Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Det er med 2005-versionen endnu ikke lykkedes at opnå denne sammensmeltning af klassifikationssystemer,

dog udtrykker ICSD's forfattere fortsat ønske om dette. [2]

2.1 Patientgruppen og klassifikation

Obstruktivt søvnapnøsyndrom (OSAS) og centralt søvnapnøsyndrom er begge to almindelige

former for søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser, hvor syndrom henviser til en

gruppe symptomer/tegn, der samlet karakteriserer tilstanden. Nedenstående benyttes

primært udtrykket OSA som betegnelse for patienter med obstruktiv søvnapnø. Centralt

søvnapnøsyndrom beskriver en tilstand med nedsat eller fraværende vejrtrækning i et intermitterende

eller cyklisk mønster som følge af dysfunktionelt centralnervesystem eller

hjerte. Obstruktiv søvnapnø er langt den hyppigste af de to lidelser, og er desuden inden

for spektret af søvnlidelser årsag til hovedparten af søvnrelateret morbiditet. Diagnostiske

kriterier for klassifikation af OSA er tidligere beskrevet [2;6;7]. Det skal bemærkes at klassificeringen

oftest er vanskelig og ikke entydig. Lidelsen medfører nedsat vejrtrækning under

søvn enten på grund af 1) forringet passage - obstruktion - i de øvre luftveje, eventuelt

pga. lokaliserede forandringer i de øvre luftveje fx forstørrede mandler eller forsnævringer

i næsen eller i svælget på grund af tungen, den bløde gane etc., eller 2) manglende aktivering

af vejrtrækningen fra hjernen - central søvnapnø. Disse forhold medfører kortere- eller

længerevarende perioder, hvor vejrtrækningen stopper, ofte i kombination med høj

snorken. Centralt søvnapnøsyndrom behandles ikke i rapporten. Årsagen til OSA, sammenfaldet

i de øvre luftveje, er multifaktoriel. Pladsforholdene i øvre luftveje spiller en væsentlig

rolle, mens der ikke findes gode, dokumenterede forklaringer på det sammenfald og den

utilstrækkelige neuromuskulære reaktion, der ses hos patienter med OSA. Det er vigtigt at

erkende, at den rumlige anatomi for en stor del er dynamisk, relateret til søvn-vågencyklus.

[8] OSA er desuden forbundet med såkaldt oksidativt stress, som via en kaskade af

mediatorer resulterer i systemisk inflammation samt beskadigelse/dysfunktion af karvægge.

Dermed spiller vaskulære, men også neurologiske forhold samt luftvejsrelaterede lidelser

en rolle i udviklingen og afgrænsningen af OSA. [8] Blandt andet antallet af vejrtrækningspauser

og varigheden indikerer, hvor alvorligt den enkelte patient er ramt. Almindelige

symptomer er træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær og nedtrykthed, og sygdommen

kan medføre forringet livskvalitet, øget sygelighed og dødelighed samt andre sociale,

økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser. Behandling af tilstanden er således forbundet

med øget livskvalitet og reduceret dagtræthed [9]. Nærværende medicinske teknologivurdering

ønsker primært at fokusere på voksne patienter med obstruktiv søvnapnø,

som udgør hovedparten af patientgruppen med søvnapnø. Derudover fokuseres på den

mindre kendte tilstand 'obesity hypoventilation syndrome' (OHS) – altså fedmerelateret

obstruerende luftvejslidelse.

2.1.1 Epidemiologi

Den vurderede forekomst af sygdommen OSA blandt mænd er i tidligere studier angivet til

cirka 4 % og blandt kvinder 2 % [7], med stigende prævalens blandt fx ældre, overvægtige

og personer med komorbiditet. Det er i de senere år i nationale og internationale rapporter

vist og vurderet [7;10], at der er et stort antal udiagnosticerede og ubehandlede patienter.

Dette er sandsynligvis medvirkende årsag til den observerede vækst i antal diagnosticerede

og behandlede patienter. I 2002 blev søvnapnø som én ud af flere sygdomsgrupper inkluderet

i ventetidsgarantien [11]. Dette medførte etablering af DRG-grupper for søvnapnø,

hvilket utvivlsomt også har bidraget til en stigning i årene fremover.

Side 25

More magazines by this user
Similar magazines