• Short-link
• Link
• Embed

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø Anden behandling (se 4.6.3.4) Der forekommer undersøgelser af lejring, som hos et udsnit af patientgruppen (positionel OSA) har vist effekt på OSA ved søvn i sideleje og/eller med elevation af hoved og overkrop i modsætning til et ikke-eleveret rygleje. Vægttab er en vigtig intervention og kan udføres ved diæt, medicinsk eller kirurgisk. Med hensyn til bariatrisk kirurgi konkluderer AASM, at denne behandling er af usikker klinisk værdi i behandlingen af obstruktiv søvnapnø [23]. Alkohol og sedativa vil tendere til at forværre søvnapnø. Hypnotika er kontraindiceret. Anden behandling er træning og uddannelse. Det er væsentligt at bemærke, at der foreligger forskellige indikationskriterier for de forskellige behandlingsmodaliteter, således at CPAP typisk er førstevalg hos mange patienter, mens kirurgi vil være det hos en mindre patientgruppe. Derfor er det relevant at vurdere komparative studier, men også studier som vurderer de enkelte behandlinger mod et 0- alternativ. 2.3.1 Telemedicin Telemedicinske løsninger benyttes i stigende omfang i det danske sundhedsvæsen, og kan benyttes ved både diagnostik og behandling af patienter med søvnapnø. Ved CPAPbehandling er det med nuværende teknologier muligt fra hospitalsafdelingen at overvåge fx trykforhold, maskelækager samt AHI-indeks i patientens hjem [24]. Fagpersoner kan herved tidligt opdage problematiske forhold og opretholde god compliance med behandlingen, og desuden forbedre kvaliteten af behandlingen. Telemedicin kan ligeledes være med til at opretholde lige adgang til behandling, bl.a. i forhold til bopæl [25]. Andre telemedicinske løsninger er videokonferencer eller telefonkonferencer, hvor fagpersonale hjælper patienten til at tilpasse behandlingen. Telemedicinske løsninger kan opdeles i synkrone og asynkrone modeller, hvor førnævnte er eksempler på synkrone løsninger med direkte interaktion mellem patient og behandler [26]. 2.3.2 Tværdisciplinær diagnostik og behandling Det bør kort nævnes at et vellykket behandlingsresultat, og at patienten i det hele taget kommer i behandling, afhænger af effektivt samarbejde mellem fagspecialister og kommunikation/udveksling af viden på tværs af sektorer. Jf. 2.2 konstateres klinisk relevante symptomer typisk ved praktiserende læge, som henviser videre til relevant udredning, herefter behandling og opfølgning. Udredning og behandling af obstruktiv søvnapnø er kompliceret, og vil i de fleste tilfælde nødvendiggøre kvalificeret opfølgning for et godt behandlingsresultat. Nogle patienter responderer hurtigt og hensigtsmæssigt på behandling, mens andre har svært ved at modtage den livslange symptombehandling som tandskinner og CPAP-behandling er. Sygdomsområdet er desuden udfordret af mangel på fælles retningslinjer og til dels uenighed blandt klinikere om behandlingstærskel og efterfølgende behandling. I kapitel 6 følges op på disse forhold. 2.4 Afgrænsning I den danske MTV-rapport fra 2006 vedrørende OSA præsenteres detaljerede beskrivelser af udrednings- og behandlingsaktiviteten både i offentligt og privat regi, og det er her vurderet at patientgruppen er underbehandlet. Der er over en årrække observeret en tilvækst i behandlingsaktiviteten hos patienter med OSA, og der stilles nu spørgsmålstegn ved, Side 30

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø hvorvidt denne vækst er berettiget. Det antydes ovenstående, at det drejer sig om en patientgruppe af betydelig størrelse, og at behandling af OSA kan være forbundet med øget livskvalitet og reduktion i bl.a. søvnighed og blodtryk. Komplekse diagnostiske og behandlingsmæssige forhold, udviklingen i udrednings-/behandlingsmetoder samt organisatoriske og økonomiske forudsætninger betyder imidlertid, at der er behov for at vurdere konsekvenser ved diagnostik og behandling af patienter med obstruktiv søvnapnø på ny. Findes udviklingen inden for området begrundet, eller er der behov for at tilpasse nuværende tilgang til patientgruppen. Diagnosekoden for søvnapnø er DG473, for obstruktiv søvnapnø DG4732 og for obesity hypoventilation syndrome DE662. Patientgruppen afgrænses til voksne over 18 år. Der afgrænses ikke på effektmål. 2.5 Formål Overordnet vurderes det relevant at få undersøgt forhold omkring vækst/variation/aktivitet inden for området obstruktiv søvnapnø samt få vurderet og beskrevet, hvilken tilgang der er mest effektiv/omkostningseffektiv hos patienter med obstruktiv søvnapnø tillige med anden ny viden inden for området. Organisatoriske/økonomiske forudsætninger og konsekvenser ved diagnostik og behandling af patienter med obstruktiv søvnapnø ønskes undersøgt. MTV'en vil hermed kunne bidrage til den videre planlægning inden for området, blandt andet ved at undersøge følgende forhold: Findes der ny viden, som vil kunne ændre nuværende anbefalinger om diagnostik og behandling? Findes der uhensigtsmæssigheder i den observerede vækst/aktivitet inden for området, som bør få betydning for nuværende organisering og behandlingspraksis? Hvilken betydning har organisatoriske og økonomiske forhold for den fremtidige planlægning indenfor området? Side 31