Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

cfk.rm.dk

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv ... - Danske Regioner

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

rørende bilulykker fra et til fem år før interviewet. Resultatet viste en signifikant risikoreduktion

efter behandling (relativ risiko: 0,28). Simuleret køreevne blev signifikant forbedret

efter to til syv dages behandling. [61]

Masketyper

Nasal EPAP-ventil

Den nasale 'Expiratory Positive Airway Pressure' (EPAP)-ventil er et nyt engangsprodukt,

som anbringes i hvert næsebor under søvn, og som i udåndingsfasen via modstand mod

udåndingen tilstræber at opbygge et overtryk i svælget, og dermed reducerer risikoen for

inspiratorisk kollaps eller nærkollaps af svælget.

En enkelt randomiseret dobbeltblindet undersøgelse (moderat kvalitet) med anvendelse af

dels en aktiv ventil med en modstand på 80 cm H 2 0/l/sek. og dels en passiv/placeboventil

med en modstand på < 1 cm H 2 0/l/sek. viste efter tre måneders behandling et fald i AHI på

henholdsvis 43 % og 10 %, samt et fald i ESS på 9,9 point mod 7,2 point i favør af den aktive

arm [62]. Compliance var 88 %. Et followup-studie af den aktive arm efter i alt 12 måneders

behandling viste et fald i AHI på 71 %, snorken 74 % samt en reduktion i ESS fra 11 til 3 point

og fortsat anvendelse af ca. 70 % af de oprindelige brugere [63]. Bivirkninger forekom

hos 45 % i den aktive arm og omfattede mundtørhed, ubehag ved ventilen og påvirket søvn.

Interfaces/masker

Den foreliggende litteratur er beskeden. Et Cochrane-review omtaler fire studier [64]. To af

de inkluderede studier sammenlignede nasalt og oralt interface og fandt ingen forskel efter

en måned med hensyn til compliance, AHI, arousal index, mindste iltmætning, ESS eller

symptomer på OSA.

Sammenligning mellem nasal maske og nasale studser (pillows) (ét studie) viste, at compliance

var bedre ved brugen af studser (94 % versus 86 %), bivirkningerne var færre og tilfredsheden

større. Brug af nasalmaske var i det sidste studie forbundet med større

compliance, lavere ESS og øget præference i forhold til ansigtsmaske.

Sammenfattende synes der ved CPAP-behandling at være mindre effekt på blodtrykket

herunder en dosis-respons-sammenhæng. Effekten er dog knap klinisk relevant, og evidensen

er ikke entydig. Hvad angår kardiovaskulær sygdom fandtes ingen forskel mellem

behandlede og ikke-behandlede grupper. Der bør dog nævnes, at opfølgningstiden her var

maksimalt fire år. Effekten på søvnighed, dagtræthed og livskvalitet ved CPAP-behandling

er positiv, men den kliniske relevans er i flere studier begrænset. Effekten synes dog at være

konsistent over studierne, og optræder i studier med både korte og lange opfølgningstider.

Der bemærkes desuden en større behandlingseffekt blandt patienter med sværere

OSA. Få studier benytter AHI som effektmål. Effekten af CPAP-behandling på AHI understøtter

tidligere resultater [7] om entydig, konsistent positiv effekt. Derudover tyder det

på, at der kan være en effekt på metaboliske forhold, men evidensgrundlaget varierer, og

yderligere studier må bedømme denne tendens. I to metaanalyser konstateres en positiv

effekt af CPAP på trafikulykker.

Overordnet findes der moderat til stærk evidens for, at CPAP-behandling har positiv effekt

på især dagtræthed, livskvalitet og AHI, og begrænset evidens for en positiv effekt i forhold

Side 50

More magazines by this user
Similar magazines