enheder.

Forskningscenterets register og biobank er nu af en størrelse,

hvor risikofaktorer for mere sjældne sygdomme kan

studeres. Foruden til stadighed at gennemføre befolkningsundersøgelser

til brug for forskning i, hvad der gør folk syge

(befolkningsbaseret epidemiologi), fokuserer centeret på undersøgelser

af de faktorer, som har betydning for, hvordan

sygdomme forløber (klinisk epidemiologisk forskning) og organisering

af sundhedsvæsenet (sundhedstjenesteforskning).


17

danmarks største

øjenafdeling

øjeNaFdelINgeN på glostrup hospItal er Danmarks største med 300 ansatte. Her får patienter

fra hele landet behandling for diabetesrelaterede øjensygdomme, medicinsk og kirurgisk nethindebehandling,

samt behandling for grå stær, øjensygdomme hos børn og multihandicappede, grøn stær og

neurooftalmologi, der er øjensygdomme og symptomer relateret til sygdomme i centralnervesystemet

som fx synsnervebetændelse. Øjenafdelingen har tilknyttet hele fire professorer, egen forskningsenhed

og er desuden en del af Forskerpark Glostrup.

Gas reparerer øjet

Nethindeløsning medfører

stor risiko for at blive blind

eller svagtseende. Øjenkirurgisk

forskning fra Glostrup

Hospital har vist hvilken operation,

der giver de bedste

resultater.

det er eN aF alderdommeNs ForbaNdelser, at alt

skrumper og går i stykker. Det gælder også for øjets glaslegeme, der

hjælper med at holde nethinden på plads. Når glaslegemet i øjet

skrumper, kan det rive nethinden løs.

Ny forskning af professor og overlæge ved Glostrup Hospitals

øjenafdeling Morten La Cour viser, at risikoen for at miste synet på

et øje med nethindeløsning er mindre, hvis det under operationen

pumpes fuldt af gas i stedet for af olie.

Operationen består i at lægge nethinden tilbage på plads og give

patienten ro, så den kan vokse fast igen.

Kirurg med lommeregner

Morten La Cour er kirurg, men det er statistik, der har hjulpet ham

til at gøre de komplekse øjenoperationer bedre.

Han har brugt indsamlede data fra tusindvis af øjenoperationer

til at undersøge hvilke behandlingsmetoder, der er bedst.

Ved operationen er det almindeligt brugt at pumpe øjet en lille

smule op, så trykket virker som en slags trykstøtte til den løsnede

nethinde. Man kan vælge mellem at pumpe silikoneolie eller gas

ind i øjet. Olie har været det mest brugte, men det vil øjenprofessoren

gerne have ændret på:

- Vi har nu vist, at det ikke giver lige så gode langtidsresultater

at operere med olie som at operere med gas, siger Morten La Cour.

Hastværk er ofte lastværk

- Som øjenkirurg vil man gerne operere patienten hurtigt. Patienten

har en stor risiko for at miste synet, hvis der går for lang tid, men

mine tal viser, at det også kan gå for hurtigt, siger Morten La Cour.

Operationen kræver den yderste nøjagtighed, så en træt læge eller

et operationshold med ukyndige assistenter kan være et problem.

Selvom operationerne ganske vist lykkedes, viser Morten La

Cours undersøgelser, at operationer uden for normal arbejdstid giver

dårligere langtidsresultater. Derfor anbefaler man nu kun at arbejde

indenfor normal arbejdstid.

Beskyttelse af nerverne

Helingsprocessen i det opererede øje er målet for Morten La Cours

næste forskningsprojekt. Han vil undersøge, om det er muligt at påvirke

helingen med medicin. Nethinden består af meget komplekst

væv med mange lag af nerveceller og lyssansende celler. Sandsynligvis

dør nogle af cellerne af iltmangel, mens nethinden er revet løs.

Medicin kan beskytte nervecellerne, så de overlever længere. Det vil

give bedre resultater hos de patienter, hvor risikoen for tab af synet

er størst.

specialist i nethindekirurgi

Nethindeløsning

morteN la cour er proFessor i øjenkirurgi ved Københavns

Universitet og overlæge på Glostrup Hospitals

øjenafdeling. Han er specialist i nethindekirurgi og har blandt

andet arbejdet med at behandle for tidligt fødte børn og aldersrelaterede

nethindesygdomme. Foruden anvendelsen

af administrative data arbejder Morten La Cours forskningsgruppe

som de eneste i Danmark med at anvende stamceller

i behandlingen af nethindesygdomme i tæt samarbejde

med kolleger fra Harvard og Yale universiteterne i USA. Derudover

har gruppen vist, hvordan vækstfaktorer kan anvendes

til at redde nethindevæv, samt påvist nye muligheder for at

implantater kan erstatte ødelagt nethindevæv.

NethINdeløsNINg optræder oftest efter, at man er blevet

halvtreds år. Det er mest almindeligt hos meget nærsynede.

Der findes flere forskellige behandlingsmetoder alt efter

øjets tilstand.

I Danmark er der ca. 600 nethindeløsninger om året. Omkring

400 ender med, at nethindens centrum, fovea, løsnes.

Halvdelen af disse patienter ender med meget dårligt syn på

det ene øje.


18

Når hjernen

er forulykket

De har lige set døden i øjnene og kommer, så snart de selv

kan trække vejret. På Glostrup Hospitals afdeling for højt

specialiseret genoptræning af patienter med traumatisk

hjerneskade er forskerne pionerer.

glostrup hospItals aFdelINg for Højt Specialiseret Neurorehabilitering

og Traumatisk Hjerneskade har sin egen forskningsenhed.

Overlæge Lars Peter Kammersgaard er leder af den lægelige

forskning på afdelingen.

- Det er et meget belønnende arbejde. Alle vores patienter er i en

yderst dårlig tilstand, når vi ser dem første gang. Men vi har ofte den

store glæde at se dem komme sig og blive i stand til at klare sig selv

igen, siger Lars Peter Kammersgaard.

De kommer, lige så snart de selv kan trække vejret. Det er patienter,

der har beskadiget deres hjerne alvorligt i trafikulykker eller

fald. Også danske soldater har været indlagt. De er ofte i koma, og

indtil for omkring ti år siden var de stort set overladt til sig selv. Der

fandtes ikke forskning i deres sygdomsproces eller hvordan man

kunne hjælpe dem. I dag forskes der i et meget bredt spektrum af

emner, både i de processer, der ligger bag hjerneskaden og i sammenlignende

analyser af forskellige behandlingsforløb. Desuden er

forskning i pleje af hjerneskadede patienter et særligt område.

Rør ved hukommelsen

Dybt bevidstløse ankommer patienterne efter akut intensiv behandling.

Når de begynder at komme til bevidsthed, er patienterne

ofte voldsomt ophidsede.

den permanente krampe

meNNesker med hjerNeskade kan blive ramt af kontraktur.

Manglende bevægelse og hjernens beskadigede

kontrol over musklerne får spændingen i musklerne til at stige,

indtil den når krampeniveau. Det er meget smertefuldt,

og i løbet af kort tid sker der permanente ændringer i muskler

og led, så leddene slet ikke kan strækkes ud. Eneste udvej

er operation, som sjældent giver fuld førlighed tilbage.

Uden en tidlig indsats vil selv et menneske, som er kommet

sig helt af en hjerneskade, blive invalideret af kontraktur.

- Deres hjerne er ikke i stand til at sortere, hvad der foregår, siger

Lars Peter Kammersgaard – og derfor bliver patienterne meget angste.

For at patientens forslåede hjerne bedre kan klare overgangen til

bevidst tilstand, er patienter i denne fase i et rum med så lidt støj og

bevægelse som muligt.

Næsten alle patienter lider af post traumatisk amnesi - hukommelsestab,

der skyldes chokket mod hjernen:

- Alle hukommelsens elementer er rodet sammen. Nogle patienter

kan ikke huske at løfte en ske eller genkende mennesker omkring

sig.

Patienternes behandling og genoptræning starter med det samme.

For hver dag, der går, forfalder musklerne, og hjernens forbindelse

til dem svinder. Når personalet bevæger patientens arme og

ben, sendes motoriske impulser til hjernen og hjælper på den måde

med at gendanne hukommelsen om kroppen.

- Det har stor betydning for patientens videre forløb, at vi fx undgår,

at patienten bliver stiv i leddene, mens han eller hun er bevidstløs,

siger Lars Peter Kammersgaard.

I genoptræningen erstatter berøring i stor udstrækning talte instruktioner.

At sige “hofte” til patienten ville kræve både sproglig og

kropslig hukommelse. Ved berøring behøver den fortumlede hjerne

ikke at forstå ord, men får mulighed for at genopdage forbindelsen

med den hofte, der bliver berørt.

Hjælp tilbage til livet

Langt de fleste patienter på afdelingen kan efter nogle uger eller

måneder sendes videre til mindre intensiv genoptræning. Mange

kan senere vende tilbage til et næsten normalt liv i deres eget hjem,

og nogle kan endda spadsere ud af afdelingen ved udskrivelsen.

For forskerne gælder det om at forstå hjernens helingsproces,

samt hvordan det hænger sammen med patientens langtidsprognose.

De fleste patienter bliver udskrevet til genoptræningscentre,

men Lars Peter Kammersgaard vil vide, om de ender med at komme

hjem, og hvordan skaden påvirker deres sociale liv, ægteskab og

arbejdsforhold. Det kan hjælpe ham til at forstå, hvilke symptomer,

man skal være særligt på vagt overfor og på den baggrund udpege

områder, hvor det er særligt vigtigt at behandle eller måske forske i

nye behandlinger. Som noget helt unikt gør det danske patientregister

det muligt at følge patienterne gennem mange år.

Udover denne langsigtede forskning har man også et samarbejde

med et førende rehabiliteringscenter i Philadelphia, USA. Det

går ud på at sammenligne resultaterne af de meget kortere amerikanske

behandlingsforløb med de danske for at se, hvilke der virker

bedst.

specialister i at

genoptræne hjerneskadede

glostrup hospItals aFdelINg for Højt Specialiseret

Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade er en ud af

kun to højt specialiserede enheder i Danmark, der behandler

og genoptræner patienter med svær traumatisk hjerneskade.

Her får stærkt hjerneskadede patienter hjælp til at finde

tilbage til livet. Afdelingen er relativt ny og har sin egen

forskningsenhed. Et tværfagligt hold af eksperter håndterer

foruden behandling af den oprindelige skade også fx tale- og

sociale problemer. Foruden læger og specialuddannede sygeplejersker

består afdelingen af social- og sundhedsassistenter,

neuropsykologer, logopæder, socialrådgivere, pædagoger,

ergoterapeuter og fysioterapeuter.


19

Medicinsk Afdeling

Medicinsk Afdeling deltager løbende i kliniske undersøgelser

af nye medicinske behandlinger inden for

gastromedicin, kardiologi og sygdomme i stofskiftet.

Foruden et stort samarbejde med Forskningscenter

for Forebyggelse og Sundhed i forebyggende

medicin foregår mange forskningsprojekter i nært

samarbejde med bl.a. Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk

Afdeling og Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling.

Ny viden om rygbehandling

I det ny Videncenter for Rygsygdomme samles kirurgisk

og medicinsk rygekspertise for at forbedre behandlingen

af ryglidelser. Videncenteret skal varetage

størstedelen af Region Hovedstadens rygkirurgi

og samle den nyeste forskning på feltet i sin egen

forskningsenhed. Rygforskningen skal især fokusere

på effekten af både kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling

og være med til at udvikle effektive, evidensbaserede

patientforløb.

Cellers signalering og

regulering af vækst

Basal- og klinisk forskning med base i Klinisk Biokemisk

Afdeling og Forskerpark Glostrup er i front inden

for molekylærbiologisk forskning. Forskningsprojekter

gennemføres i samarbejde med bl.a. Klinisk Neurofysiologisk

Afdeling, Neurologisk Afdeling, Forskningscenter

for Aldring og Osteoporose, Medicinsk

Afdeling samt Forskningscenter for Forebyggelse

og Sundhed.

Klinisk Fysiologisk /

Nuklearmedicinsk Forskning

Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling er

en tværgående afdeling, der har et tæt forskningssamarbejde

med en lang række forskere fra Glostrup

Hospitals øvrige afdelinger. Forskningen fokuserer

på udvikling af analysemetoder til klinisk brug samt

forskning i bl.a. forhøjet blodtryk, apopleksi, migræne

og sklerose.

En myriade

af forskning

Forskning i bedre sklerosebehandling

Skleroseklinikken under Neurologisk Afdeling deltager

i en omfattende international og national forskning

i behandling af sklerose. Klinikken deltager desuden

i afprøvning af ny medicin og modtager i den

tilknyttede klinik for synsnervebetændelse patienter

fra hele Østdanmark.

Forskningen er et højt profileret satsningsområde i de forskellige kliniske afdelinger

og sundhedsfaglige miljøerGlostrup Hospital. Videnskab er fremskridt åbner for et

kig ind i denne dynamiske verden drevet af nysgerrighed, engagement og målrettethed,

men udvalget af historier er kun toppen af et isbjerg.

Her på siden kan du se nogle af de øvrige forskningsområder, som hospitalets forskere

på tværs af fag og organisatoriske skel samarbejder om i søgen efter nye metoder og

ny viden, der kan bruges til at skabe hurtigere og bedre diagnoser, behandling og pleje

af patienter.

Specialiseret apopleksiforskning

Glostrup Hospitals store apopleksienhed behandler

og genoptræner apopleksipatienter fra hele den

sydlige del af Region Hovedstaden, og varetager

sammen med en tilsvarende afdeling på Bispebjerg

Hospital trombolysebehandlingen af apopleksipatienter

for hele Regionen. Enhed for Klinisk Apopleksiforskning

afprøver ny medicin og hjælpemidler til

rehabilitering samt undersøger basale mekanismer

ved akut apopleksi – fx har dens forskere i samarbejde

med Dansk Center for Søvnmedicin vist, at

søvnapnø er en vigtig risikofaktor for apopleksi.


Glostrup Hospital

Nordre Ringvej

DK - 2600 Glostrup

Telefon: 38633863

www.glostruphospital.dk

More magazines by this user
Similar magazines