Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

2.1.2 Komorbiditet

OSA kan være følgesygdom af eller sygdomsårsag til mange typer af lidelser. Således korrelerer

OSA med mange sygdomme, hvilket vanskeliggør diagnosticering. At OSA sjældent

er en solitær lidelse, men ofte ledsaget af komorbide tilstande, har betydning for behandling

af OSA, som ofte beskrives afgrænset til OSA, vel vidende at komorbiditet får betydning

for behandlingsstrategien. Væsentlig komorbiditet inkluderer blandt andet neurologisk

sygdom, luftvejslidelser, fedme, hjertesygdom, hypertension og diabetes. Komorbiditet

er belyst i tidligere danske rapporter [6] og undersøges ikke i denne rapport. Patienter

med væsentlig komorbiditet ekskluderes i øvrigt ofte fra studier omhandlende patienter

med OSA [7;9].

2.1.3 Obstruktiv søvnapnø hos børn

Obstruktiv søvnapnø er også almindeligt forekommende hos børn, hvor årsagen ofte er

forstørrede mandler. Hos nogle børn ses cykliske mønstre som hos voksne med obstruktiv

apnø, mens der især blandt yngre børn kan observeres obstruktiv hypoventilation over

længere perioder. [2] De fleste børn med OSA er snorkere og har problemer med at trække

vejret under søvn. Hos spædbørn er definitionen af søvnapnø anderledes end hos voksne.

Obstruktiv søvnapnø hos børn behandles ikke i denne rapport.

2.2 Beskrivelse af diagnostiske metoder

Nedenstående beskrives gængse diagnostiske forhold og tilgang hos patienter med OSA.

Ved mistanke om OSA kan blandt andre praktiserende læger, hospitalsafdelinger og ambulatorier

henvise til søvnlaboratorium, privatpraktiserende speciallæger eller afdelinger, der

har mulighed for at foretage undersøgelser under søvn. Udtalt dagtræthed og søvnanfald

er ofte årsag til henvendelse til praktiserende læge [2;7]. Andre gange opstår henvendelse

på foranledning af samlever, som fx oplever snorken eller deciderede vejrtrækningsstop

hos patienten. Lægen vil herefter på baggrund af anamnese, klinisk undersøgelse og komorbiditet

beslutte, hvorvidt patienten bør henvises til videre udredning.

Kriterier for henvisning er tidligere beskrevet [6], og undersøgelsen kan inkludere forhold

som overvægt, anatomiske forhold (fx vigende underkæbe), klager over dagtræthed, om

patienten snorker, og om patienten lider af forhøjet blodtryk [4]. Det er muligt at henvise til

fx neurologiske, otologiske, lungemedicinske, anæstesiologiske eller klinisk neurofysiologiske

afdelinger, hvilket fremhæver fagområdets spredning over mange specialer. Undersøgelse

af patienten foretages under indlæggelse eller hjemme med ambulant udstyr. Anbefalingen

fra den danske MTV-rapport fra 2006 er at benytte ambulant udredning, såkaldt

kardiorespiratorisk monitorering (som gennemføres ambulant i hjemmet) som diagnostisk

udredningsmetode for patienter, der henvises med mistanke om OSA, og som ikke har anden

væsentlig komorbiditet [6]. Metoden er mindre kostbar og mindre præcis end polysomnografi

(PSG), der anses som guldstandarden. Sidstnævnte kræver indlæggelse og betydeligt

flere ressourcer.

Generelt gælder at anamnese og klinisk undersøgelse har en prædiktiv værdi på cirka 50 %,

hvorfor det er nødvendigt i diagnostikken af søvnapnø at anvende søvnstudier (ekspertudsagn:

projektgruppe).

Side 27

More magazines by this user
Similar magazines