Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Alle studier inkluderer patienter med mild til svær OSA, dog inkluderer Andreu et al. [35] kun patienter med

moderat til svær OSA.

PM: portable monitoring. PSG: polysomnografi. HRP: home respiratory polygraphy.

§ Studiet tildeles en kvalitetsvurdering på baggrund af eksplicitte kriterier. Der opdeles i tre niveauer: ++, + og ÷.

‡ Diagnostiske studier er typisk ikke randomiserede. Ved at randomisere rækkefølgen, hvormed PSG og PM blev

udført, tages højde for evt. variationen i forhold til bestemt rækkefølge af diagnostik. Randomiseringen mindsker

bias i studierne.

* Diagnostikken leverer sammenlignelige resultater, dog ser det ud til at PM undervurderer sværhedsgraden af

OSA.

** Studierne vurderer ikke testens nøjagtighed (accuracy). Det undersøges, om patienter, diagnosticeret via PM,

scorer lavere på bl.a. FOSQ og ESS end patienter, diagnosticeret via PSG. Der findes ikke forskelle mellem grupperne.

Designet er dog problematisk, netop fordi testens nøjagtighed ikke måles, og falsk-positive/falsk-negative

rater ikke kendes. Omvendt stilles der også spørgsmålstegn ved guldstandarden PSG, da patienter tages ud af

egen kontekst til måling af AHI som sammenligningsgrundlag for AHI-målinger i patientens eget hjem.

*** Diagnostik via HRP var sammenlignelig med PSG hos patienter med svær OSA, men ikke tilfredsstillende hos

patienter med mild/moderat OSA.

Ghegan et al.'s og Masa et al.'s studier kunne tyde på, at PM (≈CRM) i forhold til PSG diagnosticerer

færre apnøer/hypopnøer. Ghegan et al. Konkluderer, at graden af OSA sommetider

undervurderes, mens Masa et al. viser, at der med PM diagnosticeres en del færre patienter

med mild/moderat OSA. [37;39;40] Der er flere årsager til, at der ved PM diagnosticeres

færre patienter i forhold til guldstandarden PSG. Dette omfatter at man ikke bestemmer

den faktuelle tid, patienten sover (hvorved AHI undervurderes), at der ikke bestemmes

andre årsager til periodiske vejrtrækningsforstyrrelser (fx periodiske bevægesygdomme),

og at vejtrækningsforstyrrelser med samtidige arousals (dvs. kortvarige vækninger)

ikke identificeres. Ulemperne ved PSG er, at metoden er mere tidskrævende, teknisk

vanskeligere, kræver uddannet personale og at udstyret er dyrere.

Samlet vurderes i tre ud af otte studier (to RCT'er og et SR) [36;37;39;40] vurderet til høj

kvalitet, at CRM (≈PM/HRP) leverer tilfredsstillende diagnostik ved sammenligning med

PSG (moderat evidens), dog tyder det på, at nogle tilfælde af mild OSA vil forblive uopdaget.

Konsekvenserne ved falsk negative observationer begrænses dog af, at det er milde

OSA-tilfælde, der overses [2;30;37]. I fem RCT'er (ét studie høj kvalitet, tre studier moderat

kvalitet, ét studie lav kvalitet) vurderes konsekvenserne på baggrund af subjektive søvnindeks,

og her findes ingen forskel mellem grupperne [35;38;41-43].

4.6.3 Behandling

4.6.3.1 CPAP-behandling

CPAP-behandling er den langt mest udbredte behandling af obstruktiv søvnapnø med dokumenteret

effekt på en række områder. Der foregår fortsat udvikling i anvendelse og erkendelse

af behandlingens effekt. Det nordiske review fra 2007 [7] konkluderede, at der var

stærk evidens for, at CPAP reducerer dagtræthed uanset graden af søvnapnø, og at CPAP

er yderst effektiv til at reducere frekvensen af apnøer (AHI). Der fandtes modstridende

evidens ang. effekten af CPAP på QOL (livskvalitet) og arterielt blodtryk.

På baggrund af den aktuelle litteratur, er den opdaterede status, som det fremgår efterfølgende.

Studier vedrørende titreringsmetoder indgår ikke i litteraturgennemgangen, da

hovedparten af CPAP-apparaturer er autotitrerende.

Side 45

More magazines by this user
Similar magazines