Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

strering (…) vedrørende diagnosticering og behandling af søvnapnø” [11]. Organisationsanalysen

viste desuden, at 19 ud af 69 adspurgte afdelinger/klinikker returnerede spørgeskemaet

med angivelse af, at de ikke arbejdede med søvnapnøpatienter, selvom afdelingerne

stod opført i NDOSA som aktivt udredende og/eller behandlende afdeling. I kapitlet

vedrørende registerdata konstateres desuden en underregistrering på procedurekoder.

Disse forhold anskueliggør nogle af de udfordringer der er i forhold til klassificering og datakvaliteten.

Der savnes såvel i litteraturen som i guidelines konsensus om anvendelse af bestemte målemetoder

til vurdering af sværhedsgrad og effekt af OSA. Der anvendes ofte mange typer

måleredskaber, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke konsekvenser det har for

analysen, og hvorvidt studierne opstiller primære effektmål. Oftest anvendes AHI-indeks

og den subjektive søvnskala Epworth Sleepiness Scale. De to effektmål korrelerer imidlertid

dårligt [50], hvilket vanskeliggør konsistente konklusioner på videnskabelige studier.

Andre tests, som synes at måle på ensartede tilstande hos patienten, her evnen til at holde

sig vågen vurderet via Maintenance of Wakefulness Test og Multiple Sleep Latency Test,

korrelerer heller ikke, og det indikerer at søvnighed er flerdimensionel og ikke kan opsummeres

i én score [9]. McDaid et al. fandt desuden, at heterogeniteten i studiernes resultater

målt ved ESS-scoren blev reduceret, når undersøgelserne blev inddelt i grupper baseret

på gennemsnitlig sværhedsgrad af symptomer i dagtiden ved baseline, men kun i ringe

grad når grupperingen var baseret på det gennemsnitlige antal AHI'er [9]. Det viser, at

sværhedsgraden af OSA dårligt kan forklares ved antal AHI'er alene. McDaid et al. bemærker

dertil, at behandlingen retter sig mod patientens symptomer og ikke en reduktion i antal

AHI'er, hvorfor stratificering baseret på patientens symptomer virker mere formålstjenlig.

Reduktion af AHI'er, symptomer i dagtiden og bedret livskvalitet bør dog fortsat være primære

formål med behandlingen [110;111]. De sidstnævnte effektmål ligger fint i tråd med,

at behandlingen typisk retter sig mod patientens subjektive symptomer [114].

Hvad angår økonomianalysen, er den foreløbige konklusion, at CRM er omkostningseffektiv

i forhold til PSG, og derfor fortsat bør være primære udredningsvalg, såfremt patientens

tilstand ikke tilsiger andet. Med hensyn til CRM's ringere følsomhed vurderes dette at have

mindre betydning, da flere studier og guidelines antyder, at det er lette tilfælde, der forbliver

uopdaget, samtidig med at den foreløbige evidens taler for en lille risiko for øget morbiditet

i denne gruppe (jf. 4.6.2. og 7.5). Dette understøttes af en meget divergerende tilgang

i de europæiske lande i forhold til initiering af CPAP-behandling, hvor der i mange

lande først iværksættes behandling ved AHI > 15 [97]. I forhold til metodisk fremgangsmåde

bør det dertil bemærkes, at forskellige udrednings- og behandlingsmodaliteter i mange

tilfælde ikke er ligeværdige alternativer, men gives til selekterede grupper, fx at PSG er

forbeholdt patienter med komplekse problemstillinger/væsentlig komorbiditet, og kirurgi

kun tilbydes specielt udvalgte patientgrupper/patienter, med tydelig kirurgisk indikation

eller CPAP-resistente patienter. Med henblik på videre afklaring af det mest hensigtsmæssige

patientforløb og fremtidige forskningsprojekter bør det tydeliggøres, inden for hvilke

patientkategorier der reelt er tale om ligeværdige alternativer vedrørende udredning, behandling

og opfølgning af patienter med obstruktiv søvnapnø. [114]

Side 108

More magazines by this user
Similar magazines