Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

lettere symptomer. Evidensen for behandling af patienter med OSA er fortsat et område,

der kræver opmærksomhed jf. teknologikapitlet. Nedenfor omtales metoder og forhold

omkring metoder, der typisk benyttes i forbindelse med behandling af patienter med OSA:

CPAP (se 4.6.3.1)

CPAP er for nuværende guldstandarden for behandling af moderat til svær og måske også

mild OSA med påvist/mulig effekt på apnøer/hypopnøer, søvnighed og dagtræthed, livskvalitet,

depressionstendens, ydeevne i køresimulator og på apnørelaterede blodtryksforandringer.

CPAP har generelt en compliance på 60-70 % [12;13]. I langtidsstudier er der dog data som

viser, at kun 46 % anvendte nasal CPAP mere end fire timer per døgn i 70 % af de observerede

nætter [14]. Det skal her bemærkes, at compliance ikke defineres ensartet. Hvorvidt

CPAP anvendes efter en måned kan antageligt forudsige anvendelse efter tre måneder

[14]. Muligvis korrelerer et højt masketryk med bedre compliance, hvorimod tidligere kæbekirurgi

peger mod nedsat compliance [15]. Meget tyder på at uddannelse af og støtte til

CPAP-brugeren øger compliance, men der er ikke klarhed over, hvilken form og hvilket omfang

der er det optimale [16;17].

Bivirkninger i form af bl.a. nasal tilstopning, hudlæsioner, lækageproblemer og eksempelvis

øjengener samt tørhed af næse-/mundslimhinder bør håndteres.

Kirurgi (se 4.6.3.3)

Undersøgelser har antydet en effekt ved uvulopalatofaryngoplastik (UPPP) på snorken,

med mindst effekt på svære tilfælde af søvnapnø. Komplikationerne omfatter velofaryngeal

insufficiens (lukkemekanisme mellem svælg og næse), postoperativ blødning og

stemmeforandringer. Andre behandlinger er 'laser assisted uvulopalatoplasty' (LAUP), 'radiofrequency

volumetric tissue reduction' (RFVTR)/'radiofrequency ablation' (RFA) og ganeimplantater,

som kan anvendes mod snorken [18;19], tonsillektomi samt 'maxillomandibular

advancement' (MMA), især til patienter med bidproblemer. Desuden kan nævnes trakeostomi,

som er meget effektiv og et alternativ hos personer med meget svær OSAS, som

ikke tåler CPAP [20;21]. Det skal bemærkes, at mange af operationerne kun udføres i begrænset

omfang i Danmark.

Tandskinner (se 4.6.3.2)

Der findes forskellige typer skinner. Sammenlignende studier tyder fortsat på bedre effekt

af CPAP på AHI og iltmætning, men der er studier, som ikke viser bedre effekt af CPAP på

vågenhedsindeks og søvnarkitektur. Det skønnes, at op mod 1/3 af patienterne har kontraindikationer

i form af tand-/ganeproblemer og kæbeledslidelser. (se 4.6.3.2).

Medicinsk behandling

Samlet findes ingen kendt medicinsk behandling, der er effektiv ved OSA. Det konkluderes i

et Cochrane-review fra 2009, at der er utilstrækkelig evidens til at anbefale brugen af lægemidler

i behandlingen af patienter med OSA [22]. Medicinsk behandling ekskluderes derfor

i den systematiske litteraturgennemgang.

Side 29

More magazines by this user
Similar magazines